Kattusseqatigiit Partiiat

Transkript

1 Kattusseqatigiit Partiiat 22. september 2008 EM 2008/01-01 Anthon Frederiksen Åbningsdebat. Indledningsvis vil vi takke Landsstyreformanden, idet han omtalte de ældre, kærlighed og omsorg til hinanden m.m. før han begyndte sin egentlige åbningstale. Det er i øvrigt disse punkter der er de mest væsentlige, i forhold til talens indhold. Man kan vel benytte et nyere udtryk for åbningstalen, nemlig at hverken hoved og hale var at finde i indholdet, generelt. End ikke et ord om prioritering og koordinering af sager, der er og kan være af stor betydning for samfundet, blev omtalt. Vi fik blot et indblik i delvise modstridende planer. Nogle af disse omfatter Danmarks Kyoto-aftale, idet der heri påvises at Landsstyret har skiftet mening mht. at samarbejde med på nedbringelse af CO2-udslippet med 8% i forhold til året 1990, især med henblik på de mangelfulde oplysninger vi hidtil har modtaget vedrørende planer omkring Alcoa. Vi bør ikke blot efterligne andre landes struktur, idet forholdene i Grønland aldeles ikke kan sammenlignes med andre landes samt forholdene i Island. Vi kan dog lære af begivenhederne i andre lande, hvilket er noget andet. Det er ligeledes første gang, med henblik på olieudvindingen, at vi får klart besked om at Grønland vil blive forpligtiget til at finansiere med op til 2-3 mia. kr. for hver aktieselskab, såfremt olieudvindingen bliver en realitet. Vi har også glædeligt bemærket at Landsstyret tilsyneladende endelig er ved at få indblik i reelle forhold, hvorfor de nu agter at holde en ekstraordinær forsamling med A/S INI, trods kendsgerningen er at Landsstyret helst holder sig fra hjemmestyre ejede aktievirksomheder.

2 Det er jo ikke blot boligselskabet der forårsager ulykkeligheden. Vi mener der hermed blot er endelig påvist og bevist, at omdannelsen af hjemmestyre ejede virksomheder til aktieselskaber i det hele taget ikke medfører succes hos forbrugerne. Vi kan også skue dette udfra aktuelle forhold, hvor forbrugernes vilkår ikke er optimale, som følge af overdragelse af KNI s andel på 51% til udlandet. Bedre muligheder udbydes m.m. i steder hvor PISIFFIK findes end steder med PILERSUISOQ Hvorfor skal det være sådan? Kan disse karakteriseres som politiske undere? Vi fra Kattusseqatigiit Parti mener absolut ikke at disse forhold er politiske undere. Der sker jo ikke forbedringer i forbrugernes daglige vilkår. Priserne på alt er stigende, flere og flere familier udsættes fra deres bolig, fiskere får stadig dårligere kår i handelen side om side med hjemmestyre ejede aktieselskaber. Efter omdannelsen af Royal Greenland til et aktieselskab har fiskerne ledt uacceptabelt under selskabets massive gæld til udlandet, hvilket Landsstyreformanden endda indrømmede i radiotransmissionen under oplysningskampagnen om selvstyre i Uummannaq, at fiskerne betaler for Royal Greenlands massive gæld??? Kattusseqatigiit Parti finder sådanne forhold yderst besværligt at acceptere. I åbningstalen skues der ligeledes et modstykke til Landsstyrets planer om at etablere en mega virksomhed udfra Alcoa i Grønland, nemlig at der vil være enorme udgifter. Ikke blot et problematik i rekrutteringen af arbejdskraft, men kan således også have den følge at Grønlands økonomi går i stå. Som sagt er det en kendsgerning i dag, at inflationen for alvor er trådt ind. Dog er der i åbningstalen ikke den mindste hentydning til hvorledes man ønsker at tackle inflationen? Det er derfor især i debatter, der omhandler grønlands økonomi, at Kattusseqatigiit Parti stadigt udtrykker behovet for en kontinuerligt politisk prioritering af sager. Det er søde musik i øret, idet Landsstyreformanden ytrede disse ord i sin tale:

3 Landskassen har ikke optaget lån og har ikke andet gæld, der skal afbetales.. Ja, direkte er der ikke gæld, men det vil dog være yderst besynderligt, hvis Landsstyret skulle have overset eller glemt hjemmestyre ejede virksomheders enorme gæld til udlandet? Det er jo i de fleste tilfælde ejerne der står til regnskab for følgerne af bankerot i enhver virksomhed ifølge realiteterne samt sædvane. Hvis dette ikke er tilfældet, har Landsstyret så helt ekstraordinære aftaler? Vi vil understrege, at Kattusseqatigiit Parti til enhver tid vil sætte uddannelse i forreste række ved prioritering af sager. Hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Parti stadig vil komme med input samt støtte til sager omkring uddannelse fuldtud. Der er ingen tvivl om, at steder med færrest indbyggere har lettere ved at indordne sig overgangen til kommunesammenlægningen 1. januar 2009, dog kan det ikke siges at være et under, hvis tidsfristen i overdragelsen af opgaver samt sager med relation til lovgivningen fra Hjemmestyret til kommunerne skulle overskrides. Der hersker tvivl iblandt det kommende personale i storkommunerne samt det nuværende personale, idet de ikke holdes ajourført eller får oplyst hvorledes de vil blive stillet indenfor deres beskæftigelse. Det er herligt man vil bygge 125 boliger i Maniitsoq i året 2009 samt 300 nye boliger i Nuuk. Det er forståeligt med henblik på boligmangelen i Nuuk, men er boligmangelen i Maniitsoq så omfattende, når man sammenligner det med andre byer? Eller har man allerede vedtaget at Alcoa bliver en realitet med sikkerhed? En masse spørgsmål omkring Alcoa, der efter landstingets grundlæggende beslutning kræver undersøgelse er stadig ikke blevet undersøgt eller fremlagt. Hvor er man nået hen med vurderingen af ophævelsen af ensprissystemet? Vi mener snakken om omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab er forhastet førend vurderingen er færdigbehandlet.

4 Idet prioriteten i første omgang bør være fastlæggelse af priser for forbrugerne. Kattusseqatigiit parti støtter etablering af vandkraftværker fuldt ud, dog sætter vi spørgsmålstegn ved privatiseringen heri, idet vi mener det grønlandske samfund, dvs. forbrugerne i længere sigt bør have fuld udbytte af dette, hvorfor vi ikke støtter ideen om etablering af et aktieselskab. Også fordi vi mener samfundet samt befolkningen blot vil lede økonomisk tab under omdannelsen af Nukissiorfiit til aktieselskab, når udenforstående har fået mulighed for at medfinansiere. At fiskeriloven, der utroligt nok har været undervejs efterhånden i flere år og hvilken heller ikke kan færdigbehandles i dette efterårssamling, er endnu et tegn på hvad Landsstyrekoalitionen ikke magter. Dette skaber ikke blot fortvivlelse, men også ambivalens hos forbrugerne, i dette tilfælde fiskerne, hvis planlægning må bero på fiskeriloven. Kattusseqatigiit Parti opfordrer til at tage fremstilling af fiskemel mere seriøst med henblik på forsyning af dyrefoder til kvæg og husdyr. I denne forbindelse vil vi ligeledes opfordre forlængelse af skorstene, der bruges ved fremstilling af fiskemel, efter behov, idet røgen ved den form for produktion er til stor gene for nærtliggende beboelsesområder. Kattusseqatigiit Parti vil samarbejde med på alle områder ved skabelsen af stærke familier, dog er vi klar over at disse ikke blot skabes ved ytring. Der foretages minsandten en masse rådslagning, det er dog den politiske del der skaber forhindringer, idet niveauet af finansiering af sager, tilstrækkelig oplæring af stab, endnu ikke er optimal specielt med henblik på hvorledes man kunne drage nytte af handicappede samt ufaglært arbejdskraft. Der bør være bedre planlægning af kurser i personlige udvikling samt gode vejledning til Piareersarfiit. Det er jo ikke godt hvis uddannelsessøgende ikke godtages blot fordi vedkommende ikke har boet i uddannelsesstedet i fem år.

5 Det er ikke godt hvis aftenundervisningen blot bestod af udvalgte. Disse bør organiseres bedre ved at være endnu mere årvågen overfor de lovmæssige rammer. Kattusseqatigiit Parti støtter en øget selvstændighed fuldt ud, hvorfor vi vil stemme med på selvstyreloven for at sikre og opnå en bedre servicering af landet samt befolkningen end hidtil. Vi er nødt til at blive anerkendt som et folk, der må sættes fundament i lovgivningen for vores ejerskab af landet og ligeledes bør vi have større kompetence til lovgivningen i henhold til reelle forhold i landet. Det er ønskeligt folk ved at Grønland ikke bliver adskilt fra Danmark d. 21- juni det er ønskeligt folk ved at alle ansvarsområder ikke overdrages fra dag til dag d. 21. juni, det er ønskeligt folk ved at selvstyre ikke vil indføres til enhver pris. 21. juni er det næste skridt til en forøget selvstændighed en stor chance grønlænderne bør drage fuld nytte af. Kattusseqatigiit Parti er derfor parat til at tage del i et nyt skridt samt modernisering af gamle forhold. Vi opfordrer derfor hermed til at sætte et frivilligt ja-kryds for at deltage i et nyt skridt d. 25. november. Det eneste spørgsmål efter det vil være hvorledes det kommende Landsstyrekoalition kommer til at drive prioriteringen samt koordineringen af sagerne.