Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -1 kwh el 3,92 GJ fjernvarme. 243 kwh el 497,19 GJ fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Engmarken 11 Postnr./by: 2770 Kastrup BBR-nr.: Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,48 GJ Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af uisoleret varmtvandsrør på loft 2 Isolering af uisoleret tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 36,15 GJ kr kr. 1,6 år 7,01 GJ 700 kr kr. 1,7 år 3 Isolering af uisoleret varmtvandsrør i varmecentral i bygning 1-1 kwh el 3,92 GJ 400 kr. 700 kr. 2,0 år 4 Isolering af uisolerede varmefordelingsrør i varmecentraler og på loft 29,32 GJ kr kr. 3,1 år 5 Efterisolering af etagedæk mod uopvarmet loft 243 kwh el 497,19 GJ kr kr. 13,3 år 6 Udskiftning af glødepærer kwh el kr kr. 3,4 år

2 SIDE 2 AF 15 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Isolering af uisoleret varmtvands stigstrenge 8 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat -164 kwh el 173,31 GJ 79 kwh el 162,81 GJ kr kr. 3,7 år kr kr. 16,8 år 9 Isolering af mandedæksel på varmtvandsbeholdere 10 Udskiftning af cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg i bygning 2 11,08 GJ kr kr. 5,0 år 464 kwh el kr kr. 7,2 år 11 Efterisolering af etagedæk mod krybekælder 12 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 89 kwh el 184,24 GJ 123 kwh el 254,21 GJ kr kr. 31,6 år kr kr. 33,0 år 13 Efterisolering af gavlvægge 62 kwh el 128,42 GJ kr kr. 36,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 15 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 14 Udskiftning af perlatorer 21,90 m³ koldt brugsvand 500 kr. 15 Montering af solceller kwh el kr. 16 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 85 kwh el 175,40 GJ 17 Montering af forsatsrude på yderdøre 1 kwh el 5,47 GJ kr. 500 kr.

4 SIDE 4 AF 15 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 18 Udskiftning af uisoleret yderdøre 9 kwh el 18,02 GJ 19 Udskiftning af forsatsglas til 1 lag energiglas 9 kwh el 12,01 GJ 20 Udskiftning af termoglas i vinduer 39 kwh el 193,63 GJ kr kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Besigtigelse af ejendommen er udført af bygningsingeniør Rikke Oestergaard. Energimærkningen omfatter ejendommen "EF Søvang allé 9-31/Engmarken 11-15", bestående af 2 bygninger, hvoraf bygning 1 har adressen Engmarken 11 og bygning 2 har adressen Søvang Allé 17, 2770 Tårnby. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, ejeroplysninger, byggeskik på tidspunktet for ejendommens opførelse og renovering samt bygningstegninger. Det opvarmede areal udgøres af det samlede boligareal. Arealerne er opmålt på bygningstegningerne og er i overensstemmelse med angivelsen i BBR-meddelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. I energimærkningen foretages et skøn ved utilgængelige konstruktioner baseret på tidstypiske byggeskikke og krav samt det aktuelle bygningsisolationsniveau i øvrigt. Samme skøn gør sig gældende for varmeanlæg mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. I forbindelse med forslag til isolering af rørinstallationer er det en generel forudsætning for forslagets gennemførelse, at rørene har minimum 10 års resterende levetid, alternativt øges isoleringen i forbindelse med fremtidig rørudskiftning. Rørenes restlevetid bør undersøges forud for igangsætning af isoleringsarbejder. Vi har ved besigtigelsen ikke modtaget driftsjournaler.

5 SIDE 5 AF 15 Der gøres opmærksom på, at ejendommen, i henhold til energimærkningsbekendtgørelsen, er pligtig til, at føre driftsjournal med månedlige aflæsning af forbrugsmålere (varme, varmt vand, koldt vand og fælles el) samt driftsforhold for ejendommens tekniske installationer: Udetemperatur, fremløbs- og returtemperaturer til forsyningsselskabet og til centralvarmeinstallationen, samt varmtvandstemperatur, cirkulationstemperatur og returtemperatur fra varmtvandsbeholder. Herudover tryk på stikket. Der er rimelig god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 5: Etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum skønnes, at være uisoleret bjælkelag. Etagedæk mod uopvarmet loft isoleres ved indblæsning af granulat. Muligheder for efterisolering anbefales undersøgt nærmere forud for igangsætning af dette forslag, ved indhentning af tilbud fra et certificeret indblæsningsfirma. Ydervægge Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i de øverste lejligheder. Ydervægge: Stueetage er udført med 36 cm. massiv teglvæg jf. tegninger. 1. sal er udført med 35 cm. hulmur med en ind- og udvendig halvstens teglmur. 2. sal er udført med mansardtag, bestående af en let konstruktion. Det er oplyst, at ca. 50 % af ydervægge er efterisoleret med ca. 100 mm i indvendig forsatsvæg. Det er oplyst, at vinduesbrystninger er efterisoleret. Det skønnes, at der er isoleret med ca. 100 mm. Gavlvægge er 36 cm. uisoleret massiv teglvæg jf. tegninger. Forslag 8: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere det aktuelle isoleringsniveau op om ydervægge er velegnet til isolering.

6 SIDE 6 AF 15 Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima. Forslag 12: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i de øverste lejligheder. Forslag 13: Massiv gavlvæg forsynes med 100 mm udvendig facadeisolering, afsluttet med puds. Det skal bemærkes, at der kan være særlige krav til facadeudformningen, som kan vanskeliggøre en udvendig efterisolering. Reglerne for facadeændringer skal undersøges hos de lokale bygningsmyndigheder. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i de tilstødende lejligheder. Forslag 16: Montering af indvendig isoleringsvæg på uisoleret massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er generelt monteret med 2 lags termoglas, dog er enkelte vinduer stadig med 1 lag glas med fortsatsglas. Yderdøre på bagtrapper er med isoleret fyldninger. Yderdøre på hovedtrapper er uisoleret trædøre monteret med 1 lag glas. Forslag 17: Forslag 18: Forslag 19 og 20: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på yderdør med 1 lag glas. Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Forsatsrude/ramme fjernes og 1 lag energiglas monteres direkte på vinduesrammen og tætningen monteres på karmen. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder antages, at bestå af bjælkelag med 50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ.

7 SIDE 7 AF 15 Etageadskillelse mod krybekælder skønnes, at være uisoleret bjælkelag. Forslag 11: Etagedæk mod krybekælder isoleres ved indblæsning af granulat. Muligheder for efterisolering anbefales undersøgt nærmere forud for igangsætning af dette forslag, ved indhentning af tilbud fra et certificeret indblæsningsfirma. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i stuelejlighederne. Kælder Kælder er uopvarmet. Der er kun kælder ved varmecentraler. Under resterende bygning er der krybekælder. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med. Varmt vand Anlæggene er udført med isoleret varmevekslere og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Der er 2 stk. varmecentraler: Bygning 1 (Engmarken 11): Varmeveksler er af ukendt alder og effekt, af fabrikat CTC og er monteret med en 50 mm aftagelig isoleringskappe. Bygning 2 (Søvang Allé 17): Varmeveksler er af ukendt effekt og alder, af fabrikat Danfoss og er monteret med en 30 mm aftagelig isoleringskappe. Varmt brugsvand produceres i 2 stk. varmtvandsbeholdere, på henholdsvis liter og liter med ca. 100 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret nedenstående cirkulationspumper

8 SIDE 8 AF 15 Bygning 1: En automatisk modulerende pumpe med en effekt på 43 watt. Pumpen er af fabrikat Grundfos Alpha 2. Bygning 2: En ældre trinstyret pumpe med en effekt på 60 watt. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er isoleret med ca. 50 mm. Der er ca. 3 meter uisoleret tilslutningsrør til varmtvandsbeholderen i den ene varmecentral. Mandedæksel på begge varmtvandsbeholdere er uisoleret. Varmtvandsrør i varmecentral er isoleret med ca. 50 mm. Der er ca. 2 meter uisoleret varmtvandsrør i varmecentral i bygning 1. Varmtvandsrør på loft er isoleret med ca. 30 mm. Der er ca. 15 meter uisoleret varmtvandsrør på loft. Varmtvands stigstrenge er fremført uisoleret. Forslag 1: Forslag 2: Forslag 3: Forslag 7: Isolering af uisoleret varmtvandsrør på loft med 40 mm Alu-rørskåle. Isolering af uisoleret tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 40 mm Alu-rørskåle. Isolering af uisoleret varmtvandsrør i varmecentral i bygning 1 med 40 mm Alu-rørskåle. Uisoleret varmtvands stigstrenge forsynes med 20 mm Uni-rørskåle. Det er en forudsætning for forslagets gennemførelse, at stigstrengene er ført tilgængeligt. Forslag 9: Forslag 10: Mandedæksel på varmtvandsbeholdere forsynes med aftagelig isoleringskappe. Montering af ny energibesparende, A-mærket cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg i bygning 2. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg.

9 SIDE 9 AF 15 På varmefordelingsanlæggene er monteret nedenstående cirkulationspumper: Bygning 1: En ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 660 watt. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 65-60/4. Bygning 2: En automatisk modulerende pumpe med en effekt på 440 watt. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE 65-60/F. Udskiftning af trinstyret pumper til automatisk modulerende vil ikke være rentabelt, da varmefordelingsanlægget er udført som 1-strengs. Varmerør i varmecentraler er isoleret med ca. 50 mm. Der er ca. 5 meter uisoleret varmerør i varmecentral i bygning 1. Der er ca. 2 meter uisoleret varmerør i varmecentral i bygning 2. Varmefordelingsrør på loft er isoleret med ca. 30 mm. Der er ca. 16 meter uisoleret varmefordelingsrør/ventiler på loft. Forslag 4: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør i varmecentraler og på loft med 50 mm universal rørskåle. Automatik Der er monteret varmeautomatik, som styrer fremløbstemperaturen til varmeinstallationen afhængigt af udetemperaturen. Det skønnes, at cirkulationspumpen på centralvarmeinstallationen sommerafspærres via varmeautomatikken. Det anbefales kontrolleret og sikret, at pumpen sommerafspærres samt, at pumpens løftehøjde er korrekt indstillet. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 15: Etablering af solcelleanlæg er med de nuværende installations- og elpriser ikke rentabelt. Montering af solceller på den flade del af taget. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 2 stk af 20 m².

10 SIDE 10 AF 15 Varmepumper Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Forventninger om stigende el-pris vil kunne gøre forslaget mere attraktivt. Konvertering af forsyningsformen fra til el via varmepumpe vil ikke være rentabelt. El Belysning Forslag 6: Belysningen på trapper og på loft er monteret med almindelige glødepærer. Lyset betjenes via trappeautomat/relæ. Glødepærer på trapper og på loft erstattes af 7 watts LED-pærer. Andre elinstallationer Det skal sikres, at lyskilden i de eksisterende armaturer kan belyse gangarealerne med minimum 50 lux. Beregning ved udskiftning af 48 stk. på hovedtrapper. Tilbagebetalingstiden ved udskiftning af lyskilder i øvrige områder vil være noget længere. I fællesvaskeri er monteret: 1 stk. nyere tørretumbler og 3 stk. nyere vaskemaskiner tilsluttet koldt vand. Fællesvaskeri er placeret i ekstern bygning i gård og der er ikke mulighed for varmtvandstilslutning af vaskemaskiner. Maskinerne skønnes, at have et rimeligt el- og vandforbrug. Vand Toiletter Det er oplyst, at alle toiletter i ejendommen er vandbesparende med 2 skyl.

11 SIDE 11 AF 15 Armaturer Forslag 14: Det antages, at flere håndvaskarmaturer i ejendommen er af ældre model uden vandsparerfunktion. Perlatorer i ældre håndvaskarmaturer udskiftes/monteres med nye perlatorer, monteret med vandsparerindsats. Beregning ved udskiftning af 10 stk.

12 SIDE 12 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1918 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 5521 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 5521 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 22,52 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 89,79 kr. pr. GJ 1,96 kr. pr. kwh ,98 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes efter fordelingsmålere. Det er oplyst at der ikke ydes reduktion for termisk udsat beliggenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

13 SIDE 13 AF 15 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder på 48 til 49 m² 48, kr. Lejligheder på 50 til 59 m² 54, kr. Lejligheder på 60 til 69 m² 64, kr. Lejligheder på 70 til 78 m² kr. Lejlighed på 112 m² kr. Lejlighed på 128 m² kr.

14 SIDE 14 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

15 SIDE 15 AF 15 Læs mere Energikonsulent Firma: EnergiFocus ApS Adresse: Strandvejen 41, Hørby 4300 Holbæk Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.