Projektbeskrivelse for Redskab til målrettet pleje af demente

Transkript

1 Projektbeskrivelse for Redskab til målrettet pleje af demente 30. oktober 2015 Projektleder: JUMR Styregruppeformand/programkomiteformand: Baggrund/problembeskrivelse Demens og BPSD Når en borger rammes af demens, har det vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og for vedkommendes pårørende, og samtidig stiller sygdommen store krav til de medarbejdere, som plejer den demente. Demens udgør derfor en af de helt centrale faglige udfordringer på ældreområdet. Ikke mindst på plejecentrene, hvor op til 2/3 skønnes at lide af demenssygdomme 1. Det anslås, at 80 % af demente beboere på plejecentre har BPSD 2 - det svarer til ca beboere. BPSD står for Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia og betegnes på dansk som psykiatriske symptomer eller urotilstande ved demens (herefter skrives blot BPSD). En væsentlig konsekvens af symptomerne er en markant forringet livskvalitet for både den symptomramte beboer og dennes pårørende. Tilstandene, der falder under betegnelsen, er: Vrangforestillinger Hallucinationer Agitation/aggressivitet Depression Angst Eufori Apati Hæmningsløshed Irritabilitet Afvigende motorisk adfærd Søvn Appetit Der er dermed tale om såvel udadreagerende som indadreagerende adfærd. BPSD er altså en bredspektret samlebetegnelse for alle de mere eller mindre direkte problematiske adfærdsformer, der kan opstå i forbindelse med en demenssygdom. Alle former for adfærd hos personer med demens, som falder under BPSD, skal ses som symptomer på fysisk eller psykisk mistrivsel, reaktioner på uhensigtsmæssige forhold i omgivelserne eller ift. tilrettelæggelsen af de plejefaglige indsatser. Derfor er det ofte muligt at finde frem til årsagen til adfærden, og på denne måde finde veje til løsninger, som minimerer mistrivslen. Dette sker dog i praksis ikke altid, da medarbejderne ikke nødvendigvis er trænet i, eller har mulighed for at foretage en analyse af de bagvedliggende årsager til symptomerne. Elektronisk BPSD-redskab 1 Ældrekommissionens rapport om Livskvalitet og selvbestemmelse fra Ifølge Danmarks Statistik den 1. juli 2014, er der i Danmark plejeboligpladser. (plejehjem, plejebolig fortrinsvis for ældre og friplejebolig) Ifølge Ældrekommissionens rapport fra 2012, anslås det at 2/3 af beboerne i plejebolig, lider af en eller anden form for demens, heraf udviser 80 pct. BPSD, jf. note

2 Sverige introducerede i 2011 et nationalt elektronisk redskabsregister, der gør det muligt at registrere BPSD hos beboere, der har demens. BPSD-redskabet kan støtte medarbejderne på plejecentrene i at identificere og iværksætte indsatser, der kan afhjælpe BPSD. BPSD-redskabet blev godkendt af den svenske regering og Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) i I marts 2013 blev det anvendt i 251 ud af 290 svenske kommune. Det bemærkes at udbredelsessuccessen bør ses i sammenhæng med, at kommunerne modtog et fast beløb for hver borger, der blev registreret i BPSD-redskabet. Formålet med redskabet er at målrette personalets pleje til den enkeltes behov, så beboerens symptomer mindskes og beboerens trivsel øges For at afgøre graden af en beboers BPSD, screenes beboeren vha. det validerede screeningsredskab NPIskalaens 4 12 symptomområder. Fremgangsmåden for brugen af redskabet er beskrevet nedenfor Fremgangsmåde for anvendelsen af Redskab til målrettet pleje af demente Handling Ressourcer Fremgangsmåde A. Screening Hjælper personalet til Ca. 3 personer (fx sygeplejerske, 1. På baggrund af en tjekliste vurderer personalet indledningsvist, om der kan være somatiske årsager til BPSD, såsom urinvejsinfektion, dehydrering mv. sosu- 2. Derefter vurderer personalet i hvor høj grad beboeren har BPSD ved at at strukturere deres vurdering af, hvorvidt assistent, analysere beboerens symptomer på 12 symptomområder, der er oplistet indledningsvist, vha. NPI-skalaen 5. Skalaen går fra 1 12, og der scores både på hyppighed og sværhedsgrad. Beboerens totalscore opnås ved at en beboer har BPSD, kontaktperson og hvor stærke de o.a.) lægge scoren fra hver af de 12 symptomområder sammen. Den samlede enkelte symptomer er. score kan således være fra 12 til 144, og er et udtryk for det samlede billede af beboerens BPSD. En screening tager sammenlagt minutter Redskabet kommer med en kort udredning, der viser den samlede score, samt scoren på hvert af de 12 symptomområder. Scoren er præsenteret i et let overskueligt søjlediagram, der giver et visuelt indtryk af, hvor behovet for indsatsen især er. B. Beboerkonference 7 Medarbejdere Ca personer med forskellige fagligheder og på tværs af dag/aften/nathold Resultatet af screeningen forelægges for medarbejderne og på baggrund af søjlediagrammet analyseres det, om nogen symptomområder kan have en sammenhæng. De symptomområder der giver det højeste udslag, vælges som første indsatsområder 2. Temaerne fra Socialstyrelsens Vidensportal om demens indlejres i redskabet. Blandt temaerne udvælger personalet de indsatser, der vil kunne mindske beboerens symptomer. Redskabet understøtter således personalet i at målrette plejen til den enkeltes behov. 3. Der vælges et tidspunkt for en ny screening, som maximalt må ligge 3 mdr. 4 NPI star for Neuropsychiatric Inventory og skalaen er et valideret screeningsværktøj. NPI-skalaen er udformet med henblik på at registrere et bredt spektrum af psykopatologi, der ses ved forskellige former for demens. Den består af en interviewguide samt et registreringsark. National Videnscenter for Demens: 5 NPI star for Neuropsychiatric Inventory og skalaen er et valideret screeningsværktøj. NPI-skalaen er udformet med henblik på at registrere et bredt spektrum af psykopatologi, der ses ved forskellige former for demens. Den består af en interviewguide samt et registreringsark. National Videnscenter for Demens: Modellen for beboerkonferencer, som er under udvikling i projekt Forebyggelse af udadreagerende adfærd, vil være en relevant metode til at udvælge de relevante indsatser. Beboer-konferencer giver en struktur for faglig refleksion og læring ift. beboere med demens og kompleks adfærd samt en klar rolle-fordeling mellem ledelse, medarbejdere og demens-koordinatorer. Modellen for beboerkonferencer består dels af en fast skabelon for dagsordenen, dels en beskrivelse af deltagernes forskellige roller og ansvar. Det er den nærmeste leder, der styrer og faciliterer mødet. De foreløbige erfaringer peger på, at dette sikrer forankring af de aftalte initiativer efterfølgende, samtidig med at det løfter den faglige kvalitet af mødet, hvis der også deltager en fagperson, fx en demenskoordinator, hvis opgave er at reflektere medarbejdernes oplevelser i demensfaglige termer og understøtte medarbejderne i at finde de bedst mulige socialpædagogiske tiltag i den konkrete situation. Selve konferencen er bygget op omkring et læringsteoretisk perspektiv, der bl.a. omhandler selvbestemmelsesteori, for at sikre at konferencen bliver et produktivt læringsrum. De foreløbige erfaringer fra projektet viser, at når konferencens dagsorden overholdes skabes en højere grad af refleksion blandt medarbejderne, hvilket fører til effektive indsatser over for beboerne. Modellen er udviklet i samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ib Ravn, der er lektor og PhD ved DPU. 8 Der kan gennemgås screeninger og vælges indsatser for mere end 1 beboer ad gangen 2

3 C. Gen-screening Ca. 3 relevante medarbejdere Ca. 3 (som i A) senere end første screening. 4. Der udarbejdes en handlingsplan som alle relevante medarbejde skal følge indtil næste beboerkonference. 1. Screeningen gentages (jf. ovenfor under A ), og redskabet kommer igen med en kort udredning. 2. Søjlediagrammerne fra 1. og 2. udredning sammenholdes. Det tydeliggør, om den valgte indsats har haft den ønskede effekt. Redskabet giver dermed personalet mulighed for at sammenligne beboerens grad af BPSD før og efter de målrettede plejen. På den måde, giver redskabet personalet mulighed for at evaluere, om den pleje, de tilbyder beboeren, nedbringer symptomerne. Screeningerne foretages gennem hele projektperioden. Svenske erfaringer med Redskab til målrettet pleje af demente Erfaringer fra Sverige peger på en række gevinster for såvel beboere som personale ved at anvende redskabet. Gevinsterne skyldes især, at redskabet bidrager til at strukturere personalets samarbejde, sådan at plejen målrettes den enkelte beboers behov, og at der skabes kontinuitet i plejen, fordi alle omsorgspersoner, på tværs af fagskel, ved, hvordan de bedst hjælper den enkelte beboer. Den svenske socialstyrelse fremhæver, at der er tale om meget små ændringer i beboerens hverdag, der ikke skaber merarbejde for personalet. Udover de kvalitative gevinster for beboerne (de sover fx bedre og er mindre aggressive) har BPSDredskabet mindsket beboernes behov for antipsykotisk medicinering. Den svenske socialstyrelse har offentliggjort en evaluering, der viser, at brug af BPSD-redskabet kan være medvirkende til, at demente beboeres brug af antipsykotisk medicin falder med omkring 5 %. Den svenske socialstyrelse vurderer det som en positiv udvikling, fordi beboerne kun bør medicineres ved meget voldsomme symptomer, og når andre metoder har vist sig ikke at virke. Ifølge den svenske socialstyrelse gør BPSD-redskabet det nemmere for personalet at samarbejde, fordi det tydeliggør den enkelte beboers behov, og hvordan personalet bedst afhjælper BPSD-symptomerne. Udover at BPSD-redskabet højner plejens kvalitet, øger det personalets arbejdsglæde. De svenske resultater underbygges af den danske sundhedsstyrelse, der har undersøgt, hvilken effekt det generelt har for medarbejdere, når deres viden om demens øges. Ifølge Sundhedsstyrelsens National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens fra 2013 finder de fleste studier, at det både har positive effekter på personalets arbejdsglæde og på deres holdning og adfærd over for demente beboere, når deres viden om demens øges. I Sverige er et centralt element i redskabet, at man kan sammenligne de enkelte kommuner og landsgennemsnit, både mht. registreringer i redskabet og effekter på beboerniveau. Dermed vil der være mulighed for både at få et overblik over videnshuller, og på hvordan indsatserne, som tager afsæt i redskabets resultater, virker. 3

4 Målgruppe Primær målgruppe: Den primære målgruppe er demente beboere i plejebolig, der har symptomer på BPSD. BPSD-redskabet vil blive afprøvet i 4-5 kommuner, hvilket svarer til ca plejecentre, og projektet vil derfor omfatte beboere. Udbredes redskabet efterfølgende til hele landet vil målgruppen være ca beboere. Sekundær målgruppe: Projektets sekundære målgruppe er medarbejdere på plejecentre, både sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. Tertiære målgrupper: Ledelsen på de enkelte plejecentre får mere viden om den faglige indsats. Dertil kommer, at redskabet fungerer som styringsredskab, idet ledelsen får mulighed for at allokere personaleressourcerne imellem afdelinger, fx ift. hvor der er mest brug for indsatser. De kommunale forvaltningsledere får et bedre grundlag for at danne overblik kommunens overordnede indsats for personer med demens i forhold til normering, større fokus på indsatser, som de kan se fungerer mv. Pårørende til mennesker med en demenssygdom vil opleve, at beboerne opnår en mere individuelt målrettet pleje. Det skyldes, at redskabet understøtter en langt højere grad af personcentrerede indsatser, hvor mennesket og ikke sygdommen kommer i fokus. 4

5 Formål: De langsigtede gevinster ved projektet De langsigtede gevinster ved implementering af redskabet måles ud fra de 4 typer af gevinster: beboer, faglige, organisatoriske og økonomiske gevinster. De langsigtede gevinster for beboeren er: Bedre livskvalitet Mindre forekomst af BPSD Tidlig og individuelt målrettet indsats. De langsigtede organisatoriske gevinster for ledelse og forvaltning er: Bedre planlægning af omsorg og ressourcer på plejecentre og i kommuner Mulighed for løbende at generere statistik over indsatser mv. på både kommunalt og nationalt niveau. At redskabet vil i højere grad styrke implementering af indsatser Færre sygemeldinger og bedre psykisk arbejdsmiljø De langsigtede faglige gevinster for medarbejderne er: Øget faglighed og bevidsthed om målrettede indsatser i forhold til beboere med demens og adfærdsmæssige problemstillinger (BPSD) Mulighed for at dokumentere og synliggøre effekten af indsatserne Øget samarbejde på tværs af faggrupper giver mulighed for fælles sprog og udgangspunkt. (pga. det faglige set-up omkring redskabet) Reducerede tilfælde af vold mod medarbejderne Viden og redskabatik i arbejdet med socialfaglige indsatser i de enkelte plejecentre styrkes. De langsigtede økonomiske gevinster er: Mulighed for økonomiske prioriteringer i de enkelte enheder via tydeliggørelse af hvilke indsatser, der har effekt for de enkelte målgrupper. Reducerede udgifter til medicin

6 Mål: Gevinster og øvrige resultater på kort sigt De kortsigtede gevinster ved implementering af redskabet måles ligeledes ud fra de 4 typer af gevinster: beboer, faglige, organisatoriske og økonomiske gevinster. De kortsigtede gevinster for beboeren er: Fokus på mennesket frem for sygdommen. Målrettet indsats til beboeren i dagligdagen De langsigtede organisatoriske gevinster for ledelse og forvaltning er: Redskabet kan bl.a. benyttes af ledere som styringsredskab i forhold til, hvor på plejecentret behovene er. Uddannelse af medarbejdere fra det enkelte team/plejecenter etc. i brug af Modellen for beboerkonferencer Kvalitetssikring af omsorgen for mennesker med en demenssygdom. De kortsigtede faglige gevinster for medarbejderen er: Synliggørelse af indsatsernes effekt. Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige problemstillinger (BPSD 10 ). Inspiration til indsatser for den enkelte beboer. De kortsigtede økonomiske gevinster er: Mere hensigtsmæssig brug af økonomiske og medarbejderressourcer Bedre mulighed for at planlægge individuelle indsatser