Forord. Herudover vil direktoratet hvert år udarbejde en rapport som denne, der gør status over a- kassernes administration og resultater.

Transkript

1

2

3 Forord Forord Det er fjerde gang, at Arbejdsdirektoratet offentliggør en sammenlignende analyse (benchmarking) af a-kasserne i samarbejde med A-kassernes Samvirke. Direktoratets benchmarking har som et vigtigt formål at skabe overblik og gennemsigtighed i a- kassesystemet til gavn for blandt andet politikere og brugere. Benchmarkingen af a-kasserne vil i højere grad fremover ske med udgangspunkt i direktoratets hjemmeside Siden den 1. oktober 2004 har borgerne og andre med interesse for a-kasserne på direktoratets hjemmeside kunnet sammenligne alle a-kasser på centrale nøgletal under overskriften Sammenligning af a-kasserne. Oplysningerne om blandt andet pris og kvalitet vil blive ajourført løbende på hjemmesiden og vil dermed hurtigere blive tilgængelige. Det vil give en mere dynamisk benchmarking. Herudover vil direktoratet hvert år udarbejde en rapport som denne, der gør status over a- kassernes administration og resultater. Direktoratets benchmarkinganalyser giver dermed også a-kasserne mulighed for at måle sig med hinanden og kan være et godt hjælpeværktøj i forbedringsindsatsen. A-kasserne står over for ganske store udfordringer de kommende år. Der er skabt øget konkurrence på kasseområdet, og der er en politisk forventning om, at a-kasserne - ikke mindst gennem en øget digitalisering og medlemsbetjening via nettet - er i stand til både at øge servicen og kvaliteten i sagsbehandlingen og samtidig blive billigere. Jeg ser derfor frem til, at a-kasserne vil bruge analyserne aktivt og hente inspiration til den fortsatte udvikling. Jeg vil samtidig gerne takke den faglige følgegruppe og a-kasserne for et godt samarbejde. Jesper Hartvig Petersen direktør november

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forkortelser - a-kasser...4 Sammenfatning...5 Kapitel 1 Formål og metode Formål med benchmarkingen af a-kasserne Metode Rapportens indhold...9 Kapitel 2 A-kassernes opgaver og udviklingen i udbetalingerne A-kassernes opgaver A-kassernes udbetalinger i Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Indledning Udviklingen i administrationsudgifterne Udviklingen i samlede administrationsudgifter og på hovedkonti Sammenligning af a-kassernes udgifter på hovedposter A-kassernes markedsføringsudgifter i Benchmarking af a-kassernes administrationsudgifter Udvikling i administrationsbidraget for a-kasserne under ét ( og ) Benchmarking af a-kassernes administrationsbidrag A-kassernes administrationsbidrag fra Benchmarking af a-kassernes administrationsbidrag fra Opsummering...27 Kapitel 4 A-kassernes transaktioner Forskellige typer transaktioner Udviklingen i ydelsestransaktioner Ydelsestransaktionerne på kasseniveau A-kassernes transaktionsudgifter Opsummering...36 Kapitel 5 A-kassernes struktur, personale og medlemmer A-kassernes struktur A-kassernes medarbejdere Udviklingen i medarbejderstaben Medlemmer pr. medarbejder A-kassernes medlemstal Udviklingen fra 2002 til Udviklingen i medlemstallet i de tværfaglige a-kasser Medlemmernes ledighed Opsummering

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 6 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling og afgørelser Klager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent Antal klager A-kassernes sagsbehandlingstid ved klager Omgørelsesprocenten i klager Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn Fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn Kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling og afgørelser i tilbagebetalingssager Sammenfatning Benchmarking af kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling og kvalitetsindeks Opsummering...59 Kapitel 7 Analyse af a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter Benchmarking af a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter Administrationsudgiften pr. medlem Udgiften pr. transaktion Analyse baseret på en inddeling af a-kasserne i 4 grupper Udviklingen siden sidste benchmarkinganalyse Opsummering...64 Tabel- og figuroversigt...66 Bilag 1 Oversigt over a-kasserne faglige områder og medlemstal ultimo 2001 og Bilag 2 Oversigt over a-kasserne i gruppe A-D (udvalgte parametre)

6 Forkortelse - a-kasser Forkortelser - a-kasser Forkortelse Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog JKS-A 1 Arbejdsløshedskassen STA STA ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende i Danmark ASE Blik og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse BLIK-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A CA, Økonomernes A-kasse CA 2 DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige DANA Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (Lærernes A-kasse) DLF-A Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DL-A Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA 3 Danske Sælgeres A-kasse SÆLGER-A De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse KAD-A EL-Fagets Arbejdsløshedskasse EL-A Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse FF-A 4 Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse FTF-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK IT-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse ITM-A Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse MM-A Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse NN-A Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse OAA Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse PMF-A Restaurations Branchens Arbejdsløshedskasse RB-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SL-A Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse SID-A Teknikernes Arbejdsløshedskasse TA Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A 1 JKS-A blev først dannet den 1. januar 2003 ved en fusion mellem Journalisternes A-kasse og Erhvervssproglig A-kasse. 2 Tidligere Civiløkonomernes Arbejdsløshedskasse. 3 Pr. 1. oktober 2004 ændret navn til Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, tidligere Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse. 4 Tidligere Frie Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse. 4

7 Sammenfatning Sammenfatning De 33 a-kasser udbetalte 51,5 mia. kr. i Det er en stigning på 8,9 pct. i forhold til De store poster er udbetalingen af efterløn og dagpenge, der udgjorde henholdsvis 23,4 og 22,2 mia. kr. i Resten udgøres af udgifter til især overgangsydelse samt uddannelsesgodtgørelse. I forhold til 2002 steg dagpengeudbetalingerne i 2003 med 24 pct., mens udbetalingen af efterløn steg 11 pct. Den stigende ledighed afspejler sig også i, at a-kassernes samlede udbetalinger af ydelser steg 3,3 pct. fra 2002 til A-kasserne håndterede 5,8 mio. udbetalinger i 2003 mod 5,6 mio. i Antallet af ydelsestransaktioner har udviklet sig meget forskelligt på kasseniveau. Nogle af de a-kasser, der har en stor andel kvinder blandt medlemmerne, har haft en samlet tilbagegang fra 2000 til 2003 bl.a. som følge af uddannelses- og børnepasningorlovens udfasning mv. Mens fx nogle af a-kasserne på LO-området, og a-kasser som fx IAK, AAK og ITM-A, har oplevet en vækst i antallet af transaktioner som følge af en øget ledighed blandt medlemmerne. A-kassernes samlede administrationsudgifter var i 2003 på niveau med udgifterne i 2002, ne m- lig på godt 3,3 mia. kroner. Korrigeret for pris- og lønudviklingen er udgiften i 2003 reduceret med 2,5 pct. i forhold til 2002 og med 4,1 pct. i forhold til Der er således sket en opbremsning i a-kassernes administrationsudgifter. Dette indikerer, at den øgede konkurrence mellem a-kasserne og de senere års øgede fokus på a-kassernes omkostningsniveau har haft en effekt. En medvirkende forklaring kan dog være, at der har været ledig kapacitet i a-kasserne til at håndtere den stigende ledighed. Det gennemsnitlige administrationsbidrag faldt således ikke i den lange periode fra 1995 til 2002, hvor der - på trods af visse nye opgaver i a-kasserne - vurderes at have været et samlet fald i antallet af ydelsestransaktioner ikke mindst på grund af det store fald i ledigheden. De senere års reduktion i a-kassernes lokalafdelinger er fortsat i Der var 750 lokalafd e- linger ved udgangen af 2003, hvilket er 68 færre end året før. Der var ansat knap medarbejdere i a-kasserne ved udgangen af Dette er stort set uændret i forhold til 2002, og 191 medarbejdere færre end i Igen har udviklingen været forskellig i a-kasserne. A-kasserne på LO-området har typisk reduceret i antallet af medarbejdere, mens a-kasserne på AC- og FTF-områderne og a-kasserne, som står uden for hovedorganisationsområde, har fået flere medarbejdere. Dette afspejler også den generelle udvikling, hvor antallet af arbejdspladser og a-kassemedlemmer på det traditionelle LO-område falder, og antallet af arbejdspladser og a-kassemedlemmer inden for funktionær- og akademikerområdet stiger. 5

8 Sammenfatning Der var en beskeden tilbagegang i medlemstallet på 0,1 pct. fra 2002 til Der var knap 2,4 mio. a-kassemedlemmer ved udgangen af Siden 1. september 2002 har de traditionelt fagligt afgrænsede a-kasser kunnet beslutte, om de vil være tværfaglige. Ultimo 2003 var antallet af medlemmer i tværfaglige a-kasser mod medlemmer i den daværende tværfaglige a-kasse (Kristelig A-kasse) og i de daværende to a-kasser for selvstændige ultimo Det er en stigning på medlemmer. A-kasserne brugte i gennemsnit kr. pr. medlem på administration i Dette dækker over markante forskelle mellem a-kasserne. Udgiften i den billigste a-kasse var på 605 kr., mens den var på kr. i den dyreste. Spændet mellem a-kasserne har været stort set uændret i de seneste 4 år. Men udviklingen har været forskellig i a-kasserne. I perioden fra 2000 til 2004 steg administrationsbidraget mere end den almindelige prisudvikling i 15 a-kasser. I 7 a-kasser lå stigningen i administrationsbidraget under prisudviklingen. Mens 5 a-kasser havde et faldende eller uændret administrationsbidrag. ASE, DANA og STA havde de største procentvise stigninger i administrationsbidraget fra 2000 til I faktiske kroner havde henholdsvis DANA, ASE og MA de største stigninger. Forskellene i a-kassernes udgifter til administration kan i et vist omfang tilskrives de forskellige vilkår, a-kasserne fungerer under. Der er således et vist mønster i hvilke a-kasser, der har en høj henholdsvis lav administrationsudgift. Fx har den dyreste a-kasse også den højeste ledighed, og den billigste a-kasse den laveste ledighed blandt alle a-kasser. A-kasserne med en administrationsudgift over gennemsnittet, har typisk også en større administrativ belastning end de a-kasser, der har en administrationsudgift under gennemsnittet. Der er dog også afvigelser fra det mere generelle mønster. Det er blandt andet disse afvigelser, som det vil være relevant for de respektive a-kasser at analysere nærmere og søge forklaringer på. Ved at sammenligne udgiften pr. transaktion i a-kasserne, tages der i et vist omfang højde for, at medlemmerne belaster a-kasserne i meget forskellig grad. Spredningen i a-kassernes udgift pr. transaktion er ikke så stor som spredningen i a-kassernes administrationsudgift pr. medlem. Alligevel er udgiften pr. transaktion tre gange højere i den dyreste a-kasse i forhold til den billigste a-kasse. Specielt 3 a-kasser (ITM-A, EL-A og DANA) skiller sig ud med en udgift pr. transaktion, der ligger markant højere end de øvrige a-kasser. Der ses generelt mindre forbedringer af kvaliteten på de områder af a-kassernes sagsbehandling, som direktoratet har benchmarket fra 2002 til Der er dog fortsat potentiale for forbedringer i flere a-kasser, da der på de fleste områder fortsat er et stort spænd mellem de bedste og dårligste a-kasser. Det gælder fx i relation til sagsbehandlingstiden, hvor blandt andet mulighederne i en øget digitalisering bør udnyttes til at opnå kortere sagsbehandlingstid. 6

9 Sammenfatning På rådighedsområdet er det ikke tilfredsstillende, at a-kasserne ikke nåede det fastsatte mål på 3,3 pct. Det er imidlertid positivt, at fejlprocenten er faldet i forhold til 2002, og at fejlprocenten på 4,4 i 2003 er på det laveste niveau siden Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling i tilbagebetalingssager er tilfredsstillende på hovedledelsesniveau, hvor det generelle resultat ligger over det fastsatte mål. Den første måling på de såkaldte førstegangsafgørelser viser imidlertid, at der er stærkt behov for at rette forbedringsindsatsen mod disse, da niveauet i a-kassernes sagsbehandling på dette område er utilfredsstillende. Et såkaldt kvalitetsindeks, der tager udgangspunkt i 5 udvalgte områder, viser, at der er en vis forskel på kvaliteten i sagsbehandlingen i a-kasserne. Fx ligger enkelte a-kasser blandt de bedste på stort set alle områder. Indekset bør dog ikke overfortolkes, da der blot er tale om et mindre udsnit af a-kassernes samlede virksomhed, og da der er en række metodiske forbehold. 7

10 Kapitel 1 Formål og metode Kapitel 1 Formål og metode 1.1 Formål med benchmarkingen af a-kasserne I overensstemmelse med politiske ønsker herom har Arbejdsdirektoratet siden 1998 benchma r- ket a-kasserne. Metoden er løbende forbedret og videreudviklet i samarbejde med a-kasserne og A-kassernes Samvirke, der også har haft en interesse i større gennemsigtighed i administrationen af arbejdsløshedsforsikringen og i at få sat fokus på kvalitetsudviklingen i a-kasserne. De hidtidige analyser har haft et dobbelt sigte. Analyserne har skullet skabe gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen og samtidig give a-kasserne et grundlag for kvalitetsudvikling og læring. Med en lovændring med virkning fra 1. september 2002 ønskede regeringen at skabe større konkurrence og fleksibilitet på a-kasseområdet. De traditionelt fagligt afgrænsede a-kasser fik mulighed for at blive tværfaglige. En række a-kasser har udnyttet de nye muligheder, og det betyder blandt andet, at alle lønmodtagere i dag kan vælge mellem mindst 8 a-kasser. Den øgede konkurrence mellem a-kasserne førte umiddelbart til tilbageholdenhed fra nogle a- kasser over for at indgå i sammenlignende undersøgelser af fx igangværende kvalitetsudviklingsprojekter i a-kasserne. Det er imidlertid meget vigtigt at fastholde benchmarkingen, idet den: giver den nødvendige indsigt i a-kassernes administration og skaber pres for effektivisering, skaber den gennemsigtighed, der er afgørende for medlemmernes frie valg af a-kasse, og som sikrer et mere velfungerende marked på a-kasseområdet. Det er derfor vigtigt at få udbygget direktoratets benchmarking-tidsserier på de centrale nøgletal for a-kassesystemet. A-kassebranchen har også en interesse i at fortsætte arbejdet med at effektivisere og udvikle a- kassesystemet, og derved legitimere a-kassernes centrale rolle i arbejdsløshedsforsikringen og beskæftigelsespolitikken. I forbindelse med de to seneste benchmarkinganalyser (2001 og 2003) blev der gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser, der omfattede alle a-kasser. De to undersøgelser viste ikke det store udsving i den generelle tilfredshed med a-kasserne. Begge undersøgelser viste, at de ledighedsberørte medlemmer generelt var godt tilfredse med deres a-kasse, idet henholdsvis 85 og 86 pct. af medlemmerne gav udtryk for at være meget tilfredse eller tilfredse. Undersøgelserne viste også, at det med en målrettet indsats var lykkedes a-kassen med de mindst tilfredse medlemmer at løfte niveauet. Samtlige a-kasser fik med undersøgelserne et grundlag for fremadrettet udvikling af servicen over for medlemmer. Der er ikke denne gang gennemført en tilfredshedsundersøgelse. Direktoratets benchmarking vil fremover blive mere aktuel med løbende opdatering af centrale nøgletal på direktoratets hjemmeside. Der vil både være en indgang målrettet medlemmerne og en indgang målrettet mod interessenter, der har en mere faglig interesse i a-kasserne. 8

11 Kapitel 1 Formål og metode Direktoratet vil endvidere årligt offentliggøre en statusrapport med fokus på udviklingen i a- kassernes administrationsudgifter, struktur og personale samt kvaliteten i sagsbehandlingen. Den årlige sammenfatning og offentliggørelsen af resultater, herunder på direktoratets hjemmeside, skal være med til at fastholde a-kassernes fokus på kvalitetsudvikling og effektivisering. 1.2 Metode Med afsæt i den første analyse af a-kasserne fra september 1999 blev metoderne i de to næste analyser raffineret. Denne statusrapport bygger videre på de metoder, der er udviklet siden 1999 og sætter fokus på de centrale nøgletal for a-kasserne. Direktoratets datagrundlag, der primært er baseret på dataudtræk fra diverse arbejdsmarkedsregistre og oplysninger fra a-kassernes regnskaber mv., har været til høring i samtlige a-kasser i juni Selvom benchmarkingen i sagens natur indebærer nogle forsimplinger bl.a. i forhold til analyserne af a-kassernes transaktionsudgifter, giver rapporten et godt billede af udviklingen i a- kasserne både i forhold til effektiviteten og kvaliteten. Eventuelle metodemæssige forhold i øvrigt fremgår af de respektive afsnit. I forbindelse med benchmarkingarbejdet har der været nedsat en faglige følgegruppe, der løbende har drøftet tilrettelæggelsen og indholdet i benchmarkingen. Følgegruppen har i 2004 haft følgende sammensætning: Tilsynschef Eje Juul Jakobsen (formand) og kontorchef Flemming Bentzen, Arbejdsdirektoratet, forsikringschef Gyda Rasmussen, FTF-A, sekretariatsleder Dennis Rasmussen, HK/Danmarks A-kasse, direktør Per Hansen, IAK, sekretær Jørgen Rye Christensen, Metalarbejdernes A-kasse, sekretariatschef Torben Dam Jensen og konsulent Lars Preisler, Arbejdsløshedskassernes Samvirke. Sekretariatsfunktionen har været varetaget af Arbejdsdirektoratet ved che f- konsulent Per Jensen, fuldmægtig Annette Neerup Jacobsen og overassistent Helle Højlund. 1.3 Rapportens indhold I kapitel 2 gives en kort beskrivelse af a-kassernes opgaver og udviklingen i a-kassernes udbetalinger. I kapitel 3 beskrives udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte a-kasser. I kapitel 4 analyseres udviklingen i a-kassernes ydelsestransaktioner generelt og i de enkelte a- kasser. Der foretages endvidere en sammenligning af, hvad det koster at producere en transaktion i de respektive a-kasser. Kapitel 5 beskriver udviklingen i a-kassernes struktur og personale, ligesom der er fokus på a- kassernes medlemstal. 9

12 Kapitel 1 Formål og metode I kapitel 6 beskrives kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling. Der samles op på de kvalitetsundersøgelser, som direktoratet har gennemført i løbet af det seneste år. Endelig foretages der i kapitel 7 en tværgående analyse med udgangspunkt i nøgletallene fra de foregående kapitler og med administrationsudgiften og udgiften pr. transaktion som omdrejningspunkt. 10

13 Kapitel 2 A-kassernes opgaver og udviklingen i udbetalingerne Kapitel 2 A-kassernes opgaver og udviklingen i udbetalingerne 2.1 A-kassernes opgaver Det danske a-kassesystem blev etableret i 1907 med lov om anerkendte arbejdsløshedskasser. Hovedelementerne i loven var oprettelsen af a-kasser for faglige områder i form af private, selvstændige foreninger. Ifølge loven ville anerkendte a-kasser modtage tilskud fra staten til udgifterne til den erstatning, som foreningerne udbetalte til medlemmerne under arbejdsløshed. A-kasserne varetager i dag følgende opgaver: Udbetaling af dagpenge, efterløn og andre ydelser som fx aktiveringsydelse som led i den aktive beskæftigelsespolitik og VEU-godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Vurderinger af de lediges rådighed Rådgivning og vejledning af medlemmerne om rettigheder og pligter. A-kasserne deltager også i forskelligt omfang i den aktive beskæftigelsesindsats, der har til formål at hjælpe ledige medlemmer med at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse. Der er tale om arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA), som a-kasserne via lovgivningen har mulighed for - men ikke pligt til - at indgå i. Disse aktiviteter omfatter fx deltagelse som såkaldt anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. Omfanget af a-kassernes deltagelse i AMPA er afdækket i direktoratets tidligere benchmarkinganalyser. Der er endvidere kommet mere gang i markedet for tillægsforsikringer i efteråret A-kassernes rolle på området kan typisk bestå i at formidle et særligt tilbud til medlemmerne på baggrund af enighed mellem et forsikringsselskab og en faglige organisation om etablering af en tillægsforsikring ud over den almindelige arbejdsløshedsforsikring. Tillægsforsikringen tegnes af medlemmet ved en selvstændig og uafhængig aftale med et forsikringsselskab og medfører en udbetaling oveni det beløb, medlemmet er berettiget til at modtage fra arbejdsløshedsforsikringen i form af dagpenge. 2.2 A-kassernes udbetalinger i 2003 A-kassernes samlede udbetalinger var i 2003 på i alt 51,5 mia. kr. Det er en stigning på 8,9 pct. i forhold til 2002, hvor a-kasserne udbetalte 47,3 mia. kr. Efterløns- og dagpengeudbetalingerne er de store poster med henholdsvis 23,4 og 22,2 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 45,3 pct. og 43,2 pct. af de samlede udbetalinger. 11

14 Kapitel 2 A-kassernes opgaver og udviklingen i udbetalingerne Figur 2.1 A-kassernes udbetalinger i % 3% 2% 5% 1% Dagpenge (inkl. feriedagpenge) Efterløn (inkl. præmieringsordning) 43% Orlov til børnepasning og uddannelse Overgangsydelse VEU-godtgørelse (inkl. befordring) 45% Uddannelsesgodtgørelse Aktiveringsydelse Kilde: Statsregnskabet 2003, a-kassernes regnskaber, Undervisningsministeriet og Arbejdsdirektoratets beregninger Udviklingen i a-kassernes udbetaling af efterløn og dagpenge fra 1998 til 2003 fremgår af figur 2.2. Figur 2.2 A-kassernes udbetaling af dagpenge og efterløn fra 1998 til Mia. kr Dagpenge Efterløn I alt Kilde: Arbejdsdirektoratet 12

15 Kapitel 2 A-kassernes opgaver og udviklingen i udbetalingerne Udbetalingen af efterløn er steget i hele perioden fra 15,8 mia. kr. i 1998 til 23,4 mia. kr. i Det svarer til en stigning på godt 32 pct. Fra 2002 til 2003 er udbetalingen af efterløn steget med 2,3 mia. kr., svarende til 11 pct. Udbetalingen af dagpenge faldt fra 1998 til 2001 i takt med den faldende ledighed. Fra 2002 er dagpengeudgifterne steget som følge af den øgede ledighed. Fra 2002 til 2003 er udbetalingerne af dagpenge øget med 4,3 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. Siden 2000 har udbetalingerne af efterløn været større end dagpengeudbetalingerne. I 2003 ligger udgifterne til de to ordninger på stort set samme niveau. 13

16 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration 3.1 Indledning A-kasserne opkræver et bidrag fra medlemmerne til dækning af udgifterne til administration. Størrelsen af administrationsbidraget fastsættes af den enkelte a-kasse. Staten bidrager ikke direkte til dækning af a-kassernes administrationsudgifter, dog kan medlemmerne trække administrationsbidraget fra i skat. Fra politisk side har der gennem de seneste år været et ønske om at opnå øget effektivitet i a- kasserne. Direktoratet følger derfor udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter 1. I dette kapitel er der fokus på følgende: Udviklingen i a-kassernes samlede administrationsudgifter og på hovedkonti (årene 2000, 2002 og 2003) Benchmarking af a-kassernes administrationsudgifter fra 2002 til 2003 Den generelle udvikling i det årlige administrationsbidrag pr. medlem fra henholdsvis og fra Benchmarking af a-kassernes administrationsbidrag pr. medlem fra henholdsvis og fra Udviklingen i administrationsudgifterne Udviklingen i samlede administrationsudgifter og på hovedkonti A-kassernes samlede administrationsudgifter var 3,3 mia. kr. i Udgifterne er steget med 13 mio. kr. fra 2002 til Når der tages hensyn til pris- og lønudviklingen 2, er a-kassernes administrationsudgifter imidlertid faldet med 2,5 pct. fra 2002 til Fra 2000 til 2003 er administrationsudgifterne faldet med 4,1 pct., når der korrigeres for prisog lønudviklingen. Figur 3.1 viser, hvordan a-kassernes administrationsudgifter ekskl. renter fordeler sig på hovedposter i Administrationsbidraget fastsættes forud på grundlag af de budgetterede administrationsudgifter og de budgetterede medlemstal, mens administrationsudgifterne opgøres bagud på grundlag af faktiske regnskabstal. 2 Lønudgiften er reguleret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, og alle øvrige udgifter er reguleret efter Danmarks Statistiks gennemsnitlige forbrugerprisindeks. 14

17 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Figur 3.1 Administrationsudgifter i 2003 ekskl. renter fordelt efter art 4% 4% 2% 1% 0% 9% 7% 13% 60% Lønudgifter Andet It-udgifter Lokaleudgifter Afskrivninger Personaleudgifter Medlemsudgifter Småaktiver Fejludbetalinger Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger Lønudgiften er den helt store post, der udgjorde 59,7 pct. af de samlede administrationsudgifter i De største udgiftsposter er herudover it-udgifter (8,5 pct.), lokaleudgifter (7 pct.) og posten andet (13,5 pct.). Posten andet, dækker over udgifter til abonnementer, advokat, forsikringer, kontingent til A-kassernes Samvirke, kontorartikler, markedsføring, porto, revisor, rejser og telefon. Der har ikke været de store udsving i de enkelte udgiftsposters andel af de samlede udgifter hverken fra 2002 til 2003 eller fra 2000 til Tabel 3.2 viser a-kassernes samlede administrationsudgifter i 2000, 2002 og 2003 fordelt efter art. 15

18 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Tabel 3.2 Administrationsudgifter i 2000, 2002 og 2003 fordelt efter art Udgiftsart pristalsreg. Beløb pristalsreg Ændring kr Ændring pct Ændring kr Ændring pct Lønudgifter , ,5 Andet , ,7 It-udgifter , ,7 Lokaleudgifter , ,9 Afskrivninger , ,1 Personaleudgifter , ,9 Medlemsudgifter , ,2 Småaktiver , ,3 Fejludbetalinger uden ret til refusion , ,1 Adm i alt, ekskl. renter , ,9 Renter, netto , ,8 Adm i alt , ,1 Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger Note 1: Renter, netto, er renteudgifter fratrukket renteindtægter De største procentvise ændringer i udgifterne, når 2003 tallene sættes i forhold til de pristalsregulerede udgifter i 2002, ses inden for posterne småaktiver (fald på 17,9 pct.), afskrivninger (fald på 13,3 pct.) og medlemsudgifter (stigning på 11,8 pct.). It-udgifterne er faldet med 10,7 pct. fra 2000 til 2003, når der korrigeres for pris- og lønudviklingen. Det er ikke overraskende, at it-udgifterne uanset ovennævnte fald på 10,7 pct. udgør en relativ stor andel af a-kassernes administrationsudgifter. A-kasserne skal bl.a. investere i it-systemer, der i højere grad muliggør automatisering af de mere rutineprægede opgaver og herunder en øget (selv)betjening af medlemmer via nettet. Udgifterne skal også ses på baggrund af, at der sker en parallel udvikling og vedligeholdelse af de forskellige it-systemer, der findes inden for det danske a-kassesystem. Til sammenligning er det i det svenske a-kassesystem den svenske brancheorganisation, der står for vedligehold og udvikling af a-kassernes it-systemer. Her er it-udgifterne tilsyneladende på et noget lavere niveau end i det danske system. Den største relative stigning fra 2000 til 2003 er posten personaleudgifter (10,9 pct.). Denne post dækker fx udgifter til kantinedrift, personalekurser og personalepleje Sammenligning af a-kassernes udgifter på hovedposter Figur 3.3 viser for 2003 det indbyrdes forhold i alle a-kasserne mellem hovedposterne løn, lokaler, IT og øvrige udgifter, der her omfatter de resterende hovedposter under ét. Variationerne kan i nogen grad skyldes, at a-kasserne har brugt forskellige opgørelsesmetoder, eller at driftsopgaver i forskelligt omfang er omfattet af en administrationsaftale og/eller er outsourcet til tredjemand. 16

19 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Lønudgifterne udgør mellem 45 og 72 pct. af de samlede administrationsudgifter, når der ses bort fra METAL-A, der fremstår med den markant mindste lønandel på kun 28 pct. Dette skyldes, at alle METAL-A s udgifter på afdelingsniveau er indregnet i øvrige udgifter på grund af en anden opgørelsesmetode. Det samme gør sig gældende med lokaleudgifter, hvor METAL-A også har den mindste andel med knap 3 pct. De øvrige a-kasser ligger mellem 4 og 11 pct. It-udgifternes andel varierer mellem 3 og 19 pct., hvor KRIST-A, FF-A og ASE har de mindste andele på 3 pct., mens METAL-A har den største andel på 19 pct. Figur 3.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2003 fordelt efter art 3 Gennemsnit METAL-A IAK NN-A SÆLGER-A CA SL-A DANA DLF-A BUPL-A ITM-A LEDER-A TA DSA AAK STA MM-A TIB-A DL-A KRIST-A BLIK-A ASE EL-A MA HK-A JKS-A RB-A FF-A FTF-A OAA PMF-A SID-A KAD-A FS-A 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lønudgifter Lokaleudgifter It-udgifter Øvrige udgifter Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger 3 Overskuddet eller underskuddet i forbindelse med en a-kasses anden aktør-indsats indgår i administrationsregnskabet og dermed under øvrige udgifter i oversigten. 17

20 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration A-kassernes markedsføringsudgifter i 2003 Siden medio 2002 har a-kasserne skullet specificere deres udgifter til markedsføring på en selvstændig post i regnskabet. 11 a-kasser har i deres regnskab for 2003 opgjort at have udgifter til markedsføring. Endvidere kan der være tilfælde, hvor det tilknyttede forbund afholder fælles markedsføringsudgifter. Nedenstående resultater skal derfor tolkes med forsigtighed. Tabel 3.4 A-kassernes markedsføringsudgifter i 2003 Markedsføringsudgifter A-kasse i 2003 DL-A AAK STA FTF-A MA SÆLGER-A CA KRIST-A DANA HK-A ASE I alt Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger De 11 a-kasser anvendte samlet set knap 26 mio. kr. på markedsføring i Der er stor forskel på udgifternes størrelse i a-kasserne. ASE og HK-A brugte henholdsvis ca. 8,2 og 7,5 mio. kr., mens 5 a-kasser brugte under en halv mio. kr. Figur 3.5 A-kassernes markedsføringsudgift pr. medlem i Kroner Markedsføringsudgift pr. medlem Gennemsnit Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger 18

21 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Når udgifterne opgøres i forhold til antallet af medlemmer, ligger DANA i top med en udgift på 106 kr. pr. medlem. Herefter følger ASE og CA, der anvendte henholdsvis 55 kr. og 50 kr. pr. medlem. HK-A brugte 23 kr. pr. medlem. 3.3 Benchmarking af a-kassernes administrationsudgifter A-kassernes gennemsnitlige administrationsudgifter 4 udgjorde kr. pr. medlem i Det tilsvarende tal var kr. i 2002 og kr. i Figur 3.6 viser de enkelte a-kassers administrationsudgift pr. medlem i Figur 3.6 A-kassernes administrationsudgift pr. medlem i 2003 (i kroner) RB-A NN-A KAD-A SID-A EL-A ITM-A PMF-A FS-A TIB-A KRIST-A HK-A TA METAL-A DL-A BLIK-A MM-A JKS-A DANA OAA FF-A SL-A MA CA SÆLGER-A IAK AAK FTF-A STA ASE BUPL-A LEDER-A DLF-A DSA Administrationsudgift pr. medlem Gennemsnit Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2003, samt Arbejdsdirektoratets beregninger Administrationsudgiften pr. medlem varierede i 2003 fra 605 kr. i DSA til i RB-A. Tabel 3.7 viser udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter pr. medlem fra 2002 til Alle a-kasser indgår og den enkelte a-kasses administrationsudgift pr. medlem er beregnet ud fra a-kassens gennemsnitlige medlemstal (primo - ultimo). Alle oplyste administrationsudgifter er omfattet, herunder også udgifter der helt eller delvist er betalt af en tilknyttet faglig organisation via tilskud eller dækning af a-kassens underskud. 19

22 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Tabel 3.7 A-kassernes administrationsudgifter pr. medlem i 2002 og 2003 Admini- Administrationsudgift strations- Stigning fra Stigning fra A-kasse pr. udgift pr til til 2003 medlem i medlem i (i kr.) (i pct.) DL-A ,8 EL-A ,0 IAK ,5 SL-A ,0 SID-A ,6 RB-A ,1 DLF-A ,2 CA ,0 MA ,7 TA ,7 ASE ,2 NN-A ,5 DSA ,2 DANA ,8 FTF-A ,0 HK-A ,4 KAD-A ,3 TIB-A ,1 AAK ,3 PMF-A ,3 LEDER-A ,5 BLIK-A ,1 ITM-A ,9 STA ,7 SÆLGER-A ,3 BUPL-A ,3 METAL-A ,2 OAA ,1 FF-A ,0 KRIST-A ,0 MM-A ,9 FS-A ,5 JKS-A Gennemsnit Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2002 og 2003 samt Arbejdsdirektoratets beregninger 13 a-kasser havde faldende udgifter fra 2002 til 2003, mens udgiften steg i 19 a-kasser. Administrationsudgiften i DL-A steg med ikke mindre end 818 kr. pr. medlem fra 2002 til 2003 (117 pct.). En del af den markante stigning kan dog fo rklares med, at der er tale om en nyetableret a- kasse og teknikken bag beregningen, idet der er taget udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal over året Med udgangspunkt i a-kassens medlemstal ved slutningen af året havde administrationsudgiften pr. medlem i stedet været på ca kr. i Dette svarer til en stigning fra 2002 til 2003 på ca. 63 pct. EL-A (276 kr.), IAK (150 kr.), SL-A (131 kr.) og SID-A (127 kr.) havde også større stigninger i administrationsudgiften pr. medlem fra 2002 til

23 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration FS-A havde med 317 kr. (15 pct.) den største reduktion af de årlige administrationsudgifter pr. medlem. Herudover havde MM-A (126 kr.), KRIST-A (104 kr.) og FF-A (87 kr.) de største reduktioner af administrationsudgiften pr. medlem fra 2002 til Udvikling i administrationsbidraget for a-kasserne under ét (fra 2003 til 2004 og fra 1995 til 2004) Fra 2003 til 2004 er a-kassernes gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem steget med 1,5 pct. fra kr. til kr. 5. Stigningen i administrationsbidraget ligger under stigningen i de generelle forbrugerpriser. Sidstnævnte steg med 2,1 pct. i Dermed synes de seneste års udvikling at fortsætte. A-kassernes administrationsbidrag og administrationsudgifter er siden 2000 steget mindre end prisudviklingen. Dette indikerer, at den øgede konkurrence mellem a-kasserne siden efteråret 2002, og de senere års øgede fokus på a-kassernes omkostningsniveau, har haft en effekt. Den stigende ledighed i 2003 og ind i 2004 har heller ikke ført til en større stigning i administrationsbidraget 6. En medvirkende forklaring kan dog være, at der har været ledig kapacitet i a-kasserne til at håndtere den stigende ledighed. Det kan konstateres, at det gennemsnitlige administrationsbidrag ikke faldt i den lange periode fra 1995 til 2002, hvor ledigheden og antallet af ledighedsberørte var stærkt faldende. Tværtimod steg det gennemsnitlige årlige administrationsbidrag med 23 pct. - fra kr. i 1995 til kr. i A-kasserne har peget på, at perioden fra 1995 til 2002 var præget af: At a-kasserne fik en række nye opgaver bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, det intensiverede rådighedstilsyn i 1996 og væsentligt flere ydelsesarter At a-kasserne har øget de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter At regelændringer og tilpasninger i perioden har været intensiv og ressourcekrævende At tilgangen til efterlønnen er vokset og at efterlønsreformen i 1999 var ekstraordinært tidskrævende. Det er dog direktoratets vurdering, at der under alle omstændigheder har været et fald i antallet af ydelsestransaktioner i perioden fra 1995 til For det første modsvares (godt og vel endda) et større antal personer på efterløn af, at der samtidig var færre personer på overgangsydelses- og orlovsordningerne i 2002 end i Der er tale om et simpelt gennemsnit, dvs. at der ikke er sket en vægtning af administrationsbidragene efter medlemstallet i de 33 a-kasser. De vederlagsfrie a-kasser (LEDER-A, BLIK-A og MM-A) indgår ikke i beregningen. 6 Der har været et stigende antal transaktioner vedrørende dagpenge og efterløn i a-kasserne fra 2002 til Denne stigning modsvares ikke fuldt ud af et faldende antal transaktioner vedrørende børnepasningsorlov, uddannelsesgodtgørelse og overgangsydelse i samme periode. Se i øvrigt kapitel 4: Udviklingen i a-kassernes transaktioner. 21

24 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration For det andet har et tidsregistreringsprojekt i samtlige a-kasser som ventet vist, at dagpengeudbetalingen er betydeligt mere tidskrævende at administrere end efterlønsordningen. Dagpengeordningen var i 2002 fem gange så (tids-)krævende at administrere som efterlønsordningen, selvom udbetalingen af efterløn i kroner oversteg udbetalingen af dagpenge, og selvom antallet af transaktioner på de to ordninger var nogenlunde det samme. Mange medlemmer berøres af ledighed over et år, hvorimod efterlønsordningen ikke kræver den store administration, når medlemmerne først er oprettet i ordningen, og så længe medle m- merne kun i begrænset omfang benytter sig af mulighederne i den fleksible efterløn. Det årlige administrationsbidrag har dog ligget nogenlunde konstant fra 1995 til 2004, når der tages højde for den almindelige prisudvikling, jf. nedenstående figur 7. Figur 3.8 Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag fra 1995 til Kroner Faktisk bidragsstørrelse Pristalsreguleret bidragsstørrelse 2003-niveau Kilde: Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, A-kasserne og Arbejdsdirektoratets beregninger. Det gennemsnitlige administrationsbidrag toppede i 2001 med kr. Fra 2001 til 2004 ses en tendens til fald i administrationsbidraget, når der tages højde for den almindelige prisudvikling. 7 Danmarks Statistik, gennemsnitligt forbrugerprisindeks. Prisstigningen i 2004 er sat lig

25 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration 3.5. Benchmarking af a-kassernes administrationsbidrag A-kassernes administrationsbidrag fra Fra 2003 til 2004 er det årlige administrationsbidrag steget i 12 a-kasser. Fem a-kasser (JKS-A, ITM-A, SID-A, CA og KAD-A) havde et faldende bidrag, mens bidraget er uændret i 13 a- kasser 8. Figur 3.9 Udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. medlem fra 2003 til 2004 (i pct.) Procent Kilde: A-kasserne og Arbejdsdirektoratets beregninger De største stigninger ses i de to a-kasser, der traditionelt har optaget selvstændige erhvervsdrivende. DANA og ASE har således hævet administrationsbidraget med henholdsvis 21 og 18 pct. fra 2003 til Også den nye tværfaglige a-kasse DL-A, der blev oprettet den 1. september 2002, har haft en større stigning i administrationsbidraget (15 pct.). De største fald i administrationsbidragene fra 2003 til 2004 ses i JKS-A (16 pct.), ITM-A (8 pct.) og SID-A (7 pct.) 9. Det faldende bidrag i JKS-A kan eventuelt være en gevinst ved den gennemførte fusion mellem Erhvervsproglig A-kasse og Journalisternes A-kasse pr. 1. januar Det er primært a-kasser med et administrationsbidrag pr. medlem under gennemsnittet, der har hævet administrationsbidraget. Af de 12 a-kasser med stigende administrationsbidrag har 8 så- 8 De vederlagsfrie a-kasser (LEDER-A, BLIK-A og MM-A) indgår ikke i denne opgørelse. I disse a-kasser betaler de tilknyttede faglige organisationer a-kassens administrationsudgifter. A-kasserne kan dog opkræve et administrationsbidrag fra a-kassemedlemmer, der ikke samtidig er medlemmer af de respektive faglige organisationer. Beløbet kan højst udgøre 1½ gang højeste dagpengesats, det vil sige 960 kroner i 2004, hvilket netop er det beløb alle 3 a-kasser opkræver i Medlemmerne i hhv. JKS-A og ITM-A betaler et forskelligt beløb afhængigt af hvilken afdeling af a-kassen, de tilhører. Det årlige administrationsbidrag pr. medlem i de to a-kasser er beregnet som et gennemsnit af bidragene i de respektive afdelinger. 23

26 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration ledes en pris pr. medlem under gennemsnittet, mens 4 (NN-A, PMF-A, FS-A og DANA) har en pris, der ligger over gennemsnittet, jf. fig Figur 3.10 Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag i årene 2003 og Kroner Kilde: A-kasserne og Arbejdsdirektoratets beregninger Adm.bidrag pr. medlem i 2003 Adm.bidrag pr. medlem i 2004 Gennemsnit 2004 A-kasser med medlemmer inden for LO-området har typisk haft et uændret bidrag. Der ses ikke en sammenhæng mellem en stigning i ledigheden fra 2002 til 2003 og et stigende administrationsbidrag. Tværtimod har nogle af a-kasserne med de største stigninger i det årlige bidrag samtidig en relativ lille stigning i ledigheden (fx STA, DLF-A, DANA og ASE). Udviklingen i medlemstallet kan heller ikke forklare stigningen i fx ASE og DANA, jf. afsnit 3.5.2, nedenfor. Stigninger i administrationsbidraget kan selvfølgelig også være begrundet i andre forhold, herunder fx beslutninger om at gøre en ekstra indsats for at få ledige medlemmer i arbejde Benchmarking af a-kassernes administrationsbidrag fra En analyse af udviklingen i perioden fra viser, at administrationsbidraget faldt i tre a-kasser (EL-A 10, OAA og SID-A). Bidraget steg i 22 a-kasser, mens BUPL-A og HK-A havde et uændret administrationsbidrag Det faldende administrationsbidrag i EL-A synes dog mere at have teknisk karakter, idet a-kassen med virkning fra 2003 lagde en række ikke-lovpligtige arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter over i forbundsregi. A-kassens faktiske administrationsudgift pr. medlem i 2003 viser således, at a-kassen fortsat er blandt de dyreste med en årlig udgift pr. medlem omkring kr. EL-A er den eneste a-kasse, hvor der er så markant forskel mellem det opkrævede administrationsbidrag pr. medlem og den faktiske administrationsudgift. Også i DL-A var der stor forskel mellem det opkrævede administrationsbidrag og de faktiske udgifter i 2003, men dog ikke i samme størrelsesorden. 11 De 3 vedlagsfrie a-kasser (se note 8), samt TIB-A (vederlagsfri indtil årsskiftet 2003/04), DL-A (etableret i 2002) og JKS-A (fusion af ESA og JOURN-A) indgår ikke i opgørelsen. 24

27 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Figur 3.11 Udvikling i årlige administrationsbidrag pr. medlem fra 2000 til 2004 (i pct.) Procent Udvikling i årlige adm.bidrag pr. medlem fra 2000 til 2004 (i pct.) Stigning i forbrugerpriser Kilde: Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, A-kasserne og Benchmarking af a-kasserne 2001 (Arbejdsdirektoratet sept. 2001) Når der tages højde for den almindelige prisudvikling nuanceres billedet noget i forhold til de a- kasser, der havde et stigende bidrag. I 15 af de 22 a-kasser steg administrationsbidraget mere end den almindelige prisudvikling, mens stigningen i de øvrige 7 a-kasser var mindre end prisudviklingen, jf. fig Spændet mellem a-kasserne i top og bund har været stort set uændret fra 2000 til I 2000 var spændet på kr., mens det i 2004 er på kr. I 2004 opkræver den billigste a-kasse (DSA) årligt 624 kr. pr. medlem til administration, mens den dyreste (RB-A) opkræver kr. Den dyreste a-kasse er således over fire gange dyrere end den billigste. De største stigninger fra 2000 til 2004 ses i ASE (50 pct.), DANA (48 pct.), STA (33 pct.) og MA (31 pct.). Med undtagelse af DANA er der tale om a-kasser, der fortsat i 2004 ligger under gennemsnittet i administrationsbidrag pr. medlem. Ingen af de nævnte a-kasser har haft en specielt stor stigning i ledigheden i perioden. STA havde et stort fald i medlemstallet fra ultimo 1999 til ultimo 2003 (ca. 26 pct.), hvilket uden tvivl kan være med til at forklare bidragsstigningen. For ASE og DANAs vedkommende må der ligge andre forklaringer til grund, da medlemsfaldet har været relativt beskedent i disse a-kasser (ca. 2 pct.). Figur 3.12 viser udviklingen i a-kassernes årlige administrationsbidrag pr. medlem fra 2000 til 2004 i kr. 12 Der er i figur 3.11 tale om den relative prisudvikling i de enkelte a-kasser. Dette er også forklaringen på, at det generelle årlige administrationsbidrag pr. medlem falder fra 2000 til 2004 (når der tages højde for prisudviklingen), samtidig med at figuren viser, at der er flere a-kasser, der ligger over stigningen i forbrugerpriser, end der er a- kasser, der ligger under. Prisudviklingen i 2004 er sat lig prisudviklingen i

28 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Figur 3.12 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. medlem fra 2000 til 2004 (i kr.) Kilde: A-kasserne og Benchmarking af a-kasserne 2001 (Arbejdsdirektoratet sept. 2001) Når udviklingen opgøres på denne måde, ses de største stigninger i DANA (516 kr.), ASE (338 kr.) MA (312 kr.), PMF-A (264 kr.) og ITM-A (222 kr.). EL-A har haft det største fald i administrationsbidraget, uanset om udviklingen opgøres i procent eller kroner. Fra 2000 til 2004 er a-kassens administrationsbidrag pr. medlem blevet reduceret med 600 kr. Det svarer til et fald på 42 pct. Som tidligere nævnt, er der dog næppe tale om en reel omkostningsreduktion (se note 10). I figur 3.13 nedenfor er gengivet udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. medlem tilbage fra

29 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration Figur 3.13 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. medlem fra 1995 til NN-A MA DANA FTF-A METAL-A DLF-A OAA SÆLGER-A STA DSA AAK KAD-A ITM-A HK-A FS-A SID-A RB-A KRIST-A TA FF-A CA IAK ASE SL-A BUPL-A EL-A Udvikling i årlige adm.bidrag pr. medlem fra (i pct.) Kilde: Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, A-kasserne og Benchmarking af a-kasserne 2001 (Arbejdsdirektoratet sept. 2001) 14 a-kasser har haft en stigning i administrationsbidraget fra 1995 til 2004, der ligger over den almindelige prisudvikling, mens 12 har haft en stigning, der ligger under. De største procentvise stigninger ses i NN-A (60 pct.), MA (49 pct.), DANA (48 pct.), FTF-A (46 pct.), METAL-A (45 pct.) og DLF-A (45 pct.). Når der ses bort fra EL-A (se note 10) er BUPL-A den eneste a-kasse, der har haft et fald i administrationsbidraget (13 pct.), mens SL-A (2 pct.), ASE (6 pct.), IAK (10 pct.), CA (11 pct.) og FF-A (11 pct.) har haft de laveste stigninger. 3.6 Opsummering: Stigning i forbrugerpriser (i pct.) A-kassernes samlede administrationsudgifter var 3,3 mia. kr. i Udgiften er næsten uændret fra 2002 til Når der korrigeres for pris- og lønudviklingen er udgiften reduceret med 2,5 pct. fra 2002 til Fra 2000 til 2003 er de samlede administrationsudgifter reduceret med 4,1 pct., når der korrigeres for pris- og lønudviklingen. Stigningen i administrationsbidraget lå også under stigningen i de generelle forbrugerpriser fra 2003 til Opbremsningen i a-kassernes administrationsudgifter ser således ud til at fortsætte. Dette indikerer, at den øgede konkurrence mellem a-kasserne siden efteråret 2002, og de senere års øgede fokus på a-kassernes om- 13 Se note 11. Herudover bemærkes, at PMF-A ikke indgår i opgørelsen, da a-kassen først blev etableret pr. 1. januar For flere a-kasser er administrationsbidraget inkl. bidraget til a-kassernes afdelingerne. For KAD-A og FS-A s vedkommende opkræves et differentieret bidrag på afdelingsniveau. Dette er der taget højde for i tallet, mens dette ikke har været muligt for 1995-tallet. 27

30 Kapitel 3 A-kassernes udgifter til administration kostningsniveau, har haft en effekt. En medvirkende forklaring kan dog være, at der har været ledig kapacitet i a-kasserne til at håndtere den stigende ledighed. Det gennemsnitlige administrationsbidrag faldt således ikke i den lange periode fra 1995 til 2002, hvor der - på trods af visse nye opgaver i a-kasserne - vurderes at have været et samlet fald i antallet af ydelsestransaktioner ikke mindst på grund af det store fald i ledigheden. Det er fortsat lønudgiften, der med 60 pct. udgør den store udgiftspost i a-kasserne. Der er stor forskel på a-kassernes udgifter til markedsføring. Opgjort i forhold til antallet af medlemmer brugte DANA, ASE og CA flest penge på markedsføring i En analyse på kasseniveau viser, at det årlige administrationsbidrag fra 2003 til 2004 steg i 12 a-kasser, faldt i fem a-kasser og var uændret i 13 a-kasser. Fra 2000 til 2004 havde 22 a- kasser et stigende administrationsbidrag. For syv af disse a-kassers vedkommende var prisstigningen under den almindelige prisudvikling. ASE (50 pct.), DANA (48 pct.) og STA (33 pct.) havde de største procentvise stigninger. 3 a-kasser havde et faldende administrationsbidrag, og bidraget var uændret i 2 a-kasser. I faktiske kroner var stigningen størst i DANA (518 kr.), ASE (338 kr.) og MA (312 kr.). Spændet mellem a-kassernes årlige administrationsbidrag har stort set været uændret ge n- nem de sidste 4 år. I 2004 er spændet mellem den dyreste og den billigste a-kasse på kr. DSA opkræver årligt 624 kr., mens medlemmerne i RB-A skal betale kr. Fra 1995 til 2004 havde 14 a-kasser en stigning i administrationsbidraget over den almindelige prisudvikling, mens 12 a-kasser havde en stigning under prisudviklingen. 28