DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN"

Transkript

1 DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN ECB har den 4. november 2014 overtaget ansvaret for tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet som led i etableringen af bankunionen. 1 Forud er gået en grundig gennemgang af balancerne i de omfattede institutter. Gennemgangen har bidraget til, at den europæiske banksektors kapitalisering og dermed dens robusthed er blevet styrket betydeligt. Nationalbanken mener, at Danmark i 2015 bør ansøge om deltagelse i bankunionen. Der er ikke usikkerheder eller udeståender, der berettiger udskydelse af beslutningen herom. Samlet set forventes deltagelse i bankunionen at bidrage positivt til den finansielle stabilitet i Danmark. Deltagelse vil indebære et styrket tilsyn med de største danske kreditinstitutter sammenlignet med i dag. Samtidig vil Danmark deltage i bankunionens afviklingsregime, hvor en central myndighed, Afviklingsinstansen, vil være garant for en troværdig og konsekvent anvendelse af reglerne om, at kreditorerne bærer tab i et nødlidende institut. I overensstemmelse med den fæl leseuropæiske lovgivning er målet at kunne videreføre instituttets systemisk vigtige funktioner, uden at der anvendes offentlige midler. Fælles standarder og praksis på tværs af landegrænser vil derudover give grundlag for styrket konkurrence på markedet for finansielle tjenesteydelser i Danmark til gavn for husholdninger og virksomheder. Effekten heraf forventes at vokse over tiden. Nationalbanken vurderer endvidere, at bankunionen vil kunne rumme den danske realkreditsektor, som vi kender den. Danmark vil samtidig få større mulighed for at påvirke udviklingen af fælleseuropæiske regler, standarder og praksis og dermed øge sandsynligheden for, at fremtidig EU-regulering tager tilstrækkelig højde for særlige nationale forhold. Deltagelse i bankunionen kan også på nogle områder indebære uhensigtsmæssigheder i forhold til i dag. Fx forventes offentliggørelse af inspektionsrapporter og individuelle solvenskrav ikke at blive standard i den fælles tilsynsmekanisme, og tilsynet med forskellige finansielle brancher vil blive opsplittet. Det vil ikke umiddelbart have store negative konsekvenser, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Danmark vil dog få mindre mulighed for indflydelse på de kommende fælleseuropæiske regler, standarder og praksis, som udvikles inden for tilsyns- og krisehåndteringsområdet. Samtidig risikerer danske kreditinstitutter at få dårligere finansieringsvilkår. De må forventes i større grad at blive sammenlignet med institutter i andre ikkedeltagende europæiske lande, hvor myndighederne flere steder har lagt op til højere kapitalkrav til store kreditinstitutter, end Danmark har. Det er Nationalbankens samlede vurdering, at danske husholdningers og virksomheders interesser bedst varetages ved deltagelse i bankunionen. 1 Overordnede beskrivelser af bankunionens to delelementer, den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme, er indeholdt i henholdsvis Danmark Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. halvår 2013, kapitel 6, og Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2014, kapitel 6. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

2 ET MERE SIKKERT FINANSIELT SYSTEM Konjunkturtilbageslag, som følger efter en finanskrise, er typisk længere og dybere end andre konjunkturnedgange, og efterfølgende konjunkturopsving er svagere end ellers. Det kan indebære et stort negativt pres på de offentlige finanser som følge af faldende indtægter og stigende udgifter, uanset om staten har interveneret direkte for at sikre finansiel stabilitet eller ej. Det følger heraf, at der vil være væsentlige samfundsmæssige gevinster, såfremt fremtidig regulering af og rammer for finanssektoren kan mindske risikoen for finanskriser uden at hæmme kreditgivningen. Derfor er det et helt centralt element i analysen af fordele og ulemper ved bankunionen, i hvilken grad det vurderes, at dansk deltagelse vil fremme finansiel stabilitet. linje med normen i Europa, og at Danmark direkte kan påvirke den. ECB forventes, givet sin størrelse og centrale placering, at blive den førende tilsynsmyndighed i Europa og at stå for kvalitet og troværdighed. ECB s standarder og metodevalg i tilsynet må forventes at udgøre målestokken for kreditvurderingsbureauer, analytikere og investorer. Det bemærkes, at ECB har en risikobaseret tilgang til tilsyn, baseret på omfattende kvalitativ og kvantitativ analyse, ligesom det er tilfældet i Danmark i dag. Harmoniseringen af fælles standarder og praksis for de deltagende lande vil dog kunne betyde, at nogle eksisterende nationale regler og standarder udfases. Fx forventes de eksisterende danske krav til offentliggørelse af inspektionsrapporter og individuelle solvenskrav ikke at blive standard i den fælles tilsynsmekanisme. Nationalbanken vurderer, at dette vil være uhensigtsmæssigt. STYRKET FINANSTILSYN Med deltagelse i bankunionen vil ansvaret for de væsentligste tilsynsopgaver for de største kreditinstitutter blive overdraget til Den Europæiske Centralbank, ECB. Et stærkt og troværdigt tilsyn med kreditinstitutter er lige så vigtigt for finansiel stabilitet som passende regler for kapital- og likviditetsoverdækning. Finanstilsynet er i dag en fuldt ud kompetent tilsynsmyndighed, men det er Nationalbankens vurdering, at der er oplagte fordele ved at få flere og eksterne øjne ind over tilsynet med den danske finanssektor. Ved at deltage i bankunionen vil der blive tilført flere ressourcer og mere eksperterfaring til tilsynet med de største danske kreditinstitutter. Systemet bygger på et tæt samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skaber bedre mulighed for at kunne udvikle specialkompetencer. ECB vil også tilføre stor ekspertise i makroøkonomi og finansiel stabilitet. Endvidere vil et fælles tilsyn give et bedre sammenligningsgrundlag, så man kan følge tendenser på tværs af mange store kreditinstitutter og lande og dermed tidligt kan identificere opbygning af risici. Overdragelse af beslutningstagning til en central myndighed vil samtidig reducere risikoen for, at tilsynsvirksomhed politiseres, og at der gives efter over for pres fra nationale interessegrupper. Dansk deltagelse i bankunionen sikrer, at tilsyn med og krav til danske kreditinstitutter er helt på MERE EFFEKTIV OG TROVÆRDIG KRISEHÅNDTERING Fornuftige regler og rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter spiller en central rolle i arbejdet med at sikre finansiel stabilitet. Udformningen heraf påvirker først og fremmest, hvordan et nødlidende institut i praksis vil blive afviklet eller restruktureret. Samtidig har rammerne for krisehåndtering stor betydning for, hvordan kredit institutterne vælger at organisere sig, til hvilken pris de løbende kan finansiere sig, og dermed også, hvor meget risiko de kan påtage sig. Det bærende princip for krisehåndtering i hele EU vil fra 2016 være, at det nødlidende instituts ejere og kreditorer skal bære tab. 2 Det skal ske i et sådant omfang, at det er muligt at gennemføre en rekonstruktion af instituttet med henblik på at videreføre systemkritiske funktioner. Det er centralt for at kunne sikre finansiel stabilitet. Myndighederne skal i den forbindelse kunne nedskrive kapitalinstrumenter og usikrede kreditorers fordringer (eller konvertere disse fordringer til ny egenkapital). Denne procedure kaldes bail-in. Der er i sidste ende også mulighed for at trække på en national afviklingsfond opbygget af bidrag fra kreditinstitutterne. Træk på fonden til at 2 Beskrivelsen refererer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/59 af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, benævnt krisehåndteringsdirektivet. En overordnet beskrivelse af direktivet er indeholdt i Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2014, bilag DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

3 Faktisk kapitalisering og minimumskrav til bail-in for nogle udvalgte større danske og europæiske kreditinstitutter Figur 1 Pct. af risikovægtede eksponeringer Nordea Bank Deutsche Bank Nykredit Realkredit Danske Bank BNP Paribas Jyske Bank ING Bank Banco Santander UniCredit Sydbank Minimumskrav til bail-in Basiskapital Anm.: De blå søjler er beregnet som 8 pct. af instituttets samlede passiver, divideret med de samlede risikovægtede aktiver, ved udgangen af 3. kvartal De lilla søjler er institutternes totale basiskapital, divideret med samlede risikovægtede aktiver, ved samme tidpunkt. Kilde: SNL Financial og egne beregninger. tilføre kapital til det nødlidende institut kan dog først ske, når mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver er blevet nedskrevet eller konverteret. For flere store danske og nordeuropæiske kreditinstitutter svarer det til mellem 20 og 35 pct. af de risikovægtede aktiver, jf. figur 1. Akkumulerede tab af den størrelse har historisk været meget usædvanlige. Der er dermed tale om et stramt krav, som sikrer, at afviklingsfonde i EU kun i ekstraordinære tilfælde med høje tabsniveauer kan blive anvendt til dette formål. Der kommer til at gælde samme regelgrundlag for krisehåndtering i både bankunionen og resten af EU. Det er imidlertid Nationalbankens vurdering, at der kan blive væsentlige forskelle i praksis i henholdsvis deltagende og ikke-deltagende lande. Det skyldes, at ansvaret for genopretning og afvikling inden for bankunionen flyttes til Afviklingsinstansen, og at nationale afviklingsfonde slås sammen til en fælles fond. Afviklingsinstansen forventes på længere sigt at blive den institution i Europa, der har de største specialkompetencer og den mest omfattende erfaring med afvikling af store kreditinstitutter. Det gælder såvel udarbejdelse af troværdige afviklingsplaner som konkret erfaring med, hvordan man i en afviklingssituation udskiller og viderefører systemkritiske funktioner. Nationalbanken forventer samtidig, at den centrale beslutningstagning vil medvirke til, at genopretning og afvikling af grænseoverskridende bankkoncerner vil gå hurtigt og smidigt. Danske kreditinstitutters eksponering mod euroområdet er dog i dag begrænset, så den sidstnævnte fordel vil være forholdsvis lille på kort sigt. På længere sigt vil en større økonomisk og finansiel integration med eurolandene kunne øge betydningen af det aspekt. Det forhold, at alle afviklingsbeslutninger vedrørende de største kreditinstitutter træffes af en fælles, central myndighed, vil endvidere gøre det mere sandsynligt og dermed troværdigt, at ejere og kreditorer rent faktisk kommer til at bære tab i en krisesituation. En medvirkende faktor vil være, at enkeltinstitutter, som udgør en meget stor del af hjemlandets økonomi, vil vægte væsentligt mindre som andel af samtlige deltagende landes økonomier, jf. figur 2. Intet enkelt kreditinstitut vil dermed være så stort, at systemet ikke vil kunne håndtere en afvikling, som respekterer princippet om, at tab bæres af ejere og kreditorer. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

4 Udvalgte kreditinstitutters balancestørrelse i relation til hjemlandets BNP, 2013 Figur 2 Pct Bank of Cyprus (CY) ING Group (NL) Danske Bank (DK) Rabobank (NL) Banco Santander (ES) BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Nykredit Realkredit (DK) Erste Group (AT) KBC Group (BE) Nat'l Bank of Greece (GR) Deutsche Bank (DE) BBVA (ES) UniCredit (IT) Intesa Sanpaolo (IT) Commerzbank (DE) Udvalgte kreditinstitutters balancestørrelse i relation til euroområdet plus Danmarks samlede BNP, 2013 Pct BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Deutsche Bank (DE) Banco Santander (ES) ING Group (NL) UniCredit (IT) Rabobank (NL) Intesa Sanpaolo (IT) BBVA (ES) Commerzbank (DE) Danske Bank (DK) KBC Group (BE) Erste Group (AT) Nykredit Realkredit (DK) Nat'l Bank of Greece (GR) Bank of Cyprus (CY) Anm.: Bemærk, at der er forskellige værdier på y-aksen i de to figurer. Data er på koncernniveau. Udvalgte kreditinstitutter udgøres af de to største koncerner med Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien og Spanien som hjemland, samt de største koncerner med Belgien, Østrig, Grækenland og Cypern som hjemland. Kilde: ECB, SNL Financial og egne beregninger. De største kreditinstitutter kan i dag have en fundingfordel som følge af antagelsen om støtte fra staten eller redning af usikrede kreditorer i en krise. Det er Nationalbankens vurdering, at den fordel bliver mindre i bankunionen. Det styrker incitamenterne til, at de største kreditinstitutter og deres kreditorer har en sund risikostyring. Hertil kommer, at den fælles og meget større afviklingsfond bedre kan sikre, at finanssektoren og ikke det offentlige dækker tab og rekapitali 44 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

5 sering i de få, ekstraordinære tilfælde, hvor der kan være brug for det. Adgang til den fælles fond, som fuldt opbygget vil være ca. 45 gange så stor som den nationale danske fond, vil også øge sandsynligheden for, at der er tilstrækkelige midler i fonden til andre formål end kapitaltilførsel. 3 Fonden kan fx stille garantier, yde lån og købe aktiver fra et nødlidende institut for at fremme en ordnet afviklingsproces. Fonden skal dække behovet i alle deltagende lande, men det er en åbenbar fordel, at fondens kapital efter et træk skal retableres af alle kreditinstitutter i de deltagende lande og ikke kun af de tilbageværende institutter i et enkelt land. Afviklingsinstansen etableres i januar 2015 og vil overtage ansvar og have adgang til alle instrumenter til krisehåndtering i de deltagende lande fra Det betyder, at der vil gå et stykke tid, før der er en tydelig fælleseuropæisk praksis for krisehåndtering af store kreditinstitutter. Den tilsvarende usikkerhed vil også gælde i Danmark, hvis Danmark ikke deltager. Her træder en ny national afviklingslov i kraft i løbet af 2015, og der er ikke nogen direkte erfaring med afvikling af et stort institut. ET BEDRE FUNGERENDE MARKED GIVER FORDELE FOR KUNDER Der er de seneste fem år taget store skridt mod at få strammere og mere ensartede regler for kreditinstitutter inden for EU. Et hovedformål har været at genoprette finanssektorens sundhed og dermed dens evne til effektivt at bidrage til finansieringsløsninger. Et andet hovedformål har været at sikre ensartede rammer for kreditinstitutter på tværs af EU og dermed at skabe forudsætninger for et bedre fungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser. En stor del af regelgrundlaget for finansielle virksomheder er nu fælles i EU, fx vedrørende kapital- og likviditetskrav og krav til indskydergaranti og afviklingsordninger. Det har reduceret, men ikke fjernet, nationale valgmuligheder. Natio 3 Den fælles afviklingsfonds målformue er fastsat til 1 pct. af de dækkede indskud i alle kreditinstitutter i de deltagende lande, hvilket ifølge Kommissionens beregninger svarer til ca. 55 mia. euro, baseret på institutter i euroområdet. Målformuen for en dansk national fond vil som udgangspunkt være 1 pct. af de dækkede indskud i alle danske kreditinstitutter. Den bliver dermed ca. 8,5 mia. kr. eller ca. 1,1 mia. euro (baseret på indskud pr. 30. september 2014). nale tilsyns- og afviklingsmyndigheder har fortsat omfattende valgmuligheder vedrørende mange elementer. De forskellige EU-lande har også fortsat en række nationale særordninger og særlovgivning for den finansielle sektor. Mulighed for nationale valg og særordninger, og brugen af dem, har oplagte fordele, men også ulemper. Det er i visse tilfælde hensigtsmæssigt at tilpasse det fælles regelsæt til nationale særegenheder; det kan fremme både finansiel stabilitet og et bredt udbud af efterspurgte tjenester. Omvendt øger nationale særregler risikoen for, at konkurrenceforholdene bliver ujævne, især på tværs af landegrænser. I bankunionen vil der være én fortolkning af, hvordan tilsyns- og afviklingsregler skal udmøntes. Inden for den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme vil man således etablere tydelige standarder for metodevalg, rapporteringskrav mv. Mere ens standarder og håndhævelse heraf fører til mere lige konkurrencevilkår. I kombination med at bl.a. licenser udstedes (og inddrages) af en fælles, central myndighed, vil det indebære, at det inden for bankunionen bliver betydeligt nemmere at udøve finansiel virksomhed på tværs af landegrænser. Derved bliver de såkaldte regulatoriske omkostninger mindre, så der er bedre muligheder for stordriftsfordele, hvilket kan bidrage til et stærkere prispres og et bredere udbud af tjenester. Endvidere forventes bankunionen i højere grad at bidrage til, at forskellene mellem store og små kreditinstitutters finansieringsomkostninger udjævnes, jf. afsnittet ovenfor om mere effektiv og troværdig krisehåndtering. En del af forskellene stammer fra forventninger hos ejere og investorer i de største kreditinstitutter om, at staten griber ind i krisetilfælde. Det vil være en klar fordel for mindre, nationale kreditinstitutter, at de konkurrenceforvridende forventninger fjernes. For store kreditinstitutter med grænseoverskridende virksomhed vil det være en fordel, at tilsynsdialogen vedrørende alle deres aktiviteter i samtlige deltagende lande sker med én tilsynsmyndighed. Fælles tilsyn og afvikling i bankunionen omfatter kun en delmængde af de finansielle markeder og dækker fx ikke investeringsfonde, børshandel, forsikring og pension. Det kan være en ulempe ved at deltage i bankunionen, da Danmark i dag har et enhedstilsyn via én myndighed, Finanstilsynet. Det gælder også det faktum, at regler og DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

6 ansvar på en række vigtige områder for kreditinstitutter forbliver nationale, fx forbrugertilsyn, regnskab og konkurs. Den opsplitning af ansvar mellem centralt og nationalt niveau inden for det indre marked for finansielle tjenesteydelser, som bankunionen indebærer, kan give udfordringer i en overgangsperiode. Nationalbanken vurderer samlet set, at det vil styrke forudsætningerne for konkurrence på markedet for finansielle ydelser i Danmark at deltage i bankunionen. Det kan bidrage til en mere fordelagtig sammensætning af pris, service, rådgivning og produktudvalg for bankkunder, såvel husholdninger som virksomheder. Den umiddelbare effekt forventes at være begrænset, men vil vokse over tiden. YDERLIGERE OVERVEJELSER DANSK REALKREDIT Nationalbanken vurderer, at samspillet mellem reglerne om den fælles tilsynsmekanisme og den eksisterende danske realkreditlovgivning overordnet set giver fornuftige rammer for, at ECB, sammen med Finanstilsynet, kan føre tilsyn med realkreditinstitutterne under hensyntagen til den særlige forretningsmodel. ECB skal således anvende den nationale lovgivning, der dels gennemfører EU-direktiver, dels udmønter valgmuligheder i henhold til EU-forordninger. Endvidere skal ECB indrette sin tilsynsvirksomhed, så der tages højde for kreditinstitutternes forskellighed, herunder størrelse og forskellige forretningsmodeller. Udgangspunktet er, at diversiteten gavner hele den europæiske finanssektor. Som det også gælder for alle andre omfattede institutter, vil der dog sandsynligvis være elementer i Finanstilsynets nuværende praksis, som i bankunionen vil blive tilpasset ECB s tilsynsstandarder. Det kan fx få betydning for muligheden for at anvende koncerninterne garantier som supplerende sikkerhed. En sådan standardisering må afklares nærmere i dialog med ECB, inden Danmark eventuelt tiltræder. Hvis Danmark deltager, vil det bedre kunne sikres, at der er fuld forståelse for det danske realkreditsystem inden for det fælles tilsyn og i Afviklingsinstansen. Da fremtidig EU-lovgivning må forventes i høj grad at blive formet af de standarder og erfaringer, som opbygges og bruges inden for bank unionen, vurderer Nationalbanken, at deltagelse i bankunionen også øger sandsynligheden for, at der tages højde for den danske realkreditmodel. INSTITUTIONELLE RAMMER De institutionelle rammer for bankunionen er, bl.a. som følge af ECB s rolle som både centralbank og tilsynsmyndighed, mest målrettet eurolande. Det er der i forhold til ikke-eurolande taget højde for med oprettelse af Tilsynsrådet under ECB, hvor alle deltagende lande er repræsenteret. Der er også indført særlige beskyttelsesforanstaltninger, så ikke-eurolande kan deltage på fornuftige vilkår. Et institut under direkte ECB-tilsyn kan anke en tilsynsafgørelse til et uafhængigt administrativt klagenævn under ECB. Klagenævnet tager stilling til sagen i form af en udtalelse, som Tilsynsrådet skal tage højde for i et forslag til en ny afgørelse, der skal forelægges Styrelsesrådet. Den nye afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet modsætter sig dette inden for 10 dage. Når der er tale om en afgørelse truffet af ECB, træder denne ankeproces i stedet for den nuværende adgang til at anke en afgørelse fra Finanstilsynet til Erhvervsankenævnet. I sidste ende kan ECB s afgørelser indbringes for EU-Domstolen. FORSKELLIGT UDGANGSPUNKT FOR DE DELTAGENDE LANDE Det er Nationalbankens vurdering, at konstruktionen af bankunionen bygger på de rigtige præmisser og indeholder konkrete elementer, som begrænser risikoen for, at omkostninger som følge af bankproblemer i ét deltagende land påføres de øvrige lande. Det afgørende element i vurderingen er, at kompetencen til at træffe de væsentligste tilsyns- og afviklingsbeslutninger overflyttes til centrale myndigheder. Nationalbanken forventer, at de nye fælles regler for genopretning og afvikling vil blive anvendt principfast og konsekvent. Fuld respekt for og brug af bail-in -princippet er nøglen. Den aktivgennemgang med tilhørende stresstest af samtlige større kreditinstitutter inden for bankunionen, som ECB afsluttede i oktober i år, har bidraget til at styrke europæiske kreditinstitutters kapitalisering. 4 Aktivgennemgangen har 4 Jf. Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 2. halvår, kapitel 2 og boks DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

7 også forbedret gennemsigtigheden og sammenligneligheden på tværs af lande, og den giver dermed ECB et stærkt fundament som tilsynsmyndighed. Der er en lang overgangsperiode frem til 2024 før bidrag til den fælles afviklingsfond fra kreditinstitutter i ét land fuldt ud kan bruges til at håndtere ekstraordinære trusler mod finansiel stabilitet i andre deltagende lande. Der er i ECB også overvejelser om, at man som tilsynsmyndighed vil sætte begrænsninger for, hvor stor en eksponering et kreditinstitut kan have over for hjemlandet i form af statsobligationer. Det vil bidrage til, at koblingen mellem problemer i kreditinstitutter og offentlige finanser i et enkelt land bliver svagere. BETYDNINGEN AF AT STÅ UDENFOR Danmark er godt rustet til at håndtere eventuelle problemer i den finansielle sektor. Det danske finanstilsyn er stærkt og troværdigt, og der er konkrete erfaringer med krisehåndteringsløsninger (for små og mellemstore banker), der minimerer brugen af statslige midler. I 2015 gennemføres fælleseuropæiske regler for genopretning og afvikling i dansk lovgivning. Danmark har en meget stor finansiel sektor i forhold til den nationale økonomi, men de største pengeinstitutter har en høj kapitaloverdækning og er robuste over for makroøkonomiske stød. De danske offentlige finanser er overordnet set sunde. Nationalbanken forventer, at det ikke umiddelbart vil have store negative konsekvenser, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Danske kreditinstitutter vil fortsat deltage i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, om end uden den yderligere integration som bankunionen indebærer, og danske myndigheder kan bibeholde en højere grad af national selvbestemmelse vedrørende tilsyn og krisehåndtering. Bankunionen vil på den anden side, med eller uden dansk deltagelse, præge den bredere kontekst, som danske kreditinstitutter virker i. Ikrafttrædelsen og den løbende udvikling af bankunionen forventes fx at ændre den måde, hvorpå ny regulering af finanssektoren i EU bliver til. Uden for bankunionen vil Danmark have mindre indflydelse på de fælleseuropæiske regler, standarder og praksis. Fuldt indfasede kapitalkrav til de største kreditinstitutter i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien og Schweiz Figur 3 Pct. af risikovægtede aktiver Danmark Sverige Norge Storbritannien Schweiz Krav til egentlig kernekapital Øvrige krav til basiskapital/tabskapacitet Anm.: Der er angivet det forventede krav pr. 1. januar 2019 til de mest systemiske institutter i de forskellige lande, som andel af risikovægtede poster. Kravene inkluderer forskellige kapital- og gældsinstrumenter i forskellige lande og er dermed ikke fuldt sammenlignelige. I figuren ekskluderes krav til modcyklisk kapitalbuffer og individuelle søjle II-krav i samtlige lande. Effekter fra højere risikovægtsgulve for boligeksponeringer i Sverige, Norge og Schweiz medregnes ikke. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansinspektionen Sverige, Finanstilsynet Norge, HM Treasury UK, Swiss Federal Council. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

8 Bankunionen vil også påvirke kreditvurderingsbureauers og internationale investorers syn på deltagende og ikke-deltagende lande. Danske kreditinstitutter uden for bankunionen vil ikke få det kvalitetsstempel, som ECB-tilsyn forventes at indebære. Et mindre land, som afviger fra en fælles standard og kreditinstitutterne i det land vil altid skulle bruge mange kræfter på at forklare de anderledes regler og standarder. Det vil indebære meromkostninger for internationale investorer at forstå og følge danske særregler og -ordninger. Samlet set vil disse faktorer alt andet lige påvirke danske kreditinstitutters relative finansieringsforhold negativt. Samtidig kan et Danmark uden for bankuni onen i større omfang forventes at blive sammenlignet med andre vesteuropæiske ikke-eurolande, som har store finansielle sektorer, dvs. Storbritannien, Sverige, Norge og Schweiz. Generelt set er de kapitalkrav, som de største kreditinstitutter i disse lande skal leve op til, hårdere end i Danmark, jf. figur 3. Herudover har, eller overvejer, disse lande også at stramme reglerne for at måle kreditrisici ved boliglån mere, end det aktuelt er tilfældet i Danmark. Nationalbanken mener, at et dansk nej til bankunionen (eller en udskydelse af beslutningen om at deltage) bør følges af en bred revurdering af, om de nuværende rammer for tilsyn, krisehåndtering og kriseforberedende foranstaltninger er tilstrækkeligt godt tilpasset den nye virkelighed. Det gælder såvel de relevante myndigheders ressourcer og kompetencer som konkrete regler og krav, især for de største kreditinstitutter. Det bliver også vigtigt at skabe et tættere og mere formaliseret samarbejde med andre landes tilsyns- og afviklingsmyndigheder. 48 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014

Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014 Overvejelser om deltagelse i bankunionen Finansrådet, den 8. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Anbefaling 6 2 Opsummering 8 3 Hvem er med og i hvilken tilstand 20 3.1 Danmark 20 3.2 EU 21 3.2.1

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt. Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt. Overvejelser om deltagelse i bankunionen. Finansrådet, den 8. oktober 2014 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 7 Offentligt Overvejelser om deltagelse i bankunionen Finansrådet, den 8. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Anbefaling 6 2 Opsummering 8 3 Hvem er med

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 10. december 2013

Samlenotat til ECOFIN 10. december 2013 Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3281 - Økofin Bilag 1 Offentligt Enhed INTOKO, International Økonomi Sagsbehandler - Koordineret med Sagsnr. 2013-11729 Doknr. 172801 Versionsnr. 1 Dato 29-11-2013 Samlenotat

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

KAPITEL III BANKUNIONEN

KAPITEL III BANKUNIONEN KAPITEL III BANKUNIONEN III.1 Indledning Bankunion i euroområdet Bankunionen blev til under statsgældskrisen Bankunionen er en overbygning på fælles regelsæt Der er i EU oprettet en bankunion i euroområdet,

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Danmark har brug for en bankunion

Danmark har brug for en bankunion NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres,

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0520 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. september 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles afviklingsmekanisme for

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 213 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 3 FINANSIEL STABILITET 213 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans

Nyhedsbrev. Bank & Finans Nyhedsbrev Nye krav til bonusordninger Ændrede betingelser for tildeling af bonus til ledende medarbejdere i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder 1. Indledning Europa-Parlamentet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, L 173/190 Den Europæiske Unions Tidende 12.6.2014 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Danske kreditinstitutters finansielle

Danske kreditinstitutters finansielle Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark.

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.2.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 47/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 24. maj 2012 om et udkast til Kommissionens delegerede forordning

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger November 2010 Nyhedsbrev Corporate / M&A Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger Indledning Europa-Parlamentet har den 11. november 2010 vedtaget et direktiv (2009/0064(COD))

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere