Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 213 Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte Jørgen Dejgård Jensen, Lizzie Melby Jespersen, Niels Tvedegaard & Niels Halberg København 2012

2 ISBN (on-line, Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor) 2 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Den økologiske jordbrugssektor i Danmark Status og udvikling i dansk økologisk jordbrug Den danske økologiske sektor sammenlignet med andre europæiske lande Økonomiske rammevilkår for dansk økologisk jordbrug Produktivitetsudvikling Generelle rammevilkår af betydning for økologisk jordbrug Lønsomheden i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt Økonomiske rammevilkår for produktion af økologiske specialafgrøder, frugt og grønt i Danmark Økonomiske problemstillinger i overgangsfasen i forbindelse med omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Økologistøtte i den danske økologiske jordbrugssektor, sammenlignet med andre europæiske lande Støttemuligheder for økologi Beregningsgrundlag for støttesatser i udvalgte lande Beregning af miljøbetinget tilskud i Danmark Beregning af omlægningstilskud i Danmark Beregning af omlægningstilskud og miljøbetinget tilskud i Sachsen Beregning af miljøbetinget tilskud til økologisk drift i Bayern Diskussion Mulige konkurrenceforvridende regler/ regeltolkninger i relation til EU's økologiforordninger Regler om hel/delvis omlægning af bedriften og den animalske produktion Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 3

4 5.2. Regler om økologisk planteproduktion Regler om økologisk fjerkræproduktion Regler om økologisk svineproduktion Diskussion Lønsomheden i dansk økologisk jordbrug sammenlignet med udlandet Regnskabsresultater på økologiske og konventionelle bedrifter Tilskud Økonomisk vurdering af differentieret støtte til økologisk jordbrug Teoretiske effekter af alternative modeller for differentieret omlægningsstøtte Udgangspunkt for kvantitative beregninger af alternative støttemodeller Afgrødebetinget differentiering af arealbaseret omlægningstilskud Arealbaseret omlægningstilskud suppleret med tilskud pr DE svin eller fjerkræ Investeringstilskudsordning Differentierede støtteordningers potentiale til at øge incitamenter til omlægning af konventionelle bedrifter til økologisk drift og til fastholdelse af nuværende økologer i økologisk drift Afsætningsmuligheder for en øget økologisk produktion Administrative byrder Afsluttende bemærkninger Diskussion og anbefalinger Konklusioner Samlede anbefalinger til nye rammevilkår Behov for yderligere viden Referencer Annex 1: Annex Annex FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

5 Forord I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Nærværende rapport er udarbejdet for Fødevareministeriet, og rapporten har til formål at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig medarbejder Lizzie Melby Jespersen og centerleder Niels Halberg, ICROFS, (afsnit 2.2, kapitel 4, 5 og 8), konsulent Niels Tvedegaard, FOI (kapitel 6 og 8, samt afsnit 7.8), samt lektor Jørgen Dejgård Jensen, FOI (kapitel 1, afsnit 2.1, kapitel 3, 7 og 8), og sidstnævnte har desuden redigeret rapporten. Arbejdet med rapporten er blevet fulgt af en Inspirations- og Sparringsgruppe med deltagere fra Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, NaturErhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets departement. Anbefalinger og synspunkter i rapporten står dog alene for forfatternes regning. Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut København, juni 2012 Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 5

6 Sammenfatning I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Formålet med rapporten er at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring opfyldelsen af disse målsætninger, dels gennem en belysning af de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og dels gennem analyser og beregninger vedrørende mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. Økologisk jordbrugs rammevilkår Ifølge internationalt sammenlignelige data har den årlige vækst i dansk landbrugs totalfaktorproduktivitet som helhed ligget under EU-gennemsnittet. Udviklingen i den samlede totalfaktorproduktivitet dækker dog over en stærkere stigning i arbejdskraftproduktiviteten. For den økologiske jordbrugssektor som helhed, har udviklingen i totalfaktorproduktiviteten været en smule stærkere end udviklingen for det konventionelle landbrug i perioden , men sektorproduktivitetsudviklingen har fluktueret noget mere i den økologiske sektor end i den konventionelle, bl.a. på grund af forskydninger i den økologiske produktionsstruktur gennem perioden. Analyser af landbrugsbedrifters økonomiske efficiens (DEA analyser) peger på, at dansk landbrug som helhed er belastet af relativt høje løn- og kapitalomkostninger, sammenlignet med andre EU-lande. På trods heraf klarer Danmark sig middelgodt indenfor plante- og mælkeproduktion, mens den økonomiske performance hos danske svineproducenter ligger under EU-gennemsnittet. Disse indikationer understøttes af komparative regnskabsanalyser, hvor regnskabsresultater for danske landmænd sammenlignes med tilsvarende resultater fra de væsentligste konkurrentlande indenfor kvæg-, svine- og plantebrug. I bedriftsorienterede caseanalyser er det fundet, at rammevilkårene i de økonomisk bedst præsterende nordeuropæiske konkurrent-lande er mere fordelagtige i den forstand, at indførelse af de samme vilkår i Danmark ville kunne forbedre indtjeningen på de betragtede case-bedrifter, men også at der er elementer i disse konkurrentlandes rammevilkår, som er mindre gunstige end de danske (Lund et al., 2011). 6 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

7 Arbejds- og kapitalomkostninger spiller en væsentlig rolle for såvel økologiske som konventionelle bedrifters indtjening. Derfor må dansk økologisk jordbrugs økonomiske efficiens og dermed internationale konkurrenceevne - også vurderes at være tynget af de relativt høje danske arbejds- og kapitalomkostninger, og danske økologiske produkter vil i mange tilfælde ikke prismæssigt være internationalt konkurrencedygtige. Økologisk drift har gennemsnitligt betragtet været mere lønsom end konventionel drift i hovedparten af årene For økologiske mælkeproducenter gælder generelt, at lønsomheden har været større end på konventionelle bedrifter, mens lønsomheden for de økologiske planteavlsbedrifter og for øvrige økologiske bedrifter har været lavere end for de konventionelle bedrifter i tre ud af de fire år. Afsætningsforholdene for økologisk frugt og grønt er præget af et relativt stærkt fokus på prisen, og her har danske producenter generelt svært ved at følge med. Sammenlignet med konventionelle bedrifter står økologiske producenter af frugt, bær og grønsager med en række dyrkningsmæssige udfordringer, dels på grund af særlige krav til gødskningen, og dels på grund af begrænsninger i brugen af bekæmpelsesmidler i forhold til skadevoldere som insekter, svampesygdomme og ukrudt. Landbrugsprodukter kan først sælges til økologiske merpriser efter en vis omlægningsperiode.. Omlægning til økologi kan derfor være forbundet med forskellige indkøringsproblemer som fx indfasning af nye produktionssystemer, investeringsbehov eller administrative problemer. De økonomiske rammevilkår omkring selve omlægningsprocessen fra konventionel til økologisk drift er forholdsvis specifikke for de enkelte produktionsgrene, og ofte knyttet til behov for særlige investeringer. Støttesatserne til omlægning og opretholdelse af økologisk drift er blevet sammenlignet for Danmark og 9 af vore vigtigste Europæiske samhandelslande/konkurrenter, Østrig, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Polen, Sverige, Storbritannien og Schweiz. Det er vanskeligt at opstille sammenlignelige støttesatser på tværs af lande, da tilskuddene uddeles på mange forskellige måder og er behæftede med forskellige krav. Støttesatserne og kravene varierer også mellem regionerne indenfor landene i Tyskland, Italien og Storbritannien. I modsætning til Danmark giver flere lande ikke en væsentligt højere støtte i omlægningsfasen (de første 2 år), men de fleste lande/regioner har differentierede støttesatser af- Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 7

8 hængigt af afgrødetyper, med højere satser til især grøntsager, frugttræer og vin, mens Danmark har én sats uafhængigt af afgrødetypen. Med ikrafttræden af de nye EU økologiforordninger fra starten af 2009 blev det forbudt for medlemsstaterne at have strengere statslige økologiregler for husdyrproduktion end EU-økologiforordningen, men der er stadig områder, hvor det er op til medlemsstaterne at fastsætte mere præcise regler for implementeringen af forordningen i praksis, med deraf følgende risiko for konkurrenceforvridning. I det samlede billede har dette dog vist sig ikke at have større betydning i praksis. Derudover kan der være forskellig praksis i forbindelse med regler om fx gødnings- og plantebeskyttelsesmidler, foderemner, udsæd, omlægningsperioden og fortolkning af inde- og udekrav i husdyrproduktionen. Manglende adgang til økologisk godkendte plantebeskyttelsesmidler har været identificeret som et væsentligt område, hvor rammevilkårene for dansk økologisk frugtavl er vanskeligere end i de fleste andre europæiske lande. Denne forskel skyldes, at der i den generelle pesticidlovgivning er krav om national godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, og flere af de aktivstoffer, som er tilladt i henhold til EU s økologiforordning, EC 889/2008 er ikke godkendt i Danmark. Derfor har Miljøstyrelsen taget initiativer til at fremme godkendelsen af alternative plantebeskyttelsesmidler til brug for økologisk frugtavl. Analyser af indtjening og udbetalte tilskud ved henholdsvis konventionel og økologisk drift i forskellige lande viser, at økonomien har været dårligere pr ha ved økologisk planteavl i Italien, Danmark, Sverige og Polen, sammenlignet med konventionel planteavl, mens der ser ud til at være betydeligt økonomisk incitament til økologisk planteavl i Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig. For kvægdrift er økonomien ved økologisk drift markant bedre i Danmark og England sammenlignet med konventionel drift, mens det økonomiske incitament til økologisk kvæg/mælkeproduktion er begrænset eller ikke eksisterende i Polen, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Umiddelbart indikerer tallene således, at økologisk mælkeproduktion i Danmark er konkurrencedygtig. Danmark ligger nogenlunde i midten af de betragtede lande, for så vidt angår det absolutte niveau af tilskudsudbetalinger pr. hektar til økologiske brug, og ligeledes nogenlunde i midten, når det gælder forskellen mellem tilskudsudbetalinger til hhv. økologiske og konventionelle bedrifter. 8 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

9 Differentieret støtte til økologisk jordbrug Rapporten undersøger mulige konsekvenser af tre alternative modeller for differentiering af økologistøtten: differentiering efter afgrøde (med højere støttesatser for specialafgrøder, grønsager og frugt), supplering af den nuværende flat-rate arealbaserede støtte med tillægsstøtte pr. dyreenhed svin og fjerkræ, samt målrettede investeringstilskud. De præcise konsekvenser af sådanne ændringer vil dog i høj grad afhænger af ordningernes konkrete udformning. En tilskudsmodel med differentieret arealstøtte, hvor der gives forhøjede tilskud til specialafgrøder, grønt og frugt vil for en gennemsnitlig økologisk plantebedrift betyde en årlig merindtægt på ca kr., og for øvrige landbrugs-driftsformer en årlig merindtægt i størrelsesordenen kr. pr. bedrift. Mindre bedrifter har i gennemsnit en relativt større gevinst (målt som procentvis forbedring af indtjeningen) ved en afgrødedifferentieret tilskudsordning. Udover at påvirke jordbrugsproducenters økonomiske incitament til at vælge mellem hhv. økologisk og konventionel produktionsform, kan en afgrødedifferentiering også påvirke de økologiske producenters incitamenter i forhold til afgrødevalg. En forhøjelse af det årlige driftstilskud pr ha specialafgrøder, grønsager og frugt vurderes samlet at øge det samlede årlige tilskudsprovenu med ca. 7,5 mio. kr., med den nuværende afgrødesammensætning på de økologiske bedrifter. Udover afgrøde-differentieret omlægningstilskud er der også set på de mulige effekter for økologiske producenter af at opdele Ekstensivt Landbrug (EL)- kompensationen i to ordninger: En EL-tilskudsordning som den nuværende, samt en ordning med tilskud til yderligere nedsættelse af kvælstoftildeling, med alternative principper for udmåling af tilskuddet: på baggrund af en maksimal tildeling af N i gennemsnit pr ha, på baggrund af en procentvis udnyttelse af bedriftens kvælstofkvote, eller som et tilskud pr kg N der tilføres mindre end bedriftens kvælstofnorm. Økologisk frugtavl er som nævnt behæftet med en noget større produktionsrisiko end konventionel frugtavl, med en forholdsvis høj økonomisk sårbarhed i forhold til fx sygdoms- eller insektangreb. En tilskudsform, som bygger på forsikringsprincipper, kan reducere eller eliminere denne ekstraordinære økonomiske produktionsrisiko ved økologisk drift. En tilskudsmodel med tillægspræmier til visse husdyrproduktioner udover de nuværende flat-rate arealtilskud vil navnlig påvirke lønsomheden på bedrifter med Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 9

10 forholdsvis stor vægt på disse husdyrproduktioner (svinebrug og andre husdyrbrug herunder fjerkræbrug), med gennemsnitligt ca kr. pr. bedrift. Det er især økologiske bedrifter indenfor driftsformerne "svinebrug", "andet husdyr" og til dels "blandede brug", som vil få fordel af disse tillægspræmier, og effekten (målt i procent) vil i højere grad forekomme på mindre bedrifter end på større bedrifter. Ligesom det kan være tilfældet med afgrøde-differentierede arealtilskud, så kan sådanne husdyr-koblede tilskud også give et incitament til at øge intensiteten i disse husdyrproduktioner. Et årligt supplerende driftstilskud til alle økologiske svin og fjerkræ på 870 kr/de vil have en samlet budgetvirkning på ca. 8 mio. kr. årligt med det nuværende omfang og sammensætning af økologisk jordbrug. Effekterne af en investeringsstøtteordning med tilskud på 40 pct. af investeringsomkostningen til specifikke investeringer ved omlægning til økologisk produktion eller udvidelse heraf, afhænger bedrifternes investeringsbehov, som må antages at være knyttet til bedrifternes størrelse og produktionssammensætning. Det vurderes især at være større bedrifter med produktion af rodfrugter (kartofler og sukkerroer) og malkekvæg, som er kapitalintensive nok til at kunne drage fordel af en sådan ordning. Dette vil dog afhænge af ordningens konkrete udformning og kriterierne for opnåelse af tilskud, fx hvilke typer investeringer, der kan opnås tilskud til. For de bedrifter, som kan udnytte ordningen er der et potentiale til at forbedre økonomien, svarende til i størrelsesordenen 0,05-0,10 procentpoint i forrentning af egenkapitalen eller 2-4 kr. i lønningsevnen pr præsteret arbejdstime. Såfremt der forudsættes en årlig budgetramme til en sådan investeringstilskudsordning i størrelsesordenen 8 mio. kr. (svarende til den skønnede budgetramme ved de to ovenstående støttemodeller), vil der være ressourcer til at støtte op mod investeringsprojekter pr. år. En lavere bundgrænse for størrelsen af støtteberettigede investeringsprojekter vil indebære, at flere bedrifter kan komme i betragtning til at ansøge om tilskuddet, men til gengæld vil den forventede effekt på bedrifternes indtjening blive lidt lavere. Målrettede ekstra omlægningstilskud i størrelsesordenen 8 mio. kr. pr. år vil i alle tre tilskudsmodeller sandsynligvis kunne bidrage til en forøgelse af det økologisk dyrkede areal i Danmark. Mekanismerne vil dog være forskellige i de tre modeller, og det vil være forskellige bedriftstyper, der kan få glæde af dem. Et differentieret arealtilskud vil fortrinsvis stimulere omlægning af plantebrug, mens et DEtillæg til svin og fjerkræ fortrinsvis vil kunne føre til omlægning af især svinebrug og Andre husdyrbrug. Et investeringstilskud, som ikke er særligt målrettet mod bestemte produktionsgrene, forventes især at stimulere omlægning af kvægbrug, 10 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

11 men såfremt investeringstilskuddet i stedet målrettes til bestemte produktionsgrene, fx svineproduktion eller frugtavl, vil billedet se anderledes ud, sandsynligvis med en mindre samlet effekt på det økologiske areal, fordi investeringstilskuddet ifølge beregningen giver den største arealeffekt pr. krones tilskud på kvægbedrifterne. I det omfang, ændrede økonomiske incitamenter vil påvirke omlægningen til økologisk drift, kan det have betydning for sammensætningen af den økologiske produktion, afhængig af på hvilke driftsformer, omlægningen vil finde sted. En stigning i det årlige budget til differentierede økologi-tilskudsordninger på ca. 8 mio. kr. vil kunne bidrage til målsætningen om at øge det økologiske areal. Beregningerne tyder på, at den afgrødedifferentierede tilskudsmodel vil kunne stimulere en stigning i det økologiske areal på 3-5 pct., et tilskud pr dyreenhed svin eller fjerkræ vil kunne føre til en stigning på 6-8 pct., og en generel tilskudsordning til investeringer i økologi vil kunne føre til en stigning i det økologiske areal på pct. (mens mere specifikt øremærkede investeringstilskud formentlig vil have en mindre areal-effekt). De tre tilskudsordninger vurderes alle at bidrage til at øge diversiteten i den økologiske afgrødeproduktion, dog i et forholdsvis begrænset omfang. De ovennævnte resultater bygger på en antagelse om, at det samlede budget til økologi-tilskud øges med ca. 8 mio. kr. årligt. Såfremt det alternativt antages, at den samlede budgetramme til økologi-tilskud skal forblive uændret, vil en indføring af tillægs-tilskud på 8 mio. kr. årligt skulle modsvares af en tilsvarende nedgang i satsen for basis-støtten til økologi. Supplerende beregninger under denne forudsætning viser, at et afgrøde-differentieret arealtilskud eller et dyre-tillæg til svin og fjerkræ vil medføre et fald i det samlede økologiske areal, fordi en sådan omlægning flytter midler fra et virkemiddel med relativt høj areal-effektivitet til et virkemiddel, som har en lavere areal-effekt. Derimod kan et investeringstilskud stadig bevirke en stigning i det samlede økologiske areal, selv om der tages højde for budgetbegrænsningen, men netto-effekten er naturligvis mindre, end hvis der regnes med en forøgelse af økologi-budgettet. Det skal dog bemærkes, at budgetrammen til omlægningstilskud ikke har været udnyttet fuldt ud de seneste år. Udover effekter på den enkelte bedrift kan tilskuddene også have afledte effekter, fx kan DE-tillæg føre til en større forsyning med økologisk husdyrgødning i geografiske områder med lav kvægtæthed, hvilken kan bidrage til at styrke grundlaget for en øget økologisk planteproduktion. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 11

12 Såfremt revideret økologi-støtte kan føre til en øget produktion af økologiske fødevarer, er det væsentligt at se på afsætningsmulighederne for den øgede produktion på henholdsvis hjemme- og eksportmarkeder. På det korte sigt er en række af aktørerne i forarbejdningsleddet bundet af, hvad de kan afsætte til deres kunder, og det er vurderingen at disse virksomheder vil være tilbageholdende med at udvide omfanget af leveringsaftaler med landmænd på det korte til mellemlange sigt på landbrugsprodukter som mælk, oksekød og korn. For svinekød er der p.t. udækket efterspørgselsbehov til eksport på økologiske grise om året. På længere sigt er afsætningsmulighederne relateret til prisfølsomheden i efterspørgslen efter de pågældende økologiske fødevarer. Konklusioner og anbefalinger Generelt er dansk landbrugs rammevilkår præget af relativt høje løn- og kapitalomkostninger, dels i kraft af forholdsvis høje lønninger og dels i kraft af et relativt højt gældsniveau blandt danske landbrugsbedrifter. Landbrugets generelle rammevilkår, herunder de i international sammenhæng relativt høje løn- og kapitalomkostninger, spiller også en væsentlig rolle for de økologiske bedrifters internationale konkurrenceevne. Hertil kommer en række mere specifikke forskelle mellem landene i de tilskudsmæssige rammer for den økologiske sektor, hvor satserne for økologi-tilskud i hovedparten af de betragtede lande er højere end de danske tilskud, og hvor der i nogle lande gives forhøjede tilskud til udvalgte produktionsgrene. Også forskelle i landenes implementering og håndhævelse af regelsættet for økologisk jordbrug spiller en rolle for danske økologers internationale konkurrencevilkår. Forskelle i lister af godkendte gødnings-, foder- og bekæmpelsesmidler, forskelle i regler omkring brug af udsæd, forskelle i krav til staldindretning mv. i økologisk husdyrproduktion er eksempler på forskellige udmøntninger af de fælles EU-regler blandt medlemslandene. Sammenligninger af regnskabsresultater mellem danske og udenlandske økologiske bedrifter tyder på, at indtjeningsevnen på danske økologiske kvægbedrifter ligger nogenlunde på niveau med flere andre EU-lande, indtjeningsevnen på danske plantebrug ligger lavt, sammenlignet med andre europæiske lande, og indtjeningsevnen på danske økologiske gartnerier ligger relativt højt i europæisk sammenhæng. Danmark ligger i den øverste halvdel af de otte betragtede lande, for så vidt angår det absolutte niveau af tilskudsudbetalinger pr. hektar til økologiske brug, og nogenlunde i midten, når det gælder forskellen mellem tilskudsudbetalinger til hhv. økologiske og konventionelle bedrifter. Så selv om der er fundet forskelle i de satser, som ydes til økologiske brug i forskellige lande, så er det 12 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

13 samlede niveau for modtagne tilskud i Danmark på niveau med niveauet i andre lande. En differentieret støtte, som tilgodeser specialproduktionerne kunne være en mulighed for at få flere til at lægge om til økologisk produktion af grønsager og frugt og samtidig kan den forventes at forbedre danske specialproducenters konkurrencebetingelser på det europæiske marked. På baggrund af analysen skal rapportens forfattere give følgende anbefalinger: En del af de penge som i dag anvendes til omlægningstilskud, kan gøre mere nytte hvis de i stedet anvendes til målrettet investeringsstøtte. Hvis det ønskes generelt at hæve det økonomiske incitament til økologisk drift, så kan dette gøres ved at indføre en ny generel støtteordning for nedsættelse at kvælstoftilførsel. En særlig hektarstøtte til økologisk frugt og grønt kunne overvejes. Der kan være behov for en øget harmonisering af metoder til beregning af kompensationsbehov på tværs af EU-lande. En subsidieret stigning i den danske økologiske produktion er forbundet med faldgruber, som bør tages i betragtning, herunder afsætningsmulighederne for den øgede produktion af økologiske produkter, samt større administrative byrder ved mere komplicerede støtteordninger. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 13

14 1. Indledning I den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16. juni 2009 er det bl.a. intentionen at skabe rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Det økologiske areal forventes således at udgøre 15 pct. i 2020 i forhold til ca. 6 pct. i Yderligere fremgår det af aftalen, at bevillingerne til de arealbaserede tilskud øges, så de kan understøtte en årlig vækst i det økologiske areal på op til ha. Det samlede økologiske areal har gennem en årrække været i stigning, men væksten i arealet er nu stagneret, og der har vist sig et ikke ubetydeligt frafald blandt økologiske producenter. I 2009 gav det sig bl.a. udslag i en samlet økologisk nettoudvidelse af arealet på kun ha til trods for en nytilgang på ha. I forlængelse af aftalen om Grøn Vækst har Fødevareministeriet udarbejdet ØkologiVision 2011, som indeholder 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). Blandt disse initiativer er: Rammevilkårsanalyse, med henblik på at vurdere den økologiske sektors konkurrenceevne, samt at få belyst om der er områder hvor der kan gøres en indsats for at forbedre de danske rammevilkår og dermed konkurrenceevnen. Analyse af differentieret støtte til omlægning, med henblik på at fremme økologisk primærproduktion i udvalgte driftsgrene, fx svine- og fjerkræproduktion og dyrkning af fri-landsgrønsager Formålet med nærværende rapport er at bidrage til det økonomiske videngrundlag omkring disse to temaer, dels gennem en belysning af de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor, og dels gennem analyser og beregninger vedrørende mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten (herunder omlægningsstøtten) til økologisk jordbrug. I afsnit 2 gives en kort beskrivelse af status for udviklingen i den danske økologiske sektor, og i afsnit 3 belyses nogle overordnede økonomiske rammevilkår for dansk landbrug generelt og disses betydning for det økologiske jordbrug. Afsnit 4 og 5 indeholder en gennemgang af de støttemæssige og administrative rammevilkår for danske økologiske producenter, sammenlignet med vilkårene for økologi- 14 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

15 ske producenter i andre europæiske lande. Regnskabsresultater for økologiske bedrifter i udvalgte lande analyseres i afsnit 6, og i afsnit 7 analyseres alternative modeller for differentiering af omlægningsstøtten til økologisk jordbrug, og endelig indeholder afsnit 8 en diskussion af rapportens resultater. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 15

16 2. Den økologiske jordbrugssektor i Danmark I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den økologiske jordbrugssektor i Danmark som udgangspunkt for vurderingen af sektorens rammevilkår og modeller for støtte til sektoren Status og udvikling i dansk økologisk jordbrug Figur 2.1 viser udviklingen i det økologiske jordbrugsareal siden midten af 1990 erne. Udviklingen har været præget af en stærk vækst i perioden , hvor antallet af økologiske bedrifter steg fra ca. 500 til i 1995 til godt 3700 i 2003, mens arealet steg fra ca ha til ha. Foderafgrøder har udgjort hovedparten af det økologisk dyrkede areal gennem hele perioden, hvilket hænger sammen med, at en stor del af de større økologiske bedrifter er malkekvægbedrifter. Korn-afgrøder udgør knap en tredjedel af arealet, mens øvrige afgrøder kun udgør mindre andele af det økologisk dyrkede areal. Figur 2.1. Udviklingen i det økologiske jordbrugsareal i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik I 2010 var der knap stykker økologisk kvæg, godt økologiske svin, knap 1,2 mio. økologiske fjerkræ og godt andre økologiske husdyr. 16 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

17 Indeks, 2000=100 Udviklingen i dyreholdet indenfor økologisk jordbrug er vist ved hjælp af indekstal i figur 2.2, og det fremgår, at udviklingen har været nogenlunde parallel for alle dyrearterne frem til 2006, hvor der var et markant spring i det økologiske svinehold. Figur 2.2. Udvikling i det økologiske husdyrhold i Danmark, (indeks 2000=100) Kvæg Svin Fjerkræ Andre dyr 0 Kilde: Danmarks Statistik Mens det økologiske areal har ligget stort set stabilt siden 2002, så er antallet af økologiske jord-brugsbedrifter faldet til omkring 2600 i 2010, hvilket afspejler en strukturudvikling hen imod større bedrifter, også indenfor den økologiske sektor. I de senere år er der kommet godt 100 nye økologiske bedrifter til årligt, men samtidig er et større antal bedrifter ophørt med økologisk drift, så der stort set hvert år siden 2003 har været en negativ netto-tilgang i antallet af økologiske bedrifter, jf. figur 2.3. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 17

18 Figur 2.3. Udviklingen i antallet af økologiske bedrifter i perioden Kilde: NaturErhvervstyrelsen (2012) Strukturudviklingen har været endnu kraftigere i det økologiske end i det konventionelle landbrug. I det konventionelle landbrug er gruppen af bedrifter på mere end 120 ha fortsat i arealmæssig fremgang. For økologisk landbrug er det nu kun gruppen af meget store bedrifter, på mere end 240 ha, der har arealmæssig fremgang, mens der har været tilbagegang af mindre og mellemstore økologiske bedrifter (Ørum, 2011). Der er et stort sammenfald mellem områder med en stor andel kvægbrug (dvs. områder, hvor kvægbrug har en komparativ fordel frem for andre driftsformer) og områder med en stor økologisk arealandel (de sydlige og vestlige dele af Jylland). Fra 2006 til 2009 er der sket en yderligere vækst af økologiske arealandele i områder, hvor der i forvejen er en stor andel økologi og hvor kvægbrug er udbredt, mens der skimtes en generel tilbagegang for de økologiske arealer i Østjylland og på øerne. Men også nogle nye vækstområder skimtes i det nordvestlige Vestjylland, i Himmerland, på Vestfyn og i Vestsjælland. 18 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

19 2.2. Den danske økologiske sektor sammenlignet med andre europæiske lande Valg af sammenligningslande I Kommissoriet for rammevilkårsanalysen (ØkologiVision, Initiativ 5, 2011) var følgende lande udvalgt til at indgå i sammenligningen: Tyskland (DE), Holland (NL), Sverige (SE) og Storbritannien (UK). Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien hører til blandt vore 6 vigtigste eksportmarkeder for økologiske produkter og Holland, Tyskland og Sverige er samtidig også blandt de 4 vigtigste importlande for økologiske produkter i 2008 såvel som i 2009 (se Annex 1). Herudover er også inddraget data fra Frankrig (FR), Italien (IT), Polen (PL), Østrig (AT) og Schweiz (CH). Frankrig er blandt vores vigtigste eksportlande for økologiske produkter og Italien er blandt de vigtigste importlande, mens Østrig og Polen kan blive vigtige konkurrentlande på det europæiske marked for økologiske produkter. Schweiz er udenfor EU og derfor ikke under-lagt EU's lovgivning på økologiområdet men har alligevel tæt samhandel med EU landene og en meget høj andel af økologiske bedrifter, hvorfor Schweiz er medtaget som inspirationskilde i rammevilkårsanalysen. I de efterfølgende tabeller er samlet nogle oplysninger om størrelsen af den økologiske sektor i de 10 lande, herunder oplysninger om areal og antal bedrifter (Tabel 2.1), aktører i markedskæden (Tabel 2.2), arealanvendelse og dyrehold (Tabel ) samt markedsoplysninger incl. vigtigste afsætningskanaler, eksport og import (Tabel ). I tabel 2.1 er vist en oversigt over det økologiske areal og de økologiske bedrifter i forhold til det det samlede areal og antal bedrifter i de 10 lande. Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor FOI 19

20 Tabel 2.1. Oplysninger om økologiske og samlede landbrugsarealer og bedrifter i 10 europæiske lande 2009 Danmark Tysk- Fran- Sve- Sch- Østrig land krig Italien Holland Polen rige UK weiz Landbrugsareal: UUA i 1000 ha Øko-areal i 1000 ha Øko-areal i % af UAA Landbrugsbedrifter Økologiske bedrifter Økologiske bedrifter i % af totale antal Gns. areal/ øko-bedrift (2009) Gns. areal/ alle bedrifter (2007) 59,7 19,3 45,7 52,1 7,6 24,9 6,5 42,9 53,8 17,4 1) 1)Data fra 2008 Kilder: Swiss Agriculture Pocket statistics (2011), DG Agriculture: Agriculture in the European Union Statistical and Economic information 2010 UAA=Utilizable Agricultural Area Østrig har den største procentvise andel økologisk landbrugsareal af det samlede landbrugsareal (16,4 %) og også den største andel af økologiske bedrifter (13,6 %). M.h.t. landbrugsareal følger derefter Sverige, Schweiz, Italien, Danmark (5,8 % af landbrugsarealet), Tyskland, Storbritannien, Holland, Frankrig og endelig Polen, som har et økologisk landbrugsareal på 2,3 % af det totale landbrugsareal. M.h.t. andelen af økologiske bedrifter af det totale antal bedrifter efterfølges Østrig af Schweiz, Tyskland, Sverige, Danmark (6,6 % af det samlede antal bedrifter), Italien, Frankrig og UK, samt Holland og til sidst Polen med 0,7 % økologiske landbrugsbedrifter. Det største gennemsnitlige areal for de økologiske bedrifter har UK med 140 ha, efterfulgt af Sverige, Danmark (58,1 ha), Frankrig, Tyskland, Holland, Italien, Østrig, Polen og Schweiz (19,7 ha). I Danmark, Østrig, Tyskland, Frankrig og Schweiz er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for økologiske bedrifter og alle bedrifter, men i Italien, Holland, Polen, Sverige og UK er de økologiske bedrifter væsentligt større end gennemsnittet for alle bedrifter i de 20 FOI Rammevilkår for den danske økologiske jordbrugssektor

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug

Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Rapport nr. 124 Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug Red. Johannes Christensen og Søren Elkjær

Læs mere

Dansk landbrug og fødevareindustris. rammevilkår -sammendrag og konklusioner

Dansk landbrug og fødevareindustris. rammevilkår -sammendrag og konklusioner Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 210 Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår -sammendrag og konklusioner København 2012 ISBN 978-87-92591-09-8 (online, Sammendrag og konklusioner)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet 14. februar 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Projekttilskud Høringssvar til Landdistriktsprogrammet Økologisk Landsforening har gennemgået det udsendte landdistriktsprogram og vil gerne meddele vore

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri - baseret på international benchmarking

Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri - baseret på international benchmarking Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 209 Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri - baseret på international benchmarking København 2011 ISBN 978-87-92591-08-1 (online, Rammevilkårsanalyse

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ØkologiVision. 18 initiativer. til udvikling af Danmarks økologiske produktion

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ØkologiVision. 18 initiativer. til udvikling af Danmarks økologiske produktion Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ØkologiVision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion (Udkast) 24. januar 2011 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere