ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol"

Transkript

1 ABT projekt 191 Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus UniversitetsHospital, Skejby. 1

2 1. Indledning 3 2. Kort kronologisk beskrivelse Teknologiske udfordringer Personalemæssige udfordringer 6 3. Arbejdsbesparende potentiale 7 4. Øvrige økonomiske effekter 9 5. Kvalitative mål/effekter Det sundhedsfaglige patient perspektiv Det sundhedsfaglige medarbejder perspektiv Andre socioøkonomiske effekter Barriere og forudsætninger for udbredelse Patientperspektivet: Fag-kamps perspektivet: Service perspektivet Risikovurdering Relateret til patientbehandlingen Relaterede til økonomi Forhold på udgift siden Forankring af projektet Forkortelser Bilags liste 26 2

3 1. Indledning: Langsom hjerterytme behandles med implantation af pacemaker (PM) og faretruende hurtig hjerterytme med en implanterbar cardioverter-defribrillator (ICD). Patienter med PM/ICD har behov for at få kontrolleret dennes tekniske funktioner reglmæssigt, og kan herudover have behov for anden klinisk kontrol af hjertesygdommen. Den tekniske kontrol foregår med reglemæssige fastlagte mellemrum og kræver at patienten og evt. pårørende eller andre støtte personaler møder fysisk op til en ambulant device kontrol. Her vil læger og device teknikkerer (DT) foretage den tekniske kontrol. Resultatet fra den tekniske kontrol skal overføres papirbaseret til sygehusets journal system, og dels til patientens egen læge og evt. andre afdelinger. Endelig skal alle tekniske data lagres hensigtsmæssigt. Projektets formål var at afprøve en ny teknologi: hjemmemonitorering (HM) og hvilke organisatoriske ændringer det kræver at implementere, samtidig med at data indsamles og lagres elektronisk. Endeligt var formålet også at inddrage patient og medarbejder perspektivet. Ved afslutningen af projektet i april 2011 havde vi 650 patienter på HM med device fra alle 4 firmaer på det danske marked. Den elektronisk indsamling og lagring af data vha. programmet Paceart kunne ikke gennemføres, og vi var nødsaget til at udvikle og implementerer vores eget papirløse system samt anvende de forskellige firmaers data lagrings systemer. Vi har i projektet haft mange udfordringer, da mange projektdeltagere er gået ind og ud af projektet. Det arbejdsbesparende potentiale blevet først reviderede ved nulmålingen og derefter igen ved slutmålingen. Resultatet blev et arbejdsbesparende potential på landsplan på i alt 6 stillinger, men med en del afledte økonomiske udfordringer i form af anskaffelses af mobildevice til HM og et årligt HM abonnement. Ligeledes fandt vi mange kvalitets forbedringer for patienterne i form af øget tryghed og hurtigere opdagelse af teknisk og patientrelaterede fejl og forværringer i klinik tilstand. På medarbejder siden fik vi dels klarlagt nogle organisatoriske udfordringer, men også løst nogle organisatoriske og tekniske-administartive problemstillinger som kan bruges når HM bliver implementerede i større skala på afdelingen. 3

4 2 Kort kronologisk beskrivelse: Der blev afholdt et møde i Økonomistyrelsen i sept. 2009, hvor de sidste detaljer omkring projektbeskrivelsen og andet blev endelig afklaret. Projektperioden blev initialt sat til 1/ / Perioden er efterfølgende blev korrigeret 2 gange med accepteret slut dato ultimo februar 2011 og endelig afrapportering Der har dels være teknologiske forhindringer og dels personalemæssige udfordringer. 2.1 Teknologiske udfordringer: Idet der henvises til beskrivelsen i projektets endelige ansøgning (Projektindhold II, pkt. 5: løsningsbeskrivelse) blev implementeringen af programmet PaceArt igangsat Det var forventet, at PaceArt i løbet af projektets startfase kunne videreudvikles i samarbejde med leverandøren (Medtronic) til at kunne håndtere inputs fra samtlige devices, anvendes til database over patienter samt håndtering af skriftlig kommunikation til patienter og samarbejdspartnere indenfor sundhedssystemet (egen læge, andre hospitalsafdelinger og praktiserende speciallæger) i henhold til projektbeskrivelsen. Implementeringen var dog forbundet med betydelige problemer, idet: Programmet kører kun på engelsk styresystem o Løsning: I samarbejde med hospitalets IT-afdeling blev etableret en virtuel server med engelsk version af Windows NT, hvorunder programmet kunne afvikles på produktionsnetværket med akkurat tilfredsstillende performance Programmet er på engelsk og primært udviklet til amerikanske forhold o Løsning: Danske versioner af udgående breve (til patienter mv.) blev udarbejdet og lagt ind i systemet (pdf-filer), mens selve softwaren uproblematisk fortsat blev afviklet på engelsk Systemet understøttede ved implementeringen kun devices fra Medtronic 100%, mens andre devices (fx St. Jude) kun delvist kunne håndteres fuldt automatisk af systemet og andre slet ikke kunne håndteres (fx Biotronik). o Løsning: Det var muligt at overføre data fra St. Jude devices, men dette var delvist manuelt (USB-stick) og dermed tidskrævende. Biotronik udarbejdede efter henvendelse fra os et interface, der gjorde dataoverførsel til PaceArt muligt 4

5 Fra leverandøren blev det stillet i udsigt, at der omkring skulle komme en ny international version af programmet med bedre og nemmere mulighed for lokal tilpasning, men versionen er i skrivende stund fortsat ikke tilgængelig. o Løsning: Ingen løsning mulig indenfor projektets tidsramme Efter at have brugt megen tid og ressourcer på implementeringen af PaceArt uden udsigt til indenfor en acceptabel tidshorisont at få systemet til at fungere tilfredsstillende i henhold til projektbeskrivelsen, valgte vi i foråret 2010 derfor at forlade PaceArt. Da der desværre ikke findes andre kommercielt tilgængelige systemer til erstatning for PaceArt, etablerede vi i stedet vores eget papirløse system, der bygger på allerede eksisterende IT-systemer på hospitalet i kombination med de løsninger, som de forskellige devicefirmaer tilbyder på deres respektive hjemmemonitoreringssystemer: Hjemmemonitoreringsenheden (HME) fører liste over patienter på HM. Listen opdateres løbende. Data for udlæsningen af patientens device opbevares kun på de respektive devicefirmaers dedikerede servere for hjemmemonitoreringssystemer Hjemmemonitoreringsark(HMA) er oprettet som selvstændigt dokument i hospitalets nuværende IT-system, PDOC, hvor journalkontinuationer, ambulante notater, specialundersøgelser, booking mv. håndteres patientspecifikt (cpr-nummer) o HMA indeholder alle nødvendige grunddata og afkrydsningfelter til brug for klinisk aktion på indkomne sendinger og alarmer (se bilag 1). o Alle med adgang til PDOC har kan læse HMA o HME kan skrive i HMA Bookinglister for patientsendinger er oprettet o På en bestemt ugedag er kun booket sendinger fra ét devicefabrikat (Medtronic mandage, St. Jude tirsdage, Boston Scientific torsdage og Biotronik onsdage) o HME kontrollerer dagligt, om de bookede sendinger faktisk er modtaget på den respektive server og noterer i HMA. Hvis alt fungerer tilfredsstillende modtager patienten ikke yderligere information efter forudgående aftale Hvis der er behov for at se patienten fysisk sendes brev til patienten 5

6 Hvis der er behov for at se patienten til klinisk kontrol på det hospital, hvor patienten i øvrigt følges, sendes brev til pågældende afdeling Hvis den planlagte sending ikke er modtaget noteres dette i HMA og ny sending bookes en uge frem. Er der fortsat ikke modtaget data, sendes rykkerbrev til patienten og sending bookes igen en uge frem HME kontrollerer desuden dagligt alle 4 hjemmemonitoreringssystemer for alarmer (se cases nedenfor) Systemet vil efter mindre justeringer være kompatibelt med Region Midt EPJ, der forventes implementeret med udgangen af 2012, idet bookingerne kan foretages i systemets bookingmodul og HMA kan integreres i systemet uden videre. Ved at kombinere eksisterende systemer har vi således mulighed for at have overblik over samtlige patienter og samtidig sikre, at alle sendinger registreres og at ingen patienter tabes i cyberspace. 2.2 Personalemæssige udfordringer: Initialt stod afdelingslæge Jens Brock Johansen (JBJ) og arytmioverlæge Peter Mortensen (PM) for den faglige og praktiske del af projektet med ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen (CBN) som hovedansøger. Pr. 31/ forlod JBJ afdelingen og nåede derfor ikke at gennemføre første milepæl ( Velfungerende funktion af database system ( PaceArt ) som er tilpasset afdelingens behov, oplæring af nyt personale i anvendelse af nye teknologi ). Der blev i starten af 2010 ansat 1 projektsygeplejerske og 1 projektbioanalytiker til at stå for projektet og dermed også for den endelige implementering af dels PaceArt og dels arbejdsgange vedr. organisering og ledelsen af HME. Ligeledes blev nulmålings målingerne planlagt og gennemført i foråret PM blev også erstattet af overlæge Christian Gerdes (CGE). I slutningen af foråret 2010 sagde projektsygeplejersken op og projektbioanalytikeren gik på barsel, dog efter afsluttet nul-måling. I de perioder hvor der ikke har været det nødvendige projektpersonale, har oversygeplejerske Charlotte Fuglesang (CF), overlæge CGE og ledende overlæge CBN særligt måtte tage sig af projektet, under tiden med hjælp fra andet personale ansat på afdelingen. Det lykkedes medio 2010 at ansætte en ny projektbioanalytiker, som fik hjemmemonitoreringsprojektet realiseret som beskrevet i nærværende afrapportering. Dette krævede hjælp af bl.a. 2 fastansatte ICD teknikere (allerede ansat på afdelingen) og sekretærer. Nulmålingen afstedkom visse rettelser i 6

7 potentiale beregningen, særligt for læger og sekretærer (se status rapport nr. 2). Ved projektets afslutning i april 2011 var ialt 650 patienter på hjemmemonitorering, dækkende alle 4 firmaers produkter. Slutmålingen blev endelig opgjort primo april Grundet grundlæggende omorganiseringer på afdelingen har det ikke været muligt at fremsende den endelig afrapportering før ultimo juni Fra foråret 2011 har CF, CGE og CBN ikke haft mulighed for at yde den nødvendige og betragtelige arbejdsindsats det har været for at få afslutte projektet indenfor normal arbejdstid. Slutresultatet er som anført andetsteds en netto personalebesparelse på estimeret 6 personer på landsplan, men med betydelige hardware investeringer og med risiko for en øget efterspørgsel af kortere intervaller mellem fjernkontroller. Mht. patientsikkerhed og kvalitet er der mange fordele, som beskrevet under pkt Arbejdsbesparende potentiale: På hjemmemonitoreringsenheden er en DT konstant allokeret til at kontrollere sendingerne fra de 650 patienter der per 1. april 2011 er på HM. Teknikeren kontrollerer i gennemsnit 16 sendinger om dagen. Teknikeren registrerer i systemet som beskrevet under afsnit 2. Normalt er der planlagt sendetider hver 3.måned, men i enkelte sager sender patienten hver måned p.g.a. enten kliniske eller tekniske problemer. Udover planlagte sendinger er 37 % af sendingerne sendt ekstra p.g.a.: a. alarmer fra ICD/pacemakeren b. patienten sender ekstra p.g.a. symptomer c. patienten sender ekstra for at kontrollere om systemet virker Af de planlagte sendinger kommer 17 % ikke på det planlagte tidspunkt. Det kan skyldes: a. patienten ikke var hjemme b. problemer med kommunikation mellem selve device og transmitteren (transmitteren er blevet sat under sengen, i et skab, i et andet værelse etc.) c. dårlig mobilnetsdækning i området Det kræver i så fald ekstra arbejde for HME: Sekretæren sender brev til patienten, der ringer tilbage til HME, hvor teknikeren finder årsagen til den udeblevne sending og får patienten til at sende manuelt. Gennemsnitligt er 91 % af sendingerne uden problemer. Sendinger med problemer kræver ekstra indsats af en læge, der kigger sendingerne igennem og tager stilling til kliniske eller tekniske problemer. Blandt de sendinger, hvor en læge på teknikerens foranledning bliver kontaktet, er 12 % af sendingerne af 7

8 teknisk art (direkte relateret til devicen) og 8 % skyldes kliniske problemer (fx atrieflimren, tiltagende åndenød, træthed etc). Lægen beslutter i hvert tilfælde, om patienten skal kaldes ind til ekstra kontrol i paceambulatoriet eller indlægges på sygehuset. Patienten bliver enten ringet op eller får sendt brev angående problemet. Lægen dikterer i alle tilfælde notat til journalen. Brev- og journalskrivning håndteres af den sekretær, der er tilknyttet HME Tyngden på lægeopgaverne i det fysiske paceambulatorium ligger mere på kliniske problemstillinger end på tekniske problemstillinger (16 % vs 9 %). Det er som forventet, idet lægen ved den fysiske kontakt kan adspørge patienten om kliniske problemer (dvs symptomer mm) og desuden danne sig et klinisk skøn over patientens tilstand. Af samme grund bliver patienter som følges på HM derfor instrueret i at søge egen læge eller hjemstedssygehus hvis deres symptomer forværres. Brev angående dette sendes også til egen læge og hjemsygehus. Det skal her understreges, at sværhedsgraden af de kliniske problemstillinger ikke er differentieret i nærværende opgørelse (jf. Bilag 3). Selve beregningerne kommer således til at se ud som følger: O-måling 1 Slut-måling 2 Besparelse/1000 På Estimat v På Device tekniker 37,5 min/pr 3 12 min 4 0,22 stilling 5 0,66 Stilling Læge 24 min/pt 6 5 min 7 0,17 stilling 8 0,51 Stilling Sekretær 18 min 9 5 min 10 0,11 Stilling 11 0,33 Stilling 1 Se bilag 2 2 Se bilag 3 3 Der blev registerede 3,2 kontrol pr. time for 2 DT, sv.t. 37,5 min/pt. For alle kontroller var den direkte konfrontations tid i gennemsnit 17 min/pt. Sv.t 37 % af det samlede tidsforbrug. 4 Sammenlagt var der et for brug på 177 min til samlet 16 patienter, sv.t. 12 min/pt. Da hjemmemonitorering kun foregår elektronisk og via telefon kontakt er der ingen fysisk kontakt, derved bliver det målte tidsforbrug meget effektivt i forhold til en reel fysisk patientkontakt. Der er i beregning ikke indregnet de sjældne fremmøde kontroller som hjemmemonitorering afstedkommer, hvorfor det estimerede tidsforbrug er et minimum. 5 37,5 12 min = 25,5 min/pt., sv.t min/1000 pt, sv.t /60/1924 timer/stilling = 0,22 Stilling 6 51,8 lægetimer pr.uge til i gennemsnit 5500/42 arbejdsuger = 130 Pt/uge a 51,8 lægetimer = 2,5/time = 24 min/pt min. pr. dag for 16 sendninger sv.t ca. 2min/pt. 9% af sendninger er med problemer som giver ekstra tidforbrug på 23 min/kontakt 9 % af 23 min sv.t ca. 2,3 min ekstra, sv.t. i alt ca. 5 min/pt min x 1000 pt./60 min/1924 timer/stilling = 0,17 stilling 9 24 journaler pr. dag, sv.t. 24/7,4 x 60 = 18 min/pt min pr. 16 journaler sv.t. ca. 2 min pr journal,, herud over er lagt usikkerhed og ikke registerede forstyrrelser på ca. 3 min, i alt 5 min min x 1000 pt/60/1924timer/stilling = 0,11 Stilling 8

9 Antagelser i forhold til potentiale beregning: Skejby potentialet er estimeret ud fra en antagelse om, at maksimalt 3000 ud af de nuværende 5500 årlige kontroller kan overgå til hjemmemonitorering. Beregningen indebærer, at intervaller mellem kontroller ikke ændres, hvilket for nuværende er realistisk for alle ICD og BIV kontroller, mens det ikke kan forudsiges, om der vil komme et stort pres fra pacemakerpatienter om at få intervallerne afkortet. En halvering af kontrolintervallerne kan således begrænse det beregnede besparelses potentiale væsentligt. De kvalitative forhold ved HM er beskrevet i afsnit 4 og 5. Der er ikke i potentialeberegningerne taget højde for teknologi omkostningerne. Det koster ca Kr. per patient at indkøbe hardware transmitter til mobiltelefoni-hjemmemonitorering og mellem 1000 og 2000 kr./år/patient være på HM (abonnement). Det er også antaget, at der kun er service på alm. hverdage. Antagelser i forhold til landsdækkende potentiale: Givet at ca. 15 % af alle devicekontroller i Danmark foregår på Skejby, vil det samlede antal på landsplan udgøre ca kontroller. Hjemmemonitorering kan kun opnå et betydeligt landsdækkende potentiale såfremt det centraliseres til de store hjertecentre i Danmark (RH, Gentofte, Roskilde, Odense, Skejby og Ålborg). Et fagligt skøn vil være, at ca % af alle devicekontroller i en sådan organisering kan overgå til hjemmemonitorering sv.t. ca. 4 gange potentialet på Skejby. Der findes ingen registerering af antal device kontroller på landsplan, og det har været uden for projektets formål at lave en survey over antallet af device kontroller i Danmark. 4. Øvrige økonomiske effekter For hver patient der kommer på hjemmemonitorering skal der indkøbes et mobildevice transmitter til at sende selve målingerne. Disse mobildevice svinger i pris alt efter firma og andel af EU-udbud. I projektperioden svingede prisen mellem Kr. Derud over kommer der prisen for "HM-abonnement" som også i projektperioden har svinget i pris mellem 1000 og 2000 Kr./patient/år, afhængigt af firma og disses andel af gældende af EU-udbud. En database løsning kan udvikles. Et sådant udviklingsarbejde koster penge, men er uden for nærværende projekts muligheder for at estimere kostprisen af. Der er 9

10 næppe tvivl om, at et softwareprogram som PaceArt er efterspurgt af slutbrugerne, dvs. hospitaler (og i udlandet private klinikker) hvor der udføres kontrol af devices. Det kan derfor umiddelbart undre, at PaceArt fungerer så dårligt med andre devices end Medtronics egne fabrikater. Det kan også undre, at der ikke som lovet er leveret en tidssvarende opdatering af programmmet. Der er dog næppe heller tvivl om, at firmaerne (der med undtagelse af Biotronik alle er US-baserede) generelt er tilbageholdende med at give andre firmaer mulighed for at få indblik i produkternes performance. En sådan protektionistisk indstilling er en klar hindring for udbredelsen af software, der kan operere på tværs af de forskellige firmaers platforme. Dette kunne imødekommes gennem software udviklet af slutbrugerne, optimalt som web-baseret løsning. Rent programmeringsmæssigt ville opgaven formentligt ikke være så omfattende, men der ville være en lang række jurdiske spørgsmål der først skulle afklares, før allokering af ressourcer til udvikling af en sådan software kan realiseres med en anstændig sikkerhedsmargen. Som anført i afsnit 5 er der potentielle muligheder for at HM vil kunne spare patient- liv og -sygelighed. Der er ikke tilstrækkeligt tal grundlag for at kunne lave sundhedsøkonomiske beregninger af dette. Der vil være afledte besparelser for patienter, pårørende og andre personer der er aktive i forbindelse med de enkelte fysiske kontroller, jf. afsnit Kvalitative mål/effekter: 5.1 Det sundhedsfaglige patient perspektiv Efterfølgende vises nogle cases som viser fordelene ved at sætte patienterne på hjemmemonitorering. Case 1: 13 år gammel pige med kendt langt QT-syndrom. Besvimmelsestilfælde trods medicinsk behandling og derfor indikation for ICD-behandling får patienten en implantation af Boston Scientific TELIGEN F102 enkeltkammer ICD.. 2 dage efter Latitude hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet, hvor ICD'en blev testet og fundet i orden. Dog med kommentarer: Stabil impedans (lednings 10

11 modstand) bortset fra enkelt måling i juni og tærskelværdi let stigende. Ny amb. kontrol planlagt efter 6 mdr : På Latitude hjemmeside "rød alarm" fra "High right ventricular pacing lead impedance detected". Impedansen på ICDelektroden er steget fra ca. 600 ohm til ca ohm den og den måles impedans på over 2000 ohm, hvilket udløser rød alarm, hvilket giver mistanke om elektrodebrud. Oplysningerne printes ud fra Latitude hjemmesiden og vises med det samme til afdelingslæge Jens Kristensen. Han ringer straks til patientens forældre og får dem til at bringe patienten til paceambulatoriet hurtigst muligt. Patienten har intet mærket og er klinisk upåvirket. Der konfereres med overlæge CGE og det besluttes at indlægge patienten til elektrodeskift inkl. ekstraktion af den gamle elektrode. Patienten indlægges til kontinuerlig skopovervågning og ICD'en programmeres fra, får efterfølgende fjernet en defekte elektrode og implantation af en ny ICD-elektrode. I dette tilfælde har det uden tvivl hjulpet patienten at være på hjemmemonitorering. Stigningen i elektrodens impedans blev opdaget med det samme og det var muligt at intervenere hurtigt, idet elektroden kunne skiftes før den begyndte at lave støj, der af ICD'en opfattes som hurtig hjerterytme med dertil hørende høj risiko for afgivelse af inappropriate (uhensigtsmæssigt) stød. Case 2: 34 år gammel mand med dilateret kardiomyopati. Grundet længere varende hurtig hjerterytme (Ventrikel takykardi (VT)) findes indikation for implantation af profylaktisk ICD : Implantation af Medtronic Virtuoso VR D164VWC : Carelink hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet, hvor ICD'en blev testet og fundet i orden: Kontrol igen om 12 måneder : På Carelink hjemmeside har vi fået "Alert": RV Pacing lead impedance 1584 ohms" fra hans ICD. Patienten ringer selv til paceambulatoriet lidt senere fordi alarmen også er slået til i hans ICD, han sender selv en manuel sending for sikkerhedens skyld. Manuel sendingen kl:08:14 viser 18 episoder med hurtig hjerterytme (nsvt) fra kl. 07:13-07:49 der viser oversensing på ventrikel ledningen p.g.a. støj. Der konfereres afdelingslæge Jens Kristensen, han vurderer at her er der mistanke om brud på elektroden og patienten skal komme ind til 11

12 ambulatoriet.vi ringer til Falck som henter patienten. Falck personalet har en magnet som de lægger på patientens ICD så den ikke kan afgive stød midlertidigt, da der ellers er særlig stor risiko for inappropriate stød. Det besluttes at fjerne den defekte elektrode samt isætte et nyt system i samme omgang. Denne case viser som case 1, at HM kan opdage tegn på brud på elektroden og gribe ind i tide før ICD en begynder at give inappropriate stød som er meget ubehageligt og potentielt farlig for patienten. Case 3: 80 år gammel mand kendt med iskæmisk hjertesygdom og EF 35 % : Implantation af BIV-ICD pacemaker : BIV-ICD skiftet elektivt grundet faldende batterispænding : Carelink hjemmemonitorering aktiveres : Rutinemæssig kontrol i paceambulatoriet hvor ICD'en blev testet og fundet i orden. Ny kontrol om 6 mdr : Patienten kontaktes via telefon fordi vi ikke modtog trådløs sending fra hans ICD via Carelink den , sender derfor manuelt. Sendingen viser tærskelværdien på LV-elektrode er steget. Vi ringer igen til patienten som fortæller at være blevet mere forpustet og træt de sidste 14 dage i forbindelse med anstrengelse. CRT-pace 94,4 %, men p.g.a. høj tærskel er der mistanke om manglende effektive pace (LV-capture). Der konfereres med afdelingslæge Jens Kristensen som anbefaler at vi kalder ham ind til paceambulatoriet næste mandag til ekstra kontrol. Ved denne og et par ekstra kontroller lykkedes det at omprogramere BIV-ICD pacemakeren således at patienten klinisk fik det bedre. I dette tilfælde resulterede en manglende sendning i at patienten fik optimerede sin behandling 2 mdr. før tid, og dermed opnåeded bedre livskvalitet. Case 4: 69 år gammel mand kendt med iskæmisk hjertesygdom. Indikation for ICDimplantation, er p.g.a. monomorf VT : Elektivt ICD udskiftning pga. batteridepletion : Kommer til 1 mdr. kontrol efter batteriskift. Systemet er testet og findes velfungerende. Der registreres ikke nogle episoder. Patienten kobles på Carelink og derfor næste kliniske kontrol om 12 mdr. Herefter 2 radiofrekvensablationer af langsom ventrikulær takykardi p.g.a. monomorf 12

13 ventrikulær takykardi, resistens til antiarytmisk behandling indenfor de næste 2 mdr : Viser HM, at der har været 2 VT episoder. Det lykkes at træffe patienten pr. telefon. Han har godt kunne mærke lidt hurtig hjertebanken den nævnte dato, men ikke følt sig utilpas heraf : Ekstra kontrol i paceambulatoriet hvor der tilkobles VT-zone med ATP og til sidst shock Selo-Zok er øget til 75 mg. I dette tilfælde viste HM at patienten havde en anden hurtig hjerterytme (monomorf VT) i forhold til den, der var blevet ablateret ultimo En yderligere omprogrammering løste patientens problem. Hvis han ikke have været på hjemmemonitorering, så ville han først have været til kontrol i midten af april måned, og kunne teoretisk set have haft mere alvorlig hjertearytmi og efterfølgende stød. Case 5: 73 år gammel mand med kendt iskæmisk hjertesygdom, dilateret kardiomyopati og EF 25 %. Grundet enkelt tilfælde med non-sustained VT samt 2 regelrette besvimmelser findes der indikation for implantation af biventrikulær ICD-enhed : Implanteres biventrikulær ICD, fra St. Jude : Merlin hjemmemonitorering aktiveres : Hjemmemonitorering sending fra hans ICD p.g.a. stød alarm. Det viser sig at patienten har fået et stød dagen før p.g.a. en VF episode, 244 bpm, konverteres til normal sinus rytme ved et stød. Vi ringer til patienten, og ægtefællen kan oplyse, at han pludselig blev utilpas, fik stød fra ICD-enheden og vågnede herefter umiddelbart op igen og efterfølgende velbefindende. De valgt ikke at tilkalde ambulance eller ringe til sygehuset fordi han hurtigt blev velbefindende igen og vil hellere vente til dagen efter med at høre fra os om vi har set noget på hjemmemonitorering systemet. Konfereret med afdelingslæge Jens Kristensen som kigger oplysningerne igennem og ringer til patienten. Det aftales, at han kommer til kontrol i paceambulatoriet, hvor han også skal bookes til en ny ekkokardiografi, idet det er et stykke tid siden det sidst er foretaget en hjerte skanning mhp. status og vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelse eller medicineringsændringer. 13

14 Dette tilfælde viser en patient som er meget tryg med sin ICD. Han og hans ægtefælle har fået at vide her fra sygehuset at hvis han hurtigt er velbefindende efter et stød, kan han godt vente til dagen efter med at kontakte sygehuset, særligt hvis stødet kommer på en weekend eller en aften. Vi åbner hjemmemonitorerings hjemmesiden lidt over kl. 8 om morgenen og ringer til patienten lige før kl. 9. I dette tilfælde har man så kunnet undgå indlæggelse på afdelingen og evt. kørsel med ambulance. Nogle patienter leverer deres transmitter tilbage til sygehuset efter at de har fået den sendt hjem, fordi de ikke bryder sig om at have alt det udstyr i hjemmet og alligevel ikke vil på HM. Nogle synes, at transmitteren dagligt minder dem om, at de er syge, hvilket de ikke bryder sig om. Fra 5. oktober 2010 til 01. april 2011 blev 191 patitner koblet på CareLink og af disse valgte 7 patienter (4 %) at blive koblet fra CareLink HM. Der er også nogle der siger nej til det allerede på sygehuset når de bliver tilbudet HM kontrol i Device-ambulatoriet fordi de ikke vil undvære de tætte fysiske og personlige kontakter de har til sygehuset og personalet ved kontrol i Device-ambulatoriet. 5.2 Det sundhedsfaglige medarbejder perspektiv Før projektet startede var to ICD teknikere ansvarlige for arbejdet med HM uden over andre ICD opgaver. I HME er der ved projektets afslutning en bioanalytiker, med specialisering i pacemaker/icd-kontrol ansat til at varetage opgaven. De to specialister står fortsat til rådighed og involverer sig i problemløsning af sendinger med særlige problemer samt overtagelse af arbejdet når bioanalytikeren ikke er til stede. Herudover er der tilknyttet en afdelingslæge, som arbejder videre med de sendinger som indeholder problemer. Enheden refererer til speciallægegruppen indenfor arytmi. Projektbeskrivelsen skitserede oprindeligt en afsluttende monitorering af medarbejder tilfredshed i relation til projektets implementering. Dette var først og fremmest tiltænkt den gruppe af sygeplejersker, som til daglig arbejder i det traditionelle pace-ambulatorium og hvis arbejdsopgaver alt andet lige måtte formodes påvirket efter indførelse af hjemmemonitorering. Ved projektets afslutning er indsatsen dog ikke så integreret, at det har nået at have målbar effekt for arbejdet i ambulatoriet. Dog foregår en begyndende udfordring i den organisatoriske integration af de to enheder, som uddybes næremere under punkt 6 "barrierer og forudsætninger for udbredelse." 14

15 For at repræsentere et medarbejderperspektiv i projektet, blev personalet, som dagligt er involveret i arbejdet med hjemmemonitorering via to spørgeskemaer bedt om at evaluere det praktiske/tekniske arbejde med systemerne samt at tilkende give deres vurdering af potentiale og eventuelle udfordringer i forbindelse med implementeringen. 4 har svaret Evaluering af tilfredshed med de forskellige hjemmemonitoreringssystemer. 1. Som vist i tabel 1 (bilag 4) så synes de fleste at det er nemt at informere patienter til at bruge transmitteren fra alle 4 firmaer. Hos Biotronik, Home Monitoring er der to som synes det er meget nemt og hos St. Jude Medical, er der en som synes det er svært. 2. Af tabel 2 (Bilag 4) fremgår det, at medarbejderne vurderer, at det er nemt, at hente oplysninger fra hjemmesiden hos de forskellige systemer. Dog undtaget Biotronik, hvor de 4 medarbejdere svarer helt forskelligt. 3. Hvis vi så kigger på hvordan de vurderer anvendeligheden af de informationer de får igennem sendinger fra de forskellige firmaer så er de meget enige, det er enten meget nemt eller nemt som vist i tabel 3 (bilag 4) Planlægning af hjemmemonitoreringsarbejdet. I projektperioden har det været forskelligt hvornår patienterne i deres forløb er blevet koblet på l hjemmemonitorering. Under indlæggelsen er de blevet informeret om hjemmemonitorerings-systemet og ganske få patienter, har ønsket at blive koblet på med det samme. Nogle er derfor blevet koblet på, når de er kommet til kontrol 1 måned efter implantation og andre senere. Personalet har igennem deres kontakt og kommunikation med patienterne i projektforløbet fået erfaring med patienternes præferencer og parathed for tilkobling. Da dette kan få stor betydning for planlægning af fremtidens algoritme, bad vi personalet udtrykke dette. Som det fremgår af tabel 4 (Bilag 15

16 4), er alle enige om, at det bedste tidspunkt er, når patienterne kommer til 1 måneds kontrol. Deres kommentarer hertil er, at de korte indlæggelsesforløb gør det vanskeligt for patienterne, at forholde sig til mange og forskelligartede informationer, hvorfor der ikke er tryghed hos patienten i forhold til at skulle modtage undervisning på samme tid. Patienterne er mere parate til at tage imod undervisning og blive inddraget, når de kommer til 1 måneds kontrol. I projektperioden har patienternes transmitter været programmeret til at sende trådløst hver 3. måned uanset fabrikat. Undtagen hos de patienter som har problemer så har den været programmeret til at sende månedsvis eller patienten sender selv hyppigere. På den måde er patienternes pacemaker og ICD meget bedre kontrolleret i forhold til når de kommer til almindelig device-kontrol hver 6. måned. Men for at sikre os at systemet virker, i forhold til kommunikationen mellem selve devicen og transmitteren og pga dårlig mobilnetsdækning i visse områder, så besluttede vi os at starte med 3 måneds mellemrum af transmissioner. 1. Hvilke erfaringer har personalet gjort ift. intervallerne for transmissioner? Der kunne være muligheder for at diffentiere algoritmerne efterfølgende alt efter hvilken type af device patienten er udstyret med. Alle mente, at der er behov for forskellige transmissions algoritmer ift. de forskellige devices, begrundelsen er at: Patienter med brady pacemakere, enkelt kammer ICD og profylaktisk ICD behøver ikke at sende så hyppigt i forhold til hjertesvigt patienter med CRT, CRT-D devices. Det er vigtigt, "at holde bedre øje" med hjertesvigt patienter med CRT, CRT-D devices fordi det er vigtigt for deres tilstand, at deres device fungerer rigtigt. Det er større risiko for ændringer i værdier hos dem, fordi det er et mere kompliceret system. Visse fabrikanter har meget højere procentvis tekniske problemer, hvor vi ikke kan sikre os, at der er kontakt til transmitteren, hvorfor det er nødvendigt med hyppige kontrolsendinger Implementering af hjemmemonitorering. Undervejs i projektet har der været fokus på, hvilke konsekvenser det kan få på arbejdsgange, hvis ikke patienterne er tilstrækkeligt kompliente og tillidsfulde i 16

17 relation til at hjemmemonitoreringskonceptet. Blandt andet kunne en konsekvens være, at der ville opstå en kultur med mange daglige telefonopkald. Derfor blev der i evalueringen også fokuseret på, hvilke spørgsmål patienterne stiller, når de kontakter enheden. Resultatet af slutmålinger viste at der er gennemsnit 7 telefonsamtaler om dagen. Dette svarer godt nok til, hvad personalet skønner - nemlig fra 0-10 gange om dagen. De fleste af spørgsmålene relateres til usikkerhed og tvivl i forhold til teknikken: virker systemet, som det skal eller der er tekniske problemer. Personalet blev desuden bedt om at komme med forslag til optimering af logistikken omkring hjemmemonitorering. Her fremhævedes, at en fysisk sammenhæng med det konventionelle pace-ambulatorium ville optimere arbejdsgange. Med flere patienter på hjemmemonitorering så mener personalet at med tiden så vil det påvirke arbejdsgangen i Device-ambulatoriet med færre rutinekontroller af ICD- og CRT-patienter. Kontrollerne bliver komplicerede og orientering om de forskellige systemer tager tid og bør nok ligge på få hænder. De er enige i at man skal ændre sende intervalet til sendinger to gange om året i stedet for 4 ganger. 1. Hvor mange gange i løbet af en almindelig arbejdsdag bliver du kontaktet af patienter, som er på hjemmemonitorerings systemet? Svaret var fra 0-10 gange. 2. Hvilke emner vil patienterne tale om? a) Bekræfte om vi har modtaget en sending. b) Hjælp til at starte op systemet. c) Teknisk problem: kan ikke sende, lamperne blinker. d) At de ikke er hjemme, når vi har bestilt en trådløs sending. e) Patienten har mærket "et eller andet" og vil gerne vide, om der har været sending fra hans transmitter. f) Vished for at systemet virker. 17

18 3. Hvor mange opkald foretager du selv til patienter på hjemmemonitorerings systemer i løbet af en almindelig arbejdsdag? Svaret var fra 0-4 opkald. 4. Hvad får dig til at kontakte patienterne? a) Har ikke modtaget en planlagt sending, instruerer patienterne i at sende manuelt. b) Ikke kontakt til patientens transmitter i en periode. c) Patienten har fået terapi / stød. d) Patienten har atrieflimren som skal behandles. e) Inappropriate programmering, patienten kaldes i ambulatoriet til omprogrammering. f) Tekniske problemer. 5. Har du forslag til optimering af logistikken omkring hjemmemonitorering? a) Planlæg færre sending fra 3 måneder til 6 måneder. b) Fysisk skal hjemmemonitorering være sammen med Device-ambulatoriet. c) Mener ikke at det er nødvendigt med 4 sendinger om året ved trådløse systemer, 1-2 gange må være nok når vi 100 % kan stole på systemerne. 6. Har du forventninger om, at implementering af hjemmemonitorering har påvirket arbejdsgange i Device-ambulatoriet? Alle svarede ja til dette spørgsmål. 7. Hvis Ja - hvilke og hvordan: a) Færre rutinekontroller af ICD og CRT-systemer. b) Procentvis flere "komplicerede" kontroller. c) Har bedre mulighed at tage imod flere patienter f.eks. fra andre regioner. d) Orientering om de forskellige systemer tager tid og bør nok ligge på få hænder. 18

19 6. Andre socioøkonomiske effekter: Ved at overgå til hjemmemonitorering føler fleste patienterne sig bedre overvåget og føler sig dermed mere tryg. De sparer fysiske kontroller så patienten slipper for evt. lang/besværlig transport til sygehuset, evt. fravær fra arbejdet, ventetid i venterum og evt. ventetid på Falck. Det er ofte at patienten har en eller flere pårørende med eller en ledsager som så også får reducerede deres tidsforbrug til kontrollen. Herud over kommer befordringstiden. Resultatet af "nul målingerne" viste et gennemsnitlig tidsforbrug per patient til ambulant kontrol er 2 timer og 28 minutter, hvor transport og ventetid var gennemsnit 2 timer og 11 minutter. Tiden som patienten bruger til HMK (hjemmemonitoreringskontrol) er fra ca minutter. De patienter som har et device fra Biotronik bruger ikke nogen tid til sit HMK fordi deres transmitter er fuld automatisk. Dem som har et gammel ICD model fra Medtronic og kun kan sende manuelt, skal hente sin transmitter og aflæse sin ICD som tager ca. 1-2 minutter. Derefter går transmitteren i gang med at sende det kan tage fra 5-15 minutter men patienten behøver ikke at sidde ved sit udstyr imens den proces foregår. Dette gør de så med 3 måneders mellemrum. Ved de nyeste modeller af ICD'er fra Medtronic, St. Jude Medical og Boston Scientific bruges en trådløs teknik og så skal patienterne kun bruge tid når de starter op med transmitteren. Transmitteren skal kobles til strøm og til en mobilsender eller til fastnet, derefter skal patienten registrere sit device til transmitteren som tager 2-5 minutter. Når tranmitteren er sat op foregår HMK automatiske fremover. Hvis vi ikke modtager den trådløse sending, som ift. slut målingerne er 17 % af de planlagte sendinger, så skal patienten ringe til HME og få hjælp med at komme i gang med sin kontrol igen. Det kan tit løses med at lave en ekstra manuel sending som tager 2-5 minutter. Det kan være nødvendigt med at "nulstille" transmitteren det kan tage op til minutter. Ift. slut målingerne så er tidsforbruget til telefonsamtaler pga. tekniske problemer fra 3-14 minutter. 7. Barriere og forudsætninger for udbredelse: I forbindelse med organisering og ledelse af hjemmemonitoreringsområdet, er der i projektperioden kommet svar og løsninger på mange udfordringer, men der er også opstået nye problemstillinger, som ved manglende løsning kan blive hindrende for en optimal udbredelse og implementering. Arbejdet med HM har indtil nu været afgrænset til en lille gruppe af fag-eksperter. Det blev skønnet nødvendigt af hensyn til de første tekniske udfordringer. 19

20 Under hele processen har perspektiverne ved gennemførelse af et succesfuldt projekt dog været diskuteret i den gruppe af sygeplejersker, som arbejder i afdelingens konventionelle pace-ambulatorium, da et tæt samarbejde imellem disse enheder på sigt er målet. Der har været et mønster i de perspektiver og konsekvenser, som bringes op: 7.1 Patient perspektivet: Konsultationerne i Device-ambulatoriet indeholder ofte langt flere aspekter end en teknisk kontrol. Patienternes fysiske og psykiske tilstand vurderes og flere generelle sundhedsfaglige problemstillinger tages op. Det bliver nødvendigt at lave klare beskrivelser af de forskellige koncepter for indhold i konsultationer. Efterhånden som flere og flere patienter overgår til hjemmemonitorering kan der eventuelt prioriteres flere ressourcer til en øget indsats overfor de patienter, hvor de sundhedsfaglige problemstillinger er mange facetterede. Der fordres klarhed i denne arbejdsdeling. 7.2 Fag-kamps perspektivet: Organisering af arbejdet er ofte traditionsbundet og kan være "farligt" at lave om på. Arbejdsdelingen er ikke bare teknisk, men også socialt og kulturelt betinget. Arbejdet med pacesystemer og ambulantopfølgning herindenfor har været varetaget af sygeplejersker. Der er udviklet en fagkultur, hvor det er blevet et ekspertområde, som har stor anerkendelse blandt kolleger. Under projektet er der lukket op for, at andre faggrupper end sygeplejersker kan være kompetente til disse opgaver. I afdelingen findes desuden et stort analyselaboratorium, hvor bioanalytikere er specialuddannede i at kunne aflæse døgnoptagelse af hjerterytmen. Hvis samarbejdet mellem de to faggrupper skal lykkes på området fordrer det klare mål og strategier fra ledelsen. Een af udfordringer bliver at definere fælles opgaver og dermed behov for at dele viden. 7.3 Service perspektivet Hjemmemonitoreringsendheden holder åbent mandag - fredag fra 8-15:30. Patienterne får at vide at efter kl. 15:30 og om weekenden så kan de ringe til hjertemedicinsk afdeling, hvor der er læge på vagt som har adgang til de 20

RV Lead Integrity Alert

RV Lead Integrity Alert Opdatering til programmeringssoftware model 9995 Tillæg til lægens håndbog 0123 2008 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: CareAlert, Concerto, Consulta, Maximo, Medtronic, Medtronic CareAlert,

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Telekardiologi Erfaringer og udfordringer Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Pervasive Healthcare Telemedicin hvor er vi? Teknologien er udviklet Integreret telefoni Television

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Copyright 2015 EG A/S FAQ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL EG Clinea Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med opgradering fra MedWin til EG Clinea Copyright 2015 EG A/S FAQ Side

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Rapport Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Waste-runde i Endokrinologisk

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

HAT - Afrapportering fase 2 Transportstole

HAT - Afrapportering fase 2 Transportstole HAT - Afrapportering fase 2 Transportstole Indhold 1) Introduktion... 2 Pilottest... 2 Behov og krav identificeret i fase 1... 2 2) Beskrivelse af piloten: hvad er testet, hvordan?... 4 Hvad... 4 Hvordan...

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent Projekt Nervecentre Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014 Eva Lund, Innovationskonsulent Systemet kort fortalt Nervecentre er et softwaresystem, der kan styre

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere