PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

Transkript

1 PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet mellem praktikstederne og Pædagoguddannelsen i Hjørring 4 C. Informationer om uddannelsen på praktikstedet 5 D. Informationer om Pædagoguddannelsen afd. Skolevangen, Hjørring 5 2. PRAKTIKKENS RAMMER OG FUNKTIONER A. Praktikkens omfang og fordeling 6 B. Praktikophold i udlandet 7 C. Praktikforberedelse 7 D. Researchdage 7 E. Studiegrupper 8 F. Praktiklæreren 8 G. Praktikvejlederen 8 H. Kurser for praktikvejledere 8 I. Vejledning i praktikken 9 J. Studie og arbejde 9 K. Studiedage 10 L. Praktikbesøg og Midtvejsstatus 10 M. Problemer i praktikken 10 N. Afsluttende Praktikvurdering 11 O. Afbrydelse af praktikforløbet 11 P. Efterbearbejdelse af praktikken PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSEN PRAKTIKDOKUMENT OG LÆRINGSMÅL SPECIALISERING OG LINIEFAG DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT BACHELORPROJEKTET HVEM GØR HVAD HVORNÅR : 2008 A. 1. Praktikperiode 15/16 B. 2. Praktikperiode 17/18 C. 3. Praktikperiode 19/20 9. ANDRE FORHOLD Orlov, graviditet, sygdom, ferie, arbejdsnedlæggelse, nyttige tlf.nr. & web-adr. 21 Bilag Bilag A: Juridisk oversigt vedr. uddannelsessamarbejdet 22/23 Bilag B: Praktikdokumentet - form og indhold 24 Bilag B1 og B2: Refleksion over læringsmål / Formulering af læringsmål 25/26 Bilag C: BEK Bilag 7 vedr. Praktikuddannelse 27/28 Bilag D: BEK Bilag 8 vedr. Specialiseringen 29 Bilag E: BEK Bilag 9 vedr. Det tværprofessionelle element 30 Bilag F: Studie- og praktikophold i udlandet 31 Bilag G: Praktikudvalgets komissorium ORDFORKLARING 33

3 2 1. Indledning I LOV nr. 315 af 19/04/2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, er det fremhævet, at den studerende gennem uddannelsen skal udvikle teoretisk viden og praktiske færdigheder Uddannelseslovens 1 Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne: 1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, 2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, 4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. Uddannelseslovens 9 Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse. Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet. Disse mål forudsætter bevidst udvikling af samspillet mellem praksis og teori i uddannelsesforløbet. 14½ måned af uddannelsen er derfor tilrettelagt som praktikbaserede forløb. I Bekendtgørelse nr. 220 af 13/03/2007 uddybes målene yderligere Bekendtgørelsen 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Bekendtgørelsen bilag 7 Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor flere vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Forudsætningen for at leve op til disse mål er udvikling af et tæt og dynamisk samarbejde mellem PUH, praktikstederne og de tilsvarende forvaltningsmyndigheder. Praktikhåndbogen vil løbende blive opdateret gennem opsamling og bearbejdning af de studerendes praktikerfaringer, indspil fra praktikstederne og arbejdet i praktikudvalget og praktiklærergruppen. Praktikhåndbog 2010 har gyldighed fra og med Januar 2010.

4 3 1.A Forholdet mellem praksis og teori Pædagoguddannelsen er en vekslen mellem praksis og teori. Dette er dog ikke ensbetydende med at dette at beskæftige sig med praksis udelukkende er reserveret praktikken og at teori er forbeholdt den del af uddannelsen der foregår på PUH. Forholdet mellem praksis og teori er mere komplekst og kan måske bedst beskrives med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsen. Her hedder det overordnet i 1: Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetence til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt felt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Formålet med uddannelsen og dermed også praktikken er både at skabe forudsætninger for varetagelse af pædagogiske arbejde og grundlag for videreuddannelse. Dette uddybes i bekendtgørelsens Bilag 7 : Signalement af praktikuddannelsen. Her defineres praktikken som et særligt læringsrum, hvor den studerende både øver sig i praksis og undersøger praksis med henblik på at udvikle viden, forståelse og færdigheder. I undersøgelsesrummet skal den studerende udforske praksis, skaffe sig indsigt og viden med henblik på at forstå praksis. I øvelsesfeltet er det den studerendes opgave at lære sig praksis, udvikle færdigheder og kunnen med henblik på at agere og handle i praksis. Den studerendes arbejde i henholdsvis undersøgelsesrummet og øvelsesfeltet skal ikke ses som adskilte og isolerede processer. Tværtimod skal det ses som en læreproces, hvor viden, forståelse og færdigheder udvikles på et grundlag af deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion. Det er i disse centrale processer den teoretiske viden og indsigt fra uddannelsesstedet og den studerendes bestræbelser og erfaringer fra praksis bidrager til et gensidigt og supplerende samspil. Her kvalificeres og udvikles den studerendes professionsrelevante læring på både praktikstedet og uddannelsesstedet. I praktiksammenhæng bidrager pædagoguddannelsen i Hjørring til de studerendes læring i praktikken gennem: Praktikforberedende og -støttende undervisning Arbejde med professionsrelevant viden og teori med henblik på refleksion over og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde Arbejde med viden, teori og metoder i forhold til refleksion og systematisk erfaringsopsamling. På praktikstederne har de studerende mulighed for at gennemgå nogle af de mest betydningsfulde læreprocesser i uddannelsen. Det sker i form af refleksion over egen praksis i forbindelse med de pædagogiske udfordringer den studerende møder.

5 4 1.B Forholdet mellem praktikstederne og pædagoguddannelsen Det tætte samspil mellem praktikstederne og pædagoguddannelsen bygges op omkring den fælles opgave at uddanne pædagoger og sikre fremtidens medarbejdere og kolleger en faglig solid, tidssvarende grunduddannelse. Praktiksteder, forvaltninger og pædagoguddannelsen er ligestillede uddannelsespartnere med selvstændigt ansvar for hver sin del af uddannelsen og pligt til at samarbejde om at skabe de bedst mulige betingelser for den studerendes læring. Det er væsentligt, at uddannelsessamarbejdet præges af ligeværdighed og dermed gensidig respekt for den opgave, som hver af parterne løser. I en tid, hvor ny viden, teorier, midler og metoder til løsning af de mange forskelligartede opgaver konstant ændres, er det vigtigt at samarbejdet mellem pædagoguddannelsen og praktikstederne udvikles til en synergiskabende helhed, som kan bidrage til at styrke den pædagogiske profession. Samarbejdet kan f.eks. udvikles indenfor flg. områder: Fælles ansvar for den studerendes uddannelse til pædagog, med udgangspunkt i de indholdsmæssige og organisatoriske rammer, der er beskrevet i lovteksten, bekendtgørelsen, studieordningen, praktikhåndbogen og praktikstedernes uddannelsesplaner. Professionshøjskolen tilbyder i samarbejde med praksisfeltet forskellige efteruddannelsesforløb for praktikvejledere. Årligt stormøde for praktikvejledere. Fyraftensmøder med fagligt focus på den kommende praktikperiode. Praksismedarbejderes inddragelse i undervisningen på PUH. En årlig konference for praktikstedernes ledelse og forvaltningernes kontaktpersoner. Praktikudvalg, hvor praktikvejledere, lærere og studerende drøfter den løbende udvikling af praktiksamarbejdet. Studerende og lærere har i samarbejde med forvaltninger og praktiksteder mulighed for at igangsætte pædagogiske udviklingsarbejder.

6 5 1.C Informationer om uddannelsen på praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen jf. Bekendtgørelsens 14 skal praktikstedet udfærdige en Praktikstedsbeskrivelse 1 Praktikstedet gør Praktikstedsbeskrivelsen tilgængelig for de studerende, lærere, kolleger og andre interesserede ved at placere den på egen hjemmeside. Alternativt kan informationsdatabasen anvendes. Praktikstedet sørger selv for løbende opdatering af informationerne i Praktikstedsbeskrivelsen. [ adgangskoder til Praktiknetnord kan rekvireres hos seminariets praktiksekretær ] Praktikstedsbeskrivelse og Praktikhåndbog er den studerendes udgangspunkt for udarbejdelse af Praktikdokument 2 og Læringsmål 3 for praktikperioderne. Udarbejdelse af Praktikstedsbeskrivelsen kan efter aftale ske i samarbejde med seminariet. Forlæg til udarbejdelse af Praktikstedsbeskrivelse m.v. kan downloades fra ovenstående webadresse og fra 1.D Informationer om Pædagoguddannelsen i Hjørring De overordnede retningslinier for uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og Centrale Kundskabs og Færdighedsområder, kan findes i LOV og BEKENDTGØRELSE, der ligger som bilag til seminariets studieordning. LOV nr 315 af 19/04/2006 Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEKENDTGØRELSE nr. 220 af 13/03/2007 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Samt den til enhver tid foreliggende PRAKTIKHÅNDBOG Pædagoguddannelsen hjemmeside - afd. Skolevangen, Hjørring På PUHs hjemmeside findes nærmere oplysninger om studietilrettelæggelse, obligatoriske fag, liniefag og praktik. Den studerendes Praktikdokument I forbindelse med praktikken udarbejder den studerende et Praktikdokument, der bl.a. skal indeholde en redegørelse for sammenhængen mellem den forudgående undervisning på seminariet og den kommende praktikperiode, herunder listning af relevant litteratur. Den studerende skal iøvrigt kunne informere praktikstedet om hele sit forudgående studieforløb, evt. ved hjælp af sin personlige IT-baserede studiedokumentation og div. fagkonferencer, der står til rådighed for holdets studerende. 1 Om Praktikstedsbeskrivelse - se nærmere side 12 2 Om Praktikdokumentet - se nærmere side 12 3 Om Læringsmål - se nærmere side 12

7 6 2. PRAKTIKKENS RAMMER OG FUNKTIONER 2.A Praktikkens placering, omfang og fordeling 1. sem 1. PRAKTIK 2. sem 2. PRAKTIK 4. sem 5. sem 3. PRAKTIK 7.sem 1. Praktikperiode [P1] er ulønnet og varer 47 arbejdsdage + 5 indkaldsdage. Seminariet placerer selv praktikken indenfor rammerne af første studieår. 2. Praktikperiode [P2] er et lønnet studie/ansættelsesforhold på 6 måneder, der er placeret i starten af 2. studieår. 2. og 3. praktikperiode ligger jf. bekendtgørelsens 13 fast til den 1/2-1/8 og den 1/8-1/2. Det konkrete tidspunkt er afhængig af studiestarten. 3. Praktikperiode [P3] er placeret i slutningen af 3. studieår. Struktur iøvrigt som P2. Ved hver praktikperiodes start udsendes ét hold i hver af de tre praktikforløb Uddannelsens praktikaktiviteter udgør ialt ca. 40% af den samlede studietid. Praktikaktiviteterne svarer til 74 ECTS-point (European Credit Transfer System) Den studerendes normtimetal i praktikken er fastlagt i bekendtgørelsen: Bekendtgørelsen 13 Stk års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Stk og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Praktikkens fordeling Praktikpladser til pædagoguddannelsen stilles til rådighed for uddannelsesstederne af region og kommuner i det område, hvor uddannelsesstederne er beliggende. I Nordjylland koordineres dette arbejde af et "Praktikforum", hvis sekretariat står for det praktiske arbejde med at tilvejebringe og udmelde praktikstederne til de nordjyske seminarier. Arbejdsgangen forud for hver praktikfordelingsperiode er følgende: 1. Pædagoguddannelsen meddeler behovet for praktikpladser til sekretariatet. 2. Sekretariatet tilvejebringer en pulje af praktiksteder, svarende til det udmeldte behov. Den samlede oversigt tilgår seminarierne. 3. Repræsentanter for seminarierne mødes og fordeler praktikstederne mellem sig. 4. Det enkelte seminarium fordeler praktikstederne til de studerende. 5. Information om den færdige fordeling tilgår region, kommuner og praktiksteder senest 1½ md. før praktikstart. Fordeling af praktiksteder til de studerende sker med hensyntagen til de studerendes egne, fagligt begrundede praktikønsker og med henblik på at imødekomme bekendtgørelsens forskrift : Bekendtgørelsen 13 Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser.

8 7 2.B Praktikophold i udlandet Den studerende kan på eget initiativ vælge at afvikle uddannelsens 2. eller 3. praktik i udlandet. Aftale herom skal være indgået senest 2½ md. før udlandspraktikkens start. Praktikplaceringen vælges fortrinsvis indenfor seminariets internationale netværk. Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen godkendes af seminariet. Bekendtgørelsen 17. Uddannelsesinstitutionen kan tillade en studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. 13, stk. 1, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.3. I forbindelse med tilladelsen til praktikuddannelse i udlandet kan uddannelsesinstitutionen fravige 16, stk. 2, 22 stk. 2, pkt., når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde. Praktikstedets udtalelse efter 14, stk. 3, 3. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. Ved ønske om praktikophold i udlandet kontaktes seminariets internationale koordinator for nærmere information om praktikforløbets tilrettelæggelse og økonomiske muligheder. Beslutning bør træffes så tidligt i studiet som muligt! [se uddybning i BILAG D, Studie- og praktikophold i udlandet, side 27] 2.C Praktikforberedelse Praktikforberedelsen på PUH indeholder undervisning i praktikperiodernes centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF), kompetencemål og studiemetoder. Bekendtgørelsen 16. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet, jf. 15, stk. 1. Den studerende forventes at vise respekt for praktikstedernes praksis og normer. Hermed menes, at den studerende bør indleve sig åbent og respekterende i det enkelte praktiksteds arbejdsorganisation og pædagogik, og samtidig forholde sig spørgende, undersøgende og om muligt inspirerende i forhold til denne. Før starten på 1. praktikperiode skal de studerende have tilegnet sig grundlæggende forudsætninger for at handle rigtigt i tilfælde af akut sygdom eller ulykke og modtaget undervisning om lovgivningens regler vedr. tavshedspligt, magtanvendelse og etiske overvejelser herom. De studerende informeres endvidere om eventuelle nødvendige vaccinationer og andre sundhedsmæssige foranstaltninger. 2.D Researchdage 3 dage af praktikforberedelsen anvendes til forbesøg på praktikstedet. Formålet er at den studerende møder sin praktikvejleder og kommende kolleger at den studerende samtaler med sin vejleder om praktikstedsbeskrivelsen, uddannelsesplan og vejledning. at den studerende drøfter og indgår aftaler om ansættelsesforhold og funktionsområder, herunder mødetider, arbejdsplan, transport, ferie, straffeattest og andre særlige personlige forhold af betydning for praktiktilrettelæggelsen at den studerende stiller spørgsmål til praksis og værdigrundlag, observerer dagligdagen og danner sig et udgangspunkt for formulering af praktikdokument og læringsmål for den kommende praktikperiode. Praktikstederne informeres om tidspunktet for researchdagene i forbindelse med seminariets skriftlige meddelelse om ny studerende.

9 8 2.E Studiegrupper I forbindelse med praktikforberedelsen skal de studerende fordele sig i et nærmere angivet antal studiegrupper. Grupperne skal under praktikken selvstændigt arbejde med uddybning af faglige emner, der er relevante ift. praktikkens generelle mål jf. BEK bilag 7 (8), og iøvrigt være bagland for den enkelte studerende i gruppen. Grupperne dannes ud fra faglig interesse, specialisering, geografi eller institutionskriterier. Hver enkelt studiegruppe har mulighed for at få vejledning fra en af holdets lærere, der tilknyttes gruppen før praktikstart. En del af periodens studiedage anvendes til studiegruppeformål. Praktikstederne inddrages i planlægningen af studiedage og studiegruppernes arbejde. 2.F Praktiklæreren Hver studerende får fra første praktikperiode tildelt en fast praktiklærer (en af klassens lærere), der varetager vejledning i forbindelse med valg af praktiksted, fremstilling af Praktikdokument og Læringsmål, aflægger praktikbesøg ifm. midtvejsvurderingen af praktikforløbet, og deltager i evt. vurderingsmøder ved praktikkens afslutning. Den studerende har under praktikforløbet mulighed for løbende kontakt med praktiklæreren og studiegruppen. Bekendtgørelsen 16 stk.2 Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Praktiklæreren fungerer efter 1. studieår som den studerendes individuelle studievejleder. 2.G Praktikvejlederen Praktikstedet har, inden praktikkens start, udpeget den person fra personalegruppen, der skal forestå vejledning, evaluering og bedømmelse af den studerende i praktikperioden. Praktikvejlederen har en godkendt pædagogisk uddannelse (se de faglige overenskomsters personkreds), arbejder tæt sammen med den studerende i det daglige, er engageret i praktikstedets uddannelsespolitik og dygtiggør sig løbende til sin funktion som vejleder. Praktikvejlederen har som tovholder for vejledningsarbejdet kendskab til praktikforløbets tilrettelæggelse og indholdskrav, har sat sig ind i Praktikhåndbogen, og holder sig løbende orienteret om ændringer i regler og praksis vedr. praktiksamarbejdet. Praktikvejlederen er bevidst om sine arbejdsopgaver og sin rolle ift. den studerendes arbejde med sine læringsmål. Praktikvejlederen bør have deltaget i seminariets vejlederkurser og/eller en egentlig vejlederuddannelse, besidde omfattende viden om brugergruppen og færdigheder i metoder, læreprocesser, udviklingsarbejde og det at sætte den studerendes potentialer i spil. Vejleder skal i påkommende tilfælde kunne erstattes indenfor praktikstedets rammer. Dvs. at praktikstedet bør have mere end een trænet praktikvejleder til rådighed. 2.H Kurser for praktikvejledere Seminariet udbyder efteruddannelseskurser til praktikvejledere. De har til formål at give kursisterne indblik i de opgaver, der knytter sig til arbejdet som praktikvejleder, samt viden om og træning i vejledning. Kurserne kan desuden indeholde undervisning i nyere pædagogiske teorier, didaktik m.v. Kurserne annonceres hvert semester i skrivelse til praktikinstitutionerne. Se iøvrigt

10 9 2.I Vejledning i praktikken Bekendtgørelsen 14 stk. 2 Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. 15, stk. 2. Faglig vejledning og evaluering kan ikke udelukkende foregå løbende i hverdagen. Der afsættes derfor en række vejledningsmøder, hvor den studerende og praktikvejlederen uforstyrret kan varetage disse vigtige uddannelsesfunktioner. Det ugentlige vejledningsmøde anses for at udgøre gennemsnitligt 2 timer og er en del af den studerendes arbejdsopgave i praktikken, hvorfor det normalt placeres indenfor alm. arbejdstid. Jf. bekendtgørelsen 15 skal praktikstedet samarbejde med den studerende om vedligeholdelse af praktikdokumentet. En vigtig del af dette arbejde består i at anvende praktikdokumentet som en fast del af vejledningsmøderne at dokumentere mødernes indhold i praktikdokumentet i form af underskrevne referater Studiepraktik forudsætter et praktiksted, der kan opfatte det at have studerende som en ressource, og en pædagoguddannet vejleder, der har lyst, vilje og evne til at indgå i samarbejdet med den studerende og PUH om at opnå det bedst mulige læringsudbytte af praktikken - såvel for den studerende som praktikstedet. 2.J Studie og arbejde ( Den studerende kollega ) Den studerendes rolle under praktikuddannelsen indeholder to aspekter 1) den studerende er under uddannelse 2) den studerende deltager i det daglige arbejde på praktikstedet Det er afgørende for praktikkens funktion i uddannelsesforløbet, at såvel praktiksted som seminarium arbejder bevidst på at forene de to synsvinkler til en uddannelsesmæssig helhed. Der skal studeres på fuld tid i hele perioden - ikke kun på bestemte tidspunkter ind imellem. Studier er ikke kun betingede af muligheden for at gå fra, men lige så meget af evnen til at være tilstede og nærværende med sin studiemæssige undren under udførelsen af det daglige arbejde. Den studerende betragtes ofte som en ny medarbejder. Men den studerende er ikke blot en ny medarbejder, der kan vejledes som andre nyansatte. Den studerende arbejder på afgrænset tid med uddannelsesmæssige læringsmål og et deraf følgende særligt krav om personlig, faglig og social udvikling, der skal evalueres og bedømmes. På praktikstedet oplever den studerende udfordringer, som nødvendiggør planlagte tidsrum til faglig vejledning og fordybelse i dialog med praktikvejlederen. Hertil kommer, at den afgrænsede tid typisk fordrer en delvis teoretisk indføring i de aspekter af praktikstedets virksomhed, som den studerende af naturlige årsager ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Det er vigtigt, at hele praktikstedets personalegruppe støtter den studerende. Ansvaret for den studerende er i høj grad kollektivt, selv om det er praktikvejlederen, der har ansvaret for den planlagte vejledning og gennemførelsen af praktikstedets uddannelsesplan. Arbejdet med praktikkens studieaspekter kan medføre, at en række kvaliteter i arbejdet bliver blotlagt, men også at praktikstedets konflikter og dilemmaer bliver synlige. På den baggrund kan praktikvejlederens bedømmelse af den studerende måske blive præget af eventuelle forskelligheder i oplevelse og tolkning. Den studerende er naturligvis forpligtet til at samarbejde om de pædagogiske opgaver i hverdagen på lige vilkår med resten af personalegruppen. Samarbejdsformen kan fungere meget forskelligt og afhængig af de kompetencer, der er i personalegruppen. Det er vigtigt at holde sig klart, at der kan forekomme modsætninger og konflikter i samarbejdet. De er en del af det grundvilkår, der er for det pædagogiske arbejde, og blandt andet er herigennem udvikling kan finde sted.

11 10 2.K Studiedage Bekendtgørelsen 13 stk.2 og 3 Stk års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Stk og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen 16 stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. 13, stk. 2 og 3. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. I praktikperioderne indkalder PUH jf. bekendtgørelsen de studerende til undervisning med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. I 1. praktikperiode er 5 studiedage til rådighed. I i 2. og 3. praktikperiode er 10 studiedage til rådighed. De studerende og praktikstederne kan inddrages i planlægningen af studiedagene. En del af studiedagene anvendes til studiegruppeformål. Praktikstederne informeres om studiedagenes placering i forbindelse med anmeldelsen af ny studerende. De studerende informerer selv om placeringen af studiegruppernes studiedage. 2.L Praktikbesøg og Midtvejsstatus Bekendtgørelsen 14 stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. Praktikstedet afholder mødet efter aftale med praktiklæreren. Mødets formål er at drøfte læringsmålenes status og afklare hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden (se beskrivelse af opgavefordeling og fremgangsmåde side 16, 18 og 20). Praktikstedet har herefter ansvaret for at udarbejde en skriftlig udtalelse om dette, og sende den til praktiklæreren (PUH) og den studerende. 2.M Problemer i praktikken Opstår der i praktikken problemer, som ikke kan løses af den studerende og praktikvejlederen, skal praktikstedets ledelse inddrages. Det er praktikstedets ledelse, der har ansvaret for den studerendes praktik, herunder hvordan forpligtelsen til vejledning varetages. Såfremt den studerende ikke i et samarbejde med praktikvejlederen og praktikstedets ledelse selv kan løse problemet, skal der rettes henvendelse til den studerendes praktiklærer. Det er vigtigt, at dette sker så tidligt i forløbet som muligt. Hvis der er alvorlige problemer, der kan medføre, at den studerende opsiges eller selv ønsker at opsige praktikken, skal der forud ske henvendelse til praktiklæreren med henblik på en afklaring af problemerne og etablering af aftale om eventuelle løsninger.

12 11 2.N Afsluttende Praktikvurdering Bekendtgørelsen 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode 4 afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Bedømmelsen af praktikken foretages af de(n) af praktikstedets medarbejdere, der har vejledt den studerende. Den studerende bør deltage i processen omkring praktikbedømmelsen. Praktikstedets indstilling sendes til den studerendes praktiklærer Praktikstedet giver samtidig den studerende en kopi af indstillingen Udtalelsen skal tage udgangspunkt i Praktikdokument, Læringsmål og Midtvejsevaluering. Udtalelsen konkluderes med udtrykket GODKENDT, hvis praktikstedet mener det uddannelsesmæssige udbytte af perioden er nået i forhold til de fastlagte mål. Er praktikstedet derimod BETÆNKELIG ved at godkende den studerendes praktik, skal dette fremgå af indstillingens konklusion (udtrykket ikke-godkendt anvendes ikke!). Herefter behandles sagen jf. bekendtgørelsen 22 stk. 2 og 3 (se ovenfor). 2.O Afbrydelse af praktikforløbet Bekendtgørelsen 22 stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk (se ovenfor) Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. 2.P Efterbearbejdelse af praktikken Bekendtgørelsen 16 stk. 3. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. Bekendtgørelsen 15 stk. 4 Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. De studerende og praktikstederne kan inddrages i planlægningen af praktikefterbearbejdelsen i 1. Praktikperiode sendes bedømmelsen dog først i slutnigen af praktikken, inden praktikken afsluttes

13 12 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSEN Bekendtgørelsen 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder a. Formål b. Karakteristik af brugergruppe c. Arbejdsmetoder 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder (hver for sig) i overensstemmelse med bekendtgørelsen bilag 7 og 8, med angivelse af : a. Relevant litteratur, b. Specialiseringsmuligheder (kun 3. praktikperiode) 5, c. Organisering af praktikvejledning d. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen gøres tilgængelig for de studerende på praktikstedets hjemmeside eller 4. PRAKTIKDOKUMENT 6 og LÆRINGSMÅL 7 Bekendtgørelsen 15: Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde: a. den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, b. den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt (bl.a. forudgående og kommende undervisning) c. den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i a. praktikstedsbeskrivelsen, jf. 14, stk. 1, b. praktikdokumentet, jf. stk. 1, c. Bekendtgørelsens bilag 7, dog tillige bilag 8 for 3. praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. 22, stk. 1. Stk. 3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet Stk. 4. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. 5 Om specialiseringen - se side 13 og BEK bilag 8, s se også omtalen af praktikdokumentet side 5 og bilag B 7 se bilag herom

14 13 5. SPECIALISERING OG LINIEFAG Praktikstedsbeskrivelsen skal jf. bekendtgørelsen 14 stk 1 nr. 2 indeholde en Uddannelsesplan med specifikation af studiemålene for de tre praktikperioder, herunder angivelse af specialiseringsmulighederne i uddannelsens afsluttende praktik (3. praktik). Specialisering Bekendtgørelsen 10. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, 14, stk. 1. Stk. 3. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 3. Der kan vælges mellem tre specialiseringer: 1) Børn & Unge 2) Mennesker med sociale problemer 3) Mennesker med nedsat funktionsevne Specialiseringen og de dertil knyttede CKFer er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 8, s. 28 Liniefag Bekendtgørelsen 6 stk.1 nr. 4 Specialiseringen indgår i det valgte liniefag jf der er 3 liniefagsmuligheder : Den studerende vælger tidligt i uddannelsen ét af følgende linjefag: 1) Sundhed, Krop og Bevægelse 2) Udtryk, Musik og Drama 3) Værksted, Natur og Teknik Det betyder at der opstår 9 kombinationsmuligheder : SPECIALISERING LINIEFAG Udtryk, Musik og Drama Værksted, Natur og teknik Børn & Unge Sociale problemer Nedsat funktion Sundhed, Krop og Bevægelse

15 14 6. DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT (BEK bilag 9 - s.29) Bekendtgørelsen 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. 3, stk. 1. Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Bekendtgørelsen 11. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst en samarbejdspart fra relevante professioner. Den del af det tværprofessionelle element som indgår i praktikken vægtes i bekendtgørelsens bilag 7 som et CKF-mål for uddannelsens 3. praktikperiode. Studieordningen for pædagoguddannelsen ved Professionshøjskolen, University College Nordjylland, fremhæver at det tværprofessionelle element også bør tilgodeses som et generelt fokuspunkt i forbindelse med 1. og 2. praktik, selvom hovedvægtningen lægges i forbindelse med 3. praktikperiode. 7. BACHELORPROJEKTET Bekendtgørelsen 12. Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Stk. 2. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Stk. 3. Nærmere regler om tilrettelæggelse af bachelorprojektet fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 5. Som det fremgår af ovenstående skal der i praktikstedets uddannelsesplan skabes mulighed for, at studerende kan vælge at anvende en del af 3. praktik til indsamling af empiri o. lign. aktiviteter i forbindelse med bachelorprojektet.

16 15 1.praktikperiode "Den pædagogiske relation" 8.A Generelle CKF for alle 3 perioder jf. BEK bilag 7 Kompetencemål jf. BEK bilag 7 CKF Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. BEK bilag 7 Fælles CKF for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Praktikproduktet De studerende har forud for praktikken fastlagt studiegrupper á 3-5 prs. Studiegruppen vælger et emne der skal danne grundlag for studiegruppens arbejde og førsteårsprøven. Studiegrupperne tildeles en studievejleder/praktiklærer og fungerer derefter frem til og med førsteårsprøven. I løbet af 1. praktikperiode undersøger den studerende emnet på sit praktiksted gennem iagttagelse og dokumentation af praktikstedets dagligdag. Undersøgelsen skal være synlig i læringsmålene og være genstand for vejledningen på praktikstedet. Målene er: 1) At den studerende gennem empiriindsamling og studiegruppearbejde uddyber sin viden om et emne indenfor 1. studieårs pensum 2) At den studerende inddrager emnet i forbindelse med sin deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Studiegruppearbejdet og vejlederfunktionen : Hver studiegruppe formulerer inden praktikstart ét eller flere spørgsmål indenfor det valgte emne, som gruppen arbejder videre med at undersøge i praktikken og på studiedagene. Studiegruppevejlederen/praktiklæreren medvirker i nærmere aftalt omfang i praktikforberedelsen og på studiedagene med faglig og procesorienteret vejledning. Studiegruppevejlederen tager initiativ til det første studiegruppemøde inden praktikstart hvor gensidige krav og forventninger afklares herunder fastlæggelse af datoer for studiedagene og studiegruppevejlederens medvirken i disse. Praktikprodukt : Empiriindsamlingen udgør praktikproduktet. Der er ikke krav om en skriftlig opgave, men undersøgelsen skal selvfølgelig dokumenteres i praktikdokumentet. Studiegruppen afslutter sit arbejde med at lave en opsummering af gruppens læringsresultat set i forhold til den faglige undersøgelse og gruppens arbejdsproces. Studievejlederen deltager i gruppens afsluttende møde, hvor gruppen præsenterer resultaterne af sit arbejde der kommenteres af vejleder. Samtalen rettes mod den kommende 1. årsprøve og den efterfølgende skemaperiode.

17 16 47 arb.dage + 5 indkaldsdage gennemsnit 6 timer pr. dag - 30 pr. uge 1.praktikperiode 1. sem 1. PRAKTIK 2. sem 2. PRAKTIK 4. sem 5. sem 3. PRAKTIK 7.sem Aktører Funktioner P-vejleder Studerende P-lærer P-forberedelse 2 uger Research Læringsmål Ansvarlig for tilrettelæggelse af den studerendes research. Støtter den endelige udformning af læringsmålene. Underskriver den studerendes Læringsmål inden udgangen af 3. praktikuge. Påbegynder efter researchen arbejdet med Praktikdokumentet og Læringsmålene, med vejledning fra praktiklæreren. Underskriver de færdige læringsmål. Giver vejledning ift. udformning af Praktikdokument og Læringsmål. Underskriver den studerendes Læringsmål inden udgangen af 3. praktikuge. Studiegrupper P-vejledere kan efter aftale deltage som ressourcepersoner i studiegruppernes arbejde Organiserer studiegruppens arbejde med faglig fordybelse i praktikkens CKF-områder. Vejleder, inspirerer og deltager efter aftale i studiegruppernes arbejde. Studiedage dg. på sem. Studiedagene i 1. praktik er placeret tidligt i forløbet. Focus i studiedagene vil være afslutning af arbejdet med den studerendes Læringsmål. P-vejleder kan deltage i indkaldet mhp. godkendelse af Læringsmålene. Den studerende færdiggør med støtte fra p-lærer, vejleder og studiegruppe sine Læringsmål, så de kan underskrives inden ugens udgang. Vejleder mht. Læringsmålenes udformning. Godkender de færdige Læringsmål inden ugens udgang. VEJLEDNING i praktikforløbet P-vejleder tilrettelægger vejledningstimer, formidler praktikstedets faglige profil, deltager i vedligeholdelsen af Praktikdokumentet og følger op på Læringsmålenes udvikling. Dokumenterer praktikkens uddannelseselementer i sit Praktikdokument, herunder underskrevne referater af vejledningsmøderne. Holder kontakt med den studerende og praktikstedet og deltager i evt. justeringer af praktikforløbet. Praktikbesøg og Midtvejsstatus Sender efter drøftelse med den studerende en skriftlig vurdering af læringsmålenes status til praktiklæreren. Sender efter mødet en udtalelse om hvordan der skal arbejdes med målene i resten af praktikken til praktiklæreren. Drøfter før mødet læringsmålenes status med praktikvejlederen. Medbringer praktikdokumentet som en del af grundlaget for mødet. Aftaler praktikbesøg. Læser statusvurderingen, deltager i mødet og fremkommer med evaluerende kommentarer til den fremlagte dokumentation. Afsluttende Praktikvurdering Sender inden praktikkens afslutning en skriftlig begrundet indstilling vedr. læringsmålenes opfyldelse til seminariets praktiksekretær. (se afsnit herom) Deltager i processen omkring den endelige praktikvurdering. Skriver en evaluering af praktikforløbet og fremlægger den for praktikstedet inden praktikkens afslutning Modtager praktikstedets indstilling og attesterer den, eller sørger for videre foranstaltning jf. bekendtgørelsens 22 (se afsnit herom) Efterbehandling P-vejleder kan efter aftale inddrages i efterbehandlingen Reflekterer over sit læringsudbytte og deltager i fælles evaluering af p-forløbet Støtter den studerendes refleksioner med faglig og personlig vejledning. FYRAFTENSMØDE (for praktikvejledere og deres studerende) Seminariet afholder i forbindelse med praktikkens start et fyraftensmøde, der har til formål at orientere om praktikforløbets struktur, afklare tvivlsspørgsmål og give en kort introduktion til de faglige elementer i praktikperioden.

18 17 2.praktikperiode "Den pædagogiske institution" 8.B Generelle CKF for alle 3 perioder jf. BEK bilag 7 Fælles CKF for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Kompetencemål jf. BEK bilag 7 Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. CKF Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. BEK bilag 7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Praktikproduktet I løbet af 2. praktikperiode skal de studerende undersøge temaet: Den pædagogiske institution som er med til at tilgodese centrale kundskabs- og færdighedsområder på både 2. og 3. semester. Undersøgelsen skal være synlig i læringsmålene og være genstand for vejledningen på praktikstedet. Målene er: 1) At den studerende uddyber sin viden om pædagogiske institutioners samfundsmæssige og kulturelle opgaver samt institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis 2) samt inddrager dette i sin deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Studiegruppearbejdet og vejlederfunktionen : Hver studiegruppe formulerer inden praktikstart ét eller flere spørgsmål indenfor ovenstående temaramme, som gruppen arbejder videre med at undersøge i praktikken og på studiedagene. Studiegruppevejlederen medvirker i nærmere aftalt omfang i praktikforberedelsen og på studiedagene med faglig og procesorienteret vejledning. Studiegruppevejlederen tager initiativ til det første studiegruppemøde inden praktikstart hvor gensidige krav og forventninger afklares herunder fastlæggelse af datoer for studiedagene og studiegruppevejlederens medvirken på disse. Praktikprodukt : Undersøgelsen vil udgøre praktikproduktet. Der er altså ikke krav om en skriftlig opgave, men undersøgelsen skal selvfølgelig dokumenteres i praktikdokumentet. Der skal være opmærksomhed på at proces og resultater fra arbejdet med ovenstående tema i praktikken med fordel vil kunne inddrages i undervisningen på 4. og 5. semester. Studiegruppen skal afslutte studiegruppens arbejde med at lave en opsummering på gruppens læringsresultat set i forhold til den faglige undersøgelse og gruppens arbejdsproces. Studievejlederen deltager i gruppens afsluttende møde, hvor gruppen præsenterer resultaterne af gruppens arbejde og disse kommenteres af vejlederen. Samtalen rettes mod det kommende semester.

19 18 26 uger incl. 10 studiedage 32½ time pr. uge i 24 uger 2.praktikperiode 1. sem 1. PRAKTIK 2. sem 2. PRAKTIK 4. sem 5. sem 3. PRAKTIK 7.sem Aktører Funktioner P-vejleder Studerende P-lærer P-forberedelse 5 uger Research Læringsmål Studiegrupper Ansvarlig for tilrettelæggelse af den studerendes research. Støtter den endelige udformning af læringsmålene. Underskriver den studerendes Læringsmål inden udgangen af 3. praktikuge. P-vejledere kan efter aftale deltage som ressourcepersoner i studiegruppernes arbejde Påbegynder efter researchen arbejdet med Praktikdokumentet og Læringsmålene, med vejledning fra praktiklæreren. Underskriver de færdige læringsmål. Organiserer studiegruppens arbejde med faglig fordybelse i praktikkens CKF-områder. Meddeler i god tid studiedagenes placering til praktikstedet. Giver vejledning ift. udformning af Praktikdokument og Læringsmål. Underskriver den studerendes Læringsmål inden udgangen af 3. praktikuge. Vejleder, inspirerer og deltager efter aftale i studiegruppernes arbejde. Studiedage 3 dage på PUH 7 dage i studiegruppen P-vejledere kan efter aftale deltage som ressourcepersoner i indkaldsundervisningen og studiegruppernes arbejde Udnytter muligheden for studiegruppearbejde i forbindelse med studiedagene på seminariet. Deltager med undervisning og vejledning ift. studiegrupperne VEJLEDNING i praktikforløbet P-vejleder tilrettelægger vejledningstimer, formidler praktikstedets faglige profil, deltager i vedligeholdelsen af Praktikdokumentet og følger op på Læringsmålenes udvikling. Dokumenterer praktikkens uddannelseselementer i sit Praktikdokument, herunder underskrevne referater af vejledningsmøderne. Holder kontakt med den studerende og praktikstedet og deltager i evt. justeringer af praktikforløbet. Praktikbesøg og Midtvejsstatus Sender efter drøftelse med den studerende en skriftlig vurdering af læringsmålenes status til praktiklæreren. Sender efter mødet en udtalelse om hvordan der skal arbejdes med målene i resten af praktikken til praktiklæreren. Drøfter før mødet læringsmålenes status med praktikvejlederen. Medbringer praktikdokumentet som en del af grundlaget for mødet. Aftaler praktikbesøg. Læser statusvurderingen, deltager i mødet og fremkommer med evaluerende kommentarer til den fremlagte dokumentation. Afsluttende Praktikvurdering Sender senest 3 uger før praktikkens afslutning en skriftlig begrundet indstilling vedr. læringsmålenes opfyldelse til seminariets praktiksekretær. (se afsnit herom) Deltager i processen omkring den endelige praktikvurdering. Skriver en evaluering af praktikforløbet og fremlægger den for praktikstedet inden praktikkens afslutning Modtager praktikstedets indstilling og attesterer den, eller sørger for videre foranstaltning jf. bekendtgørelsen 22 (se afsnit herom) Efterbehandling P-vejleder kan efter aftale inddrages i efterbehandlingen Reflekterer over sit læringsudbytte og deltager i fælles evaluering af p-forløbet Støtter den studerendes refleksioner med faglig og personlig vejledning FYRAFTENSMØDE (for praktikvejledere og deres studerende) Seminariet afholder i forbindelse med praktikkens start et fyraftensmøde, der har til formål at orientere om praktikforløbets struktur, afklare tvivlsspørgsmål og give en kort introduktion til de faglige elementer i praktikperioden.

20 19 3.praktikperiode "Den pædagogiske profession" specialisering 8.C Generelle CKF for alle 3 perioder jf. BEK bilag 7 Fælles CKF for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Kompetencemål jf. BEK bilag 7 Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs) teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. CKF Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. BEK bilag 7 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. BEK iøvrigt se informationer side 13, 14, 26 og praktikperiode skal primært danne ramme om den studerendes specialisering (se nærmere beskrivelse i BEK bilag 8, side 26), herunder arbejde med liniefag og tværprofessionelle opgaver (s. 13 og 14), samt evt. indsamling af empiri til bachelorprojektet på 7. semester.