BRANDVÆSEN. Flydende højhus tæt på at kæntre. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 9 November Foto: Mads Hansen.

Transkript

1 NR. 9 November 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Flydende højhus tæt på at kæntre Foto: Mads Hansen Side 18-21

2 BRANDVÆSEN NR. 9 November ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2013 er 18. november Indhold Leder: Det mener FKB Strukturforhandlinger bliver vinterens vigtigste indsats....side 3 Navne: Folmer Kjeldsen, Rebild: Stort og småt - fordele og ulemper... side 4 Bjarne Laustsen. Farvel til Beredskabsforbundet...side 5 Dødsfald: Jørgen Aas, Holmegaard....side 5 Husk at melde ny adresse...side 5 Struktur: Ny struktur skal have fokus på robusthed og økonomi...side 6 Bindeled til sekretariatet...side 6 Hvem er hvem i strukturarbejdet...side 7 Synergi: Derfor er placeringen central....side 8 Lokalkendskab afgørende for indsatser...side 8 Forebyggelse skal have en lokal forankring...side 9 Fortæl mig, hvem dine venner er...side 10 Intern service giver større robusthed....side 10 Storm: Over storm-indsatser...side 11 Stormen var en god øvelse...side 12 Asbest spredt over m 2...side 12 Klimaberedskabet blev virkelighed...side 13 Lolland-Falster Brandvæsen: Geografien bestemmer økonomien...side 14 Ny organisation samme økonomi...side 15 Husbåd: Kompliceret slukningsindsats....side 16 Husbåde kræver kommunal byggetilladelse side 18 Husbåd tippede i Malmö...side 19 Fælles øvelsesdage giver uanede muligheder Af Peter Søe...side 20 International øvelse: Katastrofeøvelse med dansk twist....side 22 Triplex...side 23 FO i REFIL...side 23 Forbindelsesofficer bliver en ny funktion...side 24 Hjælpeenheder på egen radio...side 24 REFIL: uændrede funktionstitler på skadesteder...side 25 SINE: Fremtidens overblik kommer på en skærm....side 26 Fra skitser på papir til digitale kort...side 27 Kaos-fasen...side 27 Der må ikke være for mange symboler....side 28 Supplerende ikke styrende værktøj....side 28 SINE er yt til hjemmeplejen...side 29 Forebyggelsesstafet: Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl Af John Mogensen...side 30 Silkeborg har investeret millioner i sikkerhed....side 33 Hvem sælger...side 34

3 November 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Strukturforhandlinger bliver vinterens vigtigste indsats Vi skal synliggøre den intense, kommunale forankring af redningsberedskabet Redningsberedskabets Strukturudvalg har begyndt sit arbejde. Det bliver en intens arbejdsproces, for med en tidsramme, der siger, at arbejdet skal afsluttes i foråret 2014, skal der arbejdes rigtigt hurtigt. FKB og KL arbejder tæt sammen i denne proces. Vi vil sikre, at de kommunale synspunkter bliver hørt i strukturudvalget, og at de fakta, som strukturudvalget forholder sig til, er opdaterede og giver et retvisende billede af de kommunale redningsberedskabers opgaver, bredden i opgaveløsningen og vigtigheden af forankringen i den kommunale organisation. UDVALGET PÅ TURNÉ I strukturudvalget er både KL og FKB repræsenteret, og de udpegede repræsentanter dækker den variation, vi kender mellem store og mindre kommuner. Strukturudvalget har da også besluttet at besøge en række kommuner og blive fortrolige med de udfordringer, som vi har i vores hverdag. Beslutningen om besøgsrækken er overordentlig positiv, da ikke alt kan forklares med statistikker og gennemsnitsberegninger. Se blot på responstiderne, hvor udfordringen i de store byer er væsentlig forskellig fra eksempelvis de nord- og midtjyske landdistrikter. Et blot anstændigt serviceniveau på minutter til yderområderne er velkendt, men det koster, og ingen kan vel forestille sig, at responstiderne skal øges. VI FÅR BEHOV FOR HURTIGE SVAR Bestyrelsen vil bruge alle de gode kræfter i kommunerne som bidragydere til processen. Hvis vi mangler konkret viden på et område, så vil vi inddrage de kommunale specialister. Det kommer sikkert til at gå stærkt, så høringsfristerne vil sandsynligvis være på få dage, men kommunernes bidrag er vigtige, og vi er afhængige af alle bidrag for at komme godt i mål. Der foreligger allerede indkøbsaftaler, som kommunerne kan benytte sig af, men den største og mest betydende aftale, nemlig indkøb af chassiser og opbygning af automobilsprøjter og tankvogne er endnu ikke er tilgængelig. Det arbejdes der hårdt på INTET NYT OM NATIONAL FOREBYGGELSE Kommissoriet for Strukturudvalget har vi set frem til længe, men vi skal ikke glemme et andet og ikke mindre vigtigt kommissorium. Det gælder kommissoriet for Den Nationale Forebyggelsesstrategi. FKB har ved flere lejligheder nævnt, at vi gerne bidrager til input til det kommende arbejde, men vi har endnu intet hørt, selv om der er gået et år siden beredskabsaftalen blev indgået. Vi ser derfor frem til at få et udkast til høring. Ellers er aftale om redningsberedskabet i under hastig implementering, og de første resultater er inden for rækkevidde. En ny uddannelse til Holdleder Indsats er klar, og de første kursister kan møde til den nye uddannelse allerede i januar Også de administrative bestemmelser for elevtimerefusionsordningen og støtten til ungdomsbrandkorpsene har fået en overhaling, så vi sikrer en optimal anvendelse af bevillingen til refusion. DUT-MODREGNING Mange medlemmer har undret sig over, at kommunerne er blevet modregnet i DUT som følge af gevinsten på fællesindkøb. Der foreligger allerede indkøbsaftaler, som kommunerne kan benytte sig af, men den største og mest betydende aftale, nemlig indkøb af chassiser og opbygning af automobilsprøjter og tankvogne er endnu ikke er tilgængelig. Det arbejdes der hårdt på, og forventningen er, at aftalerne bliver tilgængelige i starten af det nye år. Omkostningerne til udbudsprocessen og udarbejdelsen af kravspecifikationerne kan vi måske med lidt god vilje, sige, at vi har høstet i 2013, og gevinsten ved fællesindkøb af chassiser og opbygninger realiseres i 2014 og årene fremover. DIGITAL SUCCES Der har, mens processen med strukturarbejdet har forløbet, også været arbejdet intenst på at få et nyt digitalt brandsynsprogram på gaden. Tilslutningen har været en succes. FRIDA er operationelt og anvendes nu af 74 Kommuner. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN November 2013 Folmer Kjeldsen, snart 65 år, havde styr på både beredskabsplan og fordeling af det beredskabsmæssige ansvar, inden har takkede af som beredskabschef i Rebild. Stort og småt har begge fordele og ulemper Farvel til Rebilds beredskabschef. Midlertidig konstituering, indtil ny struktur er besluttet Efter 30 år som brandinspektør i Nørager og Skørping og senere beredskabschef i Rebild har Folmer Norup Kjeldsen et indgående kendskab til såvel lokalområdet som dets politikere. Han er generalist og har med en enkelt medarbejder skullet klare alt selv: - Det betyder meget, at vi kender hinanden. Folk er trygge ved en, de kender, og den nærhed vil forsvinde ved for store enheder. Der er grænser for, hvor store områder, man kan passe og pleje. - Ulempen ved små enheder er så, at vi aldrig bliver specialister. - Der er fordele og ulemper ved både småt og stort, og min grænse for størrelse her i Himmerland vil være et fælles brandvæsen for Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord med tilsammen indbyggere. Større må det ikke blive. PLANLAGT SKIFTE En eventuel sammenlægning i Himmerland ligger i dag uden for Folmer Kjeldsens Min grænse for størrelse her i Himmerland vil være et fælles brandvæsen for Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord ansvar. Han valgte at gå på pension med udgangen af september efter at han forinden havde sikret sig en forsvarlig varetagelse af redningsberedskabet i Rebild. En yngre kollega, der hidtil har været deltidsansat, er netop blevet færdig som inspektør og er nu fuldtidsansat, og for også at have styr på den ledelsesmæssige erfaring, er beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, indtil videre konstitueret som beredskabschef i Rebild. Indtil videre betyder her, indtil der formentlig om et års tid er kommet styr på den strukturændring, som Folketinget har lagt op til. Rent praktisk vil den nye beredskabsinspektør, Jes Caspar Mortensen, have det daglige ansvar for indsatsledelse og brandteknisk byggesagsbehandling, og kommer der specielle sager, vil han altid kunne trække på viden hos kolleger i Beredskabscenter Aalborg. BYGGESAGER FYLDER MEGET Selv om beredskabet også i en lille kommune er en blandet forretning, har Folmer Kjeldsen for en stor del kunnet fokusere på brandsyn og byggesagsbehandling: - Et spændende arbejde, der har rakt lige fra områdets mange træbearbejdningsvirksomheder til senest en stor ombygning af Lindenborg Slot til overnatning m.v. - Det indsatsmæssige har i mange år været passet af Falck. Det har vi været godt tilfredse med. Samarbejdet har været fint, og når vi har regnet på en kommunal løsning, har der prismæssigt været næsten dødt løb, siger Folmer Kjeldsen. 4

5 November 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Beredskabsforbundet skal have ny præsident Bjarne Laustsen er ny kommitteret for HjV og stopper næste sommer i BF Bjarne Laustsen (S), der har været Beredskabsforbundets præsident siden 2006, er pr. 1. november udpeget til ny kommitteret for Hjemmeværnet, hvor han afløser Jens Hald (V). Den nye post betyder, at Bjarne Laustsen stopper i Beredskabsforbundet ved landsmødet i juni Beredskabsforbundet forventer, at skiftet vil kunne styrke samarbejde med Hjemmeværnet Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør sammen med chefen for Hjemmeværnet Hjemmeværnsledelsen. Hjemmeværnsledelsen er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke. I sit nye virke I sine år i Beredskabsforbundet har Bjarne Laustsen, 59 år, bl.a. arbejdet for bedre vilkår for de frivillige. skal Bjarne Laustsen bl.a. lede arbejdet med at rekruttere frivillige samt have ansvaret for Hjemmeværnets informationsvirksomhed. Beredskabsforbundet forventer, at skiftet vil kunne styrke samarbejde med Hjemmeværnet. Bjarne Laustsen er bl.a. medlem af Forsvarsudvalget. Dødsfald Tidligere beredskabschef i Holmegaard Kommune Jørgen Aas er død den 16. oktober efter længere tids svær sygdom. Han blev 73 år. I over 30 år var Jørgen Aas beredskabschef og kommuneingeniør i Holmegaard Kommune, indtil han ved kommunalreformen valgte at gå på pension. Han fungerede i alle årene som indsatsleder, og havde et tæt samarbejde med brandvæsnet i Næstved, der var entreprise brandvæsen i Holmegaard. I Næstved huskes Jørgen Aas som en retskaffen og ordentlig mand, der havde øje for brandmandskabets vilkår under indsats, og han brugte gerne utraditionelle midler til at løse en opgave, hvis det kunne hjælpe og skåne mandskabet. Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: Adresseændring under fanebladet kontakt. 5

6 STRUKTUR BRANDVÆSEN November 2013 Ny struktur skal have fokus på robusthed og økonomi Udgangspunktet er Deloittes modeller, men frit slag for en 5. model. BRS bevares som regulerende myndighed og til internationale opgaver Den grundlæggende struktur i det samlede redningsberedskab skal ændres. Sådan lyder den overordnede opgave til Redningsberedskabets Strukturudvalg, der langt om længe er blevet nedsat. Udvalget skal præsentere sit forslag til ny struktur allerede til foråret, og ændringerne skal kunne påbegyndes implementeret allerede i 2015, hvis Folketinget godkender udvalgets forslag. Arbejdet med den nye struktur vil for en stor del bygge på Deloittes budgetanalyse fra sidste år, dog med den væsentlige ændring, at robusthed prioriteres højere end økonomi. ØKONOMI Deloitte havde beregnet en mulig besparelse på mio. kr. Nu lyder Bindeled til sekretariatet Camilla Nordal Frederiksen er efter efterårsferien delvist udlånt fra FKBs sekretariat til sekretariatet for redningsberedskabets Strukturudvalg. udlånet skal løbe frem til udvalgets afrapportering i foråret Camilla Nordal Frederiksen sidder på KLs mandat i sekretariatet, og hendes opgaver vil bl.a. bestå i udarbejdelse af materiale til møder, afholdelse af møder og rapportskrivning. Desuden bistår hun med viden om den kommunale verden som en slags oversætter. Ved siden af arbejdet i sekretariatet bistår hun fortsat formanden for FKB, bestyrelsen og de kommunale repræsentanter i udvalget med den kommunale proces. forventninger til, at en ny struktur vil kunne give en samlet besparelse på mindst et trecifret millionbeløb, inklusiv de millioner, der allerede er sparet i det nuværende beredskabsforlig. Det er en forudsætning, at besparelserne ikke får konsekvenser for redningsberedskabets robusthed. Hele reformen skal først og fremmest styrke effektiviteten, står der i udvalgets kommissorium. MÅSKE 5. MODEL Udgangspunktet for arbejdet kan være en af de fire modeller fra Deloitte, men det kan lige så godt være en helt femte model. Det endelige forslag til en fagligt og økonomisk forsvarlig model skal beskrives nøje, så der ikke bliver tvivl om fordeling af ansvar og opgaver mellem forskellige myndigheder. Forslaget til ny struktur skal være en beskrivelse af alle konsekvenser for bl.a. redningsberedskabets praktiske løsning af opgaver, robusthed, arbejdstilrettelæggelse, leverandørmodeller og økonomi. Ligeledes skal strukturforslaget følges op af konkrete planer for implementering, herunder overflytning af medarbejdere og materiel, samt hvad overflytningen vil koste. BRS STADIG OVERORDNET Næsten alle brikker i redningsberedskabet er med i spillet om fremtiden. Kun nogle enkelte røres ikke. Det forudsættes således, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal være den overordnede regulerende myndighed, og at styrelsen også fremover skal varetage ekspertberedskabet og det internationale beredskab. Ligeledes er det et krav, at den fornødne nærhed i det danske redningsberedskab bevares. ROBUSTHED Strukturudvalget skal vurdere sit forslag til fremtidens struktur ud fra forskellige kriterier, der er grundlæggende for et effektivt og robust beredskab: En evt. strukturændring må ikke føre til en samlet forringelse af responstiden. De beredskabsopgaver, som løses i dag, også skal kunne løses i fremtiden. Beredskabet skal fortsat kunne håndtere det kendte hændelsesmønster og samtidigt være i stand til at håndtere store, langvarige, flere samtidige eller ekstreme hændelser. Der skal være et entydigt myndighedsansvar for forebyggende og planlægningsmæssige opgaver, samt entydige kommandostrukturer. Der skal være mulighed for på tværs af landet at indsætte nødvendige operative kapaciteter, herunder mandskab og materiel. Det operative samarbejde med andre beredskabsmyndigheder politi, forsvar, sundhed, etc. i forbindelse med operative indsatser må ikke forringes. De nødvendige kompetencer for, at redningsberedskabet på manuelt og lederniveau kan løse sine opgaver, skal fastholdes og udvikles. Det gælder drifts- og udviklingsopgaver lokalt, nationalt og internationalt. Der skal tages hensyn til, at beredskabet fortsat skal kunne rekruttere frivillige, deltids- og fuldtidsbrandmænd samt beredskabsofficerer, evt. ved brug af værnepligt. Redningsberedskabets brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal have et fortsat stærkt fokus. Beredskabet skal i samme udstrækning som nu kunne indsættes i internationale operationer. En reform skal medvirke til at styrke den operative internationale indsættelse. 6

7 November 2013 BRANDVÆSEN STRUKTUR HVEM ER HVEM I STRUKTURARBEJDET? Intenst arbejde og forgreninger til mange interesser Redningsberedskabets Strukturudvalg er nedsat og har holdt flere møder. Arbejdet bliver intenst og vil indeholde flere besøg hos det statslige og de kommunale redningsberedskaber. Selve udvalget har 16 medlemmer fra såvel redningsberedskabet og KL som adskillige ministerier. UDVALGETS MEDLEMMER Ib Valsborg, udvalgets formand og tidligere departementschef i Indenrigs og Sundhedsministeriet Afdelingschef Kim Jesper Jørgensen, Forsvarsministeriet Kontorchef Pernille Langeberg, Forsvarsministeriet Direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen Underdirektør Flemming Klokager, Beredskabsstyrelsen Underdirektør Henrik Højgaard, Beredskabsstyrelsen Kontorchef Eske Groes, KL Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, KL Beredskabschef Jacob Christensen, KL Beredskabschef Niels Mørup, FKB Kontorchef Jacob Gunnar Nielsen, Finansministeriet Kontorchef Søren Thomsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontorchef Lene Brøndum Jensen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fuldmægtig Kristina Ravn, Justitsministeriet Kolonnechef Niels Bonde Jensen, HOD Professor Ole P. Kristensen, ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen FAGLIGE EKSPERTER Strukturudvalget har mulighed for løbende at indkalde faglige eksperter for at få belyst forskellige detaljer. Her har KL udpeget beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø, som fagperson for det kommunale redningsberedskab. De faglige eksperter fordeler sig således: En chef for et statsligt beredskabscenter Ekspert fra det kommunale redningsberedskab med erfaring fra operativ ledelse En ekspert fra politiet med erfaring fra operativ ledelse Beredskabsforbundet Sønderjysk Frivillige Brandværn Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Falck Danske Regioner REFERENCEGRUPPE En særlig referencegruppe skal sikre, at strukturudvalget får inddraget alle vigtige interessenter fra redningsberedskabet i arbejdet. Referencegruppen skal holde tre møder, inden strukturudvalget færdiggør sit arbejde i foråret FKB har udpeget beredskabschef Lars Hviid, Aarhus som deltager i referencegruppen, der forventes at få deltagere fra følgende organisationer: Beredskabsforbundet Rigspolitiet Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Danske Regioner Falck Chefer for statslige beredskabscentre Centralforeningen af Stampersonel (CS) FKB Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL) FOA Fag og Arbejde 3F Fælles Fagligt Forbund Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Djøf Dansk Katastrofemedicinsk Selskab ARBEJDSGRUPPE Alle forslag, der vedrører effektivisering, både forslag fra Deloittes arbejde og forslag, der måtte komme til senere, vil blive vurderet af en særlig arbejdsgruppe, der skal arbejde parallelt med strukturudvalget. Arbejdsgruppen skal både se på økonomi og beredskabsfaglige følger af de enkelte forslag. Arbejdsgruppen vil bl.a. få deltagelse fra Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Beredskabsstyrelsen og KL. SEKRETARIAT Alle trådene i strukturarbejdet samles i et sekretariat, der rent fysisk holder til i Forsvarsministeriet. Sekretariatet består af følgende: Sekretariatschef Jens Lund, Forsvarsministeriet Morten Bo Rasmussen, Finansministeriet Pernille Skovgaard Pedersen, Forsvarsministeriets departement Peter Kragh, Beredskabsstyrelsen Camilla Nordal Frederiksen, KL POLITISK FØLGEGRUPPE Det samlede arbejde i Strukturudvalget og tilhørende arbejdsgrupper bliver fulgt af en politisk følgegruppe, således at partierne bag beredskabsaftalen løbende er orienteret og ikke skal vente til den endelige rapport. Følgegruppen vil desuden have mulighed for af komme med input undervejs. 7

8 SYNERGI BRANDVÆSEN November 2013 Derfor er placeringen central Redningsberedskabet kan noget, ikke alle kan Redningsberedskabet er omdrejningspunkt for store dele af kommunens og lokalfundets sikkerhed, fordi det er døgnbemandet alle ugens dage året rundt er vant til krisestyring i stabstankegang har stor erfaring i udarbejdelse af beredskabsplaner er vant til at tænke i forebyggelse har en bred forankring i kommune og lokalsamfund BRANDVÆSEN har spurgt til redningsberedskabets netværk i den kommunale organisation, og selv om der er store variationer kommunerne imellem, er der ingen tvivl om redningsberedskabets centrale placering. Følgende artikler er baseret på svar fra redningsberedskabet i 35 kommuner. Lokalkendskab afgørende for indsatser Industribygninger og komplekse bygninger bliver store udfordringer uden lokalkendskab På en skala fra 1 til 10, hvor meget betyder det for en indsats, at indsatsleder har lokalkendskab fx i forhold til en virksomhed? (1 er uden betydning, 10 er stor betydning): Svar gennemsnit 8,91. Samme spørgsmål for holdleder og brandmænd: Svar gennemsnit 8,76 Indsatsledere bør kunne agere på ethvert skadested uanset forhåndskendskab, men lokalkendskab er alligevel ofte altafgørende for en vellykket indsats, lyder det enstemmigt fra alle kommuner. Det gælder uanset kommunens størrelse og geografiske placering i landet og det gælder for både indsatslederens og brandfolkenes lokalkendskab. Lokalkendskab er her meget mere end geografi. Det er også spildevandsforhold, vandløbsforhold og ikke mindst viden om de enkelte virksomheder, institutioner og bygningsdetaljer. Den viden, som indsatsledere ofte erhverver sig, når de går brandsyn. LOKALKENDSKAB MINDSKER RISIKOEN Således understreges det fra Aabenraa, at de lokale brandværn ofte kender alle kringelkroge på virksomhederne, og at de lokale brandværn ved, hvilke entreprenører, der hurtigst kan tilkaldes, hvis der skulle være behov for det. Tilsvarende understreger Beredskabscenter Aalborg vigtigheden af, at indsatsledere har været med i bl.a. byggeprocessen og har uddannet hjælperøgdykkere på en virksomhed. Det giver nogle tydelige fordele i forhold til kommunikation med de øvrige parter på et skadested. I Faaborg-Midtfyn Kommune mærker beredskabschef Gerner Nielsen personligt forskellen: - Det er helt afgørende, at indsatslederen har et lokalkendskab for hurtigt at kunne vurdere risiko for udbredelse af en brand, identificering af mulige fareobjekter, adgangsveje for køretøjerne osv. Det havde jeg under min tidligere ansættelse i Mariager- fjord Kommune, og som forholdsvis ny i Faaborg-Midtfyn Kommune kan jeg mærke, hvor meget jeg ofte mangler lokalkendskabet. ØVELSER PÅ RISIKOVIRKSOMHEDER I Aarhus Kommune er et antal indsatsledere bevidst ansat ved forebyggende afdeling, så deres viden på det operative område kan indarbejdes i sagsbehandlingen, og omvendt når bygningen er opført kan give den fornødne uddannelse i operativ anvendelse af de brandtekniske installationer. Beredskabschef Lars Hviid forklarer: - Vi har et stort antal meget komplekse bygninger og industrivirksomheder, herunder risikovirksomheder. En ikke-lokal kendt (og trænet) indsatsleder vil ikke have mulighed for at gennemføre en forsvarlig indsats ved en kompliceret hændelse i en sådan virksomhed eller bygning. Det er afgørende for en forsvarlig indsats at indsatsleder, holdledere og mandskab er trænet på disse virksomheder af sagsbehandlerne på det forebyggende område. Han bakkes helt op af beredskabschef Torben Ravn i Billund, der bruger mange kræfter på øvelser ude på virksomheder, ofte allerede mens bygningerne er under opførelse: - Lokalkendskab betyder, at alle fra brandmand til indsatsleder kender bygningen, og samtidig får virksomheden kendskab til brandvæsnets indsatstaktik på stedet. Det giver virksomheden mulighed for at tilpasse sine beredskabsplaner, og brandvæsnet får afdækket eventuelle punkter, der kræver særlig opmærksomhed ved indsats. - Samtidig styrkes netværket med virksomheden. 8

9 November 2013 BRANDVÆSEN Forebyggelse skal have en lokal forankring Kort afstand til den øvrige kommunale organisation er en forudsætning for en kvalificeret sagsbehandling På en skala fra 1 til 10, hvor meget betyder det, at det forebyggende arbejde er forankret hos redningsberedskabet? (1 er uden betydning, 10 er stor betydning): Svar gennemsnit 9,47 Det er altafgørende, at redningsberedskabets forebyggende arbejde har en lokal forankring. Netop inden for brandforebyggelse er der en tydelig synergieffekt i et tæt dialog med bl.a. ældreområdet og børne/unge området i kommunerne. Eller som beredskabschef Torben Ravn i Billund udtrykker det: - Det er lokalkendskabet, der giver den situationstilpassede forebyggelse. Man skal kende modtageren for at kommunikere effektivt med dem. Beredskabschef Susanne Fast i Varde supplerer: - En forankring af det forebyggende arbejde hos redningsberedskabet i kommunen giver ikke alene et lokalkendskab; det gør det også lettere at yde den nødvendige hjælp til den øvrige del af den kommunale organisation i forbindelse med beredskabsplanlægningen, når afstanden både fysisk og organisatorisk er kort. LETTERE SAGSBEHANDLING Fra flere kommuner, bl.a. Lyngby-Taarbæk, peges der på, at en lokal forankring af brandsyn og myndighedsbehandling er en forudsætning for hurtig, effektiv og kvalificeret sagsbehandling. En smidig arbejdsgang er ikke mindst vigtig i udkantskommuner, der gerne vil tiltrække erhverv, og den fysiske nærhed gør, at mange ting kan løses ved et hurtigt møde frem for en mail, som ryger i sagsstakken, som beredskabschef Jarl Vagn Hansen i Aabenraa udtrykker det. I praksis har de kommunale redningsberedskaber et tæt netværk ud i den kommunale organisation. Et netværk, der også sikrer sammenhæng mellem lokalplaner, byggetilladelser (brandteknisk byggesagsbehandling), den risikobaserede dimensionering, indsatstaktiske retningslinjer og meget andet. 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk 9

10 SYNERGI BRANDVÆSEN November 2013 Fortæl mig, hvem dine venner er Lokal tilknytning er til gensidig glæde Hvilke områder i din kommune samarbejder redningsberedskabet med? Hvilke områder har glæde af redningsberedskabets lokale tilknytning og lokalkendskab? De kommunale redningsberedskaber har rigtig mange venner i den kommunale organisation. Gode venner med næsten daglig kontakt. Nærmeste samarbejdspartnere er byggesagsafdelingen, Vej & Park og miljøafdelingen, men netværket stopper ikke her. Tværtimod begynder det her. Som beredskabschef Birgitte Buskov i Struer udtrykker det: - Alle kommunens afdelinger ved, hvem beredskabet er, og hvad vi kan hjælpe med. Og alle har glæde af, at vi ved, hvad der rører sig, og at vi kan reagere, før en opgave bliver et problem. SELV KOMMUNALVALG Med visse variationer, der er afhængige af kommunens struktur og geografi, har redningsberedskabet i hvert fald ugentlig kontakt til afdelingerne for miljø, drift og byg. Det faste netværk kan også omfatte hjemmepleje, hjælpemidler, SSP, Børn & Unge, skoler, havne, kommunale forsikringer, borgerservice, risikostyring, IT-sikkerhed, sundhed og GIS-kort. Ja selv kommunalvalg og borgermøder kan indgå i det formelle samarbejde. LOKAL KORPSÅND Samarbejdet er i høj grad til gensidig glæde, og fra flere kommuner understreges det, at redningsberedskabets lokalkendskab vægtes meget højt af samarbejdspartnere og også er vigtigt for det forebyggende arbejde. - Lokalkendskabet fremmer detaljerne i samarbejdet, hvor parterne supplerer hinanden, og den lokale tilknytning giver korpsånd, siger beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn. Intern service giver større robusthed Redningsberedskabet styrker det kommunale netværk ved at udarbejde beredskabsplaner og undervise i førstehjælp Hvilke områder i din kommune køber ydelser hos redningsberedskabet og hvilke? (herunder også ydelser, der ikke indtægtsføres hos redningsberedskabet) I hver tredje kommune udarbejder redningsberedskabet beredskabsplaner (plan for fortsat drift i kritiske situationer) for andre forvaltninger og kommunale institutioner eller hjælper med planerne i form af rådgivning eller interne kurser. Netop beredskabsplaner hører under beredskabets særlige kompetencer. Det samme gælder kurser i førstehjælp, og i mindst fire ud af fem kommuner står redningsberedskabet for førstehjælpskurser inden for kommunens organisation. Hertil kommer kurser i elementær brandbekæmpelse, i brug af hjertestartere, krisehåndteringskurser og lignende. Alt sammen noget, der styrker dialogen om og forståelsen for forebyggelse. I enkelte kommuner, hvor beredskabet stort set ikke har indtægtsdækket virksomhed, klares den interne sparring som en gratis ydelse, mens andre kommuner har en større, intern serviceindtægt, der er med til at styrke redningsberedskabets organisation, så beredskabet bliver mindre sårbart i forhold til medarbejderstaben. MASSER AF YDELSER Mens købere af ydelser først og fremmest er børnehaver, skoler, plejehjem og medarbejdere på rådhuset, er der langt større variation i ydelser. Nedenstående liste viser bredden uden af den grund at være fuldt dækkende: Hjælpemiddeldepotet Service af kommunens biler Eftersyn af brandmateriel Tyveri- og overfaldsalarmer Udlevering af førstehjælpsudstyr Vægterkørsel Styring og service af kommunes bilpark Kontrol af ABA-anlæg Værdiredning og følgeskadebekæmpelse på kommunale ejendomme Levering og service af robotstøvsugere til hjemmeplejen Førstehjælpstasker med forbindsstoffer til skoler og institutioner. 10

11 November 2013 BRANDVÆSEN STORM Over storm-indsatser Travlhed hos kommunale redningsberedskaber. Især Sønderjylland og Nordsjælland ramt Redningsberedskabets kom på overarbejde og måtte indkalde ekstra mandskab, da den første efterårsstorm fejede hen over landet den 28. oktober og efterlod et bælte af ødelæggelse fra Sønderjylland til Nordsjælland. Mens alarmcentralerne var ved at drukne i opkald, havde de kommunale redningsberedskaber travlt med alt fra evakuering af folk fra stormhærgede huse og sikring af kommunale ejendomme til afspærring og rydning af veje for væltede træer. En stor del af arbejdet foregik i tæt samarbejde med andre kommunale afdelinger som fx Vej & Park. En rundspørge hos landets kommuner viser, at redningsberedskaberne deltog i langt over storm-indsatser ud over de daglige opgaver, der ikke direkte kunne relateres til stormen. Adskillige personer blev ramt af nedfaldne tagsten og flyvende bygningsdele, og tre døde af deres kvæstelser. Enkelte kommuner var særlig hårdt ramt, og i fx Gribskov Kommune kørte op til 16 mand fra opgave til opgave i ti timer. Bl.a. skulle ca. 150 træer fjernes fra 75 lokaliteter af hensyn til sikkerhed og fremkommelighed, mens nedfaldne tagsten og en væltet gavl krævede afspærring. Sammenlagt omkring 80 indsatser, hvilket svarer til, hvad redningsberedskabet i Aabenraa oplevede med tre væltede lastvogne på motorvejen, væltede stilladser og evakuering af et IC3-tog ved Kliplev, hvor passagererne havde ventet i syv timer. Som flere andre kommuner i stormens øje oprettede Aabenraa en KST, hvorfra der blev rekvireret tungt redningsmateriel, bl.a. en redningskran fra Beredskabsstyrelsen i Tinglev. Lidt usædvanligt var stormen overstået i løbet af få timer. Det begrænsede ikke skaderne, men det lettede oprydningen. Beredskabsloven 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på 11

12 STORM BRANDVÆSEN November 2013 STORMEN VAR EN GOD ØVELSE Indkvartering afblæst flere steder i landet Adskillige steder i landet blev forplejnings- og indkvarteringsplaner aktiveret, da tusindvis af togpassagerer strandede på grund af aflyste tog. Eksempelvis 500 personer på Københavns Hovedbanegård: Københavns Brandvæsen forberedte indkvartering i Grøndal Multicenter, hvor Beredskabsstyrelsen i Hedehusene blev bedt om at klargøre 500 senge. De kom dog aldrig i brug, for orkanen aftog, folk kom videre, og mindre end to timer efter, at støttecentret var meldt klar, blev det lukket ned. På det tidspunkt havde det kun serviceret to personer. Så gik det anderledes på Risingskolen i Odense, hvor 150 personer måtte overnatte efter at være strandet på banegårdene i Odense og Nyborg. Også andre steder, bl.a. i Fredericia sørgede det lokale redningsberedskab for indkvartering, men lige så ofte blev anmodningerne aflyst som fx i Esbjerg, hvor Brand & Redning fik en time til at være klar til at modtage 200 evakuenter fra DSB, der aldrig kom. - Men det var god øvelse, der viste, at vores beredskab virkede, siger beredskabschef Jens Mølgaard. OPTI-SAFE Førstehjælp ApS Redningsudstyr til professionelle Hvorfor nøjes? Et nyt ståltag holdt ikke til stormen og blev nærmest flået af nogle boligblokke i Brøndby. Taget var lagt oven på det gamle asbesttag, og mange af de gamle tagplader blev revet med og spredt ud over et kæmpe areal, der efterfølgende måtte afspærres. Foto: Kathleen Kjærulff. Asbest spredt over m 2 Beredskabet fik støttefunktion til Brøndbys miljøchef Fyvende tagplader hørte til dagens uorden under stormen med tilhørende risiko for at blive ramt. I Brøndby fik stormskaderne en ekstra dimension, da indsatsleder Jens Jäpelt opdagede afblæste asbestplader ved fire boligblokke på Brøndby Nord Vej. Det så ret voldsom ud med knuste asbestplader spredt ud over et areal på m 2, så han kontaktede via politiets kommandocentral konstitueret beredskabschef Brian Eriksson, Brøndby, der igen kontaktede kommunens tekniske direktør og miljøchefen. Formelt blev skadestedet/forureningsstedet overdraget til miljøchefen som en oprydningssag, men rent praktisk gik det kommunale netværk i aktion. Brian Eriksson kunne i samarbejde med politiets indsatsleder på stedet supportere med sit bagland og sin indsatsmæssige erfaring og bl.a. rekvirere Beredskabsstyrelsens ledelsesmodul fra Næstved. Også Arbejdstilsynet, embedslægen, et skadeservicefirma, beboerforeningen og senere boligselskabets forsikringsselskab blev med Brian Eriksson og politiet på sidelinjen inddraget. Fokus under hele indsatsen var at få oprydningsarbejdet hurtigt ekspederet og derved genoprette en normal dagligdag for de mange berørte beboere. Bl.a. blev det koordineret hvilken information, der skulle gives til beboerne, ligesom der blev foretaget en prioritering af oprydningsarbejdet. Miljøchef i Brøndby Kommune, Kathleen Kjærulff, er godt tilfreds med makkerskabet: - Der skal lyde en stor tak til beredskabet for hjælpen under denne meget store indsats. Vi havde et glimrende samarbejde, hvilket har medvirket til den relativt hurtige afvikling af hændelsen. 12

13 November 2013 BRANDVÆSEN STORM KLIMABEREDSKABET BLEV VIRKELIGHED Varsling skal justeres, og strømafbrydelse gav udfordringer. Ellers fungerede planen præcis som ved storøvelse blot en uge forinden Koldings nye klimaberedskabsplan, der blev lavet sidste år levede næsten op til forventningerne, da den under stormen pludselig skulle afprøves i praksis. Et par ting skal nu justeres, fortæller beredskabsinspektør Ronni Grodt Petersen. Klimaberedskabet skulle aktiveres på trin 4 ved vindstyrke over 28,5 meter pr. sekund, men kl. 13 lød DMIs forvarsling for Kolding kun på op til 25 meter pr. sekund. Først kl blev varslet opgraderet, da vagthavende indsatsleder vurderet behovet for det, og på det tidspunkt var stormen allerede inde over byen. Stormen kom fra vest, og Ronni Petersen havde forinden prøvet at ringe til sin kollega i Tønder for at få et muligt forvarsel om stormstyrken, men uden succes. Proceduren for stormvarsel skal derfor have et eftersyn. GENERALPRØVE Klimaberedskabsplanen var ellers blevet afprøvet ved en dilemma-krisestyringsøvelse tre uger inden stormen for alle vagthavende indsatsledere og i kommunens drifts- og spildevandsafdelinger og igen ved en uvarslet fuldskalaøvelse en uge forinden. Den sidste var bygget op på varsler fra DMI, som blev kørt op i styrke, hvorefter den operative stab kunne reagere. VIRKELIGHEDEN I den virkelige storm fungerede planen rigtig godt. Stormen ramte Kolding kl , og de mange meldinger blev vurderet og håndteret løbende af den lille operative stab, der deltes om opgaverne, og faktisk kunne de lukke ned allerede kl , hvor stormen havde passeret. - En hændelseslog viser, hvordan vi reagerede på alle henvendelser ved at sende fx en holdleder og nogle beredskabsfolk ud for at vurdere skaderne og vigtigheden af at fjerne et væltet træ eller hvad det måtte være her og nu eller overføre opgaven til dagen efter, siger Ronni Petersen. Han nævner som eksempel nogle væltede træer, der spærrede vejen ved Kolding Sygehus. Her blev adgangsforholdene sikret ved et samarbejde mellem en indsatsleder, et hold frivillige fra beredskabet og en rendegraver fra kommunens driftsafdeling, der var i nærheden. Den operative stab løste 66 hændelser, og i 36 tilfælde var Kolding Brandvæsen indsats. INGEN OVERVÅGNING Under stormen forsvandt elektriciteten fra Kolding i en halv time. Hele telefonnettet, inklusiv mobilnettet, var tilsvarende nede, og der var heller ingen kontakt til spildevandsafdelingens overvågningssystemer. Det bliver derfor en af de ting, der også skal ses nærmere på i klimaberedskabsplanen, der i øvrigt kan iværksættes med blot en halv times varsel og af blot en af de tre vagthavende i redningsberedskab, spildevand og drift. Link til Koldings klimaberedskabsplan: søg på: klimaberedskabsplan 13

14 SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN November 2013 Geografien bestemmer økonomien LANDETS STØRSTE BRANDVÆSEN: Ingen besparelser ved sammenlægning på Lolland-Falster Lolland og Guldborgsund kommuner lægger fra årsskiftet deres beredskaber sammen til Danmarks dækningsmæssigt største brandvæsen, Lolland- Falster Brandvæsen. De to kommuner har et samlet areal på næsten km 2. Areal og geografi er lige præcis væsentlige udfordringer for et fornuftigt serviceniveau og dermed for økonomien. Sammenlægningen vil således ikke ændre på strukturen med 15 brandstationer, og budgettet for det fælleskommunale brandvæsen bliver summen af de to brandvæsners nettobudgetter - Indbyggertallet har ingen indflydelse på brandvæsnets struktur og økonomi. Uanset om indbyggertallet bliver halveret eller fordoblet, vil vi stadig skulle have 15 brandstationer, understreger beredskabschef Peter Søe, Guldborgsund. Han sammenligner med Frederiksberg Kommune, der har stort set samme antal indbyggere, men som kun dækker 9 km 2. Her dækker én brandstation behovet. STORT NOK Ud fra erfaringer fra tidligere kommunesammenlægning mener brandchef Finn Antonisen, Lolland, at det nye brandvæsen geografisk dækker et passende område. Indbyggertallet må gerne vokse, men med 100 km kørevej mellem yderpunkterne behøver slukningsområdet ikke blive større. Han ser frem til, at sammenlægningen vil styrke brandvæsnets faglighed, lige som der bliver bedre mulighed for at have de folk til rådighed, som der er behov for. Også selv om inspektører fortsat vil køre ud fra to fysiske positioner. EGET NIVEAU-2 BEREDSKAB Nedlæggelsen af det statslige niveau-2 beredskab i Nykøbing F skabte et vakuum i beredskabet, som fremover dækkes af et internt niveau-2 beredskab i Nykøbing og Maribo og bemandet med frivillige. Både Guldborgsund og Lolland beredskaber har i dag frivillige, og de lægges sammen til en organisation med lidt flere opgaver end tidligere. Modellen kan umiddelbart minde om de sønderjyske frivillige brandværn, men i Lolland-Falster Brandvæsen vil de frivillige normalt ikke deltage i førsteudrykningen, med mindre der er tale om specialtjenester så som svære redningsopgaver eller bådberedskab. I det daglige vil de frivillige skulle sikre, at der på kort tid kan fremskaffes supplerende styrker til den akutte indsats, når dette vurderes nødvendigt, og efter nedlæggelsen af de kommunale støttepunkter er denne type hjælp flyttet op mod en time længere væk. Derfor har de frivillige på begge frivillig-stationer også eget materiel med sprøjte, tankvogn, redningsmateriel, bådberedskab samt en række forskellige specialberedskaber. Dertil kommer de sædvanlige frivilligopgaver som indkvartering, forplejning, kommunikation og deltagelse i mandskabskrævende eller langvarige indsatser som eftersøgning og naturbrande. NY RBD I forhandlingerne om sammenlægning har det været centralt for politikerne, at det frivillige engagement skulle styrkes til brug ved ekstraordinære situationer. Som noget af det første efter sammenlægningen forventer Finn Antonisen da også, at de frivillige får mere vægt i en ny, fælles risikobaseret dimensionering for hele brandvæsnet. Her skal de skrives ind som erstatning for det nedlagte støttepunkt. Femø Fejø Askø Lolland Guldborgsund L-F opgaver De faste opgaver i det kommende Lolland-Falster Brandvæsen fordeler sig med: ca brandsynspligtige objekter ca. 900 udkald om året øvrige tilsyn ca. 100 tilsyn i december med 45 fyrværkeriudsalg brandtekniske byggesagsbehandlinger om året 14

15 November 2013 BRANDVÆSEN NY ORGANISATION SAMME ØKONOMI Sammenlægning på Lolland-Falster skal styrke fagligheden De fleste detaljer er ved at være på plads i det nye Lolland- Falster Brandvæsen med tryk på brand, idet alle får en brandtitel. Det skal signalere en fælles, enstrenget organisation. Eneste undtagelse bliver Peter Søe (Guldborgsund), der bliver beredskabschef og får ansvar for administration og forebyggelse. Finn Antonisen (Lolland) bliver brandchef med ansvar for den operative afdeling, og de to nuværende vicechefer, Hans Egon Berndorff og Bjarne Larsen, bliver vicebrandchefer ligeledes med hver deres ansvarsområder. Både sammenlægning og organisationsplan er endelig godkendt i september i begge kommuners byråd uden forventninger om, at sammenlægningen vil medføre besparelser. Sammenlægningen sker først og fremmest for at hæve det faglige niveau og give en bedre udnyttelse af ressourcerne. Arbejdsopgaverne er fordelt, og et organisationsdiagram er sendt ud til alle medarbejdere. Fordelingen er dog ikke fastere, end at man forventer, at alle Logo for det nye brandvæsen. Også fælles uniformering er ved at være på plads. efter behov løser opgaver på tværs af de fire afdelinger, siger Peter Søe. HVEM SKAL EJE BYGNINGER? Lige nu ser arbejdsgrupper med deltagelse fra begge kommuner på samkøring af alt fra kontoplaner og indsatsplaner herunder indsatsledelse til IT-platforme og forebyggelse. Bl.a. skal der findes en praktisk måde at koble SAMMENLÆGNING Lolland-Falster Brandvæsen Dækningsområde: km 2 Kyststrækning: 672 km, 9 % af hele Danmarks kyst Indbyggertal: Antal brandstationer: 9 Falck-stationer 1 kommunal brandstation i Stokkemarke 3 kommunale ø-beredskaber på Femø, Fejø og Askø 2 frivillige brandstationer Antal medarbejdere: ca. 20 fuldtidsansatte 165 deltidsansatte Falckbrandmænd 50 deltidsansatte kommunale brandmænd, medregnet ø-beredskaberne 150 frivillige Nettobudget: ca. 34 mio. kr. den brandtekniske byggesagsbehandling op på begge kommuners tekniske forvaltninger. Endnu mangler en afklaring af, hvorvidt det fælles brandvæsen juridisk skal overtage ejerskabet til bygninger, eller om de skal leje sig ind hos de respektive kommuner. Administrationen for brandvæsnet skal ligge hos Lolland Kommune. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 15

16 SÆRLIG INDSATS BRANDVÆSEN November 2013 Det flydende kontorhus i Svendborg Havn var næsten færdigombygget. Nu forestår der en endnu større renovering. Foto: Knud-Otto Westergaard. KOMPLICERET SLUKNINGSINDSATS I HUSBÅD Redningskraner tilkaldt for at hindre kæntring af 3-etagers flydende højhus i Svendborg En husbåd, der mest af alt var et 3-etages, flydende hus, gav nogle helt specielle slukningsudfordringer, da den brød i brand den 7. oktober. Husbåden lå i Svendborg Havn, hvor en større ombygning var ved at være overstået, og da der som noget af det sidste skulle lægges tagpap på den øverste terrasse, gik der ild i trækonstruktionen. Den efterfølgende slukning blev særlig kompliceret af to ting. For det første kunne Svendborg Brand og Redning kun sætte ind fra landsiden, og dernæst begyndte vægten fra slukningsvandet at give husbåden slagside, så der var alvorlig fare for, at den skulle kæntre. Derfor måtte indsatsen flere gange indstilles. STABILITETEN ØDELAGT AF VAND Husbåden var bygget på en fladbundet pram, og både det slukningsvand, der endte i kælderen, og det, der blev 16

17 November 2013 BRANDVÆSEN SÆRLIG INDSATS På grund af risiko for kæntring foregik førsteindsatsen udelukkende fra land og fra redningsstigen. Det forhalede slukningen, så ilden nåede at anrette ret så store skader. Foto: Knud-Otto Westergaard. redningskraner fra Beredskabsstyrelsen til at holde fast på og stabilisere husbåden, der alene var fortøjet til kajen med almindelige trosser. liggende inde i bygningen, var med til at ændre ved stabiliteten, så hele husbåden svajede fra side til side. Det blev derfor nødvendigt at pumpe vand ud af husbåden, og som en yderligere sikkerhed blev der rekvireret to RISIKO FOR BRANDFOLK Imens bredte ilden sig inde i husets trækonstruktion, hvilket ikke gjorde efterslukningen lettere, fortæller indsatsleder Kenneth Hørdum. Han frygtede en overgang for, at hele konstruktionen skulle kæntre og synke og dermed skabe problemer for trafikken i havnen. Ligeledes på grund af risikoen for kæntring turde han ikke sende brandfolk om bord, før husbåden var stabiliseret. Gallet F1 XF... udviklet til brandmænd af brandmænd Foto: Carlo Zaglia MSA samarbejdede med over 200 brandfolk fra 25 lande Unikt, fuldt integreret lygtemodul i LED, med lav vægt og perfekt balance Multijusterbar sikkerhedsbrille som passer alle ansigtsformer og størrelser Håndhjul til ergonomisk og hurtig justering af hovedbåndet Mulighed for integreret kommunikation med høreværn Kan fås med en eller to højttalere og med eller uden høreværn Godkendt efter EN 443: Kontakt Morten Linnebjerg for yderligere information på tlf.: eller mli@icm-arsima.com 17

18 SÆRLIG INDSATS BRANDVÆSEN November 2013 Nu lykkedes det at slukke ilden, om end husbåden på et tidspunkt havde en kraftig slagside. ENESTE HUSBÅD I SVENDBORG Den brandhærgede husbåd var den eneste husbåd i Svendborg havn ud over det flydende havnekontor, der er sikret på fire fødder på bunden af havnen, så rammen blot følger tidevandet op og ned men ikke kan kæntre. FLYDENDE KONTORER Den brændte husbåd var oprindelig bygget som en flydende prøvelejlighed til fremvisning i København. Nu var den ombygget i Svendborg til kontorer, og det var meningen, at den igen skulle fragtes til København. Ombygningen har ikke været byggesagsbehandlet i Svendborg Kommune. Skum erstattede en stor del af slukningsvandet for ikke at give den brændende husbåd yderligere slagside. Foto: Knud-Otto Westergaard. Husbåde kræver kommunal byggetilladelse Stabiliteten af ethvert skib kan ændres af slukningsvand Skrog og stabilitet af en husbåd hører under Søfartsstyrelsens regler, mens resten hører under byggeloven, forklarer Claus Jørgensen, der er specialkonsulent i Søfartsstyrelsen. Netop stabiliteten er en særlig udfordring. Den kræver omhyggelige beregninger, der foretages af autoriserede personer og firmaer, som efterfølgende udsteder en godkendelse. Derefter er det ejerens ansvar, at stabiliteten ikke forringes af eventuelle ændringer. I praksis er Søfartsstyrelsen ikke direkte involveret i godkendelse af de enkelte husbåde. MILDE KRAV TIL SØDYGTIGHED Kravene til sødygtighed er ikke særlig store. Husbåde er i princippet beregnet til at ligge fortøjet bag en skærmende mole, og hvis de endelig skal flyttes fra en havn til en anden, skal det foregå i stille vejr som bugsering og uden, at der må være mennesker ombord. De husbåde, der ikke er ombyggede færger eller lignende, bygges derfor ofte på en fladbundet pram, der kan være ganske stabile, så længe de ligger i smult vande. Derfor kan de også bære forholdsvis høje bygninger i lette konstruktioner, så tyngdepunktet forbliver tæt ved vandet. ALTID RISIKO VED SLUKNINGSVAND Hvis der opstår brand, vil slukningsvandet ret hurtigt kunne ødelægge stabiliteten, og det gælder for husbåde såvel som for alle andre skibe. Man kan ikke pøse uanede mængder vand på, uden at skibet begynder at kæntre til en ny ligevægt, forklarer Claus Jørgensen. Især fladbundede fartøjer som visse husbåde med en høj konstruktion tåler Link: www-soefartsstyrelsen.dk søg på: Husbåd 18

19 November 2013 BRANDVÆSEN SÆRLIG INDSATS Især fladbundede fartøjer som visse husbåde med en høj konstruktion tåler ikke ret meget slukningsvand, før der er risiko for kæntring ikke ret meget slukningsvand, før der er risiko for kæntring. NY BYGGESAG FOR HVER HAVN Når ellers Søfartsstyrelsens regler er overholdt, skal huset dvs. hele overbygningen på husbåden overholde det samme bygningsreglement som huse på landjorden, og byggeriet skal byggesagsbehandles, før det må tages i brug. Byggesagsbehandlingen foretages af kommunen i forhold til, hvor husbåden skal ligge, og hvis den flyttes til en anden havn, skal der foretages ny byggesagsbehandling. HUSBÅD TIPPEDE I MALMÖ Fest på øverste soldæk forrykkede tyngdepunktet En ulykke i august med en svensk husbåd er et godt eksempel på, hvad der kan ske, hvis tyngdepunktet forrykkes. Husbåden var bygget som et 2-etagers hus på en række pontoner, og under en fest en lørdag aften med mange mennesker på soldækket begyndte hele konstruktionen pludselig at gynge. Huset vejede op mod 60 tons og var fastgjort på en underliggende ramme med 40 vinkelbeslag. Skruerne kunne ikke holde til belastningen, og på få minutter rev de sig løs, så huset tippede over væk fra kajen, hvor ponton-rammen var fortøjet. De fleste af de i alt 42 ombordværende røg i vandet, hvilket medførte en større eftersøgning med dykkere i Malmö Havn, hvor ulykken skete. Efterfølgende måtte otte til behandling på sygehuset. Det bør nævnes, at husbådens konstruktion ikke opfyldte den svenske byggelov. CAFS MOBILE Effektiv. Selvstændig. Enkel. Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt Drives alene af de integrerede trykluftflasker Overskuelig og simpel at vedligeholde Let at eftermontere i eksisterende køretøjer Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum Forbedrer kastelængde/- højde med 30 % Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd :28 19

20 FÆLLES ØVELSESDAGE BRANDVÆSEN November 2013 Fælles øvelsesdage giver uanede muligheder Dette er en opfordring til at koordinere de lovpligtige og frivillige øvelser to gange om året. Det vil give et gratis boost til ledelsestræning Af Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune ISL Træning af ledere, stabe og chefer er kostbart. Øvelse i håndtering af større og komplicerede indsatser med mange komponenter kræver intens planlægning, og mandskabet skal varsles halve og hele år i forvejen. Det hele kræver rigtig mange ressourcer. Men det behøver ikke være så besværligt. Alle beredskaber i Danmark gennemfører hvert år en lang række øvelser, både lovpligtige og frivillige. Hvis blot to af disse øvelser lægges på faste øvedage for hele landet, vil de kunne bruges til ledelsestræning på kryds og tværs af kommunegrænser ganske gratis. Det koster jo ikke ekstra for det enkelte beredskab, at to øvelser foregår samtidig med øvelser hos alle andre beredskaber. Hvis blot to af disse øvelser lægges på faste øvedage for hele landet, vil de kunne bruges til ledelsestræning på kryds og tværs af kommunegrænser ganske gratis ISL LEDELSE UNDER PRES Som øvelsesplanlægger kan jeg se uanede muligheder for træning af 20