Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Redaktionsudvalget. På kryds og tværs 4. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Redaktionsudvalget. På kryds og tværs 4. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån 31 At oprette et musikbibliotek 6 Musikbib-L 31 Nu skal det være også i Værløse 8 DMBF 32 Musik på Vallensbæk Bibliotek 10 MUFA 32 Bulletin fra Ledøje-Smørum 11 Fælles EU-udbud af musik-cd er 33 Ung brugerindflydelse på musikken i Tåstrup 12 Grove, Keesing, Gale Musik-pc-værksted i Herlev 14 Kalender for arrangementer i CB regi 34 Frit musikudlån i Lyngby 18 Samklang før, nu og i fremtiden! 20 Medens vi venter på Grove 22 Bibliotekerne og den levende musik 23 Fremtidsmusik og dog? 25 Musikbibliotekerne i den digitale fremtid 28 DVM - Det virtuelle Musikbibliotek 30 Redaktionsudvalget Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne (ansv. redaktør), Vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Stadsbiblioteket i Lyngby, Ledende børnebibl. Hanne Svendsen Holme, Herlev-Bibliotekerne, Teamleder Else Morthorst, HvidovreBibliotekerne, Bibliotekar Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne, Konsulent Ole Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Bibliotekar Turi Loldrup, Ishøj Bibliotek, Bibliotekar Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne, Overassistent Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne,

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne Med vedtagelsen af den nye af bibliotekslov den nye bibliotekslov er musikken endelig er musikken blevet obligatorisk endeligi blevet alle folkebiblioteker obligatorisk fra 1. januar i alle folkebiblioteker For mange af os biblioteksfolk fra 1. januar har det gennem mange For år været mange svært at af forstå, os biblioteksfolk hvorfor man fra politisk har side det har gennem ment, at mange borgerne år skal været have en svært fri og lige at forstå, adgang hvorfor til den kulturelle man fra oplevelse, politisk som side en har bog ment, giver, men at ikke borgerne en musik-cd. skal have en fri Nu og lige er vi adgang heldigvis til den forbi kulturelle denne inkonsekvens, som og nogle en bog vil mene giver, for men sent. oplevelse, ikke Det er en rigtigt, musik-cd. at MP3 filerne kan virke skræmmende i forhold til et traditionelt Nu bibliotekskoncept, er vi heldigvis men i de forbi seneste denne år har inkonsekvens, folkebibliotekerne og vist nogle sig yderst vil innovative og sent. udviklingsorienterede Det er rigtigt, i forhold at MP3 til mene for filerne den nye teknologi, kan virke så skræmmende jeg tror også, at vii forhold vil være i stand til til et at inddrage traditionelt denne bibliotekskoncept, teknologi i bibliotekerne og men drage nytte i de af seneste den. år har folkebibliotekerne vist Blandt sig de yderst teenagere, innovative som jeg daglig har og udviklingsorienterede kontakt med høres del i forhold musik fra til den Napster nye og Winamp, teknologi, men det så er jeg samtidig tror også, fortsat cd ere, at vi vil der være står øverst i stand på ønskesedlen, og 310 denne kr. for en teknologi koncertbillet til i til at inddrage bibliotekerne Radiohead virker ikke og afskrækkende. drage nytte For af den. fleste unge er musik så vigtig en del af Blandt deres liv, at de MP3 teenagere, filer, musik cd er som og den jeg levende musik ikke er et enten/eller, men daglig har kontakt med høres en et både/og. del musik fra Napster og Winamp, Musikbibliotek.dk men det er samtidig fortsat cd'ere, der står øverst på Bibliotekerne i Københavns Amt er ønskesedlen, og 310 kr. for en der 4 kendetegnet ved at have den største koncentration af musikbiblioteker og ofte med mange års erfaring. Denne ekspertice kan vi dels anvende til kompetenceudvikling af biblioteker uden særlig viden om musik, og dels til i et samarbejde at udvikle og eksperimentere med formidling af musik via nettet til brug for hele landet. Fra centralbiblioteket vil vi ansøge den nye CB-pulje om udvikling af en website til musikoplevelser målrettet folkebibliotekernes brugere: musiknyheder, anmeldelser, musikbegivenheder og licenser m.m. Vi forestiller os denne website udarbejdet i et samarbejde mellem bibliotekerne i Københavns Amt og andre store musikbiblioteker samt naturligvis i tæt kontakt med Statsbiblioteket, der allerede nu arbejder på at formidle den forskningsorienterede del af musikken via en portal. Kompetenceudvikling Med vedtagelsen af den nye lov er der afsat et engangsbeløb på 5 mio. kr. til kompetenceudvikling i forhold til de nye medier. Biblioteksstyrelsen har i denne sammenhæng delt landet op i 4 områder, hvor Københavns Amt er i Område 1 sammen med Frederiksborg Amt og København og Frederiksberg kommuner. I fællesskab har vi udarbejdet en ansøgning, der dels omfatter uddannelsen af 13 trainers og dels etableringen af en projektlederuddannelse. De 13 trainers skal tilbyde kurser i musik og internet på 3 niveauer. Selve ansøgningen kan ses på centralbibliotekets nye hjemmeside fra den 15. september, og vi regner med svar fra Biblioteksstyrelsen ultimo oktober. Overbygning på musik Som en naturlig konsekvens af mediernes ligestilling er centralbiblioteket nu også overbygning på musikken. Gennem fagudvalget for musik har vi forsøgt at afdække behovet for en sådan overbygning, men det har vist sig svært at definere indhold og niveau for en overbygning på musik. Måske er borgernes henvendelser og spørgsmål vedr. musik af en anden karakter end på det boglige område? For at opnå en større erfaring og bedre indsigt i ønskerne og kravet til en overbygning på musikken, har centralbiblioteket foreløbig for resten af 2000 tilbudt at indkøbe og katalogisere nye, specielle og smalle musik-cd er eller boxsæt, som bibliotekerne i amtet får forespørgsler på. Frit udlån af musik allerede nu Fra den 1. september sidste år har Lyngby musikbibliotek åbnet for frit udlån af musik til alle borgere. Siden lovens vedtagelse har adskillige biblioteker i amtet fuldt trop, og de seneste tal viser, at 9 ud af 18 kommuner har godkendt at alle borgere frit kan hjemlåne musik. På centralbibliotekets nye hjemmeside vil vi løbende ajourføre listen. Temanummer om musik Dette nummer af På Kryds og Tværs har musikken som tema, og de mange artikler vil fra forskellige vinkler belyse bibliotekernes arbejde med musik, og de overvejelser fagfolkene har om musikkens fremtid. I redaktionen har vi valgt kun at bringe artikler om musik i dette nummer, men da flere måske efterlyser en opfølgning eller et resultat af centralbibliotekets besøgsrunde her i foråret, vil jeg henvise til en artikel af Pia Hansen, som kan ses på den nye hjemmeside. 5

4 At oprette et musikbibliotek Af bibliotekar Niels Jørgen Larsen, Bibliotekerne i Søllerød, Dengang i 60 erne, da der blev oprettet musikbiblioteker i en lang række kommuner var der ikke megen hjælp at få. Det var op til de enkelte bibliotekarer at gå ned i den lokale pladeforretning, købe ind og katalogisere, og selv om en del biblioteker havde kompetente bibliotekarer, var mindst lige så mange på gyngende grund. Det betød, at DBC (dengang BC) i 70 erne udsendte en lang række standardfortegnelser inden for alle genrer, hvor anerkendte musikbibliotekarer havde udvalgt titler, der burde høre hjemme på ethvert musikbibliotek. De fleste musikbiblioteker blev oprettet i perioden Siden er nogle blevet lukket under stor presseståhej, men til gengæld er der i al stilhed oprettet ganske mange flere, så der nu er omkring 100 kommuner med musikudlån, mod ca. 80 for 20 år siden. Et af de mere spektakulære var åbningen af musikudlån fra Københavns Kommunes Biblioteker med deltagelse af allehånde kulturelle koryfæer. København råder over nogle særdeles kompetente musikbibliotekarer, og havde derfor ikke problemer ud over de økonomiske med at opbygge en relevant udlånssamling. Nogle biblioteker har så at sige lirket musikken ind ad bagvejen via børnebiblioteket: man skal jo have børnemusik, men hvor går grænsen så opad? og gradvist er der på den måde opbygget ganske anstændige samlinger rundt omkring. Andre biblioteker har haft ildsjæle, der trods små midler alligevel har formået at markere sig på musikbibliotekskortet. To biblioteker skiller sig lidt ud. Det ene fik en ordentlig pose penge til at opbygge en cd-samling til udlån, det andet valgte at afsætte et stort beløb inden for budgetrammen, men da bibliotekarerne var lidt utrygge ved situationen, besluttede de at hyre nogle konsulenter til at udvælge en standardsamling. Det første bibliotek var Ballerup, der headhuntede tre særdeles kompetente musikbibliotekarer rundt omkring i landet, og efter aftale med BF blev de aflønnet med et passende honorar for at udvælge et nærmere aftalt titler. Forsøget lykkedes rigtigt godt, så da Gentofte et par år senere var i samme situation henvendte de sig til os i Søllerød. De mente, at vi havde den nødvendige ekspertise (og nok så væsentligt!), at lånergrundlaget i Gentofte og Søllerød ligner hinanden så meget, at det lige så godt kunne være den samme kommune. En af betingelserne var, at alle titler Aulosspiller. Maleri på attisk drikkeskål fra omkr. 480 f. Kr. skulle være i Basis altså ikke noget med noget, der skulle hjemmekatalogiseres. Det foregik i vores fritid, men efter aftale med stadsbibliotekaren, kunne vi frit tage de nødvendige udskrifter mm. Vi greb det an på den måde, at vi delte genrerne op imellem os. Dernæst fik vi udskrevet genreopdelte lister over samtlige vores cd er. Disse lister blev sammenlignet med det sidste års seddelfortegnelser og relevante lagerkataloger, og på det grundlag blev der så udvalgt det aftalte antal titler (+10% for at tage højde for udsolgtmeldingerne) stabler af print fra Basis blev sendt til Gentofte med lister over navne og værker, der burde holdes øje med fremover. Der var enkelte titler, der ved modtagelsen vistes sig ikke at stemme helt overens med posten i Basis, men dem katalogiserede vi så for Gentofte uden beregning. Det var en meget spændende opgave, og metoden kan absolut anbefales ikke mindst fordi vi blev opmærksomme på nogle gevaldige huller i vores egen samling, som så blev stoppet ved samme lejlighed! Mindre kan også gøre det, men man kan med fordel kontakte kollegerne i nabokommunen (eller på centralbiblioteket) for at komme i gang en god og billig løsning kan være et job-bytte i nogle måneder, så de, der skal til at opbygge en musiksamling kan komme i lære hos nogle gamle rotter, som til gengæld kan tage hul på opbygningen af en grundsamling. 6 7

5 Nu skal det være - også i Værløse Af bibl. Helle W. Olsen, Værløse Kommunes Biblioteker, Alle I gamle hæderkronede musikbibliotekarer vil givet fnise, når vi snakker om opbygning af grundsamling. Som vel snart det sidste bibliotek i Københavns Amt uden musik indsendte Værløse Kommunes Biblioteker i det tidlige forår forslag til Budget 2001 om opstart af musikudlån kr. søges til det første år og kr. til de næstfølgende 3 år det skulle betyde køb af ca cd er det første år og godt 700 hvert af de følgende år. Sidenhen er Biblioteksloven som bekendt blevet vedtaget, og den styrker håber vi med sine udvidede bloktilskud yderligere vores andragende. Intet er altså endnu vedtaget på lokalt plan, men ikke desto mindre er en lille arbejdsgruppe her på biblioteket i fuld gang med at planlægge hvordan man griber hele musikprojektet an hvis og når vi nu får pengene. Arbejdsgruppen består af bibliotekarer fra voksenog børnebiblioteket, fra filialen samt medarbejdere fra skranke og teknisk afdeling. Og ikke mindst de praktiske spørgsmål er så mange at vi ret hurtigt fandt ud af, at studiebesøg nok kunne besvare nogle af dem. Spørgsmålene ligger som bekendt indenfor hovedområderne: hvad skal vi købe, hvordan skal vi klargøre og opstille materialerne i udlånet og hvordan bliver vi gode til det! Vi ville gerne besøge biblioteker der også for nylig selv var gået i gang med musikken, så Gentofte og Ballerup har foreløbig lagt hus til besøg hvor vi udover myriader af spørgsmål ser på opbevarings/ udstillingsmøbler, pladsforhold, klargøring m.m. Vi interesserer os naturligvis også for økonomien, herunder fordeling mellem børn og voksne, mellem hovedbibliotek og filial og hvor stor en samling skal man som minimum have, før man kaster samlingen i grams? Hvordan skal de enkelte genrer vægtes? og musikken til de unge? er det både børneog voksenafdeling der skal anskaffe? Og hvornår træder det amtslige og landsdækkende samarbejde i kraft? Og hvordan med materialevalgskriterierne? Richard Ragnvald???? Uha, der er nok at tænke på. Men heldigvis også mange gode og nyttige svar at få blandt de erfarne. Alle I gamle hæderkronede musikbiblioteker vil givet fnise, når vi snakker om opbygning af grundsamling. For det kan naturligvis aldrig blive i jeres forstand men i et eller andet omfang er vi jo nødt til det, og et andet stort spørgsmål er om vi selv er i stand til det eller om vi skal købe os til eksperthjælp. Det er vi slet ikke afklarede på endnu (af økonomiske grunde), og heldigvis ser det også ud til at der bliver lidt hjælp at hente forskellige steder, f.eks. til den klassiske musik i kraft af DBC s afmærkning af standardværker. Endelig skal man da heller ikke se bort fra den musikviden der naturligvis eksisterer blandt kollegerne så fremmed er kunstarten selvfølgelig heller ikke for os! Men nyt og spændende er det i faglig sammenhæng, og vi vil have behov for en faglig oprustning på hele musikområdet gerne til en start i form af et barfodskursus, som vi snakkede lidt om under vores besøg i Gentofte. Et kursus der kort introducerer musikken dens terminologi, genrer, søgeteknik m.m. (sådan! helt kort) men der vil givet også være behov for andre former for rekvirerede, genreorienterede kurser. Nu ser vi lige på det med pengene først! På venlig opfordring har Værløse allerede fået en repræsentant i Fagudvalget for Musik og det er utrolig nyttigt at sidde med der, hvor vi allerede nu kan opsuge informationer og musikviden generelt. Så kan vi jo bare ønske at vi inden længe bliver ligeberettigede partnere også i dét forum. Så i oktober måned omkring de kommunale budgetters vedtagelse, må I gerne krydse fingre for os! Vi og vores brugere glæder os til at komme i gang. 8 9

6 Musik på Vallensbæk Bibliotek Egen samling suppleret med depotordning Af bibliotekar Bente Nissen, Vallensbæk Bibliotek, Bulletin fra Ledøje-Smørum Af bibliotekar Lone Aarslev, Ledøje-Smørum Bibliotek, Vallensbæk Bibliotek startede udlån af musik 15/ Vi startede med at indkøbe for kr. til henholdsvis voksen- og børneafdeling. For at kunne præsentere lånerne for en rimelig samling fra starten har vi desuden indgået en aftale med Albertslund bibliotek om en depotordning. Den går ud på at vi tre gange om året får et depot på 600 cd er, udvalgt i samarbejde af en bibliotekar fra Vallensbæk og en musikbibliotekar fra Albertslund. Depotet fra Albertslund består af alle genrer, mens vi foreløbig selv køber mest rock og underholdning. I år har vi desuden fået væsentlig flere penge, idet voksenafdelingen køber for kr., og børneafdelingen for kr. Erfaringerne fra den forholdsvis korte periode, vi har haft musikudlån, viser, at det især er vores egne cd er, der går dels er det jo de nyeste ting, dels præsenterer de sig måske bedre, idet vi har valgt at have dem i kassetterne. Men i og med at vi har depotet, bliver der ikke tomt på vores hylder desuden har vi i første omgang kunnet spare at købe en klassisk grundsamling. Ulempen ved depotordningen er, at det er ret arbejdskrævende med udvælgelse, inddatering og kassation af hvert depot. Desuden skal materialerne skilles ad, puttes i inderposer, sættes i system o.s.v., da vi ikke har tyverisikring og derfor må opbevare cd erne i skranken. Men ordningen har gjort, at vi kunne slå dørene op til et musiktilbud, der fra starten gav lånerne noget at vælge imellem, så vi kan vænne dem til, at nu har Vallensbæk Bibliotek også musik at tilbyde dem, inden den nye bibliotekslov træder i kraft, og der bliver frit valg på alle hylder på vores nabokommuners velforsynede musikbiblioteker. Hun kan nu skelne mellem et klaverpartitur og et studiepartitur. SEPTEMBER 1999: Politikerne giver grønt lys for udlån af musik samt en lille pose penge dertil. DECEMBER: Referencebibliotekaren udnævnes til også at være musikbibliotekar. JANUAR 2000: Musikbibliotekaren ringer til DBC. Godt nyt: Vi skriver kk= sfg i Danbib og får dermed hele musikseddelfortegnelsen gratis! 2. MARTS: Første musikfagudvalgsmøde. Positiv oplevelse: højskolesangbog, servietter pænt foldet og stor velvilje og hjælpsomhed overfor nye medlemmer. Vi må gerne bestille musik fra de andre stofmus-biblioteker (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig). 23. MARTS: Musikbibliotekaren drager på kursus: musikformidling i små og mellemstore biblioteker. Hun kan nu skelne mellem et klaverpartitur og et studiepartitur. Hun lærer desuden, at man skal huske at købe trip hop, ambient, jungle, Lis & Per og verdensmusik. Det får man ikke nødvendigvis serveret fra DBC. JUNI: Vi har læst avisanmeldelser og Gaffa. Vi har konfereret med musikskolen og vi har købt ind. Det er puttet i omslag og sat etiketter på. 21. JUNI: 300 cd er kastes for lånerne. Det er spændende. Har vi købt det rigtige, og hvilken musiksmag har vore lånere egentlig? 22. JUNI: Vi kan konstatere, at vi har haft en meget forsigtig opstart. Lånerne skal først erfare, at de kan låne musik. Når de læser om det i næste nummer af lokalavisen, kommer der sandsynligvis skred i udlånet

7 Ung brugerindflydelse på musikken i Tåstrup Af bibliotekarerne Leif Jensen og Gitte Bæk, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker Brugerindflydelse er tidskrævende, der skal være plads til at tale om andet end musik. I sommeren 99 nedlagde børnebiblioteket et kontor for at indrette et ungemiljø med materialer til de årige. Næste skridt var at efterkomme den store efterspørgsel gennem mange år: indkøb af musikcd er til unge. Biblioteket afsatte ca kr. fra henholdsvis børne- og voksenbogkontoen til formålet. Og da brugerindflydelse var et gennemgående tema på bibliotekets møder, var det nærliggende at tilbyde en gruppe unge at tage del i beslutningsprocessen omkring indkøb til samlingen. Der blev taget kontakt til en nærliggende skoles to 9. klasser, der gerne ville deltage i projektet. Projektet skulle forløbe fra skoleårets start til årsskiftet. Vores ønske om at integrere projektet i undervisningen lod sig desværre ikke gøre, i stedet blev møderne lagt i forlængelse af undervisningen om onsdagen, hvor begge klasser fik fri kl. 13. Biblioteket fik en gennemhørsordning med DBC i hus og i starten af august indtog biblioteket skolens musiklokale med 15 nye cd er, musiklister, anmeldelser, kolde colaer og slikposer. I starten mødtes vi hver uge, dels for at blive fortrolige med hinanden og dels for at få indarbejdet en arbejdsprocedure, senere blev møderne lagt hver 14. dag. Udover at tage stilling til den nye musik, blev der skrevet lange lister over musik, de unge mente hørte til musiksamlingen, og som vi gjorde alt for at skaffe. Det er kommet bag på os, at de unge ofte står meget usikre over for de helt nye navne, som endnu ikke har vist deres bæredygtighed (f.eks. været på hitlisterne). Det til trods for, at de har haft mulighed for at lytte til musikken og læse anmeldelserne. Kun få af disse udgivelser blev umiddelbart taget til nåde. Her måtte vi træde ind og vurdere! Til gengæld prikkede de hurtigt velkendte gruppers nyudgivelser ud uanset anmeldelser! For som de sagde vi tror alligevel ikke på anmeldelserne. En kendsgerning vi i øvrigt hurtigt lagde mærke til. Vores omfattende arbejde med at støvsuge diverse musiktidsskrifter og aviser for aktuelle, uddybende anmeldelser kunne vi godt droppe. I stedet nøjedes vi med korte, kontante omtaler fra Internettet, Mix, Vi unge, Frikvarter, Gaffa, Tjeck o.l. Åbningsdagen var sat til den 29. oktober, hvor klasserne var inviteret til morgenmad på biblioteket, en snak om forløbet og et fremragende foredrag af Peter Mesnickow, der arbejder på pladeselskabet Voices of Wonder og er udøvende musiker i et heavy metal band; med et hav af musikeksempler, pizza og sodavand til frokost og kl. 13 åbning ved udviklingschef Ane Marie Andersen. Som nævnt sluttede projektet ved udgangen af året. Men til vores store glæde ønskede en mindre gruppe at fortsætte musikvalget sammen med os, og vi tog først afsked med hinanden i maj 2000, da eksamensfeberen satte ind. Musiksamlingen består juni 2000 af 529 titler inden for genrer som pop, rock, grunge, hip hop, techno, house, r&b, heavy metal, soundtracks m.m.. Det er alt afgørende for samarbejdet med de unge, at biblioteket har en gennemhørsordning, der fungerer. Vi vil anbefale at få en aftale med en lokal musikforretning, da DBC er for tung at samarbejde med. Flere gange har vi måttet aflyse møder p.g.a. for lidt gennemhørsmateriale! Det dur simpelthen ikke. Brugerindflydelse er tidskrævende, der skal være plads til at tale om andet end musik. Som bibliotekarer er det vigtigt for os, også når vi går ud af huset, at optræde som et fritidstilbud, og vi er ikke vant til at skulle kræve noget af vores lånere. Vi står lidt på usikker grund, når vi pludselig står med en flok medarbejdere, der skal yde noget. Det er vigtigt sammen at finde balancen mellem arbejde og fornøjelse, og hér er det klart en fordel at integrere projektet i den daglige undervisning, hvor de unge i forvejen er på arbejde, og hvor vi kan drage fordel af at være et anderledes indslag i undervisningen. På den anden side har projektet været en spændende udfordring for os: hvor længe kunne vi fastholde interessen for projektet? Den nye samling har givet nye lånere, og der er rift om materialerne. Biblioteket har ikke ofret meget tid på PR for samlingen. Brugerindflydelse giver god omtale i lokalavisen og de unge deltagere har spredt rygtet i lokalsamfundet. Vi har mod på mer medindflydelse, der også sagtens kunne omfatte andre materialer, arrangementer, bibliotekets hjemmeside og ikke mindst bibliotekets indretning

8 Musik-pc-værksted i Herlev Af bibliotekar Niels Mark Pedersen, Herlev-Bibliotekerne, Vi har åbnet for en helt ny verden af muligheder for de musikinteresserede lånere. En verden der utivlsomt er kommet for at blive! I foråret 1998 begyndte musikafdelingen på Herlev Bibliotek et forsøg med formidling af musikprogrammer. Forsøget var støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje. Formålet var at præsentere musikinteresserede i alle aldre for den nye verden af muligheder som teknologien har medført på musikområdet. Vi evaluerede forsøget i starten af år I denne artikel vil jeg resumere vores erfaringer med de enkelte programmer, og vores formidling af musik-programmerne. Musicator Efter at vi havde fået projektet godkendt af Biblioteksstyrelsen, skulle de første skridt på vejen være, at indhente noget ekstern ekspertise omkring musiksoftware. Med assistance fra Roland fik vi kontakt med Claus Hartvig, der til daglig underviser i musik på Hillerød Gymnasium og samtidig er medarbejder i Roland. Som forsøgets udgangspunkt, købte vi, med råd fra Claus Hartvig, musikprogrammet Musicator. Groft sagt er Musicator musikkens svar på et tekstbehandlingsprogram. Man kan skrive, redigere og manipulere sine musikkompositioner ved hjælp af Musicator. Formidling Først og fremmest gjaldt det om at alle musikbibliotekarer i afdelingen måtte oplæres i at anvende det særdeles omfattende program. Derfor havde vi arrangeret et internt introduktionskursus med Claus Hartvig som underviser, hvor vi (musikbibliotekarerne) fik indblik i programmets overordnede opbygning. Derefter skulle vi formidle vores erfaringer videre til interesserede brugere. Som et første skridt arrangerede vi en foredragsaften for alle interesserede, hvor Claus Hartvig levende fortalte om Musicator og dets muligheder. Det resulterede i at, 16 ud af de i alt 20 fremmødte ønskede nærmere kendskab til Musicator. Samtidig havde vi lavet farvestrålende plakater med opfordring til interesserede i at deltage i brugerundervisning. Plakaterne blev sendt rundt i Herlev og dets omegnskommuner. Da der kun var én musik-pc til rådighed valgte vi at inddele de tilmeldte i studiegrupper. Cirka fire personer i hver gruppe, så alle deltagere havde mulighed for at eksperimentere med programmets mange funktioner. I hver gruppe var der én musikbibliotekar der, med sin baggrundsviden fra introduktionskurset, fungerede som igangsætter og vejleder for gruppens deltagere. Gennem øvelserne tilegnede brugerne sig tilstrækkelig viden til at kunne arbejde videre med Musicator på egen hånd. Resultatet var meget positivt. Én af de fire studiegrupper valgte at fortsætte samarbejdet efter at selve introduktionsperioden var afsluttet. Derudover arbejdede en del fra de øvrige grupper individuelt videre med Musicator. Typiske brugere af Musicator var folk fra sidst i tyverne til folk et stykke op i pensionistalderen. Det viste sig, at en stor del af de flittigste Musicatorbrugere havde kendskab til Musikteori. Band In A Box Hvor Musicator først og fremmest er et program til musikinteresserede med kendskab til musikteori, var det næste program, som vi anskaffede lettere tilgængeligt for alle. Programmet hedder Band In A Box. Denne gang valgte vi at lade én musikbibliotekar studere programmet grundigt, og således stå for al formidling til de nye studiegrupper. Det viste sig at være en meget god ide, da det gav en større ro og intimitet mellem brugere og bibliotekar. Dette betød samtidig et endnu større engagement og spørgelyst blandt deltagerne. Når deltagerne viste større engagement i Band In A Box, kan det også hænge sammen med at programmet er væsentlig mere overskuelig sammenlignet med Musicator. Band In A Box er et intelligent akkompagnementsprogram der, med udgangspunkt i becifringer, som brugeren indtaster, spiller et stykke musik. Man kan selv vælge, i hvilken stilart man ønsker kompositionen udført (country, jazz, blues etc. etc.). Band In A Box går derefter ind og skaber det rette akkompagnement. Der er altså tale om et intelligent akkompagnementsprogram. Ofte blev Musicator anvendt i forbindelse med Band In A Box. Kompositioner der blevet skabt i Band In A Box blev eksporteret over i Musicator hvorefter brugeren kunne gå ind og redigere i partituret og udskrive det færdige resultat, så det var klar til at blive brugt. Det interessante var, at de flittigste brugere af Band In A Box først og fremmest var musikere, der savnede inspiration til nye kompositioner for deres orkester. Interessant, men ikke overraskende! 14 15

9 CuBase Hvis man skal præsentere et program, der i stor stil bruges i den etablerede musikverden, er det helt oplagt at anskaffe sig Cubase. I følge rygter er CuBase det essentielle grundlag for ex-beatlen Paul McCartney s musikalske udfoldelser i dag, da musikteori ikke er hans stærkeste side. CuBase er et avanceret sequencerprogram, hvilket betyder at der er rige muligheder for at manipulere og redigere musik. På samme måde som i Musicator og måske endda i endnu højere grad, da CuBase er et uhyre omfattende med sin helt egen verden af muligheder. Musicator er til gengæld stærkere end CuBase, når det drejer sig om det helt grundlæggende arbejde med noder og musikteori. At CuBase har et godt omdømme blev også bekræftet idet at anskaffelsen af programmet, tiltrak folk fra hele Københavnsområdet (bl.a. fra det rytmiske Musikkonservatorium) til biblioteket. Men som det var tilfældet med Musicator kræves der et grundigt studie af CuBase for at kunne Duke Ellington i Tivoli Foto: Jørgen Bennetzen anvende det optimalt. Tendensen ved CuBase var, at det ofte var folk med musikalsk baggrund, og samtidig grundlæggende kenskab til programmet, der var de flittigste brugere. Samtidig sad brugerne, ligesom det var tilfældet med Musicator, og arbejdede i timevis med programmet, da det kræver lang tid at kunne skabe sig et overblik over de mange muligheder. E-Jay Hvor de hidtil købte musikprogrammer ikke havde haft den store tiltrækningskraft over for de yngre lånere, oplevede vi med indkøbene af programmer i den såkaldte Ejay-serie, et boom af unge interessserede. Ejay programmerne er yderst brugervenlige sequencerprogrammer, der via byggeklodseprincippet giver mulighed for at lave sine egen musik inden for de mest populære genrer af den elektroniske musik (dance, rave, ambient, trance etc. etc.). Netop på grund af dets brugervenlighed (man kan lave et stykke musik i løbet af en halv time) appellerer programmerne i høj grad til de unge, hvilket betød at der pludselig var meget stor efterspørgsel på musik-pc en. Derfor valgte vi at købe en ekstra musik-pc. Således var der både plads til brugere med behov for fordybelse i de krævende musikprogrammer, og samtidig til dem der kom for at bruge Ejay. Da Ejay-programmerne gav stor efterspørgsel på at kunne få en indspilning af sin nykomponerede musik, købte vi en cd-rombrænder. Dermed kunne brugerne forlade stedet med en cd, hvorpå lå en dugfrisk indspilning af deres egen musik. Også dette viste sig at blive en stor succes. Ejay-programmerne inspirerede mange af de unge brugere til at udvikle deres egen musik. Det betød at mange forsøgte at prøve kræfter med de mere avancerede musikprogrammer. Især CuBase blev af mange unge brugt som et hjælpeværktøj til at redigere i deres færdiglavede Ejaykompositioner. Fra at forsøget med at formidle musikprogrammer, i begyndelsen havde givet et ganske tilfredsstillende resultat, var den sidste periode langt over alle forventninger. E-jay havde ganske enkelt fungeret som katalysator for efterspørgslen på musik-pc erne. Formidling af musikprogrammer på Herlev Bibliotek har været en succes. Hvor de yngre først og fremmest brugte de let tilgængelige E-jay -programmer, var det ikke så overraskende Musicator og CuBase der tiltrak det lidt ældre publikum. Det er ikke billigt at anskaffe den fornødne hardware og software, til at kunne få et godt musik-pc-værksted op at stå. På den anden side vil musikbiblioteket, ved at give offentlig adgang til musikprogrammer, åbne op for en helt ny verden af muligheder for de musikinteresserede lånere. En verden der utvivlsomt er kommet for at blive! 16 17

10 Frit musikudlån i Lyngby Af afdelingsleder Inger Hagen, Stadsbiblioteket i Lyngby, Lånerne kan nu få de ønskede cd er i hånden hurtigere end før, og det er tilfredsstillende for personalet ikke at skulle afvise så mange lånere. Lige siden de første musikbiblioteker åbnede i 1960 erne har det været et stort ønske fra musikbibliotekarernes side, at de såkaldte musikbærende materialer skulle være ligestillede med bøgerne. Det har taget mange år, men med vedtagelsen af den nye bibliotekslov går ønsket i opfyldelse, med fuld virkning frit udlån til alle fra 1. januar Københavns Amt + Københavns og Frederiksberg kommuner er vel nok det område i Danmark, som er bedst udbygget med hensyn til musikafdelinger. De fleste kommuner har veludbyggede cdsamlinger og de sidste huller er ved at blive stoppet. Dette må betyde, at det vil være så godt som problemfrit, at åbne for udlån på tværs af kommunegrænserne, og det var da også en medvirkende årsag til, at Lyngby-Taarbæk kommune turde gøre forsøget fra 1. september Det var ikke til at forudse hvor mange, der ville benytte sig af tilbuddet. Vi skrev om det på biblioteket hjemmeside, udsendte en pressemeddelelse, som også blev fremlagt i bibliotekets afdelinger, hvor vi også satte skilte op samt sørgede for at sprede budskabet ved mund-til-mund metoden, og effekten kom meget hurtigt med 12 nye lånere den første dag og 138 i alt i september måned. Vi valgte at registrere de nye musiklånere i en ny kategori, for på denne måde, at kunne føre statistik over udviklingen. Pr. 1. juni 2000 var vi oppe på 1027 nye musiklånere (1008 voksne og 19 børn). Antallet af nyindmeldelser var højest i de tre første måneder, og en gennemgang af lånerregistret viste, at det i godt halvdelen af tilfældene drejede sig om personer, som allerede i forvejen brugte biblioteket, men som indtil da ikke havde kunnet låne musik denne tendens har siden ændret sig, så det pr er under halvdelen, som allerede var registrerede lånere inden Forberedelserne til julen betød en nedgang i antallet af indmeldelser, og efter nytår har tallet så ligget på godt hundrede nye indmeldelser pr. måned, dog mindre i maj, men da var det jo også nærmest hedebølge. Ser man på postnummerfordelingen for lånerne i den nye kategori vejer nabokommunerne absolut tungest. Grænsen til henholdsvis Gladsaxe og Gentofte kommuner ligger meget tæt på såvel Lyngbys forretninger som biblioteket, og det er derfor naturligt for mange at lægge deres indkøb i Lyngby og samtidig bruge biblioteket. At kommunegrænserne er noget, som har betydning for. hvad man kan bruge bibliotekerne til, overrasker tit folk, og når Bibliotek.dk går i luften vil biblioteksgrænserne blive endnu mere flydende, så også af den grund er det godt at musikudlånet snart bliver helt frit. Samtidig er det dog tydeligt, at mange vil rejse langt for at kunne låne musik det viser at behovet for at låne/høre musik ikke er skabt af musikbibliotekerne, men er basalt hos rigtig mange mennesker. Fordelingen mellem børn (under 18 år) og voksne viser ikke overraskende, at børn langt fra har samme mobilitet som voksne. De mange nyindmeldelser har selvfølgelig betydet en stor udlånsstigning især i de første måneder var det tydeligt, at en del af de nye lånere, som ikke tidligere havde haft mulighed for at låne cd er, blev så begejstrede for tilbuddet, at de lånte mere end de kunne nå at høre på en måned. Udlånsstigningen har i de første ni måneder været: September... 12,98% Oktober... 26,47% November... 30,71% December... 19,71% Januar...11,48% Februar... 19,06% Marts... 8,53% April... 1,35% Maj... 20,09% Stigningen ligger selvfølgelig først og fremmest på cd-udlånet, men har haft afsmittende virkning også på noder og bøger (herunder også kunstbøger). Det skal dog bemærkes, at også udlånet i de første otte måneder af 1999 var stigende i forhold til 1998 ikke mindst i marts og april, hvilket måske forklarer den mindre stigning i marts/april Et af argumenterne for at give musikudlånet frit, var at det ville betyde en nedgang i udlån til andre biblioteker. Et interurbant lån kræver forholdsmæssigt meget mere arbejde end et direkte udlån, og effekten fra det frie musikudlån viste sig hurtigt allerede i de første fire måneder faldt cd-udlånet til andre biblioteker med 15%. Når man hertil lægger den kendsgerning, at lånerne nu kan få de ønskede cd er i hånden meget hurtigere end før, kan der ikke være tvivl om, at det er den rigtige løsning at frigive musikudlånet det er en klar forbedring i bibliotekernes service. Det vil selvfølgelig betyde, at nogle musikafdelinger i første omgang får en udlånsstigning, men på længere sigt (hvis man da kan tale om længere sigt med hensyn til cd-udlån!) vil udlånet fordele sig rimeligt bibliotekerne imellem samtidig med, at det vil være mere tilfredsstillende for personalet ikke at skulle afvise så mange lånere. Gustav Mahler dirigerer 18 19

11 Samklang - før, nu og i fremtiden! Af bibliotekar Turi Loldrup, Ishøj bibliotek, og konsulent Ole O. Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Det er ikke nok bare at følge med udviklingen. Vi må være aktive og intervenere, hvis vi skal bevare musikformidlingen på bibliotekerne. Musikbibliotekerne har en lang tradition for samarbejde. I Storkøbenhavn er samarbejdet bl.a. blevet formidlet gennem Fagudvalget for musikbiblioteksarbejde. Det var i dette regi, man etablerede interurbant lån af musik (STOFMUS) allerede i Rundt omkring i landet har der, på linje med STOFMUS, i mange år eksisteret aftaler om at låne musik hos hinanden. I januar 1998 påbegyndtes et forsøg med en frivillig låneordning for musik på landsplan. Efter et vellykket forsøgsår blev den landsdækkende ordning LANDMUS gjort permanent. I dag er 79 biblioteker tilsluttet lånesamarbejdet. På Dansk Musikbiblioteksforenings hjemmeside (www.dmbf.sb.aau.dk) er det muligt at se en liste over de tilsluttede biblioteker samt retningslinierne for LandMus-samarbejdet, og det er også muligt at tilmelde sig ordningen via hjemmesiden. Fagudvalget for musikbiblioteksarbejde har for nylig, inspireret af den nye bibliotekslov, opfordret bibliotekslederne i Storkøbenhavn til at tage initiativ til at etablere frit udlån af musik nu. Alle skal åbne for udlån pr , så hvorfor ikke allerede nu skaffe brugerne denne serviceforbedring og bibliotekerne en administrativ lettelse. Bibliotekslederne støttede forslaget og ville bringe det videre til de politiske udvalg. I skrivende stund er der således etableret frit udlån af musik i 6 kommuner, og flere er på vej. Samarbejde musikbibliotekerne imellem drejer sig om andet og mere end at låne CD ere af hinanden. Musikbibliotekerne har omstillet sig i takt med den tekniske udvikling, lært af hinanden og udvekslet praktiske tips og ideer. Musikbibliotekerne har med andre ord hele tiden udviklet kompetence i et samarbejde! Fremover skal denne kompetenceudvikling intensiveres og systematiseres, så det i forvejen høje faglige niveau i amtets eksisterende musikbiblioteker kan udvikles yderligere. Dertil kommer de nye musikudlån i amtet, der skal etableres og udvikles. Med afsæt i den nye bibliotekslov, inden for Det særlige Udviklingsprogram, vil centralbiblioteket fra 2001 i samarbejde med de øvrige biblioteker i region I (København, Frederiksberg og Helsingør) tilbyde kompetenceudvikling inden for musikområdet for både de nye musikudlån og de etablerede. Der skal sammensættes et trænerkorps af eksperter fra hele regionen. Trænerne vil bl.a. kunne tilbyde biblioteksmedarbejdere, der er direkte tilknyttet musikområdet, musikfaglige kurser på forskellige niveauer og kurser i opbygning af musiksamlinger. Det øvrige personale i udlånsafdelingerne med integreret musiksamlinger tilbydes barfodskurser i ekspedition af musikmaterialer. Som det fremgår i flere artikler i dette blad ændres de tekniske muligheder markant inden for musikformidlingsområdet. Der er ingen tvivl om, at inden for relativ kort tid vil den største del af musikdistributionen ske via nettet. Det er derfor ikke nok bare at følge med udviklingen, vi må være aktive og intervenere, hvis vi skal bevare musikformidlingen på bibliotekerne. Centralbiblioteket vil derfor i samarbejde med Fagudvalget for Musik nedsætte en særlig erfa-gruppe inden for musik og musikformidling, der udover at følge udviklingen, skal opbygge erfaring og viden og udvikle strategier og ikke mindst iværksætte initiativer, så der også i fremtiden vil være behov for samklang. Bob Marley i Falkonér Teatret Foto: Jørgen Bennetzen 20 21

12 Medens vi venter på Grove Af souschef Ulla Simons, Gentofte Bibliotekerne, Bibliotekerne og den levende musik Af bibliotekarerne Åse Rørdam, og Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne I forbindelse med projektet Licenser i centralbibliotekerne er der forhandlinger om følgende licenser, der berører musikområdet: GROVE: Forhandlingerne, der har været ført af Statsbiblioteket, har været noget af en proces, da Grove spillede ud med helt ublu priser for folkebibliotekssektoren. Nu er der nået et acceptabelt tilbud, ca kr. pr. bibliotek. Det er nu muligt for folkebibliotekerne at tilmelde sig dette værk via centralbibliotekerne. WORLD MAGAZINE BANK udg. af EBSCO: Der er tegnet abonnement til alle folkebibliotekerne i amtet på denne fuldtekstidsskriftdatabase. Den giver bl.a. adgang til flg. titler: Billboard, Rolling Stone, Grammophone, BBC Music, Rolling Stone Australia Magazine. MUSIGUIDE: Danmarks Radios registreringer af mange hundredetusinde fonogrammer (DISØ). Forhandlinger er gået i gang vedr. en on-line løsning til dette produkt. Vi håber at have et udspil klar i oktober. INTERNATIONAL INDEX to MUSIC: Gentofte Bibliotekerne har tidligere abonneret på denne bibliografi. I webudgaven får man tilbudt 375 musiktidsskrifter samt 142 periodica i form af bibliografi, resume eller fuldtekst. Licensen vil blive undersøgt i sammenhæng med Grove. Levende musik eller livekoncerter har en særlig dimension, som ikke kan tilføres gennem CD-er med stereo, surround etc. Sonny Rollins i Montmartre, Anne Sophie Mutter i Musikhuset i Århus, Hausgaard på Skagen, Procol Harum i Holstebro, Thilo, LaSalle-kvartetten eller sang og guitar en sen nat på stranden alle oplevelser af levende musik, men oplevelser der ligger årtier tilbage, og dog ligger de derinde i erindringen og kaldes lynhurtigt frem med positive associationer, så snart man hører blot et brudstykke af musikken fra koncerterne. Levende musik eller livekoncerter har en særlig dimension, som ikke kan tilføres gennem CD-er med stereo, surround etc. Når 3-D lyd, som f.eks. Aalborg Universitets akustiske forskere arbejder med, er taget i brug vil denne dimension måske også kunne opleves gennem elektroniske medier, men forløbig giver livekoncerter noget ekstra, som ikke kan opleves eller gengives på anden vis. At formidle den levende musik er en oplagt mulighed for biblioteket i lokalsamfundet. Det kan ske på mange forskellige måder og ikke kun gennem udlån af noder til solo- eller sammenspil. Biblioteket og dets medarbejdere kan gå ind i forskellige sammenhænge i virkeområdet og være en aktiv part af : Musiksamråd, som koordinerer og fremmer det lokale musikliv. Koordinering af en musikkalender over lokale koncerter. Sekretariatsfunktion for lokale musikforeninger. Lokale musikforeninger gennem repræsentation i bestyrelsen sidegevinster er god kommunikation med musiklivet i bibliotekets virkeområde og mulighed for at justere indkøbet af materialer til biblioteket efter det lokale behov. Samarbejde med den lokale musikskole eller med musikundervisere i kommunen, der også kan resultere i musik mellem reolerne eller koncerter Musikarrangementer. Egentlige koncerter med rock, jazz, folkemusik, fusionsmusik eller klassisk musik eller arrangementer på tværs af genrerne med inddragelse af dans, kunst og litteratur. Koncerter i samarbejde med andre biblioteker i amtet med støtte fra amtsmusikmidler, hvor man arrangerer en turné med et band eller et ensemble. Her i amtet har der bl.a. været koncerter med Ed Thigpen, Django Bates, Ignacio Berroa på initiativ af Gustav Wieth- Knudsen

13 Formidling af den levende musik kan udføres på det ambitionsniveau som bibliotekets økonomi og personaleresourcer tillader. Når man har etableret en arrangementstradition bliver man ofte kontaktet af musikerne selv. Med lidt held kan man være på forkant med det aktuelle musikliv, så man kan arrangere koncerter med musikudøvere før de slår igennem. For bibliotekerne drejer det sig jo også om at fremme de smalle musikarrangementer og inddrage lokale musikudøvere. Man kan tænke kreativt og bringe musikere sammen i et musikarrangement, selvom de normalt ikke spiller sammen. I Gladsaxe Bibliotekerne har vi i mange år arrangeret 6-7 koncerter årligt alene i voksenregi. Koncerterne afholdes fortrinsvis på Hovedbiblioteket i Bibliotekssalen, hvor flygel og anlæg giver gode forudsætninger for koncerter inden for forskellige genrer. Særligt jazz- og klassiske koncerter falder i publikums smag. Gennem årene har vi bl.a. haft koncerter med Mad Cows Sing, Channe Nussbaum, Alexander Vaulin, Katrine Gislinge & Arne Balk-Møller, Solveig Lumholt/Cæcilie Norby/Jørgen Emborg og Christina Nielsen Kvintet. Filialerne har også musikarrangementer alene eller i samarbejde med lokalforeninger. Netop i dette efterår i oktober opsøger Gladsaxe Bibliotekerne nye lånergrupper ved i overensstemmelse med handlingsplanen at afholde en kulturfestival med udstilling, lyrikaften, gastronomiske indslag, teater, dans og koncerter med musik fra nogle af de lande, som vores nye borgere har rødder i. Levende musik i form af koncerter for børn og voksne vil også i fremtidens bibliotek på udmærket vis supplere vores formidling af elektroniske informationer og være en katalysator så biblioteket kan leve op til den rolle nogle har påpeget vil blive aktuel biblioteket som en oase eller en helle i lokalsamfundet. Strange Party Orchestra spiller på Gladsaxe Hovedbibliotek d. 11. oktober. Fremtidsmusik - og dog? Af tidl. afdelingsbibliotekar ved Herlev-Bibliotekerne Kirsten Voss, Skal vi og kan vi i bibliotekerne konkurrere med en voksende mængde af onlinemusik på internettet mod betaling? Med den nye Lov om Biblioteksvirksomhed pr har vi i Danmark før noget andet biblioteksvæsen i verden fået mulighed for at skabe musikformidling og lokale mini-musikinformationscentre i alle landets kommuner, fordi musikbærende materialer (og andre medieformer) er blevet obligatoriske i folkebibliotekerne. Musik er endelig blevet anerkendt på linie med bøger. Foran ligger på landsplan et meget stort arbejde med at udvikle både bibliotekernes materialesamlinger og personalets kompetence på musikområdet. I ca. en trediedel af kommunerne har der hidtil i større eller mindre grad været musikbiblioteksservice til borgerne og alle, der har arbejdet med eller for sagen har vidst, hvad man forstod ved et musikbibliotek: Bøger, noder, tidsskrifter og indspillet musik formidlet så godt som de personalemæssige ressourcer tillod. Der var i starten Lp er, dernæst kassettebånd, så cd er, video, cd-rom og DVD. Der blev efterhånden udviklet centrale hjælpemidler og databaser, som virkede helt mirakuløst for musikarbejdet i forhold til de første års krævende og utilfredsstillende søgen i bibliotekarernes hukommelse og på hylderne i biblioteket. Selv om ikke alle kommuner var med, blev der udviklet forskellige interurbanlånemuligheder og et godt samarbejde med forskningsbibliotekerne. Men i takt med den teknologiske og ikke mindst digitale udvikling, hvor karrussellen kører hurtigere for hver dag, er det også blevet mere vanskeligt for bibliotekerne at definere musikbiblioteksbegrebet. Internet informationer, spændende web-steder om musik og MP3-filer er blevet vigtige redskaber for bibliotekernes musikservice. En mangfoldighed af radiotv kanaler vælter musik ud i døgndrift og ikke kun for kulturens skyld. Musikbibliotekerne er i dag ikke kun afhængige af den kommunale økonomi, men er blevet inddraget i musikindustriens vældige maskineri. Musik fra hele verden er blevet vores dagligdag, ligesom den er blevet borgernes. I de nærmeste år er det vores opgave at finde et ståsted for bibliotekerne i forvirringen. Hvordan kan bibliotekerne blive de kulturcentre, som står for viden, kvalitet, alsidighed og menneskeligt fællesskab omkring musik? Skal vi og kan vi i bibliotekerne konkurrere med en voksende mængde af online-musik på internettet mod betaling? 24 25

14 Kan man forvente, at der stadig vil blive udgivet trykte noder fra musikforlagene eller skal vi hente fremtidens noder i baser på nettet? Hvordan får vi i bibliotekerne styr på copyrightproblemerne, som også er i voldsom vækst? Hvordan forhindrer vi, at bibliotekernes musik kopieres i store mængder og hvordan skaffer vi rimelig adgang til musik efter eget valg gennem bibliotekerne, uden at ophavsmændene mister deres eksistensgrundlag? Vil der stadig være pladeselskaber, som producerer og monopoliserer musik eller vil de virkelige ophavsmænd springe nogle led over og selv producere deres filer til distribution? Udviklingen går lynhurtigt langt hurtigere end de fleste musikbibliotekarer i dag kan forestille sig. Hidtil har musikbibliotekerne set tiden an og ladet de nye medier udvikle sig noget, før man inddrog dem i biblioteksarbejdet. Den (fornuftige) holdning kan ikke længere bruges. Lige foran os venter en biblioteksbypass-effekt for musik. Hvis folk generelt først vænner sig til at skaffe musik online via nettet, vil bibliotekernes musikarbejde være tabt på gulvet, netop som det for første gang er blevet anerkendt politisk. Det er også tydeligt at musiklytternes vaner flytter sig i disse år fra hele cd er til enkelte melodier eller værker (og der er stadig værker som fylder en hel cd, selvfølgelig). En mulighed for selv at vælge de enkelte nr. i egen musiksamling er ønskeligt. Samtidigt har Yankelovich Partners på vegne af foreningen DiMA (bl.a. online-radiostationer) i en stor undersøgelse af amerikanske musiklytteres vaner afkræftet teorien om, at gratis musik via internettet får folk til at købe mindre musik. Internettet kan tværtimod få folk til at købe mere musik. 59% af dem, der har lyttet til musik via nettet, har købt en indspillet melodi efter først at have hørt den online. Over 60% vil købe mere musik, hvis den umiddelbart kunne købes i forbindelse med lytningen og endnu flere (80%), hvis de havde adgang til oplysninger om kunstner og titel. Sætter man disse oplysninger i relief til sigtet i den nye Lov om biblioteksvirksomhed, hvor man politisk har vedtaget at bruge et ikke ringe beløb på musik i danske biblioteker, tegner der sig et interessant perspektiv. Bibliotekerne bør oprette en for borgerne gratis 30 dages-online-lyttebase på nettet for musik, som den i dag indkøbes af bibliotekerne efter de normale kvalitetskriterier. Hertil knyttes optimale muligheder for informationer om musikken og en købsmulighed for brugerne. Bibliotekerne er blevet pålagt at skaffe sig flere indtægter og ønsker mulighed for at formidle kvalitetsmusik. Den gratis lytteservice, som kræver licenser fra rettighedshaverne, vil være en fantastisk reklame for god musik, og licenserne bør kunne opnås til priser i forhold til dette aspekt. De midler, der i dag og i de kommende års udbygning anvendes på bibliotekernes indkøb, klargøring, udlån, aflevering, påpladssætning, ordning etc. af musik, vil kunne finansiere ordningen og samtidigt give en væsentlig rationaliseringseffekt. En del af gevinsten bør selvfølgelig anvendes til udvikling af personalets musikkompetance for at skabe grobund for et velfungerende center for musikinteressen. Det vil være mod den menneskelige natur udelukkende at sidde alene hjemme med musik. I samarbejde med musikskoler og andre musiktiltag i kommunerne kan der skabes grobund for nogle unikke samlingssteder på bibliotekerne. Men hvordan kommer man i gang? Er ideen rigtig? Hvad har vi overset? I Københavns Amt har vi i modsætning til resten af landet en koncentration af store veludviklede musikbiblioteker og meget få (1?), som endnu ikke har taget fat på musikken. Derfor må det være oplagt, at netop dette Amts biblioteker går sammen om en forsøgsmulighed for et koncept som det her skitserede. Der er i de kommende år centrale udviklingsmidler til rådighed, bl.a. til en styrkelse af musikområdet. Ville det ikke være oplagt at søge midler til et så fremadrettet projekt bl.a. her, måske inddrage Dansk Musikinformationscenter og Statsbiblioteket eller andre, som kunne tilføje værdifulde erfaringer? Ideen får I her som grovskitse. Jeg uddyber den gerne og medvirker gerne på en eller anden måde. Mit engagement skyldes en dyb overbevisning om at kvalitetsmusik er værd at satse på

15 Musikbibliotekerne i den digitale fremtid Af musikbibliotekar Per Reinholdt Nielsen, Tårnby Bibliotek, Kan man overhovedet opretholde fysiske og lokale musikbiblioteker og væresteder i den digitale fremtid? Skal vi det? Og hvad skal der i så fald foregå der? Fremtiden på musikmarkedet kommer til at handle om omstillingen fra salg af CD er til en digital online-baseret distribution af musik. Det kan der ikke herske tvivl om, når man iagttager de multinationale pladeselskaber og mediegiganters opkøb og investeringer. Tydeligst da Internetfirmaet American Online i begyndelsen af året opkøbte pladeselskabet Warner Musik som igen ejer en lang række selskaber som Atlantic, Elektra, EMI for at få rettigheder til noget musik, der i fremtiden kan distribueres og sælges over Internettet. Musik i fast form på CD vil i stigende grad få konkurrence fra download af lyd fra store musikbaser. Mod betaling naturligvis. Spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår og hvordan det kommer til at foregå. Før musikken kan strømme frit på Nettet, skal flere ting imidlertid være på plads. Teknologien skal forbedres. Det skal være mere enkelt og hurtigt, og lydkvaliteten på afspilleudstyret skal nærme sig nutidens standard på hi fi-området. Lovgivningen omkring rettighedsbetaling af musikken skal på plads. Der skal udarbejdes så sikre formater, som man kan, og branchen skal kæmpe sig på plads til sandsynligvis et eller to gældende standardformater. Alt det er i fuld gang i kulissen, og det politiske lobbyarbejde fra musikindustriens brancheforening, IPFI, kører i højeste gear for at sikre musikerne, pladeselskaberne og forlagene, som ejer musikken i fællesskab, en form for betaling for brugen af musik på Nettet. På fremtidens musikmarked vil der sikkert i lang tid trives både de gammeldags CD ere og de nye digitalt flydende lydfiler. Så længe der er penge i medierne, vil de bestå. Men der er helt klart tale og politik for pladeselskaberne, at de ønsker en overgang til digital distribution. De kan undgå det omkostningskrævende distributionsled og forhandleromkostninger, lastbiltransport, lagerplads og så videre. Og de kan med Internettets hjælp mere målrettet trænge direkte ind i stuen til de forbrugere, der måtte være interesserede i deres produkter. Så langt så godt, men hvad med musikbibliotekerne i den sammenhæng. Hvor står de, når musikken bliver distribueret digitalt og der opstår gigantiske kommercielle lydbiblioteker, hvor forbrugerne hjemmefra med et klik på musen og lidt tålmodighed og kontanter kan købe eller for en tidsbegrænset periode låne sig til musik. Det er i virkeligheden her, det afgørende spørgsmål ligger for folkebibliotekernes fremtidige virksomhed. Vil vi få lov til at udgøre en række selvstændige portaler på fremtidens virtuelle musikmarked? Kan man overhovedet opretholde fysiske og lokale musikbiblioteker og væresteder i den digitale fremtid? Skal vi det? Og hvad skal der i så fald foregå der? Det er fremtidsmusik, men debatten kan ligeså godt begynde nu, så musikbibliotekerne står så godt rustet som overhovedet muligt. Det kan i den sammenhæng kun opfattes positivt, at man med den nye bibliotekslov har taget hul på fremtiden. Som det står i lovteksten skal bibliotekerne stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. For musikkens vedkommende træder loven i kraft den Måske evigheder i den hastigt udviklende IT-situation. Men det er nu slået fast, at musik fremover kan lånes over alt og af alle. Og med det nye landsdækkende søgesystem med adgang for lånerne hjemme fra Pc en ville det også være svært selvmodsigende, at man nok kunne se alverdens CD-udgivelser, men ikke havde mulighed for at låne dem, fordi man boede i en forkert kommune

16 På nettet er allerede opstået mere eller mindre lovlige musikbiblioteker. Bytteordningen Napster og den kontroversielle MP3.com, og alle pladeselskaber er i færd med at udvikle store baser med musik til salg. Hvordan vil de i fremtiden forholde sig til folkebibliotekerne og deres mulighed for at låne musik ud digitalt? Kan vi også her som nu mod en mindre tilbagebetaling til rettighedshaverne komme ind og gøre os gældende som et gratis alternativ, sådan som intentionerne i biblioteksloven er? Er der fare for, at musikbibliotekerne ender som en blindgyde med udlån af gammeldags CD er og måske downloads af nye, ukendte kunstnere, mens den attraktive nye musik sluses udenom det offentlige udlånssystem, fordi pladeselskaberne og hvem, der ellers ejer rettighederne, forlanger for høj en pris af frygt for at bibliotekerne bliver hjemsted for pirateri og hjemmebrænding af CD er? Det er svarene på disse spørgsmål, som i høj grad kommer til at præge udviklingen for musikbibliotekerne i fremtiden. Selvom det således kan se mere broget og uoverskueligt ud, taler i alle tilfælde én ting, for at bibliotekerne også fremover kommer til at spille en væsentlig rolle på musikscenen. Alt tyder på, at der med det eksploderende udbud af musik på markedet bliver endnu mere brug for steder fysiske eller på Nettet og folk med viden om musikken og evnen til at formidle den. Da det er kernen i musikbibliotekernes arbejde, ser fremtiden måske ikke så sort ud endda. Ny service til amtets musikbiblioteker/musikudlån Med afsæt i den nye lov om biblioteksvirksomhed skal centralbibliotekerne fra 1. januar 2003 også varetage overbygningsfunktionen for de nye medier herunder musikcd er. Derfor tilbyder centralbiblioteket som et forsøg at indkøbe, katalogisere, klargøre og udlåne nye overbygningstitler inden for musikcd-området. I Fagudvalget for Musik og andre fora har musikbibliotekarer ofte søgt at få indkredset, hvad en overbygning på musikbærende materialer kunne være, uden dog at nå til nogen klar definition. Centralbibliotekets aktuelle tilbud er behovsorienteret, og omfatter nye, specielle og smalle musik-cd er eller boxsæt, de enkelte musikbiblioteker/ musikudlån i amtet får forespørgsler på, og som endnu ikke er indkøbt til landets øvrige biblioteker. Den nye service påbegyndtes pr. 1. september og henvendelse kan rettes til Jens Bang Petersen dk. Lone Gladbo DVM - Det virtuelle Musikbibliotek Musikbib-L Det virtuelle Musikbibliotek er et pilotprojekt for det humanistiske område i regi af DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) udført af et konsortium med deltagelse af Statsbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Dansk Musikinformations Center (MIC). Projektet skal skabe grundlaget for en dynamisk og permanent samlet webindgang til musikressourcer, der befinder sig i offentlige institutioner i Danmark. Projektet afvikles i perioden november 1999 til december 2000 og vil blive videreført med inddragelse af andre institutioner og biblioteker (leverandører og brugere). Læs mere om projektet på Den elektroniske konference musikbib-l er åben for alle, der ønsker at holde sig orienteret om musikbiblioteksfaglige spørgsmål. Listen bruges i høj grad som referenceværktøj, hvor der typisk efterspørges sange med bestemte emner eller tekstlinier, arrangementer af værker for særlige besætninger eller erfaringer med tyverisikring o.l. Også nyheder fra musikbibliotekernes verden bliver rundsendt, og det giver en hurtig og effektiv spredning af informationerne. Hvordan tilmelder man sig? Send en mail til I tekstfeltet skrives: subscribe musikbib-l eget navn f.eks. subscribe musikbib-l Lise Jensen 30 31

17 DMBF MUFA Fælles EU-udbud af musik-cd er Dansk Musikbiblioteks Forening (DMBF) er en musikfaglig forening med repræsentanter for folke- og forskningsbiblioteker samt institutioner og privatpersoner med relation til musikdokumentation og -formidling. MusikBIB dk/musikbib/index.htm er foreningens online medlemsblad om musik og biblioteker. Faggruppen for musikbibliotekarer. Se det nye online medlemsblad TANGENTEN på htm. Bibliotekerne i Københavns Amt samt Frederiksberg Kommune påtænker at gå i et fælles EU-udbud med musik-cd ere og øvrige ikke-boglige materialer. En arbejdsgruppe bestående af Bente Christensen, Ballerup, Niels Dejgaard, Albertslund, Marianne Jensen, Gentofte og Pia Hansen, Gentofte, er i øjeblikket ved at udarbejde kravspecifikation. Kravspecifikationen vil blive behandlet på et Biblioteksledermøde, og derefter beslutter de enkelte biblioteker, om de ønsker at deltage i udbuddet. EU-udbuddet afløser amtsaftalen med DBC, der omfatter lydbøger, musik-cd ere, video er, cd-rom og Sprog og Leg. Det forventes, at EU-udbuddet resulterer i en kontrakt, der vil være gældende fra 1/ Pia Hansen Franz Liszt ved flyglet i 1830 erne. Som det fremgår, er idoldyrkelse ikke nogen ny opfindelse. Grove, Keesing, Gale... Der er nu mulighed for at følge med i centralbibliotekernes Licensprojekt via der bliver ajouført løbende. Amtets biblioteker vil få direkte besked fra mig vedr. licenser, der berører amtet. Ulla Simons 32 33

18 Kalender for arrangementer i CB regi 5. oktober Temamøde om benchlearningsprojektet 6. oktober Biblioteksledermøde 11. oktober Fagudvalget for reference (afholdes på Handelshøjskolen) oktober Lederkursus 13. oktober Temamøde om Metalib 24. oktober Konference om børn og kultur 25. oktober Fagudvalget for udlån: Temamøde om Film 30. oktober Kursus i litteratursøgning til opgaver i gymnasiet og HF 27. november Kursus i den nye bibliotekslov og dens konsekvenser for kommunerne (arr. af FKKA og Danmarks Biblioteksforening. Afholdes i Gladsaxe) 29. november Konference: Forandringsrum: Aktuelle værdier og strategier i arbejdet med børnekultur (Arr. og afholdt af Biblioteksstyrelsen) 6. december Kursus: HK erne er sluppet løs på biblioteket 7. december Temamøde om Statsbibliotekets nye edb-system Horizon 8. december Biblioteksledermøde 11. december Bestyrelsesmøde i biblioteksforeningen for Storkøbenhavn 31. oktober Kursus i Børnene og Internet 3. november Biblioteksledermøde 9. november Kursus i at undervise: Hvordan præsentere Bibliotek.dk 23. november Studietur til Malmö og Lund (arr. af Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn ) 23. november Temadag: Musik og medier (decentralt fra Statsbiblioteket) 34 35

19 ISSN

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 22. årgang December 2014 Nummer 4 Friske VHK ere på Damhusengen God jul og godt nytår Efterlysning Aktivitetskalender Rytmer Harmonicafé Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN Medlemsavis

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Læring og læselyst. på Gladsaxe Bibliotekerne. gladsaxe.dk/bibliotek

Læring og læselyst. på Gladsaxe Bibliotekerne. gladsaxe.dk/bibliotek Læring og læselyst på Gladsaxe Bibliotekerne gladsaxe.dk/bibliotek skoleåret 2014/2015 Kære skoler i Gladsaxe På Gladsaxe Bibliotekerne har vi som noget nyt lavet en samlet oversigt over de aktiviteter,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 1 Beretning for Gentofte Centralbibliotek Gentofte Centralbiblioteks målsætning og ambition er, i et tæt samarbejde med brugerne, at fastholde centralbiblioteket

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

SWOT analyse af Netmusik

SWOT analyse af Netmusik S W O T Strengths / styrker Weaknesses / svagheder Opportunities / muligheder Threats / trusler Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Lene Østergaard tlf. 97 32 07 15 Vivi Bundgaard tlf. 97 37 16 11 SWOT analyse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Søg bøger, musik, noder mv. på internettet

Søg bøger, musik, noder mv. på internettet Søg bøger, musik, noder mv. på internettet På www.bibliotek.dk kan du direkte søge på det, du ønsker at låne. Du er ikke afhængig af, om det, du søger, findes på dit eget bibliotek. På internettet kan

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub regionalt samarbejde Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub - baggrund Oplæg fra bibliotekslederne til erfagruppen (januar) Erfagruppen afdækning

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Københavns Digitale Teater

Københavns Digitale Teater Skal København blive den første by i verden, som slutter sig til et lands nationale digitale teater? Sammenfattet ansøgning om årligt tilskud pålydende kr. 300.000,- årligt i perioden 2013-17 til opstart,

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte Jørgen Koch Access 2002 2002 for alle Opgavehæfte Access 2002 for alle 1. udgave 2002 Copyright 2002 IDG Danmark A/S Forfatter: Jørgen Koch Forlagsredaktion: Frantz Pedersen DTP: Jørgen Koch Skriv til

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Inspiration til diverse materialer og opgaver fra Odense Centralbibliotek netdatabaser og gode hjemmesider

Inspiration til diverse materialer og opgaver fra Odense Centralbibliotek netdatabaser og gode hjemmesider Inspiration til diverse materialer og opgaver fra Odense Centralbibliotek netdatabaser og gode hjemmesider Beskrivelserne er målrettet det enkelte værksted: Bybondegården, Håndværksgården, Kulturgården

Læs mere