NOV 06. OpenOffice DE IT - STUDERENDES FAG BLAD

Transkript

1 STUD.PROSA.DK PROSIT NOV 06 DE IT - STUDERENDES FAG BLAD I dette nummer Side 2 En oplevelse af 3D. CeBIT Cáfe Østs juleafslutning. Udannelsesforum udskudt Side 3 Træf og generalforsamling 2006 Hvad skete der? DF 2006 kort. Læs side 4-5 Side 4-5 Vi venter stadog på at blive taget alvorligt. Ledelsen i dialog. Åbne standarder er noget pjat. Dårlig nyt til Niels Brock-eleverne. Side 6-7 OpenOffi ce - en kontorpakke. Side 8 Snart færdig med din uddannelse? Sudoku B Afsender PROSA Overgade Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. OpenOffice Det er gratis Det ligner en kontorpakke Det fungerer som en kontorpakke Det må være en kontorpakke Læs side 6-7

2 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 side 2 SÆT KRYDS i kalender for CeBIT 2007 PROSA/STUD arrangerer igen i år bustur til en af de helt store it-messer: CeBIT den 17. marts Der bliver bus fra København og Jylland fredag aften 16. marts, så man kan deltage hele dagen 17. marts. Rumteatrets 1000 kvadratmeter store kuppellærred omslutter publikum så man får en fornemmelse af, selv at være midt i de begivenheder, der udspiller sig på lærredet. Foto: Du kan ikke tilmelde dig endnu men sæt et kryds i kalenderen! PROSA arrangerede lørdag 28. oktober en tur til Planetariet i København, hvor der blev vist en 3D-film og efterfølgende var der fremvisning af operatørrummet. AF BJARKE WALLING, PROSA/STUDS BESTYRELSE Hvem gider at stå op ved 8-tiden en lørdag for at tage toget fra Jylland til København for at se en film i 3D? Folk med en nørd i maven ligesom mig vil sikkert sige ja til sådan en tur. Selvfølgelig for at se hvad Planetariet kan byde på, men ikke mindst for at møde nogle folk fra PROSA og få en hyggelig dag ud af det. Det viste sig at der var en som havde taget flyveren fra Aalborg. Hvem gider ikke, hvis en fra Aalborg gør det besvarede mit spørgsmål. Stjernehimlen Til at begynde med var der en fortælling om stjernehimlen. Det er en herlig fornemmelse når de toner ned for lyset og stjernehimlen dukker frem fra loftet. Man kan se den hele vejen omkring sig. Hvad man normalt ikke ved er at en 5-10 m2 stor computer står og beregner stjernernes position løbende, analogt! Det var noget vi fandt ud af senere den dag. Oplevelse af 3D Herefter begyndte 3D-oplevelsen. Figurer dukkede op inde såvel som uden for skærmen. Et optisk bedrag godt nok, men et af de bedre. Objekterne var nogle gange tæt nok på til at røre. Selve filmen var en kortfilm der handlede om en boksekamp. Jeg vil ikke gå i dybden med en anmeldelse, men blot nævne at filmen havde sin egen form for humor. Den er mest værd at se fordi den bliver vist i 3D. Det jeg var mest skuffet over var at filmen kun blev vist i biograflærred-størrelse og ikke i hele IMAX-størrelsen. En kombination af IMAX- og 3D-teknologi ville blive et hit. Det skal siges at det trods alt var en god oplevelse at se 3D-filmen. Det er ikke noget man prøver hver dag. Operatørrum Turen bød bagefter på en rundvisning i operatørrummet. Vi kom ind i et rum som var en kombination af serverrum, elskab, en kolos af computer ovre i hjørnet samt en kæmpe rullefremfører og IMAXprojektor. Guiden lagde ud med at fortælle om pæren i IMAX-projektoren. Inden i den er et tryk på otte atmosfære, så det svarer til en håndgranat hvis den sprænger. Af den grund har de hjelm med visir og skudsikker vest på, når de skal skifte den. Heldigvis er den pakket godt ind i IMAX-projektoren til daglig. Det nye i rummet var en rackserver. Visning af 3D-filmen foregik på den. På grund af billedets opløsning og det faktum at billedet skal leveres i stereo (et for hvert øje) betyder det at serveren skal læse 200 MB/s. Med samtidig læsning fra otte harddiske kan det akkurat lade sig gøre. Til sidst fortalte han om kolossen af en analog computer der styrede stjerneprojektoren. Det var stateof-the-art dengang Planetariet blev bygget i Det var en gammel sag, som ikke foreløbigt bliver skiftet ud. Den virker jo som den skal. Jeg var positivt overrasket over at der dukkede mange op fra PROSA/STUD. Det er godt at arrangementer også kan tiltrække os studerende. Tag med til det næste gratis PROSA arrangement. Det kan kun blive hyggeligt! Arrangementet begyndte kl med forestillingen Lige i synet - et drama om animation i 3D Udannelsesforum udskudt Der bliver ikke som tidligere annonceret Uddannelsesforum 2006 i december. Det forsøges at arrangere det i foråret i stedet. PROSIT it-studerendes fagblad nov 06 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Bjarke Walling Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsidefoto: Martin Foldgast Oplag: 5500 Tryk: Skive Folkeblad Deadline: 15. januar 07 Cafe Øst - Juleafslutning med chokoladesmagning Vi har inviteret Morten Borup fra Chokoladekompagniet til at indvie os i chokoladens mysterier og dens tilblivelsesproces fra jord til bord. Han afslører hemmelighederne bag de bedste og værste chokolader på markedet og gennemgår principperne for bedømmelse af chokolade. Borup guider os gennem en smagning af 6-8 mørke chokolader og afslutter med at servere en håndlavet godbid. PROSA/ØST sørger for mad og drikke. Arrangementet er gratis for alle PROSA-medlemmer. TID: Onsdag 13. december, kl STED: Admiral Gjeddes Gaard, Store Kannikestræde 10A, 1169 København K TILMELDING:

3 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 SIDE 3 Kort om Delegeretforsamling 2006 Den november var lidt over 100 it-folk samlet til PROSAs delegeretforsamling (DF). De 10 af dem var delegerede for PROSA/STUD og de var med til at træffe beslutninger for hvordan PROSA skal arbejde de næste 2 år. Ny struktur? Et af de store debatemner på DF var om, der er behov for en ny struktur. Særligt PROSA/STAT ville gerne have mere selvstændighed. På den baggrund går der gang i et arbejde, som skal komme med forslag inden 15. juni. Fotograf: Anders Kvist <anders@kvistmail.dk> Træf i PROSA/STUD En snes it-studerende havde afsat en weekend i oktober til debat, it-faglige foredrag og så den årlige generalforsamling. AF JESPER KIEL. KOORDINATOR FOR PROSA/STUD Valg Ellers var en af DFs afgørende beslutninger valg til ledende poster: Peter Ussing blev genvalgt som formand uden modkandidater, men gjorde samtidigt opmærksom på at han ikke stiller op igen om to år. Jan Irgens blev valgt som ny organisatorisk næstformand. Han stillede først op i sidste øjeblik efter flere opfordringer, men blev bakket op af de to andre kandidater, som trak deres kandidatur. Jens Axel Hansen blev genvalgt som politisk næstformand Thomas Kølle blev ny hovedkasserer. Ved valget af faglige sekretærer var der til gengæld kampvalg, der var 8 kandidater til 5 poster. Genvalgt blev: Carsten Larsen VEST (Odense) Eva B. Christensen ØST (København) Hanne Lykke Jespersen VEST (Århus) Mogens Sørensen ØST (København) Nyvalgt blev: Erik Klausen - VEST (Århus) jek Åbne standarder Træffet lagde ud med oplæg og debat om åbne dokumentstandarder og her var både Open Office og Microsoft repræsenteret. Udgangspunktet for oplæggene og den efterfølgende paneldebat var at regeringen lige før sommerferien i år vedtog at indføre brug af åbne standarder i det offentlige. Efter en generel indledning gik man over til de mere politisk betonede indlæg, hvor hhv. Microsoft og Open Office fremlagde deres syn på og holdninger til den fremtidige brug af åbne standarder - ikke overraskende blev man ikke enige. Der er ingen tvivl om at åbne standarder er kommet for at blive, men det bliver spændende at følge udviklingen og se hvis løsning der trækker det længste strå og om det vil lykkes Open Office at slå Microsoft. Eftermiddagen var også besat med it-faglige foredrag. Hvordan bliver PROSA/STUD bedre? Efter den it-faglige del af træffet gik deltagerne efter aftensmaden i gang med gruppearbejde om det kommende års arbejde. Her kom mange nye idéer frem som skabte debat og mundede ud i nye forslag til PROSA/STUDs arbejdsplan: Åbne standarder på it-studierne, mere aktive PROSA-repræsentanter og et sted på webben, hvor man kan brokke sig over studiet. Live-cd Selvom klokken nærmede sig ti om aftenen fortsatte man med en ny debat. Skal vi PROSA/STUD lave en live-cd, der kan give de it-studerende mulighed for at stifte bekendtskab med Linux og samtidigt samle en række gratis værktøjer på en cd, der kunne udleveres ved studiets start. En lille gruppe studerende havde der arbejdet med projektet rent teknisk fremlagde det. Det førte til en lang debat om hvordan live-cd en skulle bruges og hvad der skulle ligge på den. Men der var enighed om at det var et projekt PROSA/ STUD ville støtte. Generalforsamling Søndagens generalforsamling fulgte op på gruppearbejdet dagen før og vedtog udover live-cd en række nye punkter til arbejdsplanen: PROSA/STUD vil arbejde for at kommunikationen mellem studiested og it-studerende skal foregå i åbne dokumentformater. Det skal være muligt både at modtage opgaver og aflevere projekter ved brug af åbne dokumentformater. Der skal også arbejdes for mere aktive PROSA-repræsentanter Gennem opsøgende arbejde sikre at der bliver valgt/udpeget en PROSA-repræsentant på hvert Ny bestyrelse studiested. PROSA-repræsentanterne skal sikre at PROSIT er synligt på studiestedet og at vi får fat i de nye studerende fra starten. Repræsentanterne skal klædes på til opgaven. Debat om brokke-sted Et forslag om at lave et sted på webben, hvor de studerende kunne komme med kritik og brok over forholdene på studiestedet, blev ikke vedtaget. Der var uenighed om man skulle gøre det åbent for anonyme indlæg. På de ene side frygtede nogen, at der ikke ville komme mange indlæg, hvis det ikke kunne gøres det anonymt men flere frygtede at anonyme indlæg ville bringe for meget useriøs kritik med sig. På den baggrund blev forslaget i første omgang droppet. Det er så op til den nye bestyrelse om de vil arbejde videre med idéen. Der blev også valgt en ny bestyrelse for PROSA/STUD som skal fungere frem til oktober Der var ikke kampvalg, men mange nye stillede op. Genvalgte: Alice Raunsbæk, datamatikerstuderende, Århus Købmandsskole Bjarke Walling, datalogistuderende, DAIMI - Aarhus Universitet Murat Kilic, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Nyvalgte Martin Askøe Christiansen, datalogistuderende, Aalborg Universitet Ole Kofoed Hansen, datamatikerstuderende, Vejle Edb-skole Thomas Wessel, datalogistuderende, Aarhus Universitet Anders Lorentz Hansen, datalogistuderende, Roskilde UniversitetsCenter Alan Hovgaard, datamatikerstuderende, BEC Business (Ballerup) AF JEANETTE MARIE GRØN NIELSEN. FOTO MARTIN FOLDGAST Murat Kilic, 29 år, informationsvidenskab, Århus - Der har været en masse nyt som ikke er til at forstå for os nye selvom vi havde et formøde som forberedelse. Jeg synes, det er mærkeligt, at folk - ligesom til Melodi Grand Prix - sidder opdelt ved separate borde alt efter hvilken lokalafdeling, de er fra. Jeg var på talerstolen med et spørgsmål, for jeg havde fået anbefalet, at det er godt at prøve og godt at starte med at stille et spørgsmål. Jeg var nervøs, men det gik fi nt. Anders Lorentz Hansen, 28 år, datalogi og offentlig administration, RUC - Jeg synes, det er meget interessant at være med, det er godt at se, hvordan beslutninger i ens fagforening bliver truffet. Men de konfl ikter der er, er svære at tage stilling til, når man ikke kender til dem før man sidder på DF. Det har været godt at få ansigter på de navne, man ellers bare har set i PROSAbladet. Alice Raunsbæk, 21 år, datamatiker, Århus - Det er lidt forvirrende. Der er mange nye ting. Men det har været positivt at opleve, hvor imødekommende folk er, de kommer hen og snakker og spørger, hvor man er fra. Jeg vil gerne med til næste DF. Det er et sted man kan være med til at bestemme en hel masse ting.

4 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 side 4 De aktive i DSR, ser uddannelseschef Carina Villadsen en gang om måneden til møde. Alligevel tager de nu utraditionelle metoder i brug for at blive hørt: - Hun lytter og nikker og det er fi nt, men vi savner, at der SKER noget og at vi får en offi ciel udmelding fra skolen, fortæller Alexander, Alan og Einer. Foto: Martin Foldgast Vi venter stadig på at blive taget alvorligt Frustrationerne og spekulationerne har vokset sig store hos de datamatikerstuderende i Ballerup. De efterlyser informationer, indflydelse og forklaringer. De vil fx gerne vide hvorfor hold slås sammen, hvorfor valgfag kun er på engelsk og hvorfor skolen ikke vil bruge åbne standarder. AF JEANETTE MARIE GRØN NIELSEN, JOURNALIST Tavshed. Der bliver stille i den ellers ivrige talestrøm fra datamatikerstuderende Einar, Alan og Alexander, som PROSIT har sat i stævne på deres skole i Ballerup. På spørgsmålet om, hvordan det egentligt er at læse til datamatiker på BEC Business i Ballerup, bliver de tavse og kigger på hinanden. De har netop fortalt om printerne som de egentlig helst selv vil bestyre. Men de glæder sig over, at systemadministrationen nu er blevet pålagt at bruge åbne standarder på printernetværket. Det irriterer dem dog stadig, at skal logge af og på. De har også fortalt om rusturen der ikke blev til noget og de 4000 kr. der var afsat til hytteleje og mad til 100 nye studerende. Og om at de netop har fået at vide, at to klasser skal slås sammen til et hold på 31 men ikke et ord fra ledelsen om hvorfor. Hverken til lærere eller elever. Og oveni den nyhed, kom beskeden, at alle valgfag fra nu af udelukkende vil foregå på engelsk. På trods af, at de studerende var blevet lovet indflydelse på valgfagene. Det fik de ikke, - hverken på indhold eller sprog. Det tærer på de bedste lærere Og sidst men ikke mindst, har de fortalt om deres kamp for åbne standarder på skolen, så de fx frit kan kommunikere i Open Document Format. Og at deres ønske er blevet afvist som pjat og udtryk for religiøsitet. Alexanders, Alans og Einars liste over ting som eleverne ikke synes fungerer på deres skole er lang. De tre har alle talt med frustrerede medstuderende og hørt om elever der overvejer at skifte skole. Også Einar er ved at tænke på om hans arbejde som formand for DSR er sliddet værd. Trods det månedlige møde med uddannelseschefen, er det er stadig småt med at få kritikpunkter gennemført og endnu sværere at få officielle udmeldinger lokket ud af ledelsen. Så der er ikke noget at sige til, at de lige sunder sig på spørgsmålet om, hvordan det er at være studerende netop der. Einar Petersen, 35 år og formand for De Studerendes Råd (DSR) svarer efter en kort tænkepause: - Vi har nogle gode lærere. Men desværre kan vi mærke, at de dygtigste er ved at være udbrændte. De er fx påvirkede af, at klasser slås sammen og vi ikke hører noget fra ledelsen om, hvad der skal ske med de overskydende lærere. Større klasser = større frafald Klasser bliver lagt sammen, når de er skrumpet ind pga. frafald. Men at komme på et hold med mange, skubber bare mere til frafaldsprocenten, mener de tre. Einar har prøvet at gå på et hold med seks der blev lagt sammen og voksede til 26 elever: - Det var for meget. Det gav både larm, dårligt indeklima og

5 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 SIDE 5 minimal tid til problemløsning, fortæller Einar. - En lærer kan ikke bare sætte sig ind i, hvad vi har lavet på et øjeblik, hvis man skal have hjælp til det. Det kræver tid. I dag har de et par minutter til hver og det er ikke nok. De to 1. semesterhold der lige har fået nyheden om, at de skal slås sammen, har sendt en mail til ledelsen med et forslag om at mødes, så de får svar på, hvorfor de skal sammenlægges. Og hvor de skal være, da de nuværende lokaler ikke kan rumme 30 studerende. Mailen er sendt til uddannelseschef Carina Villadsen. Men de venter på svar, da hun er bortrejst og i øvrigt er hun kun på skolen en dag om ugen. Resten af tiden er hun uddannelseschef på to andre uddannelser i Hellerup og på Østerbro indenfor design og tekstil. Og det betegner de studerende som en del af problemet. Ledelsen kender ikke til it-området og er for usynlig og lukket. Spekulationerne trives - Der er blevet skabt et miljø af utryghed herude. Hvorfor sker der disse ændringer og hvorfor bliver vi ikke informeret om dem. Har skolen en dårlig økonomi? Er man ved at lukke uddannelsen? Det spørger man sig selv om, når man ikke ved noget, forklarer Alan, 36 år. Han går i en af de klasser der skal sammenlægges. Han undrer sig også over, at beskeden om det kom netop dagen efter, at eleverne havde evalueret uddannelsen i en benchmarking. Lige en dag for sent til at kunne have anført som negative kommentarer i evalueringen. - Det er spekulationer, medgiver han: - Men når der ikke bliver informeret, så vil der jo netop ske spekulationer. Hvis skolen ønsker at kommunikere med eleverne i Microsoft formater vil det være rimeligt, at de stiller alle de nødvendige programmer til rådighed som fx Microsoft Word, så eleverne ikke skal betale for det. Det er ikke rimeligt at forvente, at eleverne skal bruge noget der koster penge når der er fremragende gratis tilbud som Open Offi ce. Det vil være fornuftigt for skolen at overveje at bruge ODF som er en ISO standard, mener Peter Ussing. Jeg er i god og tæt dialog med de studerende Uddannelseschef Carina Villadsen er overrasket da hun bliver præsenteret for listen over de studerendes kritikpunkter. - Jeg mener faktisk, jeg er i dialog med de studerende om det her. Jeg er nok ikke så synlig som nogle kunne ønske sig, men vi har jævnligt møder og jeg har faste træffetider. Åbne standarder er noget pjat Eleverne har tilbudt selv at installere åbne standarder på skolen eller betale en for det. Men holdningen er, at det er noget pjat og afvises som religiøs adfærd. Et enigt Folketing har vedtaget at benytte åbne standarder i det offentlige og har anbefalet andre at lade sig inspirere. Det synes de studerende, PROSIT talte med i Ballerup, er en god idé. Ikke bare fordi de gratis åbne standarder er sund fornuft, når man er på SU. Men som Alexander der læser på 2. semester forklarer: - Alle der har rejst med barbermaskine og en bærbar ved, at hvis stikket ikke passer, er det noget skidt. Ligeledes nytter det heller ikke, at tekstdokumenter og programmer ikke kan tale sammen på tværs af operativsystemer. Det der med et andet ord kaldes interoperabilitet og som betyder, at man frit kan sende og modtage uden krav om specifik software. Ingen kommunikation i ODT De studerende, vi møder på skolen, bruger selv software der understøtter åbne standarder på deres computere og har mulighed for det i skolens laboratorium, hvor der undervises i netværk. Men de kan fx ikke kommunikere med ledelsen i Open Document Format som er en international anerkendt ISO-standard. For at tale samme sprog som resten af skolens computere skal de bruge en Microsoft standard. Eleverne har tilbudt selv at installere software der understøtter åbne standarder på skolen eller betale for, at det bliver gjort. Men det er blevet afvist. Det samme er elevernes ønske om at sidde med som observatør på møderne mellem ledelsen og systemadministrationen. Eleverne vil gerne vide hvilken rådgivning der ligger til grund for fravalget af åbne standarder. - Holder vi os til åbne standarder vil det komme alle til gode i det lange løb - uanset hvilket system folk bruger i dag eller senere, for så vil man være i stand til at portere data til den nye platform med minimalt besvær. Så hvad er man bange for? spørger Einar retorisk Rivalisering De studerende sidder tilbage med et indtryk af en rivalisering mellem systemadministrationen på den ene side og eleverne og nogle lærere på den anden og nævner et andet eksempel på det: - I dag er det trådløse netværk skolens backbone. Men vi har det kun fordi, det var et eleveksperiment for godt et år siden. Systemadministrationen sagde, at det ikke ville virke og de cuttede endda internetforbindelsen til netværket. Det er jo lige til Anders And, mener Alan, studerende på 1. semester. Allerhelst vil de studerende gerne have deres egen systemadministration der kunne imødekomme datamatikerstuderendes særlige tekniske behov. Hvad siger du til usikkerheden omkring sammenlægningen af klasser og overskydende lærere? I september havde vi 41 og i november 32 studerende. Et frafald betyder lavere taxametertilskud til uddannelsen generelt. Derfor er det selvfølgelig uansvarligt med to hold. Der bliver ikke tale om lærere der skal fyres pga. dette. Vi har mange andre sammenhænge som de kan indgå i. De studerende føler sig ikke informeret om baggrunden for sammenlægningen? Det har muligvis været en dårlig beslutning ikke at informere DSR i første omgang, men jeg vurderede simpelthen, at den direkte information til den enkelte studerende var det bedste. Beslutningen var ikke blevet anderledes selvom DSR var blevet inddraget. Hvad siger du til at nogen elever overvejer at søge væk og at underviserne er usikre på fremtiden? Det vil jeg selvfølgelig kigge nærmere på og gå i dialog med folk om det. Jeg har faste møder med såvel underviserne som DSR og jeg er bestemt ikke blevet gjort opmærksom på den form for utilfredshed der gives udtryk for. Men, det er klart det ikke er tilfredsstillende, hvis de studerende generelt har den oplevelse. Hvad angår mine undervisere har vi en meget tæt dialog og den bør jeg lægge mere vægt på end udsagn fra de studerende. - Det er trættende, at de er så stejle når nu åbne standarder er vedtaget i Folketinget, det er gratis og teknisk det eneste med fremtid i, mener Alexander, Einar og Alan. Foto: Martin Foldgast Dårligt nyt til Niels Brock-eleverne Hvorfor kan de studerende ikke bruge åbne standarder? Vi har et laboratorium, hvor de kan arbejde med Linux etc. alt det de vil. Men vi har som institut vurderet, at de skal gøres bekendt med mange forskellige slags systemer. Selvom datamatikerne i stor udstrækning arbejder selvstændigt inden for deres fagområder, er de selvfølgelig også nødsaget til at arbejde inden for de fælles administrative systemer. Det hindrer dem på ingen måde i at arbejde med Linux. Det koster ikke vores studerende noget at være i dialog med undervisere eller ledelse, da alle har gratis adgang til Microsoft som styresystem. De datamatikerstuderende i Ballerup har også været igennem det uundgåelige kaos der opstår, når to uddannelser skal smeltes sammes. For i sommer nedlagde Niels Brock i København deres datamatikeruddannelse og skolens studerende og lærere blev flyttet til Ballerup. Et sted mellem 50 og 100 studerende fra Niels Brock blev indsluset på BEC Business. Eleverne fra Niels Brock fik beskeden, at hvis de ville fortsætte med C++, var undervisningen på engelsk. Derfor følte de sig pressede til at tage et stort skifte og ændre programmeringssprog midt i studiet til JAVA, hvor der blev undervist på dansk. Men det viser sig at være et nytteløst skifte, for nu skal alle valgfag som sagt foregå på engelsk. Uddannelseschef Carina Villadsens kommentar til de skuffede studerende er, at hun ikke ser noget til hinder for, at de går til eksamen på dansk. Og at sagen i øvrigt ikke endeligt er lukket. Ved redaktionens slutning overvejede nogle studerende - der havde set frem til at modtage undervisningen på dansk som lovet - at indbringe sagen for Undervisningsministeren.

6 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 side 6 OpenOffice open source på desktoppen OpenOffice er en komplet fri kontorpakke til bl.a. Windows, Mac og Linux. OpenOffice er således et fremtrædende eksempel på open source-software, der har succes med at konkurrere på desktoppen hos både private brugere og virksomheder. Dette faktum skaber en del interesse på alle niveauer men desværre også en til tider polariseret debat. Lad os glemme det for nu og fokusere på de konkrete fordele, der gør OpenOffice interessant for slutbrugerne. AF SØREN THING PEDERSEN, TIDL. PROJEKTLEDER DANSK OPENOFFICE.ORG Ja, det er gratis, men der er flere fordele Den umiddelbare fordel ved kontorpakken OpenOffice, prisen, er til at forstå for alle. Men det kan også misforståes, hvis man tænker traditionelt. Pris og kvalitet følges ad, siger man. Men sådan er det ikke nødvendigvis i den digitale verden, hvor 0 og 1 kan kopieres, distribueres og kombineres uden det koster en krone. Flere open source-projekter således vist, at man gennem fri adgang til software og kildekoden kan inddrage både brugere og udviklere i udviklingsprocessen og på den måde skabe et innovativt produkt. For eksempel er godt 2 ud af 3 webservere drevet af open source-software fra Apache-projektet. Også på desktoppen er open source-software mere udbredt end nogensinde. Selv stødte jeg på projektet OpenOffice tilbage i Kontorpakken var ikke konkurrencedygtig dengang, men min nysgerrighed for open sourceudviklingsmetoden og åbne, velstrukturerede XML-formater var nok til, at jeg engagerede mig i det store projekt. Det var ikke prisen for jeg har gennem mit arbejde også licens til Officepakken. Prisen alene tiltrækker mange brugere, men det er de mange andre fordele, der gør, at kontorpakken også vinder ved nærmere bekendtskab. Du får her nogle af mine bud på fordelene i OpenOffice, men du bør gøre dig selv den tjeneste at tage en gratis prøvetur. Kan du lide produktet, så behold det. Det ligner en kontorpakke. Det fungerer som en kontorpakke. Det må være en kontorpakke. De fleste er i dag bekendt med, hvordan en tekstbehandling, regneark og præsentationer fungerer. Kontorpakken har som softwareløsning efterhånden fungeret i mange år uden de store revolutioner - og med god grund. De fleste kan genkende brugergrænsefladen for en kontorpakke og forudsige, hvordan de vigtigste funktioner fungerer. På samme måde kan de fleste anvende et tastetur. Der kan være afvigelser i placeringen af specialtaster som CTRL-tasten, men bogstaverne er der, hvor vi forventer det. Og har vi først lært tifingersystemet, kan vi anvende systemet på tværs af tastaturer. Det er denne tankegang, der ligger bag brugergrænsefladen til OpenOffice. Vil du selv skræddersy brugergrænsefl aden, er der naturligvis rig mulighed for at designe temaer og tilpasse værktøjslinjer. OpenOffice ligner og fungerer som en kontorpakke. Som standard giver brugergrænsefladen adgang til et væld af funktioner, der hvor brugeren forventer det. Har du i øvrigt lagt mærke til, at juleøl igen i år sælges på de velkendte flasker frem for de nye, smartere flasker, som et dansk bryggeri lancerede for et par år siden? Det viste sig, at den nye, smarte flaske var lidt for fresh og ikke svarede til brugernes forventninger. Det synes måske lidt kedeligt, men genkendeligheden gør Open- Office til et effektivt værktøj, som virksomhederne kan implementere og høste fordelene af uden at skulle omskole medarbejderne. Vil du selv skræddersy brugergrænsefladen, er der naturligvis rig mulighed for at designe temaer og tilpasse værktøjslinjer. Styr på dokumentstruktur og typografi Et af de vigtigste karakteristika for et effektivt værktøj er som sagt, at det opfører sig, som brugeren intuitivt forventer. Er deadline nært forestående, er det sidste man ønsker et tekstbehandlingprogram, hvor dokumentstrukturen og formateringen opfører sig uforudsigeligt. OpenOffice anvender typografier frem for flydende formatering. Denne adskillelse mellem form og indhold giver en række fordele, som man også kender det fra brug af CSS-typografiark til formatering af HTML-sider. Du kan således fokusere på at få styr på dine tanker og producere indholdet og efterfølgende tilpasse formateringen på de enkelte elementer i dokumentet. Omvendt kan du gennem skabeloner også fastlægge typografien for et nyt dokument og slippe for at tænke på formatering, mens du skriver. Der er med andre ord struktur i dokumenterne. Denne struktur kan du ved hjælp af Navigatoren navigere rundt i. Har du for eksempel en række tabeller i dit dokument, som skal opdateres lige før udskrivning, kan du i Navigatoren springe mellem disse. Det er især en fordel ved lange dokumenter, og det er kendetegnende, at OpenOffice er stabil ved selv meget store dokumenter. Arbejder du med store dokumenter som for eksempel en hovedopgave, eller er I flere, der skriver sammen, er der yderligere fordele i OpenOffice, idet du kan oprette hoveddokumenter. Et hoveddokument sørger for for at holde strukturen og typografien på plads på tværs af de enkelte dokumenter uden, at du selv skal kopiere og sætte indhold ind fra de enkelte dokumenter. De små ting i dagligdagen Inden for programmering kan man selv definere funktioner til at udføre gentagne operationer. OpenOffice understøtter naturligvis både programmering gennem et API og makroer endda i flere sprog (Basic, Python, BeanShell, Javascript). Som tekstforfatter er det imidlertid ordfuldførelsen, der sparer brugeren for gentagne indtastninger. Især for os danskere, der har lange sammensatte navneord som interoperabilitetsproblemer, brugergrænsefladedesign og snitfladebeskrivelsen, kan den indbyggede ordfuldførelse spare mange tastetryk. I denne artikel har jeg for eksempel kun tastet OpenOffice én gang. De øvrige gange har jeg med et enkelt tryk på Enter bedt OpenOffice fuldføre indtastningen af Ope til OpenOffice. OpenOffice er oversat til en lang række sprog, og der findes ligeledes ordbøger til de fleste sprog. Dansk er et af sprogene, og måske bliver OpenOffice også oversat til færøsk og grønlandsk. Skriver du på flere sprog, kan du frit hente og installere flere ordbøger fra internettet med den indbygge guide i OpenOffice. OpenOffice kan håndtere flere ordbøger til stavekontrol samtidig. Som it-medarbejder bruger du en del tekniske betegnelser som compiler og trebogstavsforkortelser. Disse ord kan du tilføje til en selvstændig brugerordbog og derved undgå, at stavekontrollen snubler over disse fremover. På computere, der benyttes af brugere med forskellige modersmål det kunne for eksempel være en computer på et bibliotek eller uddannelsesinstitution kan man med fordel installere de såkaldte sprogpakker, så brugeren selv kan vælge en oversættelse af OpenOffice. Fri interoperabilitet OpenOffice har den bedste understøttelse af Microsofts filformater og den indbyggede PDF-generator i OpenOffice er uden sidestykke. Men derudover rummer OpenOffice mange import- og eksportfiltre, der giver mulighed for at åbne snart sagt et hvilket som helst format. Du kan for eksempel eksportere præsentationer til Flash, så de kan lægges direkte på en hjemmeside. Med den seneste version, er det blevet muligt at gemme i LaTeX2e takker være programkode fra danske Henrik Just. Er der tale om import eller eksport af et XML-format, kan du som noget helt unikt frit benytte XSLT-transformering direkte. Friheden til ikke at bruge OpenOffice OpenOffice har indbygget understøttelse af ISO-standarden Der er struktur i dokumenterne. Denne struktur kan du ved hjælp af Navigatoren navigere rundt i.

7 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 SIDE 7 OpenOffi ce har den bedste understøttelse af Microsofts fi lformater og den indbyggede PDF-generator i OpenOffi ce er uden sidestykke. OpenDocument Format (ODF). ODF er et unikt produktuafhængigt XML-format for kontordokumenter, der giver dig sikkerhed for, at dine dokumenter kan læses uafhængigt af specifikke kontorpakker. Med andre ord giver den indbyggede understøttelse af ODF dig muligheden for ikke at bruge OpenOffice, da du kan arbejde videre med dine dokumenter i et andet program, der understøtter ODF. Denne uafhængighed giver dig mulighed for at kombinere brugen af OpenOffice med en af de efterhånden mange innovative Web 2.0-løsninger. Det er ingen hemmelighed, at indbygget og uhindret understøttelse af den produktuafhængige dokumentstandard, ODF, er en af mine kæpheste for kontorpakker. Jeg har gennem tiden brugt en del forskellige kontorpakker. Fælles for dem har været, at deres relevans og dermed levetid for mig er langt mindre end relevansen og levetiden for de dokumenter, jeg møjsommeligt har skrevet. Måske bliver OpenOffice overhalet af en anden kontorpakke eller en smart Web 3.0-løsning. Uanset har jeg sikkerhed for, at jeg kan læse mine dokumenter i et andet produkt, der understøtter den åbne standard ODF. Du kan gøre OpenOffice endnu bedre Hvad er din kæphest? Uanset svaret har du mulighed for at deltage og bidrage til OpenOffice ved at komme med forslag, programkode eller fejlmeldinger. Projektet bag OpenOffice er verdens største open source-projekt, og kontorpakken er ikke bedre end det input, som projektet får fra kritiske brugere og kreative udviklere. Projektet bag OpenOffice er samtidig en meget stor og kompleks organisation bestående af udviklere fra Sun, Novell, Intel, Google, Red Hat mfl. samt uafhængige bidragsydere. Så ting ændrer sig ikke natten over heldigvis og desværre. Det kræver en vedholdende indsats at ride sine kæpheste hjem. Men det er ofte rideturen værd. For eksempel er en af mine meget små kæpheste, at genvejstasterne Ctrl+Shift+S skal aktivere Gem som. Min patch er nu optaget i kildekoden til OpenOffice 2.2, så det kan lade sig gøre. Der er mange processer i et softwareudviklingsprojekt, og for studerende er der rige udfoldelsesmuligheder og praktisk erfaring at hente ved at deltage i et så stort og anerkendt projekt. Google har tilføjet yderligere incitatment ved at aflønne studerende, der har arbejdet på OpenOffice, gennem det såkaldte Summer of Code-initiativ. Har du lyst til at hente OpenOffice eller deltage i projektet, kan du gå ind på Her kan du også læse mere om den danske projektgruppe, der blandt andet varetager oversættelse af kontorpakken, hjælpetekster samt vejledninger. Der er mange fordele ved OpenOffice, men du kan gøre kontorpakken endnu bedre. Studiekonto Studietiden er fyldt med muligheder. Bare du har den rette bank. Til medlemmer af PROSA Studiekonto til alle studerende i PROSA-Bank: Gratis VISA/Dankort, VISA Electron eller MasterCard. Mulighed for årsrejseforsikring (pr. 1/9-2006) Pris: 395 kr. årligt. Kassekredit på op til kr. uden gebyrer. Kun 5,75% p.a. ÅOP 5,88%. Høj indlånsrente 4,25% p.a. op til kr. Over kr. 2,00% p.a. Gælder op til 3 år efter endt studie. Læs mere på eller kontakt os på telefon eller prosa@lsb.dk. Rentesatserne er gældende pr Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. bedst til private Jeg har gennem tiden brugt en del forskellige kontorpakker. Fælles for dem har været, at deres relevans og dermed levetid for mig er langt mindre end relevansen og levetiden for de dokumenter, jeg møjsommeligt har skrevet. PROSA-Bank lial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon , CVR

8 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 06 side 8 Snart færdig med din uddannelse? I så fald har du sikkert svært ved at koncentrere dig om meget andet end din forestående eksamen. På den anden side af eksamensræset venter dig et langt og udfordrende arbejdsliv, hvor PROSA - Forbundet af It-professionelle står klar til at støtte dig, hvis du får brug for det. Som medlem af fagforening og a-kasse vil du til enhver tid kunne få den helt rigtige hjælp. En optimal back-up! Som it-professionel er det godt at have en faglig back-up, som kender it-faget til bunds: Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du får problemer på din arbejdsplads, som ikke sådan lige er til at overskue, er PROSAs faglige medarbejdere klar til at hjælpe dig. Du kan få opdateret din it-viden om aktuelle emner på PROSAs billige it-kurser, gratis it-foredrag og øvrige arrangementer - følg med på Endelig får du mulighed for at modtage stillingsannoncer i din mailboks, tilbud om vurdering af din ansøgning & CV og gennemgang af din ansættelseskontrakt inden du skriver under - samt konkurrencedygtig forsikring og rabat på it-litteratur - for blot at nævne nogle af de kontante fordele ved medlemskab af PROSA Danmarks eneste fagforening udelukkende for it-professionelle. Dit sikkerhedsnet Alle kan risikere at blive arbejdsløse nogen bliver sågar sagt op i prøveperioden! Som nyuddannet kan du melde dig ind i PROSAs a-kasse (It-fagets og Merkonomernes a-kasse) - så er du, efter karensperioden, sikret dagpenge ved arbejdsløshed. Et medlemskab af PROSAs a-kasse sikrer dig også ret til feriedagpenge og adgang til efterlønsordningen. Husk 14 dagesfristen PROSAs a-kasse skal have modtaget din indmeldelse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning som kan være datoen for sidste eksamensdag, forhåndsgodkendelse af hovedopgave og speciale eller lærekontraktens udløb - så udnytter du fordelen af at kunne blive meldt ind som nyuddannet. Modtages din indmeldelse senere, skal du være medlem et år før du kan modtage dagpenge - også selv om du har haft arbejde i perioden. Dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede er på kr om ugen, forudsat du er ledig, tilmeldt arbejdsformidlingen og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Rabat på kontingentet! I PROSA får du rabat på dit kontingent i de perioder, hvor du ikke har arbejde! Eksempel (heltidsmedlem i PROSA, fuldtidsforsikret uden efterlønsbidrag i PROSAs a-kasse): Nyuddannet, i arbejde: 740,- kr. Nyuddannet, uden arbejde: 501,- kr. Spørgsmål Har du spørgsmål til din situation, kan dk sikkert hjælpe dig og ellers er du meget velkommen til at kontakte os via dimittend@prosa.dk. Løsning på hexadecimal sudoku fra september Melde dig ind online via PROSA - den eneste fagforening i Danmark udelukkende for it-professionelle! PROSA blev dannet i som den første it-fagforening i Danmark - og er i dag stadig den eneste fagforening i Danmark, udelukkende for it-professionelle. PROSA har godt professionelle it-folk som medlemmer, bl.a. fra en lang række studier - eks. cand.it., datatekniker, datalogi, datamatiker, HA(dat.), it- og elektronikteknolog, it-ingeniør, it-supporter, multimediedesigner og softwarekonstruktion. PROSA har egen a-kasse og kontorer i København, Odense, Århus og Aalborg. Men uanset hvor i landet du bor er det altid muligt for dig at komme i kontakt med en af PROSAs faglige medarbejdere - også uden for den normale åbningstid, som er hverdage mellem 10 og 15. Tlf.: Mail: faglig@prosa.dk - Web: Vinderen af Sudokuen i PROSIT september er: Linda Martinussen der studerer Medialogi på Aalborg Universitet i København