8654. Steffen Helweg Berlingske Tidende #2 c+ 5+2

Transkript

1 8654. Steffen Helweg Berlingske Tidende 1937 #2 c+ 5+2 Subscription fee for 2002 (Scandinavian members): DKK 175 Europe: EURO 25 Outside Europe: USD 35 Payments to postal account: Copenhagen THEMA DANICUM DANSK SKAKPROBLEM KLUB ISSN * Vol. 14 April 2002 Nr. 106 Ansvarshavende, original- og teknisk redaktør/distribution General, Originals, and Technical Editor: Leif Schmidt Rådmand Billesvej 25, DK-2610 Rødovre, Danmark. leifs@wanadoo.dk Løsningsredaktør/Solutions Editor: Holger Helledie Blåbærvej 48, DK-8471 Sabro, Danmark. Kasserer/Treasurer: Steen Christensen Skodsborgvej 350, 2.tv., DK-2850 Nærum, Danmark. hhell@tdk.dk schriste@get2net.dk Når du besøger den zoologiske have i København kommer du nemt af med et par hundrede kroner før du overhovedet har set et dyr. Den udgift slipper du for ved at besøge Caissas zoologiske have her - vi kræver blot at du har betalt dit kontingent. I problemverdenens fantasiskak finder vi utallige brikker der har fået dyrenavne, der er så mange at det sikkert bliver til en del sider for at gennemgå blot de mest kendte. Vi skal her se på to "dyr", en græshoppe og en løve. Hvad har disse to med hinanden at gøre? Ja, ikke noget i dyreverdenen, men i problemskakkens fantasiverden kan de arbejde godt sammen. Græshoppen trækker ad lodrette, vandrette og diagonale linjer som en dronning, men kræver at der i den valgte retning mødes en buk, som skal overspringes. Græshoppen placerer sig på feltet direkte efter bukken og kan således maksimalt trække til otte felter.

2 30 THEMA DANICUM nr Valeriu Onitiu Die Schwalbe 1929 #6 Græshoppe f2 C Kjell Widlert 3 PR Springarenssommerturn #2 Løve d7,h8 c J6zsef de A. Almay Fairy Chess Review 1937 Alle felter mellem udgangsfelt og buk (evt. O felter) skal være ubesatte. Hvis slutfeltet er besat af en af modstanderens brikker slås denne, men hvis slutfeltet er besat af egen brik er trækket ulovligt. En løve trækker helt på samme måde som en græshoppe, dog med den forskel at løven kan placere sig på et vilkårligt felt efter bukken. Vi starter med at se en rigtig perle af en skakopgave: g3 Gh4 2 g4 Gf4 3 g5 Gh6 4 g6 Gf6 5 g7 Gh8 6 gxh8g#. I udgangsstillingen kan græshoppen ikke trække, for der er ingen buk at springe over. Derfor må den hvide bonde, ved selv at agere buk, lokke græshoppen helt til feltet h8, hvor så bonden slår og samtidig selv forvandler sig - Excelsior. Sådan er det jo også i dyreverdenen - de æder hinanden! Som Jørgen Ryg siger i en af sine monologer, hvor han er på safari med sin svigermor der kommer for tæt på en løve: "Lad den dog, lad den dog - hvis den ikke er bange for kalorier!!" I 1988 udskrev SPRINGARENen sommerturnering, hvori man bad om alle slags opgaver hvor brikken løven indgik. Der indkom 21 opgaver fra tre forfattere (Christer Jonsson, Carl-Erik Lind og Kjell Widlert). Ubeskedent satte redaktøren af SPRINGARENKjell Widlert sig på alt hvad der var: 1-3 præmien, 1-3 HO og to rosende omtaler. Vi ville have vist 1. præmien, men den viste sig at være biløselig. Så i stedet viser vi 3. præmien: Forspil: 1 - Sd6 2 dxe4#; 1 - Sf6 2 d4#. Løsning: 1 Te5 tr 2 Txe4#. 1 - Sd6 2 d4#; 1 - Sf6 2 dxe4#. Som dommeren Anders Uddgren skrev: "Reciprok rnattvåxling mellan torspil och losning med tydliga Lejen-effekter" Christer Jonsson V. Springaren viser et godt samarbejde mellem de to brikker græshoppen og løven. 1 Kb7 Ke2 2 Kc8 Kd3 3 Gb8 Kc4 4 Kb7 Kb5 5 Ka8 Ka6#. THEMA DANICUM nr Vi vender tilbage til SPRINGARENssommerturnering og viser 2. hædrende omtale 8659: 1 hl G d8g 2 Gd5 Sc5#. 1 hl LØ d8lø 2 LØc6 Sd6#. Dommeren Anders Uddgren skrev om denne opgave: "På ett fortråffligt sått visas hår skillnaden i verkningssått mellan Lejen och Gråshoppal" Fra Steen Christensens bog "TERMINOLOGI I SKAKOP GAVER, BRÆTTEROG BRIKKER" har vi plukket nr Det er forøvrigt et must at besidde den bog når man vil beskæftige sig med fantasiskak - kan anbefales alle at købe! 1 Kd3 LØa8 2 Kc2 LØa1 3 Kb2 LØxh8 4 Kal Sc3#. Opgaven viser løven i alle fire hjørner! De næste tre opgaver er plukket fra FIDE-albummet , hvilket i sig selv siger en del om kvaliteten i opgaverne Tg7 Ke4 2 Tg2 Gh2 3 Tg7 Gc7 4 Td7 Le5#. Den sorte stilling er klar til matten, tårnet må dog hjælpe den hvide græshoppe til feltet c7 ved at agere buk og derefter vende tilbage til udgangsstillingen - ganske flot Her ser vi rundløb og ligeledes tilbagevenden til udgangsfeltet af den sorte græshoppe: 1 Ghl 2 Gh8 3 Gxa8 4 Gg2 5 Gg7 6 Gal a8g#. Flot opgave af den engelske mester! Vi slutter af med endnu en fin opgave, denne gang en selvmatopgave, der tilmed har skinspil: 1 - Ge7 2 Se4 Ge3 3 Sf2 Ggl + 4 Sdl Gc1#. Løsning: 1 Sd5 Gc5 2 Se7 Gf8 3 Sg8 Gh8+ 4 Sf6 Ge5#. Græshoppen er efterhånden så kendt en figur, at man i de fleste problemblade under diagrammet mere og mere undlader at nævne at der er en sådan på brættet. Anderledes er det med løven, den er mere sjælden. Tiden er inde til fodring, så vi slutter for denne gang Eugene Albert Feenschach Aufsåtze John Rice British Chess Magazine Kjell Widlert 2 HO Springarens sommerturn H#2 2 løsninger C+ 4+4 Løve c8, Græshoppe e Fernand Calvet Europe Echecs 1964 H#4 Løve hl C Camil Seneca PR Problem h1t c7 2 Te1 Løg1 3 Te3 c8d#. 1 h1lc72ld5lød8 3 Lb7 c8s#. H#5 C+ 2+2 Løve a1, Græshoppe h8 H#3 2 løsninger Løve dl C+ 3+2 Den oprindelige opgave var en H#5 circe. Den viste sig desværre at have mange biløsninger. Men korrektionen blev da ganske seværdig! H#4 Græshoppe d2 C+ 3+4 Serie-H#6 Græshoppe a1 C+ 6+5 S#4* C+ 6+2 Græshopper bl,b2,g5

3 32 THEMA DANICUM nr. 106 THEMA DANICUM nr David Shire The Probiernist Supplement Zoltan Labai 1-3 PRWola Gulowska Lars Larsen V. 1 HO Israel Ringturn. Al Hamishmar N. Welikij & W. Markowcij 1-3 PR Wola Gulowska 2000 #2 C Henk Prins 1 PR Norsk Sjakkblad 1986 #2 C Josef Retter 1 PR Mat 10. TT 1984 #2 C+9+11 De to første artikler findes i TD 99/64 og TD 102/180 {supplement TD 103/212). Jeg mødte første gang Poul Hage i påsken Vi udvekslede nogle få ord. "De skinspilsprægede totrækkere, som laves nu om dage, vil ikke leve længe", sagde Hage. Han fik kun delvis ret. De dårligste faldt naturligvis fra. Men snart fandt komponisterne på at sammenkæde skinspil med halvglemte eller hjemmestrikkede temaer, som derved fik nyt liv. Og man så bort fra gammeldags krav om en smuk eller fjerntliggende nøgle, eller krav om fuldstændig dualfrihed. Se blot Det er ret nærliggende, at Sd3 indleder. Men inden løseren løfter springeren, kan han vel godt overkomme at studere dens matmuligheder fra d3. Altså skinspil 1 - Ld2,Lc1. Nu kan springeren på Levman-maner spærre for Lf8: 2 Sdc5# og fuldende åbningen for Lf8. Tilsvarende 1 -Td2,Te1 2 Sb2# kaldes Somoff. Men hvis sort slår en hvid bonde, hvad så? Sd3 skal flyttes, men hvorhen? 1 Se5? eller 1 Sxf4? pareres fikst af 1 - Te1! der binder Lf1 og hindrer 2 Ta1#. Snart finder vi dog 1 Se1! og besvarer 1 - Te1 med 2 Ta1# (2 Lb5?). Omvendt hindrer 1 - Txc2 2 Ta1, men fremtvinger 2 Lb5# (dualforhindring). Et par små dualer tilgiver vi: 1 - Lxc1 2 Tb4#; 1 - Ld2 2 Ta3#. En morsom lille letvægter. Få måneder efter Hages spådom, mens jeg i 1950 arbejdede på Midtfyn, havde jeg som dommer den ære at tildele Leo Valve 1 PR for hans mesterlige triplering af den ide, som Knuppert otte år tidligere havde dubleret i WEEKEND. Valves opgave er gengivet i TD 91/73. Mens du bladrer i de gamle numre, så kig lige på side 12 i TO 97. En enkel og morsom ide er emne i en tematurnering: Hvid skal i nøglen, i en #2, give sort to flugtfelter og true mat. To - eller flere - af sorts parader skal nu besvares med andre matter, end dem, han bruger i skinspillet (eller i en anden fase). En letforståelig, inspirerende ide. Jeg har selv realiseret den i fem totrækkere. Et af de begreber, som skinspilsbacillen vakte til live, var tematiske forførelser. Tit er disse krydret med matændringer - eller med raffinerede parader. Det sidste er tilfældet i Hvid søger at frigøre sin dronning: 1 Kb7? (2 Dxd4#) Ld5! 2 Se5?; 1 Kd8? Td5! 2 Da3?. 1 Lf4! Ld5/Td5 2 Se5/Da3#. 1 - Sd2 2 Txd2# (en direkte opgave skal have mindst tre varianter, sagde Walther Jørgensen). Nøgternt set har den originale 8666 to mangler: sorts "trussel" Sd6 (giver et flugtfelt) og det ledige Th6. Disse fejl #2 B: Db8-e1 c #2 B: Bc2-b7 C afholder vel løseren fra at studere den tematiske forførelse 1 Lxe3? 2 Lf4#. 1 - Df1/Sc5/Se6+ 2 Dd4/Dxc5/Txe6#; 1 - Lxe3 2 Dxe3#. En fiks baning, som altså strander på Sd6. Hvid finder en anden baning, 1 Txf6! 2 Tf5#. De samme sorte forsvar som før giver nu nye matter: 2 Ld4/Dd6/Dxe6#; 1 - Txf6 2 Dxf6#. Bemærk analogien mellem Lg1's gardering af d4 og Tg6's gardering af e6. Det er ret utroligt, at FIDE-ALBUM (nr. 204) bytter om på forførelse og løsning. Ved 8667 må jeg kigge omhyggeligt i det smukke polske hæfte med de 23 placerede totrækkere, som dommeren Leopold Swedowski kommenterer. Temanavne springer jeg over. 1 Kf4? 2 Sf6#. 1 - Sxd7 2 Dxb7#, 1 - Sxa4!; 1 Kxe3? 2 Td4#. 1 - Sxa4 2 Dxb7#, 1 - Sxd7!. 1 Sc6! 2 Se7#. 1 - Sxa4/Sxd7/Kxc6 2 Sf6/Td4/Dxb7#. B: 1 Kf4? Sxd7 2Dh1#, 1-Sxa4! 1Kxe3?Sxa42Dh1#,1-Sxd7! 1 Dh1! 2 Dh5#. 1 - Sxa4/Sxd7/Se4/Sxd6 2 Kxe3/Kf4/dxe4/Txc5#. En typisk moderne totrækker. De mange slag tiltaler ikke #2 C Lars Larsen Springaren 2001 H# C+7+11 alle. Det er tydeligt, at Labai fra begyndelsen af anlagde sin opgave som trilling. Dette var ikke tilfældet med Først for få år siden tilføjede jeg B - skønt min problemven Nils G.G. van Dijk allerede for fyrre år siden anbefalede mig, hvad totrækkere angår, altid at erstatte en tematisk forførelse med en tvilling har begge dele. 1 Df1? cl S! 1 Dh3! 2 Td4#. 1 - Se6/Txe4/Kxe4 2 Df5/Txc5/Sf6#. B: 1 Dh3? b5! 1 Df1! 2 Dd3#. 1 - Lc4/Se6/Txe4 2 Dxc4/ Te5/Sxc7# udmærker sig ved en præcis forførelse: 1 Lh4? Truslen 2 De6# udløser fem varianter: 1 - Dxh4/Lxh6/Lf6/d5/Sd5 2 Dxf4/Df7 /Txf6/Th5/Dxc2#; men den fine parade 1 - Lb3! tvinger løserentil ny granskning. 1 Df7! Den nye trussel Th5# giver efter de samme sorte forsvar fem nye matter: 2 Sxh4/Lh4/Dxf6/De6/Dxd5#. Imponerende. Lidt uskøn er Bh3, der har slået fire gange fra d7, hvorefter Bc7xd6 er femte slag. Endnu grimmere er de sorte bønder i Disse kunne alle spares (ved at rykke stillingen til højre}, hvis jeg ikke skulle hindre 1 Kg3 Txg8 + 2 Dg5 Txg5#. 1 Ke3 c6 2 Dxd4 Te7#. 1 Kg3 Lb8 2 Dxd6 Txg8#.

4 34 THEMA DANICUM nr. 106 THEMA DANICUM nr Zoran Janev Springaren Johan Scheel V. 1-2 PR Trollhåtts Schacksållskap Leopold Szwedowski RO Wola Gulowska , en Dresdner, er heller ikke hensigtsren, da 1. træk spærrer for trækket Th Kxa1?/Sh5? Sf5! 1 Lh2 tr 2 Lg1 3 d3#; 1 - Sxg4 2 Kxa1 tr 3 Dxd4#; 2 - Sxe3/Td5 3 d3/dd3#; 1 -Tf5 2 Sh5 -/Tf3 3 Sg3/Ld3#; 1 - Tc5 2 Dd3 + Kd5 3 Lf3#. Opgaven viser K.A.K. Larsens ide "Larsenmat": tre hvide brikker sætter velselvis mat på d3. Udover vor egen mester Jens Kristiansen fylder også en svensk problemven rundt. Det er Torsten Ji:insson, Helsingborg der fylder 80 år den 8. maj. DSK sender de bedste lykønskninger! H# C Lars Larsen HO Skakbladet 1943 #3 C+ 8+9 #3 C Lars Larsen & J.J.P.A. Seilberger Skakbladet 1960 #3 c #3 C I 8671 møder vi en original dualforhindring: 1 Dh3 g3 (g4?) 2 Le5 Sac5# og 1 Dg1 g4 (g3?) 2 Te5 Sc3#. Det må da ærgre enhver fra ældre tid, at Lh1 (en forvandlet bonde) ikke er et sort tårn. Betragtningerne overgrimme sorte bønder fører mig frem til et gammelt, bøhmisk værk, Jeg har forsynet opgaven med et sort Th2. Det er da kønnere end en sort Bg4, som opgaven har i FIDE-ALBUM. Det gælder om at hindre manøvren 1 - Sh2 2 - Sg4. Lad os nyde indholdet. 1 Kh6 (e2) 2 Se4 Kd4 3 Dc5#. 1 - Td4 2 Dd8 Txd6 3 DhB#; 1 - c5 2 Sc6 + Kd5 3 le4#; 1 - Sd4 2 Sxd3 + Kd5 3 le4#; 1 - Ld5 Tc3 2 Sb5. Fin trussel og tre modelmatter. Til slut tre tretrækkere, hvor logikken vakler. Dommen anfører i romeren 8673 prøvespillet 1 bxc5?, hvor sort parerer truslen 2 Dd4# med 1 - Lg7! Men sort kan jo også spille 1 - bxa2! At hvid kan fortsætte med 2 Dd4+ Kb3 3 Dxb2#, interesserer ikke i logisk sammenhæng. Et prøvespil i en tretrækker skal altid være totræksagtigt. Det skal jo realiseres i hvids 2. træk. Trækket bør ikke nedbryde andre forsvar (som bxa2). men kun sigte på at henlede forsvarsbrikken. Dette krav opfyldes i det andet prøvespil: 1 fxe4? hvor 1 - Td8! hindrer 2 Dd3#. løvrigt en god opgave. 1 a3! truer 2 Se7! 3 Dxc5/Sxe4#. Sort tvinges til to henledninger. 1 - Ld6 2 bxc5 Le5 3 Sxe4#; 1 - Te6 2 fxe4 Td6 3 Dxc5#. 8674, et ungdomsarbejde, blev af V. Røpke kaldt "en herlig romer". 1 Sf1? (2 Se3#) Lxd2! 1 Sh5? (2 Sf6#) Lb2! Det ses let, at disse sorte parader forsinkes, hvis sort spiller 1 - c5 (2 Kb7). Denne forsinkelse bevirkede, at dommeren Rasch Nielsen med fuld ret kunne beklage, at opgaven ikke var hensigtsren, idet han pointerede ovennævnte synspunkter. 1 Kb7 truer 2 Kb6 3 Sc7#. 1 - La3 2 Sf1 Lc5 3 Sc7#; 1 - Lxd2 2 Sh5 Lc3 3 Lxc4#; 1 - Tb2/Tc3/Lxf5 2 Sc7 + /dxc3/sxf5. Steffen Helweg ( ) har, utroligt nok, ikke før fået en opgave bragt som titelopgave. I TD nr. 34/1984/25 har Jan Mortensen skrevet en nekrolog over Helweg der altid brugte pseudonymet Cyrano når han offentliggjorde sine opgaver. Han debuterede i BERLINGSKE TIDENDE i Han er mest kendt for udgivelsen af hele fem problembøger, den sidste blev dog først udgivet efter hans død under redaktion af Jan Mortensen. Titlerne er: "CHESS TATTOO IN 2" 1976; "CHESS TATTOO FINALE" 1977; "CHESS TATTOO RESU MED" 1978; "CHESS TATTOO EXTRA" 1979 og "CHESS TATTOO REVISITED" Bortset fra den sidste udgivelse mangler utallige diagrammer kildeangivelse, hvilket forfatteren så absolut ikke skal have ros for. Det var forøvrigt en pudsig måde jeg fik nyheden om Helwegs første bogudgivelse. En kollega (typograf) fortalte, at der, hvor han var ansat, var de ved at trykke en bog der omhandlede skakproblemer. Jeg blev naturligvis fyr og flamme og tog, da jeg hørte den var færdigtrykt, ud og købte bogen hos Helweg i Valby. (Se evt. TD 1983/169, 1984/25) Kb2! tr 2 Da1#. 1-Dg1,Dh1 2Se1#; 1 - Dg3,Dh3 2 Se3#; 1 - De5 +,Dd6,Dh8 + 2 Sd4#; 1 - Db8 2 Sb4#. Fire matter med hvidt springerbatteri. PROBLEM-ECHO's 21. tematurnering for H#2, H#3, H#4. I diagramstillingen må hvid udover kongen kun have en løber og en springer til rådighed. Andre hvide figurer må ikke anvendes. Fordringerne "0-stilling" og "hvid begynder" er ikke tilladt. Temaeksempel 8676: A. lwunin, A. Pankratjew, D. Muller & D. Meinking 1 PR M. Nejman - 100, 2000 H# C Te4+ Sg5 2 Kh4 Kd1 3 Tg4 Sf3#. 1 Lf5 + Ld5 2 Kh5 Kc1 3 Lg4 Lf7#. Indsendelser til: Dieter Muller, Grenzstra/3e45a, D Oeisnitz, Tyskland. Senest Dommer er Michal Dragoun, Tjekkiet

5 36 THEMA DANICUM nr.106 THEMA DAN!CUM nr Vladimir Nabokov Kilde? #2 C Vladimir Nabokov The Trinity Review 1969 #2 C Vladimir Nabokov Evening News #2 C året for Vladimir Nabokovs fødsel blev i 1999 fejret over store dele af verdenen. Via internettet kan man se biblioteker og forlag, der bringer artikler om og af den store forfatter. Nabokov blev født i Leningrad og døde i Montreux, Schweiz Han er verdenskendt for sit store forfatterskab af poesi og prosa. Hans roman "LOLITA" er sikkert den mest kendte og blandt skakfolk naturligvis hans roman "FORSVARET". Nabokov var også interesseret i sommerfugle - han dyrkede interessen videnskabeligt og fik tilmed opkaldt en efter sig med navnet: "Cyllopsis pyracmon nabokovi". At manden også var probiernist er måske ikke kendt af alle, men via det italienske tidsskrift L'ITALIA SCAC CHISTICA er det lykkedes os at få et lille indblik i Nabokovs opgavekunst. Nabokov skrev bl.a. bogen "PROBLEMSAND POEMS" og offentliggjorde en del af sine opgaver under pseudonymet "V. Sirin". Fra Nabokovs bog: "MIN EUROPÆISKE UNGDOM", Gyldendal 1969 har vi plukket flg. delvise citater. (Af pladshensyn er en hel del udeladt). "I løbet af mine tredive år i eksil viede jeg en forbløffende mængde tid til at udarbejde skakopgaver. Det er en smuk, kompleks og ufrugtbar kunst, der kun står i forbindelse med spillets sædvanlige form i det omfang, som f.eks. en kugles egenskaber anvendes både af en jonglør, der sammensætter et nyt nummer, og en tennisspiller, der vinder en turnering. De fleste skakspillere, både amatører og mestre, er i virkeligheden kun lettere interesseret i disse stærkt specialiserede, fantasirige, elegante gåder og ville, skønt de kan påskønne en lumsk opgave, blive aldeles forvirrede, hvis de blev opfordret til at udarbejde en". "En kvasi-musikalsk, kvasi-poetisk, eller for at være helt nøjagtig, poetisk-matematisk inspirationstype ledsager den proces det er at udtænke en skak-komposition af denne art. Det hændte ofte, at jeg ved dagens venlige midtpunkt, på tærskelen til en eller anden ligegyldig beskæftigelse, i en tilfældig indskydelses dovne kølvand uden varsel følte et stik af glæde i sindet, når en skakopgaves knop bristede i min hjerne og lovede mig en nats arbejde og lyksalighed". "Et er at forstå hovedtrækkene i en opgave, noget andet er at konstruere den. Belastningen for hjernen er frygtindgydende; tidsfaktoren forsvinder fuldstændig fra ens bevisthed: den skabende hånd famler efter en bonde i æsken, griber den, mens hjernen stadig overvejer, om der er behov for en finte eller en nødhjælp, og når næven åbner sig er måske en hel time forsvundet". "Jeg kan huske en speciel opgave, jeg havde prøvet på at konstruere i månedsvis (8677). Der kom en nat, hvor det endelig lykkedes for mig at give dette specielle tema form. Det var beregnet på at fryde den meget dygtige løser. Den ukyndige kunne finde på at overse opgavens pointe fuldstændigt og opdage dens forholdsvis enkle, "tetiske" løsning uden at have gennemgået de behagelige kvaler, der var beredt den kyndige. Den sidsnævnte ville begynde med at falde for en illusorisk trækfølge, baseret på et mondænt avantgarde-tema (at udsætte hvids konge for skak), som forfatteren havde gjort sig den største umage med at anbringe på vildledende vis (så kun et eneste obskurt lille træk med en lidet iøjnefaldende bonde kunne forstyrre den). Efter at have gennemgået dette "antitetiske" inferno ville den nu superkyndige løser nå til det enkle nøgletræk" Forførelse: 1 b8s? dxe6+/d6+/d5+ 2 Sf7/Sd7/ Dc7#, men hver gang 1 - c2! Løsning: 1 Lc2 træktvang. 1 - K-,dxe6 2 Dc5#; 1 - c5,d6 2 Tf5#; 1 - d5 2 Dc7#; 1 - Se- 2 Dd4#. Citat: "Det falske spor, det uimodståelige "forsøg" er: bonde til b8, hvorved den bliver en springer, hvorefter tre smukke mattræk følger som svar på sorts skaktræk; men sort kan forpurre hele den pragtfulde historie ved ikke at sætte hvid i skak og i stedet foretage et beskedent forhalingstræk andetsteds på brættet" Dxe4 træktvang. 1 - Kxg5 2 De3#; 1 - S- 2 Sxf7#; 1 - f4 2 Lg6#; 1 - fxe4 2 Lxe4#; 1 - fxg5,txg5 2 Lxf5# Forførelse: 1 Dg3? e3! Løsning: 1 Da5 + Lc5,Dc5 2 Se7#; 1 - Lb5,b5,Db5,Sb5 2 Tf1 #; 1 - Dd5,Sd5,Td5 2 Sd4#; 1 - Se5 2 Sh6# Th8 træktvang. 1 - Kxd3 2 Th3+ K- 3 Df4#; 1 - Kxc3 2 Th3 Kd4 3 Db2#; 1 - Ke3 2 Th3 + Kd4 3 Se2# Td8 træktvang. 1 - Lc7 2 Txd7 L- 3 Lxb7#; 1 - Lxd8 2 Lxd7 L- 3 Lb5#; 1 - dxe6 2 Txd6 e- 3 Sxc5# Forførelse: 1 Sxe3? Txh4 2 Dxh4 h5! Løsning: 1 Kf7 tr 2 Ke6 og 3 Lxe3#. 1 - Kxf5 2 Sxe3+ Kf4 3 Df2#; 1 - Txh4 2 Kxf6 Th6 + 3 Dxh6#. Opgaven viser Nobokov-temaet: En sort brik åbner en linje for en langtskydende hvid brik og vender tilbage til udgangsfeltet, hvor den bliver slået med mat. "Den eneste indvending jeg har mod skakkomposition i dag er at den maniske manipulering med udskårne figurer, eller deres åndelige pendanter, opslugte så megen tid i mine mest sprudlende og produktive år som jeg kunne have viet til verbale oplevelser". Red.: En noget kedelig konklusion og vi kan kun beklage hans utaknemmelighed over at have tilbragt mange herlige stunder med skakopgaver. PS! Stor tak til Claes Løfgren som guidede mig gennem internettet Vladimir Nabokov Sunday Times #3 C Vladimir Nabokov The Probiernist 1970 #3 C Vladimir Nabokov Sunday Times #3 C+ 9+8

6 38 THEMA DANICUM nr. 106 THEMA DANICUM nr Michel Caillaud 2 PR Europe Echecs 1985 BP I Caillaud's opgave 8683 skal vi finde et parti med 27 hvide træk og 26 sorte, som fører til stillingen. Lad os først tælle op hvor mange hvide træk der må være sket: Ta6- h6, Lf4-d6, Dd6-a6, Kf2-g3, Lg2-d5-a2, Sh3-f4, Th4, i alt 14 officerstræk. Hertil kommer 11 bondetræk uanset hvor bønderne stammer fra, så der synes træk nok. Men de hvide bønder har slået alle 5 manglende sorte brikker, eksempelvis med bxc, dxc, fxe og gxfxe, så sbh7 må også have slået for at komme til forvandling; og det kræver 3 træk at få hsb1 til g-linjen. Derfor var sorts slag hxg faktisk hxbg, og de hvide bondeslag var a2xb3xc4, b2xc3, dxe og fxe, så hlf1 må have brugt 2 ekstra træk: Lg2-c6-a4-b3-a2. Nu er hvids træk optalt ( ), og hsb1 faldt altså på b1 og hbg2 på g2. Sort må have forvandlet sine bønder fra a7, f7, g7 og h7 for at de forvandlede officerer kan slås længere inde mod brætmidten. Hver bonde kræver 5 træk til forvandling, så der er råd til at to af de forvandlede officerer har trukket 2 gange, mens de to andre kun har gjort et enkelt træk hver. De sidstnævnte må være sba7 og en af de på g1 forvandlede bønder: a5-a4-a3-a2xb1s-c3 og h5-h4-h3xg2-g 1DLe3. De andre to sorte bønder har eksempelvis trukket f5-f4-f3-f2-f1 D-f7-c4 og g5-g4-g3-g2-g1 DT-g3-b3. Nu ligger de hvide bondetræk fast: a2xdtb3xdc4, b2xsc3, d2xdle3-e4, f2-f4-f5-f6xbe7 og h2-h4-h5. Efter denne analyse er det ikke så svært at konstruere partiet, idet sort må spille således at hvid altid har mulighed for et træk. Derfor må h3xg2 ske tidligt, og senere må sort hurtigt få brikker til e3 og b3 for at muliggøre d2xe3 og a2xb3. 1.f4 h5 2.f5 h4 3.f6 h3 4.fxe7 hxg2 5.h4 g5 6.h5 g4 7.Th4 g3 8.Sh3 g1l (ikke D) 9.Lg2 Le3 10.Lc6 g2 11.dxe3 g 1T + (ikke D) 12.Kf2 Tg3 13.e4 Tb3 14.axb3 f5 15.Ta6f416.La4f317.Kg3f218.Th6f1D 19.Dd6 Df7 20.Lf4 Dc4 21.bxc4a5 22.Lb3 a4 23.Da6 a3 24.Ld6 a2 25.Sf4 axb1s 26.La2 Sc3 27.bxc3 med alforvandling. Det er en fornøjelse at se, hvordan forfatteren har udnyttet de delvise sammenfald mellem forskellige brikkers ruter til at gøre trækfølgen entydig. Man har det godt efter at have knækket sådan en nød Unto Heinonen Die Schwalbe 1999 BP Læseren kan selv prøve kræfter på Heinonen' s opgave 8684 med samme tema. Her er forvandlingerne mere harmoniske, idet hbh2,g2,f2,e2 på h8,g8,f8,e8 har forvandlet til SLTD, som er slået i denne rækkefølge. Til eventuel hjælp kan røbes at forvandlingerne er 5.hxg8L, 1O.h8S, 17.f8T og 24.e8D, så harmonien glipper lidt i forvandlingsrækkefølgen. Det er ikke nogen nem opgave, derfor er her lidt mere hjælp: De forvandlede brikker blev slået med fxsg6, exld5xtc4 og cxdb4. Jeder Problemschach-Autor hat das Recht, seine Aufgaben zur Publikation zu geben. Dabei ist es gleich, ob es sich um ein Formal- oder lnformalturnier handelt oder um einen Druck in der Tagespresse oder Råtselzeitung. Bei der Ausschreibung tor diese Publikationsmiiglichkeiten wird dann gegebenenfalls ein Thema vorgegeben, der Einsendetermin genannt. Oftmals ist auch schon der Preisrichter vom Namen her bekannt. Die Ausschreibung versteht sich gleichzeitig ais Aufforderung tur die Herren Verfasser von Schachaufgaben. Mit diesem Recht zum Beschicken hat der Verfasser aber auch die Pflicht, die Bedingungen der Ausschreibung zu akzeptieren, d.h. die eingeschickten Aufgaben sollten dem Thema genugen und sollten auch korrekt sein. Naturlich sollten Thema-Formulierungen konkret sein. Fur auslåndische Problemfreunde, die die Texte nicht oder kaum verstehen, wird es besonders schwierig. Oftmals hilft da eine Beispielaufgabe. Aber was ist, wenn die Beispielaufgabe nicht das im Text geforderte zeigt - wie es oft festzustellen ist. Ein Beispiel soli dies belegen: im Text wird eine mindestens zweiphasige Darstellung verlangt, die Beispielaufgabe zeigt aber nur ein einphasiges Schema. Mit der Korrektheit der Aufgaben ist es bei vielen Autoren schlecht bestellt. Aber seien wir tolerant, denn viele gerade aus den osteuropåischen Låndern stammende Problemfreunde besitzen noch keinen Computer. Eines sollten wir immer bedenken: ein inkorrektes Problem genugt nicht der Ausschreibung. Ein Redakteur oder Herausgeber einer Zeitschrift oder auch eine Privatperson hat also das Recht zur Ausschreibung eines Turniers. Aber auch hier ist das Recht nur die eine Seite einer Medaille, die Pflichten die andere. Aber was sind die Pflichten? Nach Publikation einer Aufgabe ist der Autor davon in Kenntnis zu setzen, auch wenn die Redaktion oder der Herausgeber wechseln. Geschieht dies nicht, weib der Autor nicht, was mit seiner Aufgabe geschehen ist. Beieiner Neuverwendung geråt er dann in den Verdacht der Doppelpublikation, obwohl ihm keine Schuld trifft. Bei Publikation mit Turniercharakter besteht aber auch die verdammte Pflicht, das Turnier seriiis zu beenden, d.h. den Turnierbericht zu erstellen und diesen zu verbreiten. Bei diesem Prczefs ist der Redakteur verpflichtet, vom eingesetzten Preisrichter den Preisbericht zu fordern und dies in einer angemessenen Zeit. Mit der Ausschreibung eines Turnier verpflichtet sich der Ausschreibende dazu, auch seine Arbeit abzuschlieben. Er hat kein Recht, Turniere zu verschleppen oder gar zu beerdigen. NatUrlich gibt es oftmals den Herren Preisrichtern. Probierne mit Eingesetzte Preisrichter bei Formal- oder lnformalturnieren haben nicht nur das Recht, in der Ausschreibung genannt zu werden, um damit vielleicht Ruhmanzuhåufen, sie tragen auch den griibten Teil der Verantwortung; und dieser Verantwortung sollten sie sich auch gefiilligst stellen. Eine håufige Unsitte ist es, wenn ein Preisrichter das Amt nach vielen Jahren aus Altersgrunden zuruckqibt - dab er alter wird wufste er bereits bei der Benennung. Auch die Ausrede, dab er sich nicht mehr ais Preisrichter betåtigen will, sollte nicht gelten. Ein Preisrichter, der seine Arbeit spat erledigt, der gemahnt werden rnuls, zeigt eine grobe Schwåche, nåmlich Unsicherheit, ja lnkompetenz. Zu diesem Thema habe ich einmal folgendes geschrieben: "ein Preisrichter sollte seine Arbeit spåtestens drei Jahre nach EinsendeschluB erledigt haben, ansonsten soli er es seinlassen, aber so, dab ein anderer seine Arbeit ubernehmen kann. Verspåtete meist lustlose Preisberichte sind eine Ohrfeige tor die Problem-Autoren und solche Bemerkungen wie 'auf die Vergabe von trostanden Erwåhnungen habe ich verzichtet.i. "' soilten niemals geduldet werden. Die Autoren haben ein Recht auf einen kornpletten Preisbericht und nicht auf

7 40 THEMA DANICUM nr.106 THEMA DANICUM nr ein Rudiment, nur weil der Preisrichter schnell fertig sein wollte. Ein Preisrichter urteilt immer subjektiv, auch wenn viele einen objektiven Preisbericht fordern. Der Preisrichter erfreut nur den Autor, der mit seiner Aufgabe den 1. Preis errungen hat, alle anderen fohlen sich betrogen. Aber das ist auch in anderen kunstlerischen Genres so. Nun sind die Herren Redakteure und Herausgeber gefordert. Disqualifiziert endlich Preisrichter, die ihre Arbeit verweigern. Setzt neue zuverlåssiqe Richter ein und nennt den Grund for die Disqualifikation und nennt Namen. lch schreibe dies, weil ich selbst Autor von Schachaufgaben und Preisrichter, aber auch Herausgeber bin. Rechte und Pflichten sind einmal die beiden Seiten einer Medaille. Die Pflichten sind stets mit Arbeit verbunden, aber es ist ein gutes Recht, diese Pflichten zur Zufriedenheit aller zu erfullen. Forfatterens adresse er: Dieter Muller, GrenzstraBe 45a, D Oelsnitz, Tyskland I mars-circe foregår slag ved at den slående brik først på circevis placeres på sit udgangsfelt og så derfra foretager et normalt slag. Hvis udgangsfeltet er besat er slaget illegalt. Reglen gælder alle brikker, også konger. Således kan en sort konge kun slå på d7,d8,e7,f7 eller f8, og kun hvis feltet e8 er ubesat. Fantasibrikker slår som i circe ud fra 8. (hvide) eller 1. (sorte) række på den linje, de står på. Således kan en hgh3 slå via h8 og en sgb8 slå via b1. Natrytterhopper trækker i springerskridt ad rette linjer og placerer sig præcis et springerskridt efter en brik af vilkårlig farve, en buk. F.eks. kan en NH på a1 trække til d7, hvis der står en brik på c Envandregræshoppe trækker som en græshoppe i otte retninger ad lodrette, vandrette og diagonale linjer og kræver en buk, som den placeres lige bag ved. Men modsat græshoppen slår en vandregræshoppe bukken, der altså skal være af modsat farve Igor Jarmonov 1 RO Probleemblad 1996 #2 fff C+7+11 Jevgenij M. Bogdanov Lviv (UA) LØSERFRIST5/ Leonid Makaronez & Semion Shifrin (IL) Juri Likhomanov & Jevgeni Markov 3 PR Probleemblad 1996 #2 ff C Jean Roche Valence (FR) Zu dem Verfasser! Leider konnte ich erst jetzt diese Artikel bringen. lch entschuldige mich und hoffe an lhren Verståndnis. Leif Schmidt I Gitterskak skal alle træk overskride en gitterlinje I Madrasi kan en brik ikke trække, hvis den trues af en modstanderbrik af samme type. En hs på f.eks. b3 kan ikke trække, hvis der står en ss på a1. #3 fff C+ 5+2 #3 C #3* C+ 3+5 Lars Larsen Sønderborg (OK) Kostas Prentos Thessaloniki (GR) Nikolaj Zujev Klaipeda (LT) #4 c #4 C+ 8+6 #4 f C+ 5+2

8 42 THEMA DAN/CUM nr. 106 Viktor Syzonenko Krvvvi Rih {UAl Leonid Makaronez Haifa {IL) Ulrich Auhagen & Manfred Zucker {DE) THEMA DANICUM nr Almiro Zarur Nitewi {BR) Gyorgy Bakcsi & Låszl6 Zoltån (HU) Toma Garai Van Nuys (US) #6 f c+ 5+2 Pavlos Moutecidis Thessaloniki {GR) S#3 C Vladislav Bur"lka Kutnå Hora {CZ) S#7 f C+ 4+4 G.V. Kozjura Makeevka {UA) H# C+8+12 Unto Heinonen Helsinki (FI) H#3 B: a1 =h8 C+ 5+8 Czeslaw Janczura & Henryk Kruk (PL) H# C Christopher J.A. Jones Bristol (GB) S# Årpåd Molnår Budapest {HU) H# C+3+11 Mario Parrinello Marcaria {IT) H# C+ 5+6 Andreas Schonholzer Kirchlindach {CH) H#3 B: Sc6-+c5 C C: Dd7-+c2 D: Bd6-+e5 Abdelaziz Onkoud Tilegnet Holger Helledie 50 år Azemmour (MAJ H# " C+ 3+4 Marko Ylijoki Tarnpere (Fil H#3 B: Ke6--+f6 C+4+10 Gennadi Zgerski Moskva {RU) H# C+ 4+6 H# C H#2 B: Sh7--+b3 c H#3 B: Be6-+d5 C+ 8+7 H#3 B: Kd5--+e4 C+ 4+6 H#3 0-stilling C+ 2+7 A: Ke7-+d7 B: Da8-+h8