DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN"

Transkript

1 DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN ECB har den 4. november 2014 overtaget ansvaret for tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet som led i etableringen af bankunionen. 1 Forud er gået en grundig gennemgang af balancerne i de omfattede institutter. Gennemgangen har bidraget til, at den europæiske banksektors kapitalisering og dermed dens robusthed er blevet styrket betydeligt. Nationalbanken mener, at Danmark i 2015 bør ansøge om deltagelse i bankunionen. Der er ikke usikkerheder eller udeståender, der berettiger udskydelse af beslutningen herom. Samlet set forventes deltagelse i bankunionen at bidrage positivt til den finansielle stabilitet i Danmark. Deltagelse vil indebære et styrket tilsyn med de største danske kreditinstitutter sammenlignet med i dag. Samtidig vil Danmark deltage i bankunionens afviklingsregime, hvor en central myndighed, Afviklingsinstansen, vil være garant for en troværdig og konsekvent anvendelse af reglerne om, at kreditorerne bærer tab i et nødlidende institut. I overensstemmelse med den fæl leseuropæiske lovgivning er målet at kunne videreføre instituttets systemisk vigtige funktioner, uden at der anvendes offentlige midler. Fælles standarder og praksis på tværs af landegrænser vil derudover give grundlag for styrket konkurrence på markedet for finansielle tjenesteydelser i Danmark til gavn for husholdninger og virksomheder. Effekten heraf forventes at vokse over tiden. Nationalbanken vurderer endvidere, at bankunionen vil kunne rumme den danske realkreditsektor, som vi kender den. Danmark vil samtidig få større mulighed for at påvirke udviklingen af fælleseuropæiske regler, standarder og praksis og dermed øge sandsynligheden for, at fremtidig EU-regulering tager tilstrækkelig højde for særlige nationale forhold. Deltagelse i bankunionen kan også på nogle områder indebære uhensigtsmæssigheder i forhold til i dag. Fx forventes offentliggørelse af inspektionsrapporter og individuelle solvenskrav ikke at blive standard i den fælles tilsynsmekanisme, og tilsynet med forskellige finansielle brancher vil blive opsplittet. Det vil ikke umiddelbart have store negative konsekvenser, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Danmark vil dog få mindre mulighed for indflydelse på de kommende fælleseuropæiske regler, standarder og praksis, som udvikles inden for tilsyns- og krisehåndteringsområdet. Samtidig risikerer danske kreditinstitutter at få dårligere finansieringsvilkår. De må forventes i større grad at blive sammenlignet med institutter i andre ikkedeltagende europæiske lande, hvor myndighederne flere steder har lagt op til højere kapitalkrav til store kreditinstitutter, end Danmark har. Det er Nationalbankens samlede vurdering, at danske husholdningers og virksomheders interesser bedst varetages ved deltagelse i bankunionen. 1 Overordnede beskrivelser af bankunionens to delelementer, den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme, er indeholdt i henholdsvis Danmark Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. halvår 2013, kapitel 6, og Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2014, kapitel 6. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

2 ET MERE SIKKERT FINANSIELT SYSTEM Konjunkturtilbageslag, som følger efter en finanskrise, er typisk længere og dybere end andre konjunkturnedgange, og efterfølgende konjunkturopsving er svagere end ellers. Det kan indebære et stort negativt pres på de offentlige finanser som følge af faldende indtægter og stigende udgifter, uanset om staten har interveneret direkte for at sikre finansiel stabilitet eller ej. Det følger heraf, at der vil være væsentlige samfundsmæssige gevinster, såfremt fremtidig regulering af og rammer for finanssektoren kan mindske risikoen for finanskriser uden at hæmme kreditgivningen. Derfor er det et helt centralt element i analysen af fordele og ulemper ved bankunionen, i hvilken grad det vurderes, at dansk deltagelse vil fremme finansiel stabilitet. linje med normen i Europa, og at Danmark direkte kan påvirke den. ECB forventes, givet sin størrelse og centrale placering, at blive den førende tilsynsmyndighed i Europa og at stå for kvalitet og troværdighed. ECB s standarder og metodevalg i tilsynet må forventes at udgøre målestokken for kreditvurderingsbureauer, analytikere og investorer. Det bemærkes, at ECB har en risikobaseret tilgang til tilsyn, baseret på omfattende kvalitativ og kvantitativ analyse, ligesom det er tilfældet i Danmark i dag. Harmoniseringen af fælles standarder og praksis for de deltagende lande vil dog kunne betyde, at nogle eksisterende nationale regler og standarder udfases. Fx forventes de eksisterende danske krav til offentliggørelse af inspektionsrapporter og individuelle solvenskrav ikke at blive standard i den fælles tilsynsmekanisme. Nationalbanken vurderer, at dette vil være uhensigtsmæssigt. STYRKET FINANSTILSYN Med deltagelse i bankunionen vil ansvaret for de væsentligste tilsynsopgaver for de største kreditinstitutter blive overdraget til Den Europæiske Centralbank, ECB. Et stærkt og troværdigt tilsyn med kreditinstitutter er lige så vigtigt for finansiel stabilitet som passende regler for kapital- og likviditetsoverdækning. Finanstilsynet er i dag en fuldt ud kompetent tilsynsmyndighed, men det er Nationalbankens vurdering, at der er oplagte fordele ved at få flere og eksterne øjne ind over tilsynet med den danske finanssektor. Ved at deltage i bankunionen vil der blive tilført flere ressourcer og mere eksperterfaring til tilsynet med de største danske kreditinstitutter. Systemet bygger på et tæt samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skaber bedre mulighed for at kunne udvikle specialkompetencer. ECB vil også tilføre stor ekspertise i makroøkonomi og finansiel stabilitet. Endvidere vil et fælles tilsyn give et bedre sammenligningsgrundlag, så man kan følge tendenser på tværs af mange store kreditinstitutter og lande og dermed tidligt kan identificere opbygning af risici. Overdragelse af beslutningstagning til en central myndighed vil samtidig reducere risikoen for, at tilsynsvirksomhed politiseres, og at der gives efter over for pres fra nationale interessegrupper. Dansk deltagelse i bankunionen sikrer, at tilsyn med og krav til danske kreditinstitutter er helt på MERE EFFEKTIV OG TROVÆRDIG KRISEHÅNDTERING Fornuftige regler og rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter spiller en central rolle i arbejdet med at sikre finansiel stabilitet. Udformningen heraf påvirker først og fremmest, hvordan et nødlidende institut i praksis vil blive afviklet eller restruktureret. Samtidig har rammerne for krisehåndtering stor betydning for, hvordan kredit institutterne vælger at organisere sig, til hvilken pris de løbende kan finansiere sig, og dermed også, hvor meget risiko de kan påtage sig. Det bærende princip for krisehåndtering i hele EU vil fra 2016 være, at det nødlidende instituts ejere og kreditorer skal bære tab. 2 Det skal ske i et sådant omfang, at det er muligt at gennemføre en rekonstruktion af instituttet med henblik på at videreføre systemkritiske funktioner. Det er centralt for at kunne sikre finansiel stabilitet. Myndighederne skal i den forbindelse kunne nedskrive kapitalinstrumenter og usikrede kreditorers fordringer (eller konvertere disse fordringer til ny egenkapital). Denne procedure kaldes bail-in. Der er i sidste ende også mulighed for at trække på en national afviklingsfond opbygget af bidrag fra kreditinstitutterne. Træk på fonden til at 2 Beskrivelsen refererer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/59 af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, benævnt krisehåndteringsdirektivet. En overordnet beskrivelse af direktivet er indeholdt i Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2014, bilag DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

3 Faktisk kapitalisering og minimumskrav til bail-in for nogle udvalgte større danske og europæiske kreditinstitutter Figur 1 Pct. af risikovægtede eksponeringer Nordea Bank Deutsche Bank Nykredit Realkredit Danske Bank BNP Paribas Jyske Bank ING Bank Banco Santander UniCredit Sydbank Minimumskrav til bail-in Basiskapital Anm.: De blå søjler er beregnet som 8 pct. af instituttets samlede passiver, divideret med de samlede risikovægtede aktiver, ved udgangen af 3. kvartal De lilla søjler er institutternes totale basiskapital, divideret med samlede risikovægtede aktiver, ved samme tidpunkt. Kilde: SNL Financial og egne beregninger. tilføre kapital til det nødlidende institut kan dog først ske, når mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver er blevet nedskrevet eller konverteret. For flere store danske og nordeuropæiske kreditinstitutter svarer det til mellem 20 og 35 pct. af de risikovægtede aktiver, jf. figur 1. Akkumulerede tab af den størrelse har historisk været meget usædvanlige. Der er dermed tale om et stramt krav, som sikrer, at afviklingsfonde i EU kun i ekstraordinære tilfælde med høje tabsniveauer kan blive anvendt til dette formål. Der kommer til at gælde samme regelgrundlag for krisehåndtering i både bankunionen og resten af EU. Det er imidlertid Nationalbankens vurdering, at der kan blive væsentlige forskelle i praksis i henholdsvis deltagende og ikke-deltagende lande. Det skyldes, at ansvaret for genopretning og afvikling inden for bankunionen flyttes til Afviklingsinstansen, og at nationale afviklingsfonde slås sammen til en fælles fond. Afviklingsinstansen forventes på længere sigt at blive den institution i Europa, der har de største specialkompetencer og den mest omfattende erfaring med afvikling af store kreditinstitutter. Det gælder såvel udarbejdelse af troværdige afviklingsplaner som konkret erfaring med, hvordan man i en afviklingssituation udskiller og viderefører systemkritiske funktioner. Nationalbanken forventer samtidig, at den centrale beslutningstagning vil medvirke til, at genopretning og afvikling af grænseoverskridende bankkoncerner vil gå hurtigt og smidigt. Danske kreditinstitutters eksponering mod euroområdet er dog i dag begrænset, så den sidstnævnte fordel vil være forholdsvis lille på kort sigt. På længere sigt vil en større økonomisk og finansiel integration med eurolandene kunne øge betydningen af det aspekt. Det forhold, at alle afviklingsbeslutninger vedrørende de største kreditinstitutter træffes af en fælles, central myndighed, vil endvidere gøre det mere sandsynligt og dermed troværdigt, at ejere og kreditorer rent faktisk kommer til at bære tab i en krisesituation. En medvirkende faktor vil være, at enkeltinstitutter, som udgør en meget stor del af hjemlandets økonomi, vil vægte væsentligt mindre som andel af samtlige deltagende landes økonomier, jf. figur 2. Intet enkelt kreditinstitut vil dermed være så stort, at systemet ikke vil kunne håndtere en afvikling, som respekterer princippet om, at tab bæres af ejere og kreditorer. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

4 Udvalgte kreditinstitutters balancestørrelse i relation til hjemlandets BNP, 2013 Figur 2 Pct Bank of Cyprus (CY) ING Group (NL) Danske Bank (DK) Rabobank (NL) Banco Santander (ES) BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Nykredit Realkredit (DK) Erste Group (AT) KBC Group (BE) Nat'l Bank of Greece (GR) Deutsche Bank (DE) BBVA (ES) UniCredit (IT) Intesa Sanpaolo (IT) Commerzbank (DE) Udvalgte kreditinstitutters balancestørrelse i relation til euroområdet plus Danmarks samlede BNP, 2013 Pct BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Deutsche Bank (DE) Banco Santander (ES) ING Group (NL) UniCredit (IT) Rabobank (NL) Intesa Sanpaolo (IT) BBVA (ES) Commerzbank (DE) Danske Bank (DK) KBC Group (BE) Erste Group (AT) Nykredit Realkredit (DK) Nat'l Bank of Greece (GR) Bank of Cyprus (CY) Anm.: Bemærk, at der er forskellige værdier på y-aksen i de to figurer. Data er på koncernniveau. Udvalgte kreditinstitutter udgøres af de to største koncerner med Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien og Spanien som hjemland, samt de største koncerner med Belgien, Østrig, Grækenland og Cypern som hjemland. Kilde: ECB, SNL Financial og egne beregninger. De største kreditinstitutter kan i dag have en fundingfordel som følge af antagelsen om støtte fra staten eller redning af usikrede kreditorer i en krise. Det er Nationalbankens vurdering, at den fordel bliver mindre i bankunionen. Det styrker incitamenterne til, at de største kreditinstitutter og deres kreditorer har en sund risikostyring. Hertil kommer, at den fælles og meget større afviklingsfond bedre kan sikre, at finanssektoren og ikke det offentlige dækker tab og rekapitali 44 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

5 sering i de få, ekstraordinære tilfælde, hvor der kan være brug for det. Adgang til den fælles fond, som fuldt opbygget vil være ca. 45 gange så stor som den nationale danske fond, vil også øge sandsynligheden for, at der er tilstrækkelige midler i fonden til andre formål end kapitaltilførsel. 3 Fonden kan fx stille garantier, yde lån og købe aktiver fra et nødlidende institut for at fremme en ordnet afviklingsproces. Fonden skal dække behovet i alle deltagende lande, men det er en åbenbar fordel, at fondens kapital efter et træk skal retableres af alle kreditinstitutter i de deltagende lande og ikke kun af de tilbageværende institutter i et enkelt land. Afviklingsinstansen etableres i januar 2015 og vil overtage ansvar og have adgang til alle instrumenter til krisehåndtering i de deltagende lande fra Det betyder, at der vil gå et stykke tid, før der er en tydelig fælleseuropæisk praksis for krisehåndtering af store kreditinstitutter. Den tilsvarende usikkerhed vil også gælde i Danmark, hvis Danmark ikke deltager. Her træder en ny national afviklingslov i kraft i løbet af 2015, og der er ikke nogen direkte erfaring med afvikling af et stort institut. ET BEDRE FUNGERENDE MARKED GIVER FORDELE FOR KUNDER Der er de seneste fem år taget store skridt mod at få strammere og mere ensartede regler for kreditinstitutter inden for EU. Et hovedformål har været at genoprette finanssektorens sundhed og dermed dens evne til effektivt at bidrage til finansieringsløsninger. Et andet hovedformål har været at sikre ensartede rammer for kreditinstitutter på tværs af EU og dermed at skabe forudsætninger for et bedre fungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser. En stor del af regelgrundlaget for finansielle virksomheder er nu fælles i EU, fx vedrørende kapital- og likviditetskrav og krav til indskydergaranti og afviklingsordninger. Det har reduceret, men ikke fjernet, nationale valgmuligheder. Natio 3 Den fælles afviklingsfonds målformue er fastsat til 1 pct. af de dækkede indskud i alle kreditinstitutter i de deltagende lande, hvilket ifølge Kommissionens beregninger svarer til ca. 55 mia. euro, baseret på institutter i euroområdet. Målformuen for en dansk national fond vil som udgangspunkt være 1 pct. af de dækkede indskud i alle danske kreditinstitutter. Den bliver dermed ca. 8,5 mia. kr. eller ca. 1,1 mia. euro (baseret på indskud pr. 30. september 2014). nale tilsyns- og afviklingsmyndigheder har fortsat omfattende valgmuligheder vedrørende mange elementer. De forskellige EU-lande har også fortsat en række nationale særordninger og særlovgivning for den finansielle sektor. Mulighed for nationale valg og særordninger, og brugen af dem, har oplagte fordele, men også ulemper. Det er i visse tilfælde hensigtsmæssigt at tilpasse det fælles regelsæt til nationale særegenheder; det kan fremme både finansiel stabilitet og et bredt udbud af efterspurgte tjenester. Omvendt øger nationale særregler risikoen for, at konkurrenceforholdene bliver ujævne, især på tværs af landegrænser. I bankunionen vil der være én fortolkning af, hvordan tilsyns- og afviklingsregler skal udmøntes. Inden for den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme vil man således etablere tydelige standarder for metodevalg, rapporteringskrav mv. Mere ens standarder og håndhævelse heraf fører til mere lige konkurrencevilkår. I kombination med at bl.a. licenser udstedes (og inddrages) af en fælles, central myndighed, vil det indebære, at det inden for bankunionen bliver betydeligt nemmere at udøve finansiel virksomhed på tværs af landegrænser. Derved bliver de såkaldte regulatoriske omkostninger mindre, så der er bedre muligheder for stordriftsfordele, hvilket kan bidrage til et stærkere prispres og et bredere udbud af tjenester. Endvidere forventes bankunionen i højere grad at bidrage til, at forskellene mellem store og små kreditinstitutters finansieringsomkostninger udjævnes, jf. afsnittet ovenfor om mere effektiv og troværdig krisehåndtering. En del af forskellene stammer fra forventninger hos ejere og investorer i de største kreditinstitutter om, at staten griber ind i krisetilfælde. Det vil være en klar fordel for mindre, nationale kreditinstitutter, at de konkurrenceforvridende forventninger fjernes. For store kreditinstitutter med grænseoverskridende virksomhed vil det være en fordel, at tilsynsdialogen vedrørende alle deres aktiviteter i samtlige deltagende lande sker med én tilsynsmyndighed. Fælles tilsyn og afvikling i bankunionen omfatter kun en delmængde af de finansielle markeder og dækker fx ikke investeringsfonde, børshandel, forsikring og pension. Det kan være en ulempe ved at deltage i bankunionen, da Danmark i dag har et enhedstilsyn via én myndighed, Finanstilsynet. Det gælder også det faktum, at regler og DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

6 ansvar på en række vigtige områder for kreditinstitutter forbliver nationale, fx forbrugertilsyn, regnskab og konkurs. Den opsplitning af ansvar mellem centralt og nationalt niveau inden for det indre marked for finansielle tjenesteydelser, som bankunionen indebærer, kan give udfordringer i en overgangsperiode. Nationalbanken vurderer samlet set, at det vil styrke forudsætningerne for konkurrence på markedet for finansielle ydelser i Danmark at deltage i bankunionen. Det kan bidrage til en mere fordelagtig sammensætning af pris, service, rådgivning og produktudvalg for bankkunder, såvel husholdninger som virksomheder. Den umiddelbare effekt forventes at være begrænset, men vil vokse over tiden. YDERLIGERE OVERVEJELSER DANSK REALKREDIT Nationalbanken vurderer, at samspillet mellem reglerne om den fælles tilsynsmekanisme og den eksisterende danske realkreditlovgivning overordnet set giver fornuftige rammer for, at ECB, sammen med Finanstilsynet, kan føre tilsyn med realkreditinstitutterne under hensyntagen til den særlige forretningsmodel. ECB skal således anvende den nationale lovgivning, der dels gennemfører EU-direktiver, dels udmønter valgmuligheder i henhold til EU-forordninger. Endvidere skal ECB indrette sin tilsynsvirksomhed, så der tages højde for kreditinstitutternes forskellighed, herunder størrelse og forskellige forretningsmodeller. Udgangspunktet er, at diversiteten gavner hele den europæiske finanssektor. Som det også gælder for alle andre omfattede institutter, vil der dog sandsynligvis være elementer i Finanstilsynets nuværende praksis, som i bankunionen vil blive tilpasset ECB s tilsynsstandarder. Det kan fx få betydning for muligheden for at anvende koncerninterne garantier som supplerende sikkerhed. En sådan standardisering må afklares nærmere i dialog med ECB, inden Danmark eventuelt tiltræder. Hvis Danmark deltager, vil det bedre kunne sikres, at der er fuld forståelse for det danske realkreditsystem inden for det fælles tilsyn og i Afviklingsinstansen. Da fremtidig EU-lovgivning må forventes i høj grad at blive formet af de standarder og erfaringer, som opbygges og bruges inden for bank unionen, vurderer Nationalbanken, at deltagelse i bankunionen også øger sandsynligheden for, at der tages højde for den danske realkreditmodel. INSTITUTIONELLE RAMMER De institutionelle rammer for bankunionen er, bl.a. som følge af ECB s rolle som både centralbank og tilsynsmyndighed, mest målrettet eurolande. Det er der i forhold til ikke-eurolande taget højde for med oprettelse af Tilsynsrådet under ECB, hvor alle deltagende lande er repræsenteret. Der er også indført særlige beskyttelsesforanstaltninger, så ikke-eurolande kan deltage på fornuftige vilkår. Et institut under direkte ECB-tilsyn kan anke en tilsynsafgørelse til et uafhængigt administrativt klagenævn under ECB. Klagenævnet tager stilling til sagen i form af en udtalelse, som Tilsynsrådet skal tage højde for i et forslag til en ny afgørelse, der skal forelægges Styrelsesrådet. Den nye afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet modsætter sig dette inden for 10 dage. Når der er tale om en afgørelse truffet af ECB, træder denne ankeproces i stedet for den nuværende adgang til at anke en afgørelse fra Finanstilsynet til Erhvervsankenævnet. I sidste ende kan ECB s afgørelser indbringes for EU-Domstolen. FORSKELLIGT UDGANGSPUNKT FOR DE DELTAGENDE LANDE Det er Nationalbankens vurdering, at konstruktionen af bankunionen bygger på de rigtige præmisser og indeholder konkrete elementer, som begrænser risikoen for, at omkostninger som følge af bankproblemer i ét deltagende land påføres de øvrige lande. Det afgørende element i vurderingen er, at kompetencen til at træffe de væsentligste tilsyns- og afviklingsbeslutninger overflyttes til centrale myndigheder. Nationalbanken forventer, at de nye fælles regler for genopretning og afvikling vil blive anvendt principfast og konsekvent. Fuld respekt for og brug af bail-in -princippet er nøglen. Den aktivgennemgang med tilhørende stresstest af samtlige større kreditinstitutter inden for bankunionen, som ECB afsluttede i oktober i år, har bidraget til at styrke europæiske kreditinstitutters kapitalisering. 4 Aktivgennemgangen har 4 Jf. Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. halvår, kapitel 2 og boks DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

7 også forbedret gennemsigtigheden og sammenligneligheden på tværs af lande, og den giver dermed ECB et stærkt fundament som tilsynsmyndighed. Der er en lang overgangsperiode frem til 2024 før bidrag til den fælles afviklingsfond fra kreditinstitutter i ét land fuldt ud kan bruges til at håndtere ekstraordinære trusler mod finansiel stabilitet i andre deltagende lande. Der er i ECB også overvejelser om, at man som tilsynsmyndighed vil sætte begrænsninger for, hvor stor en eksponering et kreditinstitut kan have over for hjemlandet i form af statsobligationer. Det vil bidrage til, at koblingen mellem problemer i kreditinstitutter og offentlige finanser i et enkelt land bliver svagere. BETYDNINGEN AF AT STÅ UDENFOR Danmark er godt rustet til at håndtere eventuelle problemer i den finansielle sektor. Det danske finanstilsyn er stærkt og troværdigt, og der er konkrete erfaringer med krisehåndteringsløsninger (for små og mellemstore banker), der minimerer brugen af statslige midler. I 2015 gennemføres fælleseuropæiske regler for genopretning og afvikling i dansk lovgivning. Danmark har en meget stor finansiel sektor i forhold til den nationale økonomi, men de største pengeinstitutter har en høj kapitaloverdækning og er robuste over for makroøkonomiske stød. De danske offentlige finanser er overordnet set sunde. Nationalbanken forventer, at det ikke umiddelbart vil have store negative konsekvenser, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Danske kreditinstitutter vil fortsat deltage i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, om end uden den yderligere integration som bankunionen indebærer, og danske myndigheder kan bibeholde en højere grad af national selvbestemmelse vedrørende tilsyn og krisehåndtering. Bankunionen vil på den anden side, med eller uden dansk deltagelse, præge den bredere kontekst, som danske kreditinstitutter virker i. Ikrafttrædelsen og den løbende udvikling af bankunionen forventes fx at ændre den måde, hvorpå ny regulering af finanssektoren i EU bliver til. Uden for bankunionen vil Danmark have mindre indflydelse på de fælleseuropæiske regler, standarder og praksis. Fuldt indfasede kapitalkrav til de største kreditinstitutter i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien og Schweiz Figur 3 Pct. af risikovægtede aktiver Danmark Sverige Norge Storbritannien Schweiz Krav til egentlig kernekapital Øvrige krav til basiskapital/tabskapacitet Anm.: Der er angivet det forventede krav pr. 1. januar 2019 til de mest systemiske institutter i de forskellige lande, som andel af risikovægtede poster. Kravene inkluderer forskellige kapital- og gældsinstrumenter i forskellige lande og er dermed ikke fuldt sammenlignelige. I figuren ekskluderes krav til modcyklisk kapitalbuffer og individuelle søjle II-krav i samtlige lande. Effekter fra højere risikovægtsgulve for boligeksponeringer i Sverige, Norge og Schweiz medregnes ikke. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansinspektionen Sverige, Finanstilsynet Norge, HM Treasury UK, Swiss Federal Council. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

8 Bankunionen vil også påvirke kreditvurderingsbureauers og internationale investorers syn på deltagende og ikke-deltagende lande. Danske kreditinstitutter uden for bankunionen vil ikke få det kvalitetsstempel, som ECB-tilsyn forventes at indebære. Et mindre land, som afviger fra en fælles standard og kreditinstitutterne i det land vil altid skulle bruge mange kræfter på at forklare de anderledes regler og standarder. Det vil indebære meromkostninger for internationale investorer at forstå og følge danske særregler og -ordninger. Samlet set vil disse faktorer alt andet lige påvirke danske kreditinstitutters relative finansieringsforhold negativt. Samtidig kan et Danmark uden for bankuni onen i større omfang forventes at blive sammenlignet med andre vesteuropæiske ikke-eurolande, som har store finansielle sektorer, dvs. Storbritannien, Sverige, Norge og Schweiz. Generelt set er de kapitalkrav, som de største kreditinstitutter i disse lande skal leve op til, hårdere end i Danmark, jf. figur 3. Herudover har, eller overvejer, disse lande også at stramme reglerne for at måle kreditrisici ved boliglån mere, end det aktuelt er tilfældet i Danmark. Nationalbanken mener, at et dansk nej til bankunionen (eller en udskydelse af beslutningen om at deltage) bør følges af en bred revurdering af, om de nuværende rammer for tilsyn, krisehåndtering og kriseforberedende foranstaltninger er tilstrækkeligt godt tilpasset den nye virkelighed. Det gælder såvel de relevante myndigheders ressourcer og kompetencer som konkrete regler og krav, især for de største kreditinstitutter. Det bliver også vigtigt at skabe et tættere og mere formaliseret samarbejde med andre landes tilsyns- og afviklingsmyndigheder. 48 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. January 17 17/00328-1 bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

RAPPORT OM MULIG DANSK DELTAGELSE I DET STYRKEDE BANKSAMARBEJDE

RAPPORT OM MULIG DANSK DELTAGELSE I DET STYRKEDE BANKSAMARBEJDE Arbejdsgruppen vedrørende analysearbejdet ift. dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde RAPPORT OM MULIG DANSK DELTAGELSE I DET STYRKEDE BANKSAMARBEJDE APRIL 2015 Indholdsfortegnelse Forord... 5

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 4 Offentligt Økonomi- og Indenrigsministeriet International økonomi Dato: 11.06.12 Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012 1) Energibeskatningsdirektivet

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 30/6 Den Europæiske Unions Tidende 1.2.2013 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 27. november 2012 om et forslag til Rådets forordning om overdragelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

med Afviklingsinstansens, Rådets og Kommissionens svar

med Afviklingsinstansens, Rådets og Kommissionens svar Beretning i medfør af artikel 92, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 om eventualforpligtelser (for Den Fælles Afviklingsinstans, Rådet, Kommissionen eller andre), der er opstået som følge af Afviklingsinstansens,

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. december 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. december 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 1. december 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale i dag. I det følgende vil jeg først beskrive

Læs mere

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet.

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet. 10. oktober 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2014 COM(2014) 293 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "EUROPÆISK BANKTILSYN TAGER

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt. Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt. Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt Overvejelser om deltagelse i bankunionen Finansrådet, den 8. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Anbefaling 6 2 Opsummering 8 3 Hvem er med

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014

Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014 Overvejelser om deltagelse i bankunionen Finansrådet, den 8. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Anbefaling 6 2 Opsummering 8 3 Hvem er med og i hvilken tilstand 20 3.1 Danmark 20 3.2 EU 21 3.2.1

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende

C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende C 120/2 DA Den Europæiske Unions Tidende 13.4.2017 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING af 4. april 2017 om fælles specifikationer for kompetente nationale myndigheders udøvelse af nogle af de valgmuligheder

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 746 endelig 2011/0360 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 10. december 2013

Samlenotat til ECOFIN 10. december 2013 Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3281 - Økofin Bilag 1 Offentligt Enhed INTOKO, International Økonomi Sagsbehandler - Koordineret med Sagsnr. 2013-11729 Doknr. 172801 Versionsnr. 1 Dato 29-11-2013 Samlenotat

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING. af 4. april 2017

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING. af 4. april 2017 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING af 4. april 2017 om fælles specifikationer for kompetente nationale myndigheders udøvelse af nogle af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0280 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0280 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0280 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. september 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Med implementeringen af BRRD vil alle finansielle institutter i EU fremadrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

H Ø R I N G. Sendt pr. e-mail: ministerbetjening@ftnet.dk, cc. lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk

H Ø R I N G. Sendt pr. e-mail: ministerbetjening@ftnet.dk, cc. lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk H Ø R I N G Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: ministerbetjening@ftnet.dk, cc. lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om restrukturering

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

KAPITEL III BANKUNIONEN

KAPITEL III BANKUNIONEN KAPITEL III BANKUNIONEN III.1 Indledning Bankunion i euroområdet Bankunionen blev til under statsgældskrisen Bankunionen er en overbygning på fælles regelsæt Der er i EU oprettet en bankunion i euroområdet,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) Den Europæiske Centralbank (ECB) er Den Økonomiske og Monetære Unions centrale institution, der siden den 1. januar 1999 har været ansvarlig for pengepolitikken i euroområdet.

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet LBK nr 875 af 15/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0048 Senere ændringer

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING

SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark København, 11. marts 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere