Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Redaktionsudvalget. På kryds og tværs 4. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Redaktionsudvalget. På kryds og tværs 4. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31 At oprette et musikbibliotek 6 Musikbib-L 31 Nu skal det være også i Værløse 8 DMBF 32 Musik på Vallensbæk Bibliotek 10 MUFA 32 Bulletin fra Ledøje-Smørum 11 Fælles EU-udbud af musik-cd er 33 Ung brugerindflydelse på musikken i Tåstrup 12 Grove, Keesing, Gale Musik-pc-værksted i Herlev 14 Kalender for arrangementer i CB regi 34 Frit musikudlån i Lyngby 18 Samklang før, nu og i fremtiden! 20 Medens vi venter på Grove 22 Bibliotekerne og den levende musik 23 Fremtidsmusik og dog? 25 Musikbibliotekerne i den digitale fremtid 28 DVM - Det virtuelle Musikbibliotek 30 Redaktionsudvalget Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne (ansv. redaktør), Vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Stadsbiblioteket i Lyngby, Ledende børnebibl. Hanne Svendsen Holme, Herlev-Bibliotekerne, Teamleder Else Morthorst, HvidovreBibliotekerne, Bibliotekar Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne, Konsulent Ole Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Bibliotekar Turi Loldrup, Ishøj Bibliotek, Bibliotekar Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne, Overassistent Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne,

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne Med vedtagelsen af den nye af bibliotekslov den nye bibliotekslov er musikken endelig er musikken blevet obligatorisk endeligi blevet alle folkebiblioteker obligatorisk fra 1. januar i alle folkebiblioteker For mange af os biblioteksfolk fra 1. januar har det gennem mange For år været mange svært at af forstå, os biblioteksfolk hvorfor man fra politisk har side det har gennem ment, at mange borgerne år skal været have en svært fri og lige at forstå, adgang hvorfor til den kulturelle man fra oplevelse, politisk som side en har bog ment, giver, men at ikke borgerne en musik-cd. skal have en fri Nu og lige er vi adgang heldigvis til den forbi kulturelle denne inkonsekvens, som og nogle en bog vil mene giver, for men sent. oplevelse, ikke Det er en rigtigt, musik-cd. at MP3 filerne kan virke skræmmende i forhold til et traditionelt Nu bibliotekskoncept, er vi heldigvis men i de forbi seneste denne år har inkonsekvens, folkebibliotekerne og vist nogle sig yderst vil innovative og sent. udviklingsorienterede Det er rigtigt, i forhold at MP3 til mene for filerne den nye teknologi, kan virke så skræmmende jeg tror også, at vii forhold vil være i stand til til et at inddrage traditionelt denne bibliotekskoncept, teknologi i bibliotekerne og men drage nytte i de af seneste den. år har folkebibliotekerne vist Blandt sig de yderst teenagere, innovative som jeg daglig har og udviklingsorienterede kontakt med høres del i forhold musik fra til den Napster nye og Winamp, teknologi, men det så er jeg samtidig tror også, fortsat cd ere, at vi vil der være står øverst i stand på ønskesedlen, og 310 denne kr. for en teknologi koncertbillet til i til at inddrage bibliotekerne Radiohead virker ikke og afskrækkende. drage nytte For af den. fleste unge er musik så vigtig en del af Blandt deres liv, at de MP3 teenagere, filer, musik cd er som og den jeg levende musik ikke er et enten/eller, men daglig har kontakt med høres en et både/og. del musik fra Napster og Winamp, Musikbibliotek.dk men det er samtidig fortsat cd'ere, der står øverst på Bibliotekerne i Københavns Amt er ønskesedlen, og 310 kr. for en der 4 kendetegnet ved at have den største koncentration af musikbiblioteker og ofte med mange års erfaring. Denne ekspertice kan vi dels anvende til kompetenceudvikling af biblioteker uden særlig viden om musik, og dels til i et samarbejde at udvikle og eksperimentere med formidling af musik via nettet til brug for hele landet. Fra centralbiblioteket vil vi ansøge den nye CB-pulje om udvikling af en website til musikoplevelser målrettet folkebibliotekernes brugere: musiknyheder, anmeldelser, musikbegivenheder og licenser m.m. Vi forestiller os denne website udarbejdet i et samarbejde mellem bibliotekerne i Københavns Amt og andre store musikbiblioteker samt naturligvis i tæt kontakt med Statsbiblioteket, der allerede nu arbejder på at formidle den forskningsorienterede del af musikken via en portal. Kompetenceudvikling Med vedtagelsen af den nye lov er der afsat et engangsbeløb på 5 mio. kr. til kompetenceudvikling i forhold til de nye medier. Biblioteksstyrelsen har i denne sammenhæng delt landet op i 4 områder, hvor Københavns Amt er i Område 1 sammen med Frederiksborg Amt og København og Frederiksberg kommuner. I fællesskab har vi udarbejdet en ansøgning, der dels omfatter uddannelsen af 13 trainers og dels etableringen af en projektlederuddannelse. De 13 trainers skal tilbyde kurser i musik og internet på 3 niveauer. Selve ansøgningen kan ses på centralbibliotekets nye hjemmeside fra den 15. september, og vi regner med svar fra Biblioteksstyrelsen ultimo oktober. Overbygning på musik Som en naturlig konsekvens af mediernes ligestilling er centralbiblioteket nu også overbygning på musikken. Gennem fagudvalget for musik har vi forsøgt at afdække behovet for en sådan overbygning, men det har vist sig svært at definere indhold og niveau for en overbygning på musik. Måske er borgernes henvendelser og spørgsmål vedr. musik af en anden karakter end på det boglige område? For at opnå en større erfaring og bedre indsigt i ønskerne og kravet til en overbygning på musikken, har centralbiblioteket foreløbig for resten af 2000 tilbudt at indkøbe og katalogisere nye, specielle og smalle musik-cd er eller boxsæt, som bibliotekerne i amtet får forespørgsler på. Frit udlån af musik allerede nu Fra den 1. september sidste år har Lyngby musikbibliotek åbnet for frit udlån af musik til alle borgere. Siden lovens vedtagelse har adskillige biblioteker i amtet fuldt trop, og de seneste tal viser, at 9 ud af 18 kommuner har godkendt at alle borgere frit kan hjemlåne musik. På centralbibliotekets nye hjemmeside vil vi løbende ajourføre listen. Temanummer om musik Dette nummer af På Kryds og Tværs har musikken som tema, og de mange artikler vil fra forskellige vinkler belyse bibliotekernes arbejde med musik, og de overvejelser fagfolkene har om musikkens fremtid. I redaktionen har vi valgt kun at bringe artikler om musik i dette nummer, men da flere måske efterlyser en opfølgning eller et resultat af centralbibliotekets besøgsrunde her i foråret, vil jeg henvise til en artikel af Pia Hansen, som kan ses på den nye hjemmeside. 5

4 At oprette et musikbibliotek Af bibliotekar Niels Jørgen Larsen, Bibliotekerne i Søllerød, Dengang i 60 erne, da der blev oprettet musikbiblioteker i en lang række kommuner var der ikke megen hjælp at få. Det var op til de enkelte bibliotekarer at gå ned i den lokale pladeforretning, købe ind og katalogisere, og selv om en del biblioteker havde kompetente bibliotekarer, var mindst lige så mange på gyngende grund. Det betød, at DBC (dengang BC) i 70 erne udsendte en lang række standardfortegnelser inden for alle genrer, hvor anerkendte musikbibliotekarer havde udvalgt titler, der burde høre hjemme på ethvert musikbibliotek. De fleste musikbiblioteker blev oprettet i perioden Siden er nogle blevet lukket under stor presseståhej, men til gengæld er der i al stilhed oprettet ganske mange flere, så der nu er omkring 100 kommuner med musikudlån, mod ca. 80 for 20 år siden. Et af de mere spektakulære var åbningen af musikudlån fra Københavns Kommunes Biblioteker med deltagelse af allehånde kulturelle koryfæer. København råder over nogle særdeles kompetente musikbibliotekarer, og havde derfor ikke problemer ud over de økonomiske med at opbygge en relevant udlånssamling. Nogle biblioteker har så at sige lirket musikken ind ad bagvejen via børnebiblioteket: man skal jo have børnemusik, men hvor går grænsen så opad? og gradvist er der på den måde opbygget ganske anstændige samlinger rundt omkring. Andre biblioteker har haft ildsjæle, der trods små midler alligevel har formået at markere sig på musikbibliotekskortet. To biblioteker skiller sig lidt ud. Det ene fik en ordentlig pose penge til at opbygge en cd-samling til udlån, det andet valgte at afsætte et stort beløb inden for budgetrammen, men da bibliotekarerne var lidt utrygge ved situationen, besluttede de at hyre nogle konsulenter til at udvælge en standardsamling. Det første bibliotek var Ballerup, der headhuntede tre særdeles kompetente musikbibliotekarer rundt omkring i landet, og efter aftale med BF blev de aflønnet med et passende honorar for at udvælge et nærmere aftalt titler. Forsøget lykkedes rigtigt godt, så da Gentofte et par år senere var i samme situation henvendte de sig til os i Søllerød. De mente, at vi havde den nødvendige ekspertise (og nok så væsentligt!), at lånergrundlaget i Gentofte og Søllerød ligner hinanden så meget, at det lige så godt kunne være den samme kommune. En af betingelserne var, at alle titler Aulosspiller. Maleri på attisk drikkeskål fra omkr. 480 f. Kr. skulle være i Basis altså ikke noget med noget, der skulle hjemmekatalogiseres. Det foregik i vores fritid, men efter aftale med stadsbibliotekaren, kunne vi frit tage de nødvendige udskrifter mm. Vi greb det an på den måde, at vi delte genrerne op imellem os. Dernæst fik vi udskrevet genreopdelte lister over samtlige vores cd er. Disse lister blev sammenlignet med det sidste års seddelfortegnelser og relevante lagerkataloger, og på det grundlag blev der så udvalgt det aftalte antal titler (+10% for at tage højde for udsolgtmeldingerne) stabler af print fra Basis blev sendt til Gentofte med lister over navne og værker, der burde holdes øje med fremover. Der var enkelte titler, der ved modtagelsen vistes sig ikke at stemme helt overens med posten i Basis, men dem katalogiserede vi så for Gentofte uden beregning. Det var en meget spændende opgave, og metoden kan absolut anbefales ikke mindst fordi vi blev opmærksomme på nogle gevaldige huller i vores egen samling, som så blev stoppet ved samme lejlighed! Mindre kan også gøre det, men man kan med fordel kontakte kollegerne i nabokommunen (eller på centralbiblioteket) for at komme i gang en god og billig løsning kan være et job-bytte i nogle måneder, så de, der skal til at opbygge en musiksamling kan komme i lære hos nogle gamle rotter, som til gengæld kan tage hul på opbygningen af en grundsamling. 6 7

5 Nu skal det være - også i Værløse Af bibl. Helle W. Olsen, Værløse Kommunes Biblioteker, Alle I gamle hæderkronede musikbibliotekarer vil givet fnise, når vi snakker om opbygning af grundsamling. Som vel snart det sidste bibliotek i Københavns Amt uden musik indsendte Værløse Kommunes Biblioteker i det tidlige forår forslag til Budget 2001 om opstart af musikudlån kr. søges til det første år og kr. til de næstfølgende 3 år det skulle betyde køb af ca cd er det første år og godt 700 hvert af de følgende år. Sidenhen er Biblioteksloven som bekendt blevet vedtaget, og den styrker håber vi med sine udvidede bloktilskud yderligere vores andragende. Intet er altså endnu vedtaget på lokalt plan, men ikke desto mindre er en lille arbejdsgruppe her på biblioteket i fuld gang med at planlægge hvordan man griber hele musikprojektet an hvis og når vi nu får pengene. Arbejdsgruppen består af bibliotekarer fra voksenog børnebiblioteket, fra filialen samt medarbejdere fra skranke og teknisk afdeling. Og ikke mindst de praktiske spørgsmål er så mange at vi ret hurtigt fandt ud af, at studiebesøg nok kunne besvare nogle af dem. Spørgsmålene ligger som bekendt indenfor hovedområderne: hvad skal vi købe, hvordan skal vi klargøre og opstille materialerne i udlånet og hvordan bliver vi gode til det! Vi ville gerne besøge biblioteker der også for nylig selv var gået i gang med musikken, så Gentofte og Ballerup har foreløbig lagt hus til besøg hvor vi udover myriader af spørgsmål ser på opbevarings/ udstillingsmøbler, pladsforhold, klargøring m.m. Vi interesserer os naturligvis også for økonomien, herunder fordeling mellem børn og voksne, mellem hovedbibliotek og filial og hvor stor en samling skal man som minimum have, før man kaster samlingen i grams? Hvordan skal de enkelte genrer vægtes? og musikken til de unge? er det både børneog voksenafdeling der skal anskaffe? Og hvornår træder det amtslige og landsdækkende samarbejde i kraft? Og hvordan med materialevalgskriterierne? Richard Ragnvald???? Uha, der er nok at tænke på. Men heldigvis også mange gode og nyttige svar at få blandt de erfarne. Alle I gamle hæderkronede musikbiblioteker vil givet fnise, når vi snakker om opbygning af grundsamling. For det kan naturligvis aldrig blive i jeres forstand men i et eller andet omfang er vi jo nødt til det, og et andet stort spørgsmål er om vi selv er i stand til det eller om vi skal købe os til eksperthjælp. Det er vi slet ikke afklarede på endnu (af økonomiske grunde), og heldigvis ser det også ud til at der bliver lidt hjælp at hente forskellige steder, f.eks. til den klassiske musik i kraft af DBC s afmærkning af standardværker. Endelig skal man da heller ikke se bort fra den musikviden der naturligvis eksisterer blandt kollegerne så fremmed er kunstarten selvfølgelig heller ikke for os! Men nyt og spændende er det i faglig sammenhæng, og vi vil have behov for en faglig oprustning på hele musikområdet gerne til en start i form af et barfodskursus, som vi snakkede lidt om under vores besøg i Gentofte. Et kursus der kort introducerer musikken dens terminologi, genrer, søgeteknik m.m. (sådan! helt kort) men der vil givet også være behov for andre former for rekvirerede, genreorienterede kurser. Nu ser vi lige på det med pengene først! På venlig opfordring har Værløse allerede fået en repræsentant i Fagudvalget for Musik og det er utrolig nyttigt at sidde med der, hvor vi allerede nu kan opsuge informationer og musikviden generelt. Så kan vi jo bare ønske at vi inden længe bliver ligeberettigede partnere også i dét forum. Så i oktober måned omkring de kommunale budgetters vedtagelse, må I gerne krydse fingre for os! Vi og vores brugere glæder os til at komme i gang. 8 9

6 Musik på Vallensbæk Bibliotek Egen samling suppleret med depotordning Af bibliotekar Bente Nissen, Vallensbæk Bibliotek, Bulletin fra Ledøje-Smørum Af bibliotekar Lone Aarslev, Ledøje-Smørum Bibliotek, Vallensbæk Bibliotek startede udlån af musik 15/ Vi startede med at indkøbe for kr. til henholdsvis voksen- og børneafdeling. For at kunne præsentere lånerne for en rimelig samling fra starten har vi desuden indgået en aftale med Albertslund bibliotek om en depotordning. Den går ud på at vi tre gange om året får et depot på 600 cd er, udvalgt i samarbejde af en bibliotekar fra Vallensbæk og en musikbibliotekar fra Albertslund. Depotet fra Albertslund består af alle genrer, mens vi foreløbig selv køber mest rock og underholdning. I år har vi desuden fået væsentlig flere penge, idet voksenafdelingen køber for kr., og børneafdelingen for kr. Erfaringerne fra den forholdsvis korte periode, vi har haft musikudlån, viser, at det især er vores egne cd er, der går dels er det jo de nyeste ting, dels præsenterer de sig måske bedre, idet vi har valgt at have dem i kassetterne. Men i og med at vi har depotet, bliver der ikke tomt på vores hylder desuden har vi i første omgang kunnet spare at købe en klassisk grundsamling. Ulempen ved depotordningen er, at det er ret arbejdskrævende med udvælgelse, inddatering og kassation af hvert depot. Desuden skal materialerne skilles ad, puttes i inderposer, sættes i system o.s.v., da vi ikke har tyverisikring og derfor må opbevare cd erne i skranken. Men ordningen har gjort, at vi kunne slå dørene op til et musiktilbud, der fra starten gav lånerne noget at vælge imellem, så vi kan vænne dem til, at nu har Vallensbæk Bibliotek også musik at tilbyde dem, inden den nye bibliotekslov træder i kraft, og der bliver frit valg på alle hylder på vores nabokommuners velforsynede musikbiblioteker. Hun kan nu skelne mellem et klaverpartitur og et studiepartitur. SEPTEMBER 1999: Politikerne giver grønt lys for udlån af musik samt en lille pose penge dertil. DECEMBER: Referencebibliotekaren udnævnes til også at være musikbibliotekar. JANUAR 2000: Musikbibliotekaren ringer til DBC. Godt nyt: Vi skriver kk= sfg i Danbib og får dermed hele musikseddelfortegnelsen gratis! 2. MARTS: Første musikfagudvalgsmøde. Positiv oplevelse: højskolesangbog, servietter pænt foldet og stor velvilje og hjælpsomhed overfor nye medlemmer. Vi må gerne bestille musik fra de andre stofmus-biblioteker (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig). 23. MARTS: Musikbibliotekaren drager på kursus: musikformidling i små og mellemstore biblioteker. Hun kan nu skelne mellem et klaverpartitur og et studiepartitur. Hun lærer desuden, at man skal huske at købe trip hop, ambient, jungle, Lis & Per og verdensmusik. Det får man ikke nødvendigvis serveret fra DBC. JUNI: Vi har læst avisanmeldelser og Gaffa. Vi har konfereret med musikskolen og vi har købt ind. Det er puttet i omslag og sat etiketter på. 21. JUNI: 300 cd er kastes for lånerne. Det er spændende. Har vi købt det rigtige, og hvilken musiksmag har vore lånere egentlig? 22. JUNI: Vi kan konstatere, at vi har haft en meget forsigtig opstart. Lånerne skal først erfare, at de kan låne musik. Når de læser om det i næste nummer af lokalavisen, kommer der sandsynligvis skred i udlånet

7 Ung brugerindflydelse på musikken i Tåstrup Af bibliotekarerne Leif Jensen og Gitte Bæk, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker Brugerindflydelse er tidskrævende, der skal være plads til at tale om andet end musik. I sommeren 99 nedlagde børnebiblioteket et kontor for at indrette et ungemiljø med materialer til de årige. Næste skridt var at efterkomme den store efterspørgsel gennem mange år: indkøb af musikcd er til unge. Biblioteket afsatte ca kr. fra henholdsvis børne- og voksenbogkontoen til formålet. Og da brugerindflydelse var et gennemgående tema på bibliotekets møder, var det nærliggende at tilbyde en gruppe unge at tage del i beslutningsprocessen omkring indkøb til samlingen. Der blev taget kontakt til en nærliggende skoles to 9. klasser, der gerne ville deltage i projektet. Projektet skulle forløbe fra skoleårets start til årsskiftet. Vores ønske om at integrere projektet i undervisningen lod sig desværre ikke gøre, i stedet blev møderne lagt i forlængelse af undervisningen om onsdagen, hvor begge klasser fik fri kl. 13. Biblioteket fik en gennemhørsordning med DBC i hus og i starten af august indtog biblioteket skolens musiklokale med 15 nye cd er, musiklister, anmeldelser, kolde colaer og slikposer. I starten mødtes vi hver uge, dels for at blive fortrolige med hinanden og dels for at få indarbejdet en arbejdsprocedure, senere blev møderne lagt hver 14. dag. Udover at tage stilling til den nye musik, blev der skrevet lange lister over musik, de unge mente hørte til musiksamlingen, og som vi gjorde alt for at skaffe. Det er kommet bag på os, at de unge ofte står meget usikre over for de helt nye navne, som endnu ikke har vist deres bæredygtighed (f.eks. været på hitlisterne). Det til trods for, at de har haft mulighed for at lytte til musikken og læse anmeldelserne. Kun få af disse udgivelser blev umiddelbart taget til nåde. Her måtte vi træde ind og vurdere! Til gengæld prikkede de hurtigt velkendte gruppers nyudgivelser ud uanset anmeldelser! For som de sagde vi tror alligevel ikke på anmeldelserne. En kendsgerning vi i øvrigt hurtigt lagde mærke til. Vores omfattende arbejde med at støvsuge diverse musiktidsskrifter og aviser for aktuelle, uddybende anmeldelser kunne vi godt droppe. I stedet nøjedes vi med korte, kontante omtaler fra Internettet, Mix, Vi unge, Frikvarter, Gaffa, Tjeck o.l. Åbningsdagen var sat til den 29. oktober, hvor klasserne var inviteret til morgenmad på biblioteket, en snak om forløbet og et fremragende foredrag af Peter Mesnickow, der arbejder på pladeselskabet Voices of Wonder og er udøvende musiker i et heavy metal band; med et hav af musikeksempler, pizza og sodavand til frokost og kl. 13 åbning ved udviklingschef Ane Marie Andersen. Som nævnt sluttede projektet ved udgangen af året. Men til vores store glæde ønskede en mindre gruppe at fortsætte musikvalget sammen med os, og vi tog først afsked med hinanden i maj 2000, da eksamensfeberen satte ind. Musiksamlingen består juni 2000 af 529 titler inden for genrer som pop, rock, grunge, hip hop, techno, house, r&b, heavy metal, soundtracks m.m.. Det er alt afgørende for samarbejdet med de unge, at biblioteket har en gennemhørsordning, der fungerer. Vi vil anbefale at få en aftale med en lokal musikforretning, da DBC er for tung at samarbejde med. Flere gange har vi måttet aflyse møder p.g.a. for lidt gennemhørsmateriale! Det dur simpelthen ikke. Brugerindflydelse er tidskrævende, der skal være plads til at tale om andet end musik. Som bibliotekarer er det vigtigt for os, også når vi går ud af huset, at optræde som et fritidstilbud, og vi er ikke vant til at skulle kræve noget af vores lånere. Vi står lidt på usikker grund, når vi pludselig står med en flok medarbejdere, der skal yde noget. Det er vigtigt sammen at finde balancen mellem arbejde og fornøjelse, og hér er det klart en fordel at integrere projektet i den daglige undervisning, hvor de unge i forvejen er på arbejde, og hvor vi kan drage fordel af at være et anderledes indslag i undervisningen. På den anden side har projektet været en spændende udfordring for os: hvor længe kunne vi fastholde interessen for projektet? Den nye samling har givet nye lånere, og der er rift om materialerne. Biblioteket har ikke ofret meget tid på PR for samlingen. Brugerindflydelse giver god omtale i lokalavisen og de unge deltagere har spredt rygtet i lokalsamfundet. Vi har mod på mer medindflydelse, der også sagtens kunne omfatte andre materialer, arrangementer, bibliotekets hjemmeside og ikke mindst bibliotekets indretning

8 Musik-pc-værksted i Herlev Af bibliotekar Niels Mark Pedersen, Herlev-Bibliotekerne, Vi har åbnet for en helt ny verden af muligheder for de musikinteresserede lånere. En verden der utivlsomt er kommet for at blive! I foråret 1998 begyndte musikafdelingen på Herlev Bibliotek et forsøg med formidling af musikprogrammer. Forsøget var støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje. Formålet var at præsentere musikinteresserede i alle aldre for den nye verden af muligheder som teknologien har medført på musikområdet. Vi evaluerede forsøget i starten af år I denne artikel vil jeg resumere vores erfaringer med de enkelte programmer, og vores formidling af musik-programmerne. Musicator Efter at vi havde fået projektet godkendt af Biblioteksstyrelsen, skulle de første skridt på vejen være, at indhente noget ekstern ekspertise omkring musiksoftware. Med assistance fra Roland fik vi kontakt med Claus Hartvig, der til daglig underviser i musik på Hillerød Gymnasium og samtidig er medarbejder i Roland. Som forsøgets udgangspunkt, købte vi, med råd fra Claus Hartvig, musikprogrammet Musicator. Groft sagt er Musicator musikkens svar på et tekstbehandlingsprogram. Man kan skrive, redigere og manipulere sine musikkompositioner ved hjælp af Musicator. Formidling Først og fremmest gjaldt det om at alle musikbibliotekarer i afdelingen måtte oplæres i at anvende det særdeles omfattende program. Derfor havde vi arrangeret et internt introduktionskursus med Claus Hartvig som underviser, hvor vi (musikbibliotekarerne) fik indblik i programmets overordnede opbygning. Derefter skulle vi formidle vores erfaringer videre til interesserede brugere. Som et første skridt arrangerede vi en foredragsaften for alle interesserede, hvor Claus Hartvig levende fortalte om Musicator og dets muligheder. Det resulterede i at, 16 ud af de i alt 20 fremmødte ønskede nærmere kendskab til Musicator. Samtidig havde vi lavet farvestrålende plakater med opfordring til interesserede i at deltage i brugerundervisning. Plakaterne blev sendt rundt i Herlev og dets omegnskommuner. Da der kun var én musik-pc til rådighed valgte vi at inddele de tilmeldte i studiegrupper. Cirka fire personer i hver gruppe, så alle deltagere havde mulighed for at eksperimentere med programmets mange funktioner. I hver gruppe var der én musikbibliotekar der, med sin baggrundsviden fra introduktionskurset, fungerede som igangsætter og vejleder for gruppens deltagere. Gennem øvelserne tilegnede brugerne sig tilstrækkelig viden til at kunne arbejde videre med Musicator på egen hånd. Resultatet var meget positivt. Én af de fire studiegrupper valgte at fortsætte samarbejdet efter at selve introduktionsperioden var afsluttet. Derudover arbejdede en del fra de øvrige grupper individuelt videre med Musicator. Typiske brugere af Musicator var folk fra sidst i tyverne til folk et stykke op i pensionistalderen. Det viste sig, at en stor del af de flittigste Musicatorbrugere havde kendskab til Musikteori. Band In A Box Hvor Musicator først og fremmest er et program til musikinteresserede med kendskab til musikteori, var det næste program, som vi anskaffede lettere tilgængeligt for alle. Programmet hedder Band In A Box. Denne gang valgte vi at lade én musikbibliotekar studere programmet grundigt, og således stå for al formidling til de nye studiegrupper. Det viste sig at være en meget god ide, da det gav en større ro og intimitet mellem brugere og bibliotekar. Dette betød samtidig et endnu større engagement og spørgelyst blandt deltagerne. Når deltagerne viste større engagement i Band In A Box, kan det også hænge sammen med at programmet er væsentlig mere overskuelig sammenlignet med Musicator. Band In A Box er et intelligent akkompagnementsprogram der, med udgangspunkt i becifringer, som brugeren indtaster, spiller et stykke musik. Man kan selv vælge, i hvilken stilart man ønsker kompositionen udført (country, jazz, blues etc. etc.). Band In A Box går derefter ind og skaber det rette akkompagnement. Der er altså tale om et intelligent akkompagnementsprogram. Ofte blev Musicator anvendt i forbindelse med Band In A Box. Kompositioner der blevet skabt i Band In A Box blev eksporteret over i Musicator hvorefter brugeren kunne gå ind og redigere i partituret og udskrive det færdige resultat, så det var klar til at blive brugt. Det interessante var, at de flittigste brugere af Band In A Box først og fremmest var musikere, der savnede inspiration til nye kompositioner for deres orkester. Interessant, men ikke overraskende! 14 15

9 CuBase Hvis man skal præsentere et program, der i stor stil bruges i den etablerede musikverden, er det helt oplagt at anskaffe sig Cubase. I følge rygter er CuBase det essentielle grundlag for ex-beatlen Paul McCartney s musikalske udfoldelser i dag, da musikteori ikke er hans stærkeste side. CuBase er et avanceret sequencerprogram, hvilket betyder at der er rige muligheder for at manipulere og redigere musik. På samme måde som i Musicator og måske endda i endnu højere grad, da CuBase er et uhyre omfattende med sin helt egen verden af muligheder. Musicator er til gengæld stærkere end CuBase, når det drejer sig om det helt grundlæggende arbejde med noder og musikteori. At CuBase har et godt omdømme blev også bekræftet idet at anskaffelsen af programmet, tiltrak folk fra hele Københavnsområdet (bl.a. fra det rytmiske Musikkonservatorium) til biblioteket. Men som det var tilfældet med Musicator kræves der et grundigt studie af CuBase for at kunne Duke Ellington i Tivoli Foto: Jørgen Bennetzen anvende det optimalt. Tendensen ved CuBase var, at det ofte var folk med musikalsk baggrund, og samtidig grundlæggende kenskab til programmet, der var de flittigste brugere. Samtidig sad brugerne, ligesom det var tilfældet med Musicator, og arbejdede i timevis med programmet, da det kræver lang tid at kunne skabe sig et overblik over de mange muligheder. E-Jay Hvor de hidtil købte musikprogrammer ikke havde haft den store tiltrækningskraft over for de yngre lånere, oplevede vi med indkøbene af programmer i den såkaldte Ejay-serie, et boom af unge interessserede. Ejay programmerne er yderst brugervenlige sequencerprogrammer, der via byggeklodseprincippet giver mulighed for at lave sine egen musik inden for de mest populære genrer af den elektroniske musik (dance, rave, ambient, trance etc. etc.). Netop på grund af dets brugervenlighed (man kan lave et stykke musik i løbet af en halv time) appellerer programmerne i høj grad til de unge, hvilket betød at der pludselig var meget stor efterspørgsel på musik-pc en. Derfor valgte vi at købe en ekstra musik-pc. Således var der både plads til brugere med behov for fordybelse i de krævende musikprogrammer, og samtidig til dem der kom for at bruge Ejay. Da Ejay-programmerne gav stor efterspørgsel på at kunne få en indspilning af sin nykomponerede musik, købte vi en cd-rombrænder. Dermed kunne brugerne forlade stedet med en cd, hvorpå lå en dugfrisk indspilning af deres egen musik. Også dette viste sig at blive en stor succes. Ejay-programmerne inspirerede mange af de unge brugere til at udvikle deres egen musik. Det betød at mange forsøgte at prøve kræfter med de mere avancerede musikprogrammer. Især CuBase blev af mange unge brugt som et hjælpeværktøj til at redigere i deres færdiglavede Ejaykompositioner. Fra at forsøget med at formidle musikprogrammer, i begyndelsen havde givet et ganske tilfredsstillende resultat, var den sidste periode langt over alle forventninger. E-jay havde ganske enkelt fungeret som katalysator for efterspørgslen på musik-pc erne. Formidling af musikprogrammer på Herlev Bibliotek har været en succes. Hvor de yngre først og fremmest brugte de let tilgængelige E-jay -programmer, var det ikke så overraskende Musicator og CuBase der tiltrak det lidt ældre publikum. Det er ikke billigt at anskaffe den fornødne hardware og software, til at kunne få et godt musik-pc-værksted op at stå. På den anden side vil musikbiblioteket, ved at give offentlig adgang til musikprogrammer, åbne op for en helt ny verden af muligheder for de musikinteresserede lånere. En verden der utvivlsomt er kommet for at blive! 16 17

10 Frit musikudlån i Lyngby Af afdelingsleder Inger Hagen, Stadsbiblioteket i Lyngby, Lånerne kan nu få de ønskede cd er i hånden hurtigere end før, og det er tilfredsstillende for personalet ikke at skulle afvise så mange lånere. Lige siden de første musikbiblioteker åbnede i 1960 erne har det været et stort ønske fra musikbibliotekarernes side, at de såkaldte musikbærende materialer skulle være ligestillede med bøgerne. Det har taget mange år, men med vedtagelsen af den nye bibliotekslov går ønsket i opfyldelse, med fuld virkning frit udlån til alle fra 1. januar Københavns Amt + Københavns og Frederiksberg kommuner er vel nok det område i Danmark, som er bedst udbygget med hensyn til musikafdelinger. De fleste kommuner har veludbyggede cdsamlinger og de sidste huller er ved at blive stoppet. Dette må betyde, at det vil være så godt som problemfrit, at åbne for udlån på tværs af kommunegrænserne, og det var da også en medvirkende årsag til, at Lyngby-Taarbæk kommune turde gøre forsøget fra 1. september Det var ikke til at forudse hvor mange, der ville benytte sig af tilbuddet. Vi skrev om det på biblioteket hjemmeside, udsendte en pressemeddelelse, som også blev fremlagt i bibliotekets afdelinger, hvor vi også satte skilte op samt sørgede for at sprede budskabet ved mund-til-mund metoden, og effekten kom meget hurtigt med 12 nye lånere den første dag og 138 i alt i september måned. Vi valgte at registrere de nye musiklånere i en ny kategori, for på denne måde, at kunne føre statistik over udviklingen. Pr. 1. juni 2000 var vi oppe på 1027 nye musiklånere (1008 voksne og 19 børn). Antallet af nyindmeldelser var højest i de tre første måneder, og en gennemgang af lånerregistret viste, at det i godt halvdelen af tilfældene drejede sig om personer, som allerede i forvejen brugte biblioteket, men som indtil da ikke havde kunnet låne musik denne tendens har siden ændret sig, så det pr er under halvdelen, som allerede var registrerede lånere inden Forberedelserne til julen betød en nedgang i antallet af indmeldelser, og efter nytår har tallet så ligget på godt hundrede nye indmeldelser pr. måned, dog mindre i maj, men da var det jo også nærmest hedebølge. Ser man på postnummerfordelingen for lånerne i den nye kategori vejer nabokommunerne absolut tungest. Grænsen til henholdsvis Gladsaxe og Gentofte kommuner ligger meget tæt på såvel Lyngbys forretninger som biblioteket, og det er derfor naturligt for mange at lægge deres indkøb i Lyngby og samtidig bruge biblioteket. At kommunegrænserne er noget, som har betydning for. hvad man kan bruge bibliotekerne til, overrasker tit folk, og når Bibliotek.dk går i luften vil biblioteksgrænserne blive endnu mere flydende, så også af den grund er det godt at musikudlånet snart bliver helt frit. Samtidig er det dog tydeligt, at mange vil rejse langt for at kunne låne musik det viser at behovet for at låne/høre musik ikke er skabt af musikbibliotekerne, men er basalt hos rigtig mange mennesker. Fordelingen mellem børn (under 18 år) og voksne viser ikke overraskende, at børn langt fra har samme mobilitet som voksne. De mange nyindmeldelser har selvfølgelig betydet en stor udlånsstigning især i de første måneder var det tydeligt, at en del af de nye lånere, som ikke tidligere havde haft mulighed for at låne cd er, blev så begejstrede for tilbuddet, at de lånte mere end de kunne nå at høre på en måned. Udlånsstigningen har i de første ni måneder været: September... 12,98% Oktober... 26,47% November... 30,71% December... 19,71% Januar...11,48% Februar... 19,06% Marts... 8,53% April... 1,35% Maj... 20,09% Stigningen ligger selvfølgelig først og fremmest på cd-udlånet, men har haft afsmittende virkning også på noder og bøger (herunder også kunstbøger). Det skal dog bemærkes, at også udlånet i de første otte måneder af 1999 var stigende i forhold til 1998 ikke mindst i marts og april, hvilket måske forklarer den mindre stigning i marts/april Et af argumenterne for at give musikudlånet frit, var at det ville betyde en nedgang i udlån til andre biblioteker. Et interurbant lån kræver forholdsmæssigt meget mere arbejde end et direkte udlån, og effekten fra det frie musikudlån viste sig hurtigt allerede i de første fire måneder faldt cd-udlånet til andre biblioteker med 15%. Når man hertil lægger den kendsgerning, at lånerne nu kan få de ønskede cd er i hånden meget hurtigere end før, kan der ikke være tvivl om, at det er den rigtige løsning at frigive musikudlånet det er en klar forbedring i bibliotekernes service. Det vil selvfølgelig betyde, at nogle musikafdelinger i første omgang får en udlånsstigning, men på længere sigt (hvis man da kan tale om længere sigt med hensyn til cd-udlån!) vil udlånet fordele sig rimeligt bibliotekerne imellem samtidig med, at det vil være mere tilfredsstillende for personalet ikke at skulle afvise så mange lånere. Gustav Mahler dirigerer 18 19

11 Samklang - før, nu og i fremtiden! Af bibliotekar Turi Loldrup, Ishøj bibliotek, og konsulent Ole O. Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Det er ikke nok bare at følge med udviklingen. Vi må være aktive og intervenere, hvis vi skal bevare musikformidlingen på bibliotekerne. Musikbibliotekerne har en lang tradition for samarbejde. I Storkøbenhavn er samarbejdet bl.a. blevet formidlet gennem Fagudvalget for musikbiblioteksarbejde. Det var i dette regi, man etablerede interurbant lån af musik (STOFMUS) allerede i Rundt omkring i landet har der, på linje med STOFMUS, i mange år eksisteret aftaler om at låne musik hos hinanden. I januar 1998 påbegyndtes et forsøg med en frivillig låneordning for musik på landsplan. Efter et vellykket forsøgsår blev den landsdækkende ordning LANDMUS gjort permanent. I dag er 79 biblioteker tilsluttet lånesamarbejdet. På Dansk Musikbiblioteksforenings hjemmeside (www.dmbf.sb.aau.dk) er det muligt at se en liste over de tilsluttede biblioteker samt retningslinierne for LandMus-samarbejdet, og det er også muligt at tilmelde sig ordningen via hjemmesiden. Fagudvalget for musikbiblioteksarbejde har for nylig, inspireret af den nye bibliotekslov, opfordret bibliotekslederne i Storkøbenhavn til at tage initiativ til at etablere frit udlån af musik nu. Alle skal åbne for udlån pr , så hvorfor ikke allerede nu skaffe brugerne denne serviceforbedring og bibliotekerne en administrativ lettelse. Bibliotekslederne støttede forslaget og ville bringe det videre til de politiske udvalg. I skrivende stund er der således etableret frit udlån af musik i 6 kommuner, og flere er på vej. Samarbejde musikbibliotekerne imellem drejer sig om andet og mere end at låne CD ere af hinanden. Musikbibliotekerne har omstillet sig i takt med den tekniske udvikling, lært af hinanden og udvekslet praktiske tips og ideer. Musikbibliotekerne har med andre ord hele tiden udviklet kompetence i et samarbejde! Fremover skal denne kompetenceudvikling intensiveres og systematiseres, så det i forvejen høje faglige niveau i amtets eksisterende musikbiblioteker kan udvikles yderligere. Dertil kommer de nye musikudlån i amtet, der skal etableres og udvikles. Med afsæt i den nye bibliotekslov, inden for Det særlige Udviklingsprogram, vil centralbiblioteket fra 2001 i samarbejde med de øvrige biblioteker i region I (København, Frederiksberg og Helsingør) tilbyde kompetenceudvikling inden for musikområdet for både de nye musikudlån og de etablerede. Der skal sammensættes et trænerkorps af eksperter fra hele regionen. Trænerne vil bl.a. kunne tilbyde biblioteksmedarbejdere, der er direkte tilknyttet musikområdet, musikfaglige kurser på forskellige niveauer og kurser i opbygning af musiksamlinger. Det øvrige personale i udlånsafdelingerne med integreret musiksamlinger tilbydes barfodskurser i ekspedition af musikmaterialer. Som det fremgår i flere artikler i dette blad ændres de tekniske muligheder markant inden for musikformidlingsområdet. Der er ingen tvivl om, at inden for relativ kort tid vil den største del af musikdistributionen ske via nettet. Det er derfor ikke nok bare at følge med udviklingen, vi må være aktive og intervenere, hvis vi skal bevare musikformidlingen på bibliotekerne. Centralbiblioteket vil derfor i samarbejde med Fagudvalget for Musik nedsætte en særlig erfa-gruppe inden for musik og musikformidling, der udover at følge udviklingen, skal opbygge erfaring og viden og udvikle strategier og ikke mindst iværksætte initiativer, så der også i fremtiden vil være behov for samklang. Bob Marley i Falkonér Teatret Foto: Jørgen Bennetzen 20 21

12 Medens vi venter på Grove Af souschef Ulla Simons, Gentofte Bibliotekerne, Bibliotekerne og den levende musik Af bibliotekarerne Åse Rørdam, og Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne I forbindelse med projektet Licenser i centralbibliotekerne er der forhandlinger om følgende licenser, der berører musikområdet: GROVE: Forhandlingerne, der har været ført af Statsbiblioteket, har været noget af en proces, da Grove spillede ud med helt ublu priser for folkebibliotekssektoren. Nu er der nået et acceptabelt tilbud, ca kr. pr. bibliotek. Det er nu muligt for folkebibliotekerne at tilmelde sig dette værk via centralbibliotekerne. WORLD MAGAZINE BANK udg. af EBSCO: Der er tegnet abonnement til alle folkebibliotekerne i amtet på denne fuldtekstidsskriftdatabase. Den giver bl.a. adgang til flg. titler: Billboard, Rolling Stone, Grammophone, BBC Music, Rolling Stone Australia Magazine. MUSIGUIDE: Danmarks Radios registreringer af mange hundredetusinde fonogrammer (DISØ). Forhandlinger er gået i gang vedr. en on-line løsning til dette produkt. Vi håber at have et udspil klar i oktober. INTERNATIONAL INDEX to MUSIC: Gentofte Bibliotekerne har tidligere abonneret på denne bibliografi. I webudgaven får man tilbudt 375 musiktidsskrifter samt 142 periodica i form af bibliografi, resume eller fuldtekst. Licensen vil blive undersøgt i sammenhæng med Grove. Levende musik eller livekoncerter har en særlig dimension, som ikke kan tilføres gennem CD-er med stereo, surround etc. Sonny Rollins i Montmartre, Anne Sophie Mutter i Musikhuset i Århus, Hausgaard på Skagen, Procol Harum i Holstebro, Thilo, LaSalle-kvartetten eller sang og guitar en sen nat på stranden alle oplevelser af levende musik, men oplevelser der ligger årtier tilbage, og dog ligger de derinde i erindringen og kaldes lynhurtigt frem med positive associationer, så snart man hører blot et brudstykke af musikken fra koncerterne. Levende musik eller livekoncerter har en særlig dimension, som ikke kan tilføres gennem CD-er med stereo, surround etc. Når 3-D lyd, som f.eks. Aalborg Universitets akustiske forskere arbejder med, er taget i brug vil denne dimension måske også kunne opleves gennem elektroniske medier, men forløbig giver livekoncerter noget ekstra, som ikke kan opleves eller gengives på anden vis. At formidle den levende musik er en oplagt mulighed for biblioteket i lokalsamfundet. Det kan ske på mange forskellige måder og ikke kun gennem udlån af noder til solo- eller sammenspil. Biblioteket og dets medarbejdere kan gå ind i forskellige sammenhænge i virkeområdet og være en aktiv part af : Musiksamråd, som koordinerer og fremmer det lokale musikliv. Koordinering af en musikkalender over lokale koncerter. Sekretariatsfunktion for lokale musikforeninger. Lokale musikforeninger gennem repræsentation i bestyrelsen sidegevinster er god kommunikation med musiklivet i bibliotekets virkeområde og mulighed for at justere indkøbet af materialer til biblioteket efter det lokale behov. Samarbejde med den lokale musikskole eller med musikundervisere i kommunen, der også kan resultere i musik mellem reolerne eller koncerter Musikarrangementer. Egentlige koncerter med rock, jazz, folkemusik, fusionsmusik eller klassisk musik eller arrangementer på tværs af genrerne med inddragelse af dans, kunst og litteratur. Koncerter i samarbejde med andre biblioteker i amtet med støtte fra amtsmusikmidler, hvor man arrangerer en turné med et band eller et ensemble. Her i amtet har der bl.a. været koncerter med Ed Thigpen, Django Bates, Ignacio Berroa på initiativ af Gustav Wieth- Knudsen

13 Formidling af den levende musik kan udføres på det ambitionsniveau som bibliotekets økonomi og personaleresourcer tillader. Når man har etableret en arrangementstradition bliver man ofte kontaktet af musikerne selv. Med lidt held kan man være på forkant med det aktuelle musikliv, så man kan arrangere koncerter med musikudøvere før de slår igennem. For bibliotekerne drejer det sig jo også om at fremme de smalle musikarrangementer og inddrage lokale musikudøvere. Man kan tænke kreativt og bringe musikere sammen i et musikarrangement, selvom de normalt ikke spiller sammen. I Gladsaxe Bibliotekerne har vi i mange år arrangeret 6-7 koncerter årligt alene i voksenregi. Koncerterne afholdes fortrinsvis på Hovedbiblioteket i Bibliotekssalen, hvor flygel og anlæg giver gode forudsætninger for koncerter inden for forskellige genrer. Særligt jazz- og klassiske koncerter falder i publikums smag. Gennem årene har vi bl.a. haft koncerter med Mad Cows Sing, Channe Nussbaum, Alexander Vaulin, Katrine Gislinge & Arne Balk-Møller, Solveig Lumholt/Cæcilie Norby/Jørgen Emborg og Christina Nielsen Kvintet. Filialerne har også musikarrangementer alene eller i samarbejde med lokalforeninger. Netop i dette efterår i oktober opsøger Gladsaxe Bibliotekerne nye lånergrupper ved i overensstemmelse med handlingsplanen at afholde en kulturfestival med udstilling, lyrikaften, gastronomiske indslag, teater, dans og koncerter med musik fra nogle af de lande, som vores nye borgere har rødder i. Levende musik i form af koncerter for børn og voksne vil også i fremtidens bibliotek på udmærket vis supplere vores formidling af elektroniske informationer og være en katalysator så biblioteket kan leve op til den rolle nogle har påpeget vil blive aktuel biblioteket som en oase eller en helle i lokalsamfundet. Strange Party Orchestra spiller på Gladsaxe Hovedbibliotek d. 11. oktober. Fremtidsmusik - og dog? Af tidl. afdelingsbibliotekar ved Herlev-Bibliotekerne Kirsten Voss, Skal vi og kan vi i bibliotekerne konkurrere med en voksende mængde af onlinemusik på internettet mod betaling? Med den nye Lov om Biblioteksvirksomhed pr har vi i Danmark før noget andet biblioteksvæsen i verden fået mulighed for at skabe musikformidling og lokale mini-musikinformationscentre i alle landets kommuner, fordi musikbærende materialer (og andre medieformer) er blevet obligatoriske i folkebibliotekerne. Musik er endelig blevet anerkendt på linie med bøger. Foran ligger på landsplan et meget stort arbejde med at udvikle både bibliotekernes materialesamlinger og personalets kompetence på musikområdet. I ca. en trediedel af kommunerne har der hidtil i større eller mindre grad været musikbiblioteksservice til borgerne og alle, der har arbejdet med eller for sagen har vidst, hvad man forstod ved et musikbibliotek: Bøger, noder, tidsskrifter og indspillet musik formidlet så godt som de personalemæssige ressourcer tillod. Der var i starten Lp er, dernæst kassettebånd, så cd er, video, cd-rom og DVD. Der blev efterhånden udviklet centrale hjælpemidler og databaser, som virkede helt mirakuløst for musikarbejdet i forhold til de første års krævende og utilfredsstillende søgen i bibliotekarernes hukommelse og på hylderne i biblioteket. Selv om ikke alle kommuner var med, blev der udviklet forskellige interurbanlånemuligheder og et godt samarbejde med forskningsbibliotekerne. Men i takt med den teknologiske og ikke mindst digitale udvikling, hvor karrussellen kører hurtigere for hver dag, er det også blevet mere vanskeligt for bibliotekerne at definere musikbiblioteksbegrebet. Internet informationer, spændende web-steder om musik og MP3-filer er blevet vigtige redskaber for bibliotekernes musikservice. En mangfoldighed af radiotv kanaler vælter musik ud i døgndrift og ikke kun for kulturens skyld. Musikbibliotekerne er i dag ikke kun afhængige af den kommunale økonomi, men er blevet inddraget i musikindustriens vældige maskineri. Musik fra hele verden er blevet vores dagligdag, ligesom den er blevet borgernes. I de nærmeste år er det vores opgave at finde et ståsted for bibliotekerne i forvirringen. Hvordan kan bibliotekerne blive de kulturcentre, som står for viden, kvalitet, alsidighed og menneskeligt fællesskab omkring musik? Skal vi og kan vi i bibliotekerne konkurrere med en voksende mængde af online-musik på internettet mod betaling? 24 25

14 Kan man forvente, at der stadig vil blive udgivet trykte noder fra musikforlagene eller skal vi hente fremtidens noder i baser på nettet? Hvordan får vi i bibliotekerne styr på copyrightproblemerne, som også er i voldsom vækst? Hvordan forhindrer vi, at bibliotekernes musik kopieres i store mængder og hvordan skaffer vi rimelig adgang til musik efter eget valg gennem bibliotekerne, uden at ophavsmændene mister deres eksistensgrundlag? Vil der stadig være pladeselskaber, som producerer og monopoliserer musik eller vil de virkelige ophavsmænd springe nogle led over og selv producere deres filer til distribution? Udviklingen går lynhurtigt langt hurtigere end de fleste musikbibliotekarer i dag kan forestille sig. Hidtil har musikbibliotekerne set tiden an og ladet de nye medier udvikle sig noget, før man inddrog dem i biblioteksarbejdet. Den (fornuftige) holdning kan ikke længere bruges. Lige foran os venter en biblioteksbypass-effekt for musik. Hvis folk generelt først vænner sig til at skaffe musik online via nettet, vil bibliotekernes musikarbejde være tabt på gulvet, netop som det for første gang er blevet anerkendt politisk. Det er også tydeligt at musiklytternes vaner flytter sig i disse år fra hele cd er til enkelte melodier eller værker (og der er stadig værker som fylder en hel cd, selvfølgelig). En mulighed for selv at vælge de enkelte nr. i egen musiksamling er ønskeligt. Samtidigt har Yankelovich Partners på vegne af foreningen DiMA (bl.a. online-radiostationer) i en stor undersøgelse af amerikanske musiklytteres vaner afkræftet teorien om, at gratis musik via internettet får folk til at købe mindre musik. Internettet kan tværtimod få folk til at købe mere musik. 59% af dem, der har lyttet til musik via nettet, har købt en indspillet melodi efter først at have hørt den online. Over 60% vil købe mere musik, hvis den umiddelbart kunne købes i forbindelse med lytningen og endnu flere (80%), hvis de havde adgang til oplysninger om kunstner og titel. Sætter man disse oplysninger i relief til sigtet i den nye Lov om biblioteksvirksomhed, hvor man politisk har vedtaget at bruge et ikke ringe beløb på musik i danske biblioteker, tegner der sig et interessant perspektiv. Bibliotekerne bør oprette en for borgerne gratis 30 dages-online-lyttebase på nettet for musik, som den i dag indkøbes af bibliotekerne efter de normale kvalitetskriterier. Hertil knyttes optimale muligheder for informationer om musikken og en købsmulighed for brugerne. Bibliotekerne er blevet pålagt at skaffe sig flere indtægter og ønsker mulighed for at formidle kvalitetsmusik. Den gratis lytteservice, som kræver licenser fra rettighedshaverne, vil være en fantastisk reklame for god musik, og licenserne bør kunne opnås til priser i forhold til dette aspekt. De midler, der i dag og i de kommende års udbygning anvendes på bibliotekernes indkøb, klargøring, udlån, aflevering, påpladssætning, ordning etc. af musik, vil kunne finansiere ordningen og samtidigt give en væsentlig rationaliseringseffekt. En del af gevinsten bør selvfølgelig anvendes til udvikling af personalets musikkompetance for at skabe grobund for et velfungerende center for musikinteressen. Det vil være mod den menneskelige natur udelukkende at sidde alene hjemme med musik. I samarbejde med musikskoler og andre musiktiltag i kommunerne kan der skabes grobund for nogle unikke samlingssteder på bibliotekerne. Men hvordan kommer man i gang? Er ideen rigtig? Hvad har vi overset? I Københavns Amt har vi i modsætning til resten af landet en koncentration af store veludviklede musikbiblioteker og meget få (1?), som endnu ikke har taget fat på musikken. Derfor må det være oplagt, at netop dette Amts biblioteker går sammen om en forsøgsmulighed for et koncept som det her skitserede. Der er i de kommende år centrale udviklingsmidler til rådighed, bl.a. til en styrkelse af musikområdet. Ville det ikke være oplagt at søge midler til et så fremadrettet projekt bl.a. her, måske inddrage Dansk Musikinformationscenter og Statsbiblioteket eller andre, som kunne tilføje værdifulde erfaringer? Ideen får I her som grovskitse. Jeg uddyber den gerne og medvirker gerne på en eller anden måde. Mit engagement skyldes en dyb overbevisning om at kvalitetsmusik er værd at satse på

15 Musikbibliotekerne i den digitale fremtid Af musikbibliotekar Per Reinholdt Nielsen, Tårnby Bibliotek, Kan man overhovedet opretholde fysiske og lokale musikbiblioteker og væresteder i den digitale fremtid? Skal vi det? Og hvad skal der i så fald foregå der? Fremtiden på musikmarkedet kommer til at handle om omstillingen fra salg af CD er til en digital online-baseret distribution af musik. Det kan der ikke herske tvivl om, når man iagttager de multinationale pladeselskaber og mediegiganters opkøb og investeringer. Tydeligst da Internetfirmaet American Online i begyndelsen af året opkøbte pladeselskabet Warner Musik som igen ejer en lang række selskaber som Atlantic, Elektra, EMI for at få rettigheder til noget musik, der i fremtiden kan distribueres og sælges over Internettet. Musik i fast form på CD vil i stigende grad få konkurrence fra download af lyd fra store musikbaser. Mod betaling naturligvis. Spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår og hvordan det kommer til at foregå. Før musikken kan strømme frit på Nettet, skal flere ting imidlertid være på plads. Teknologien skal forbedres. Det skal være mere enkelt og hurtigt, og lydkvaliteten på afspilleudstyret skal nærme sig nutidens standard på hi fi-området. Lovgivningen omkring rettighedsbetaling af musikken skal på plads. Der skal udarbejdes så sikre formater, som man kan, og branchen skal kæmpe sig på plads til sandsynligvis et eller to gældende standardformater. Alt det er i fuld gang i kulissen, og det politiske lobbyarbejde fra musikindustriens brancheforening, IPFI, kører i højeste gear for at sikre musikerne, pladeselskaberne og forlagene, som ejer musikken i fællesskab, en form for betaling for brugen af musik på Nettet. På fremtidens musikmarked vil der sikkert i lang tid trives både de gammeldags CD ere og de nye digitalt flydende lydfiler. Så længe der er penge i medierne, vil de bestå. Men der er helt klart tale og politik for pladeselskaberne, at de ønsker en overgang til digital distribution. De kan undgå det omkostningskrævende distributionsled og forhandleromkostninger, lastbiltransport, lagerplads og så videre. Og de kan med Internettets hjælp mere målrettet trænge direkte ind i stuen til de forbrugere, der måtte være interesserede i deres produkter. Så langt så godt, men hvad med musikbibliotekerne i den sammenhæng. Hvor står de, når musikken bliver distribueret digitalt og der opstår gigantiske kommercielle lydbiblioteker, hvor forbrugerne hjemmefra med et klik på musen og lidt tålmodighed og kontanter kan købe eller for en tidsbegrænset periode låne sig til musik. Det er i virkeligheden her, det afgørende spørgsmål ligger for folkebibliotekernes fremtidige virksomhed. Vil vi få lov til at udgøre en række selvstændige portaler på fremtidens virtuelle musikmarked? Kan man overhovedet opretholde fysiske og lokale musikbiblioteker og væresteder i den digitale fremtid? Skal vi det? Og hvad skal der i så fald foregå der? Det er fremtidsmusik, men debatten kan ligeså godt begynde nu, så musikbibliotekerne står så godt rustet som overhovedet muligt. Det kan i den sammenhæng kun opfattes positivt, at man med den nye bibliotekslov har taget hul på fremtiden. Som det står i lovteksten skal bibliotekerne stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. For musikkens vedkommende træder loven i kraft den Måske evigheder i den hastigt udviklende IT-situation. Men det er nu slået fast, at musik fremover kan lånes over alt og af alle. Og med det nye landsdækkende søgesystem med adgang for lånerne hjemme fra Pc en ville det også være svært selvmodsigende, at man nok kunne se alverdens CD-udgivelser, men ikke havde mulighed for at låne dem, fordi man boede i en forkert kommune

16 På nettet er allerede opstået mere eller mindre lovlige musikbiblioteker. Bytteordningen Napster og den kontroversielle MP3.com, og alle pladeselskaber er i færd med at udvikle store baser med musik til salg. Hvordan vil de i fremtiden forholde sig til folkebibliotekerne og deres mulighed for at låne musik ud digitalt? Kan vi også her som nu mod en mindre tilbagebetaling til rettighedshaverne komme ind og gøre os gældende som et gratis alternativ, sådan som intentionerne i biblioteksloven er? Er der fare for, at musikbibliotekerne ender som en blindgyde med udlån af gammeldags CD er og måske downloads af nye, ukendte kunstnere, mens den attraktive nye musik sluses udenom det offentlige udlånssystem, fordi pladeselskaberne og hvem, der ellers ejer rettighederne, forlanger for høj en pris af frygt for at bibliotekerne bliver hjemsted for pirateri og hjemmebrænding af CD er? Det er svarene på disse spørgsmål, som i høj grad kommer til at præge udviklingen for musikbibliotekerne i fremtiden. Selvom det således kan se mere broget og uoverskueligt ud, taler i alle tilfælde én ting, for at bibliotekerne også fremover kommer til at spille en væsentlig rolle på musikscenen. Alt tyder på, at der med det eksploderende udbud af musik på markedet bliver endnu mere brug for steder fysiske eller på Nettet og folk med viden om musikken og evnen til at formidle den. Da det er kernen i musikbibliotekernes arbejde, ser fremtiden måske ikke så sort ud endda. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån Med afsæt i den nye lov om biblioteksvirksomhed skal centralbibliotekerne fra 1. januar 2003 også varetage overbygningsfunktionen for de nye medier herunder musikcd er. Derfor tilbyder centralbiblioteket som et forsøg at indkøbe, katalogisere, klargøre og udlåne nye overbygningstitler inden for musikcd-området. I Fagudvalget for Musik og andre fora har musikbibliotekarer ofte søgt at få indkredset, hvad en overbygning på musikbærende materialer kunne være, uden dog at nå til nogen klar definition. Centralbibliotekets aktuelle tilbud er behovsorienteret, og omfatter nye, specielle og smalle musik-cd er eller boxsæt, de enkelte musikbiblioteker/ musikudlån i amtet får forespørgsler på, og som endnu ikke er indkøbt til landets øvrige biblioteker. Den nye service påbegyndtes pr. 1. september og henvendelse kan rettes til Jens Bang Petersen dk. Lone Gladbo DVM - Det virtuelle Musikbibliotek Musikbib-L Det virtuelle Musikbibliotek er et pilotprojekt for det humanistiske område i regi af DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) udført af et konsortium med deltagelse af Statsbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Dansk Musikinformations Center (MIC). Projektet skal skabe grundlaget for en dynamisk og permanent samlet webindgang til musikressourcer, der befinder sig i offentlige institutioner i Danmark. Projektet afvikles i perioden november 1999 til december 2000 og vil blive videreført med inddragelse af andre institutioner og biblioteker (leverandører og brugere). Læs mere om projektet på Den elektroniske konference musikbib-l er åben for alle, der ønsker at holde sig orienteret om musikbiblioteksfaglige spørgsmål. Listen bruges i høj grad som referenceværktøj, hvor der typisk efterspørges sange med bestemte emner eller tekstlinier, arrangementer af værker for særlige besætninger eller erfaringer med tyverisikring o.l. Også nyheder fra musikbibliotekernes verden bliver rundsendt, og det giver en hurtig og effektiv spredning af informationerne. Hvordan tilmelder man sig? Send en mail til I tekstfeltet skrives: subscribe musikbib-l eget navn f.eks. subscribe musikbib-l Lise Jensen 30 31

17 DMBF MUFA Fælles EU-udbud af musik-cd er Dansk Musikbiblioteks Forening (DMBF) er en musikfaglig forening med repræsentanter for folke- og forskningsbiblioteker samt institutioner og privatpersoner med relation til musikdokumentation og -formidling. MusikBIB dk/musikbib/index.htm er foreningens online medlemsblad om musik og biblioteker. Faggruppen for musikbibliotekarer. Se det nye online medlemsblad TANGENTEN på htm. Bibliotekerne i Københavns Amt samt Frederiksberg Kommune påtænker at gå i et fælles EU-udbud med musik-cd ere og øvrige ikke-boglige materialer. En arbejdsgruppe bestående af Bente Christensen, Ballerup, Niels Dejgaard, Albertslund, Marianne Jensen, Gentofte og Pia Hansen, Gentofte, er i øjeblikket ved at udarbejde kravspecifikation. Kravspecifikationen vil blive behandlet på et Biblioteksledermøde, og derefter beslutter de enkelte biblioteker, om de ønsker at deltage i udbuddet. EU-udbuddet afløser amtsaftalen med DBC, der omfatter lydbøger, musik-cd ere, video er, cd-rom og Sprog og Leg. Det forventes, at EU-udbuddet resulterer i en kontrakt, der vil være gældende fra 1/ Pia Hansen Franz Liszt ved flyglet i 1830 erne. Som det fremgår, er idoldyrkelse ikke nogen ny opfindelse. Grove, Keesing, Gale... Der er nu mulighed for at følge med i centralbibliotekernes Licensprojekt via der bliver ajouført løbende. Amtets biblioteker vil få direkte besked fra mig vedr. licenser, der berører amtet. Ulla Simons 32 33

18 Kalender for arrangementer i CB regi 5. oktober Temamøde om benchlearningsprojektet 6. oktober Biblioteksledermøde 11. oktober Fagudvalget for reference (afholdes på Handelshøjskolen) oktober Lederkursus 13. oktober Temamøde om Metalib 24. oktober Konference om børn og kultur 25. oktober Fagudvalget for udlån: Temamøde om Film 30. oktober Kursus i litteratursøgning til opgaver i gymnasiet og HF 27. november Kursus i den nye bibliotekslov og dens konsekvenser for kommunerne (arr. af FKKA og Danmarks Biblioteksforening. Afholdes i Gladsaxe) 29. november Konference: Forandringsrum: Aktuelle værdier og strategier i arbejdet med børnekultur (Arr. og afholdt af Biblioteksstyrelsen) 6. december Kursus: HK erne er sluppet løs på biblioteket 7. december Temamøde om Statsbibliotekets nye edb-system Horizon 8. december Biblioteksledermøde 11. december Bestyrelsesmøde i biblioteksforeningen for Storkøbenhavn 31. oktober Kursus i Børnene og Internet 3. november Biblioteksledermøde 9. november Kursus i at undervise: Hvordan præsentere Bibliotek.dk 23. november Studietur til Malmö og Lund (arr. af Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn ) 23. november Temadag: Musik og medier (decentralt fra Statsbiblioteket) 34 35

19 ISSN

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Borgernetværk om musik på Københavns Hovedbibliotek

Borgernetværk om musik på Københavns Hovedbibliotek Borgernetværk om musik på Københavns Hovedbibliotek Forhistorie Traditionelt brugerpanel ryger ud 2009 Ny model for borgerinddragelse skal udvikles Pilotprojekter påb&u og musikområdet Det hedder BORGERnetværk...

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET SMAGSPRØVE PÅ ONLINE MARKEDSFØRING KURSUS PERMISSION MARKETING 2 MEN HVAD SÅ MED DE 99 %, SOM KIGGER FORBI OG IKKE KØBER ABONNEMENT? HVAD KAN VI

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Dokumentation og evaluering

Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden i 2010 Sætter fokus på dokumentation og evaluering af biblioteksvirksomheden med et fremadrettet formål og perspektiv, ved at: l Måle aktiviteter l

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Mål og fokusområder 2015 Aalborg Bibliotekerne har fokus på, at udvikle bibliotekstilbuddet i takt med aktuelle tendenser i samfundet og medieudviklingen.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Program. Musikbranchen & Internet Hvad er podcasting? Ultra_FM processen Musikpodcasting & Musikbibliotek.dk Fremtidsperspektiver i musikbranchen

Program. Musikbranchen & Internet Hvad er podcasting? Ultra_FM processen Musikpodcasting & Musikbibliotek.dk Fremtidsperspektiver i musikbranchen Musik-podcasting Program Musikbranchen & Internet Hvad er podcasting? Ultra_FM processen Musikpodcasting & Musikbibliotek.dk Fremtidsperspektiver i musikbranchen Musikbranchen & Internet Årsomsætning på

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Københavns Digitale Teater

Københavns Digitale Teater Skal København blive den første by i verden, som slutter sig til et lands nationale digitale teater? Sammenfattet ansøgning om årligt tilskud pålydende kr. 300.000,- årligt i perioden 2013-17 til opstart,

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 22. årgang December 2014 Nummer 4 Friske VHK ere på Damhusengen God jul og godt nytår Efterlysning Aktivitetskalender Rytmer Harmonicafé Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN Medlemsavis

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

Musikkarenstid. Rapport

Musikkarenstid. Rapport Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 180 Offentligt Rapport 18. april 2006 J.nr.:4122-0006 ukv+lea Musikkarenstid Kulturministeriet indførte karenstid for udlån af musikbærende fastformsmedier, kaldet musikkarenstid,

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne / Jakob Heide Petersen Københavns biblioteker 28. november 2016 Indhold Baggrund Biblioteksloven Medieudviklingen Formålet med musikindsatsen Baggrund for

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. www.annes-atelier.dk. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. www.annes-atelier.dk. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm. Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Gallerist Gitte Albertsen Revisor Jesper Christophersen Medievejleder/kunstskribent mm. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter,

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger.

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. MØDEREFERAT 12. marts 2010 Sagsnr: 2007-003410 Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 3373 3359 Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. Til stede: Christer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015, RØDOVRE MUSIKSKOLE RAPPORT OM MUSIK UNIK 1/8-2013 TIL 31/7-2015 1 Om musik side 2 Formål side 3 Baggrund side 4 El Sistema side 4 Musik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BIBZOOM 2014 & DET MODERNE MATERIALEVALG

BIBZOOM 2014 & DET MODERNE MATERIALEVALG BIBZOOM 2014 & DET MODERNE MATERIALEVALG Statsbiblioteket Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Aabenraa Bibliotekerne Biblioteket Sønderborg Silkeborg Bibliotekerne Frederiksberg Biblioteket DET

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«

» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn« » Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«bruger, Herning Bibliotekerne Velkommen til Herning Bibliotekerne 1 Bibliotekschef Pernille Schaltz byder dig velkommen til Herning

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Udarbejdet af Guide til fundraising Hvad gør man, hvis man har en god idé, men ingen penge? Det skal denne guide

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte Jørgen Koch Access 2002 2002 for alle Opgavehæfte Access 2002 for alle 1. udgave 2002 Copyright 2002 IDG Danmark A/S Forfatter: Jørgen Koch Forlagsredaktion: Frantz Pedersen DTP: Jørgen Koch Skriv til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere