SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1935 84. AARGANG"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VEO LÆSNING OG VEO TRO NUMMER 1 1. JANUAR AARGANG

2 2 NYTAARSBETRAGTNINGER. Atter er et Aar henrundet, og vi befinder os paa Tærskelen til et nyt. Vi ser uvilkaarligt tilbage paa det svundne Aar, tænker over, hvad det har bragt af Glæder og Sorger. Det er med Glæde, at vi bemærker, at der i dette Aar har været Fremgang; der er f. Eks. i Aar blevet dobt flere Medlemmer end Aaret forud, og dette tor man vel nok betragte som et godt Resultat i Betragtning af det lille Antal Missionærer, som har været i Missionen i dette Aar. Dette viser, at vore lokale Brodre og Søstre, som er blevet paalagt mere og- mere Ansvar, bedre begynder at blive deres Ansvar bevidst og af samme Grund gor mere for Kirken udadtil. Disse har sikkert ogsaa erfaret den Glæde, som folger aktivt Arbejde for Kirken, og vi haaber, at endnu flere maa nyde den Glæde. I det svundne Aar er der rejst ikke saa faa af vore erfarne Missionærer hjem, saaledes at vi her i Missionen kun havde 10 Missionærer en Tid, men i Lobet af de sidste 3 Maaneder har vi fra U. S. A. modtaget 10 unge Missionærer, og alle Brødrene er ivrige efter at gøre alt, hvad de kan, for at fremme Værket her i denne Del af Herrens Vingaard. Vi har i det svundne Aar haft den Glæde at have Besøg af Ældste Joseph F. Merrill, af de Tolvs Raad, og Hustru, som i Egenskab af Missionspræsident for den europæiske Mission overværede vort Ungdomsstævne i Esbjerg. Og vi siger ikke for meget, naar vi siger, at dette Stævne var endnu mere sukcesfuldt end de hidtil afholdte Stævner. Som Tiden gaar, byder Kirken os flere og flere Udviklingsmuligheder, saaledes at vi bedre forstaar Betydningen af Frelserens Ord»Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen«. Af Forandringer i Missionen skal her bemærkes, at Præsident Holger M. Larsen, som i 5 Aar har præsideret over den danske Mission, er blevet afløst og efterfulgt af Præsident Alma L. Petersen. Præsident Larsen afsluttede ved denne Afløsning et vidunderligt Stykke Arbejde, for han har i de 5 Aar, som han har virket her, erhvervet sig mange Venner og udført et stort Stykke Arbejde for Kirken. Vi er glade for, at en Mand som Præsident Alma L. Petersen har efterfulgt ham, for vi er allerede blevet saa bekendt med ham, at vi véd, at han kun ønsker Kirkens og Medlemmernes Vel. Præsident Petersen og Familie overværede Efteraarskonferencerne og var alle Steder Genstand for megen Venlighed og Gæstfrihed.

3 QhqQ Maa vi til Slut henlede eders Opmærksomhed paa et Vers, som er almindeligt brugt ved de fleste Begravelser: Klokken slaar, Tiden gaar, Evigheden for os staar, Lad os da bruge den kostbare Tid tjene vor Herre med al vor Flid, saa skal vi nok komme hjem. I Slutningen af dette Aar og de første Timer af det nye Aar gor vi sikkert Regnskab med os selv. Hvad har du gjort? og hvad naaede du ikke? og derefter tager vi mange Beslutninger om at begynde det nye Aar paa en god Maade. Lad os have ovennævnte lille Vers i Erindring; husk Tiden, vi er her paa Jorden, er saa kort, og det er af største Betydning for os at samle Liggendefæ i Himlen.»Lad os bruge den kostbare Tid, tjene vor Herre med al vor Flid«, for»saa skal vi nok komme hjem«. Med disse Linier onsker vi»stjernen«s Læsere et godt og velsignet Nytaar. Maa dette Aar bringe os endnu større Glæde end det svundne. W. 0. P. NYTTARS-HILSEN. Alle mennesker elsker små barn, likesåvel som nye ting, og det nye år er ingen unntagelse. Vi byder det velkommen med glade sinn og hjerter. Vi er fulle av håp om fremtiden og gode forsetter. Dette er som det burde og skulle være, for det medfører vekst. Da Kristus sa:»unntagen I blir som et litet barn«, uttalte han en stor sannhet. å være som et litet barn, menes å bli elsket, som det nye år er elsket. Å være som et»litet barn«, menes å være full av håp, gode forsetter og tro på en lykkelig fremtid. Nytårs lofter er gode, for»som mann tenker, så er han«, og disse lofter får ham til å tenke på det gode, på det, som høiner. Jeg skal beslutte mig til å være mer kjærlig. Min kjærlighet skal ikke være til mig selv, men til Gud og mine medmennesker. 1) Jeg beslutter mig til å være mer tilgivende. Jeg må være slik, om jeg skal motta tilgivelse selv for alle mine feil og svakheter. 2) Jeg beslutter mig til å gjore en eller annen glad hver dag. Mine smil skal gives frit og specielt til dem, som er mig nermest.

4 3) Jeg beslutter mig til å finne det beste i mine medmennesker. De er skapte i Guds billede, og det er en guddommelig gnist i dem. Jeg kan bringe det beste ut av dem ved å forvente det beste. 4) Jeg beslutter mig til å betale min tiende hver måned. Jeg må ikke komme i gjeld til Herren. Han gav sit liv for mig, og jeg vilde være smålig, om jeg ikke kan gi Ham en tiende av det, jeg mottar. 5) Jeg beslutter mig til å hjelpe de trengende ved å gi fastoffer hver måned. 6) Jeg ønsker å samle mig skatter i himlen. 7) Jeg beslutter mig til å holde visdomsordet. Mitt legeme må være rent, så det kan være en passende bolig for Guds ånd. Disse syv beslutninger vil gjore mig til et bedre menneske, en bedre Siste Dageis Hellig. Hjelp mig til å leve efter dem, så jeg kan bli så god, som de onsker, jeg skal være. Om det var mulig for mig å gi dem lykke, vilde jeg gjerne gjore så. Min erfaring har lert mig, at sann lykke kan kun tjenes og at den kommer innenfra, derfor ber jeg dere om hjelp til å tjene sann lykke. Lat os alle være som»små barn«fra idag av og til evig tid.»lat os arbeide, arbeide, arbeide, gi, gi, gi, og bede, bede, og bede. Lykke hver dag i det kommende år. Milton H. Knudsen, Misjonspresident. Be ikke om, at dit liv skal bli lett og behageligt; be om å få mere kraft. Be ikke om opgaver, som svarer til dine krefter; be om krefter, som svarer til dine opgaver. Da skal det, du utforer, ikke bli et mirakel, men du vil bli et mirakel. Du vil hver dag forundre dig over dig selv og den livsrikdom, som du er kommet i besiddelse av. Philip Brooke. EN GUDDOMMELIG FØDSEL. Af Ældste Paul W. Jespersen. Jul og Nytaar. Hvor inspirerende er ikke disse to Hoj tider. Den forste fremkalder igen i vort Sind Billedet af Guds Sons Fodsel og forer Tankerne paa ham, hvis senere Liv beviste, at al Fristelse virkelig kan overvindes, og at et Liv i fuld Kærlighed for Gud og Mennesker kan leves. Den anden Dag paaminder os om et endnu ufuldkomment Aars Udlob, og at et er ved at begynde, som skulde leves bedre end det fore-

5 gaaende denne Dag faar os til at tænke paa Nytaars-Beslutninger. Alle værdige Beslutninger er grundlagt paa den inspireret af Julen at leve et Liv, som blev vist os af Kristus, den guddommelig fødte Guds Son. Dette maa være Beslutningen af Beslutninger! Thi om ikke vi, til Trods for vore menneskelige Svagheder, med Guds Hjælp kan opnaa at leve saaledes, saa er vor Herre født forgæves. En ellers retskaffen ung Mand havde Vanskelighed med at afholde sig fra en vis Synd. Bestandig vilde han undskylde sig selv for kun at være menneskelig og lade Fristelsen faa Magt over ham. Men en Dag som Svar paa Bøn gik en straalende Sandhed op for ham. En fuld Forstaaelse af denne Sandhed kunde give ham en Vished om hans Muligheder og gore Fristelsen magtesløs. For altid at holde denne nyfundne Tanke i sit Sind, skrev han den ned og bar den altid hos sig tæt ved sit Hjerte. Beslutningen lod saaledes:»drevet af Kærlighed til det fuldkomne, beslutter jeg i Hjerte, Tanke og Ord, at fra denne Dag vil jeg ved enhver Tid og Lejlighed leve som Guds Søn hvilket jeg virkelig er!«ved denne Opvaagning kunde den unge Mand fejre sin egen Jul og Nytaar; han var født Guds Søn og besluttede at leve saaledes. Salig det Menneske, hvor den Sandhed fødes tidligt i Livet:»Jeg er Guds Søn!«Jul og Nytaar. Hvor symbolsk er ikke disse Dage! Ingen Højtider kan bedre følge hinanden ingen Tanker kan bedre stotte hinanden. Julen Fødselen af det Ønske at leve et fuldkomment Liv. Nytaar Beslutningen at gøre det! SINDETS INDSTILLING. Af Ældste Ejner Nielsen, Karlsgaarde, Siig. De fleste Mennesker nu til Dags har sikkert saa meget Kendskab til Indstillingen af et Radioapparat, at jeg kan bruge dette som et Billede paa, hvad jeg onsker at fremføre. I hvert Fald er det tilstrækkeligt at vide, at man, ved at indstille Apparatet paa en bestemt Maade, modtager Udsendelserne fra en bestemt Afsenderstation, og at vi, ved at ændre Indstillingen, kan faa andre Afsenderstationers Program gengivet. Det menneskelige Sind kan sammenlignes med et saadant Apparat, idet det, ligesom Radioapparatet, kan være indstillet paa forskellig Maade. Hvis f. Eks. et Menneskes Sind er bittert indstillet, vil vedkommende, fra alle Omgivelser,

6 - 6 modtage det bitre, og er et Menneske gnavent, vil det øjeblikkeligt faa»svar paa Tiltale«og af samme Art. Selv om der ofres al mulig Omhu for at borttage en saadan bitter eller gnaven Sindsstemning, fra Omgivelsernes Side, og bringe et saadant Menneske Fred i Sindet, kan det ofte være vanskeligt, ja undertiden umuligt at opnaa et godt Resultat. Det er som Sæden, der faldt paa Vejen og ikke spirede, fordi det blev nedtraadt, og den, som nedtræder, er Mennesket selv. For Eks. lever der i min Nærhed en Mand, som paa een eller anden Maade er blevet bittert indstillet. Han misfor staar enhver Handling og gaar og hader Folk i aarevis for et Ord, som maaske var sagt i Spøg, eller som slet ikke var møntet paa vor Ven. Ingen Mennesker bryder han sig om at se, saa hans Hustru maa gaa alene i Selskab, og hilser man paa ham, faar man højst et næppe horligt Svar. Han har sikkert det Indtryk, at Verden er nederdrægtig, hensynsløs og egoistisk og vil ham alt det onde paa alle Maader. At der er noget i Vejen med ham selv, falder ham sikkert ikke ind, men for den, som staar udenfor, synes Forholdet at være klart, at det er Manden, der er noget i Vejen med og ikke alt og alle. Han er nu et særligt udpræget Eksempel, der er saa fast indstillet eller koncentreret, at det ikke gennem mange Aar har været muligt at faa dette ændret til det gode, men at det snarere er gaaet til den anden Side. Det er ligesom med et Radioapparat, der er saa selektivt, at det kun tager netop den Station, det er indstillet paa, og aldeles ikke paavirkes af andre Stationer. At en saadan bitter Indstilling er en aandelig Ulykke for et Menneske, og at han aldrig har Fred og Glæde i Sindet, er der ikke mindste Tvivl om»thi, hvad gavner det et Menneske, om han vandt den ganske Verden, men tog Skade paa sin Sjæl«. Paa den anden Side staar saa det Menneske, som har»fred med sig selv, Fred med sin Gud og Fred med sin Næste«, han bærer Glæden og Lykken i Sindet. Mellem disse Yderpunkter paa Indstillingsskalaen af vort Sind ligger der saa en Række Mellemstillinger, Nuancer, jævnt fordelt fra det mørke til det lyse. Hvis vi paa vore Radioapparater havde Udsendelserne saaledes fordelt, at vi, naar Skalaen var drejet til den ene Side, hørte opbyggende, tiltalende og skonne Programmer, medens vi, ved at dreje til den modsatte Side, fik de modsatte Programmer at hore, nedbrydende, utiltalende og grimme, er der ingen Tvivl om, hvor vi vilde have Apparatet indstillet. I Sindet har vi, som omtalt, en saadan Fordeling fra det

7 gode og lyse til det onde og mørke. Begge disse Magter er repræsenteret i ethvert Menneskes Sind, og det gælder da, fæstner Sindet at vi indstiller vort Sinds Radioapparat til den gode og lyse Side. Gor vi dette, da vil vi, fra alle vore Omgivelser, modtage gode, lyse og kærlige Impulser, saavel fra de Mennesker, vi omgaas, som fra de Omgivelser, som vort menneskelige Øje ikke formaar at skelne. Indstiller vi derimod paa den anden Side, paa det morke, da vil vi ogsaa modtage det mørke, bitre og gnavne, og det vil muligvis fæstne sig som en Tendens, der tiltrækker mere Markhed og tilsidst paa en Indstilling som Manden i omtalte Eksempel. Er vi saa vidt, at vi synes, at alt er ondt, morkt og hadsk, da er det paa Tide at vende Blikket indad for at se, om det ikke skulde være os selv, der er Fejl ved, for, ligesom en Radiomodtager ogsaa er i Stand til at virke som Afsender, og da sender paa den Bølgelængde, paa hvilken den er indstillet, saaledes er Sindet ogsaa en Art Afsender, som sender paa den Bølgelængde, som det er indstillet paa. Er Sindet mørkt indstillet, vil dette, selv uden Ord, kunne føles af Omgivelserne som en Forstemning, saa de ogsaa kommer i mørkere Sindsstemning for kortere eller længere Tid, og denne Stemning vil atter tilbagevirke paa og forværre Tilstanden hos den, som er den forste Afsender. Enhver vil sikkert ved en eller flere Lejligheder have følt en saadan Stemning og med denne Erfaring som Grundlag kunne følge mig i det foran anførte. Mange vil sikkert være indforstaaet med, at man som oftest straks, man kommer ind et fremmed Sted, kan føle, om man er velset, velkommen eller maaske kun taalt. Folelslivet er en meget stor Del af et Menneskes Tilværelse, maaske endog storre end Tankelivet, derfor gælder det for os selv, ja, vi har ligefrem Pligt til, overfor vore Nærmeste og dem, med hvem vi kommer i Berøring, at vi indstiller vort Sind paa det lyse. Sporgsmaalet stiller sig maaske nu, om vi overhovedet selv kan gøre noget i den Retning. Dertil vil jeg svare ja, og skal om lidt atter komme tilbage dertil. Det hændte sig engang, at en Mand her, ved et Uheld, fik en Spand Tjære hældt ned ad sig, og trods det, at det var en kold Vinterdag, smed han øjeblikkelig det tilsvinede Tøj og skruppede og skurede, indtil han atter var renset for alt det sorte, og saaledes vilde enhver of os sikkert handle i den Situation, man mange Mennesker gaar med noget, der er lige saa sort som Tjære, paa Sindet og gor intet for at faa renset sig, ja, gaar maaske endog ligefrem og kæler for det, hvorved det bliver mere og mere sort. Vedkommende bliver da uvægerlig en Pessimist eller Sortseer.

8 Det kan selvfølgelig ikke undgaas, at vi fra Tid til anden faar et og andet Snavs paa Sindet, ligesaalidt som paa Hænderne. Vi bliver udsat for Misundelse, for Bitterhed, vore bedste Handlinger bliver udsat for Misforstaaelse, vi bliver udsat for Fornærmelser, Bekymringer, Ærgrelser og for Stemninger af andres Sindstilstand o. s. v., men om alt dette gælder det, at vi snarest muligt maa arbejde disse Ting og Indtryk ud af vort Sind, ligesom vi arbejder for at fjerne Tjæren, at vi ikke nogensinde giver efter for Hævnfoleise eller paa anden Maade soger at gengælde Ondt med Ondt, thi, om vi gor det, vil det kun lejre sig i vort Sind som en sort Plet, en Tendens, som vi maa søge at forhindre i at vokse sig større, ved at søge opstillet et lyst Tankebillede i Sindet. Vi kan for Eks. søge at beskæftige Tanker og Følelser ved det, vi haaber Fremtiden vil bringe os, baade her paa Jorden og i vor fortsatte Tilværelse, vi kan prøve at indstille vort Sind paa Taknemlighed, og der er nok, vi har at være taknemlige for, naar vi blot har Øjet aabent derfor, og vi kan gennem Bønnen hente Støtte og Styrke fra vor himmelske Fader. Vi kan ogsaa synge; for Eks. begynde med, hvad der nu passer til Stemningen, for Eks.»Mon vi skal græde, om vor Lod er haard«, og efterhaanden vil Stemningen svinge, og vi kan lade Sangene svinge dermed, og ofte, i Løbet af meget kort Tid faa Sindet bragt i Ro. Det vil maaske ikke gaa saa let straks, det prøves første Gang, saadan kunstigt at forandre Stemning, men ogsaa her gør Øvelse Mester. Efterhaanden som Sindets Indstilling drejes mere og mere over mod det lyse, og det gamle bliver renset ud, vil det mærkes, at det gode og lyse drager og tiltrækker Sindet mest i alt, hvad man stilles over for, det mørke er der ingen Brug for og vil efterhaanden opfattes svagere. Ved saadan, saavidt muligt, kun at huse gode og lyse Tanker og Følelser, vil Sindet faa en Tendens i den Retning og derved lettere opsamle andre gode og lyse Tanker og Stemninger, hvilket uundgaaeligt vil give sig Udslag i lyse Forestillinger og gode Handlinger. Undgaa derfor alt, hvad der giver Mørke i Sindet, undgaa alle Sandseindtryk, der kalder mørke og nedbrydende Tendenser frem. Se efter det lyse og gode hos vore Medmennesker og læg ikke Mærke til de modsatte Egenskaber, ej heller hvad andre fortæller om denne eller hin. Kritiser ikke dem, som er kaldet til at tale, eller paa anden Maade er kaldet til en eller anden Gerning, for utilstrækkelige Evner eller for den Maade, hvorpaa vedkommende optræder. Hvis han eller hun gør sit bedste og gor det villigt, saa kan der ikke forlanges mere, og al Kritik burde erstattes af Ros. Pas iovrigt paa Smaa-

9 9 tingene. Skraaplanen begynder saa smaat, saa smaat, ja, med saa svag en Hældning, at den næppe bemærkes, men hælder mere og mere, indtil den, som er kommet paa Vej, ikke kan komme tilbage. Pas paa de smaa Irritationer, der gentager sig Gang paa Gang og tilsidst bliver uundholdelige. Vær ikke Aarsagen dertil og hold Ferie, om du ikke kan undgaa at irriteres over andres smaa Vaner. Vær venlig mod Omgivelserne og lad Følelsen virke med, naar der siges Tak, at ikke blot er et tomt Mundsvejr og dermed en Usandhed, hvilket som Regel føles af Kontraparten.»Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig«, sagde vor store Mester, Forløser og Forbillede, og kan dette bringes i Udførelse af alle Mennesker, da vil Glæde, Fred og Lykke opfylde den ganske Jord, men ogsaa den enkelte kan opnaa en større Glæde, Fred og Lykke ved at arbejde hen til at have den rette Sindsindstilling. Lykke er jo ikke noget udvortes, ikke Gods eller Guld, ikke Storhed og Ære, men en Tilstand af Fred, Tryghed og Taknemlighed i Sindet, som kan opnaas selv under smaa Kaar og Kamp, ja, maaske endda lettest under smaa eller jævne Kaar, ved at bringe andre Glæde, Fred og Harmoni. At være lykkelig er Livets Kunst. Kun et opmuntrende Ord, eet eneste men det oplivede det synkende Mod og lyste op i det formorkede Sind. Kun et uvenligt Ord. Men det vakte Bitterhed og gjorde, at Dagens Arbejde gik tungt og trangt. Der er dem, som finder Glæde i at opdrage det gode og store hos deres Medmennesker. Andre er stadig paa Jagt efter det, som er smaat, lavt og usselt. Og begge finder de, hvad de søger. Foraaret blomstrer ikke for den, som intet Foraar har i sit Hjerte. Ekkoet svarer ikke den, der stadig er tavs; den, der ikke elsker, vil aldrig høste Kærlighed. Dersom Rynker former sig paa vor Kind, lad dem ikke ogsaa forme sig paa vort Hjerte. - Sjælen burde aldrig blive gammel.»som Barn fik jeg lært, at man kan være glad og tilfreds i knappe Kaar, og at man aldrig skal misunde dem, som fik meget. Ingen véd, om Sindet derfor er mere tilfreds. Denne Lære har hjulpet mig gennem hele mit Liv.«(Karoline Gravers, Odsherreds Hjemstavnsforfatter.) det

10 10 Har du den Evne: Give af lidt, da kan du stævne Livsbanen frit. Lykken du bære, Stunderne svære svinder for Sejer saa tit. Lykken at oge hos andre først, bestandig soge lindre hver Tørst, Glæden at bringe, Sorgen betvinge, bringer dig selv Lykke størst. SMILET. Vi skal række hinanden en hjælpende Haand, og især naar det falder os svært mangen Gang. For da løftes vort Sind og vor bastede Aand i den Gerning vort Hjerte fik lært og kært. Vi bør føle en Længsel en inderlig Trang til at glæde og glædes med alle og een. Vi skal samle os Venner, der Gang efter Gang ser, at Solen end lyser bag Himmelens Sky. Thi der lever i Smilet en underlig Kraft til at rejse den Trætte, der faldt paa sin Vej. Vi skal være som Saltet med Styrke og Kraft, der forfriskes med Smilet overalt paa Jord. Vi er flakkende Fugle for vildsomme Vind, der selv spejder i Mørket og finder sin Vej. Naar vi moder en Ven, der har Smil paa sin Kind, for da kender vi Vejen, der gaar mod Øst. Vi er Støv kun, som Stormen kan sprede i Flugt. Vi erkender vor Afmagt og Skrøbelighed. At hvert Lysglimt, der bærer os op, er smukt, for i Haabet fandt Hjertet sin Fred og Ro. Str. Johanne Larsen, Odense.

11 11 DEN DANSKE MISSION. DØDSFALD I AALBORG. Broder Conrad Peter Klitgaard, Aalborg, afgik den 11. December 1934 ved Doden efter et langt og trangt Sygeleje. Selvom det selvfølgelig er haardt at miste nogen, man har kær, kommer denne Dod sikkert som en Befrielse for saavel Broder Klitgaard som hans Familie og Venner, for hans Sygdom var af en saadan Karakter, at den næsten gjorde ham ukendelig, og man her derfor længe ventet, at Dodens Band skulde befri ham. Broder Klitgaard er godt kendt og meget afholdt blandt Søskende og Venner i Aalborg Menighed, og han har tidligere haft ledende Stillinger indenfor Kirken. Han blev indlemmet i Kirken den 1. September Udenfor Kirken har han ogsaa mødt megen Tillid og dermed erhvervet mange Venner. Han har saaledes i flere Aar været Formand for Stenhuggernes Fagforening. Begravelsen foregik fra Kirken den 16. December 1934, og det bedste Bevis for hans Popularitet blev vist ham ved denne Lejlighed. Kirken var fyldt med Mennesker, som ønskede at vise ham den sidste store Ære, og et Væld af Blomster strømmede ind. Ældste Vald. Gerlach og Missionspræsident Alma L. Petersen talte gribende og opmuntrende til de Efterladte. Ældste Holger A. Jørgensen holdt Bon ved Graven. W. 0. P. JULEKONCERT I KØBENHAVN. Københavns Grens Sangkor afholdt Mandag den 17. December en vellykket Julekoncert til Fordel for den Kvindelige Hjælpeforenings Juleuddeling. Programmet omfattede saavel Korsange, Solo, Duet, Klaver, Violin og Saxofon Solo, og alt blev fuldført paa en nydelig Maade. Kun havde det været ønskeligt, om der havde været storre Tilslutning, naar man tager det velgørende Øjemed i Betragtning. W. 0. P. DEN NORSKE MISJON. NYE BESKIKKELSER. Elste Hans Wm. Johnson, som nylig er kommet fra Ogden, Utah, er beskikket til å arbeide i Drammens gren med elste Leo M. Jacobsen. (Fortsættes Side 14.)

12 12 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen. Redaktionssekretær og Translatør: William Ørum Pedersen. NYTAARSHILSEN. Til Kirkens Søskende og Venner i alle de europæiske Missioner sender vi vore hjerteligste Nytaarshilsener og hjerteligste Ønsker om, at Aaret 1935 maa blive tilfredsstillende og lykkeligt. Vi véd, at Omstændighederne, der omgiver mange af eder, ikke er de bedste. Vi ønsker oprigtigt, at de var bedre, og vilde med Glæde gøre dem saa, hvis vi kunde. Men vi burde alle huske, at Tilstandene aldrig er saa daarlige, at de ikke kunde være værre; af denne Grund burde vi i det mindste altid være taknemlige. Blandt vore Gaver er Troens, og har nogen af os større eller mere ønskværdig Gave end denne? Er noget menneskeligt Væsen i større Trang for Sympati og Hjælp end det Menneske, som er saa blind, at det ikke kan se Gud i noget, eller saa følelsesløst, at det aldrig foler den Helligaands Nærværelse. Blandt andre gode Gaver er den at være villig til at kunne opmuntre selv under ugunstige Omstændigheder. Men Forfatterens Ønske og Bøn er, at hver, der læser disse Linier, vil finde, at 1935 er det bedste og mest udbytterige Aar, som han eller hun nogensinde har oplevet. Endvidere haaber vi, at det nye Aar vil have flere Velsignelser i Behold for Mennesker og Nationer, end 1934 har haft. Vi ønsker imidlertid, at Udsigterne var gunstigere. Frygt er stadig en Hovedfaktor i mange Menneskers og Nationers Liv. Raabet om Sikkerhed lyder højlydt af hver Nation og af hvert Folk i hvert Land. Det nye Aar vil begynde med dette, som det dominerende Raab overalt paa Jorden. Heldigvis er ingen af os i Stand til at se ind i Fremtiden. Og dette er godt. Og dog findes der et Svar paa vort Raab om Sikkerhed i vort eget Liv, maaske ikke fuldtud indenfor vort Liv som Individer, men det findes sandeligt, naar vi tænker paa os selv som Nationer og organiserede Samfund. Vi gentager, hvad vi skrev før, hvis alle Nationer fuldstændig vil under-

13 13 kaste sig og efterleve den gyldne Regel, vil Sikkerhed komme til hvert Hjem og hver Nation. Om denne Sag tænkes igennem, vil I maaske tvivle i Begyndelsen, men paa samme Tid vil I maaske tilsidst forbavses over at komme til det Resultat, at denne Paastand er sand. Tusinder af Mennesker onsker at føle sig mere tryg i det Arbejde, hvorved de tjener til Livets Fornødenheder. I den Verden, hvor der er rigeligt af alt til alle, kunde denne Sikkerhed nemt bringes til Veje, om Menneskene lagde mere Vægt paa de to storste Befalinger. Folk overalt frygter Krig og ønsker ikke noget bedre end at blive bevaret fra al dens Ødelæggelser og Prøvelser. Denne Sikkerhed var sikker, om retfærdige Mænd ledede og styrede hver Nation. Hver Familie kunde ønske at have Lykken indenfor deres snævre Kreds. Dette Ønske kunde blive tilfredsstillet, hvis der var saa stor Kærlighed iblandt dem, at de hver især tog lige saa meget Hensyn til hverandre, som de tog til sig selv. At det derfor har vist sig, at de Hjælpemidler eller Lægemidler for at bedre Forholdene har været utilfredsstillende, er ganske simpelt og ligetil. Hvorfor bliver det saa ikke anvendt. Svaret dertil er, at det volder ingen Vanskeligheder at forandre Menneskers Hjerter. En saadan Forandring maa nødvendigvis finde Sted, for at den gyldne Regels Praksis kan oprettes. En saadan Forandring maa være en individuel Forandring en Forandring i hver enkelt Person. Men for at handle maa en Person have Drivkraft, og denne Drivkraft har Rodfæste i Tro, i dette Tilfælde i en stærk og levende Tro paa vor Herre Kristus, som et Eksempel og en Forløser. Naar Menneskene er forandret saa meget, at de kun ønsker, at Retfærdighed skal faa Overhaand overalt, og om de er villige til vedvarende at arbejde uselvisk og energisk for dens Oprettelse, vil Freden med Sikkerheden vinde Indpas i vore bekymrede Hjem og vort ængstelige Land. Men denne Menneskenes Stilling, det være sig som Individer, Grupper eller Nationer, vil kun være en Følge af Kærlighed til Næsten i lige saa stor Grad som til sig selv, det vil sige en Kærlighed, som er blevet til som Resultat af en dyb og hengiven Tro paa Gud. Den Sikkerhed, som Menneskene saa oprigtig længes efter, er desværre ikke at skimte i det fjerne. Skal vi have flere Sorger og Bekymringer, før vi lærer, at Retfærdighed absolut maa faa Overhaand, før Fred og dermed følgende Sikkerhed kan oprettes? Maa Herren give os Øjne, som kan se; Øren, som kan høre, Hjerter, som kan forstaa, og Vilje til at gøre derefter. Joseph F. Merrill.

14 14 (Fortsat fra Side 11) Elste Winslow Swensen, som har arbeidet i Drammen, er beskikket til å arbeide i Narvik som seniorelste og Robert L. Torkelsen, som har arbeidet i Trondheim, vil også reise til Narvik som juniorelste. Narvik er kirkens nordligste gren i verden. NYHET. Over 3000 navne er blitt sendt til tempiene i Zion fra den Norske Misjon i året Alle disse er gået gjennem misjonskontorét. Vi benytter denne anledning til å takke de hellige i Zion, som har utført arbeidet for disse våre brødre og søstre i Norge. Vi håper å sende flere navne for SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS FOR JANUAR. O, salig Stund, ved Herrens Bord, da vi som Søskende fremstaar, og til Erindring om Guds Lam forenet priser højt hans Navn. Senior- og Juniorklassen: KORLEKTIE FOR JANUAR. Matthæus Evangelium 18. Kap. 1 5 Vers:»Hvem er den største i Himmeriges Rige?«Og Jesus kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem og sagde:»sandelig siger jeg eder, uden I omvender eder og bliver som Born, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Derfor er den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.«Born over 10 Aar: Joh. Evang. 13. Kap. 20. Vers:»Sandelig, sandelig siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig, men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.«børn under 10 Aar: Matt. Evang. 23. Kap. 11. Vers:»Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.«

15 FORSLAG TIL 2 1 /* Senior- og Juniorklassen: 15 MINUTS EMNER. 1. Ydmyghed og dens Betydning for Menneskene. 2. Hvorfor og hvorledes bør vi nyde Nadveren? Børn i begge Klasser: 1. Hvad fik Joseph Smith til at bede? 2. Joseph Smiths forste Syn. 3. Engelen Moroni viser sig. 4. Kirken organiseres. Lektier for Børneklasser ( Januar. PROFETEN EZEKIEL. Aar). Blandt de Mænd, Kvinder og Born, som af Baby- Ionerne blev fort bort fra det blomstrende Judæa, fandtes en ung Mand, som var Præst og forberedte sig til Tempeltjeneste i Jerusalem. Denne unge Mand var Ezekiel. Han havde været mest interesseret i Profeten Jeremias og det Arbejde, han gjorde for at frelse Juda fra Ødelæggelse. Kan I forestille jer Tusinder af Mennesker, omgivet af den babyloniske Hær, gore denne lange og tunge Gang til Fods. De var revet bort fra deres dejlige Hjem, deres Venner og mest af alt fra det forjættede Land. Da de naaede Babylon, blev de ikke adspredt eller solgt paa et Slavemarked, som den Gang var almindeligt at gore ved Krigsfanger. De blev givet en Jordlod, hvor de kunde slaa sig ned og saa at sige leve, som det behagede dem bedst. Men den Tanke, at deres Ondskab og Ulydighed var Aarsagen til, at de var blevet drevet bort, nagede dem meget og bevirkede, at de ikke kunde underordne sig de nye Forhold. De gav Lederne Skylden, Gud og kort sagt alle andre end netop sig selv, for at de havde det som de havde. Ezekiel havde, om han endog var Præst, nogen lignende Tanker. I de 5 Aar, der var gaaet, siden de var drevet i Landflygtighed, havde han forsøgt at løse Problemet, men uden Resultat. Medens han saaledes en Dag sad og tænkte paa sit bedrøvede Folk, modtog han et herligt Syn, som vi kan læse om i Ez. 2: 1 5 (læs det). Efter dette Syn var han ikke længere i Tvivl, men forstod, at Menneskene selv var Skyld i deres Skæbne, og han begyndte at lære dem, at de nu maatte begynde at forbedre deres Liv og leve et mere retfærdigt og helligt Liv. Ezekiel gjorde saaledes alt, hvad han kunde, for at opmuntre dem. Han sagde, at det

16 16 at blive frelst ikke var noget, man kunde arve, men at hver enkelt formedelst sit eget Liv maatte gøre sig værdig til at modtage Frelse. For de, som virkelig angrede deres Daarligheder, opmuntrede han med de Ord, at de, som vilde komme til Gud, ikke paa nogen Maade vilde blive kastet ud. Ezekiel taler for sin og for vor Tid (se Ez. 18: 3, 20, 21, 24 og 30 Vers). Blandt de hebræiske Profeter er der ingen, som har haft saa vidtstrakt en Indflydelse som Profeten Ezekiel. Han var ganske vist ikke en Mand, som gav originale Ideer, men han benyttede alle sine Forgængeres Udtalelser, fulgte altsaa i deres Fodspor, og fortsatte paa denne Maade deres Arbejde. E 13. Januar.,^3 PROFETEN DANIEL. O mange Lærdomme og saa mange interessente Ting, *~\ Vi vil behandle Daniel i 2 Lektier, for han har givet os saa som er,& værd at lære. J7" 4 I husker sikkert fra sidste Lektie, at Ezekiel var blandt de, der blev bortført i babylonisk Fangenskab. Ved at se ^ nærmere efter ser det ogsaa ud til, at Daniel og andre, som vi senere skal lære om, ogsaa var med blandt de fangne. CO Det babyloniske Folk dyrkede Afguder og levede et ødselt \ og ugudeligt Liv, saa maaske dette bedre sætter jeg i Stand ^ til at forstaa, hvorledes Daniel og hans Venner følte. Det, som er fortalt om Daniels Historie i Daniels Bog, ind-»-5ej *-«leder med en Beretning om, hvorledes Daniel og 3 af hans Venner blev prøvet om, hvorvidt de vilde leve efter de Skikke, rt som de havde været opdraget efter, eller om de vilde leve paa babylonisk Vis. Kongen bød sine Tjenere gaa ud og udpege nogle af deres bedste unge Mænd, og disse skulde saa vise deres Intelligens sammen med Daniel og hans Venner, og dette skulde afgøre, hvilken Maade det var bedst at leve paa. Af denne Aarsag boede og spiste de samme Sted, men hver af dem maatte faa den Føde, som de helst vilde have af deres eget Lands Produkter. Dette indbefattede saavel Vin, Kød som andre forskellige kostbare Fødevarer. Heri bestod Prøven. Vilde disse Jøder nyde de Ting som Babyionerne eller ej? Under Daniels Ledelse afslog de alle at gøre dette. De spurgte Kokken, om de ikke kunde faa den Mad og Drikke, som de var vant til i Jerusalem, men Kokken sagde, at han saa var bange for, at dette illke vilde -se godt ud for Kongen, og han vilde spørge om, hvorfor der^v^rfele-fet gjort Forskel, og han vilde saa 'lade Kokken straffe/j)a*e"ngene fik dog til-

17 '*KK 17 sidst Kokken overtalt til at lade dem prøve i 10 Dage at faa de Ting, som de var vant til, og om de saa ikke klarede sig saa godt som Babylonerdrengene, vilde de gaa med til at leve paa deres Vis. Da de ti Dage var gaaet, og Drengene blev fremstillet for Kongen, viste det sig, at Hebræerdrengene saa bedre ud end Babylonerdrengene, og at de ogsaa var mere intelligente end de, som havde levet efter de babyloniske Skikke. Herren havde formedelst sine Profeter lært Juda, hvad de skulde spise og drikke for at blive store og stærke. Herren har i vor Tid givet os et Visdomsord, som lærer os, hvad vi skal spise og drikke, og hvad vi skal holde os fra. Har I prøvet at efterleve det? Om ikke, prøv det, det vil gavne jer meget. Selvom det maaske af og til synes besværligt, bliv ved, for den største Glæde vil absolut følge Efterlevelse af disse Bud og Love. Efter dette blev Daniel og ;, hans Venner betragtet som store Ledere iblandt Folket, men ''* af samme Grund havde de selvfølgelig mange Fjender, som paa Grund af Jalouxi blot tænkte paa at gøre alt, hvad de * kunde, for at knække deres store Magt, og en Gang syntes det, at det virkelig skulde lykkes for dem, men Gud var med <*g Daniel og hans Venner, og han viste sin Almagt saaledes, at *** der ikke skete dem noget ondt. De udspekulerede denne Plan, 4^ at efter at de havde rejst et mægtigt Billede, skulde Nebu- ^ kanezar befale Folket at knæle ned og tilbede dette store - Guldbillede. Alle, som ikke vilde efterkomme denne Befaling, ^ en brændende Ovn. Nebukanezar indvilgede i skulde kastes i denne Plan, da han var meget ærekær. Men Daniel og hans! Venner vilde ikke paa nogen Maade knæle ned og tilbede et J& Billede. Som Følge heraf benyttede Fjenderne Anledningen s*»i til at faa deres Fjender aflivet, og det lykkedes dem virkelig ogsaa at faa kastet tre ind i Ovnen og ventede snart, at de *? skulde være fortæret af Ilden. Men da de nogen Tid senere saa ind i Ovnen, saa de, at de var ubeskadigede af Ilden, og at der endog var en anden Mand derinde, som spadserede omkring. Dette var en Guds Engel, som var sendt for at beskytte dem. Fordi disse Mænd i et og alt havde vist sig lydige til Gud, svigtede han dem heller ikke, men han beskyttede dem og viste, at hans Magt overgaar alle Menneskers Magt. Gud er den samme i Gaar, i Dag og til evig Tid. Gør du din Del. HISTORIA^S- OFFICE Church tf fc* ChristofLatter-day Ssinu S. *7 E* South Tempis St r./ty, UTa

18 18 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 6. Januar. VORT HIMMELSKE HJEM. Tekst: Den kostelige Perle: Moses Bog 3: 5 7; Abrahams Bog 3: Har I nogensinde tænkt over, at vi har to Hjem, nemlig et himmelsk og et jordisk Hjem. For vi var her paa Jorden, eksisterede vi hos Gud, og vi var fodt der som Born hos ham. Derfor er det, at vi altid passende vil kunne sige saa»vor Fader, du, som er i Himmelen«. I dette vort forste Hjem var vi alle glade og tilfredse i hinandens Selskab. Men kunde alligevel have vor forskellige Mening om forskellige Ting, og vi kunde saa vælge, hvilken Mening vi vilde modtage. For Jorden blev dannet, befandt vi os altsaa paa et andet Sted, hvor vi nu ønsker at komme igen, og hvor vi ogsaa virkelig vil komme, hvis vi gor, hvad der er ret, og altid gor alt, hvad vi kan, for at vore jordiske og himmelske Forældre er glade for os. Nogen Tid, for denne Jord blev skabt, holdtes der et stort Raadsmode i Himmelen. Dette Mode var af storste Betydning, fordi der blev givet en stor Plan, som vi kalder»frelsensplanen«, som altsaa skulde forklare os, hvorledes vi kunde blive frelste. Der blev givet to Planer, den ene blev givet af Jesus Kristus og den anden blev givet af Satan, og disse to Planer skal vi nu hore lidt om. Satans Plan gik ud paa, at alle Mennesker skulde komme ned paa Jorden, og at de efter hans Plan alle vilde blive frelste, men formedelst Tvang; og for denne Gerning vilde han have al Æren. Jesu Plan var meget smukkere, for Menneskene vilde, naar de kom her paa Jorden, blive givet deres Handlefrihed, saaledes, at de for dem selv kunde lære at kende Forskel paa godt og ondt, og da han vidste, at Menneskene vilde falde, og at de nødvendigvis maatte behøve en Forloser, som kunde frelse dem, tilbod han at gaa her ned paa Jorden og lide og do for alle Menneskers Synder, og derigennem kunde de ved at leve et godt Liv blive frelste, og han sagde tilsidst til Faderen:»Og dig vil jeg give al Æren og Herligheden.«Nu, efter at I har lært, hvad disse to Planer gik ud paa, forstaar I sikkert, hvorfor I elsker Jesus Kristus saa hojt, og hvor I afskyr Satan saa meget. Det er unødvendigt at fortælle, at Satans Plan blev forkastet, og at Kristi Plan blev anerkendt og modtaget, og alle vi, som holdt paa Kristi Plan, raabte af Glæde, for vi vidste og forstod, at dette nemlig vilde bringe os den storste Glæde. Alle de Aander, som

19 19 stod paa Satans, Lucifers, Side, blev nu straffet med den Straf, at de sammen med Satan blev nedstyrtet paa Jorden og nægtet den Anledning at komme her ned paa Jorden for at modtage et saadant Legeme, som vi har modtaget, som skal hjælpe os i vor evige Udvikling. Fordi vi havde anerkendt og forstaaet og modtaget Kristus Frelsens Plan, er vi blevet velsignet med den Lejlighed, vi har faaet til herned paa denne Jord for at forbedre os til det næste Liv. Men Djævelen og hans Engle, som jo som Straf blev nedstyrtet her paa Jorden uden at have modtaget dette Legeme, gør nu som Hævn alt, hvad de kan for at faa os til at gøre alt det onde, som overhovedet er muligt, saa lad os endelig passe paa. I kender sikkert denne lille Sang om, at vi har en Engel paa hver Skulder, den ene, som vil hjælpe os til at gøre godt, og den anden, som vil paavirke os til at gore ondt, men lad os altid passe paa; lad os altid leve saaledes, at vi at komme er i Stand til at have Guds gode Helligaand til at vejlede os, for det vil altid bringe os den storste Glæde. 13. Januar. VORT JORDISKE HJEM.. Tekst: 1. Mos. 2: 1 7; Moses Bog (Kostl. P.) 2; 3: 1-3. Tom var en meget videbegærlig Dreng, for han stillede mange forskellige Sporgsmaal. En Dag spurgte han sin Moder:»Hvorledes taler Gud til os?«hvorledes vilde I svare paa dette Sporgsmaal. Hans Moder gjorde det saaledes: Hun sagde:»tom, husker du, at jeg efterlod en Seddel til dig paa Kokkenbordet i Gaar? Hvad stod der paa denne Seddel?«Tom fortalte, hvad der stod. Moderen fortsatte: Harte du mig sige Ordene? Nej, men dog vidste du, at det var fra mig, og det virkede ligesaa godt, som havde jeg været der og sagt det. Ligesaa har Gud skrevet til dig og fortalt dig mange Ting, som du skulde, og mange andre Ting, som du ikke skulde gøre. I Dag skal vi lære om noget af det, som vi har forst Beretning om i Guds Ord, Bibelen. Fra Lektien sidste Sondag lærte vi, at vi formedelst vor Lydighed til Kristi Plan gjorde os værdige til at komme herned paa Jorden for at modtage et andet Legeme og gennemgaa en anden Provestand. Vi kender alle Historien om, hvorledes Gud skabte alle Ting, saa en af jer kan sikkert fortælle dette. Naar vi saaledes har lært, hvorledes alle disse Ting er skabt, og naar vi saa lægger Mærke til den herlige Natur og alle de mange smukke Ting, som findes her i Ver-

20 20 den, kan vi forstaa, at det er sandt, naar der staar:»og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt.«alt, hvad vi har faaet, og alt, hvad vi har modtaget, viser Gang efter Gang Guds store Kærlighed til os. Viser vi nogensinde, at vi paaskønner det? Takker vi ham for det? og gør vi imod andre, som vi vil, at de skal gøre imod os? Den bedste Maade, at vi kan takke Gud for al hans Godhed, er ved at gøre alt for at gøre godt for andre, altid at hjælpe alle saa godt vi kan, for vi vil blive velsignet for enhver god Gerning, vi gør, og denne vil hjælpe os til at afholde os fra det. som er ondt. PRÆSTEDØMMET Lektie for Kredslærerne. Januar. YDMYGHED. I. Ædelmodighedens Sædekorn kan kun modnes, naar det er plantet i en ydmyg Sjæl. 1. Vejen til Hæder og Ære begynder med Ydmyghed. 2. Bønnen, som aabner Døren, er en Gerning udført i Ydmyghed. II. Ydmyghed er den Kraft, som kontrollerer de sukcesfulde Elementer. 1. Den fremkalder de bedste Egenskaber hos Menneskene (se Matt. 18: 1 4). III. Ydmyghed er den Dyd, hvortil Livets Sukces er ankret. 1. Sukces i Kirken betyder Aktivitet for Menneskeheden (læs Matt. 23: 11 12).»Den største iblandt eder skal være alles Tjener«. Jesus vaskede Disciplenes Fødder (Joh. 13: 1 18). HVAD JESU KRISTI KIRKE ER FOR DE UNGE. Enhver opriktig ungdom i Jesu Kristi Kirke er enig i, at denne hans kirke er den beste skole her nede på jorden også gjennem evigheternes evighet. Tenker vi på ungdommen, som lever idag? Enkelte forstår sig på religion, andre ikke. De sier:»hvorfor tenke på

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere