EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER

2 TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE, SAMARBEJDSKOMMUNER INDHOLD. Indledning. Evalueringens formål. Læsevejledning. Præsentation af baseline. Oversigt over tilgængelige datakilder. Status på implementering af indsatsområder. Status på målstyringskultur. Status på helhedsorientering. Status på kapacitetsopbygning. Status på oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet. Opsamling på resultater af baseline. Erfaringer fra dataindsamlingen. Fokuspunkter fremadrettet Rambøll Hannemanns Allé DK- København S T + F +

3 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll en afrapportering af baseline i evalueringen af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, der gennemføres som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats. Afrapporteringen af evalueringens baseline består dels af nærværende notat, der viser status samlet set på tværs af samarbejdskommuner. Dels består afrapporteringen af kommunale rapporter, der viser status i hver enkelt af de samarbejdskommuner. De kommunale rapporter offentliggøres.. Evalueringens formål Rambøll gennemfører på vegne af Undervisningsministeriet en evaluering af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, der gennemføres som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats (tidligere Tosprogs-Taskforcen). Formålet med den målrettede rådgivning er at styrke kommunernes indsatser over for tosprogede børn og unge. Evalueringens formål er overordnet set at vurdere effekterne af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner. Mere konkret er evalueringens formål bl.a. at undersøge: Hvordan implementerer kommunerne lokale indsatser med henblik på at skabe viden om god praksis? Hvilken betydning har kommunernes indsatser for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling? Hvilket udbytte har kommuner og deres deltagende institutioner af samarbejdet med læringskonsulenterne? Evalueringen forløber frem til udgangen af. Som led i evalueringen indsamles data ved tre nedslagspunkter, henholdsvis ved indsatsernes opstart (baseline baseret på data fra maj ), midtvejs i perioden (ultimo ) og ved indsatsernes afslutning (ultimo ). baseline forstås status forud for eller under opstarten af de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet mellem læringskonsulenterne og samarbejdskommuner. Status ved baseline anvendes i evalueringen til at illustrere kommunernes udgangspunkt for samarbejdet og de igangsatte indsatser. For at identificere en progression i indsatser sammenlignes status for resultater fra baseline med resultater fra midtvejs- og slutevalueringen. Evalueringen bygger på følgende fire datakilder: - Survey gennemført blandt kommunale tovholdere og deltagende institutioner i alle samarbejdskommuner. Surveyen afdækker: o Status på implementering af indsatser i de deltagende institutioner o Status på udvikling af målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning i relation til tosprogsområdet i kommuner og deltagende institutioner o Oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne i kommuner og institutioner. - Resultater af nationale test for dansk, matematik og DSA og sprogvurderinger gennemført på børn og elever i målgruppen: Anvendes til at måle målgruppens faglige og sproglige udvikling. - Resultater af trivselsmålinger gennemført på børn og elever i målgruppen: Anvendes til at måle målgruppens trivselsmæssige udvikling. Evalueringen omhandler både den målrettede indsats i samarbejdskommuner og den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Implementering af de to indsatser forløber i forskelligt tempo, og derfor afrapporteres baseline også særskilt på forskellige tidspunkter.

4 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. Læsevejledning Nærværende notat består af fire afsnit. Efter dette indledende afsnit følger notatets hovedindhold i afsnit, hvor resultaterne af baseline præsenteres. Afsnit omhandler erfaringer fra dataindsamlingen ved baseline, mens der i afsnit præsenteres en række fokuspunkter, som det kan være relevant at forholde sig til fremadrettet i forhold den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner.

5 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. PRÆSENTATION AF BASELINE I dette afsnit præsenteres resultater af evalueringens baseline. Afsnittet indledes med en oversigt over, hvilke data der er tilgængelige ved etablering af baseline, samt hvordan de forskellige datakilder kan anvendes i læringskonsulenternes målrettede rådgivning fremadrettet. Dernæst præsenteres resultater af baseline opdelt i følgende fem temaer: ) status på implementering af indsatsområder, ) status på målstyring, ) status på helhedsorientering, ) status på kapacitetsopbygning og ) status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Status er udarbejdet samlet for alle samarbejdskommuner og tegner dermed et tværgående, overordnet billede. For et mere detaljeret indblik i status for hver enkelt kommune, henvises til de kommunale rapporter, der også er udarbejdet for alle samarbejdskommuner.. Oversigt over tilgængelige datakilder Nedenstående tabeller viser, hvilke datakilder der er tilgængelige ved baseline. Den første tabel viser tilgængelige data i de kommuner, der arbejder med en tidlig indsats (dagtilbud, indskoling og/eller SFO), mens den anden tabel viser tilgængelige data i kommuner, der arbejder med en indsats på mellemtrinnet. Tabel -: Oversigt over tilgængelige datakilder ved baseline i kommuner, der arbejder med tidlig indsats Tidlig indsats kommuner Survey modtaget Modtaget information om målgruppe Nationale tests Aarhus X - Sprogvurderinger Trivsel Brøndby X Delvist Furesø X X X X Delvist Horsens X (X)* Delvist Høje-Taastrup X Delvist København X X - - Køge X X - Delvist Ringsted X X X X Delvist Roskilde X X - Delvist Silkeborg X X - X Delvist Skanderborg X X (dagtilbud) X Delvist Slagelse X X X Delvist Vallensbæk X X X X Delvist * Opgørelsen over målgruppen er endnu kvalitetssikret, hvorfor det er uafklaret, hvorvidt målgruppen har gennemført nationale tests hhv. sprogvurderinger. - Indikerer, at den pågældende datakilde er relevant i den pågældende kommune. Tabel -: Oversigt over tilgængelige datakilder ved baseline i kommuner, der arbejder med indsatser på mellemtrinnet Mellemtrins kommuner Survey modtaget Modtaget information om målgruppe Nationale tests Trivsel Aalborg X X X X Albertslund X Frederiksberg X X X Delvist Glostrup Guldborgsund X X Herning X X X Odense X X X X - Indikerer, at den pågældende datakilde er relevant i den pågældende kommune.

6 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses af tabellerne, at alle kommuner ved baseline har besvaret Rambølls survey. Surveyen målrettet kommunale tovholdere har en svarprocent på pct., idet alle kommunale tovholdere har besvaret den. Surveyen målrettet deltagende institutioner i samarbejdskommuner har en svarprocent på pct., svarende til at 9 institutioner ud af institutioner har besvaret hele surveyen. Det ses endvidere, at seks kommuner har indsendt oplysninger om deres indsatsgruppe ved baseline. Det skyldes flere forskellige årsager. I nogle kommuner skyldes det, at samarbejdet med læringskonsulenterne endnu er i opstartsfasen. I andre kommuner skyldes det, at man har haft vanskeligt ved at definere indsatsgruppen, fx fordi der er en bevidsthed om en afgrænset målgruppe, eller fordi der er uklarhed om, hvordan målgruppen skal defineres. Endelig er der i nogle kommuner en manglende forståelse af nødvendigheden af at definere en indsatsgruppe og af at indsende oplysninger til evaluator herom. Konsekvensen af de manglende oplysninger om indsatsgruppen er, at det har været muligt at trække de relevante data for disse kommuner. Således illustrerer tabellerne, at der mangler data i flere kommuner på kilderne; nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger. Endelig viser tabellerne, at der i nogle kommuner er gennemført trivselsmålinger som led i baseline, ligesom at enkelte kommuner anvender Socialstyrelsens sprogvurderingssystem, som evaluator endnu har fået adgang til. Således er disse data tilgængelige for enkelte kommuner, uanset at der er indsendt oplysninger om indsatsgruppen... Hvad kan data anvendes til ved baseline? Det er Rambølls vurdering, at særligt resultaterne fra den gennemførte survey udgør en relevant og anvendelig datakilde ved baseline. Det skyldes, at surveyen viser status i samarbejdskommuner i forhold til implementering af indsatsområder samt indfrielse af de ønskede resultater på kort sigt om øget målstyring, helhedsorientering og kapacitetsopbygning. Disse resultater er afgørende for at indfri de mere langsigtede, ønskede resultater af læringskonsulenternes indsats, nemlig øget faglighed og trivsel blandt tosprogede børn og elever. Endvidere viser surveyen status på de deltagende institutioners og de kommunale tovholderes tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Opsummerende kan resultaterne af surveyen således anvendes til følgende ved baseline: At gøre status på udbyttet af læringskonsulenternes målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, herunder til at vurdere på hvilke områder indsatsen er lykkedes indtil videre, og hvor der er udfordringer og udviklingsmuligheder. På den baggrund kan der identificeres indsatsområder i den målrettede rådgivning og i den forbindelse ske en øget prioritering og fokusering af rådgivningen fremadrettet. Resultater af de tre øvrige datakilder i evalueringen, nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger, kan ved baseline anvendes til: At gøre status på faglighed og trivsel blandt målgruppen At formulere konkrete mål internt i kommunerne. Det bemærkes, at en række af de deltagende skoler og tilknyttede SFO er har valgt at besvare surveyen sammen grundet meget tæt koordinering af indsatserne på tværs af institutionerne. I surveyen optræder disse skoler og SFO er som en samlet institution og tæller dermed kun som én institution i opgørelsen over svarprocenten. Af denne grund har ud af de i alt deltagende institutioner deltaget i surveyundersøgelsen. Det bemærkes endvidere, at der er 9 institutioner, som har besvaret alle spørgsmål i surveyen. Nogle spørgsmål er besvaret af flere institutioner, som til gengæld har besvaret alle spørgsmål og derfor medregnes i svarprocenten. Det vil fremgå af tabellerne i notatet, hvor mange institutioner der har besvaret de pågældende spørgsmål.

7 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det er væsentligt at bemærke, at det ved baseline er meningsfuldt at sammenligne resultater af nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger på tværs af institutioner internt i kommuner og på tværs af kommuner. Dette skyldes for det første, at de tre datakilder alene anvendes som udgangspunkt for måling af progression over tid ved midtvejs- og slutevalueringen. For det andet skyldes det, at der endnu er indsamlet fyldestgørende data for disse tre kilder, hvorfor det vil give et retvisende billede af status på faglighed og trivsel på nuværende tidspunkt. Således indgår disse tre datakilder i nærværende tværgående statusnotat ved baseline.. Status på implementering af indsatsområder I dette afsnit præsenteres en tværgående status på implementering af indsatsområder i samarbejdskommuner. Hver samarbejdskommune har udvalgt to ud af fem indsatsområder, som de fokuserer på i samarbejdet med læringskonsulenterne. De fem indsatsområder er: Ledelse og organisering; Sprog og faglighed; Forældresamarbejde; Overgange og sammenhæng og Trivsel og alsidig udvikling. Kun en kommune har valgt at fokusere på indsatsområdet Trivsel og alsidig udvikling, og derfor indgår dette indsatsområde i den tværgående status nedenfor. Spørgsmålene vedrørende indsatsområdet Ledelse og organisering er i surveyen integreret i spørgsmålsbatterierne, der belyser institutionernes målstyringskultur. Af denne grund afrapporteres status på implementering af dette indsatsområde i den tværgående status nedenfor. Der henvises i den forbindelse til den tværgående status for målstyring samt de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Nedenfor præsenteres status på implementering af de tre indsatsområder Sprog og faglighed, Forældresamarbejde og Overgange og sammenhæng ud fra udvalgte spørgsmål i surveyen. Da spørgsmålene vedrørende indsatsområderne i surveyen er forskellige for henholdsvis dagtilbud, skole og SFO, afrapporteres status særskilt for hver institutionstype i de følgende tabeller... Status på implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Sprog og faglighed høj Dagtilbud (n = ) Vi anvender regelmæssigt dialogisk læsning, %, % 9, % 9, Vi arbejder systematisk med understøttende sprogstrategier i udvalgte situationer i hverdagen, %, %, % 9, % Vi arbejder med tematisk sprogarbejde, hvor der tages udgangspunkt i børnenes interesser, %, %, %, %, %, % Skoler (n = ) Vi anvender systematisk redskaber til at vurdere og følge tosprogede børns sproglige progression igennem elevens skolegang (fx nationale test), %, %,9 %, %, % Vi anvender den bedst tilgængelige viden om metoder, der styrker tosprogede elevers faglighed og læring, i tilrettelæggelsen af undervisningen, %, %, %, %, %

8 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj Vi anvender dokumenterede pædagogiske og didaktiske metoder i undervisningen og i pædagogiske aktiviteter, %, %,9 %, % SFO (n = ) Vi laver regelmæssigt tematisk sprogarbejde, hvor pædagogerne strukturerer sprogarbejdet med udgangspunkt i børnenes interesser, %, %, %, % Vi anvender regelmæssigt dialogisk læsning i SFO en, %, %, % Vi har udviklet understøttende sprogstrategier, som pædagogerne bruger i kommunikationen med børnene i hverdagen, %, %, %, % Tabellen viser overordnet set, at indsatsområdet Sprog og faglighed som forventet endnu er under implementering i de deltagende institutioner. De deltagende dagtilbud svarer mere positivt på de udvalgte udsagn om implementering end både skoler og SFO er. Skoler svarer igen mere positivt end SFO er. Dette indikerer, at dagtilbuddene generelt er nået længere med implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed end skoler og SFO er, og samtidig er skolerne nået længere i implementeringen end SFO erne. Det bemærkes dog, at relativt få SFO er har besvaret spørgsmålene vedrørende implementeringen af indsatsområdet Sprog og faglighed, og tværgående tendenser skal derfor tolkes med varsomhed... Status på implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Forældresamarbejde høj Dagtilbud (n = ) Vi har viden om og redskaber til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre,, Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemmet til at understøtte deres barns sproglige udvikling,,,, Vi inviterer tosprogede forældre til et forventningsafstemningsmøde om samarbejde om barnets læring,, Skoler (n = 9) Vi har viden om og metoder til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre, %, % Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemmet til at understøtte deres barns læring, %, %, % Vi inviterer tosprogede forældre til et skolestartsmøde, inden de tosprogede børn starter i skolen, %, %, %, %

9 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj SFO ( n = ) Vi har viden om og metoder til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemme for at understøtte deres barns læring Vi inviterer tosprogede forældre til et opstartsmøde, inden børnene starter i SFO en Tabellen viser overordnet set, at dagtilbud og skoler er godt i gang med implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde, mens det i mindre er tilfældet blandt SFO erne. Således svarer de deltagende dagtilbud mere positivt på udsagnene om status på implementering af Forældresamarbejde end både skoler og SFO er, ligesom skoler svarer mere positivt end SFO erne. Det bemærkes dog, at meget få SFO er har besvaret spørgsmålene vedrørende implementeringen af indsatsområdet Forældresamarbejde, og tværgående tendenser skal derfor tolkes med stor varsomhed... Status på implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Overgange og sammenhænge høj Dagtilbud (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange mellem dagtilbud, børnehave og SFO en, %, %, %, %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede børns sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % 9,, % Vi afholder overdragelsesmøder med skolen og SFO ens pædagoger, hvor vi udveksler viden om barnet, % 9,, %, %, % Skoler (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange, %, %, %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede elevers sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % Vi afholder overdragelsesmøder med dagtilbuddets og SFO ens pædagoger, hvor vi udveksler viden om tosprogede børn ved overlevering, %,9 %, %

10 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj SFO (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange, %, %,9 %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede børns sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem barnets forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % Vi afholder overdragelsesmøder med dagtilbuddets pædagoger og skolens lærere, hvor vi udveksler viden om tosprogede børn, %, %, % Tabellen viser overordnet set, at indsatsområdet Overgange og sammenhænge endnu er under implementering i de deltagende institutioner. De deltagende dagtilbud svarer mere positivt på de udvalgte udsagn om implementering end både skoler og SFO er. Skoler svarer igen mere positivt end SFO er. Dette indikerer, at dagtilbuddene i lighed med de øvrige indsatsområder generelt er nået længere med implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge end skoler og SFO er. Samtidig er skolerne igen nået længere i implementeringen end SFO erne. Da relativt få SFO er har besvaret spørgsmålene, skal tværgående tendenser tolkes med varsomhed.. Status på målstyringskultur I dette afsnit præsenteres en samlet status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af udvalgte aspekter af målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, i hvilken institutioner og kommunale tovholdere er i gang med at etablere en kultur for målstyring på tosprogsområdet... Status på målstyring institutioner Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende institutioners vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper.

11 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner 9 af 9 Tabel -: Angiv, i hvilken I er enige i følgende udsagn om jeres arbejde med de opstillede mål (udsagn + ) / Angiv i hvilken følgende udsagn beskriver jeres arbejde med løbende styring mod målene (udsagn -) høj Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen 9 9 % 9 9 % % % % % Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge % % % % Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge % % % % % 9 9 % Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå ønskede mål % % % % % Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats % 9 9 % % % % % N = (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at størstedelen af institutionerne anvender svarkategorierne i nogen og i høj både i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål, og i forhold til de tre sidste udsagn, der omhandler løbende styring efter de opstillede mål. Dette peger på, at institutionerne er kommet godt i gang med at arbejde målstyret, herunder at anvende forandringsteori som et styringsredskab. Det er dog værd at bemærke, at op imod pct. af institutionerne i alt anvender en af svarkategorierne slet eller ved. Dette skyldes formentlig, at nogle institutioner endnu er i opstartsfasen, hvorfor arbejdet med målstyring endnu, eller kun delvist, er implementeret. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Yderligere analyser indikerer endvidere, at der er forskelle i det samlede billede af målstyringskulturen på tværs af institutionstype. Således anvender en større andel af de deltagende SFO er svarkategorierne slet og i mindre end de deltagende dagtilbud og skoler. Det skal dog bemærkes, at flere af de deltagende SFO er samarbejder meget tæt med de skoler, som SFO erne er tilknyttet. I disse tilfælde har SFO erne besvaret surveyen i fællesskab med skolerne og indgår derfor som en skolebesvarelse, og det kan formentlig skævvride billedet af de resterende SFO ers målstyringskultur en smule... Status på målstyring kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner.

12 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Tabel -: I hvor høj er du enig i følgende udsagn? høj Vores kommunale forandringsteori for indsatsen for tosprogede børn og unge er et værdifuldt styringsredskab 9 Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke udfordringer vi ønsker at imødekomme gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi løbende styrer efter delmål i vores indsats Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi igangsætter aktiviteter, som vi antager, vil skabe de ønskede resultater Vi følger løbende op på institutionernes arbejde med forandringsteorien Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke resultater vi ønsker at skabe gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vi sikrer, at viden om tosprogede børn og unge spredes til de institutioner, der indgår i samarbejdet Vi følgende løbende op på institutionernes arbejde med implementering af aktiviteter N = Det ses, at de kommunale tovholdere særligt anvender svarkategorierne i nogen og i høj til at beskrive, hvor enige de er i udsagnene om arbejdet med målstyring. Til forskel fra institutionernes besvarelse, er der kun ganske få kommunale tovholdere, der anvender svarkategorierne slet og ved. Dette indikerer, at de kommunale tovholdere overordnet set er kommet godt i gang med at opbygge en målstyringskultur, om end de ved baseline som forventet fortsat er i gang med at implementere en målstyringskultur på tosprogsområdet.. Status på helhedsorientering I det følgende præsenteres status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorientering i de igangsatte indsatser over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om institutioner og kommuner oplever, at der er sammenhæng og koordination mellem indsatserne over for tosprogede børn og unge både på tværs af kommunen og kommunens institutioner og på tværs af institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet. Institutionernes og kommunens oplevede helhedsorientering gælder både indsatser iværksat som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats og øvrige lokale, kommunale og nationale indsatser... Status på helhedsorientering institutioner Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende institutioners vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper.

13 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Tabel -: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver helhedsorienteringen i kommunens indsats på tosprogsområdet høj Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge, %, %, %, %, % Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen, %,, %, %, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at størstedelen af de deltagende institutioner vurderer, at der i nogen og i høj er sammenhæng mellem og koordination af indsatser på tosprogsområdet i kommunen. Dette tyder på, at der på institutionsniveau er skabt en vis form for helhedsorientering mellem de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser i kommunen. Det er samtidig værd at bemærke, at en mindre andel af institutionerne vurderer, at der i mindre eller slet er helhedsorientering i kommunens indsats på tosprogsområdet. Det peger på, at der fortsat er behov for at arbejde med at skabe en helhedsorienteret indsats i kommunerne. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Det skal endvidere bemærkes, at der er systematiske forskelle i de deltagende dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge på tværs af institutionstype... Status på helhedsorientering kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Tabel -9: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver jeres arbejde for at sikre gode overgange for tosprogede børn og unge høj Ikke relevant Vi oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne, der igangsættes i samarbejde med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser igangsat i kommunen Kommunens indsats over for tosprogede børn og unge er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder, eksempelvis mellem kommunens arbejde med folkeskolereformen, indsatser rettet mod inklusion og indsatser rettet mod tosprogede børn og unge i øvrigt Vi har faste procedurer, der sikrer gode overgange mellem dagtilbud, skole og SFO for de tosprogede børn og unge i kommunens institutioner Vi har en fælles tilgang på tværs af institutioner i kommunen i vores arbejdet med tosprogede børn og unge

14 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj Ikke relevant Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau 9 N = Det ses, at de kommunale tovholdere overordnet set vurderer, at der i nogen og i høj er sikret sammenhæng og skabt gode overgange for tosprogede børn og elever i kommunen. Dette gælder de fire første udsagn i tabellen ovenfor. De to sidste udsagn, Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange og Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau, adskiller sig herfra, idet de kommunale tovholdere vurderer, at de i langt mindre er enige heri. Dette indikerer, at der på et mere overordnet plan er skabt sammenhæng og koordination i indsatserne på tosprogsområdet (de fire første udsagn), mens der på et mere konkret plan i relation til at følge op på overgange for enkelte tosprogede børn og forældre kun i begrænset omfang er skabt sammenhæng og koordination i kommunerne.. Status på kapacitetsopbygning I det følgende præsenteres status på kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i relation til indsatser over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Denne status giver et billede af, om medarbejderne i de deltagende institutioner føler sig klædt på til at løfte opgaven med at fremme tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling, og hvad kommunerne gør for at kompetenceudvikle institutionernes medarbejdere... Status på kapacitetsopbygning institutioner Tabellen nedenfor viser de deltagende institutioners vurdering af kapacitetsopbygning samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper. Tabel -: Angiv, hvor enig(e) du/i er i følgende udsagn høj Vi har i institutionen de kompetencer og redskaber, vi skal bruge til at arbejde målrettet med indsatsen for tosprogede børn og unge 9 9,,9 %,9 %, %, % Vi har stadig behov for opkvalificering for at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge og indfri målene i vores forandringsteori, %, %,9 % 9,, % Institutionen har en kompetenceudviklingsplan vedrørende efteruddannelse til medarbejdere, %,9 %,9 %, %, %, % Den kommunale tosprogskonsulent understøtter kompetenceudviklingen i vores institution,, %, %, %, %, % Vi har adgang til og deler løbende forskningsbaseret viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede børn og unge, %, %, % 9,, %, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet).

15 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses, at de deltagende institutioner på den ene side i overvejende vurderer, at de i institutionen har de kompetencer og redskaber, de skal bruge for at arbejde målrettet med indsatsen over for tosprogede børn og unge. Samtidig vurderer institutionerne i forholdsvis høj, at de fortsat har behov for opkvalificering for at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge og for at indfri målene i deres forandringsteori. Det bemærkes endvidere, at en betydelig andel af institutionerne (omkring pct.) har anvendt svarkategorien i mindre, når de skal vurdere, hvor enige de er i, at institutionen har en kompetenceudviklingsplan, at den kommunale tosprogskonsulent understøtter kompetenceudvikling i institutionen, og at de har adgang til og løbende deler forskningsbaseret viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede børn og unge. Samlet set peger dette på, at der fortsat er behov for at understøtte institutionerne i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge bedst muligt. Yderligere analyser indikerer endvidere, at der er forskelle i status for kapacitetsopbygning på tværs af institutionstype. Således anvender en større andel af de deltagende SFO er svarkategorierne slet og i mindre end de deltagende dagtilbud og skoler. Det skal dog bemærkes, at flere af de deltagende SFO er samarbejder meget tæt med de skoler, som SFO erne er tilknyttet. I disse tilfælde har flere SFO er besvaret surveyen i fællesskab med skolerne og indgår derfor som en skolebesvarelse, og det kan formentlig skævvride billedet af de resterende SFO ers kapacitetsopbygning en smule. Samtidig anvender flere skoler svarkategorien i mindre end de deltagende dagtilbud. Medarbejderne i de deltagende dagtilbud føler sig således bedst klædt på til at arbejde målrettet med indsatserne for tosprogede børn relativt til medarbejderne i de deltagende SFO er og på de deltagende skoler... Status på kapacitetsopbygning kommunale tovholdere Tabellen nedenfor viser de kommunale tovholderes vurdering af kapacitetsopbygning på tværs af de institutioner, som deltager i samarbejdet med læringskonsulenterne i samarbejdskommuner. Tabel -: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver jeres måde at sikre kompetenceudvikling på følgende områder høj Vi afdækker løbende institutionernes behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere ift. arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling Vi tilbyder efteruddannelse til relevante medarbejdere, der kan klæde dem på til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge Alle pædagoger og lærere har på daglig basis mulighed for sparring med ressourcepersoner, såsom sprogvejledere, sprogpædagoger og DSA-lærere, hvis behovet opstår 9 % Vi følger op på, at relevante medarbejdere føler sig klædt på til at varetage arbejdet med indsatserne for tosprogede børn og unge i kommunen Vi har lavet planer for kompetenceudvikling og efteruddannelse af kommunens medarbejdere ift. at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling N =

16 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses, at de kommunale tovholdere primært anvender svarkategorierne i nogen og i høj til at vurdere udsagnene om deres arbejde med at sikre kompetenceudvikling af medarbejdere i de deltagende institutioner. Det bemærkes, at det tredje udsagn i tabellen ovenfor, Alle pædagoger og lærere har på daglig basis mulighed for sparring med ressourcepersoner, såsom sprogvejledere, sprogpædagoger og DSA-lærere, hvis behovet opstår, vurderes mere positivt end de øvrige, idet det her er særligt svarkategorierne i høj og i meget høj, der anvendes af de kommunale tovholdere. Også det sidste udsagn, Vi har lavet planer for kompetenceudvikling og efteruddannelse ift. at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling, skiller sig ud, om end i negativ retning, idet de kommunale tovholdere her primært anvender svarkategorierne i mindre og i nogen, mens kun få svarer i høj og i meget høj. Det tyder på, at nogle elementer af kompetenceudvikling i højere end andre allerede er implementeret i kommunerne. Samtidig peger det også på, at der fortsat er behov for at understøtte de kommunale tovholdere i deres indsats for at opbygge kapacitet til at varetage indsatser for tosprogede børn og unge bedst muligt.. Status på oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet I det følgende præsenteres status på de deltagende institutioners og de kommunale tovholderes tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette kan således give et billede af kommuners og institutioners oplevede udbytte af samarbejdet, og hvorvidt samarbejdet er med til at kvalificere arbejdet med tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling i kommunerne... Status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne institutioner Tabellen nedenfor viser status på det oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne blandt de deltagende institutioner i samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper. Tabel -: Angiv, i hvilken nedenstående udsagn beskriver jeres oplevede udbytte af læringskonsulenternes tosprogsindsats høj Ikke relevant Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har større fokus på indfrielse af vores mål på tosprogsområdet, %, %, %, %, %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har en højere faglighed på tosprogsområdet, %, %, %,9 %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til øget systematik i vores tilrettelæggelse af indsatser for tosprogede børn og unge, %, %,9 %, %,9 %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til større prioritering af indsatsen for tosprogede børn og unge, %, %, %, %, %, % Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet, %, %, %, %, %, % Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er tilpasset vores praksis, %, %,9 %, %,, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at der overordnet set er en høj af tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne blandt de deltagende institutioner. Det er således særligt svarkategorierne i nogen

17 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9, i høj og i meget høj, der anvendes til at vurdere udsagnene. Dog bemærkes, at institutionerne svarer mindre positivt på de to sidste udsagn, Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet og Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er tilpasset vores praksis. Her anvender omkring halvdelen af alle institutioner svarkategorierne i mindre og i nogen. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Det bemærkes endvidere, at der synes at være systematiske forskelle i status på det oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne på tværs af institutionstyperne... Status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne kommunale tovholdere Tabellen nedenfor viser status for de kommunale tovholderes oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne samlet for samarbejdskommuner. Tabel -: Angiv, i hvilken nedenstående udsagn beskriver jeres oplevede udbytte af læringskonsulenternes tosprogsindsats høj Ikke relevant Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har større fokus på indfrielse af vores mål på tosprogsområdet Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har en højere faglighed på tosprogsområdet Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at kommunens konsulenter er bedre klædt på til at rådgive institutioner om deres indsats for at styrke tosprogede børn og unges sprog og faglighed Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er relevant for/tilpasset vores praksis Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet N = Det ses, at de kommunale tovholdere overordnet set vurderer udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenter meget positivt. Således anvendes primært svarkategorierne i nogen, i høj og i meget høj til at vurdere udsagnene. Udsagnet, Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at kommunens konsulenter er bedre klædt på til at rådgive institutioner om deres indsats for at styrke tosprogede børn og unges sprog og faglighed, skiller sig dog ud herfra, idet det vurderes mindre positivt af de kommunale tovholdere. Således anvendes primært svarkategorierne i mindre og i nogen til at vurdere udsagnet. Det peger på, at der er behov for øget fokus på, hvordan den målrettede rådgivning kan bidrage til at klæde de kommunale konsulenter på til at rådgive institutionerne om deres indsatser for tosprogede børn og unge.. Opsamling på resultater af baseline Opsummerende viser resultaterne af surveyen ved baseline, at implementering af indsatsområderne er godt undervejs, men at der som forventet også er rum for udvikling og fremskridt på alle indsatsområder. Det lader til, at særligt dagtilbud og dernæst skoler er nået længst med

18 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 implementering af indsatsområderne, mens SFO erne endnu er nået lige så langt i implementeringen. Dette billede skal dog tolkes varsomt, idet relativt få SFO er har besvaret surveyen. Resultaterne af surveyen viser desuden, at både institutioner og kommunale tovholdere generelt er godt i gang med at skabe en kultur for målstyring, og at de i et vist omfang anvender forandringsteorien som et styringsredskab. Ligeledes tegner der sig et billede af, at institutioner og kommunale tovholdere overordnet set oplever, at der er skabt sammenhæng og koordination mellem de igangsatte indsatser og øvrige indsatser på tosprogsområdet, om end der også er rum for udvikling i forhold til at skabe øget helhedsorientering. Endvidere viser surveyen, at institutionerne på samme tid angiver, at de har kompetencer til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge, og at de i høj efterspørger mere kompetenceudvikling og efteruddannelse. Endvidere viser resultaterne af surveyen, at der generelt er etableret et udbytterigt samarbejde mellem læringskonsulenterne og de deltagende institutioner og kommunale tovholdere, der generelt vurderes meget positivt på tværs af institutionstyper og kommunale tovholdere.

19 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. ERFARINGER FRA DATAINDSAMLINGEN I dette afsnit præsenteres de væsentligste erfaringer fra dataindsamlingen ved etablering af baseline. Formålet med afsnittet er dels at tydeliggøre, hvilket datagrundlag der er skabt ved baseline. Dels at lægge op til refleksion over, hvordan erfaringerne fra dataindsamlingen ved baseline kan anvendes aktivt til at styrke dataindsamlingen ved den kommende midtvejs- og slutevaluering. Overordnet set har der i forbindelse med baseline været et omfattende behov for at stille spørgsmål til deltagelsen i evalueringen fra både de deltagende institutioner og de kommunale tovholdere i samarbejdskommuner. Til brug herfor har Rambøll stillet en hotline til rådighed, som institutioner og kommunale tovholdere har kunnet kontakte. Blandt langt størstedelen af de kommunale tovholdere har interessen for at deltage i evalueringen været stor, og der har generelt været en positiv indstilling til at deltage i evalueringen. Der har samtidig været mange tvivlsspørgsmål og udfordringer i relation til dataindsamlingen, som har udfordret kommunernes deltagelse i evalueringen. Foruden en række specif udfordringer relateret til enkelte institutioner i enkelte kommuner (som fx sygemeldinger) ses nogle tendenser på tværs af samarbejdskommunerne, i forhold til hvilke typer af udfordringer de er stødt på i relation til evalueringen. De tværgående udfordringer i forhold til dataindsamlingen er: Trivselsmålinger: Mange kommuner og institutioner har tidligere gennemført elektroniske trivselsmålinger og oplever det som en udfordring at skulle til at gennemføre trivselsmålinger på systematisk vis. Institutionernes udfordring handler primært om, at det er ressourcekrævende at gennemføre individuelle trivselsmålinger, særligt hvis der kun er adgang til en pc i institutionen ad gangen, som det er tilfældet flere steder (særligt i SFO er og dagtilbud). Endvidere er der nogle kommuner og institutioner, der anser trivselsmålinger for en relevant datakilde (for dem), hvorfor de ønsker at prioritere gennemførelsen heraf. Indsatsgruppe (målgruppe): Flere kommuner har haft vanskeligt ved at definere deres indsatsgruppe, dvs. de tosprogede børn og unge, som skal få gavn af indsatserne, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Udfordringen har for enkelte kommuner bestået i, at de endnu er i opstartsfasen og derfor kan afgrænse målgruppen, da indsatserne er implementeret. For flere kommuner har udfordringen bestået i, at de har forholdt sig til, hvilke børn og unge der konkret kan forventes/ønskes at nyde gavn af indsatserne. Udfordringen forstærkes af, at der som oftest er tale om indirekte effekter på børneniveau, fx indirekte effekter på fagligheden for tosprogede børn og unge via opkvalificering af medarbejdere i institutioner. Endvidere har nogle kommuner haft vanskeligt ved at afgøre, om deres indsatsgruppe udgøres af alle børn eller kun tosprogede børn. Manglende motivation/ejerskab for evalueringen: I enkelte kommuner lader det til, at motivationen for at deltage i den eksterne evaluering er begrænset. Det gælder i få tilfælde på kommunalt (tovholder-) niveau og i lidt flere tilfælde blandt deltagende institutioner. Det er Rambølls vurdering, at manglende motivation og ejerskab for at deltage i evalueringen i høj hænder sammen med ressourceknaphed i de pågældende institutioner. Derudover hænger det formentlig også sammen med manglende indsigt i, hvilket udbytte evalueringen kan have for de deltagende institutioner og kommuner. Som tidligere beskrevet (se afsnit. om tilgængelige datakilder ved etablering af baseline) er der betydelige huller i evalueringens datagrundlag ved baseline. Det har konsekvenser for evalueringens effektdesign, idet muligheden for at sammenligne på tværs og over tid både internt i

20 Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 kommunerne og på tværs af kommuner mindskes betydeligt. Dette gælder særligt i forhold til datakilderne, sprogvurderinger og trivselsmålinger.. FOKUSPUNKTER FREMADRETTET I dette afsluttende afsnit præsenteres fem fokuspunkter, som det kan være relevant at forholde sig til dels i forhold til planlægning og prioritering af læringskonsulenternes målrettede rådgivning i samarbejdskommuner fremadrettet, dels i forhold til evalueringen af den målrettede rådgivning. Fokuspunkterne er udarbejdet på baggrund af baseline, herunder Rambølls løbende dialog med kommuner og institutioner i forbindelse med evalueringen og resultater af surveyen.. Hold fast i fokus på målstyring Det er Rambølls vurdering, at læringskonsulenterne indtil videre er lykkedes særlig godt med at styrke de kommunale tovholderes og de deltagende institutioners arbejde med at skabe en målstyringskultur på tosprogsområdet. Som forventet viser surveyen, at hverken de kommunale tovholdere eller de deltagende institutioner endnu er i mål med at skabe en målstyringskultur. Men evalueringen peger på, at læringskonsulenterne overordnet set er lykkedes med at sætte målstyring på dagsordenen hos de kommunale tovholdere og de deltagende institutioner, samt at de kommunale tovholdere og deltagende institutioner har taget positivt imod det nye fokus på målstyring. Evalueringen peger dermed på, at læringskonsulenterne med fordel kan holde fast i fokus på arbejdet med målstyringskultur. Det vurderes i den forbindelse at være en styrke, at fokus på målstyring er understøttet af konkrete redskaber i form af forandringsteorier og milepælsplaner.. Styrk dataunderstøttelse af målstyringskultur Det er Rambølls vurdering, at udfordringerne med indsamling af data ved baseline tydeliggør behovet for at opprioritere og understøtte kommuner og institutioners arbejde med data. Når kommuner og institutioner opstiller mål som led i deres arbejde med målstyring og forandringsteori for indsatser på tosprogsområdet, er det afgørende at der indsamles data, som kan understøtte og dokumentere udvikling og progression i forhold til de opstillede mål og ønskede effekter. Det gælder både i kommunernes interne evalueringer, og det gælder særligt i forhold til den eksterne evaluering, hvor mulighederne for sammenlignende analyser og dermed vurdering af effekter afhænger af, at de samme datakilder anvendes og er tilgængelige på tværs af kommuner og institutioner. Evalueringen peger dermed på, at læringskonsulenterne med fordel kan opprioritere fokus på dataunderstøttelse som led i den målrettede rådgivning fremadrettet. I den forbindelse peger evalueringen endvidere på, at det er afgørende, at der kommunikeres konsistent i forhold til evalueringen, så alle kommuner og institutioner modtager de samme meldinger fra læringskonsulenter og Rambøll i forhold til deltagelse i evalueringen.. Styrk formidlingen af de gode erfaringer mellem kommunerne Evalueringen viser, at der i nogle af de deltagende institutioner og blandt enkelte kommunale tovholdere er begrænset motivation og ejerskab til at deltage i den eksterne evaluering. Samtidig peger flere eksempler fra Rambølls dialog med kommunerne undervejs i dataindsamlingsfasen på, at institutioner, som er præget af en indledende skepsis over for fx gennemførelse af trivselsmålinger, kan ende med at få en meget positiv oplevelse, når de først har taget trivselsredskabet i brug og oplever, at det har et stort udbytte for deres arbejde med målgruppen. Formidling af sådanne gode erfaringer vurderes at være meget værdifulde i relation til at inspirere og øge motivationen på tværs af institutioner og kommuner. Evalueringen peger således på, at læringskonsulenterne med fordel kan styrke formidling af gode erfaringer mellem kommuner og deltagende institutioner. Det gælder både i forhold til indsatser og i forhold til udbyttet af at deltage i evalueringen.

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs

Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs taskforce\midtvejsevaluering\rapport\endelig rapport\midtvejsevaluering

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere