ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol"

Transkript

1 ABT projekt 191 Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus UniversitetsHospital, Skejby. 1

2 1. Indledning 3 2. Kort kronologisk beskrivelse Teknologiske udfordringer Personalemæssige udfordringer 6 3. Arbejdsbesparende potentiale 7 4. Øvrige økonomiske effekter 9 5. Kvalitative mål/effekter Det sundhedsfaglige patient perspektiv Det sundhedsfaglige medarbejder perspektiv Andre socioøkonomiske effekter Barriere og forudsætninger for udbredelse Patientperspektivet: Fag-kamps perspektivet: Service perspektivet Risikovurdering Relateret til patientbehandlingen Relaterede til økonomi Forhold på udgift siden Forankring af projektet Forkortelser Bilags liste 26 2

3 1. Indledning: Langsom hjerterytme behandles med implantation af pacemaker (PM) og faretruende hurtig hjerterytme med en implanterbar cardioverter-defribrillator (ICD). Patienter med PM/ICD har behov for at få kontrolleret dennes tekniske funktioner reglmæssigt, og kan herudover have behov for anden klinisk kontrol af hjertesygdommen. Den tekniske kontrol foregår med reglemæssige fastlagte mellemrum og kræver at patienten og evt. pårørende eller andre støtte personaler møder fysisk op til en ambulant device kontrol. Her vil læger og device teknikkerer (DT) foretage den tekniske kontrol. Resultatet fra den tekniske kontrol skal overføres papirbaseret til sygehusets journal system, og dels til patientens egen læge og evt. andre afdelinger. Endelig skal alle tekniske data lagres hensigtsmæssigt. Projektets formål var at afprøve en ny teknologi: hjemmemonitorering (HM) og hvilke organisatoriske ændringer det kræver at implementere, samtidig med at data indsamles og lagres elektronisk. Endeligt var formålet også at inddrage patient og medarbejder perspektivet. Ved afslutningen af projektet i april 2011 havde vi 650 patienter på HM med device fra alle 4 firmaer på det danske marked. Den elektronisk indsamling og lagring af data vha. programmet Paceart kunne ikke gennemføres, og vi var nødsaget til at udvikle og implementerer vores eget papirløse system samt anvende de forskellige firmaers data lagrings systemer. Vi har i projektet haft mange udfordringer, da mange projektdeltagere er gået ind og ud af projektet. Det arbejdsbesparende potentiale blevet først reviderede ved nulmålingen og derefter igen ved slutmålingen. Resultatet blev et arbejdsbesparende potential på landsplan på i alt 6 stillinger, men med en del afledte økonomiske udfordringer i form af anskaffelses af mobildevice til HM og et årligt HM abonnement. Ligeledes fandt vi mange kvalitets forbedringer for patienterne i form af øget tryghed og hurtigere opdagelse af teknisk og patientrelaterede fejl og forværringer i klinik tilstand. På medarbejder siden fik vi dels klarlagt nogle organisatoriske udfordringer, men også løst nogle organisatoriske og tekniske-administartive problemstillinger som kan bruges når HM bliver implementerede i større skala på afdelingen. 3

4 2 Kort kronologisk beskrivelse: Der blev afholdt et møde i Økonomistyrelsen i sept. 2009, hvor de sidste detaljer omkring projektbeskrivelsen og andet blev endelig afklaret. Projektperioden blev initialt sat til 1/ / Perioden er efterfølgende blev korrigeret 2 gange med accepteret slut dato ultimo februar 2011 og endelig afrapportering Der har dels være teknologiske forhindringer og dels personalemæssige udfordringer. 2.1 Teknologiske udfordringer: Idet der henvises til beskrivelsen i projektets endelige ansøgning (Projektindhold II, pkt. 5: løsningsbeskrivelse) blev implementeringen af programmet PaceArt igangsat Det var forventet, at PaceArt i løbet af projektets startfase kunne videreudvikles i samarbejde med leverandøren (Medtronic) til at kunne håndtere inputs fra samtlige devices, anvendes til database over patienter samt håndtering af skriftlig kommunikation til patienter og samarbejdspartnere indenfor sundhedssystemet (egen læge, andre hospitalsafdelinger og praktiserende speciallæger) i henhold til projektbeskrivelsen. Implementeringen var dog forbundet med betydelige problemer, idet: Programmet kører kun på engelsk styresystem o Løsning: I samarbejde med hospitalets IT-afdeling blev etableret en virtuel server med engelsk version af Windows NT, hvorunder programmet kunne afvikles på produktionsnetværket med akkurat tilfredsstillende performance Programmet er på engelsk og primært udviklet til amerikanske forhold o Løsning: Danske versioner af udgående breve (til patienter mv.) blev udarbejdet og lagt ind i systemet (pdf-filer), mens selve softwaren uproblematisk fortsat blev afviklet på engelsk Systemet understøttede ved implementeringen kun devices fra Medtronic 100%, mens andre devices (fx St. Jude) kun delvist kunne håndteres fuldt automatisk af systemet og andre slet ikke kunne håndteres (fx Biotronik). o Løsning: Det var muligt at overføre data fra St. Jude devices, men dette var delvist manuelt (USB-stick) og dermed tidskrævende. Biotronik udarbejdede efter henvendelse fra os et interface, der gjorde dataoverførsel til PaceArt muligt 4

5 Fra leverandøren blev det stillet i udsigt, at der omkring skulle komme en ny international version af programmet med bedre og nemmere mulighed for lokal tilpasning, men versionen er i skrivende stund fortsat ikke tilgængelig. o Løsning: Ingen løsning mulig indenfor projektets tidsramme Efter at have brugt megen tid og ressourcer på implementeringen af PaceArt uden udsigt til indenfor en acceptabel tidshorisont at få systemet til at fungere tilfredsstillende i henhold til projektbeskrivelsen, valgte vi i foråret 2010 derfor at forlade PaceArt. Da der desværre ikke findes andre kommercielt tilgængelige systemer til erstatning for PaceArt, etablerede vi i stedet vores eget papirløse system, der bygger på allerede eksisterende IT-systemer på hospitalet i kombination med de løsninger, som de forskellige devicefirmaer tilbyder på deres respektive hjemmemonitoreringssystemer: Hjemmemonitoreringsenheden (HME) fører liste over patienter på HM. Listen opdateres løbende. Data for udlæsningen af patientens device opbevares kun på de respektive devicefirmaers dedikerede servere for hjemmemonitoreringssystemer Hjemmemonitoreringsark(HMA) er oprettet som selvstændigt dokument i hospitalets nuværende IT-system, PDOC, hvor journalkontinuationer, ambulante notater, specialundersøgelser, booking mv. håndteres patientspecifikt (cpr-nummer) o HMA indeholder alle nødvendige grunddata og afkrydsningfelter til brug for klinisk aktion på indkomne sendinger og alarmer (se bilag 1). o Alle med adgang til PDOC har kan læse HMA o HME kan skrive i HMA Bookinglister for patientsendinger er oprettet o På en bestemt ugedag er kun booket sendinger fra ét devicefabrikat (Medtronic mandage, St. Jude tirsdage, Boston Scientific torsdage og Biotronik onsdage) o HME kontrollerer dagligt, om de bookede sendinger faktisk er modtaget på den respektive server og noterer i HMA. Hvis alt fungerer tilfredsstillende modtager patienten ikke yderligere information efter forudgående aftale Hvis der er behov for at se patienten fysisk sendes brev til patienten 5

6 Hvis der er behov for at se patienten til klinisk kontrol på det hospital, hvor patienten i øvrigt følges, sendes brev til pågældende afdeling Hvis den planlagte sending ikke er modtaget noteres dette i HMA og ny sending bookes en uge frem. Er der fortsat ikke modtaget data, sendes rykkerbrev til patienten og sending bookes igen en uge frem HME kontrollerer desuden dagligt alle 4 hjemmemonitoreringssystemer for alarmer (se cases nedenfor) Systemet vil efter mindre justeringer være kompatibelt med Region Midt EPJ, der forventes implementeret med udgangen af 2012, idet bookingerne kan foretages i systemets bookingmodul og HMA kan integreres i systemet uden videre. Ved at kombinere eksisterende systemer har vi således mulighed for at have overblik over samtlige patienter og samtidig sikre, at alle sendinger registreres og at ingen patienter tabes i cyberspace. 2.2 Personalemæssige udfordringer: Initialt stod afdelingslæge Jens Brock Johansen (JBJ) og arytmioverlæge Peter Mortensen (PM) for den faglige og praktiske del af projektet med ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen (CBN) som hovedansøger. Pr. 31/ forlod JBJ afdelingen og nåede derfor ikke at gennemføre første milepæl ( Velfungerende funktion af database system ( PaceArt ) som er tilpasset afdelingens behov, oplæring af nyt personale i anvendelse af nye teknologi ). Der blev i starten af 2010 ansat 1 projektsygeplejerske og 1 projektbioanalytiker til at stå for projektet og dermed også for den endelige implementering af dels PaceArt og dels arbejdsgange vedr. organisering og ledelsen af HME. Ligeledes blev nulmålings målingerne planlagt og gennemført i foråret PM blev også erstattet af overlæge Christian Gerdes (CGE). I slutningen af foråret 2010 sagde projektsygeplejersken op og projektbioanalytikeren gik på barsel, dog efter afsluttet nul-måling. I de perioder hvor der ikke har været det nødvendige projektpersonale, har oversygeplejerske Charlotte Fuglesang (CF), overlæge CGE og ledende overlæge CBN særligt måtte tage sig af projektet, under tiden med hjælp fra andet personale ansat på afdelingen. Det lykkedes medio 2010 at ansætte en ny projektbioanalytiker, som fik hjemmemonitoreringsprojektet realiseret som beskrevet i nærværende afrapportering. Dette krævede hjælp af bl.a. 2 fastansatte ICD teknikere (allerede ansat på afdelingen) og sekretærer. Nulmålingen afstedkom visse rettelser i 6

7 potentiale beregningen, særligt for læger og sekretærer (se status rapport nr. 2). Ved projektets afslutning i april 2011 var ialt 650 patienter på hjemmemonitorering, dækkende alle 4 firmaers produkter. Slutmålingen blev endelig opgjort primo april Grundet grundlæggende omorganiseringer på afdelingen har det ikke været muligt at fremsende den endelig afrapportering før ultimo juni Fra foråret 2011 har CF, CGE og CBN ikke haft mulighed for at yde den nødvendige og betragtelige arbejdsindsats det har været for at få afslutte projektet indenfor normal arbejdstid. Slutresultatet er som anført andetsteds en netto personalebesparelse på estimeret 6 personer på landsplan, men med betydelige hardware investeringer og med risiko for en øget efterspørgsel af kortere intervaller mellem fjernkontroller. Mht. patientsikkerhed og kvalitet er der mange fordele, som beskrevet under pkt Arbejdsbesparende potentiale: På hjemmemonitoreringsenheden er en DT konstant allokeret til at kontrollere sendingerne fra de 650 patienter der per 1. april 2011 er på HM. Teknikeren kontrollerer i gennemsnit 16 sendinger om dagen. Teknikeren registrerer i systemet som beskrevet under afsnit 2. Normalt er der planlagt sendetider hver 3.måned, men i enkelte sager sender patienten hver måned p.g.a. enten kliniske eller tekniske problemer. Udover planlagte sendinger er 37 % af sendingerne sendt ekstra p.g.a.: a. alarmer fra ICD/pacemakeren b. patienten sender ekstra p.g.a. symptomer c. patienten sender ekstra for at kontrollere om systemet virker Af de planlagte sendinger kommer 17 % ikke på det planlagte tidspunkt. Det kan skyldes: a. patienten ikke var hjemme b. problemer med kommunikation mellem selve device og transmitteren (transmitteren er blevet sat under sengen, i et skab, i et andet værelse etc.) c. dårlig mobilnetsdækning i området Det kræver i så fald ekstra arbejde for HME: Sekretæren sender brev til patienten, der ringer tilbage til HME, hvor teknikeren finder årsagen til den udeblevne sending og får patienten til at sende manuelt. Gennemsnitligt er 91 % af sendingerne uden problemer. Sendinger med problemer kræver ekstra indsats af en læge, der kigger sendingerne igennem og tager stilling til kliniske eller tekniske problemer. Blandt de sendinger, hvor en læge på teknikerens foranledning bliver kontaktet, er 12 % af sendingerne af 7

8 teknisk art (direkte relateret til devicen) og 8 % skyldes kliniske problemer (fx atrieflimren, tiltagende åndenød, træthed etc). Lægen beslutter i hvert tilfælde, om patienten skal kaldes ind til ekstra kontrol i paceambulatoriet eller indlægges på sygehuset. Patienten bliver enten ringet op eller får sendt brev angående problemet. Lægen dikterer i alle tilfælde notat til journalen. Brev- og journalskrivning håndteres af den sekretær, der er tilknyttet HME Tyngden på lægeopgaverne i det fysiske paceambulatorium ligger mere på kliniske problemstillinger end på tekniske problemstillinger (16 % vs 9 %). Det er som forventet, idet lægen ved den fysiske kontakt kan adspørge patienten om kliniske problemer (dvs symptomer mm) og desuden danne sig et klinisk skøn over patientens tilstand. Af samme grund bliver patienter som følges på HM derfor instrueret i at søge egen læge eller hjemstedssygehus hvis deres symptomer forværres. Brev angående dette sendes også til egen læge og hjemsygehus. Det skal her understreges, at sværhedsgraden af de kliniske problemstillinger ikke er differentieret i nærværende opgørelse (jf. Bilag 3). Selve beregningerne kommer således til at se ud som følger: O-måling 1 Slut-måling 2 Besparelse/1000 På Estimat v På Device tekniker 37,5 min/pr 3 12 min 4 0,22 stilling 5 0,66 Stilling Læge 24 min/pt 6 5 min 7 0,17 stilling 8 0,51 Stilling Sekretær 18 min 9 5 min 10 0,11 Stilling 11 0,33 Stilling 1 Se bilag 2 2 Se bilag 3 3 Der blev registerede 3,2 kontrol pr. time for 2 DT, sv.t. 37,5 min/pt. For alle kontroller var den direkte konfrontations tid i gennemsnit 17 min/pt. Sv.t 37 % af det samlede tidsforbrug. 4 Sammenlagt var der et for brug på 177 min til samlet 16 patienter, sv.t. 12 min/pt. Da hjemmemonitorering kun foregår elektronisk og via telefon kontakt er der ingen fysisk kontakt, derved bliver det målte tidsforbrug meget effektivt i forhold til en reel fysisk patientkontakt. Der er i beregning ikke indregnet de sjældne fremmøde kontroller som hjemmemonitorering afstedkommer, hvorfor det estimerede tidsforbrug er et minimum. 5 37,5 12 min = 25,5 min/pt., sv.t min/1000 pt, sv.t /60/1924 timer/stilling = 0,22 Stilling 6 51,8 lægetimer pr.uge til i gennemsnit 5500/42 arbejdsuger = 130 Pt/uge a 51,8 lægetimer = 2,5/time = 24 min/pt min. pr. dag for 16 sendninger sv.t ca. 2min/pt. 9% af sendninger er med problemer som giver ekstra tidforbrug på 23 min/kontakt 9 % af 23 min sv.t ca. 2,3 min ekstra, sv.t. i alt ca. 5 min/pt min x 1000 pt./60 min/1924 timer/stilling = 0,17 stilling 9 24 journaler pr. dag, sv.t. 24/7,4 x 60 = 18 min/pt min pr. 16 journaler sv.t. ca. 2 min pr journal,, herud over er lagt usikkerhed og ikke registerede forstyrrelser på ca. 3 min, i alt 5 min min x 1000 pt/60/1924timer/stilling = 0,11 Stilling 8

9 Antagelser i forhold til potentiale beregning: Skejby potentialet er estimeret ud fra en antagelse om, at maksimalt 3000 ud af de nuværende 5500 årlige kontroller kan overgå til hjemmemonitorering. Beregningen indebærer, at intervaller mellem kontroller ikke ændres, hvilket for nuværende er realistisk for alle ICD og BIV kontroller, mens det ikke kan forudsiges, om der vil komme et stort pres fra pacemakerpatienter om at få intervallerne afkortet. En halvering af kontrolintervallerne kan således begrænse det beregnede besparelses potentiale væsentligt. De kvalitative forhold ved HM er beskrevet i afsnit 4 og 5. Der er ikke i potentialeberegningerne taget højde for teknologi omkostningerne. Det koster ca Kr. per patient at indkøbe hardware transmitter til mobiltelefoni-hjemmemonitorering og mellem 1000 og 2000 kr./år/patient være på HM (abonnement). Det er også antaget, at der kun er service på alm. hverdage. Antagelser i forhold til landsdækkende potentiale: Givet at ca. 15 % af alle devicekontroller i Danmark foregår på Skejby, vil det samlede antal på landsplan udgøre ca kontroller. Hjemmemonitorering kan kun opnå et betydeligt landsdækkende potentiale såfremt det centraliseres til de store hjertecentre i Danmark (RH, Gentofte, Roskilde, Odense, Skejby og Ålborg). Et fagligt skøn vil være, at ca % af alle devicekontroller i en sådan organisering kan overgå til hjemmemonitorering sv.t. ca. 4 gange potentialet på Skejby. Der findes ingen registerering af antal device kontroller på landsplan, og det har været uden for projektets formål at lave en survey over antallet af device kontroller i Danmark. 4. Øvrige økonomiske effekter For hver patient der kommer på hjemmemonitorering skal der indkøbes et mobildevice transmitter til at sende selve målingerne. Disse mobildevice svinger i pris alt efter firma og andel af EU-udbud. I projektperioden svingede prisen mellem Kr. Derud over kommer der prisen for "HM-abonnement" som også i projektperioden har svinget i pris mellem 1000 og 2000 Kr./patient/år, afhængigt af firma og disses andel af gældende af EU-udbud. En database løsning kan udvikles. Et sådant udviklingsarbejde koster penge, men er uden for nærværende projekts muligheder for at estimere kostprisen af. Der er 9

10 næppe tvivl om, at et softwareprogram som PaceArt er efterspurgt af slutbrugerne, dvs. hospitaler (og i udlandet private klinikker) hvor der udføres kontrol af devices. Det kan derfor umiddelbart undre, at PaceArt fungerer så dårligt med andre devices end Medtronics egne fabrikater. Det kan også undre, at der ikke som lovet er leveret en tidssvarende opdatering af programmmet. Der er dog næppe heller tvivl om, at firmaerne (der med undtagelse af Biotronik alle er US-baserede) generelt er tilbageholdende med at give andre firmaer mulighed for at få indblik i produkternes performance. En sådan protektionistisk indstilling er en klar hindring for udbredelsen af software, der kan operere på tværs af de forskellige firmaers platforme. Dette kunne imødekommes gennem software udviklet af slutbrugerne, optimalt som web-baseret løsning. Rent programmeringsmæssigt ville opgaven formentligt ikke være så omfattende, men der ville være en lang række jurdiske spørgsmål der først skulle afklares, før allokering af ressourcer til udvikling af en sådan software kan realiseres med en anstændig sikkerhedsmargen. Som anført i afsnit 5 er der potentielle muligheder for at HM vil kunne spare patient- liv og -sygelighed. Der er ikke tilstrækkeligt tal grundlag for at kunne lave sundhedsøkonomiske beregninger af dette. Der vil være afledte besparelser for patienter, pårørende og andre personer der er aktive i forbindelse med de enkelte fysiske kontroller, jf. afsnit Kvalitative mål/effekter: 5.1 Det sundhedsfaglige patient perspektiv Efterfølgende vises nogle cases som viser fordelene ved at sætte patienterne på hjemmemonitorering. Case 1: 13 år gammel pige med kendt langt QT-syndrom. Besvimmelsestilfælde trods medicinsk behandling og derfor indikation for ICD-behandling får patienten en implantation af Boston Scientific TELIGEN F102 enkeltkammer ICD.. 2 dage efter Latitude hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet, hvor ICD'en blev testet og fundet i orden. Dog med kommentarer: Stabil impedans (lednings 10

11 modstand) bortset fra enkelt måling i juni og tærskelværdi let stigende. Ny amb. kontrol planlagt efter 6 mdr : På Latitude hjemmeside "rød alarm" fra "High right ventricular pacing lead impedance detected". Impedansen på ICDelektroden er steget fra ca. 600 ohm til ca ohm den og den måles impedans på over 2000 ohm, hvilket udløser rød alarm, hvilket giver mistanke om elektrodebrud. Oplysningerne printes ud fra Latitude hjemmesiden og vises med det samme til afdelingslæge Jens Kristensen. Han ringer straks til patientens forældre og får dem til at bringe patienten til paceambulatoriet hurtigst muligt. Patienten har intet mærket og er klinisk upåvirket. Der konfereres med overlæge CGE og det besluttes at indlægge patienten til elektrodeskift inkl. ekstraktion af den gamle elektrode. Patienten indlægges til kontinuerlig skopovervågning og ICD'en programmeres fra, får efterfølgende fjernet en defekte elektrode og implantation af en ny ICD-elektrode. I dette tilfælde har det uden tvivl hjulpet patienten at være på hjemmemonitorering. Stigningen i elektrodens impedans blev opdaget med det samme og det var muligt at intervenere hurtigt, idet elektroden kunne skiftes før den begyndte at lave støj, der af ICD'en opfattes som hurtig hjerterytme med dertil hørende høj risiko for afgivelse af inappropriate (uhensigtsmæssigt) stød. Case 2: 34 år gammel mand med dilateret kardiomyopati. Grundet længere varende hurtig hjerterytme (Ventrikel takykardi (VT)) findes indikation for implantation af profylaktisk ICD : Implantation af Medtronic Virtuoso VR D164VWC : Carelink hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet, hvor ICD'en blev testet og fundet i orden: Kontrol igen om 12 måneder : På Carelink hjemmeside har vi fået "Alert": RV Pacing lead impedance 1584 ohms" fra hans ICD. Patienten ringer selv til paceambulatoriet lidt senere fordi alarmen også er slået til i hans ICD, han sender selv en manuel sending for sikkerhedens skyld. Manuel sendingen kl:08:14 viser 18 episoder med hurtig hjerterytme (nsvt) fra kl. 07:13-07:49 der viser oversensing på ventrikel ledningen p.g.a. støj. Der konfereres afdelingslæge Jens Kristensen, han vurderer at her er der mistanke om brud på elektroden og patienten skal komme ind til 11

12 ambulatoriet.vi ringer til Falck som henter patienten. Falck personalet har en magnet som de lægger på patientens ICD så den ikke kan afgive stød midlertidigt, da der ellers er særlig stor risiko for inappropriate stød. Det besluttes at fjerne den defekte elektrode samt isætte et nyt system i samme omgang. Denne case viser som case 1, at HM kan opdage tegn på brud på elektroden og gribe ind i tide før ICD en begynder at give inappropriate stød som er meget ubehageligt og potentielt farlig for patienten. Case 3: 80 år gammel mand kendt med iskæmisk hjertesygdom og EF 35 % : Implantation af BIV-ICD pacemaker : BIV-ICD skiftet elektivt grundet faldende batterispænding : Carelink hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet hvor ICD'en blev testet og fundet i orden. Ny kontrol om 6 mdr : Patienten kontaktes via telefon fordi vi ikke modtog trådløs sending fra hans ICD via Carelink den , sender derfor manuelt. Sendingen viser tærskelværdien på LV-elektrode er steget. Vi ringer igen til patienten som fortæller at være blevet mere forpustet og træt de sidste 14 dage i forbindelse med anstrengelse. CRT-pace 94,4 %, men p.g.a. høj tærskel er der mistanke om manglende effektive pace (LV-capture). Der konfereres med afdelingslæge Jens Kristensen som anbefaler at vi kalder ham ind til paceambulatoriet næste mandag til ekstra kontrol. Ved denne og et par ekstra kontroller lykkedes det at omprogramere BIV-ICD pacemakeren således at patienten klinisk fik det bedre. I dette tilfælde resulterede en manglende sendning i at patienten fik optimerede sin behandling 2 mdr. før tid, og dermed opnåeded bedre livskvalitet. Case 4: 69 år gammel mand kendt med iskæmisk hjertesygdom. Indikation for ICDimplantation, er p.g.a. monomorf VT : Elektivt ICD udskiftning pga. batteridepletion : Kommer til 1 mdr. kontrol efter batteriskift. Systemet er testet og findes velfungerende. Der registreres ikke nogle episoder. Patienten kobles på Carelink og derfor næste kliniske kontrol om 12 mdr. Herefter 2 radiofrekvensablationer af langsom ventrikulær takykardi p.g.a. monomorf 12

13 ventrikulær takykardi, resistens til antiarytmisk behandling indenfor de næste 2 mdr : Viser HM, at der har været 2 VT episoder. Det lykkes at træffe patienten pr. telefon. Han har godt kunne mærke lidt hurtig hjertebanken den nævnte dato, men ikke følt sig utilpas heraf : Ekstra kontrol i paceambulatoriet hvor der tilkobles VT-zone med ATP og til sidst shock Selo-Zok er øget til 75 mg. I dette tilfælde viste HM at patienten havde en anden hurtig hjerterytme (monomorf VT) i forhold til den, der var blevet ablateret ultimo En yderligere omprogrammering løste patientens problem. Hvis han ikke have været på hjemmemonitorering, så ville han først have været til kontrol i midten af april måned, og kunne teoretisk set have haft mere alvorlig hjertearytmi og efterfølgende stød. Case 5: 73 år gammel mand med kendt iskæmisk hjertesygdom, dilateret kardiomyopati og EF 25 %. Grundet enkelt tilfælde med non-sustained VT samt 2 regelrette besvimmelser findes der indikation for implantation af biventrikulær ICD-enhed : Implanteres biventrikulær ICD, fra St. Jude : Merlin hjemmemonitorering aktiveres : Hjemmemonitorering sending fra hans ICD p.g.a. stød alarm. Det viser sig at patienten har fået et stød dagen før p.g.a. en VF episode, 244 bpm, konverteres til normal sinus rytme ved et stød. Vi ringer til patienten, og ægtefællen kan oplyse, at han pludselig blev utilpas, fik stød fra ICD-enheden og vågnede herefter umiddelbart op igen og efterfølgende velbefindende. De valgt ikke at tilkalde ambulance eller ringe til sygehuset fordi han hurtigt blev velbefindende igen og vil hellere vente til dagen efter med at høre fra os om vi har set noget på hjemmemonitorering systemet. Konfereret med afdelingslæge Jens Kristensen som kigger oplysningerne igennem og ringer til patienten. Det aftales, at han kommer til kontrol i paceambulatoriet, hvor han også skal bookes til en ny ekkokardiografi, idet det er et stykke tid siden det sidst er foretaget en hjerte skanning mhp. status og vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelse eller medicineringsændringer. 13

14 Dette tilfælde viser en patient som er meget tryg med sin ICD. Han og hans ægtefælle har fået at vide her fra sygehuset at hvis han hurtigt er velbefindende efter et stød, kan han godt vente til dagen efter med at kontakte sygehuset, særligt hvis stødet kommer på en weekend eller en aften. Vi åbner hjemmemonitorerings hjemmesiden lidt over kl. 8 om morgenen og ringer til patienten lige før kl. 9. I dette tilfælde har man så kunnet undgå indlæggelse på afdelingen og evt. kørsel med ambulance. Nogle patienter leverer deres transmitter tilbage til sygehuset efter at de har fået den sendt hjem, fordi de ikke bryder sig om at have alt det udstyr i hjemmet og alligevel ikke vil på HM. Nogle synes, at transmitteren dagligt minder dem om, at de er syge, hvilket de ikke bryder sig om. Fra 5. oktober 2010 til 01. april 2011 blev 191 patitner koblet på CareLink og af disse valgte 7 patienter (4 %) at blive koblet fra CareLink HM. Der er også nogle der siger nej til det allerede på sygehuset når de bliver tilbudet HM kontrol i Device-ambulatoriet fordi de ikke vil undvære de tætte fysiske og personlige kontakter de har til sygehuset og personalet ved kontrol i Device-ambulatoriet. 5.2 Det sundhedsfaglige medarbejder perspektiv Før projektet startede var to ICD teknikere ansvarlige for arbejdet med HM uden over andre ICD opgaver. I HME er der ved projektets afslutning en bioanalytiker, med specialisering i pacemaker/icd-kontrol ansat til at varetage opgaven. De to specialister står fortsat til rådighed og involverer sig i problemløsning af sendinger med særlige problemer samt overtagelse af arbejdet når bioanalytikeren ikke er til stede. Herudover er der tilknyttet en afdelingslæge, som arbejder videre med de sendinger som indeholder problemer. Enheden refererer til speciallægegruppen indenfor arytmi. Projektbeskrivelsen skitserede oprindeligt en afsluttende monitorering af medarbejder tilfredshed i relation til projektets implementering. Dette var først og fremmest tiltænkt den gruppe af sygeplejersker, som til daglig arbejder i det traditionelle pace-ambulatorium og hvis arbejdsopgaver alt andet lige måtte formodes påvirket efter indførelse af hjemmemonitorering. Ved projektets afslutning er indsatsen dog ikke så integreret, at det har nået at have målbar effekt for arbejdet i ambulatoriet. Dog foregår en begyndende udfordring i den organisatoriske integration af de to enheder, som uddybes næremere under punkt 6 "barrierer og forudsætninger for udbredelse." 14

15 For at repræsentere et medarbejderperspektiv i projektet, blev personalet, som dagligt er involveret i arbejdet med hjemmemonitorering via to spørgeskemaer bedt om at evaluere det praktiske/tekniske arbejde med systemerne samt at tilkende give deres vurdering af potentiale og eventuelle udfordringer i forbindelse med implementeringen. 4 har svaret Evaluering af tilfredshed med de forskellige hjemmemonitoreringssystemer. 1. Som vist i tabel 1 (bilag 4) så synes de fleste at det er nemt at informere patienter til at bruge transmitteren fra alle 4 firmaer. Hos Biotronik, Home Monitoring er der to som synes det er meget nemt og hos St. Jude Medical, er der en som synes det er svært. 2. Af tabel 2 (Bilag 4) fremgår det, at medarbejderne vurderer, at det er nemt, at hente oplysninger fra hjemmesiden hos de forskellige systemer. Dog undtaget Biotronik, hvor de 4 medarbejdere svarer helt forskelligt. 3. Hvis vi så kigger på hvordan de vurderer anvendeligheden af de informationer de får igennem sendinger fra de forskellige firmaer så er de meget enige, det er enten meget nemt eller nemt som vist i tabel 3 (bilag 4) Planlægning af hjemmemonitoreringsarbejdet. I projektperioden har det været forskelligt hvornår patienterne i deres forløb er blevet koblet på l hjemmemonitorering. Under indlæggelsen er de blevet informeret om hjemmemonitorerings-systemet og ganske få patienter, har ønsket at blive koblet på med det samme. Nogle er derfor blevet koblet på, når de er kommet til kontrol 1 måned efter implantation og andre senere. Personalet har igennem deres kontakt og kommunikation med patienterne i projektforløbet fået erfaring med patienternes præferencer og parathed for tilkobling. Da dette kan få stor betydning for planlægning af fremtidens algoritme, bad vi personalet udtrykke dette. Som det fremgår af tabel 4 (Bilag 15

16 4), er alle enige om, at det bedste tidspunkt er, når patienterne kommer til 1 måneds kontrol. Deres kommentarer hertil er, at de korte indlæggelsesforløb gør det vanskeligt for patienterne, at forholde sig til mange og forskelligartede informationer, hvorfor der ikke er tryghed hos patienten i forhold til at skulle modtage undervisning på samme tid. Patienterne er mere parate til at tage imod undervisning og blive inddraget, når de kommer til 1 måneds kontrol. I projektperioden har patienternes transmitter været programmeret til at sende trådløst hver 3. måned uanset fabrikat. Undtagen hos de patienter som har problemer så har den været programmeret til at sende månedsvis eller patienten sender selv hyppigere. På den måde er patienternes pacemaker og ICD meget bedre kontrolleret i forhold til når de kommer til almindelig device-kontrol hver 6. måned. Men for at sikre os at systemet virker, i forhold til kommunikationen mellem selve devicen og transmitteren og pga dårlig mobilnetsdækning i visse områder, så besluttede vi os at starte med 3 måneds mellemrum af transmissioner. 1. Hvilke erfaringer har personalet gjort ift. intervallerne for transmissioner? Der kunne være muligheder for at diffentiere algoritmerne efterfølgende alt efter hvilken type af device patienten er udstyret med. Alle mente, at der er behov for forskellige transmissions algoritmer ift. de forskellige devices, begrundelsen er at: Patienter med brady pacemakere, enkelt kammer ICD og profylaktisk ICD behøver ikke at sende så hyppigt i forhold til hjertesvigt patienter med CRT, CRT-D devices. Det er vigtigt, "at holde bedre øje" med hjertesvigt patienter med CRT, CRT-D devices fordi det er vigtigt for deres tilstand, at deres device fungerer rigtigt. Det er større risiko for ændringer i værdier hos dem, fordi det er et mere kompliceret system. Visse fabrikanter har meget højere procentvis tekniske problemer, hvor vi ikke kan sikre os, at der er kontakt til transmitteren, hvorfor det er nødvendigt med hyppige kontrolsendinger Implementering af hjemmemonitorering. Undervejs i projektet har der været fokus på, hvilke konsekvenser det kan få på arbejdsgange, hvis ikke patienterne er tilstrækkeligt kompliente og tillidsfulde i 16

17 relation til at hjemmemonitoreringskonceptet. Blandt andet kunne en konsekvens være, at der ville opstå en kultur med mange daglige telefonopkald. Derfor blev der i evalueringen også fokuseret på, hvilke spørgsmål patienterne stiller, når de kontakter enheden. Resultatet af slutmålinger viste at der er gennemsnit 7 telefonsamtaler om dagen. Dette svarer godt nok til, hvad personalet skønner - nemlig fra 0-10 gange om dagen. De fleste af spørgsmålene relateres til usikkerhed og tvivl i forhold til teknikken: virker systemet, som det skal eller der er tekniske problemer. Personalet blev desuden bedt om at komme med forslag til optimering af logistikken omkring hjemmemonitorering. Her fremhævedes, at en fysisk sammenhæng med det konventionelle pace-ambulatorium ville optimere arbejdsgange. Med flere patienter på hjemmemonitorering så mener personalet at med tiden så vil det påvirke arbejdsgangen i Device-ambulatoriet med færre rutinekontroller af ICD- og CRT-patienter. Kontrollerne bliver komplicerede og orientering om de forskellige systemer tager tid og bør nok ligge på få hænder. De er enige i at man skal ændre sende intervalet til sendinger to gange om året i stedet for 4 ganger. 1. Hvor mange gange i løbet af en almindelig arbejdsdag bliver du kontaktet af patienter, som er på hjemmemonitorerings systemet? Svaret var fra 0-10 gange. 2. Hvilke emner vil patienterne tale om? a) Bekræfte om vi har modtaget en sending. b) Hjælp til at starte op systemet. c) Teknisk problem: kan ikke sende, lamperne blinker. d) At de ikke er hjemme, når vi har bestilt en trådløs sending. e) Patienten har mærket "et eller andet" og vil gerne vide, om der har været sending fra hans transmitter. f) Vished for at systemet virker. 17

18 3. Hvor mange opkald foretager du selv til patienter på hjemmemonitorerings systemer i løbet af en almindelig arbejdsdag? Svaret var fra 0-4 opkald. 4. Hvad får dig til at kontakte patienterne? a) Har ikke modtaget en planlagt sending, instruerer patienterne i at sende manuelt. b) Ikke kontakt til patientens transmitter i en periode. c) Patienten har fået terapi / stød. d) Patienten har atrieflimren som skal behandles. e) Inappropriate programmering, patienten kaldes i ambulatoriet til omprogrammering. f) Tekniske problemer. 5. Har du forslag til optimering af logistikken omkring hjemmemonitorering? a) Planlæg færre sending fra 3 måneder til 6 måneder. b) Fysisk skal hjemmemonitorering være sammen med Device-ambulatoriet. c) Mener ikke at det er nødvendigt med 4 sendinger om året ved trådløse systemer, 1-2 gange må være nok når vi 100 % kan stole på systemerne. 6. Har du forventninger om, at implementering af hjemmemonitorering har påvirket arbejdsgange i Device-ambulatoriet? Alle svarede ja til dette spørgsmål. 7. Hvis Ja - hvilke og hvordan: a) Færre rutinekontroller af ICD og CRT-systemer. b) Procentvis flere "komplicerede" kontroller. c) Har bedre mulighed at tage imod flere patienter f.eks. fra andre regioner. d) Orientering om de forskellige systemer tager tid og bør nok ligge på få hænder. 18

19 6. Andre socioøkonomiske effekter: Ved at overgå til hjemmemonitorering føler fleste patienterne sig bedre overvåget og føler sig dermed mere tryg. De sparer fysiske kontroller så patienten slipper for evt. lang/besværlig transport til sygehuset, evt. fravær fra arbejdet, ventetid i venterum og evt. ventetid på Falck. Det er ofte at patienten har en eller flere pårørende med eller en ledsager som så også får reducerede deres tidsforbrug til kontrollen. Herud over kommer befordringstiden. Resultatet af "nul målingerne" viste et gennemsnitlig tidsforbrug per patient til ambulant kontrol er 2 timer og 28 minutter, hvor transport og ventetid var gennemsnit 2 timer og 11 minutter. Tiden som patienten bruger til HMK (hjemmemonitoreringskontrol) er fra ca minutter. De patienter som har et device fra Biotronik bruger ikke nogen tid til sit HMK fordi deres transmitter er fuld automatisk. Dem som har et gammel ICD model fra Medtronic og kun kan sende manuelt, skal hente sin transmitter og aflæse sin ICD som tager ca. 1-2 minutter. Derefter går transmitteren i gang med at sende det kan tage fra 5-15 minutter men patienten behøver ikke at sidde ved sit udstyr imens den proces foregår. Dette gør de så med 3 måneders mellemrum. Ved de nyeste modeller af ICD'er fra Medtronic, St. Jude Medical og Boston Scientific bruges en trådløs teknik og så skal patienterne kun bruge tid når de starter op med transmitteren. Transmitteren skal kobles til strøm og til en mobilsender eller til fastnet, derefter skal patienten registrere sit device til transmitteren som tager 2-5 minutter. Når tranmitteren er sat op foregår HMK automatiske fremover. Hvis vi ikke modtager den trådløse sending, som ift. slut målingerne er 17 % af de planlagte sendinger, så skal patienten ringe til HME og få hjælp med at komme i gang med sin kontrol igen. Det kan tit løses med at lave en ekstra manuel sending som tager 2-5 minutter. Det kan være nødvendigt med at "nulstille" transmitteren det kan tage op til minutter. Ift. slut målingerne så er tidsforbruget til telefonsamtaler pga. tekniske problemer fra 3-14 minutter. 7. Barriere og forudsætninger for udbredelse: I forbindelse med organisering og ledelse af hjemmemonitoreringsområdet, er der i projektperioden kommet svar og løsninger på mange udfordringer, men der er også opstået nye problemstillinger, som ved manglende løsning kan blive hindrende for en optimal udbredelse og implementering. Arbejdet med HM har indtil nu været afgrænset til en lille gruppe af fag-eksperter. Det blev skønnet nødvendigt af hensyn til de første tekniske udfordringer. 19

20 Under hele processen har perspektiverne ved gennemførelse af et succesfuldt projekt dog været diskuteret i den gruppe af sygeplejersker, som arbejder i afdelingens konventionelle pace-ambulatorium, da et tæt samarbejde imellem disse enheder på sigt er målet. Der har været et mønster i de perspektiver og konsekvenser, som bringes op: 7.1 Patient perspektivet: Konsultationerne i Device-ambulatoriet indeholder ofte langt flere aspekter end en teknisk kontrol. Patienternes fysiske og psykiske tilstand vurderes og flere generelle sundhedsfaglige problemstillinger tages op. Det bliver nødvendigt at lave klare beskrivelser af de forskellige koncepter for indhold i konsultationer. Efterhånden som flere og flere patienter overgår til hjemmemonitorering kan der eventuelt prioriteres flere ressourcer til en øget indsats overfor de patienter, hvor de sundhedsfaglige problemstillinger er mange facetterede. Der fordres klarhed i denne arbejdsdeling. 7.2 Fag-kamps perspektivet: Organisering af arbejdet er ofte traditionsbundet og kan være "farligt" at lave om på. Arbejdsdelingen er ikke bare teknisk, men også socialt og kulturelt betinget. Arbejdet med pacesystemer og ambulantopfølgning herindenfor har været varetaget af sygeplejersker. Der er udviklet en fagkultur, hvor det er blevet et ekspertområde, som har stor anerkendelse blandt kolleger. Under projektet er der lukket op for, at andre faggrupper end sygeplejersker kan være kompetente til disse opgaver. I afdelingen findes desuden et stort analyselaboratorium, hvor bioanalytikere er specialuddannede i at kunne aflæse døgnoptagelse af hjerterytmen. Hvis samarbejdet mellem de to faggrupper skal lykkes på området fordrer det klare mål og strategier fra ledelsen. Een af udfordringer bliver at definere fælles opgaver og dermed behov for at dele viden. 7.3 Service perspektivet Hjemmemonitoreringsendheden holder åbent mandag - fredag fra 8-15:30. Patienterne får at vide at efter kl. 15:30 og om weekenden så kan de ringe til hjertemedicinsk afdeling, hvor der er læge på vagt som har adgang til de 20

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic

Læs mere

RV Lead Integrity Alert

RV Lead Integrity Alert Opdatering til programmeringssoftware model 9995 Tillæg til lægens håndbog 0123 2008 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: CareAlert, Concerto, Consulta, Maximo, Medtronic, Medtronic CareAlert,

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare Støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Hvem er vi Sundhedsprofessionelle 2 kardiologer,

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Copyright 2015 EG A/S FAQ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL EG Clinea Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med opgradering fra MedWin til EG Clinea Copyright 2015 EG A/S FAQ Side

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Notat Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014 Titel: Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent Udvalget for Ældre og Handicap

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012

Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012 Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012 Ledende overlæge Anne Sejr Knudsen Oversygeplejerske Susanne Sebens Hjertemedicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt Baggrund Fusion af 5 sygehuse til ét Sygehus Lillebælt

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM]

lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM] Fyns Amt 17. marts 2003 Sygehus Fyn IT-afdelingen lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM] Indledning Kvalitetsudvalget har behandlet projektforslag fra medicineringsgruppen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

UNDERVISNINGSPROGRAM. Defining tomorrow, today. TM

UNDERVISNINGSPROGRAM. Defining tomorrow, today. TM UNDERVISNINGSPROGRAM 2016 Defining tomorrow, today. TM Kursusoversigt Pacemaker Brugerkursus Odense Onsdag d. 26/10 2016 ICD Brugerkursus Odense Torsdag d. 27/10 2016 Ved færre end 10 tilmeldinger, vil

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS

Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS Regionsrådet blev fredag den 29. april 2016 orienteret om driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens system

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Oktober 2011 Nye lokationsnumre Justeret udrulningsplan Booking implementeret i Skejby Indhold i RM8- opdateringen EPJ-stormødet for læger Adgang til e-journal Velkommen til

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den 01.10.12 med opfølgning den 20.02.13 Side3 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet som resultat af

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER Hvem er vi i Hospital Hjemme (HH) Anette Tanderup, projektlæge, ph.d.-studerende Hannah C Schmidt/Gunilla

Læs mere

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Telemedicin. - Behandling over afstand. Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013

Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013 Psykiatri og Social Administrationen Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013 Kvalitet Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene. N O T A T 30-11-2010 Aflyste operationer og eksempelkatalog Ses der udelukkende på operationer, er det en ud af tyve operationer, der bliver aflyst. Otte ud af ti aflysninger af operationer skyldes patienten.

Læs mere

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning Evaluering af den kliniske anvendelighed af den elektroniske patientjournal Columna umiddelbart efter ibrugtagning af den samlede version på Regionshospitalet Randers og Grenaa i Region Midtjylland -Flemming

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Økonomi Patientinddragelse i fremtidens patientforløb

Økonomi Patientinddragelse i fremtidens patientforløb Økonomi Patientinddragelse i fremtidens patientforløb SydTalent 2016 Økonomi DRG taksterne er et middel til at registrere aktivitet på de enkelte afdelinger, men motiverer ikke umiddelbart til øget fokus

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere