SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1935 84. AARGANG"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR AARGANG

2 2 NYTAARSBETRAGTNINGER. Atter er et Aar henrundet, og vi befinder os paa Tærskelen til et nyt. Vi ser uvilkaarligt tilbage paa det svundne Aar, tænker over, hvad det har bragt af Glæder og Sorger. Det er med Glæde, at vi bemærker, at der i dette Aar har været Fremgang; der er f. Eks. i Aar blevet dobt flere Medlemmer end Aaret forud, og dette tor man vel nok betragte som et godt Resultat i Betragtning af det lille Antal Missionærer, som har været i Missionen i dette Aar. Dette viser, at vore lokale Brodre og Søstre, som er blevet paalagt mere og- mere Ansvar, bedre begynder at blive deres Ansvar bevidst og af samme Grund gor mere for Kirken udadtil. Disse har sikkert ogsaa erfaret den Glæde, som folger aktivt Arbejde for Kirken, og vi haaber, at endnu flere maa nyde den Glæde. I det svundne Aar er der rejst ikke saa faa af vore erfarne Missionærer hjem, saaledes at vi her i Missionen kun havde 10 Missionærer en Tid, men i Lobet af de sidste 3 Maaneder har vi fra U. S. A. modtaget 10 unge Missionærer, og alle Brødrene er ivrige efter at gøre alt, hvad de kan, for at fremme Værket her i denne Del af Herrens Vingaard. Vi har i det svundne Aar haft den Glæde at have Besøg af Ældste Joseph F. Merrill, af de Tolvs Raad, og Hustru, som i Egenskab af Missionspræsident for den europæiske Mission overværede vort Ungdomsstævne i Esbjerg. Og vi siger ikke for meget, naar vi siger, at dette Stævne var endnu mere sukcesfuldt end de hidtil afholdte Stævner. Som Tiden gaar, byder Kirken os flere og flere Udviklingsmuligheder, saaledes at vi bedre forstaar Betydningen af Frelserens Ord»Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen«. Af Forandringer i Missionen skal her bemærkes, at Præsident Holger M. Larsen, som i 5 Aar har præsideret over den danske Mission, er blevet afløst og efterfulgt af Præsident Alma L. Petersen. Præsident Larsen afsluttede ved denne Afløsning et vidunderligt Stykke Arbejde, for han har i de 5 Aar, som han har virket her, erhvervet sig mange Venner og udført et stort Stykke Arbejde for Kirken. Vi er glade for, at en Mand som Præsident Alma L. Petersen har efterfulgt ham, for vi er allerede blevet saa bekendt med ham, at vi véd, at han kun ønsker Kirkens og Medlemmernes Vel. Præsident Petersen og Familie overværede Efteraarskonferencerne og var alle Steder Genstand for megen Venlighed og Gæstfrihed.

3 QhqQ Maa vi til Slut henlede eders Opmærksomhed paa et Vers, som er almindeligt brugt ved de fleste Begravelser: Klokken slaar, Tiden gaar, Evigheden for os staar, Lad os da bruge den kostbare Tid tjene vor Herre med al vor Flid, saa skal vi nok komme hjem. I Slutningen af dette Aar og de første Timer af det nye Aar gor vi sikkert Regnskab med os selv. Hvad har du gjort? og hvad naaede du ikke? og derefter tager vi mange Beslutninger om at begynde det nye Aar paa en god Maade. Lad os have ovennævnte lille Vers i Erindring; husk Tiden, vi er her paa Jorden, er saa kort, og det er af største Betydning for os at samle Liggendefæ i Himlen.»Lad os bruge den kostbare Tid, tjene vor Herre med al vor Flid«, for»saa skal vi nok komme hjem«. Med disse Linier onsker vi»stjernen«s Læsere et godt og velsignet Nytaar. Maa dette Aar bringe os endnu større Glæde end det svundne. W. 0. P. NYTTARS-HILSEN. Alle mennesker elsker små barn, likesåvel som nye ting, og det nye år er ingen unntagelse. Vi byder det velkommen med glade sinn og hjerter. Vi er fulle av håp om fremtiden og gode forsetter. Dette er som det burde og skulle være, for det medfører vekst. Da Kristus sa:»unntagen I blir som et litet barn«, uttalte han en stor sannhet. å være som et litet barn, menes å bli elsket, som det nye år er elsket. Å være som et»litet barn«, menes å være full av håp, gode forsetter og tro på en lykkelig fremtid. Nytårs lofter er gode, for»som mann tenker, så er han«, og disse lofter får ham til å tenke på det gode, på det, som høiner. Jeg skal beslutte mig til å være mer kjærlig. Min kjærlighet skal ikke være til mig selv, men til Gud og mine medmennesker. 1) Jeg beslutter mig til å være mer tilgivende. Jeg må være slik, om jeg skal motta tilgivelse selv for alle mine feil og svakheter. 2) Jeg beslutter mig til å gjore en eller annen glad hver dag. Mine smil skal gives frit og specielt til dem, som er mig nermest.

4 3) Jeg beslutter mig til å finne det beste i mine medmennesker. De er skapte i Guds billede, og det er en guddommelig gnist i dem. Jeg kan bringe det beste ut av dem ved å forvente det beste. 4) Jeg beslutter mig til å betale min tiende hver måned. Jeg må ikke komme i gjeld til Herren. Han gav sit liv for mig, og jeg vilde være smålig, om jeg ikke kan gi Ham en tiende av det, jeg mottar. 5) Jeg beslutter mig til å hjelpe de trengende ved å gi fastoffer hver måned. 6) Jeg ønsker å samle mig skatter i himlen. 7) Jeg beslutter mig til å holde visdomsordet. Mitt legeme må være rent, så det kan være en passende bolig for Guds ånd. Disse syv beslutninger vil gjore mig til et bedre menneske, en bedre Siste Dageis Hellig. Hjelp mig til å leve efter dem, så jeg kan bli så god, som de onsker, jeg skal være. Om det var mulig for mig å gi dem lykke, vilde jeg gjerne gjore så. Min erfaring har lert mig, at sann lykke kan kun tjenes og at den kommer innenfra, derfor ber jeg dere om hjelp til å tjene sann lykke. Lat os alle være som»små barn«fra idag av og til evig tid.»lat os arbeide, arbeide, arbeide, gi, gi, gi, og bede, bede, og bede. Lykke hver dag i det kommende år. Milton H. Knudsen, Misjonspresident. Be ikke om, at dit liv skal bli lett og behageligt; be om å få mere kraft. Be ikke om opgaver, som svarer til dine krefter; be om krefter, som svarer til dine opgaver. Da skal det, du utforer, ikke bli et mirakel, men du vil bli et mirakel. Du vil hver dag forundre dig over dig selv og den livsrikdom, som du er kommet i besiddelse av. Philip Brooke. EN GUDDOMMELIG FØDSEL. Af Ældste Paul W. Jespersen. Jul og Nytaar. Hvor inspirerende er ikke disse to Hoj tider. Den forste fremkalder igen i vort Sind Billedet af Guds Sons Fodsel og forer Tankerne paa ham, hvis senere Liv beviste, at al Fristelse virkelig kan overvindes, og at et Liv i fuld Kærlighed for Gud og Mennesker kan leves. Den anden Dag paaminder os om et endnu ufuldkomment Aars Udlob, og at et er ved at begynde, som skulde leves bedre end det fore-

5 gaaende denne Dag faar os til at tænke paa Nytaars-Beslutninger. Alle værdige Beslutninger er grundlagt paa den inspireret af Julen at leve et Liv, som blev vist os af Kristus, den guddommelig fødte Guds Son. Dette maa være Beslutningen af Beslutninger! Thi om ikke vi, til Trods for vore menneskelige Svagheder, med Guds Hjælp kan opnaa at leve saaledes, saa er vor Herre født forgæves. En ellers retskaffen ung Mand havde Vanskelighed med at afholde sig fra en vis Synd. Bestandig vilde han undskylde sig selv for kun at være menneskelig og lade Fristelsen faa Magt over ham. Men en Dag som Svar paa Bøn gik en straalende Sandhed op for ham. En fuld Forstaaelse af denne Sandhed kunde give ham en Vished om hans Muligheder og gore Fristelsen magtesløs. For altid at holde denne nyfundne Tanke i sit Sind, skrev han den ned og bar den altid hos sig tæt ved sit Hjerte. Beslutningen lod saaledes:»drevet af Kærlighed til det fuldkomne, beslutter jeg i Hjerte, Tanke og Ord, at fra denne Dag vil jeg ved enhver Tid og Lejlighed leve som Guds Søn hvilket jeg virkelig er!«ved denne Opvaagning kunde den unge Mand fejre sin egen Jul og Nytaar; han var født Guds Søn og besluttede at leve saaledes. Salig det Menneske, hvor den Sandhed fødes tidligt i Livet:»Jeg er Guds Søn!«Jul og Nytaar. Hvor symbolsk er ikke disse Dage! Ingen Højtider kan bedre følge hinanden ingen Tanker kan bedre stotte hinanden. Julen Fødselen af det Ønske at leve et fuldkomment Liv. Nytaar Beslutningen at gøre det! SINDETS INDSTILLING. Af Ældste Ejner Nielsen, Karlsgaarde, Siig. De fleste Mennesker nu til Dags har sikkert saa meget Kendskab til Indstillingen af et Radioapparat, at jeg kan bruge dette som et Billede paa, hvad jeg onsker at fremføre. I hvert Fald er det tilstrækkeligt at vide, at man, ved at indstille Apparatet paa en bestemt Maade, modtager Udsendelserne fra en bestemt Afsenderstation, og at vi, ved at ændre Indstillingen, kan faa andre Afsenderstationers Program gengivet. Det menneskelige Sind kan sammenlignes med et saadant Apparat, idet det, ligesom Radioapparatet, kan være indstillet paa forskellig Maade. Hvis f. Eks. et Menneskes Sind er bittert indstillet, vil vedkommende, fra alle Omgivelser,

6 - 6 modtage det bitre, og er et Menneske gnavent, vil det øjeblikkeligt faa»svar paa Tiltale«og af samme Art. Selv om der ofres al mulig Omhu for at borttage en saadan bitter eller gnaven Sindsstemning, fra Omgivelsernes Side, og bringe et saadant Menneske Fred i Sindet, kan det ofte være vanskeligt, ja undertiden umuligt at opnaa et godt Resultat. Det er som Sæden, der faldt paa Vejen og ikke spirede, fordi det blev nedtraadt, og den, som nedtræder, er Mennesket selv. For Eks. lever der i min Nærhed en Mand, som paa een eller anden Maade er blevet bittert indstillet. Han misfor staar enhver Handling og gaar og hader Folk i aarevis for et Ord, som maaske var sagt i Spøg, eller som slet ikke var møntet paa vor Ven. Ingen Mennesker bryder han sig om at se, saa hans Hustru maa gaa alene i Selskab, og hilser man paa ham, faar man højst et næppe horligt Svar. Han har sikkert det Indtryk, at Verden er nederdrægtig, hensynsløs og egoistisk og vil ham alt det onde paa alle Maader. At der er noget i Vejen med ham selv, falder ham sikkert ikke ind, men for den, som staar udenfor, synes Forholdet at være klart, at det er Manden, der er noget i Vejen med og ikke alt og alle. Han er nu et særligt udpræget Eksempel, der er saa fast indstillet eller koncentreret, at det ikke gennem mange Aar har været muligt at faa dette ændret til det gode, men at det snarere er gaaet til den anden Side. Det er ligesom med et Radioapparat, der er saa selektivt, at det kun tager netop den Station, det er indstillet paa, og aldeles ikke paavirkes af andre Stationer. At en saadan bitter Indstilling er en aandelig Ulykke for et Menneske, og at han aldrig har Fred og Glæde i Sindet, er der ikke mindste Tvivl om»thi, hvad gavner det et Menneske, om han vandt den ganske Verden, men tog Skade paa sin Sjæl«. Paa den anden Side staar saa det Menneske, som har»fred med sig selv, Fred med sin Gud og Fred med sin Næste«, han bærer Glæden og Lykken i Sindet. Mellem disse Yderpunkter paa Indstillingsskalaen af vort Sind ligger der saa en Række Mellemstillinger, Nuancer, jævnt fordelt fra det mørke til det lyse. Hvis vi paa vore Radioapparater havde Udsendelserne saaledes fordelt, at vi, naar Skalaen var drejet til den ene Side, hørte opbyggende, tiltalende og skonne Programmer, medens vi, ved at dreje til den modsatte Side, fik de modsatte Programmer at hore, nedbrydende, utiltalende og grimme, er der ingen Tvivl om, hvor vi vilde have Apparatet indstillet. I Sindet har vi, som omtalt, en saadan Fordeling fra det

7 gode og lyse til det onde og mørke. Begge disse Magter er repræsenteret i ethvert Menneskes Sind, og det gælder da, fæstner Sindet at vi indstiller vort Sinds Radioapparat til den gode og lyse Side. Gor vi dette, da vil vi, fra alle vore Omgivelser, modtage gode, lyse og kærlige Impulser, saavel fra de Mennesker, vi omgaas, som fra de Omgivelser, som vort menneskelige Øje ikke formaar at skelne. Indstiller vi derimod paa den anden Side, paa det morke, da vil vi ogsaa modtage det mørke, bitre og gnavne, og det vil muligvis fæstne sig som en Tendens, der tiltrækker mere Markhed og tilsidst paa en Indstilling som Manden i omtalte Eksempel. Er vi saa vidt, at vi synes, at alt er ondt, morkt og hadsk, da er det paa Tide at vende Blikket indad for at se, om det ikke skulde være os selv, der er Fejl ved, for, ligesom en Radiomodtager ogsaa er i Stand til at virke som Afsender, og da sender paa den Bølgelængde, paa hvilken den er indstillet, saaledes er Sindet ogsaa en Art Afsender, som sender paa den Bølgelængde, som det er indstillet paa. Er Sindet mørkt indstillet, vil dette, selv uden Ord, kunne føles af Omgivelserne som en Forstemning, saa de ogsaa kommer i mørkere Sindsstemning for kortere eller længere Tid, og denne Stemning vil atter tilbagevirke paa og forværre Tilstanden hos den, som er den forste Afsender. Enhver vil sikkert ved en eller flere Lejligheder have følt en saadan Stemning og med denne Erfaring som Grundlag kunne følge mig i det foran anførte. Mange vil sikkert være indforstaaet med, at man som oftest straks, man kommer ind et fremmed Sted, kan føle, om man er velset, velkommen eller maaske kun taalt. Folelslivet er en meget stor Del af et Menneskes Tilværelse, maaske endog storre end Tankelivet, derfor gælder det for os selv, ja, vi har ligefrem Pligt til, overfor vore Nærmeste og dem, med hvem vi kommer i Berøring, at vi indstiller vort Sind paa det lyse. Sporgsmaalet stiller sig maaske nu, om vi overhovedet selv kan gøre noget i den Retning. Dertil vil jeg svare ja, og skal om lidt atter komme tilbage dertil. Det hændte sig engang, at en Mand her, ved et Uheld, fik en Spand Tjære hældt ned ad sig, og trods det, at det var en kold Vinterdag, smed han øjeblikkelig det tilsvinede Tøj og skruppede og skurede, indtil han atter var renset for alt det sorte, og saaledes vilde enhver of os sikkert handle i den Situation, man mange Mennesker gaar med noget, der er lige saa sort som Tjære, paa Sindet og gor intet for at faa renset sig, ja, gaar maaske endog ligefrem og kæler for det, hvorved det bliver mere og mere sort. Vedkommende bliver da uvægerlig en Pessimist eller Sortseer.

8 Det kan selvfølgelig ikke undgaas, at vi fra Tid til anden faar et og andet Snavs paa Sindet, ligesaalidt som paa Hænderne. Vi bliver udsat for Misundelse, for Bitterhed, vore bedste Handlinger bliver udsat for Misforstaaelse, vi bliver udsat for Fornærmelser, Bekymringer, Ærgrelser og for Stemninger af andres Sindstilstand o. s. v., men om alt dette gælder det, at vi snarest muligt maa arbejde disse Ting og Indtryk ud af vort Sind, ligesom vi arbejder for at fjerne Tjæren, at vi ikke nogensinde giver efter for Hævnfoleise eller paa anden Maade soger at gengælde Ondt med Ondt, thi, om vi gor det, vil det kun lejre sig i vort Sind som en sort Plet, en Tendens, som vi maa søge at forhindre i at vokse sig større, ved at søge opstillet et lyst Tankebillede i Sindet. Vi kan for Eks. søge at beskæftige Tanker og Følelser ved det, vi haaber Fremtiden vil bringe os, baade her paa Jorden og i vor fortsatte Tilværelse, vi kan prøve at indstille vort Sind paa Taknemlighed, og der er nok, vi har at være taknemlige for, naar vi blot har Øjet aabent derfor, og vi kan gennem Bønnen hente Støtte og Styrke fra vor himmelske Fader. Vi kan ogsaa synge; for Eks. begynde med, hvad der nu passer til Stemningen, for Eks.»Mon vi skal græde, om vor Lod er haard«, og efterhaanden vil Stemningen svinge, og vi kan lade Sangene svinge dermed, og ofte, i Løbet af meget kort Tid faa Sindet bragt i Ro. Det vil maaske ikke gaa saa let straks, det prøves første Gang, saadan kunstigt at forandre Stemning, men ogsaa her gør Øvelse Mester. Efterhaanden som Sindets Indstilling drejes mere og mere over mod det lyse, og det gamle bliver renset ud, vil det mærkes, at det gode og lyse drager og tiltrækker Sindet mest i alt, hvad man stilles over for, det mørke er der ingen Brug for og vil efterhaanden opfattes svagere. Ved saadan, saavidt muligt, kun at huse gode og lyse Tanker og Følelser, vil Sindet faa en Tendens i den Retning og derved lettere opsamle andre gode og lyse Tanker og Stemninger, hvilket uundgaaeligt vil give sig Udslag i lyse Forestillinger og gode Handlinger. Undgaa derfor alt, hvad der giver Mørke i Sindet, undgaa alle Sandseindtryk, der kalder mørke og nedbrydende Tendenser frem. Se efter det lyse og gode hos vore Medmennesker og læg ikke Mærke til de modsatte Egenskaber, ej heller hvad andre fortæller om denne eller hin. Kritiser ikke dem, som er kaldet til at tale, eller paa anden Maade er kaldet til en eller anden Gerning, for utilstrækkelige Evner eller for den Maade, hvorpaa vedkommende optræder. Hvis han eller hun gør sit bedste og gor det villigt, saa kan der ikke forlanges mere, og al Kritik burde erstattes af Ros. Pas iovrigt paa Smaa-

9 9 tingene. Skraaplanen begynder saa smaat, saa smaat, ja, med saa svag en Hældning, at den næppe bemærkes, men hælder mere og mere, indtil den, som er kommet paa Vej, ikke kan komme tilbage. Pas paa de smaa Irritationer, der gentager sig Gang paa Gang og tilsidst bliver uundholdelige. Vær ikke Aarsagen dertil og hold Ferie, om du ikke kan undgaa at irriteres over andres smaa Vaner. Vær venlig mod Omgivelserne og lad Følelsen virke med, naar der siges Tak, at ikke blot er et tomt Mundsvejr og dermed en Usandhed, hvilket som Regel føles af Kontraparten.»Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig«, sagde vor store Mester, Forløser og Forbillede, og kan dette bringes i Udførelse af alle Mennesker, da vil Glæde, Fred og Lykke opfylde den ganske Jord, men ogsaa den enkelte kan opnaa en større Glæde, Fred og Lykke ved at arbejde hen til at have den rette Sindsindstilling. Lykke er jo ikke noget udvortes, ikke Gods eller Guld, ikke Storhed og Ære, men en Tilstand af Fred, Tryghed og Taknemlighed i Sindet, som kan opnaas selv under smaa Kaar og Kamp, ja, maaske endda lettest under smaa eller jævne Kaar, ved at bringe andre Glæde, Fred og Harmoni. At være lykkelig er Livets Kunst. Kun et opmuntrende Ord, eet eneste men det oplivede det synkende Mod og lyste op i det formorkede Sind. Kun et uvenligt Ord. Men det vakte Bitterhed og gjorde, at Dagens Arbejde gik tungt og trangt. Der er dem, som finder Glæde i at opdrage det gode og store hos deres Medmennesker. Andre er stadig paa Jagt efter det, som er smaat, lavt og usselt. Og begge finder de, hvad de søger. Foraaret blomstrer ikke for den, som intet Foraar har i sit Hjerte. Ekkoet svarer ikke den, der stadig er tavs; den, der ikke elsker, vil aldrig høste Kærlighed. Dersom Rynker former sig paa vor Kind, lad dem ikke ogsaa forme sig paa vort Hjerte. - Sjælen burde aldrig blive gammel.»som Barn fik jeg lært, at man kan være glad og tilfreds i knappe Kaar, og at man aldrig skal misunde dem, som fik meget. Ingen véd, om Sindet derfor er mere tilfreds. Denne Lære har hjulpet mig gennem hele mit Liv.«(Karoline Gravers, Odsherreds Hjemstavnsforfatter.) det

10 10 Har du den Evne: Give af lidt, da kan du stævne Livsbanen frit. Lykken du bære, Stunderne svære svinder for Sejer saa tit. Lykken at oge hos andre først, bestandig soge lindre hver Tørst, Glæden at bringe, Sorgen betvinge, bringer dig selv Lykke størst. SMILET. Vi skal række hinanden en hjælpende Haand, og især naar det falder os svært mangen Gang. For da løftes vort Sind og vor bastede Aand i den Gerning vort Hjerte fik lært og kært. Vi bør føle en Længsel en inderlig Trang til at glæde og glædes med alle og een. Vi skal samle os Venner, der Gang efter Gang ser, at Solen end lyser bag Himmelens Sky. Thi der lever i Smilet en underlig Kraft til at rejse den Trætte, der faldt paa sin Vej. Vi skal være som Saltet med Styrke og Kraft, der forfriskes med Smilet overalt paa Jord. Vi er flakkende Fugle for vildsomme Vind, der selv spejder i Mørket og finder sin Vej. Naar vi moder en Ven, der har Smil paa sin Kind, for da kender vi Vejen, der gaar mod Øst. Vi er Støv kun, som Stormen kan sprede i Flugt. Vi erkender vor Afmagt og Skrøbelighed. At hvert Lysglimt, der bærer os op, er smukt, for i Haabet fandt Hjertet sin Fred og Ro. Str. Johanne Larsen, Odense.

11 11 DEN DANSKE MISSION. DØDSFALD I AALBORG. Broder Conrad Peter Klitgaard, Aalborg, afgik den 11. December 1934 ved Doden efter et langt og trangt Sygeleje. Selvom det selvfølgelig er haardt at miste nogen, man har kær, kommer denne Dod sikkert som en Befrielse for saavel Broder Klitgaard som hans Familie og Venner, for hans Sygdom var af en saadan Karakter, at den næsten gjorde ham ukendelig, og man her derfor længe ventet, at Dodens Band skulde befri ham. Broder Klitgaard er godt kendt og meget afholdt blandt Søskende og Venner i Aalborg Menighed, og han har tidligere haft ledende Stillinger indenfor Kirken. Han blev indlemmet i Kirken den 1. September Udenfor Kirken har han ogsaa mødt megen Tillid og dermed erhvervet mange Venner. Han har saaledes i flere Aar været Formand for Stenhuggernes Fagforening. Begravelsen foregik fra Kirken den 16. December 1934, og det bedste Bevis for hans Popularitet blev vist ham ved denne Lejlighed. Kirken var fyldt med Mennesker, som ønskede at vise ham den sidste store Ære, og et Væld af Blomster strømmede ind. Ældste Vald. Gerlach og Missionspræsident Alma L. Petersen talte gribende og opmuntrende til de Efterladte. Ældste Holger A. Jørgensen holdt Bon ved Graven. W. 0. P. JULEKONCERT I KØBENHAVN. Københavns Grens Sangkor afholdt Mandag den 17. December en vellykket Julekoncert til Fordel for den Kvindelige Hjælpeforenings Juleuddeling. Programmet omfattede saavel Korsange, Solo, Duet, Klaver, Violin og Saxofon Solo, og alt blev fuldført paa en nydelig Maade. Kun havde det været ønskeligt, om der havde været storre Tilslutning, naar man tager det velgørende Øjemed i Betragtning. W. 0. P. DEN NORSKE MISJON. NYE BESKIKKELSER. Elste Hans Wm. Johnson, som nylig er kommet fra Ogden, Utah, er beskikket til å arbeide i Drammens gren med elste Leo M. Jacobsen. (Fortsættes Side 14.)

12 12 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen. Redaktionssekretær og Translatør: William Ørum Pedersen. NYTAARSHILSEN. Til Kirkens Søskende og Venner i alle de europæiske Missioner sender vi vore hjerteligste Nytaarshilsener og hjerteligste Ønsker om, at Aaret 1935 maa blive tilfredsstillende og lykkeligt. Vi véd, at Omstændighederne, der omgiver mange af eder, ikke er de bedste. Vi ønsker oprigtigt, at de var bedre, og vilde med Glæde gøre dem saa, hvis vi kunde. Men vi burde alle huske, at Tilstandene aldrig er saa daarlige, at de ikke kunde være værre; af denne Grund burde vi i det mindste altid være taknemlige. Blandt vore Gaver er Troens, og har nogen af os større eller mere ønskværdig Gave end denne? Er noget menneskeligt Væsen i større Trang for Sympati og Hjælp end det Menneske, som er saa blind, at det ikke kan se Gud i noget, eller saa følelsesløst, at det aldrig foler den Helligaands Nærværelse. Blandt andre gode Gaver er den at være villig til at kunne opmuntre selv under ugunstige Omstændigheder. Men Forfatterens Ønske og Bøn er, at hver, der læser disse Linier, vil finde, at 1935 er det bedste og mest udbytterige Aar, som han eller hun nogensinde har oplevet. Endvidere haaber vi, at det nye Aar vil have flere Velsignelser i Behold for Mennesker og Nationer, end 1934 har haft. Vi ønsker imidlertid, at Udsigterne var gunstigere. Frygt er stadig en Hovedfaktor i mange Menneskers og Nationers Liv. Raabet om Sikkerhed lyder højlydt af hver Nation og af hvert Folk i hvert Land. Det nye Aar vil begynde med dette, som det dominerende Raab overalt paa Jorden. Heldigvis er ingen af os i Stand til at se ind i Fremtiden. Og dette er godt. Og dog findes der et Svar paa vort Raab om Sikkerhed i vort eget Liv, maaske ikke fuldtud indenfor vort Liv som Individer, men det findes sandeligt, naar vi tænker paa os selv som Nationer og organiserede Samfund. Vi gentager, hvad vi skrev før, hvis alle Nationer fuldstændig vil under-

13 13 kaste sig og efterleve den gyldne Regel, vil Sikkerhed komme til hvert Hjem og hver Nation. Om denne Sag tænkes igennem, vil I maaske tvivle i Begyndelsen, men paa samme Tid vil I maaske tilsidst forbavses over at komme til det Resultat, at denne Paastand er sand. Tusinder af Mennesker onsker at føle sig mere tryg i det Arbejde, hvorved de tjener til Livets Fornødenheder. I den Verden, hvor der er rigeligt af alt til alle, kunde denne Sikkerhed nemt bringes til Veje, om Menneskene lagde mere Vægt paa de to storste Befalinger. Folk overalt frygter Krig og ønsker ikke noget bedre end at blive bevaret fra al dens Ødelæggelser og Prøvelser. Denne Sikkerhed var sikker, om retfærdige Mænd ledede og styrede hver Nation. Hver Familie kunde ønske at have Lykken indenfor deres snævre Kreds. Dette Ønske kunde blive tilfredsstillet, hvis der var saa stor Kærlighed iblandt dem, at de hver især tog lige saa meget Hensyn til hverandre, som de tog til sig selv. At det derfor har vist sig, at de Hjælpemidler eller Lægemidler for at bedre Forholdene har været utilfredsstillende, er ganske simpelt og ligetil. Hvorfor bliver det saa ikke anvendt. Svaret dertil er, at det volder ingen Vanskeligheder at forandre Menneskers Hjerter. En saadan Forandring maa nødvendigvis finde Sted, for at den gyldne Regels Praksis kan oprettes. En saadan Forandring maa være en individuel Forandring en Forandring i hver enkelt Person. Men for at handle maa en Person have Drivkraft, og denne Drivkraft har Rodfæste i Tro, i dette Tilfælde i en stærk og levende Tro paa vor Herre Kristus, som et Eksempel og en Forløser. Naar Menneskene er forandret saa meget, at de kun ønsker, at Retfærdighed skal faa Overhaand overalt, og om de er villige til vedvarende at arbejde uselvisk og energisk for dens Oprettelse, vil Freden med Sikkerheden vinde Indpas i vore bekymrede Hjem og vort ængstelige Land. Men denne Menneskenes Stilling, det være sig som Individer, Grupper eller Nationer, vil kun være en Følge af Kærlighed til Næsten i lige saa stor Grad som til sig selv, det vil sige en Kærlighed, som er blevet til som Resultat af en dyb og hengiven Tro paa Gud. Den Sikkerhed, som Menneskene saa oprigtig længes efter, er desværre ikke at skimte i det fjerne. Skal vi have flere Sorger og Bekymringer, før vi lærer, at Retfærdighed absolut maa faa Overhaand, før Fred og dermed følgende Sikkerhed kan oprettes? Maa Herren give os Øjne, som kan se; Øren, som kan høre, Hjerter, som kan forstaa, og Vilje til at gøre derefter. Joseph F. Merrill.

14 14 (Fortsat fra Side 11) Elste Winslow Swensen, som har arbeidet i Drammen, er beskikket til å arbeide i Narvik som seniorelste og Robert L. Torkelsen, som har arbeidet i Trondheim, vil også reise til Narvik som juniorelste. Narvik er kirkens nordligste gren i verden. NYHET. Over 3000 navne er blitt sendt til tempiene i Zion fra den Norske Misjon i året Alle disse er gået gjennem misjonskontorét. Vi benytter denne anledning til å takke de hellige i Zion, som har utført arbeidet for disse våre brødre og søstre i Norge. Vi håper å sende flere navne for SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS FOR JANUAR. O, salig Stund, ved Herrens Bord, da vi som Søskende fremstaar, og til Erindring om Guds Lam forenet priser højt hans Navn. Senior- og Juniorklassen: KORLEKTIE FOR JANUAR. Matthæus Evangelium 18. Kap. 1 5 Vers:»Hvem er den største i Himmeriges Rige?«Og Jesus kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem og sagde:»sandelig siger jeg eder, uden I omvender eder og bliver som Born, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Derfor er den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.«Born over 10 Aar: Joh. Evang. 13. Kap. 20. Vers:»Sandelig, sandelig siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig, men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.«børn under 10 Aar: Matt. Evang. 23. Kap. 11. Vers:»Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.«

15 FORSLAG TIL 2 1 /* Senior- og Juniorklassen: 15 MINUTS EMNER. 1. Ydmyghed og dens Betydning for Menneskene. 2. Hvorfor og hvorledes bør vi nyde Nadveren? Børn i begge Klasser: 1. Hvad fik Joseph Smith til at bede? 2. Joseph Smiths forste Syn. 3. Engelen Moroni viser sig. 4. Kirken organiseres. Lektier for Børneklasser ( Januar. PROFETEN EZEKIEL. Aar). Blandt de Mænd, Kvinder og Born, som af Baby- Ionerne blev fort bort fra det blomstrende Judæa, fandtes en ung Mand, som var Præst og forberedte sig til Tempeltjeneste i Jerusalem. Denne unge Mand var Ezekiel. Han havde været mest interesseret i Profeten Jeremias og det Arbejde, han gjorde for at frelse Juda fra Ødelæggelse. Kan I forestille jer Tusinder af Mennesker, omgivet af den babyloniske Hær, gore denne lange og tunge Gang til Fods. De var revet bort fra deres dejlige Hjem, deres Venner og mest af alt fra det forjættede Land. Da de naaede Babylon, blev de ikke adspredt eller solgt paa et Slavemarked, som den Gang var almindeligt at gore ved Krigsfanger. De blev givet en Jordlod, hvor de kunde slaa sig ned og saa at sige leve, som det behagede dem bedst. Men den Tanke, at deres Ondskab og Ulydighed var Aarsagen til, at de var blevet drevet bort, nagede dem meget og bevirkede, at de ikke kunde underordne sig de nye Forhold. De gav Lederne Skylden, Gud og kort sagt alle andre end netop sig selv, for at de havde det som de havde. Ezekiel havde, om han endog var Præst, nogen lignende Tanker. I de 5 Aar, der var gaaet, siden de var drevet i Landflygtighed, havde han forsøgt at løse Problemet, men uden Resultat. Medens han saaledes en Dag sad og tænkte paa sit bedrøvede Folk, modtog han et herligt Syn, som vi kan læse om i Ez. 2: 1 5 (læs det). Efter dette Syn var han ikke længere i Tvivl, men forstod, at Menneskene selv var Skyld i deres Skæbne, og han begyndte at lære dem, at de nu maatte begynde at forbedre deres Liv og leve et mere retfærdigt og helligt Liv. Ezekiel gjorde saaledes alt, hvad han kunde, for at opmuntre dem. Han sagde, at det

16 16 at blive frelst ikke var noget, man kunde arve, men at hver enkelt formedelst sit eget Liv maatte gøre sig værdig til at modtage Frelse. For de, som virkelig angrede deres Daarligheder, opmuntrede han med de Ord, at de, som vilde komme til Gud, ikke paa nogen Maade vilde blive kastet ud. Ezekiel taler for sin og for vor Tid (se Ez. 18: 3, 20, 21, 24 og 30 Vers). Blandt de hebræiske Profeter er der ingen, som har haft saa vidtstrakt en Indflydelse som Profeten Ezekiel. Han var ganske vist ikke en Mand, som gav originale Ideer, men han benyttede alle sine Forgængeres Udtalelser, fulgte altsaa i deres Fodspor, og fortsatte paa denne Maade deres Arbejde. E 13. Januar.,^3 PROFETEN DANIEL. O mange Lærdomme og saa mange interessente Ting, *~\ Vi vil behandle Daniel i 2 Lektier, for han har givet os saa som er,& værd at lære. J7" 4 I husker sikkert fra sidste Lektie, at Ezekiel var blandt de, der blev bortført i babylonisk Fangenskab. Ved at se ^ nærmere efter ser det ogsaa ud til, at Daniel og andre, som vi senere skal lære om, ogsaa var med blandt de fangne. CO Det babyloniske Folk dyrkede Afguder og levede et ødselt \ og ugudeligt Liv, saa maaske dette bedre sætter jeg i Stand ^ til at forstaa, hvorledes Daniel og hans Venner følte. Det, som er fortalt om Daniels Historie i Daniels Bog, ind-»-5ej *-«leder med en Beretning om, hvorledes Daniel og 3 af hans Venner blev prøvet om, hvorvidt de vilde leve efter de Skikke, rt som de havde været opdraget efter, eller om de vilde leve paa babylonisk Vis. Kongen bød sine Tjenere gaa ud og udpege nogle af deres bedste unge Mænd, og disse skulde saa vise deres Intelligens sammen med Daniel og hans Venner, og dette skulde afgøre, hvilken Maade det var bedst at leve paa. Af denne Aarsag boede og spiste de samme Sted, men hver af dem maatte faa den Føde, som de helst vilde have af deres eget Lands Produkter. Dette indbefattede saavel Vin, Kød som andre forskellige kostbare Fødevarer. Heri bestod Prøven. Vilde disse Jøder nyde de Ting som Babyionerne eller ej? Under Daniels Ledelse afslog de alle at gøre dette. De spurgte Kokken, om de ikke kunde faa den Mad og Drikke, som de var vant til i Jerusalem, men Kokken sagde, at han saa var bange for, at dette illke vilde -se godt ud for Kongen, og han vilde spørge om, hvorfor der^v^rfele-fet gjort Forskel, og han vilde saa 'lade Kokken straffe/j)a*e"ngene fik dog til-

17 '*KK 17 sidst Kokken overtalt til at lade dem prøve i 10 Dage at faa de Ting, som de var vant til, og om de saa ikke klarede sig saa godt som Babylonerdrengene, vilde de gaa med til at leve paa deres Vis. Da de ti Dage var gaaet, og Drengene blev fremstillet for Kongen, viste det sig, at Hebræerdrengene saa bedre ud end Babylonerdrengene, og at de ogsaa var mere intelligente end de, som havde levet efter de babyloniske Skikke. Herren havde formedelst sine Profeter lært Juda, hvad de skulde spise og drikke for at blive store og stærke. Herren har i vor Tid givet os et Visdomsord, som lærer os, hvad vi skal spise og drikke, og hvad vi skal holde os fra. Har I prøvet at efterleve det? Om ikke, prøv det, det vil gavne jer meget. Selvom det maaske af og til synes besværligt, bliv ved, for den største Glæde vil absolut følge Efterlevelse af disse Bud og Love. Efter dette blev Daniel og ;, hans Venner betragtet som store Ledere iblandt Folket, men ''* af samme Grund havde de selvfølgelig mange Fjender, som paa Grund af Jalouxi blot tænkte paa at gøre alt, hvad de * kunde, for at knække deres store Magt, og en Gang syntes det, at det virkelig skulde lykkes for dem, men Gud var med <*g Daniel og hans Venner, og han viste sin Almagt saaledes, at *** der ikke skete dem noget ondt. De udspekulerede denne Plan, 4^ at efter at de havde rejst et mægtigt Billede, skulde Nebu- ^ kanezar befale Folket at knæle ned og tilbede dette store - Guldbillede. Alle, som ikke vilde efterkomme denne Befaling, ^ en brændende Ovn. Nebukanezar indvilgede i skulde kastes i denne Plan, da han var meget ærekær. Men Daniel og hans! Venner vilde ikke paa nogen Maade knæle ned og tilbede et J& Billede. Som Følge heraf benyttede Fjenderne Anledningen s*»i til at faa deres Fjender aflivet, og det lykkedes dem virkelig ogsaa at faa kastet tre ind i Ovnen og ventede snart, at de *? skulde være fortæret af Ilden. Men da de nogen Tid senere saa ind i Ovnen, saa de, at de var ubeskadigede af Ilden, og at der endog var en anden Mand derinde, som spadserede omkring. Dette var en Guds Engel, som var sendt for at beskytte dem. Fordi disse Mænd i et og alt havde vist sig lydige til Gud, svigtede han dem heller ikke, men han beskyttede dem og viste, at hans Magt overgaar alle Menneskers Magt. Gud er den samme i Gaar, i Dag og til evig Tid. Gør du din Del. HISTORIA^S- OFFICE Church tf fc* ChristofLatter-day Ssinu S. *7 E* South Tempis St r./ty, UTa

18 18 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 6. Januar. VORT HIMMELSKE HJEM. Tekst: Den kostelige Perle: Moses Bog 3: 5 7; Abrahams Bog 3: Har I nogensinde tænkt over, at vi har to Hjem, nemlig et himmelsk og et jordisk Hjem. For vi var her paa Jorden, eksisterede vi hos Gud, og vi var fodt der som Born hos ham. Derfor er det, at vi altid passende vil kunne sige saa»vor Fader, du, som er i Himmelen«. I dette vort forste Hjem var vi alle glade og tilfredse i hinandens Selskab. Men kunde alligevel have vor forskellige Mening om forskellige Ting, og vi kunde saa vælge, hvilken Mening vi vilde modtage. For Jorden blev dannet, befandt vi os altsaa paa et andet Sted, hvor vi nu ønsker at komme igen, og hvor vi ogsaa virkelig vil komme, hvis vi gor, hvad der er ret, og altid gor alt, hvad vi kan, for at vore jordiske og himmelske Forældre er glade for os. Nogen Tid, for denne Jord blev skabt, holdtes der et stort Raadsmode i Himmelen. Dette Mode var af storste Betydning, fordi der blev givet en stor Plan, som vi kalder»frelsensplanen«, som altsaa skulde forklare os, hvorledes vi kunde blive frelste. Der blev givet to Planer, den ene blev givet af Jesus Kristus og den anden blev givet af Satan, og disse to Planer skal vi nu hore lidt om. Satans Plan gik ud paa, at alle Mennesker skulde komme ned paa Jorden, og at de efter hans Plan alle vilde blive frelste, men formedelst Tvang; og for denne Gerning vilde han have al Æren. Jesu Plan var meget smukkere, for Menneskene vilde, naar de kom her paa Jorden, blive givet deres Handlefrihed, saaledes, at de for dem selv kunde lære at kende Forskel paa godt og ondt, og da han vidste, at Menneskene vilde falde, og at de nødvendigvis maatte behøve en Forloser, som kunde frelse dem, tilbod han at gaa her ned paa Jorden og lide og do for alle Menneskers Synder, og derigennem kunde de ved at leve et godt Liv blive frelste, og han sagde tilsidst til Faderen:»Og dig vil jeg give al Æren og Herligheden.«Nu, efter at I har lært, hvad disse to Planer gik ud paa, forstaar I sikkert, hvorfor I elsker Jesus Kristus saa hojt, og hvor I afskyr Satan saa meget. Det er unødvendigt at fortælle, at Satans Plan blev forkastet, og at Kristi Plan blev anerkendt og modtaget, og alle vi, som holdt paa Kristi Plan, raabte af Glæde, for vi vidste og forstod, at dette nemlig vilde bringe os den storste Glæde. Alle de Aander, som

19 19 stod paa Satans, Lucifers, Side, blev nu straffet med den Straf, at de sammen med Satan blev nedstyrtet paa Jorden og nægtet den Anledning at komme her ned paa Jorden for at modtage et saadant Legeme, som vi har modtaget, som skal hjælpe os i vor evige Udvikling. Fordi vi havde anerkendt og forstaaet og modtaget Kristus Frelsens Plan, er vi blevet velsignet med den Lejlighed, vi har faaet til herned paa denne Jord for at forbedre os til det næste Liv. Men Djævelen og hans Engle, som jo som Straf blev nedstyrtet her paa Jorden uden at have modtaget dette Legeme, gør nu som Hævn alt, hvad de kan for at faa os til at gøre alt det onde, som overhovedet er muligt, saa lad os endelig passe paa. I kender sikkert denne lille Sang om, at vi har en Engel paa hver Skulder, den ene, som vil hjælpe os til at gøre godt, og den anden, som vil paavirke os til at gore ondt, men lad os altid passe paa; lad os altid leve saaledes, at vi at komme er i Stand til at have Guds gode Helligaand til at vejlede os, for det vil altid bringe os den storste Glæde. 13. Januar. VORT JORDISKE HJEM.. Tekst: 1. Mos. 2: 1 7; Moses Bog (Kostl. P.) 2; 3: 1-3. Tom var en meget videbegærlig Dreng, for han stillede mange forskellige Sporgsmaal. En Dag spurgte han sin Moder:»Hvorledes taler Gud til os?«hvorledes vilde I svare paa dette Sporgsmaal. Hans Moder gjorde det saaledes: Hun sagde:»tom, husker du, at jeg efterlod en Seddel til dig paa Kokkenbordet i Gaar? Hvad stod der paa denne Seddel?«Tom fortalte, hvad der stod. Moderen fortsatte: Harte du mig sige Ordene? Nej, men dog vidste du, at det var fra mig, og det virkede ligesaa godt, som havde jeg været der og sagt det. Ligesaa har Gud skrevet til dig og fortalt dig mange Ting, som du skulde, og mange andre Ting, som du ikke skulde gøre. I Dag skal vi lære om noget af det, som vi har forst Beretning om i Guds Ord, Bibelen. Fra Lektien sidste Sondag lærte vi, at vi formedelst vor Lydighed til Kristi Plan gjorde os værdige til at komme herned paa Jorden for at modtage et andet Legeme og gennemgaa en anden Provestand. Vi kender alle Historien om, hvorledes Gud skabte alle Ting, saa en af jer kan sikkert fortælle dette. Naar vi saaledes har lært, hvorledes alle disse Ting er skabt, og naar vi saa lægger Mærke til den herlige Natur og alle de mange smukke Ting, som findes her i Ver-

20 20 den, kan vi forstaa, at det er sandt, naar der staar:»og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt.«alt, hvad vi har faaet, og alt, hvad vi har modtaget, viser Gang efter Gang Guds store Kærlighed til os. Viser vi nogensinde, at vi paaskønner det? Takker vi ham for det? og gør vi imod andre, som vi vil, at de skal gøre imod os? Den bedste Maade, at vi kan takke Gud for al hans Godhed, er ved at gøre alt for at gøre godt for andre, altid at hjælpe alle saa godt vi kan, for vi vil blive velsignet for enhver god Gerning, vi gør, og denne vil hjælpe os til at afholde os fra det. som er ondt. PRÆSTEDØMMET Lektie for Kredslærerne. Januar. YDMYGHED. I. Ædelmodighedens Sædekorn kan kun modnes, naar det er plantet i en ydmyg Sjæl. 1. Vejen til Hæder og Ære begynder med Ydmyghed. 2. Bønnen, som aabner Døren, er en Gerning udført i Ydmyghed. II. Ydmyghed er den Kraft, som kontrollerer de sukcesfulde Elementer. 1. Den fremkalder de bedste Egenskaber hos Menneskene (se Matt. 18: 1 4). III. Ydmyghed er den Dyd, hvortil Livets Sukces er ankret. 1. Sukces i Kirken betyder Aktivitet for Menneskeheden (læs Matt. 23: 11 12).»Den største iblandt eder skal være alles Tjener«. Jesus vaskede Disciplenes Fødder (Joh. 13: 1 18). HVAD JESU KRISTI KIRKE ER FOR DE UNGE. Enhver opriktig ungdom i Jesu Kristi Kirke er enig i, at denne hans kirke er den beste skole her nede på jorden også gjennem evigheternes evighet. Tenker vi på ungdommen, som lever idag? Enkelte forstår sig på religion, andre ikke. De sier:»hvorfor tenke på

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN.

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 11 1. JUNI 1935 84. AARGANG ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. Af Præsident J. Reuben Clark. Det Arbejde og det Gode, som Ungdomsforeningerne gør for vort Folk, kan næppe

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere