Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 213 Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte Jørgen Dejgård Jensen, Lizzie Melby Jespersen, Niels Tvedegaard & Niels Halberg København 2012

2 ISBN (on-line, Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor) 2 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Den økologiske jordbrugssektor i Danmark Status og udvikling i dansk økologisk jordbrug Den danske økologiske sektor sammenlignet med andre europæiske lande Økonomiske rammevilkår for dansk økologisk jordbrug Produktivitetsudvikling Generelle rammevilkår af betydning for økologisk jordbrug Lønsomheden i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt Økonomiske rammevilkår for produktion af økologiske specialafgrøder, frugt og grønt i Danmark Økonomiske problemstillinger i overgangsfasen i forbindelse med omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Økologistøtte i den danske økologiske jordbrugssektor, sammenlignet med andre europæiske lande Støttemuligheder for økologi Beregningsgrundlag for støttesatser i udvalgte lande Beregning af miljøbetinget tilskud i Danmark Beregning af omlægningstilskud i Danmark Beregning af omlægningstilskud og miljøbetinget tilskud i Sachsen Beregning af miljøbetinget tilskud til økologisk drift i Bayern Diskussion Mulige konkurrenceforvridende regler/ regeltolkninger i relation til EU's økologiforordninger Regler om hel/delvis omlægning af bedriften og den animalske produktion Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 3

4 5.2. Regler om økologisk planteproduktion Regler om økologisk fjerkræproduktion Regler om økologisk svineproduktion Diskussion Lønsomheden i dansk økologisk jordbrug sammenlignet med udlandet Regnskabsresultater på økologiske og konventionelle bedrifter Tilskud Økonomisk vurdering af differentieret støtte til økologisk jordbrug Teoretiske effekter af alternative modeller for differentieret omlægningsstøtte Udgangspunkt for kvantitative beregninger af alternative støttemodeller Afgrødebetinget differentiering af arealbaseret omlægningstilskud Arealbaseret omlægningstilskud suppleret med tilskud pr DE svin eller fjerkræ Investeringstilskudsordning Differentierede støtteordningers potentiale til at øge incitamenter til omlægning af konventionelle bedrifter til økologisk drift og til fastholdelse af nuværende økologer i økologisk drift Afsætningsmuligheder for en øget økologisk produktion Administrative byrder Afsluttende bemærkninger Diskussion og anbefalinger Konklusioner Samlede anbefalinger til nye rammevilkår Behov for yderligere viden Referencer Annex 1: Annex Annex FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

5 Forord I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Nærværende rapport er udarbejdet for Fødevareministeriet, og rapporten har til formål at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig medarbejder Lizzie Melby Jespersen og centerleder Niels Halberg, ICROFS, (afsnit 2.2, kapitel 4, 5 og 8), konsulent Niels Tvedegaard, FOI (kapitel 6 og 8, samt afsnit 7.8), samt lektor Jørgen Dejgård Jensen, FOI (kapitel 1, afsnit 2.1, kapitel 3, 7 og 8), og sidstnævnte har desuden redigeret rapporten. Arbejdet med rapporten er blevet fulgt af en Inspirations- og Sparringsgruppe med deltagere fra Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, NaturErhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets departement. Anbefalinger og synspunkter i rapporten står dog alene for forfatternes regning. Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut København, juni 2012 Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 5

6 Sammenfatning I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Formålet med rapporten er at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring opfyldelsen af disse målsætninger, dels gennem en belysning af de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og dels gennem analyser og beregninger vedrørende mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. Økologisk jordbrugs rammevilkår Ifølge internationalt sammenlignelige data har den årlige vækst i dansk landbrugs totalfaktorproduktivitet som helhed ligget under EU-gennemsnittet. Udviklingen i den samlede totalfaktorproduktivitet dækker dog over en stærkere stigning i arbejdskraftproduktiviteten. For den økologiske jordbrugssektor som helhed, har udviklingen i totalfaktorproduktiviteten været en smule stærkere end udviklingen for det konventionelle landbrug i perioden , men sektorproduktivitetsudviklingen har fluktueret noget mere i den økologiske sektor end i den konventionelle, bl.a. på grund af forskydninger i den økologiske produktionsstruktur gennem perioden. Analyser af landbrugsbedrifters økonomiske efficiens (DEA analyser) peger på, at dansk landbrug som helhed er belastet af relativt høje løn- og kapitalomkostninger, sammenlignet med andre EU-lande. På trods heraf klarer Danmark sig middelgodt indenfor plante- og mælkeproduktion, mens den økonomiske performance hos danske svineproducenter ligger under EU-gennemsnittet. Disse indikationer understøttes af komparative regnskabsanalyser, hvor regnskabsresultater for danske landmænd sammenlignes med tilsvarende resultater fra de væsentligste konkurrentlande indenfor kvæg-, svine- og plantebrug. I bedriftsorienterede caseanalyser er det fundet, at rammevilkårene i de økonomisk bedst præsterende nordeuropæiske konkurrent-lande er mere fordelagtige i den forstand, at indførelse af de samme vilkår i Danmark ville kunne forbedre indtjeningen på de betragtede case-bedrifter, men også at der er elementer i disse konkurrentlandes rammevilkår, som er mindre gunstige end de danske (Lund et al., 2011). 6 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

7 Arbejds- og kapitalomkostninger spiller en væsentlig rolle for såvel økologiske som konventionelle bedrifters indtjening. Derfor må dansk økologisk jordbrugs økonomiske efficiens og dermed internationale konkurrenceevne - også vurderes at være tynget af de relativt høje danske arbejds- og kapitalomkostninger, og danske økologiske produkter vil i mange tilfælde ikke prismæssigt være internationalt konkurrencedygtige. Økologisk drift har gennemsnitligt betragtet været mere lønsom end konventionel drift i hovedparten af årene For økologiske mælkeproducenter gælder generelt, at lønsomheden har været større end på konventionelle bedrifter, mens lønsomheden for de økologiske planteavlsbedrifter og for øvrige økologiske bedrifter har været lavere end for de konventionelle bedrifter i tre ud af de fire år. Afsætningsforholdene for økologisk frugt og grønt er præget af et relativt stærkt fokus på prisen, og her har danske producenter generelt svært ved at følge med. Sammenlignet med konventionelle bedrifter står økologiske producenter af frugt, bær og grønsager med en række dyrkningsmæssige udfordringer, dels på grund af særlige krav til gødskningen, og dels på grund af begrænsninger i brugen af bekæmpelsesmidler i forhold til skadevoldere som insekter, svampesygdomme og ukrudt. Landbrugsprodukter kan først sælges til økologiske merpriser efter en vis omlægningsperiode.. Omlægning til økologi kan derfor være forbundet med forskellige indkøringsproblemer som fx indfasning af nye produktionssystemer, investeringsbehov eller administrative problemer. De økonomiske rammevilkår omkring selve omlægningsprocessen fra konventionel til økologisk drift er forholdsvis specifikke for de enkelte produktionsgrene, og ofte knyttet til behov for særlige investeringer. Støttesatserne til omlægning og opretholdelse af økologisk drift er blevet sammenlignet for Danmark og 9 af vore vigtigste Europæiske samhandelslande/konkurrenter, Østrig, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Polen, Sverige, Storbritannien og Schweiz. Det er vanskeligt at opstille sammenlignelige støttesatser på tværs af lande, da tilskuddene uddeles på mange forskellige måder og er behæftede med forskellige krav. Støttesatserne og kravene varierer også mellem regionerne indenfor landene i Tyskland, Italien og Storbritannien. I modsætning til Danmark giver flere lande ikke en væsentligt højere støtte i omlægningsfasen (de første 2 år), men de fleste lande/regioner har differentierede støttesatser af- Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 7

8 hængigt af afgrødetyper, med højere satser til især grøntsager, frugttræer og vin, mens Danmark har én sats uafhængigt af afgrødetypen. Med ikrafttræden af de nye EU økologiforordninger fra starten af 2009 blev det forbudt for medlemsstaterne at have strengere statslige økologiregler for husdyrproduktion end EU-økologiforordningen, men der er stadig områder, hvor det er op til medlemsstaterne at fastsætte mere præcise regler for implementeringen af forordningen i praksis, med deraf følgende risiko for konkurrenceforvridning. I det samlede billede har dette dog vist sig ikke at have større betydning i praksis. Derudover kan der være forskellig praksis i forbindelse med regler om fx gødnings- og plantebeskyttelsesmidler, foderemner, udsæd, omlægningsperioden og fortolkning af inde- og udekrav i husdyrproduktionen. Manglende adgang til økologisk godkendte plantebeskyttelsesmidler har været identificeret som et væsentligt område, hvor rammevilkårene for dansk økologisk frugtavl er vanskeligere end i de fleste andre europæiske lande. Denne forskel skyldes, at der i den generelle pesticidlovgivning er krav om national godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, og flere af de aktivstoffer, som er tilladt i henhold til EU s økologiforordning, EC 889/2008 er ikke godkendt i Danmark. Derfor har Miljøstyrelsen taget initiativer til at fremme godkendelsen af alternative plantebeskyttelsesmidler til brug for økologisk frugtavl. Analyser af indtjening og udbetalte tilskud ved henholdsvis konventionel og økologisk drift i forskellige lande viser, at økonomien har været dårligere pr ha ved økologisk planteavl i Italien, Danmark, Sverige og Polen, sammenlignet med konventionel planteavl, mens der ser ud til at være betydeligt økonomisk incitament til økologisk planteavl i Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig. For kvægdrift er økonomien ved økologisk drift markant bedre i Danmark og England sammenlignet med konventionel drift, mens det økonomiske incitament til økologisk kvæg/mælkeproduktion er begrænset eller ikke eksisterende i Polen, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Umiddelbart indikerer tallene således, at økologisk mælkeproduktion i Danmark er konkurrencedygtig. Danmark ligger nogenlunde i midten af de betragtede lande, for så vidt angår det absolutte niveau af tilskudsudbetalinger pr. hektar til økologiske brug, og ligeledes nogenlunde i midten, når det gælder forskellen mellem tilskudsudbetalinger til hhv. økologiske og konventionelle bedrifter. 8 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

9 Differentieret støtte til økologisk jordbrug Rapporten undersøger mulige konsekvenser af tre alternative modeller for differentiering af økologistøtten: differentiering efter afgrøde (med højere støttesatser for specialafgrøder, grønsager og frugt), supplering af den nuværende flat-rate arealbaserede støtte med tillægsstøtte pr. dyreenhed svin og fjerkræ, samt målrettede investeringstilskud. De præcise konsekvenser af sådanne ændringer vil dog i høj grad afhænger af ordningernes konkrete udformning. En tilskudsmodel med differentieret arealstøtte, hvor der gives forhøjede tilskud til specialafgrøder, grønt og frugt vil for en gennemsnitlig økologisk plantebedrift betyde en årlig merindtægt på ca kr., og for øvrige landbrugs-driftsformer en årlig merindtægt i størrelsesordenen kr. pr. bedrift. Mindre bedrifter har i gennemsnit en relativt større gevinst (målt som procentvis forbedring af indtjeningen) ved en afgrødedifferentieret tilskudsordning. Udover at påvirke jordbrugsproducenters økonomiske incitament til at vælge mellem hhv. økologisk og konventionel produktionsform, kan en afgrødedifferentiering også påvirke de økologiske producenters incitamenter i forhold til afgrødevalg. En forhøjelse af det årlige driftstilskud pr ha specialafgrøder, grønsager og frugt vurderes samlet at øge det samlede årlige tilskudsprovenu med ca. 7,5 mio. kr., med den nuværende afgrødesammensætning på de økologiske bedrifter. Udover afgrøde-differentieret omlægningstilskud er der også set på de mulige effekter for økologiske producenter af at opdele Ekstensivt Landbrug (EL)- kompensationen i to ordninger: En EL-tilskudsordning som den nuværende, samt en ordning med tilskud til yderligere nedsættelse af kvælstoftildeling, med alternative principper for udmåling af tilskuddet: på baggrund af en maksimal tildeling af N i gennemsnit pr ha, på baggrund af en procentvis udnyttelse af bedriftens kvælstofkvote, eller som et tilskud pr kg N der tilføres mindre end bedriftens kvælstofnorm. Økologisk frugtavl er som nævnt behæftet med en noget større produktionsrisiko end konventionel frugtavl, med en forholdsvis høj økonomisk sårbarhed i forhold til fx sygdoms- eller insektangreb. En tilskudsform, som bygger på forsikringsprincipper, kan reducere eller eliminere denne ekstraordinære økonomiske produktionsrisiko ved økologisk drift. En tilskudsmodel med tillægspræmier til visse husdyrproduktioner udover de nuværende flat-rate arealtilskud vil navnlig påvirke lønsomheden på bedrifter med Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 9

10 forholdsvis stor vægt på disse husdyrproduktioner (svinebrug og andre husdyrbrug herunder fjerkræbrug), med gennemsnitligt ca kr. pr. bedrift. Det er især økologiske bedrifter indenfor driftsformerne "svinebrug", "andet husdyr" og til dels "blandede brug", som vil få fordel af disse tillægspræmier, og effekten (målt i procent) vil i højere grad forekomme på mindre bedrifter end på større bedrifter. Ligesom det kan være tilfældet med afgrøde-differentierede arealtilskud, så kan sådanne husdyr-koblede tilskud også give et incitament til at øge intensiteten i disse husdyrproduktioner. Et årligt supplerende driftstilskud til alle økologiske svin og fjerkræ på 870 kr/de vil have en samlet budgetvirkning på ca. 8 mio. kr. årligt med det nuværende omfang og sammensætning af økologisk jordbrug. Effekterne af en investeringsstøtteordning med tilskud på 40 pct. af investeringsomkostningen til specifikke investeringer ved omlægning til økologisk produktion eller udvidelse heraf, afhænger bedrifternes investeringsbehov, som må antages at være knyttet til bedrifternes størrelse og produktionssammensætning. Det vurderes især at være større bedrifter med produktion af rodfrugter (kartofler og sukkerroer) og malkekvæg, som er kapitalintensive nok til at kunne drage fordel af en sådan ordning. Dette vil dog afhænge af ordningens konkrete udformning og kriterierne for opnåelse af tilskud, fx hvilke typer investeringer, der kan opnås tilskud til. For de bedrifter, som kan udnytte ordningen er der et potentiale til at forbedre økonomien, svarende til i størrelsesordenen 0,05-0,10 procentpoint i forrentning af egenkapitalen eller 2-4 kr. i lønningsevnen pr præsteret arbejdstime. Såfremt der forudsættes en årlig budgetramme til en sådan investeringstilskudsordning i størrelsesordenen 8 mio. kr. (svarende til den skønnede budgetramme ved de to ovenstående støttemodeller), vil der være ressourcer til at støtte op mod investeringsprojekter pr. år. En lavere bundgrænse for størrelsen af støtteberettigede investeringsprojekter vil indebære, at flere bedrifter kan komme i betragtning til at ansøge om tilskuddet, men til gengæld vil den forventede effekt på bedrifternes indtjening blive lidt lavere. Målrettede ekstra omlægningstilskud i størrelsesordenen 8 mio. kr. pr. år vil i alle tre tilskudsmodeller sandsynligvis kunne bidrage til en forøgelse af det økologisk dyrkede areal i Danmark. Mekanismerne vil dog være forskellige i de tre modeller, og det vil være forskellige bedriftstyper, der kan få glæde af dem. Et differentieret arealtilskud vil fortrinsvis stimulere omlægning af plantebrug, mens et DEtillæg til svin og fjerkræ fortrinsvis vil kunne føre til omlægning af især svinebrug og Andre husdyrbrug. Et investeringstilskud, som ikke er særligt målrettet mod bestemte produktionsgrene, forventes især at stimulere omlægning af kvægbrug, 10 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

11 men såfremt investeringstilskuddet i stedet målrettes til bestemte produktionsgrene, fx svineproduktion eller frugtavl, vil billedet se anderledes ud, sandsynligvis med en mindre samlet effekt på det økologiske areal, fordi investeringstilskuddet ifølge beregningen giver den største arealeffekt pr. krones tilskud på kvægbedrifterne. I det omfang, ændrede økonomiske incitamenter vil påvirke omlægningen til økologisk drift, kan det have betydning for sammensætningen af den økologiske produktion, afhængig af på hvilke driftsformer, omlægningen vil finde sted. En stigning i det årlige budget til differentierede økologi-tilskudsordninger på ca. 8 mio. kr. vil kunne bidrage til målsætningen om at øge det økologiske areal. Beregningerne tyder på, at den afgrødedifferentierede tilskudsmodel vil kunne stimulere en stigning i det økologiske areal på 3-5 pct., et tilskud pr dyreenhed svin eller fjerkræ vil kunne føre til en stigning på 6-8 pct., og en generel tilskudsordning til investeringer i økologi vil kunne føre til en stigning i det økologiske areal på pct. (mens mere specifikt øremærkede investeringstilskud formentlig vil have en mindre areal-effekt). De tre tilskudsordninger vurderes alle at bidrage til at øge diversiteten i den økologiske afgrødeproduktion, dog i et forholdsvis begrænset omfang. De ovennævnte resultater bygger på en antagelse om, at det samlede budget til økologi-tilskud øges med ca. 8 mio. kr. årligt. Såfremt det alternativt antages, at den samlede budgetramme til økologi-tilskud skal forblive uændret, vil en indføring af tillægs-tilskud på 8 mio. kr. årligt skulle modsvares af en tilsvarende nedgang i satsen for basis-støtten til økologi. Supplerende beregninger under denne forudsætning viser, at et afgrøde-differentieret arealtilskud eller et dyre-tillæg til svin og fjerkræ vil medføre et fald i det samlede økologiske areal, fordi en sådan omlægning flytter midler fra et virkemiddel med relativt høj areal-effektivitet til et virkemiddel, som har en lavere areal-effekt. Derimod kan et investeringstilskud stadig bevirke en stigning i det samlede økologiske areal, selv om der tages højde for budgetbegrænsningen, men netto-effekten er naturligvis mindre, end hvis der regnes med en forøgelse af økologi-budgettet. Det skal dog bemærkes, at budgetrammen til omlægningstilskud ikke har været udnyttet fuldt ud de seneste år. Udover effekter på den enkelte bedrift kan tilskuddene også have afledte effekter, fx kan DE-tillæg føre til en større forsyning med økologisk husdyrgødning i geografiske områder med lav kvægtæthed, hvilken kan bidrage til at styrke grundlaget for en øget økologisk planteproduktion. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 11

12 Såfremt revideret økologi-støtte kan føre til en øget produktion af økologiske fødevarer, er det væsentligt at se på afsætningsmulighederne for den øgede produktion på henholdsvis hjemme- og eksportmarkeder. På det korte sigt er en række af aktørerne i forarbejdningsleddet bundet af, hvad de kan afsætte til deres kunder, og det er vurderingen at disse virksomheder vil være tilbageholdende med at udvide omfanget af leveringsaftaler med landmænd på det korte til mellemlange sigt på landbrugsprodukter som mælk, oksekød og korn. For svinekød er der p.t. udækket efterspørgselsbehov til eksport på økologiske grise om året. På længere sigt er afsætningsmulighederne relateret til prisfølsomheden i efterspørgslen efter de pågældende økologiske fødevarer. Konklusioner og anbefalinger Generelt er dansk landbrugs rammevilkår præget af relativt høje løn- og kapitalomkostninger, dels i kraft af forholdsvis høje lønninger og dels i kraft af et relativt højt gældsniveau blandt danske landbrugsbedrifter. Landbrugets generelle rammevilkår, herunder de i international sammenhæng relativt høje løn- og kapitalomkostninger, spiller også en væsentlig rolle for de økologiske bedrifters internationale konkurrenceevne. Hertil kommer en række mere specifikke forskelle mellem landene i de tilskudsmæssige rammer for den økologiske sektor, hvor satserne for økologi-tilskud i hovedparten af de betragtede lande er højere end de danske tilskud, og hvor der i nogle lande gives forhøjede tilskud til udvalgte produktionsgrene. Også forskelle i landenes implementering og håndhævelse af regelsættet for økologisk jordbrug spiller en rolle for danske økologers internationale konkurrencevilkår. Forskelle i lister af godkendte gødnings-, foder- og bekæmpelsesmidler, forskelle i regler omkring brug af udsæd, forskelle i krav til staldindretning mv. i økologisk husdyrproduktion er eksempler på forskellige udmøntninger af de fælles EU-regler blandt medlemslandene. Sammenligninger af regnskabsresultater mellem danske og udenlandske økologiske bedrifter tyder på, at indtjeningsevnen på danske økologiske kvægbedrifter ligger nogenlunde på niveau med flere andre EU-lande, indtjeningsevnen på danske plantebrug ligger lavt, sammenlignet med andre europæiske lande, og indtjeningsevnen på danske økologiske gartnerier ligger relativt højt i europæisk sammenhæng. Danmark ligger i den øverste halvdel af de otte betragtede lande, for så vidt angår det absolutte niveau af tilskudsudbetalinger pr. hektar til økologiske brug, og nogenlunde i midten, når det gælder forskellen mellem tilskudsudbetalinger til hhv. økologiske og konventionelle bedrifter. Så selv om der er fundet forskelle i de satser, som ydes til økologiske brug i forskellige lande, så er det 12 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

13 samlede niveau for modtagne tilskud i Danmark på niveau med niveauet i andre lande. En differentieret støtte, som tilgodeser specialproduktionerne kunne være en mulighed for at få flere til at lægge om til økologisk produktion af grønsager og frugt og samtidig kan den forventes at forbedre danske specialproducenters konkurrencebetingelser på det europæiske marked. På baggrund af analysen skal rapportens forfattere give følgende anbefalinger: En del af de penge som i dag anvendes til omlægningstilskud, kan gøre mere nytte hvis de i stedet anvendes til målrettet investeringsstøtte. Hvis det ønskes generelt at hæve det økonomiske incitament til økologisk drift, så kan dette gøres ved at indføre en ny generel støtteordning for nedsættelse at kvælstoftilførsel. En særlig hektarstøtte til økologisk frugt og grønt kunne overvejes. Der kan være behov for en øget harmonisering af metoder til beregning af kompensationsbehov på tværs af EU-lande. En subsidieret stigning i den danske økologiske produktion er forbundet med faldgruber, som bør tages i betragtning, herunder afsætningsmulighederne for den øgede produktion af økologiske produkter, samt større administrative byrder ved mere komplicerede støtteordninger. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 13

14 1. Indledning I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Det økologiske areal forventes således at udgøre 15 pct. i 2020 i forhold til ca. 6 pct. i Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Det samlede økologiske areal har gennem en årrække været i stigning, men væksten i arealet er nu stagneret, og der har vist sig et ikke ubetydeligt frafald blandt økologiske producenter. I 2009 gav det sig bl.a. udslag i en samlet økologisk nettoudvidelse af arealet på kun ha til trods for en nytilgang på ha. I forlængelse af aftalen om Grøn Vækst har Fødevareministeriet udarbejdet ØkologiVision 2011, som indeholder 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). Blandt disse initiativer er: Rammevilkårsanalyse, med henblik på at vurdere den økologiske sektors konkurrenceevne, samt at få belyst om der er områder hvor der kan gøres en indsats for at forbedre de danske rammevilkår og dermed konkurrenceevnen. Analyse af differentieret støtte til omlægning, med henblik på at fremme økologisk primærproduktion i udvalgte driftsgrene, fx svine- og fjerkræproduktion og dyrkning af fri-landsgrønsager Formålet med nærværende rapport er at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring disse to temaer, dels gennem en belysning af de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og dels gennem analyser og beregninger vedrørende mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. I afsnit 2 gives en kort beskrivelse af status for udviklingen i den danske økologiske sektor, og i afsnit 3 belyses nogle overordnede økonomiske rammevilkår for dansk landbrug generelt og disses betydning for det økologiske jordbrug. Afsnit 4 og 5 indeholder en gennemgang af de støttemæssige og administrative rammevilkår for danske økologiske producenter, sammenlignet med vilkårene for økologi- 14 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

15 ske producenter i andre europæiske lande. Regnskabsresultater for økologiske bedrifter i udvalgte lande analyseres i afsnit 6, og i afsnit 7 analyseres alternative modeller for differentiering af omlægningsstøtten til økologisk jordbrug, og endelig indeholder afsnit 8 en diskussion af rapportens resultater. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 15

16 2. Den økologiske jordbrugssektor i Danmark I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den økologiske jordbrugssektor i Danmark som udgangspunkt for vurderingen af sektorens rammevilkår og modeller for støtte til sektoren Status og udvikling i dansk økologisk jordbrug Figur 2.1 viser udviklingen i det økologiske jordbrugsareal siden midten af 1990 erne. Udviklingen har været præget af en stærk vækst i perioden , hvor antallet af økologiske bedrifter steg fra ca. 500 til i 1995 til godt 3700 i 2003, mens arealet steg fra ca ha til ha. Foderafgrøder har udgjort hovedparten af det økologisk dyrkede areal gennem hele perioden, hvilket hænger sammen med, at en stor del af de større økologiske bedrifter er malkekvægbedrifter. Korn-afgrøder udgør knap en tredjedel af arealet, mens øvrige afgrøder kun udgør mindre andele af det økologisk dyrkede areal. Figur 2.1. Udviklingen i det økologiske jordbrugsareal i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik I 2010 var der knap stykker økologisk kvæg, godt økologiske svin, knap 1,2 mio. økologiske fjerkræ og godt andre økologiske husdyr. 16 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

17 Indeks, 2000=100 Udviklingen i dyreholdet indenfor økologisk jordbrug er vist ved hjælp af indekstal i figur 2.2, og det fremgår, at udviklingen har været nogenlunde parallel for alle dyrearterne frem til 2006, hvor der var et markant spring i det økologiske svinehold. Figur 2.2. Udvikling i det økologiske husdyrhold i Danmark, (indeks 2000=100) Kvæg Svin Fjerkræ Andre dyr 0 Kilde: Danmarks Statistik Mens det økologiske areal har ligget stort set stabilt siden 2002, så er antallet af økologiske jord-brugsbedrifter faldet til omkring 2600 i 2010, hvilket afspejler en strukturudvikling hen imod større bedrifter, også indenfor den økologiske sektor. I de senere år er der kommet godt 100 nye økologiske bedrifter til årligt, men samtidig er et større antal bedrifter ophørt med økologisk drift, så der stort set hvert år siden 2003 har været en negativ netto-tilgang i antallet af økologiske bedrifter, jf. figur 2.3. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 17

18 Figur 2.3. Udviklingen i antallet af økologiske bedrifter i perioden Kilde: NaturErhvervstyrelsen (2012) Strukturudviklingen har været endnu kraftigere i det økologiske end i det konventionelle landbrug. I det konventionelle landbrug er gruppen af bedrifter på mere end 120 ha fortsat i arealmæssig fremgang. For økologisk landbrug er det nu kun gruppen af meget store bedrifter, på mere end 240 ha, der har arealmæssig fremgang, mens der har været tilbagegang af mindre og mellemstore økologiske bedrifter (Ørum, 2011). Der er et stort sammenfald mellem områder med en stor andel kvægbrug (dvs. områder, hvor kvægbrug har en komparativ fordel frem for andre driftsformer) og områder med en stor økologisk arealandel (de sydlige og vestlige dele af Jylland). Fra 2006 til 2009 er der sket en yderligere vækst af økologiske arealandele i områder, hvor der i forvejen er en stor andel økologi og hvor kvægbrug er udbredt, mens der skimtes en generel tilbagegang for de økologiske arealer i Østjylland og på øerne. Men også nogle nye vækstområder skimtes i det nordvestlige Vestjylland, i Himmerland, på Vestfyn og i Vestsjælland. 18 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

19 2.2. Den danske økologiske sektor sammenlignet med andre europæiske lande Valg af sammenligningslande I Kommissoriet for rammevilkårsanalysen (ØkologiVision, Initiativ 5, 2011) var følgende lande udvalgt til at indgå i sammenligningen: Tyskland (DE), Holland (NL), Sverige (SE) og Storbritannien (UK). Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien hører til blandt vore 6 vigtigste eksportmarkeder for økologiske produkter og Holland, Tyskland og Sverige er samtidig også blandt de 4 vigtigste importlande for økologiske produkter i 2008 såvel som i 2009 (se Annex 1). Herudover er også inddraget data fra Frankrig (FR), Italien (IT), Polen (PL), Østrig (AT) og Schweiz (CH). Frankrig er blandt vores vigtigste eksportlande for økologiske produkter og Italien er blandt de vigtigste importlande, mens Østrig og Polen kan blive vigtige konkurrentlande på det europæiske marked for økologiske produkter. Schweiz er udenfor EU og derfor ikke under-lagt EU's lovgivning på økologiområdet men har alligevel tæt samhandel med EU landene og en meget høj andel af økologiske bedrifter, hvorfor Schweiz er medtaget som inspirationskilde i rammevilkårsanalysen. I de efterfølgende tabeller er samlet nogle oplysninger om størrelsen af den økologiske sektor i de 10 lande, herunder oplysninger om areal og antal bedrifter (Tabel 2.1), aktører i markedskæden (Tabel 2.2), arealanvendelse og dyrehold (Tabel ) samt markedsoplysninger incl. vigtigste afsætningskanaler, eksport og import (Tabel ). I tabel 2.1 er vist en oversigt over det økologiske areal og de økologiske bedrifter i forhold til det det samlede areal og antal bedrifter i de 10 lande. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 19

20 Tabel 2.1. Oplysninger om økologiske og samlede landbrugsarealer og bedrifter i 10 europæiske lande 2009 Danmark Tysk- Fran- Sve- Sch- Østrig land krig Italien Holland Polen rige UK weiz Landbrugsareal: UUA i 1000 ha Øko-areal i 1000 ha Øko-areal i % af UAA Landbrugsbedrifter Økologiske bedrifter Økologiske bedrifter i % af totale antal Gns. areal/ øko-bedrift (2009) Gns. areal/ alle bedrifter (2007) 59,7 19,3 45,7 52,1 7,6 24,9 6,5 42,9 53,8 17,4 1) 1)Data fra 2008 Kilder: Swiss Agriculture Pocket statistics (2011), DG Agriculture: Agriculture in the European Union Statistical and Economic information 2010 UAA=Utilizable Agricultural Area Østrig har den største procentvise andel økologisk landbrugsareal af det samlede landbrugsareal (16,4 %) og også den største andel af økologiske bedrifter (13,6 %). M.h.t. landbrugsareal følger derefter Sverige, Schweiz, Italien, Danmark (5,8 % af landbrugsarealet), Tyskland, Storbritannien, Holland, Frankrig og endelig Polen, som har et økologisk landbrugsareal på 2,3 % af det totale landbrugsareal. M.h.t. andelen af økologiske bedrifter af det totale antal bedrifter efterfølges Østrig af Schweiz, Tyskland, Sverige, Danmark (6,6 % af det samlede antal bedrifter), Italien, Frankrig og UK, samt Holland og til sidst Polen med 0,7 % økologiske landbrugsbedrifter. Det største gennemsnitlige areal for de økologiske bedrifter har UK med 140 ha, efterfulgt af Sverige, Danmark (58,1 ha), Frankrig, Tyskland, Holland, Italien, Østrig, Polen og Schweiz (19,7 ha). I Danmark, Østrig, Tyskland, Frankrig og Schweiz er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for økologiske bedrifter og alle bedrifter, men i Italien, Holland, Polen, Sverige og UK er de økologiske bedrifter væsentligt større end gennemsnittet for alle bedrifter i de 20 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor Jensen, Jørgen Dejgård; Jespersen, Lizzie Melby; Tvedegaard, Niels Kjær; Halberg, Niels

Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor Jensen, Jørgen Dejgård; Jespersen, Lizzie Melby; Tvedegaard, Niels Kjær; Halberg, Niels university of copenhagen Københavns Universitet Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor Jensen, Jørgen Dejgård; Jespersen, Lizzie Melby; Tvedegaard, Niels Kjær; Halberg, Niels Publication

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Motiver for økologisk drift i Danmark

Motiver for økologisk drift i Danmark Motiver for økologisk drift i Danmark Niels Heine Kristensen Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Innovation & Bæredygtighed Sluttseminar for prosjektet Frafallet blant norske økobønder - hva

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

En stærk platform for Økologi i L&F

En stærk platform for Økologi i L&F En stærk platform for Økologi i L&F VIDEN/RÅDGIVNING, DLBR POLITIK AXELBORG Regionale rådgivningscentre under Forum for Økologi Videncentret ØKOLOGI DLBR Økologisektion Afdeling Økologi Virksomhedsforum

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere