Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere"

Transkript

1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Rammesætning 1

2 Pædagogisk ledelse Program for d. 3. og 4. marts Velkomst, præsentation af deltagere og konsulenter Pædagogisk ledelse forløbets ramme og indhold Ledelse og udvikling af det pædagogiske arbejde på skolen. Oplæg og drøftelser Frokost Rammesætning af den pædagogiske ledelsesopgave og refleksioner om eget ledelsesrum Pædagogisk ledelse i et systemisk perspektiv. Oplæg og refleksionsøvelser med kobling til egen ledelsespraksis Middag Refleksionsøvelse Tak for i dag 2

3 Program fortsat Tilbageblik Pædagogisk ledelse med afsæt i systemisk tænkning - fortsat Definition og kvalificering af AL-projekt. Oplæg og Interviewøvelse Planlægning af coaching og supervision Frokost På gensyn 3

4 Deltagere - Grupper på tværs Gruppe 1 Gruppe 3 Jens Lone Gitte Jeanette Jane Jacob Stig Carsten Jesper Anita Gruppe 2 Gruppe 4 Mette Johnny Dorte Helle Per Jesper Michael Helle Jan 4

5 Forløbets hovedtemaer Forberedelse Beskrivelse af AL-opgave Individuel coaching Møde i lederteam Forberedelse Udfordringer i den pædagogiske ledelsesopgave marts Systemisk ledelse Ledelse af det pædagogiske arbejde Konkretisering af ALopgaver Forberedelse Individuel coaching Møde i lederteam Læringsrefleksioner ift. ALopgaven maj Ledelse af lærerteams Procesledelse med fokus på forskellige refleksions- og læringsmetoder (coaching, sparring og feedback) Anvendelse af reflekterende team som læringsmetode Kvalificering af ALprojekt september Læringsrefleksioner på baggrund af arbejde med ALopgaven Fokus på den pædagogiske leders muligheder for at indgå i involverende forandringsprocesser med lærerne Fokus på ledelse af undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling Møde på tværs af modelskoler November 5

6 Succeskriterier Andelen af fastholdte elever er steget markant Lederen i praksis er et fyrtårn og rollemodel overfor lærerne i arbejdet med elevernes fastholdelse Lederen er tydelig, ressourceorienteret og anerkendende i sin kommunikation Lederen agerer i fastholdelsessammenhæng som tydeligt bindeled mellem skolens strategiske niveau og underviserne Lederen støtter op om underviserne ved at give sparring, feedback, coaching og supervision Lederen er synlig overfor eleverne Der er en fælles positiv, ressourceorienteret tilgang til det pædagogiske og didaktiske arbejde Der er synlige og tydelige strategier for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling 6

7 Pædagogisk ledelse som valgmodul på diplomlederuddannelsen Fokus på temaerne: Systemiske ledelsesforståelser i den pædagogiske praksis Anerkendende ledelse Nye roller og vilkår i den pædagogiske ledelsesopgave Organisering af det pædagogiske udviklingsarbejde Muligheder og udfordringer i ledelse af og i team At skabe læring og refleksion i teamarbejdet Pensum: Thorkil Molly Søholm, Systemisk Ledelse, teori og praksis (2012): 1, 3,4,6,8,9,11,13,14 og 15 Thorkil Molly-Søholm mfl., Teambaserede organisationer i praksis: Kap. 1 Kirsten Bro, artikel Gitte Haslebo, Etik i organisationer (2007): Kapitel 5 Thorkil Olsen: artikler om domæner og kontekster Carsten Hornstrup, Den refleksive praktiker: Om at stille spørgsmål (uddrag) Lars Qvortrup, Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden (2001): Kap 1 (uddrag) LP-modellen: Grundbog Vejledning og eksamen: 1 times individuel vejledning.. Eksamen med udgangspunkt i en synopsis på 2 sider, primært i punktform. Intern censur. Bedømmelse efter 7 trins-skalaen. Eksamen afholdes i act2learns lokaler i Aalborg. Pris 4000 kr. 7

8 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af det pædagogiske arbejde 8

9 Elevernes læringsudbytte (Hattie, J) studier med 83 millioner elever Skolestørrelse, skolebygninger og økonomi betyder kun lidt for elevers læringsudbytte Organisering som niveaudeling, læringsstile, aldersblanding, mindre klassestørrelser, individualiseret undervisning betyder kun lidt for læringen. Tests og vurdering har kun lille betydning

10 Læreren har den mest kraftfulde indflydelse på elevernes læring (Hattie 2009) Lærerens tilbagemeldinger til eleverne er positive og konstruktive. Stor effekt Lærerens tydelighed og struktur i undervisningen Stor effekt En god relation mellem elever og lærer præget af varme og empati Stor effekt Lærerens anvendelse af kognitive strategier som dialog, spørsmål, tydeliggørelse og opsummering Stor effekt

11 Opskriften på en god lærer. Faglig kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence Resultater fra rapport(2008) fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Rapporten kortlægger og vurderer samtlige nationale og internationale undersøgelser på området. Rapporten kan downloades her:

12 Centrale spørgsmål om elevers læring set fra et ledelsesperspektiv Hvad kendetegner en professionel læringskultur, ( hvor de fagprofessionelle og ledelsen gennem tæt samarbejde fremmer elevernes læring og trivsel mest muligt? ).. Hvilke TEGN ser vi herpå? Hvilke former for skoleledelse ved vi fra forskning har en effekt i forhold til elevernes læringsudbytte? Hvilke særlige opmærksomhedspunkter har vi i vore lokale skolekontekst i forhold til at lede vores fagprofessionelle i retning af en endnu højere grad af professionel læringskultur?

13 Fokus på læring Lærerne Ikke: Gik timen godt? Men: Hvad lærte eleverne? Skolen/teamet Ikke: Hvad skal vi lave? Men: Hvordan ser vi læring, og hvad gør vi? Ledelsen Ikke: Går det godt på skolen? Men: Kender vi skolens læringsmål, når vi dem i timerne, og har vi et fælles pædagogisk sprog? Eksempel fra Lars Qvortup

14 Teamets standarddagsorden og ønskværdige kommunikation Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne se som et resultat af undervisningen? Hvordan skal eleverne vise, at de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært ved det, og berige læringen for de dygtige elever? Hvordan kan vi bruge tegn på læring til at forbedre vores professionelle praksis? Lars Qvortrup

15 Budskabet fra Hattie: Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring Alt virker noget virker bedre! (metodefrihed metodeansvar) Jeg er optaget af, hvordan hele skolen med alle ledere og lærere synliggør den forskel, de samlet set gør i forhold til alle elevernes læring. Kend Jeres virkninger er mit hovedbudskab. (Hattie: 2013) Undervisningen skal være struktureret og målrettet de enkelte elever. Men det forudsætter, at lærerne hele tiden kan diskutere deres erfaringer med hinanden, og derfor er der brug for at få opbygget en stærk fagprofessionel samarbejdskultur på skolerne (Andreas Schleicher)

16 Elevcentreret skoleledelse The more leaders focus their work and learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 Skoleledelsens svar på John Hattie Et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan og hvorfor skoleledelse får effekt på elevernes læringsudbytte Placerer sig i et større forskningsfelt med fokus på læringscentreret skoleledelse

17 HVAD er skoleledelsen væsentlige opgaver

18 Individuel refleksion og gruppearbejde. 1. Brug 5-10 minutter individuelt på at beskrive hvilke ledelsesmæssige udfordringer du ser i forbindelse med at sikre og bidrage til, at modelskole forløbet for lærerne bliver en succes Skriv nogle stikord om det: 2. Tag en runde i gruppen hvor I hver især fortæller om de udfordringer I ser. 3. Bliv enige om 3 4 pointer/udfordringer fra jeres fortællinger og skriv dem på et flip over papir. 4. Vælg én fra gruppen, der fortæller om jeres samtale i plenum.

19 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Nye ledelsesroller og vilkår 19

20 Ledelsestrekanten 20

21 Efterspørgsel efter pædagogisk ledelse Både lærere og elever efterspørger det. De efterspørger tydelig pædagogisk ledelse. Synlig ledelse i klasselokalet, synlig ledelse i teamet. Vi siger, at lærerne skal være mere sammen med eleverne, men lederne skal også være mere sammen med lærerne. Det er gennem samtalerne, du kan lave de her forandringer og flytte dig selv og andre. Pædagogisk ledelse på Erhvervsskolerne, EVA

22 Definition på pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse er ledelse med et særligt fokus på kerneopgaven, dvs. på undervisningen og arbejdet med eleverne på skolen. Pædagogisk ledelse drejer sig om at sikre kvaliteten og udviklingen af undervisningen og understøtte lærerne i deres arbejde med eleverne. Pædagogisk ledelse handler om at skabe et fælles pædagogisk ståsted for lærere og teams. Der kan skelnes mellem strategisk pædagogisk ledelse og operationel pædagogisk ledelse. EVA

23 Strategisk og operationel pædagogisk ledelse Strategisk pædagogisk ledelse Udvikle strategier for fremtidig udvikling Sætte mål og rammer og pædagogisk retning og foretage de nødvendige justeringer på baggrund af opfølgning Operationel pædagogisk ledelse Understøtte mål og pædagogisk retning Ledelse af lærere, enkeltvis og i teams Understøtte pædagogisk refleksion Sikre lærernes kompetenceudvikling Sparre med lærerne Sikre konkrete rammer for undervisningen Opfølgning på mål, rammer og pædagogisk retning Kerneopgaven undervisning og arbejdet med eleverne på skolen Danmarks evalueringsinstitut

24 Redskaber i den pædagogiske ledelse 1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag som grundlag for den strategiske retning. Dialogramme for lederens samarbejde med lærerne. Giver et fælles pædagogisk sprog. Skal balancere behovet for forskellighed på tværs af skolen 2. Lokale undervisningsplaner, der knytter de didaktiske og pædagogiske grundlag sammen med de mål, der gælder for den pågældende uddannelse 3. Undervisningsobservation og pædagogisk sparring 4. Teamorganisering med fokus på et tæt samarbejde om undervisningens indhold, herunder arbejdet med pædagogiske metoder og elevernes læringsmuligheder og progression Fra EVA

25 Ledelseskompetencer hvad er vigtigt? En aftagende betydning af fag-fagligheden? Der er fordele og ulemper ved det. Fordelene er, at man har en viden indenfor sit fag og derved kan udfordre sine medarbejdere. Men der er også fordele ved ikke at vide noget og stille de dumme spørgsmål. Jeg har begge dele, og jeg kan ikke sige, at den ene fungerer bedre end den anden. Undervisningserfaring Generelle ledelseskompetencer Strategiske kompetencer forankre retning og skabe mening herom med teamene Personlige og sociale kompetencer arbejde med relationer, herunder evnen til at motivere og engagere Kommunikative kompetencer evnen til at formidle, skabe forståelse, anerkendelse, lytte, stille spørgsmål, skabe forstyrrelser og ændre perspektiver 25

26 Indsatsområder for det videre arbejde At pædagogisk ledelse prioriteret aktivt i forhold til de øvrige ledelsesområder At lederen klædes på, så hun tør kaste sig ind i rollen som pædagogisk sparringspartner og gå i dialog med lærerne At lederen har et rum for kompetenceudvikling og sparring med andre om ledelsesopgaven At understøtte og udvikle lærernes teamsamarbejde med et øget fokus på kerneopgaven (fremfor på planlægning og praktiske forhold) fremme samarbejder om undervisningen Et yderligere fokus på anvendelsen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag som ramme for dialogen med lærerne Fokus på at udnytte potentialet i de lokale uddannelsesplaner med henblik på at skabe fælles retning for lærernes arbejde med undervisningen At foretage undervisningsobservation og pædagogisk sparring (ex. kollegasupervision) 26

27 Lederens dynamiske univers Overenskomster og aftaler Økonomiske og fysiske rammer Medarbejdere Eksterne samarbejdspartnere Rammer Relationer Lederen Chef Kolleger Elever Love, regler og instruktioner Mandat: Ledelsesopgave og beføjelser Resultatmål Styringsprincipper Interne samarbejdspartnere Offentlighed Værdigrundlag Faglige standarder Væksthus for ledelse 27

28 Ledelsesrummet Den leder, der tror sig spærret inde opfører sig anderledes end den, der oplever en verden af muligheder. Ledelsesrummet er ikke kun som man har det, men som man ta r det." 28

29 Mit ledelsesrum parvise samtaler 1. Hvordan vil du karakterisere dit ledelsesrum? (jf. figuren) 2. På hvilke områder oplever du, at dine handlemuligheder er blevet større/mindre indenfor det sidste år? Hvad er konsekvensen af det? 3. Hvad har du selv gjort for at påvirke, fortolke eller udfordre de givne rammer for din ledelse? 4. Hvilke relationer er pt. vigtigst for dig at afklare, etablere, udbygge eller vedligeholde i forhold til at udvikle din pædagogiske ledelsesopgave? Hvad er i særlig grad vigtigt i forhold til din egen chef? 5. Hvordan kan din chef bedst støtte dig i dit arbejde som leder? Hvad skal han/hun gøre mere, mindre af for at du i større grad kan udfolde dig i dit ledelsesrum. Fasthold jeres refleksioner vi samler op i plenum. 29

30 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Pædagogisk ledelse i et systemisk perspektiv 30

31 To tilgange til virkeligheden Et positivistisk udgangspunkt Et systemisk udgangspunkt Verden anskues objekt. Univers. Universel gyldig viden kan afdækkes. Analyse mhp. at definere årsags- og virkningssammenhænge En anerkendelse af de mange perspektiver. Multivers Viden om sociale verdener skabes i den lokale kontekst. Fokus på cirkulære bevægelser, relationer og kommunikation Lederen er ekspert og kan udtrykke den rigtige løsning Organisationen er en maskine, der kan repareres Sproget afspejler virkeligheden Lederen er ikke-ekspert, men samskaber forståelser Organisationen er et socialt system, der løbende konstrueres og rekonstrueres Sproget skaber virkeligheden 31

32 Ledelse: En af udfordringerne En af den moderne ledelses mest grundlæggende problemer er, at den mekaniske tænke- (og tale-) måde er så indgroet i vores dagligdags opfattelser af organisation, at det ofte er meget vanskeligt at organisere på nogen anden måde. Ledere der tænker på organisationer som maskiner, leder og designer dem som maskiner, der udgøres af sammenskruede dele, som hver især spiller en klart defineret rolle i helhedens funktion. Et systemisk perspektiv ser organisationer som fællesskaber dannet af et levende relationelt engagement, mennesker i samtale, hvor de forsøger at give mening til det, der foregår i, omkring og mellem dem, når de responderer på organisationens formål, nemlig at løse opgaverne 32

33 Kommunikationsforståelse Kommunikation er en proces, hvor der foregår en gensidig udformning af betydning og mening en kontinuerlig koordinationsproces. Gergen og Hersted s. 7 33

34 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse 34

35 Anerkendende tanker læg jeres våben parkér jeres tanker begrav jeres fordomme smid vanerne væk tag plads ved bordet lån den andens øjne slå op i de gode historier lyt til de andre lyt til hinanden lyt til modsætningen lyt til det ens lyt til det forskellige nyd refleksionens gourmet og anerkend den fremmede smag Niels Jægerum 35

36 AI og organisatorisk udvikling Alle organisationer og alle medarbejdere rummer succeshistorier store og små - og netop i disse succeshistorier eksisterer potentialet for udvikling. Forandring og udvikling i en organisation skabes bedst ved at engagere organisationens medlemmer i aktivt og systematisk at lære af deres succeser. Dette gøres ved at rette fokus på medlemmernes mest vellykkede og succesfulde handlingsmønstre i arbejdet og dermed inddrage forståelsen af bedste praksis som en aktiv del af medarbejdernes kompetencer Forandring og problemløsning skal med andre ord tage udgangspunkt der, hvor organisationen eller teamet fungerer bedst. AI fokuserer på det, der virker i organisationen.

37 Interview om anerkendelse Interview hinanden to og to ud fra følgende spørgsmål. Der er ½ time til hver person. Tænk på en situation i dit liv, hvor du har følt dig anerkendt. Fortæl om den, hvis du har lyst! Ellers bare hav den i baghovedet. Hvad gjorde den anden, som medførte, at du følte dig anerkendt? Hvad betød det, for det, du gjorde? Hvilken betydning havde det for dig og din selvopfattelse? Hvad kunne du gøre i denne ramme af anerkendelse? Og dernæst omvendt Tænk på en situation, hvor du ikke følte dig anerkendt. Fortæl om den, hvis du har lyst! Ellers bare hav den i baghovedet. Hvad gjorde den anden, som medførte, at du ikke følte dig anerkendt? Hvad betød det, for det, du gjorde? Hvilken betydning, i den aktuelle situation og i de pågældende relationer, havde det på din selvopfattelse? Hvad lader sig ikke gøre for dig i det miljø? 37

38 Opsamling på anerkendelsesinterviewet Og efterfølgende Hvad har disse to historier lært dig om dig selv? I hvilke relationer ville du ønske, at du var mere anerkendt og hvilken betydning ville det få for jeres relation og din udfoldelse, at der blev praktiseret mere anerkendelse? Hvad gør anerkendelsesinterviewet dig opmærksom på i forhold til din rolle som pædagogisk leder er der relationer/situationer, hvor det er udfordrende for dig at praktisere anerkendelse? Er der relationer/situationer, hvor du i højere grad ønsker en anerkendende position? Hvordan kan du arbejde med det? 38

39 Anerkendelse i mit lederskab Hvordan skal vi forstørre det, vi genkender som anerkendelse, og hvordan kan vi løbende holde øje med, at der er liv i vores bestræbelse? Vi kommer aldrig i mål. Lad os nyde, at vi hele tiden gør os umage og bevæger os i den rigtige retning. Hvordan kan jeg integrere mere af det jeg genkender som anerkendelse i mit lederskab? 39

40 Tilbageblik Samtaler ved bordene: Hvad hæftede jeg mig i særlig grad ved i går, som har betydning, inspirerer, irriterer, glæder mig i forhold min rolle som pædagogisk leder? Er der noget, der i særlig grad gør indtryk i forhold til min ledelse af modelskolearbejdet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? 40

41 Kontekster Der er tidspunkter, hvor vi føler os fuldstændigt kontrollerede af de kontekster vi er i og der er andre tider, hvor vi føler, at vi i det mindste kan påvirke, hvis ikke ligefrem kontrollere, konteksten. Barnett Pearce 2004

42 Kommunikationssituationer - kontekstskifte Restauranten: Jeg tog min kone med på en restaurant. Af en eller anden årsag tog tjeneren imod min bestilling først. "Jeg vil gerne ha' en T-bonestek medium stegt". Han svarede: "Er du ikke bange for kogalskaben? "Nej, hun kan bestille selv". Og så var det at balladen startede... Bryllupsdagen: Min kone gav mig et hint om hvad hun ønskede sig på sin kommende bryllupsdag. Hun sagde: "Jeg vil gerne ha' noget skinnende som går fra 0 til 100 på 3 sekunder". Jeg købte en badevægt til hende. Og så var det at balladen startede... Spejlet: Min kone stod nøgen foran spejlet i soveværelset og så på sig selv. Hun var ikke tilfreds med det hun så og sagde til mig: "Jeg føler mig helt forfærdelig. Jeg ligner en der er gammel, fed og færdig. Jeg trænger virkelig til, at du gir' mig et kompliment". Jeg svarede: "Dit syn er nærmest perfekt". Og så var det at balladen startede... 42

43 Kontekst Enhver tekst kan kun forstås i sin kon-tekst, hvilket vil sige indenfor rammerne af den overordnede sammenhæng 43

44 Kontekstbegrebet - definitioner Nøglen til kommunikationens store kort er kontekst. Kontekst er den sammenhæng som et budskab, en hændelse eller adfærd forekommer i og som dermed kategoriserer budskabet, tillægger det betydning. Konteksten er afgørende for hvordan vi tillægger mening og betydning. Thorkild Olsen, Når vi kløjs i kommunikationen Kontekst er kommunikationens meta-kommunikation. Konteksten er et dynamisk begreb konteksten skabes af de parter, der deltager i en kommunikationssituation. Kontekstmarkører er budskaber, som vi vælger at lade markere den kontekst, som vi er i. Bateson

45 Refleksioner i grupper Tag en runde: Tænk på og beskriv på skift en situation i jeres arbejde, hvor konteksten er/var uklar. Undersøg situationerne ud fra de 4 kontekstmarkører. Hvad får I da øje på? Hvilken betydning har det? Hvordan kan I anvende jeres viden om kontekstbegrebet i en fremtidig ledelseskommunikation? 45

46 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Domæneteori typer af kontekster 46

47 Domæner i samtalen Produktionens domæne

48 De tre domæner Når vi kommunikerer sker det ud fra forskellige logikker. Logikkerne er retningsgivende for, hvordan vi forholder os til og taler om tingene. Logikkerne benævnes domæner: Æstetikkens domæne Produktionens domæne Refleksionens domæne Domænerne skal forstås som grundtyper af kontekster i kommunikation og samspil. Alle tre domæner er aktive når vi kommunikerer, men et dominerer og sætter den afgørende forståelsesramme. 48

49 Æstetikkens domæne Individet taler, vurderer og problemløser ud fra holdninger, overbevisninger, værdier, præferencer m.v. Her arbejdes ud fra en subjektiv vinkel. Den enkeltes perspektiv er følelses- og værdiladet Det personlige domæne er altid den overordnede kontekst en slags ramme, som de øvrige to domæner skal forstås ud fra. Karakteristika: Etik, følelser, holdninger, smag og personlige værdier. Det kræver tålmodighed at udforske det personlige domæne!

50 Produktionens domæne Rationalitetens og beslutningens logik en logisk rationel vinkel (lineær tænkning) Kommunikationen er handlings-, drifts- og vaneorienteret. Her eksisterer standarder og regler for korrekt adfærd - sætter rammen for hvad der skal ske i en given handling (formel lovgivning, regler, procedurer, strukturer) Én vedtaget og gyldig sandhed derfor rigtige og forkerte handlinger Problemer søges løst ud fra de gældende regler og logikker Repræsenterer den objektive virkelighed (den vedtagne/forhandlede sandhed)

51 Refleksionens domæne Beslutningsfri zone vi udforsker i et respektfuldt og anerkendende rum! I dette domæne indtager man en nysgerrig position Neutralitet = nysgerrig udforskning Ophæver bindinger til hvad der er rigtigt og forkert. Refleksion over egne/andres perspektiver (refleksivt rum) Der spørges, lyttes og undres kompleksiteten (mønstre og sammenhænge) undersøges Ligestillede opfattelser (anerkendelse af multiverset) Pointen: Refleksionen kan behandle de paradokser og forskelligheder, der ofte kan være mellem aktørernes æstetiske perspektiver og opfattelser. Alle forholder sig til egne og andres perspektiver via anerkendende udforskning

52 Domæne-øvelse Gå sammen to og to 1. Tænk på en situation et problem der optager dig i din pædagogiske ledelse 2. Fortæl om situationen til din makker (Hvad handler det om? Hvem er involveret? Hvad startede det? Hvornår skete det?) 3. Makkeren hjælper dig til at se på situationen ud fra de tre domæner ved at stille spørgsmål (jf. spørgeguiden). Efter 20 minutter byttes roller Til slut drøfter I: Hvilke muligheder giver ideerne om de tre domæner jer som pædagogiske ledere? Hvordan kan ideerne berige jeres ledelsesmæssige overvejelser? Hvad vil effekten heraf være i forhold til jeres medarbejdere og jer selv?

53 Interview-guide Undersøgelse på Æstetikkens domæne: Hvilke af dine personlige og faglige værdier er udfordret? Hvilke ideer og tanker gør du dig om de værdier, der er udfordret i situationen? Hvad fortæller det om dig og dine personlige præmisser og ideer, at du netop gør dig disse tanker? Hvad ville du ønske var muligt for dig? Er der særlige relationer/personer, der udfordrer dig i relation til situationen? Hvilke moralske og etiske dilemmaer efterlader situationen dig i? Undersøgelse på Refleksionens domæne: Hvis dine kolleger hørte dig fortælle om problemet/situationen, hvad ville de så lægge mærke til? Hvad er dit største håb? Hvad kan hjælpe dig til ikke fremadrettet at komme i lignende situationer? Hvis dine kolleger/din leder skulle give dig et godt råd, hvad ville det da være? Hvordan ville du forholde dig til det? Undersøgelse på Produktionens domæne: Hvad siger dit fag at du bør gøre i situationen? Hvilke retningslinjer, teorier eller anvisninger, kan du finde her? Hvilke organisatoriske visioner, mål, rammer, regler er der for, hvorledes sådan en situation bør håndteres? Hvad vil du gerne gøre for at forbedre/ændre situationen? Hvad kræver det af dig? Hvad bliver dit første skridt? Hvordan kan der følges op på det?

54 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kobling til egen praksis Action Learning opgaver 54

55 Formål med Action Learning Aktionslæringens formål er at udvikle praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over forskellige situationer fra praksis Der er ingen læring uden handling, ligesom der ikke er nogen handling uden læring. (Revans 1998) Action Learning lægger både vægt på den enkeltes læring og personlige/faglige udvikling og på læring i fællesskabet 55

56 Aktion Learning model Nye handlinger Formuler en problemstilling Et projekt, der er en virkelig udfordring og har betydning for din pædagogiske ledelsesopgave Refleksion over handling i dit lederteam Iværksættelse af handling i egen praksis Handling og eksperimentering i egen praksis 56

57 Dogmeregler Jagt på læring Der sker størst læring ved løsning af faktiske arbejdsopgaver Du arbejder med opgaver, der udfordrer dig Opgaven skal ikke nødvendigvis være velformuleret og klart. Det kan være ufærdigt og søgende Du har reelt ansvar for opgaven Nogen skal vide, at du arbejder med en AL-opgave Lederteamet har til opgave at støtte og udfordre i løsningen af opgaven og har et fælles ansvar for læring Handling er i fokus 57

58 Individuel overvejelse (10 minutter) Hvilke problemer/udfordringer i min pædagogiske ledelse er jeg optaget af? Hvordan kan ideerne om systemisk og anerkendende pædagogisk ledelse inspirere mig i forhold til min pædagogiske ledelsesopgave? Hvad er eventuelle sammenhænge til indsatsteorien og de andre pædagogiske indsatsområder? Hvad kan være væsentlige elementer i min ALopgave? 58

59 På vej mod mit AL-projekt Interviews i Lederteam Fokusperson Interviewer Præsenterer foreløbige overvejelser om ALproblemstilling Interviewer fokuspersonen om hendes problemstilling/al-opgave og hjælper gennem interviewet til yderligere afklaring Observatør Observatøren lytter til samtalens indhold og efter samtalen genfortæller hun/han, hvad hun/han i særligt grad hæftede sig ved i interviewet 59

60 Hjælpespørgsmål til intervieweren Beskriv dit AL-projekt/problemstilling så godt du kan for nuværende (jf. dine indledende overvejelser) Hvad er opgavens problemstilling/omdrejningspunkt? Hvad er du afklaret om? Hvad er du usikker på? Hvad er sammenhængen til de pædagogiske indsatsområder i modelskolearbejdet? Hvem er involveret? Hvad er dine overvejelser over, at det netop er denne opgave, du sætter i spil? Hvad vil din leder/dine medarbejdere sige, hvis de kendte til opgaven og dine overvejelser? Hvordan tænker du, at opgaven skal bringes i spil i din praksis? Hvilke handlinger skal iværksættes i din praksis? Hvad er eventuelle sammenhænge mellem disse handlinger og de temaer vi har arbejdet med disse dage? Hvordan er disse handlinger nye og eksperimenterende for dig? I hvilken kontekst skal handlingerne iværksættes? Hvad er i særlig grad udfordrende for dig i forhold til det, du står overfor? Hvilke overvejelser gør du dig om, hvad/hvem der kan støtte dig i din læring og dine eksperimenter? 60

61 Mødetidspunkter mellem 1. og 2. undervisningsgang CPH West: d. 6/5 formiddag (Ane) Niels Brock: d. 6/5 eftermiddag (Ane) Selandia: d /4 og d. 8. maj (Jens) SOSU Nord: 5. og 8. maj (Ane) 61

Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere

Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Rammesætning 1 Pædagogisk ledelse Program for d. 16. og 17. september 10.00 Velkomst, præsentation af deltagere og konsulenter Pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Uddannelsesteammøde

Uddannelsesteammøde Uddannelsesteammøde 13.09.17 Dagsorden første halvdel af mødet Dagsorden: 12.45-14.00 1. Blended learning på valgmoduler 2. Evaluering på modulmøder med dagsordensskabelon og tale om andre måder at evaluere

Læs mere

Hotel Scandic, Kolding d. 20 april

Hotel Scandic, Kolding d. 20 april Hotel Scandic, Kolding d. 20 april - 2017 Pædagogiske ledelse. handler om at skabe samspil i og med personalegruppen. V/Psykolog Jens Andersen UCN JNA@UCN.DK 1 Ledelsesrummet Den leder, der tror sig spærret

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Velkommen til forløbet

Velkommen til forløbet Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Projekt synlig læring i Odder Kommune Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Formål/mål Formålet er at styrke din gennemslagskraft i TRrollen Målene er: at styrke

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016 Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Systemisk lederuddannelse

Systemisk lederuddannelse Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

personlige projektlederstil

personlige projektlederstil DANSK PROJEKTLEDERFORENING Stil skarpt på din personlige projektlederstil og styrk din indflydelse! TopDanmark 14. November 2017 24-11-2017 BUNKER HOLDING 1 Hvem er jeg? Jane Søgård Hansen, Seniorkonsulent,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende. Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende. Det pædagogiske ledelsesansvar At træde ind på

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MUS. Vejledning til lederen om

MUS. Vejledning til lederen om Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere