AEU-2 NAPPARSIMASIMALLUNI QALLUNAATUT MISILITSINNEQ / SYGEPRØVE DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2016

Transkript

1 AEU-2 NAPPARSIMASIMALLUNI QALLUNAATUT MISILITSINNEQ / SYGEPRØVE DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2016 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Ulloq misilitsiffik/dato: Marlunngorneq / tirsdag den 12. januar 2016 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger: Nudansk ordbog Kalaallisut Qallunaatut / Grønlandsk Dansk Qallunaatut Kalaallisut / Dansk Grønlandsk Misilitsinnerup sivisussusaa / Varighed: 1 time Atuartup aqqa / Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Nakkutilliisup atsiornera / Prøvevagtens navn: Piffissaq tunniussiffik / Tidspunkt for aflevering: Side 1 af 9

2 1A. NAVNEORD / SUBSTANTIVER / TAGGISIT Vælg den rigtige form af navneordet og skriv ordet på linjen. Taggit eqqortumik naanilik titarnermut allaguk. Eksempel: Vi har skiftende årstider, fordi Jorden roterer. årstid årstiden årstider årstiderne 1. Om foråret ser man masser af. hare haren harer harerne 2. Om sommeren falder årets længste, den 21. juni. dag dagen dage dagene 3. Der opleves høje i junimåneden. temperatur temperaturen temperaturer temperaturerne 4. Om efteråret smider alle deres blade. træ træet træer træerne 5. Der kommer Arctic Winter Games denne. vinter vinteren vintre vintrene 1B. NAVNEORD / SUBSTANTIVER / TAGGISIT Skriv navneordet i parentesen i flertal på linjen, så det passer til resten af sætningen. Taggit ungaluutit iluaniittoq qasseersiutitut eqqortumik naanilerlugu titarnermut allaguk. Eksempel: Der er 12 måneder i et år. (måned) 1. Det er sundt at spise efter årstidens frugt og. (grøntsag) 2. Årstidens frugt og grønt er fyldt med. (vitamin) 3. Man kan finde gode efter sæsonen på nettet. (opskrift) 4. Her er der inspiration til nemme og velsmagende. (måltid) 5. For eksempel kan man lave en kartoffelsuppe med. (kartoffel) Side 2 af 9

3 1C. NAVNEORD / SUBSTANTIVER / TAGGISIT Skriv de 10 navneord fra teksten på linjerne. Taggisit qulit allatamiitut titarnernut allakkit. Eksempel: Julen bringer mange glæder. Julen glæder Om vinteren er det muligt at løbe på ski i Grønland. Der er mange, der løber i klassisk langrend og alpin stil i de større byer. At køre på snescooter er en anden populær vinteraktivitet. At køre op og ned på de stejle fjeldsider får adrenalinen til at pumpe. Side 3 af 9

4 2A. UDSAGNSORD / VERBER / OQALUUTIT Skriv udsagnsordet i parentesen i datid på linjen. Oqaluut ungaluutip iluaniittoq pisimasorsiutinngorlugu titarnermut allaguk. Eksempel: Sneen faldt (falde) i store mængder. 1. Karl og Sanne (bygge) en hule af sne. 2. De (bruge) en spand og en skovl til at bygge. 3. De (vise) hulen til deres forældre, da de var færdige. 4. Karl og Sanne (kan) være inde i hulen på samme tid. 5. Til sidst (lave) de en snemand sammen. 2B. UDSAGNSORD / VERBER / OQALUUTIT Skriv den rigtige form af udsagnsordet, som står i parentesen, på linjen. Oqaluut ungaluusat iluaniittoq eqqortumik naanilik titarnermut allaguk. Eksempel: Foråret er hjerternes tid, hvor enhver kan blive (forelske, forelsker, forelskede, forelsket) forelsket 1. Fuglene synger, solen (skinne, skinner, skinnede, skinnet), og alting spirer og springer ud i maj. 2. De fleste kan (opleve, oplever, oplevede, oplevet) den glædestilstand, som forelskelse er. 3. Det (være, er, var, været) kærlighed ved første blik, da jeg mødte dig, sagde han til sin kone. 4. Vores forelskelse har (udvikle, udvikler, udviklede, udviklet) sig til kærlighed. 5. Nu har vi (være, er, var, været) lykkeligt gift i mange år. Side 4 af 9

5 2C. UDSAGNSORD / VERBER / OQALUUTIT Skriv det udsagnsord, der svarer til det markerede navneord, i nutid. Taggisit silittumik allatat oqaluutinngortikkit maannakkut pisutut. Eksempel: Skal vi tage en dans? Nu danser vi. 1. Niels er bager. Han rundstykker. 2. I zoo er der en abe. Den efter de besøgende. 3. Kan du flytte din skærm? Den for mit udsyn. 4. Må jeg låne den blå farve? Jeg himlen. 5. De fandt et skjul. Nu de sig. 3. STEDORD / PRONOMENER / KINASSUSERSIUT Indsæt det rigtige stedord fra kassen. Brug nogle af ordene fra kassen. Hvert ord må kun bruges én gang: Kinaassusersiut eqqortoq allaguk. Oqaatsit ilai karsimiittut atukkit. Oqaaseq ataaseq ataasiaannarlugu atoqqusaavoq: hende vi han sin jeg de den du hun min ham vores Jer din Eksempel: Vindruerne er gode, og de er saftige. Vil du have nogle vindruer? spørger Naja søster. Ja, tak, svarer. Deres lillebror kan ikke lide frugt; vil hellere have is. Han spørger Naja: Må bede om en vaffel? Jo, svarer Naja og giver en isvaffel fra fryseren. Pas på du ikke taber, siger Naja. Nej, nej. Jeg skal nok passe rigtig godt på isvaffel! svarer lillebroren. Skal ikke se en tegnefilm sammen? foreslår søsteren. Jo, sikke en god idé fik, svarer Naja. I to sætter ned, så henter jeg en god tegnefilm, siger lillebroren. Side 5 af 9

6 4. TILLÆGSORD / ADJEKTIVER / PISSUSILERISSUT Skriv den rigtige form af tillægsordet i sætningerne. Pissusilerissutit eqqortut oqaaseqatigiinnut allakkit. Eksempler: Sommeren er ofte kort i Grønland. (kort) Der er få varme dage. (varm) Det er sjovt at sove udenfor i telt. (sjov) Man vågner op til den dejlige duft af natur. (dejlig) 1. Om sommeren er temperaturen. (høj) 2. Luften er tør, og det føles på en solrig dag. (behagelig) 3. Overalt blomstrer de arktiske blomster. (smuk) 4. Der vokser mange i bunden af de fjorde. (lang) 5. Nogle bærer bær. (sød) 6. Der gror også træer i Sydgrønland. (lille) 7. Fjeldrevlingen bærer sortebær. (velsmagende) 8. Det er at bruge bærrene som ingrediens i desserter. (populær) 9. Uhm! Sikke en sortebærkage. (lækker) 10. Kan du give mig et stykke? (stor) Side 6 af 9

7 5.INFORMATIONSSØGNING / PAASISSUTISSANIK UJARLERNEQ Sæt kryds ved de rigtige svar. Brug skemaet Årstidens sæsoner for grøntsager, frugt, fisk og vildt i Danmark på næste side. Akissutit eqqortut krydsilersukkit. Skema Årstidens sæsoner for grøntsager, frugt, fisk og vildt quppernerup najoqqutariuk. Eksempel: Hvad hedder skemaet? Vivaldis De fire årstider. Havets fisk og pattedyr. Irmas grønne køkkenhave. X Årstidens sæsoner for grøntsager, frugt, fisk og vildt i Danmark. 1. Hvornår er det sæson for gulerødder og æbler? Hele året Kun i november - december Kun i vinterhalvåret Kun i maj juni 2. I marts april er det IKKE sæson for: Frugt og grønt Fisk Vildt Porrer, rødbeder og rødkål 4. Hvilken grøntsag er kun i sæson i september oktober? Kartofler Squash Ærter 5. I januar februar er det sæson for: Blomkål Gæs og dådyr og sild Regnbueørred 3. Hvilket vildt er i sæson i maj-juni? Rådyr, fasan og vildand Intet vildt er i sæson Fasan, gæs, hare, rådyr og dådyr Sommerbuk Side 7 af 9

8 ÅRSTIDENS SÆSONER FOR GRØNTSAGER, FRUGT, FISK OG VILDT I DANMARK. Følgende frugt og grønt har sæson hele året: Gulerødder, hvidkål, kartofler, løg, selleri og æbler. FRUGT OG GRØNT Januar - februar Porrer Marts - april Porrer Rødkål Maj - juni Asparges Blomkål Broccoli Jordbær Kinakål Persille Rabarber Radiser Salat Spidskål Spinat Ærter Juli - august Blåbær Broccoli Bønner Kinakål Majs Persille Pærer Radiser Rødkål Salat Spinat Ærter September - oktober Blomkål Broccoli Grønkål Kinakål Majs Persille Persillerod Pærer Radiser Rosenkål Rødkål Salat Spinat Squash November - december Almindelig Østershat Blomkål Grønkål Kinakål Persillerod Porrer Pærer Rosenkål Rødkål FISK Sild Sild Havørred Bækørred Ising Aborre Hornfisk Rødspætte Havørred Gedde Regnbueørred Ål Karpe Skalle Suder Pighvar Skrubbe Multe Ising Aborre Makrel Havørred Bækørred Laks Regnbueørred Sandart Ål Karpe Skalle Suder Havkat Pighaj Skrubbe Ising Makrel Sild Rødspætte Bækørred Gedde Laks Regnbueørred Ål Havkat Pighaj Skrubbe Sild Sandart Stalling VILDT Rådyr Fasan Vildand Sommerbuk Fasan Gæs Hare Rådyr Dådyr Dådyr Fasan Sneppe Gæs Hare Rådyr Side 8 af 9

9 6. ORDSTILLING / OQAATSIT TULLERIINNERAT Sæt ordene i rækkefølge, så sætningerne bliver korrekte og slutter med punktum. Oqaatsit tulleriinneri aaqqissuutikkit oqaaseqatigiinngorlugit naggammik naanillit. Eksempel: for Nu er sæson nordlys. det Nu er det sæson for nordlys. 1. natten nordlys. Om kan se man Om. 2. nordlys. af billeder Folk tager flotte Folk. 3. stjerner. også mange Der er lysende Der. 4. De er i godt tydeligst vejr. De. 5. sig Nordlys bevæger som streger. dansende Nordlys. Side 9 af 9