Online salg og bibliotekernes netmusik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Online salg og bibliotekernes netmusik"

Transkript

1 Online salg og bibliotekernes netmusik Ni iieel llss hheennnni iinngg DDaamm bbaacchheel lloor rrooppggaavvee,,, sseemmeesst tteer r,,, åårrggaanngg ,,, hhool lldd 11 VVeej jjl lleeddeerr: :: Ol llee BBi iissbbj jjeerrgg Daannmaar rrkkss BBi iibbl lli iioot teekksssskkool llee,,, AAaal llbboor rgg--aaf ffddeel lli iinngg BBaacchheel lloor r- -- oogg bbi iibbl lli iioot tteekkaar ruuddddaannnneel llsseenn Hertil Bilag Til Kapitel 3: Bibliotekshistorie , med fokus på musik Til Kapitel 4: Bibliotekernes IT og indførelse af Netservices Til Kapitel 5: Internettets og Pc ens Udvikling og udbredelse - 1 -

2 Online salg og Bibliotekernes netmusik Online salg og Bibliotekernes netmusik Indledning...3 Problemstilling...3 Problemformulering Metode...4 Disposition...4 Definitioner terminologi...4 Afgrænsninger og fokus....4 Informationssøgning Folkebibliotekernes opgave med musikudlån...7 Ligestillet materiale Også på internettet?...7 Delkonklusion - Anbefalinger Folkebibliotekernes opgaver med virtuelle netservices - Krav...9 Indledning...9 Hvad er virtuelle net services? Funktioner og krav...9 Delkonklusion - Anbefalinger Musikindustriens omstilling til online distribution...11 Udenfor bibliotekets mure og databaser...11 Ulovlig musikdeling - Napster og senere P2P-tjenester...11 Ulydige borgere...13 En pladeindustri i krise...14 Ulovlig fildeling...14 IFPI global statistik...14 Er danske biblioteks CD er involveret i fildeling?...15 Forskning i sammenhæng mellem fildeling og pladesalg...17 Forskning i handels strategier for online musik Amerikansk forslag til Music Bill of Rights...18 Britisk forskning i handelsstrategier for online musik...19 Musikindustrien online Mobilisering og strategier...20 Produktbeskyttende strategier: Technical measures Strategi for markedsandele: Proprietære platforme Afsluttende om konkurrence strategier...23 Det danske online musikmarked og Phonofile...24 Phonofile.dk Private og offentlige musiksektors samlede initiativ...25 Delkonklusion Aftale om Bibliotekernes netmusik...28 Mens vi venter på Phonofile...29 Aftalens infrastruktur og handelsmodel...29 Aftalen om indhold og pris og udlånsform...30 Aftalen, biblioteksloven og ophavsretsloven?...32 Delkonklusion Konklusion...33 Afslutning...33 Abstract...34 Bilag...34 Kilder

3 1. Indledning Problemstilling Undersøgelser og pilotforsøg har bekræftet, at danske folkebiblioteksbrugere ønsker at få stillet en netmusik-service til rådighed, hvorved de kan downlåne musikfiler over internettet hjemme fra deres egen Pc. Det har dog vist sig at indebære flere valg, krav og vanskeligheder, at realisere en sådan netservice, som i lånevilkår og musikudvalg kan sammenlignes med bibliotekets traditionelle musiktilbud eller med den reelle konkurrent: De ulovlige fildelingsnetværk, kaldet peer-to-peer-netværk (P2P). Hvad er bibliotekernes valg? Hvad er kravene til en succesfuld netservice? Hvad er vanskelighederne, og hvordan kan de overvindes? Jeg stiller spørgsmålene på vegne af biblioteksledere og musikbibliotekarer, som vil indføre servicen på deres bibliotek. Og jeg besvarer spørgsmålene, for at vinde musikindustriens tillid for projektet, i al beskedenhed. o Jeg har som tese, at en netmusik service skal være ligestillet kravene til det fysiske musikbibliotek. o Jeg har som tese, at en netmusik service skal være mere tiltrækkende for brugeren at benytte, end en P2P fildelings tjeneste. o Jeg har som tese at musikindustriens omstilling til online distribution stadig er så meget i etableringsfasen, at dens vanskeligheder kan have en væsentlig indflydelse på bibliotekernes muligheder og succes, hvorfor det er nødvendigt at forstå denne omstilling, herunder dens markedsvilkår overfor piratkopiering, samt dens markedsdannelse og salgsformer. Problemformulering Hvad er vanskeligheder og muligheder ved indførelsen af Bibliotekernes Netmusik på danske folkebiblioteker? o Hvad er folkebibliotekets opgave med musikudlån? o Hvad er folkebibliotekets opgaver med virtuelle netservices, og hvilke krav bør man udfra bibliotekets formål stille til dem? o Hvordan er vilkårene for musikindustriens omstilling til online distribution? o Hvordan og hvorfor skal Bibliotekernes Netmusik blive et tiltrækkende alternativ til ulovlige fildelingsnetværk af typen P2P? - 3 -

4 2. Metode Disposition Opgaven beskriver to verdener, biblioteket og musikindustrien, der mødes i en tredje, Internettet. Det har ledt til en tredelt disposition for problemformulering og opgavefremstilling og til en forskellig tilgang i behandlingen af de to verdener. Kapitel 3 og 4.. Behandler hvert sit aspekt af begrebet Bibliotekernes netmusik, nemlig det musikbiblioteks-specifikke og det netbiblioteks-specifikke. o Kapitel 3 om opgaven med musikudlån: Bygger på bibliotekshistorie og bibliotekslov. o Kapitel 4 om netservices: Bygger på analytiske kategoriseringer, bibliotekshistorie og bibliotekslov. Kapitel 5. Behandler aspekter af musikindustriens vilkår. Historisk refererende, analytisk kategoriserende, statistisk belysende, efter deres art. Kapitel 6. Bringer de to verdener sammen, fra bibliotekernes synsvinkel. Her er dispositionens syntetiserende tredje led, men den må ikke være slut konkluderende. Kapitlet gentager en tredelt disposition: Et historisk, et analytisk, og til sidst en perspektiverende afdeling. Kapitel 7 Konklusionen: Er simpelt disponeret i en rekapitulation og i en casefremstilling af en tilfreds låner, som fremstiller succesparametre og tillid. Bilag Tre bredere historiske baggrundsfremstillinger indeholdt i ovenstående er taget ud af sin sammenhæng og foreligger som bilag. Det er Biblioteks historie med musikfokus, IT- og netservices udvikling i bibliotekerne, samt Internet og Pc ens udviklingshistorie. Definitioner terminologi. Jeg vil i opgaven anvende forskellige begreber, som anvendes i flæng, og jeg vil derfor her tage højde for min forståelse af nogen af dem. Listen er åben for tilføjelser. Virtuel netservice En service over nettet, som ikke er reference til en anden verden, men er en anden verden [formidler en trancendens, som også en god bog gør]. I korthed: En fuld tekst -service. [.] Jeg bruger disse klammer, når jeg foretager citatbrud, for at indføje en vigtig kommentar i sin sammenhæng. Afgrænsninger og fokus. Det er ikke hensigten at lave en tilbundsgående gennemgang af alle forhold og konsekvenser omkring indførelsen af Bibliotekernes netmusik. Jeg går f.eks. let hen over dele af systemarkitekturen for Phonofile, idet jeg ikke har forudsætninger til at sikre mig, at det jeg skriver, er korrekt. I stedet fokuserer jeg for bibliotekernes vedkommende på formåls aspekterne tilgængelighed og formidling, og for musikindustrien/phonofiles vedkommende på - 4 -

5 interesseaspekterne salg og copyright, og ser at deres mediator i mødet på internettet er biblioteksbrugeren Perspektivet er bibliotekets, d.v.s. bibliotekslederens/musibibliotekarens: Det er deres spørgsmål ved mødet med Bibliotekernes netmusik i september 2004, som jeg vil stille her på forhånd. Da spørgsmålene handler om muligheden for succes for Bibliotekernes netmusik, har jeg samtidig brugernes perspektiv inde i billedet. Og rettighedshavernes. Opgaven begrænser sig til danske biblioteksforhold, samt, på et generelt plan, til amerikanske, paneuropæiske og danske forhold i musikindustrien. I Danmark, gennem portrættet af Phonofile, og gennem en refererende behandling af ændringer i ophavsretslov for musikkens professioner, de skabende kunstnere, de udøvende og, og de producerende. Bibliografisk afgrænses til dansk og engelsksproget litteratur. Begrundelsen er, at opgaven fokuserer på danske forhold, og at forskning indenfor peer-to-peer-netværk m.m. hovedsageligt foregår i USA og England. Relevant information er fundet i elektroniske medier via Internettet, af primært indholdsmæssige og sekundært magelige grunde: For bibliotekernes vedkommende er både deres historie, udvalgsarbejder, rapporter og lovtekster, som jeg interesserede mig for, så fyldigt tilgængeligt på institutionernes websites, at der ikke er nogen grund til at gå over åen For musikindustriens vedkommende gav emnet, at de bedste kilder, jeg kunne få, var nyhedsbreve i estimerede danske og amerikanske elektroniske IT- og kulturmagasiner, såsom ComOn og Computerworld Online, Søndag aften, samt i nyhedsbreve på IT-selskabernes websites. Computerworlds linkning til emnetråde er rigtig god, til at forfølge udviklingen i en begivenhed, f.x Napsters retsssag. Derimod undgik jeg af kvalitetshensyn brugerkommentartråde og undlod at bruge informationen, hvis en søgning ledte mig til en weblog. Blandt de dokumenter, som jeg tidligt stødte på, og blev inspireret af, var rapporterne om Fremtidsmusikken og Phonofile, Sara Lee Olsens hovedopgave, Pladeselskabernes digitale udfordring, samt den amerikanske rapport The Digital Dilemma, 2000, omhandlende behovet for at genoprette balance i fair use og copyright. Den tidsmæssige afgrænsning afhænger af emnet. Vedr. musikbiblioteker er der hovedsagelig afgrænset fra 1964, begrundet i musikkens tilgang som egnet materiale. Virtuelle netservices er kronologisk og typologisk gennemgået, særligt fra 1983 pga. af IRsystemernes indførelse. Musikindustrien er hovedsagelig afgrænset tidsmæssigt fra år Her bliver musikindustriens dilemma tydeligt. Informationssøgning Opgaven baseres på internetdokumenter. Desuden har jeg haft to samtaler med Susanne Buus-Pedersen, Københavns hovedbibliotek, i hendes egenskab af medlem af Musiklicenskonsortiet og leder af projektet Netmus. Indledningsvist anvendte jeg Biblis i forbindelse med en bibliografisk søgning. Jeg søgte ligeledes at sætte mig ind i emneområdet vha. mit kendskab til fagspecialer hos lærerstaben på biblioteksskolen. Således var links til egne skrifter hos Pierre Ewald, Ålborg, en god indgang til overblik i bibliotekshistorie og IT-udvikling (Sys.bib)

6 På grund af en oparbejdet forhåndsviden var det efterhånden ikke svært at finde relevante dokumenter ved søgning i Google. Mit kendskab til emnet gjorde mig i stand til spontant at foretage aspektanalyser og kombinere termer. Kædesøgninger forekom ofte spontant. Derudover var jeg ofte i stand til ved hjælp af snævre termer at finde relevante dokumenter i dybe links. Min opgaves form vil jeg karakterisere med et nyt ord: Det er en Hyperpatch, idet min litteraturlistes titler ikke, som tidligere er tilfældet, primært tjener til at dokumentere og danne reference: Men derimod, idet de er links til tekster ude i verden, er tråde fra min sammenbindende tekst til dem, i et hyper-pachwork, som jeg ad-hoc har vævet til et lille informationsunivers. Mere konsekvent end min placering af linkene, som fodnoter, ville det være at formatere linket på ordet i min tekst, men til denne sammenhæng vil det muligvis forstyrre indtrykket af, at præsentere en egen, sammenhængende tekst, som jeg skal

7 3. Folkebibliotekernes opgave med musikudlån Ligestillet materiale Også på internettet? Parallelt med den endelige ligestilling af musikbærende materialer, som med biblioteksloven i 2000 blev indført i folkebibliotekerne, forpligtende fra 2003, er brugernes muligheder for musikforbrug og forventninger til musiktilbud radikalt forandret og forøget af udviklingen i informations teknologien (IT) og Internettet. Blik Tilbage Udviklingen kan give anledning til at genopfriske det grundlag, hvorpå man oprettede musikbiblioteker. Herfra kan man bedre vurdere hvorvidt musikbibliotekets tilbud fremover kan og skal ligne de tidligere, ganske vist nu opgraderet til de nye netbårne og konvergente medier, filformater og streams. Eller om man af nødvendighed eller overbevisning sammen med ændringen af mediet også vil ændre formidlingen af musikken. Blik Fremad Andet er heller ikke som før: Bibliotekets roller og funktioner i informationssamfundet har forskudt sig fra de, som det havde i industrisamfundet, og bibliotekets services og materialetilbud er nu i højere grad efterspørgselsstyrede og hele tiden til diskussion. Kulturen er blevet pluralistisk og oplevelsesorienteret. Disse forandringer må spille med i en ny vurdering af musikbibliotekets berettigelse og opgaver. Blik ud. Endelig har musikbibliotekernes omstilling til den ny teknologi indbyggede vanskeligheder af både teknisk, juridisk og økonomisk art, som i lige så høj grad er rammesættende for ambitionsniveau og udformning af det fremtidige musiktilbud på biblioteket. Et bilag om bibliotekshistorien med fokus på musiks stilling, Jeg vedlægger i bilag en gennemgang af de danske folkebibliotekers historiske grundlag for at formidle musikmaterialer, fra 1950 til i dag. o Først giver jeg et billede af bibliotekernes generelle udvikling. o Herefter et billede af musikkens indpas som egnet materiale, dernæst o de økonomiske vilkår for det, samt o de ændringer af biblioteksloven, som tillod det. Gennemgangen bygger for en god del på kildewebsitet bibliotekshistorie.dk En kommentar til 2000 lovens ligestilling af musik. Musik, som siden 1964 havde været et egnet materiale, blev med den ny bibliotekslov i 2000 til et ligestillet materiale. En artikel, biblioteksloven som hegnspæl 1, skrevet i anledning af 2000 bibliotekslovens vedtagelse, kommenterer forholdet. Artiklen betegner lovens ligestilling af andre medier som forklarlig i sammenhæng med de målsætninger som blev opstillet i Info-2000 og UBIS rapporterne: At Danmark skal hævde sig ved en førerstilling i informations kompetencer. At musik fik lov at være med i denne ligestilling betegnes derimod som overraskende, på baggrund af en aldrig ophørt diskussion af musikmaterialers relevans for bibliotekernes folkeoplysende rolle. Og overraskende, mener 1 Af Børge Sørensen, i Online tidsskriftet Søndag aften, Juni

8 Børge Sørensen, fordi IT-udviklingen efter hans opfattelse både har gjort bibliotekets musikformidling mindre nødvendig og mere kompliceret i rettighedsforvaltning 2. Delkonklusion - Anbefalinger Kulturpolitisk vurdering af folkebibliotekets opgave med musikudlån. Biblioteksloven siger, at det er bibliotekets opgave at fremme kundskab, oplysning og kulturel aktivitet ved at stille [...] musik til rådighed. Det har altid været og er stadig et politisk stridspørgsmål hvad begreberne kundskab, oplysning og kulturel aktivitet dækker over. Det er og skal være et godt emne for offentlig debat, men ligger udenfor bibliotekarens professionelle kompetence at deltage i. Lovens ord fremme tolkes imidlertid sædvanligvis som folkebibliotekets formidlingspligt. De tre begreber er selv udsat for fortolkning, mest skiftende over tid. I sin praksis er det bibliotekarens pligt at fortolke begreberne og vælge en formidlingsform. Bevillingsøkonomisk vurdering af bibliotekernes opgave med musikudlån, at formidle med sammenhæng. Det hører med til pligten at vurdere, hvor hensigtsmæssigt man bruger sine ressourcer i denne formidling, samt at se opgaven med musikudlån i en helhed med biblioteket og dets opgaver. Overordnet gives et fingerpeg til kommunerne om bibliotekernes økonomiske råderum gennem statens bloktilskud, jf. kulturminister Brian Mikkelsens løftede finger ved biblioteksforeningens årsmøde Herefter har biblioteket internt et råderum for prioritering, men det er ikke stort, jf. igen årsmødet, debatten om det marginalt faldende bogkøb. Når samtidig bibliotekshistorie, bevillingsstatistik og læsning af bibliotekslove viser, at stadig flere opgaver skal løses for en bevilling, som kun er svagt stigende gennem det seneste tiår, er det klart at der skal klippes en tå. Med etablering af online musikudlån er det hævet over tvivl, at den fysiske musiksamling skal reduceres. Det er en faglig opgave for musikbibliotekarer at vurdere hvilken del af den fysiske samling, det skal være. Samfundsøkonomisk funderet vurdering af bibliotekernes opgave med musikudlån. Endelig hører det med til pligten at vurdere opgaven med musikudlån i sammenhæng med bibliotekets samfundsrolle.vurderingen er politisk. Vi lever i et vare- og markedssamfund, hvor ting i et vist omfang kun sker, hvis der er efterspørgsel for det, og hvor det økonomiske livsgrundlag i et vist omfang skabes af den enkelte selv. Vi ser at musikvaren (pladen) har mistet efterspørgsel, fordi musikken (indholdet) ved hjælp af IT er frigjort fra varen. Vi ser at musikkens professioner, både musikere og kommercielle formidlere, har behov for at gengive musikken en kontrollerbar vareform ved at mærke musikken digitalt, og ved fortsat at hævde ophavs- og copyright. I denne forståelse vil bibliotekernes udlån af digitalt mærket musik både understøtte professionerne, musikfrembringelsen og en fortsat demokratisk adgang til musikken. Ad notam. Jeg skal i kapitlet Bibliotekernes netmusik vurdere hvordan den aftale som biblioteksstyrelsens musiklicenskonsortium d. 29. april 2004 indgik med online distributions virksomheden Phonofile.dk spiller sammen med biblioteksloven og med 2 En - retrospektivt morsom parallel til biblioteksvæsnets aktuelle forhandlinger med musikrettighedshavere nævnes i Thorsen, De Danske folkebiblioteker , s. 92: I 1966 forsøgte Danmarks Biblioteksforening forgæves at få lov til at kun at købe musik i master-ekemplarer, således at musikudlånet skulle bestå i båndindspillede kopier

9 ophavsretsloven, som den ser ud efter ændringer i december 2003,. Elementer af Phonofileaftalen er offentligt kendt fra kulturministeriets pressemeddelelse. Herudover har jeg kun haft adgang til få supplerende oplysninger. Afsluttende anbefaling. Der kan ikke være nogen tvivl om at folkebibliotekerne skal udlåne musik. Opgaven er at fremme brugerens mulighed for kunstoplevelse og tilegnelse af refleksionsressourcer. Opgaven bliver ikke mindre - og måske større - når musikken fortrinsvis bæres digitalt i immaterielle medier, fordi disse vil være mere kontrollerbare og potentielt udemokratisk ekskluderende end fysiske medier for musik. Hvordan biblioteket skal forvalte et online tilbud i overensstemmelse med sit formål, er emnet for det næste kapitel. 4. Folkebibliotekernes opgaver med virtuelle netservices - Krav Indledning Folkebibliotekernes forestående indførelse i 2004 af en netmusik service er blot ét ud af mange tiltag mod realisering af virtuelle bibliotekstilbud til brugerne, sideløbende med tilbudene i de fysiske biblioteker. Det sker i et biblioteksvæsen, hvor anvendelsen af Informationsteknologi (IT) og Internet efterhånden understøtter alle funktioner og formål, og hvor en fortsat rivende udvikling i anvendelsen - her som i det omgivende samfund præges af strukturforandringer, kompatibilitetsbestræbelser og nye initiativer. Et bilag om bibliotekernes IT udvikling med fokus på netservices, begyndende i Jeg vedlægger i bilag en gennemgang af de danske bibliotekers IT udvikling fra ca til i dag. Gennemgangen er ikke strengt kronologisk. o Jeg skal skitsere biblioteksvæsnets generelle indførelse af IT og netservices. o Jeg skal herefter give et billede af arter og krav til bibliotekernes netservices. o Jeg skal kort placere folkebibliotekernes netmusik heri. Gennemgangen bygger for en god del på kildewebsitene bibliotekshistorie.dk og Projekt sys.bib, samt en mængde dokumenter fra Biblioteksstyrelsen. Hvad er virtuelle net services? Funktioner og krav Virtuelle netservices er opstået på grundlag af IT s anden bølge i 1990 erne. Bølgens rationaliseringer og seviceforbedringer bliver, med PC ens voksende udbredelse i anden halvdel af 1990 erne, til netservices, og ved 2000, med adgang til fuldtekst, til virtuel netservice. Man begriber verden ved at kategorisere, her kan man vælge flere måder: o Enten kan man vælge at kategorisere dem efter servicens orientering: Omfatter den bibliotekets egne funktioner og ressourcer, eller omfatter den bibliotekseksterne ressourcer? o Eller man kan man kategorisere efter arten af materiale, som den servicerer: Giver den bibliografisk service? eller giver den adgang til dokumenterne selv? - 9 -

10 o Eller man kan kategorisere efter art af service: Giver den information? Værdiforøgelse? Transaktionsmuligheder? Kommunikationsmuligheder? 3 Krav til virtuelle netservices er forskellige, efter art. Man kan kalde katalogservices, som kun retter sig mod bibliotekets eget univers, samt de services, som kun har bibliografiske materialer for værktøjer, instrumentelle virtuelle services. Eller bare netservices. De nyere virtuelle netservices, som er opstået i 00 erne, er typisk services der ordner og informerer om internetressourcer, som f.eks. Folkebibliotekernes Net Guide (FNG). De nyeste virtuelle netservices er købte adgange til fuldtekst databaser. Efter biblioteksloven kan de principielt ikke stå alene. At give brugeren adgang, er forbundet med en formidlingspligt, hvis servicen skal leve op til samme standard for fortolkning af biblioteksloven, som det fysiske bibliotek. Delkonklusion - Anbefalinger Generelle krav til bibliotekets virtuelle netservices. Netservices tjener en række formål, både af rationaliserende karakter og af seviceforbedrende karakter. Begge hensyn skal tilgodeses, under bibliotekets økonomiske rammer. Servicens art bestemmes af bibliotekets formålslov i dialog med brugerne. Formidlingskrav til bibliotekets virtuelle netservices. Ved tale om service ønsker jeg at supplere et fokus på indhold med et fokus på mediet, at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille [materialer] til rådighed Jeg vil gerne argumentere for at ved at stikke en plade (CD) og ved at stille en bredbåndsplatform til rådighed, gives der mange flere muligheder med den sidste, og dem skal man udnytte. Da låneren sidder hjemme, og da hun låner i en database, hvori der ikke er foretaget et kvalitetsvurderende materialevalg, må to funktioner fra det fysiske bibliotek transformeres til det virtuelle, nemlig referencesamtalen og kvalitetsvurderingen. Også det virtuelle bibliotek må nødvendigvis yde en referencevejledning til at hjælpe låneren med at indkredse sit informationsbehov, og til at fortælle hvor bogen står. Tilsvarende kvalitetsvurderingen: Hvor lektørbasen har været et værktøj for bibliotekarers materialevalg, skal bibliotekarens anmelderbase være værktøj for lånerens valg. Bibliotekarens emnefaglige overblik skal repræsenteres af fagencyklopædiske hypertekster - med musikken som eksempel - i multimedieform. Og servicen skal have en biblioteksvagt tilknyttet, som låneren kan kommunikere med umiddelbart, i et chat-forum. 3 En analytisk skelnen mellem funktionaliteterne information, værdiforøgelse, kommunikation og transaktion, se opstillet hos Marianne Hummelshøj, med formål at være redskab for evaluering og design af referenceservices. Referenceservices via Internet Modellen kan muligvis modificeres til den type netservices, som tilbyder mere end reference, nemlig dokumenterne selv. Den kan i så fald inspirere til, med værdiforøgelsesaspektet, at disse services har højere ambitioner end blot at stille dokumenterne til rådighed

11 5. Musikindustriens omstilling til online distribution Udenfor bibliotekets mure og databaser Folkebibliotekernes forestående indførelse af en net service med udlån af musik er ikke bare et alternativ eller supplement til bibliotekets egen traditionelle musikformidling gennem fysiske materialer, som den er udviklet siden starten af 1960 erne. Net servicen vil desuden blive et alternativ til den øvrige musikdistribution på internettet. Heri vil der principielt ikke være nogen nyhed. Servicen vil som før være et offentligt frit kultur gode, som alternativ til et privat kultur gode. Men bibliotekerne blander sig i et pågående slagsmål, som skal belyses, for at forstå berettigelsen af og kravene til Bibliotekernes netmusik. Online salg og gratis forbrugsfest. Den private musikdistribution på internettet er i dag stærkt polariseret mellem på den ene side - den portal-distribution i netbutikker, som pladeselskaber og andre rettighedshavere er langt med at etablere, som en ny salgsform, og - på den anden side den musikforbrugsfest som repræsenteres af den anarkistiske, ulovlige fildeling hos internetopkoblede borgere fra hele verden. Et bilag om Internettet og Pc ens kapacitetsudvikling og udbredelse o Jeg vil skitsere forudsætninger for dilemmaet, gennem en beskrivelse af Internettets og PC ens udvikling og udbredelse. Gennemgangen bygger på en stor mængde kilder af både historisk, teknisk og statistisk art (links i bilagets fodnoter). Ulovlig musikdeling - Napster og senere P2P-tjenester Det er i denne sammenhæng ikke værd at tale om den fildeling af musik, som foregik over Internettet før fildelingsprogrammet og websitet Napster kom på banen. Shawn Fanning, en dengang 18 årig, dygtig IT-nørd, som havde en entreprenant onkel 4, startede Napster i maj 1999, og sitet blev straks mødt med sagsanlæg fra Recording Industry Association of America (RIAA), støttet af de fem store betydende pladeselskaber, Sony, Warner, EMI, Universal og BMG. På mindre end 2 år voksede brugen af Napster eksplosionsagtigt, så det i starten af 2001 er anslået at have haft 60 millioner brugere, alt imens der pågik retssager og forlig om tjenesten. Den 5. marts 2001 gjorde en dom ende på Napsters storhedstid, idet tjenesten blev lukket og pålagt at anvende ny software, som afskar brugernes adgang til deling af retsbeskyttet musik, før den måtte genåbne 5. Napster havde allerede i november 2000 indgået forlig og alliance med én af de fem store bag retssagerne, BMG, med strategisk henblik på lovliggørelse 6, men efter at have investeret et milliardbeløb i Napster valgte BMG alligevel, efter det amerikanske finanstilsyns forbud mod dets køb af Napster i september , at droppe engagementet. Oveni måtte BMG efterfølgende se sig trukket i 4 Napsters historie er tæt beskrevet i bogen All the rave: The rise and fall of Shawn Fannings Napster, af Joseph Menn, Mere analytisk behandles Napster i en opgave fra Bergens Universitet, 2001, 5 Blandt et overvældende antal kilder om sagsforløbet har jeg valgt at orientere mig ved artikelrækken i Computerworld online samt ved artikler i onlinetidsskriftet Søndag aften. 6 Søndag aften november 2000, 7 -

12 retten, sagsøgt for at hæfte for erstatningssager mod Napster, beløbende sig til 117 mia. kr 8. Napster, det synkende skib med det berømte navn, blev i 15. november 2002 solgt til softwarefirmaet Roxio, som herefter 19. maj 2003 købte online betalingstjenesten Pressplay af dets grundlæggere, Sony og Universal. Endelig 8. oktober 2003, efter indgåelse af licens med alle de 5 store pladeselskaber, genåbnede tjenesten med navnet Napster Forløbet er karakteristisk for de strategiske omrokeringer i musikindustrien, som i disse år finder sted i forsøg på at danne konkurrencedygtige betalingstjenester med musik download 10. Lukningen og legaliseringen af Napster standsede langtfra den ulovlige fildeling. Tværtimod havde Napster startet en lavine, som andre fortsatte med at rulle: Kazaa, E- donkey, Limeware, Bearshare er blandt de små programmer, som siden har fået stor udbredelse, og som ved installation på PC en etablerer en ægte P2P netværksforbindelse med andre brugere af programmet. I modsætning til Napsters systemarkitektur, hvor brugernes søgning byggede på en central indeks-base - som i en søgemaskine - er de nyere tjenester udelukkende decentralt kommunikerende ad-hoc netværk, og kræver derfor mere intens overvågning, hvis man ønsker at stoppe dem 11. Den geografiske fordeling af ulovlig fildelingsaktivitet på globalt plan, anslået i marts viser ikke overraskende at USA s andel vejer tungt, samt at Europa, Canada, Brasilien og Australien følger efter. Når Asiens befokninger endnu kun deltager i begrænset omfang, selvom området har stor tilslutning til internet, har det utvivlsomt sammenhæng med en begrænset adgang til bredbånd og 10 Strategierne op til 2003 er emne for hovedopgaven fra Danmarks Biblioteksskole, Pladeselskabernes digitale udfordring, Sara Lee Olsen, En anden kilde er Pladeselskaberne på internettet, status januar 2002, et indlæg af Ole Bisbjerg ved DMBF konferencen om musikbibliotekernes fremtid, En enkel grafisk fremstilling af forskellen mellem centraliserede, decentraliserede og hybride P2P-netværk er givet i forskningsrapporten The effects of Filesharing on Record Sales, Oberholzer and Strumpf, marts 2004 (rapportens s. 50) En grundig faglig redegørelse for systemarkitekturene i P2P-netværkerne er fremlagt i foråret 2004 ved et seminar Peer2Peer storage systems, afholdt af Datalogisk Institut, Kbh,. Herfra Napster, Gnutella og Freenet, af Gjerris og Jørgensen, Online tilgængelig på 12 The Effects of filesharing, side. 51. Se foregående note

13 Ulydige borgere Den danske sammenslutning af rettighedsinteressenter Antipiratgruppen (APG) ønsker at stoppe P2P fildeling. Med advokatfirmaet Johan Schlüter, ekspert i immaterielle rettigheder og internetjura, i ryggen, har APG gennemført flere razzialignende kampagner som har givet genlyd i den danske presse, f.eks. i juli-august 2003 og i marts-april Imidlertid er der også grupperinger af mennesker, som forsvarer P2P-aktiviteten, især med synspunkter på ophavsretsloven og copyright og med argumenter mod pladeindustriens måde at opgøre deres tab ved piratkopiering. Det er f.eks. en gruppering med tilknytning til den amerikansk-globale anarkistiske Internet-sammenslutning GNU, med navnet Copyleft 14. Det er f.eks. en NGO gruppe, De globale rødder 15. Og det er den mere satte sammenslutning, Digitalforbruger.dk 16. De udtrykker på forskellig måde, at der er opstået en skævhed i retsbevidstheden om ophavsret, i forbindelse med at den skal håndhæves på immaterielle former af intellektuel ejendom. Den amerikanske rapport The Digital Dilemma Intellectual Property in the Information Age udtrykker forholdet således, at en lang, grundlagt balance mellem offentligt gode (fair use) og private interesser, grundlagt på tidligere stabilitet i lov, civilmoral (public policy), økonomi og teknologi, er væltet omkuld i den digitale tidsalder, og at den ubalance, som er opstået, hverken bør ende med at beskyttelsen af intellektuel ejendom skærpes og ekskluderer store dele af befolkningen, ved at give fribillet til de sofistikerede redskaber som licencering og DRM; og heller ikke ende med anarki, hvor den ukontrollerede adgang til (andres) intellektuelle anstrengelser ødelægger institutioner og sætter initiativer i stå. Rapportens Summary bringer løbende delkonklusioner og anbefalinger, som der må være lyttet til: Det er råd om information til borgerne, forskellige prismodeller i stedet for licens o.s.v. 17. En nyere, men måske knap så uafhængig forskning i dilemmaet mellem fair use og copyright præsenteres i 2002 af Stan Liebowitz fra University of Texas at Dallas, Copyright, Piracy and Fair Use in the Networked Age, A Cato Policy Analysis Eksempler blandt snesevis af nyhedsartikler om AGP kampagner: og samt DR P1 s ungdomsmagasin Klubværelset bragte onsdag 12.maj 2004 en udsendelse under indtryk af kampagnen, Musikindustrien, som er online tilgængelig på demand radio. Heri repræsenteres både AGP og Copyleft (se næste note). 14 En side med forklaring og referencer til Copyleft findes på GNU-online leksikon Wikipedia 15 På en webside har gruppen en ressourceguide med argumenter imod pladeindustrien, i form af links til indlæg og dagbladsartikler The Digital Dilemma Intellectual Property in the Information Age. National Academy of Science, Liebowitz er engageret I RIAA (og også forfatter til den andet sted kommenterede undersøgelse af fildelings salgseffekt, Will MP3 downloads Annihilate the Record Industry? The Evidence so Far )

14 En pladeindustri i krise Pirater og rødder står ikke alene med synspunkter, at pladeindustrien er lidt for gode til at give ulovlig download skylden for sit svigtende salg i de seneste år på, idet flere forskningsrapporter, som jeg senere vil vende tilbage til, har beskæftiget sig med at undersøge postulatet. En afvæbning af postulatet behøver dog ikke at være en støtte til P2Ptjenesterne, men kan i denne sammenhæng ses som et argument overfor pladeselskaberne, at de har en interesse i at medvirke med deres katalog i bibliotekernes indførelse af netmusik service 19. Uafviseligt er det dog at pladesalget er i alvorlig salgsnedgang. Jeg viser IFPI s statistik for salget i Danmark, som ligger til grund for pladebranchens mobilisering 20. IFPI Danmark medlemmernes salg af fonogrammer i Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udlandske pladeselskaber, hvis omsætning udgør ca % af de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. TOTALSALG i for årene År Units Value DKK Kilde: IFPI på Ulovlig fildeling IFPI global statistik I IFPI s Online music report angives udviklingen i det skønnede antal ulovlige musikfiler, som er i omløb på globalt plan (tabellen vist nedenfor).der er ikke tale om antal downloads, som løber op i milliarder, men naturligvis heller ikke om antal unikke musikfiler: Et stort antal må antages at være dubletter, med samme kildefil, hvilket jeg skal interessere mig for nedenfor. 19 Argumentet er i korthed: Hvis download ikke ekvivalerer med tabt salg, men bare er udtryk for stigende musikforbrug, er pladebranchen bedre tjent ved samarbejde med bibliotekernes kontrollerede pay-per-play tjeneste end ved slagsmål med svært kontrollerbare P2P-tjenster. 20 Se desuden de mere omfattende statistikker i IFPI s Powerpointserie vedrørende det danske marked 2003, indledt med grafer over det globale og det europæiske salg af indspillet musik Jeg vil senere vende tilbage til rapportens indhold

15 Tallene viser tilsyneladende det vil pladeselskaberne gerne vise at den nye offensive strategi overfor markedet, at etablere salgsportaler med adgang til lovlig download, har en øjeblikkelig effekt, ved en nedgang i antallet af ulovlige filer i omløb, fra 1.1 milliard til 900 millioner filer. Samtidig er det skønnede antal pirater dog steget til 6,2 mill., og det antages altså at fildelingen er blevet udbredt til en større andel af befolkningen (moralfald). Et spørgsmål som rapporten ikke direkte berører, og som kan være meget svært at besvare, er hvordan de mange filer kommer til eksistens? Hvor mange er dubletter? Hvordan fremkommer kildefilerne. Software i mange varianter til at fremstille encode - MP3 filer fra enhver analog eller digital lydkilde er frit tilgængelig for alle, og er en yderst simpel proces 22. Som udgangspunkt må jeg antage at næsten alle filer i P2P omløb har en musik CD som oprindelig kilde, det være en original CD eller en brændt kopi. Et ubesvaret spørgsmål: Hvor få er de oprindelige kildecd er til en forekomst af 1000 dubletter på kazaa? I princippet behøver der kun være én CD som kilde til dem alle. Er danske biblioteks CD er involveret i fildeling? Kulturministeriets undersøgelse I forløbet op til det danske kulturministeriums udspil, Liv i musikken , som bl.a. indeholder en strategi, vendt mod ulovlig fildeling og piratkopiering, som er helt i tråd med IFPI s anbefalinger i ovennævnte rapport, fik kulturministeriet i 2003 udarbejdet en undersøgelse, Kopiering af musik lånt på biblioteket 23. Undersøgelsens behovsanalyse angiver, at det primære formål er, at give et estimat af kopieringsomfanget, og det sekundære formål er, at afgøre om det primært er nye eller ældre udgivelser, som kopieres. 22 Faktisk er encodning af musik CD ere endnu lettere i Windows indbyggede Mediaplayer, endda med automatisk tilføjede Metadata, hvis man er online. Men det komprimerede format er så WMA. Og filerne indlejres med DRM-data? Det kan i hvert fald konstateres at WMA-filer ikke er i P2P-cirkulation. 23 Online til download på

16 Min anvendelse af undersøgelsen. Undersøgelsen er bestilt som beslutningsgrundlag for forslaget om biblioteks karens for nyudgivet musik, som er fremsat i forbindelse med Liv i musikken, Men jeg vil bruge undersøgelsen til at anskueliggøre, at uploadede kildefiler, som udgør rygraden i P2P-fildelingen, kan komme fra ulovlig kopiering af biblioteks CD er. Jeg vil forsøgsvis sætte mig ind i, at bibliotekernes fysiske musiksamling ses som en fjendekomponent i APG s kamp mod fildeling. Undersøgelsen angiver at ud af en sample på 3344 personer (befolkningen) er der 509 musiklånere, hvoraf 161 oplyser at være kopister, svarende til 5 % af befolkningen og 31 % af musiklånerne. Rock og pop udgør tyngden i såvel udlån som kopiering. Imod forventning er det hovedsagelig udgivelser ældre end 6 måneder, man tager med hjem, tallene for nyudgivelserne er så lave som 9 % for lånere og 13 % for kopister. Den lille overvægt i interesse for nyudgivelser blandt kopister samt den lille andel af lånene, som de samlet har, berøver tilsyneladende tallene værdi som belæg for karens. Men tænker man muligheden for anvendelse til upload af en kildefil til fildeling ind i vurderingen, er jeg ikke så sikker på tallenes uskyldighed. Undersøgelsen angiver at det er de helt unge, der i større grad kopierer nyudgivelser. Og det angives at 20 % af alle kopier foretages ved harddiskrecording (som jeg må antage har størst sandsynlighed for at blive kildefil til upload), mens 75 % af kopierne foretages ved brænding af en CDR. (men ikke derfor er fritaget for mistanke for at ende som kildefil). Læsere af rapporten, også i biblioteksverdenen 24 kan let begå fejlen at se eet kopieret eksemplar fra biblioteket som en trussel mod pladeindustrien at miste ét eksemplar i salg, og den læsning er på alle måder for simpel. En undersøgelse, som er refereret i en uhyre citeret artikel Free Riding on Gnutella 25 om fildeleres foretrukne adfærd (som visse fildelingsprogrammer tager højde for ved at belønne upload med højere downloadhastighed) peger på at kun et fåtal uploader, i betydningen aktivt producerer og tilgængeliggør filer for andres download. Langt de fleste downloader kun, og mange udnytter endda programmernes mulighed for at blokere for andres download fra egen harddisk, mens man selv downloader. Specifically, we found that nearly 70% of Gnutella users share no files, and nearly 50% of all responses are returned by the top 1% of sharing hosts Min konklusion på gennemgangen. Dette resultat understreger dilemmaet, når man skal vurdere om kopiering i mindre målestok af biblioteks CD er har nogen betydende effekt på den ulovlige P2P-fildelings levedygtighed. Hvis det lige netop er bibliotekskopisten, som udgør den 1 % sharing host, har biblioteks kopien en betydelig effekt. En konklusion må være, at det er uheldigt at designet af undersøgelsen Kopiering af musik lånt på biblioteket ikke har taget højde for samtidig at undersøge lånernes og kopisternes fildelings vaner, samt at undersøge for sammenhæng. Det gør undersøgelsen uanvendelig for det, som rettelig burde ligge bag dens interesse for nyudgivne plader, 24 Indlæg af Margrete Haugen på vegne af lederne i Frederiksborg amt, Bibliotekspressen nr. 18, Free Riding on Gnutella. Adar and Huberman,

17 nemlig at belyse den betydning, som udlån af nyudgivelser kan have for ulovlig fildeling, frem for bare dens betydning for ulovlig kopiering. En videre konklusion, jeg vil drage, er at biblioteksvæsnet, uden at give større køb på service, kan lade tvivlen komme et tillidsforhold til pladebranchen til gode, og acceptere en karens for de fysiske CD er, hvorimod pladebranchen ingen begrundede indvendinger kan have mod udlån af kopibeskyttede filer af nyudgivelser. Det kan samtidig have den positive sideeffekt for bibliotekernes økonomi som måske i forvejen er en skjult dagsorden at mange udgivelser, med den hurtige cirkulation i popmusik, aldrig bliver købt i fysiske eksemplarer. Hvis de unge ligeså gerne vil låne den ny musik på nettet, er det jo ingen serviceforringelse. Forskning i sammenhæng mellem fildeling og pladesalg Leder man efter mere uafhængige kilder end IFPI til at vurdere sammenhængen mellem pladebranchens faldende salg og omfanget af fildeling, må man gå til amerikansk universitetsforskning og til analysevirksomheder. Ingen sammenhæng. Forskerne Coleman Strumpf ( University of North Carolina at Chapel Hill, Economics department) og Felix Oberholzer (Harward Business School) fremlagde i marts 2004 en rapport af undersøgelsen, "The Effect of File Sharing on Record Sales An empirical Analysis, i hvilken de sammenlignede et datasæt, byggende på overvågning af downloads i USA, med data over salget af udvalgte hitliste-cd er på det amerikanske marked 26.Undersøgelsen finder ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem ulovlig download og faldende pladesalg, idet man fandt at der skulle 5000 downloads af en sang til at nedbringe salget med bare én CD 27. Differentieret sammenhæng. I en endnu nyere publicering, Music Sales in the Age of File Sharing fra April , fremlægger Eric Boorstin fra Princeton Universitet resultaterne af en undersøgelse med et andet design. Her er anlagt et historisk perspektiv, idet undersøgelsen bruger en eksisterende opgørelse af CD-salg i årene 1998, 2000 og 2001 og sammenholder den med omfanget af internetadgang for samme år. Undersøgelsen giver belæg for at frikende downloads som årsag til faldende pladesalg, idet det findes at have en målbar negativ effekt på salget til store børn og unge, men til gengæld en positiv effekt på salget til voksne i moden alder. Boorstin s webside linker til ovennævnte rapport fra Oberholzer og Strumpf, samt til forskning, publiceret i en rapport fra juni 2003, af Stan Liebowitz fra "University of Texas at Dallas, School of Management. Skadelig men innovativ sammenhæng. Liebovitz s Rapport bærer navnet "Will MP3 downloads Annihilate the Record Industry? The Evidence so Far 29. Denne forskning er politisk-økonomisk motiveret 30, og er bredere 26 Oberholzer & Strumpf Se f.eks. dansk omtale af undersøgelsen på 28 Boorstin Abstract og links på Rapport på pdf 29 Liebowitz Selvom Liebowitz påstår sig uafhængig, kan man se rapporten som et partsindlæg, da han er engageret i RIAA. Boorstins kredit (se foregående kilde) til Liebowitz er øvrigt tegn på forskningsmiljøets tæthed. Boorstin krediterer også sin vejleder, Edward Felten

18 og mere historisk anlagt, idet musikindustriens situation vurderes gennem overvejelsen af en bredere række indflydende faktorer, som belyses med demografisk og særlig historisk statistik. Det er faktorerne: o Ændringer i salg, provenu, produktionsomkostninger, opdelt på medie formater. o Ændringer i medieformater: LP, CD, single-viny/cd, casette. o Demografiske ændringer, efter alder, kultur, klasseforskydninger, indkomst. o Ændringer i musikalsk smag og musikscenens innovation o Ændringer i medier og afspilleres bærbarhed, ændringer i musikkens anvendelse. o Ændringer i prisen og tilgængeligheden af substituerende produkter (film m.m) o Ændringer i arten af distribution. Rapportens ene konklusion er, modsat de foregående undersøgelse, at MP3-download synes at have en påviselig skadelig effekt på musiksalget. Men forfatteren understreger, at den værste skade allerede i 2003 vurderes lagt bag, grundet en positiv udvikling i onlinemarkedet. Rapportens anden (normative, typisk amerikanske) konklusion er, at i et dilemma mellem tilgængelighed og copyright er både offentlighed og forbrugere bedre tjent med DRM-indførelse end med vidtgående stramninger af copyrightlov, kontrol og kriminalisering. Forskning i handels strategier for online musik. Amerikansk forslag til Music Bill of Rights Joseph Bernoff, chefanalytiker i Forrester, der er en respekteret amerikansk analysevirksomhed, som rådgiver virksomheder indenfor IT-markeder 31, har i august 2002 udgivet en artikel, Downloads Save The Music Business 32. Tesen i artiklen er, at hovedårsagerne til de senere års nedgang i CD salget af musik dels er en generel økonomisk afmatning, dels en generel nedprioritering af musik i konkurrencen fra nye underholdningsmedier, særlig video. Hypotesen, som giver navn til artiklens titel, er, at succesfuld etablering af konkurrencedygtige musiktjenester til online salg af musik er måden, som musikbranchen kan begrænse skaden. Rådgivningen i artiklen består i at opstille en Music Bill of Rights, som definerer tre kriterier for de salgsformer og rettigheder for musikfilernes anvendelse hos forbrugeren, som en musiktjeneste må opfylde, hvis den vil have succes og være konkurrencedygtig [overfor fildeling]: 1. Retten til at finde musik: En [mainstream]tjeneste er ikke tilfredstillende, når kun en del af de store pladeselskaber er bag det. 2. Retten til at kontrollere købt musik: Forbrugerne forventer at musikken kan afspilles uden tidsbegrænsning, fx ved abonnementsudløb, og kan kopieres til alle gængse afspilningsmedier for personligt brug, uden proprietære beskyttelser. 3. Retten til at betale, som man ønsker: Enkelttrack-køb, klippekort, abonnement. Forbrugerne ønsker ikke det samme, og alle må tilgodeses. fra Princeton University, som var med til at fælde SDMI ved den fremprovokerede hacker-test i 2000, og som RIAA, SDMI og vandmærke-firmaet Verance efterfølgende forsøgte at gøre tavs ved en retssag, se 31 Download refererer her vel at mærke til betalings-transaktioner. 32 Betalingsbelagt, men venligt stillet mig til rådighed af direktør i Phonofile.dk, Jesper Bang Olsen. En indholdsbeskrivelse på websiden

19 Britisk forskning i handelsstrategier for online musik Fra Storbritannien, som er ledende (gennem OD2, og snart C & W, Phonofiles platform) i den europæiske udvikling af online musiktjenester, findes både politisk motiveret og mere eller mindre uafhængig forskning, vedrørende økonomi og handelsstrategier i den digitale transformation af musikindustrien. En rapport fra år 2000, udgivet af det britiske regeringsorgan, Department for Culture, Media and Sport, benævnt Consumers Call the Tune - The Impact of New Technologies on the Music Industry, udformer sin konklusion i en række konstateringer og i en række anbefalinger (til industri og regering) 33. Rapporten New technologies and the music industry what will be the next dominant business model fra juni 2002 er derimod et Masters of Busines Administration (MBA) eksamensprojekt af Richard G. Fleming og Edward G. Hughes, Cass business school, London 34, et eksamensprojekt som er dedikeret musiktjenesten Peoplesound.com, der er en gratis appetitvækker til Vitaminic.com-tjenesten. Begge rapporters anbefalinger forholder sig handelsstrategisk til fildelingstjenesterne. Dansk IT forskning relateret til online musikdistribution. Offentlig forskning. IT-udvikling, både for den offentlige og den private del af kultursektoren, har haft stor bevågenhed i den politiske administration. Statsministeriets oprettelse af medieudvalget i 1994, nedsættelsen af info2000-arbejdet fra 1998 (Dybkjærudvalget) og aktiviteterne i den nuværende regerings ministerium for videnskab, teknik og udvikling har initieret en mængde politisk motiveret IT- og handels-it forskning, og affødt ikke færre projekter. Fra rapporterne Multimedier og teknologiudvikling (1995), Det digitale Danmark (1999), Konvergens i netværkssamfundet og Kunsten i netværkssamfundet og Kultur til bredbånd, alle fra 2001, går der en lige linie til projektforskningen Phonofile.dk, som startede i sommeren 2001 og udgav en rapport i september Rapporten skulle dokumentere projektets fase 2, der havde til opgave at undersøge mulighederne for at etablere en digital distribution af musik i Danmark. Anden forskning. Udenfor den politisk initierede sfære finder man ikke dansk forskning på højt anerkendelsesniveau i emnet. Hovedopgaven Pladeselskabernes digitale udfordring 36, som jeg har nævnt i anden sammenhæng, har i behandlingen af den kommercielle indførelse af netmusik kun et amerikansk perspektiv. I opgavens anden del, Musikbibliotekernes digitale udfordring: Udlån af digitale musikfiler via internettet, er perspektivet dansk, men til gengæld ikke omfattende den kommercielle indførelse, som i realiseres af TDC og Phonofile.dk m.fl. Computerworld kunne i januar 2004 fortælle at IBM-medarbejderen Ole Nowak Dalner under orlov har skrevet en afhandling om online musiktjenesterne, som indeholder kritisk analyse af markedsudviklingen i Europa og Danmark. Der er ikke kilder til at opklare i 33 Adgang til en dyb link til dokumentet fra 34 Den britiske oprindelse på MBA-opgaven røbes kun ved søgning på opgavens vejleder, Lakis Kaounides, og ved Peoplesound.com`s hjemsted, London. 35 Til Download på 36 Sara Lee Olsen, Danmarks Biblioteksskole

20 hvilken akademisk sammenhæng han har arbejdet, og afhandlingen er tilsyneladende endnu ikke publiceret 37. Musikindustrien online Mobilisering og strategier IFPI s udgivelse af Online music report der annonceres som en ny publikation, der fremover vil udkomme hvert år, betegner en ny optimistisk og offensiv strategi i kampen om online-musikken. The purpose of this first such publication produced by IFPI is to raise awareness of the developments in the online music market, and in doing so, help accelerate them. Lige siden midten af 1990érne da de nye teknologiske forudsætninger, som tidligere er skitseret, radikalt forandrede det evige kopi-dilemma for udgivere af rettighedsbeskyttede værker at kopierne nu var digitale replikanter, og at de nu kunne spredes i elektronisk netværk har forskere for musikindustrien været opmærksomme på situationen 39. IFPI s opmærksomhed, udtrykt i de årlige Piracy Reports, har været størst omkring den direkte trussel mod markedet, CD-kopiering. I rapporten 2003 opsummeres en statistik fra de foregående års rapporter, som fortæller at 2001 var året hvor CD-kopiering overgår analog cassettekopiering 40. Men rapporterne udtrykker stigende opmærksomhed overfor piratkopiering via internettet. Som altså i 2004 tager offensiv, positiv form. Pladebranchens traditionelle strategier mod piratkopiering, de produktbeskyttende og de kriminaliserende er - med ambitionen om at vinde online-markedet - blevet suppleret med de konkurrerende strategier. Kategorierne er ikke videnskabelige, delvis overlappende, men illustrative. Produktbeskyttende strategier: Technical measures. Secure Digital Music Initiative (SDMI) fra 1999 var et samarbejde mellem store spillere i amerikansk medieindustri, inklusive pladebranchen, som kun fik kort levetid, dels fordi de standard vandmærker man udviklede til kopibeskyttelse blev brudt allerede i en testning i sommeren , dels fordi enigheden ikke strakte sig til at udvikle en fælles standard. I stedet har virksomheder som Liquid Audio, Microsoft, Intertrust 42 og senest Phillips/Sony lanceret hver deres koncepter på såkaldte Digital Right Management (DRM) for musikdistribution. DRM kategoriseres som technical protection measures 43, fordi de har til fælles (med SDMI) at indbygge programkoder i selve det digitale indhold. Men det sker i øvrigt på forskellige måder med forskellig funktionalitet. Kryptering af det digitale indhold sikrer mod uretsmæssig brug, idet indholdet er ubrugeligt uden dekrypteringsnøgle. 37 (om OD2 monopol i Europa) og (om årsagerne til TDC s skuffende online-start). Begge artikler refererer til den angivelig eksisterende afhandling. 38 Fra rapportens forord. 39 Seminarpapiret The Darknet and the future of Content distribution Microsoft købte sig 12. april fri af en patentretssag anlagt af Intertrust som i 2003 var købt af Phillips/Sony, idet Intertrust har patenter som alle DRM-systemer er afhængige af og

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog John R. Kristensen Adm. direktør, Gramex 9. oktober 2013 Copyright John R. Kristensen Hvilken branche og firma står bag denne reklame? Om Gramex Gramex

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning Ude af kontrol Medlemsrapport 1 2010 Klaus Æ. Mogensen Anarconomy vs. det kommercielle Gratis, copyleft Baseret på frivilligt arbejde Produceres og distribueres decentralt Opdateres løbende Ingen har ansvar

Læs mere

ALTERNATIV OPHAVSRET

ALTERNATIV OPHAVSRET . ALTERNATIV OPHAVSRET DAGENS PROGRAM Kl. 9:0010:00 Om alternativ ophavsret Om Creative Commons Creative Commons Mix Tape 15 min. pause Se filmen: RIP! A Remix manifesto Kl. 11.4512.15 Frokostpause Om

Læs mere

Velkommen til RettighedsAlliancen

Velkommen til RettighedsAlliancen 03. November 2014 Velkommen til RettighedsAlliancen Hvad er RettighedsAlliancen- kort fortalt? RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014 Share With Care RettighedsAlliancen 2014 Interesseorganisation Repræsenterer ca. 85.000 kreative Louis Poulsen Lighting A/S IFPI Danmark Dansk Artist Forbund KODA Nordisk Copyright Bureau Dansk Musiker

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Piratguiden. En guide til det digitale piratmarked

Piratguiden. En guide til det digitale piratmarked Piratguiden En guide til det digitale piratmarked 0 1. Piratguiden - hvad er det? Denne guide vil tegne et mere enkelt billede af det ulovlige marked for digitalt indhold (herefter piratmarkedet). Piratmarkedet,

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. IT- Kurser Efterår 2013 Betjent åbningstid Mandag kl. 11-21 KulturArkaden Tirsdag kl. 11-21 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 11-21 4760 Vordingborg Torsdag kl. 11-21 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 11 21 Lørdag

Læs mere

Kommunikation/IT Samfundsfag. Frederik Adamsen, 3.5

Kommunikation/IT Samfundsfag. Frederik Adamsen, 3.5 Kommunikation/IT Samfundsfag Frederik Adamsen, 3.5 Contents Problemanalyse... 3 Projektmål og produktmål... 3 Diskussion og valg af løsning... 3 Platform... 4 Udformning... 4 Skitser... 6 Typografi og

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt?

Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt? Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt? Københavns Universitet Økonomisk Institut Term Paper i faget Internet Økonomi Forfatter: Bjarke Jakobsen Vejledere Mich Tvede og Jens Leth Hougaard

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2013 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

For dig som skal levere programmer til bideo.dk

For dig som skal levere programmer til bideo.dk For dig som skal levere programmer til bideo.dk Oktober 2011 - Version 5 INDLEDNING... 2 ANVENDELSE AF B2B.BIDEO.DK... 2 Den offentlige og den beskyttede webside... 2 Processen... 2 Før du bruger systemet

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Fakta og Q&A om brevmodellen

Fakta og Q&A om brevmodellen J.nr. 04400-0078 Fakta og Q&A om brevmodellen Fakta om udvalgets arbejde Baggrund I 2009 nedsatte Kulturministeren et udvalg, der skulle overveje initiativer og beskrive konkrete modeller for, hvordan

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Christian, Jacob, Jannick & Louis Introduktion til Medier og Kommunikation 1. Semester, Digitale Medier & Design, IT Universitetet

Christian, Jacob, Jannick & Louis Introduktion til Medier og Kommunikation 1. Semester, Digitale Medier & Design, IT Universitetet Abstract This paper s main topic is music streaming and the various consequences this new phenomenon has on the music business. In the paper it is attempted to investigate, why the music industry has been

Læs mere

Maj 2012. Barodarealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence etablerede en Solid og Lukrativ Online Tilstedeværelse for Barodarealty.

Maj 2012. Barodarealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence etablerede en Solid og Lukrativ Online Tilstedeværelse for Barodarealty. Hvordan E-Intelligence etablerede en Solid og Lukrativ Online Tilstedeværelse for Barodarealty.com Maj 2012 Barodarealty.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PLADEPRODUKTION I DANMARK ANALYSE OG ANBEFALINGER FRA KULTURMINISTERIETS UDVALG OM VILKÅRENE FOR PLADEPRODUKTION

PLADEPRODUKTION I DANMARK ANALYSE OG ANBEFALINGER FRA KULTURMINISTERIETS UDVALG OM VILKÅRENE FOR PLADEPRODUKTION PLADEPRODUKTION I DANMARK ANALYSE OG ANBEFALINGER FRA KULTURMINISTERIETS UDVALG OM VILKÅRENE FOR PLADEPRODUKTION Pladeproduktion i Danmark Analyse og anbefalinger fra Kulturministeriets udvalg om vilkårene

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Aaby Advice Online Strategi, konceptet.

Aaby Advice Online Strategi, konceptet. Aaby Advice Online Strategi, konceptet. Online strategi Måling og analyse Forbedringsforslag Løbende opfølgning ONLINE STRATEGI Vi sætter os ind i jeres situation internt (teknisk setup, organisationen

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Netmedier med fjernadgang

Netmedier med fjernadgang Netmedier med fjernadgang Bibliotekerne i Varde Kommune www.vardebib.dk Varde Bibliotek Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va Netmedier med fjernadgang Varde Biblioteks tilbud med virtuelle medier, som du gratis

Læs mere

Mikro-betalinger på nettet

Mikro-betalinger på nettet Mikro-betalinger på nettet Proposta 2 Jan Damsgaard, centerleder og professor, @ CBS Handelshøjskolen http://www.cbs.dk/caict Mikro-betaling Mikro-betaling er finansiel transaktion Som regel på Internettet

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 7. februar 2006 Klage over tv-reklame for Hi3G Denmark ApS Happy Music sendt på TV 2/Danmark A/S Claus Kurtzmann har den 18.

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere