1 Året der gik Oplysningsforpligtelser Risikostyring Kapitalstyring... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Året der gik 2014... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 5. 3 Risikostyring... 6. 4 Kapitalstyring... 8"

Transkript

1 Risik0rapport 2014

2 Indhold 1 Året der gik Oplysningsforpligtelser Risikostyring Kapitalstyring Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov Kreditrisiko Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende anvendelse af IRB-metoden samt eventuelle overgangsbestemmelser Målsætning og kreditpolitik Kreditproces Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden Maksimal krediteksponering Modtagne sikkerheder Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet Eksponeringer med kredit- og udvandingsrisiko i forhold til solvensreglerne Eksponeringer under standardmetoden Eksponeringer under IRB-metoden Kapitalkrav kreditrisiko Modpartsrisiko Markedsrisiko Målsætning og politik for markedsrisiko Styring og overvågning af markedsrisiko Rapportering Renterisiko Aktierisiko Aktier uden for handelsbeholdningen Valutarisiko Kapitalkrav markedsrisiko Likviditetsrisiko Målsætning og politik for styring af likviditetsrisici Risikomåling og rapportering af likviditetsrisici Stresstest af bankens likviditetsbeholdning Operationel risiko Politik for styring af operationel risiko Måling og kontrol af operationelle risici Kapitalkrav operationel risiko Risikoerklæring... 41

3 1. Året der gik 2014 Efter 6-7 år er krisebevidstheden fortsat meget fremtrædende, og den nuværende krise har derfor strakt sig længere end tilsvarende kriser. På trods af en høj forbrugertillid, holder private forbrugere igen med at bruge penge og sparer stadig meget op. Gæld bliver afviklet, og udgifterne holdes i kort snor. De penge, der lånes ud, bliver hurtigt tilbagebetalt. Det er noget af et paradoks, da der samtidig opleves et rekordlavt renteniveau, der gør det billigere end nogensinde at låne. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig med en svag faldende tendens i årets løb. Det er derfor ikke nogle af de traditionelle forklaringer, der virker helt dækkende for den store tilbageholdenhed. Markedssituationen påvirker banken, som den påvirker hele den finansielle sektor, og nøgleordet for 2014 har været træghed på de fleste områder. Og bankernes forretningsmodeller er i disse år udfordret. Konkurrencen på bankområdet er blevet yderligere skærpet i det forløbne år, hvor der ikke alene har været en fortsat konsolidering i sektoren, men også øget konkurrence fra andre aktører fra ind- og udland. Bankens resultater er ligeledes påvirket af forholdende omkring os. Men banken har, som en af de få danske banker øget sine udlån og det skyldes ikke, at bankens kunder låner flere penge end andre bankers kunder, men det faktum, at banken har øget antallet af kunder i banken. ÅRETE DER GIK Regeringen har på sin side forsøgt at stimulere til øget aktivitet ved blandt andet at fremrykke nogle offentlige investeringer, og alligevel går det stadig relativt langsomt med at øge væksten. Renteniveauet har i løbet af året holdt sit rekordlave niveau, og der er ikke udsigt til store rentestigninger inden for en overskuelig tidshorisont. Der er i København og de øvrige større danske byer tegn på begyndende aktivitet på boligmarkedet, og økonomer holder af samme grund øje med boligpriserne for at registrere tegn på en begyndende boligboble. Uden for de større byer tegner det tværtimod til stagnerende eller ligefrem faldende boligpriser. Banken er som pengeinstitut underlagt en høj grad af regulering. I kølvandet på den finansielle krise er den finansielle reguleringen de seneste år øget betragteligt i omfang og kompleksitet en udvikling som kun ser ud til at fortsætte. Myndighederne har særligt ønsket at sikre, at bankerne bliver bedre polstret både kapital- og likviditetsmæssigt. Fra starten af 2014 er kravene til størrelsen af bankernes kapital således øget betydeligt, og vil blive øget yderligere i de kommende år, når reglerne er fuldt indfaset. De nye likviditetsregler indfases fra oktober 2015 og øger kravet til størrelsen og sammensætningen af likviditeten betydeligt. Lån & Spar har allerede kapitaliseret sig og har en stor overskudslikviditet, så banken er godt rustet til at imødegå de stigende krav på disse områder.

4 4 PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014

5 2. Oplysningsforpligtelser Formålet med risikorapporten er at skabe en større gennemsigtighed omkring kapitalforhold og risikostyring i Lån & Spar, så investorer og andre interessenter i højere grad er i stand til at vurdere bankens risikoprofil og risikostyring samt sammenligne banken med andre banker. Udarbejdelsen af risikorapporten sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Oplysningskravene fremgår af forordningens del 8. Risikorapporten indeholder en beskrivelse af, hvilke risici banken er udsat for, og hvordan banken varetager risiko- og kapitalstyring i relation til disse risici. Rapporten indledes med en kort beskrivelse af bankens risikostyring, herunder de enkelte risikotyper samt organiseringen i forhold til styring af bankens risici. Herefter beskrives bankens kapitalstyring, opgørelse af solvens og solvensbehov, der efterfølges af en mere detaljeret beskrivelse af hvert enkelt risikoområde, herunder bankens målsætning og risikopolitik, risikostyring og risikorapportering samt opgørelse af risiko og kapitalkrav i relation hertil. Banken offentliggør risikorapporten en gang om året i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten. Oplysningerne i denne rapport vedrører året 2014, og er ikke revideret af bankens interne eller eksterne revision. OPLYSNINGSFORPLIGTELSER 5

6 6 RISIKOSTYRING 3. Risikostyring Lån & Spar påtager sig risiko med udgangspunkt i den valgte forretningsmodel samt de strategiske målsætninger, der er udstukket af bestyrelsen. Det er målet, at bankens risikoprofil afspejler sammenhængen mellem bankens vision, mission og strategi, og til enhver tid står i hensigtsmæssigt forhold til kapitalgrundlaget. Bestyrelsens årlige vurdering af bankens risikoprofil og forretningsmodel har ikke givet anledning til væsentlige ændringer. Risikotyper Banken er eksponeret over for forskellige risikotyper, hvoraf de væsentligste er: Kreditrisiko: Risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Risikoen for tab som følge af, at markedsværdien af bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Likviditetsrisiko: Risikoen for, at banken ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Operationel risiko: Risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Organisering af risikostyring Lån & Spar er organiseret, så der er fuldstændig adskillelse mellem de enheder, som påfører banken risici og de enheder, som varetager bankens risikostyring. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for afgrænsning og styring af bankens risici. Det er bestyrelsen, som fastlægger målsætning og strategi for risikostyring samt vedtager risikopolitikker og beredskabsplaner, der udgør grundlaget for begrænsninger og retningslinjer for de risikotyper, som banken påtager sig. Bestyrelsen følger løbende op på, at banken drives på betryggende vis og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte risikopolitikker og retningslinjer. Bestyrelsen modtager løbende rapportering, der er relevant i forhold til bestyrelsens ansvar. Bestyrelsens revisionsudvalg er lovpligtigt og består af hele bestyrelsen. Revisionsudvalget har blandt sine opgaver at overvåge og vurdere effektiviteten af bankens interne kontrol- og risikostyringssystemer. Dette sker blandt andet ved skriftlig og mundtlig rapportering til udvalget samt ved udvalgets behandling af revisionsrapporter på området. Bestyrelsens risikoudvalg er lovpligtigt og består af hele bestyrelsen. Udvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen om bankens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi og at bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen. Risikoudvalget vurderer, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som banken handler med, er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel og risiko profil, herunder om der er en sammenhæng mellem indtjening og risiko. Risikoudvalget vurderer desuden bankens aflønningsstruktur i forhold til, om denne tager højde for bankens risici, kapital og likviditet. Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, herunder at banken drives i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at banken kun påtager sig risici, som banken forstår og kan gennemskue konsekvensen af. Direktionen har ansvar for risikorapporteringen til bestyrelsen. Direktionen modtager løbende rapportering om udviklingen i bankens risici samt overholdelsen af bankens politikker og retningslinjer. Risikoteamet er et internt udvalg, organisatorisk placeret under direktionen, bestående af direktion samt ledende med-

7 arbejdere fra relevante afdelinger. Risikoteamets væsentligste rolle er at fastlægge den detaljerede kreditrisikopolitik ud fra de politikker, som bestyrelsen har besluttet. Risikoteamet følger løbende op på udviklingen i bankens risici og varetager risikorapporteringen til bestyrelsen. Risikoteamet har desuden ansvar for bankens risiko modeller, herunder overvågning af modellernes performance samt godkendelse af eventuelle justeringer i modellerne. Risikoteamet modtager løbende den rapportering, der er relevant i relation til Risikoteamets overvågning af bankens modeller samt udviklingen i bankens risici. Likviditetsudvalget er organisatorisk placeret under direktionen og består af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Likviditetsudvalget har ansvar for den løbende opfølgning på bankens likviditetssituation samt iværksættelse af nødvendige tiltag i overensstemmelse med beredskabsplanen for likviditet. Risikostyring er en central enhed under den risikoansvarlige, som er ansvarlig for bankens overvågning af kredit-, markeds-, likviditets- og operationel risiko, herunder overvågning af de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer samt overholdelse af direktionens videredelegerede beføjelser. Risikostyring refererer til direktionen. Compliance har til opgave at overvåge risikoen for, at banken bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at banken eller bankens kunder lider væsentlige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer. Compliance refererer til direktionen. Intern revision refererer til bestyrelsen og udfører kontrol af bankens risikostyringsprocesser, herunder om bankens procedurer lever op til loven, og om de anvendes korrekt. Intern revision rapporterer resultaterne af kontrollerne til bestyrelse og direktion. RISIKOSTYRING 7

8 8 KAPITLSTYRING 4. Kapitalstyring Bankens mål for kapitalstyring er at overholde krav til kapital fastsat i lov om finansiel virksomhed samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRR/CRD IV). sikre bankens evne til at fortsætte som selvstændig bank. opretholde en passende strategisk kapital. Banken har i året opfyldt alle lovgivningsmæssigt pålagte krav til bankens kapital. Styringen af kapitalen er baseret på de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Baselkomiteen og indarbejdet i EU s forordning om kapitaldækning, som trådte i kraft 1. januar EU forordningen har direkte retsvirkning i Danmark. at solvensen ikke må komme under 80 % af kapitalkravet opgjort efter de kapitaldækningsregler, som var gældende før 1. januar 2007 (den nødvendige solvensprocent). Der indføres i perioden en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 %, som skal dækkes af egentlig kernekapital. Hvis der ikke er tilstrækkelig med kapital til at dække bufferen, begrænses banken i at betale udbytte, bonus m.v. Over perioden indføres en kontracyklisk buffer på op til 2,5 %, som også skal dækkes af egentlig kernekapital. Bufferen sættes i kraft i perioder med overnormal udlånsvækst og fastlægges for danske eksponeringer af Erhvervs- og vækstministeriet. Erhvervs- og vækstministeriet har meddelt, at den kontracykliske buffer sættes til 0 % med virkning fra 1. kvartal Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold. Opgørelsen af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital indberettes til Finanstilsynet og European Banking Authority (EBA) i overensstemmelse med de regler, som er fastsat herfor. Kapitalkrav CRR/CRD IV stiller krav om, at bankens kapitalgrundlag mindst udgør 8 % af risikoeksponeringen (solvens på minimum 8 %) og minimum udgør 5 mio. euro. Af kapitalkravet på de 8 % skal minimum 4,5 % være egentlig kernekapital (dog minimum 4 % i 2014). Den hybride kernekapital kan maksimalt udgøre 1,5 % (dog 2 % i 2014) og den supplerende kapital maksimalt 2 %. I det omfang den supplerende kapital er under 2 %, kan den hybride kernekapital være tilsvarende større. Det er endvidere et krav, at der er tilstrækkelig kapital til at overholde bankens individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov er et mål for den nødvendige kapital til at dække instituttets risici i forhold til størrelsen, typen og fordelingen af instituttets aktiver m.v. Lån & Spar er godkendt til at anvende den avancerede IRB-metode til opgørelsen af kreditrisiko. Kreditinstitutter med IRB godkendelse er underlagt overgangsbestemmelser, der betyder, Kapitaldækningsreglerne giver mulighed for en gradvis indfasning, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler for danske pengeinstitutter. For Lån & Spar betyder overgangsreglerne primært, at en andel af et fradrag i den egentlige kernekapital delvist kan foretages i den supplerende kapital. Kapitalen Til bankens egentlige kernekapital medregnes aktiekapital, opskrivningshenlæggelser, andre reserver og overført resultat. Heri foretages en række fradrag. Til bankens kapitalgrundlag medregnes endvidere supplerende kapital i form af efterstillede kapitalindskud. Risikoeksponering Den samlede risikoeksponering (tidligere risikovægtede poster) opgøres ved, at eksponeringerne (aktiver, udstedte garantier og kredittilsagn) vægtes. Vægtene for detaileksponeringer er baseret på egne estimerede risikovægte, mens øvrige eksponeringer vægtes efter nogle standardvægte, som afhænger af de enkelte eksponeringers art og modpart. Ved opgørelsen af risikoeksponeringen tages højde for sikkerhedsstillelser.

9 Kapitalopgørelse pr. 31. december 2014 Nedenstående oversigt er en opsummering af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital pr. 31. december Kapital (1.000 kr): Egenkapital Opskrivningshenlæggelse Egentlig kernekapital før fradrag KAPITALSTYRING Foreslået udbytte Immaterielle aktiver Udskudte skatteforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver Udskudte skatteaktiver Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer Værdireguleringer som følge af forsigtig værdiansættelse Ramme for køb af egne kapitalandele Overgangsjusteringer Egentlig kernekapital Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 % Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 % Kernekapital Supplerende kapital Opskrivningshenlæggelser Kapitalgrundlag før fradrag Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, 50 % Forskellen mellem forventet tab efter IRB-metoden og regnskabsmæssige værdireguleringer, 50 % Overgangsjusteringer Kapitalgrundlag Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Samlet risikoeksponering (tidligere risikovægtede poster) Egentlig kernekapitalprocent 14,8 % 16,6 % Kernekapitalprocent 14,8 % 16,3 % Kapitalprocent (tidligere solvensprocent) 16,3 % 18,9 % Nødvendig solvens 10,1 % 11,1 % Opgørelsen pr. 31. december 2013 er beregnet i henhold til de på daværende tidspunkt gældende regler i henhold til lov om finansiel virksomhed.

10 10 Egenkapital Egenkapitalen er fordelt på aktiekapital, opskrivningshenlæggelser, overført resultat, foreslået udbytte samt andre Fradrag i kernekapitalen I den egentlige kernekapital foretages der er en række justeringer, der er beskrevet herunder. KAPITALSTYRING reserver. Lån & Spar har ikke udstedt hybrid kernekapital, hvorfor den egentlige kernekapital og kernekapitalen beregnes på det samme grundlag. Aktiekapitalen består af aktier à 100 kr. Alle aktier er fuldt indbetalt, og har samme rettigheder. Aktierne er frit omsættelige, dog kræver overdragelse, der giver ret til at tegne aktier til en erhverver, der har eller ved overdragelsen opnår 15 % eller mere af bankens aktiekapital, bankens samtykke. Aktiekapital Opskrivningshenlæggelser Overført resultat Foreslået udbytte Andre reserver Egenkapital i alt I kapitalgrundlaget medtages endvidere bankens supplerende kapital bestående af et efterstillet kapitalindskud. Det efterstillede kapitalindskud består af udstedte kapitalbeviser i DKK med en hovedstol på t.kr. Lånet er optaget i december 2013, og har en løbetid på 10 år. Banken har mulighed for at genkøbe kapitalbeviserne efter 5 år og efterfølgende ved hver rentetermin. Renten er fast de første 5 år og udgør 6,649 %. Herefter forrentes lånet med en variabel kvartårlig kuponrente svarende til CIBOR3-satsen med et tillæg af 5,25 % point. I tilfælde af bankens likvidation eller konkurs fyldestgøres den efterstillede kapital først, efter de almindelige kreditorkrav er opfyldt. Finanstilsynet skal godkende alle førtidsindfrielser af efterstillede kapitalindskud. Det foreslåede udbytte fradrages i den egentlige kernekapital sammen med de immaterielle aktiver, justeret for udskudte skatteforpligtelser vedrørende de immaterielle aktiver. Derudover fradrages de udskudte skatteaktiver. Der fradrages endvidere et beløb, der udgør forskellen mellem det forventede tab efter IRB-metoden og de regnskabsmæssige værdireguleringer. Som følge af Finanstilsynets overgangsregler flyttes der 40 % af dette beløb til et fradrag i den supplerende kapital, hvorfor værdien af overgangsjusteringen lægges til i den egentlige kernekapital og fradrages i den supplerende kapital. Der foretages også en værdiregulering som følge af forsigtig værdiansættelse. Fradraget beregnes som 0,1 % af den nominelle værdi af poster, som regnskabsmæssigt måles til dagsværdi. Endvidere foretages der et fradrag af Lån & Spar s uudnyttede ramme til tilbagekøb af egne aktier. Der tages ikke et fradrag for bankens kapitalandele i Invest Administration A/S, idet væsentlige investeringer i enheder i den finansielle sektor undtages for fradragene, jf. CRR- forordningens artikel 47.

11 EGENKAPITALOPGØRELSE FOR

12 5. Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 12 TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Lån & Spar foretager en vurdering af, hvorvidt kapitalen er tilstrækkelig til at understøtte de nuværende og kommende aktiviteter. Banken bruger eksempelvis stresstest til at identificere, om kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at afdække forskellige økonomiske scenarier. Banken har implementeret en 8+ model til opgørelse af solvensbehovet, som tager udgangspunkt i de risikoområder, som på nuværende tidspunkt findes aktuelle for en vurdering af tilstrækkelig kapital. Banken følger Finanstilsynets vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Vi anser følgende risikokategorier som væsentlige for vurdering om tilstrækkeligt kapitalgrundlag: Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Indtjening og vækst Likviditetsrisiko Kreditrisiko Banken anvender på detaileksponeringer IRB-metoder, hvilket også anvendes i forbindelse med beregningen af solvensbehovet. Stresstest-scenarierne i modellerne kan variere fra år til år, alt efter bankens forventninger. Banken afsætter de normale 8 % i kapitalbehov, og derudover afsættes yderligere kapital til afdækning overnormale risici f.eks. koncentration på sikkerheder, forværring af betalingsevnen, rentefølsomheden, mv. På erhvervseksponeringer vurderer banken mulige overnormale risici såsom koncentration på enkeltengagementer (store engagementer) og brancher, og afsætter kapital i overensstemmelse med vejledningen kapital hertil, hvis det kræves. Stigende udlån og vækst stiller krav om øget kapital. Der tages højde for udlånsvækst i solvensbehovet for at sikre, at det nuværende kapitalgrundlag er tilstrækkelig til at understøtte den forventede udlånsvækst. Markedsrisiko Banken afsætter de normale 8 % og herefter vurderes i overensstemmelse med vejledningen, om de rammer og beføjelser, som bestyrelsen har videredelegeret til direktionen kan anses for at være overnormale risici. Er det tilfældet, vil der blive afsat ekstra kapital ud over de 8 % til imødegåelse af dette. Operationel risiko Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som Metode til fastlæggelse af solvensbehov Fastsættelse af stresssenarier for hovedgrupperne; kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige risici Beregning af kapitalbehov i stresssituationen Beslutning om nødvendig kapitalbehov Bestyrelse / Direktion Risikostyring Bestyrelse / Direktion

13 følge af eksterne begivenheder. Kapitalbehovet for operationel risiko beregnes ved brug af basisindikatormetoden for operationel risiko. Indtjeningsrisiko Indtjening i banken er første værn i relation til at kunne modstå tab på udlån og garantier. Ved opgørelse af solvensbehovet vurderes det, om bankens indtjening er tilstrækkelig, og om der bør afsættes yderligere kapital til at imødegå denne risiko. Andre risikoområder Udover de risikoområder, der er medtaget i den nuværende model for tilstrækkelig kapital, vurderer banken løbende andre forhold, der kunne tænkes at påvirke kapitalbehovet. En del af disse risikoområder er dækket via procedurer, handlingsplaner og forretningsgange. I denne vurdering indgår blandt andet strategiske risici og omdømme risici. Likviditetsrisiko På likviditetsområdet gennemføres en række stresstest. Med udgangspunkt i disse stresstest beregner banken her- Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundag Det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan opsplittes på følgende måde: Kapital- % af Risiko- Opgjort i t.kr. Søjle I Søjle II behov i alt eksponering efter den meromkostning, der eventuel måtte fremkomme til fremskaffelse af likviditet, og afsætter herefter en eventuel meromkostning som tillæg i solvensbehovet. 13 TILSTRÆKKELIG KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Kreditrisiko søjle I ,65 % Kreditrisiko søjle II ,58 % Kreditrisiko alt ,24 % Markedsrisiko søjle I ,83 % Markedsrisiko søjle II ,35 % Markedsrisiko i alt ,18 % Operationel risiko ,52 % Operationel risiko i alt ,52 % Øvrige risici Samlet kapitalbehov ,94 % Risikoeksponering I alt Det er pr. 31. december 2014 bankens nødvendige solvens, som er det gældende tilstrækkelige kapitalgrundlag.

14 6. Kreditrisiko 14 KREDITRISIKO Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Når banken for eksempel yder udlån eller stiller garanti, påtager banken sig risikoen for, at kunden ikke er i stand til at tilbagebetale sine forpligtelser, når de forfalder. 6.1 Tilladelser fra Finanstilsynet vedrørende anvendelse af IRB-metoden samt eventuelle overgangsbestemmelser Banken fik i 2008 Finanstilsynets tilladelse til at anvende den avancerede IRB-metode på kreditrisiko på den del af porteføljen, der vedrører detaileksponeringer. Banken har siden anvendt egne risikoparametre (PD, LGD og CF) til opgørelsen af den samlede risikoeksponering på detaileksponeringer ved beregning af bankens solvens. Banken fik 31. juli 2014 påbud fra Finanstilsynet om ikke længere at anvende eksponeringsklassen Revolverende eksponeringer, da Finanstilsynet vurderer, at bankens opgørelse af tab ikke sandsynliggør, at tabene på revolverende eksponeringer varierer mindre end for øvrige eksponeringer over for privatkunder, hvilket er en betingelse for anvendelsen. Påbuddet medførte en stigning i den samlede risikoeksponering på 623 mio. kr. Banken har fået permanent undtagelse fra IRB-metoden på: Statseksponeringer Instituteksponeringer Erhvervseksponeringer Den permanente undtagelse på erhvervseksponeringer betinger, at disse ikke udgør mere end 15 pct. af den samlede risikoeksponering. Banken har fået dispensation fra Finanstilsynet, så ovenstående eksponeringer kan udgøre mere end 15 pct., så længe væksten sker i overensstemmelse med bankens strategi. Såfremt banken vil anvende den avancerede IRB-metode på disse eksponeringer, skal Finanstilsynet give tilladelse hertil. 6.2 Målsætning og kreditpolitik Lån & Spar ønsker gennem aktiv markedsdeltagelse på udlån, kredit og kreditkort at opnå bedst mulig indtjening på såvel kort som langt sigt i forhold til den risiko, som banken påtager sig. Kreditpolitikken er besluttet af bankens bestyrelse, og hoved elementerne er følgende: Det primære forretningsområde er Danmark Banken yder udlån med begrænset risiko til følgende segmenter; Privatkunder Bestående privatkunder, der starter selvstændig virksomhed Organisationer, foreninger og NGO er Virksomheder inden for aktionærkredsens brancher Kommuner Virksomheder inden for den finansielle sektor, hvor engagementet er behæftet med lav eller ingen risiko, og hvor engagementet er en del af og en betingelse for et strategisk partnerskab Selvstændigt erhvervsdrivende inden for sundhedssektoren, ingeniører og advokater Forsyningsvirksomhed Øvrige yderst solide og kreditværdige erhvervskunder Kreditgivning baseres på indsigt i og vurdering af kundens økonomiske forhold Der foretages løbende opfølgning på udviklingen i kundens kreditkvalitet med henblik på en vurdering af, om forudsætningerne for en bevilling har ændret sig Engagementer skal stå i et rimeligt forhold til kundens formueforhold, risikoklasse og tilbagebetalingsevne Det tilstræbes at opnå mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer Nødlidende engagementer og engagementer med særlig høj risiko skal være under skærpet overvågning og håndteres effektivt og hurtigt med det formål at mindske tabsrisikoen.

15 6.3 Kreditproces Styring af bankens kreditrisiko sker gennem en kreditvurderingsproces, som er udformet efter bankens kreditpolitik, bevillingsinstrukser og forretningsgange. Lånebehandling foretages i bankens kreditsystem. I forbindelse med kundens ansøgning om lån indhentes der en række oplysninger, som danner grundlag for kreditvurderingen, blandt andet om kundens indkomst- og formueforhold. Med udgangspunkt i ansøgningen opstilles en indstilling, der blandt andet omfatter: Oversigt over engagement, faciliteter og sikkerheder. Økonomisk overblik med data fra kundens økonomiske oplysninger, herunder for privatkunder årsopgørelse, budget mv. og for erhvervskunder regnskab mv. Rating. Uddybende kommentarer til ansøgningen og økonomiske nøgletal. Kreditvurderingsproces Detaileksponeringer Detaileksponeringer er udlån og garantier til privatkunder. Ansøgning fra nye privatkunder behandles enten automatisk i bankens ansøgningsscoresystem eller af en af bankens rådgivere. Ansøgninger, der behandles i ansøgningsscoresystemet, bevilges oftest automatisk. Alle andre låneansøgninger bevilges af bankens rådgivere, såfremt de ikke skal bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. Til løbende kreditvurdering af eksisterende privatkunder anvender banken et adfærdsscoresystem, der klassificerer kunderne efter deres adfærd i banken. Adfærdsscoresystemet er udviklet på historiske data om bankens kunder, og er baseret på avancerede statistiske modeller. Modellerne vurderer sandsynligheden for, at kunden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser over for banken i fremtiden, og rangordner kunderne efter disse sandsynligheder. Nye kunder scores i et ansøgningsscoresystem, hvorefter de efter 6 måneder overføres til adfærdsscoresystemets risikoklassifikation, som derefter er den kreditmæssige overvågning af kunden. Kunderne indplaceres ved bevilling i en af bankens 10 risikoklasser efter sandsynligheden for misligholdelse (PD). I risikoklasse 10 er kunder med den laveste sandsynlighed for misligholdelse placeret, og kunder med den højeste sandsynlighed er placeret i risikoklasse 1. Den sidste risikoklasse, benævnt 00, er forbeholdt kunder med misligholdte engagementer. Risikoklassifikationer skal så vidt muligt afspejle kundens aktuelle økonomiske situation. Risikoklassifikationen revurderes derfor løbende, så den nyeste informationen om kundens økonomiske situation medtages i vurderingen. Der foretages regelmæssigt overvågning af rating systemets evne til at skelne mellem meget risikobetonede og lidt risikobetonede kunder. Bestyrelsen forelægges denne overvågning. KREDITRISIKO 15 Oversigt over bankens kreditgivningsproces Låneansøgning Behandling af lån Bevilling af lån Etablering af lån Opfølgning Låneafslutning Internetbank Erhvervsafdelingen Kreditsystem Økonomisk overblik Engagementsoverblik Rating/score Øvrige kundeoplysninger Automatisk bevilling Rådgivningscenter Rådgiver/kreditmedarbejder Låneoprettelse og udbetaling Kontakt med rådgiver Revurdering af rating Behandling af overtræk Indfrielse af lån Inkasso

16 16 KREDITRISIKO Risikoklassifikationen er et centralt redskab i bankens kreditstyring og anvendes blandt andet ved kreditvurdering af kunder, overtræksbehandling og gruppevise nedskrivninger. Derudover er de indarbejdet i bevillingsstrukturen, så det alene er kreditafdelingen, der kan bevilge udlån til kunder med høj risiko. Kreditvurderingsproces Erhvervs-, institutog statseksponeringer Ansøgning fra erhvervskunder, herunder også offentlige myndigheder og finansielle virksomheder, bevilges af vores rådgivere i erhvervsafdelingen, såfremt de ikke skal bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. Banken anvender på nuværende tidspunkt ikke avancerede statistiske modeller til risikoklassifikation af disse kundegrupper. For at understøtte kreditstyringen anvender banken Finanstilsynets risikoklassifikationsmodel, der tager udgangspunkt i rådgiverens vurdering af risikoen på engagementet på baggrund af virksomhedens regnskaber samt anden relevant viden om virksomheden. Kunder indplaceres ved bevilling i en af risikoklassifikationsmodellens 5 risikoklasser. I den bedste risikoklasse indplaceres kunder, hvor risikoen for tab vurderes at være meget lav, mens misligholdte engagementer placeres i den dårligste risikoklasse. Risikoklassifikationen revurderes i forbindelse med den løbende opfølgning på engagementet og udviklingen i kundens økonomiske situation. risikoprofil. Bankens største engagementer forelægges bestyrelsen til bevilling eller orientering. Bestyrelsen modtager desuden rapportering til overvågning af de interne risikomodellers performance. Direktion og Risikoteam modtager, ligesom bestyrelsen, en løbende rapportering på udviklingen i bankens kreditrisiko samt modellernes performance, dog i en mere detaljeret form. Risikostyring overvåger og kontrollerer de enkelte elementer i kreditvurderingsprocessen, hvilket blandt andet inkluderer den løbende overvågning af bankens scoresystemer og anvendelsen af disse, samt løbende opfølgning på udviklingen i kreditrisikoen. Rådgivningscentrene, erhvervsafdelingen og kreditafdelingen foretager den daglige overvågning af kreditrisikoen på kundeengagementer. Kunder, der udviser svaghedstegn, sættes under skærpet overvågning med det formål at reducere tabsrisikoen. Der oprettes en handlingsplan, der beskriver, hvordan risikoen ved kunden kan minimeres, hvilket sikrer en hurtig og effektiv håndtering af kunden. Privatkunder med svaghedstegn nedgraderes automatisk til en af de laveste risikoklasser, hvilket betyder, at det alene er kreditafdelingen, der kan foretage nye bevillinger. Erhvervskunder, der udviser svaghedstegn, nedgrades af erhvervsrådgiveren til 2c. Overvågning og rapportering Overvågning er et centralt element i bankens kreditstyring og foretages på forskellige niveauer i banken. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bankens kreditpolitik og modtager løbende information om kreditrisiko, herunder blandt andet porteføljens sammensætning på kundegrupper, risikoklasser, udviklingen i overtræk, restancer, nødlidende engagementer, nedskrivninger mv., så den er i stand til at overvåge udviklingen i forhold til bankens Misligholdte engagementer Efter CRD IV reglerne er et engagement misligholdt, hvis det er usandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i mindst 90 dage. Banken anser det ikke for sandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, hvis følgende begivenheder indtræffer: betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord, gældssanering samt objektiv indikation for værdiforringelse.

17 Kunder, der misligholder deres forpligtelser, flyttes automatisk til en særskilt risikoklasse for misligholdte engagementer. Hvis privatkunden er en del af en husstand, for eksempel er gift med en anden af bankens kunder, er det hele husstanden, der nedgraderes og ikke kun kunden. For erhvervskunder vurderes det, om misligholdelsen har betydning for risikoen på forbundne kunder, herunder om disse også skal nedgraderes. Nedskrivninger Der foretages nedskrivning på udlån efter regelsættet i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen, når der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning udgør forskellen mellem bogført værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme. Individuel vurdering foretages for udlån, der er af betydelig størrelse for banken eller adskiller sig væsentligt fra den øvrige portefølje. Til vurderingen af, om der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, anvendes nedenstående kriterier: Kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder. Kunden overholder ikke afviklingsaftaler. Kunden har fået ændring/lempelse i lånevilkår som følge af økonomiske vanskeligheder. Banken vurderer, at der er sandsynlighed for, at kundens engagement påvirkes af gældssanering, tvangsauktion eller konkurs. Kunden er registreret i RKI. Vurderingen af nedskrivningsbehovet foretages kvartalsvist. Til beregning af det individuelle nedskrivningsbehov opstilles den skønnede mest sandsynlige betalingsstrøm. Engagementer, der er individuelt nedskrevet, nedgraderes automatisk til risikoklassen for misligholdte engagementer for privatkunder og risikoklasse 1 for erhvervskunder. Alle udlån, der ikke nedskrives individuelt, og som kan indpasses i en gruppe, vurderes gruppevist efter regelsættet i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen. Bankens model for gruppevise nedskrivninger på privatkunder er en ratingmodel baseret på risikoklassificering efter ratingsystemet. Objektiv indikation for værdiforringelse anses for indtruffet, hvis en af nedenstående observationer gør sig gældende: Et forværret betalingsmønster, hvilket medfører, at engagementet flytter sig til en dårligere risikoklasse. At gruppen som helhed udgør en større risiko end oprindeligt antaget, og risikopræmien for gruppen derfor skal være højere. Modellens beregning af nedskrivninger bygger på bruttovandringer mellem risikoklasserne. Banken har valgt at anvende egne risikoparametre (PD, LGD, CF) til beregning af risikopræmier i nedskrivningsmodellen. Parametrene er dog korrigeret, så de er i overensstemmelse med regnskabsreglerne. På udlån til erhvervskunder anvender banken en simpel model baseret på kundens branchetilhør og bankens forventninger til udviklingen i risikoen på den enkelte branche. De gruppevise nedskrivninger vil blive reguleret, hvis banken for den enkelte branche vurderer, at risikoen er større end oprindeligt antaget og risikopræmien derfor skal være højere eller ved vækst i udlån. I de tilfælde, at der indtræffer begivenheder, som reducerer værdiforringelsen helt eller delvist, tilbageføres nedskrivningen tilsvarende. Inkasso Ved kunders misligholdelse af deres forpligtelser over for banken indledes en rykkerproces. Hvis kunden forsat ikke overholder sin aftale efter tre rykkerbreve, indledes en inkassoproces. KREDITRISIKO 17

18 18 Bankens inkassoprocedurer for privatkunder varetages af en ekstern inkassovirksomhed. For erhvervskunder håndteres misligholdelse af forpligtelser i et samarbejde mellem 6.4 Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden KREDITRISIKO erhvervsrådgiveren og kreditafdelingen. Banken anvender avancerede statistiske modeller til måling af kreditrisikoen på detailkategorien, der består af privatkunder. Modellerne er baseret på følgende risikoparametre: Sandsynlighed for misligholdelse (Probability of Default, PD) Banken forsøger så vidt muligt at få eventuelle pantsatte sikkerheder realiseret inden videregivelse til inkasso. Såfremt der er pantsat sikkerhed for en sag, der videregives til inkasso, vil denne blive forsøgt solgt enten frivilligt eller ved tvang. For at opnå mindst mulig tab, har banken en proces, som skal sikre, at alle muligheder for inddrivelse af gæld udtømmes, før sagen afskrives. Tab ved misligholdelse (Loss Given Default, LGD) Konverteringsfaktor, der angiver andelen af ikke-trukne beløb på kreditter, der forventes at være trukket på misligholdelsestidspunktet (Conversion Factor, CF) Detaileksponeringer opdeles i følgende undergrupper: Eksponeringer med pant i fast ejendom Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af sikkerhed Øvrige eksponeringer På baggrund af Finanstilsynets påbud af 31. juli 2014 anvender banken ikke længere eksponeringsklassen Revolverende eksponeringer. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) Sandsynlighed for misligholdelse (PD) beregnes på kundeniveau og er sandsynligheden for, at en kundes engagement misligholdes inden for de næste 12 måneder. På baggrund af bankens historiske data beregnes sandsynligheden for misligholdelse (PD) Point In Time for de kommende 12 måneder. For at sikre, at parametrene tager højde for konjunkturændringer, justeres Point In Time parametrene, så de afspejler det langsigtede gennemsnit af parametrene fra starten af 90 erne og frem til i dag (throughthe-cycle parametre). Det er disse parametre, der anvendes til opgørelsen af kapitalkravet. De observerede misligholdelser har i 2014 været faldende, hvilket skyldes færre individuelle nedskrivninger grundet i kunders økonomiske vanskeligheder og en forbedret og mere effektiv behandling af overtræk og restancer. Eksponeringsvægtet PD (%): Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom 1,12 1,26 1,44 1,10 0,80 Øvrige eksponeringer 1,40 1,63 1,90 1,67 1,02 Portefølje 1,37 1,58 1,83 1,57 0,98 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom 0,93 1,10 1,26 0,94 0,72 Øvrige eksponeringer 1,16 1,45 1,70 1,41 0,85 Portefølje 1,14 1,40 1,63 1,33 0,82

19 Tab givet misligholdelse (LGD) Tab givet misligholdelse (LGD) angiver, hvor meget vi forventer at tabe på en eksponering, hvis kunden misligholder inden for de 19 næste 12 måneder. LGD beregnes for eksponeringen med udgangspunkt i, hvorvidt denne er dækket af sikkerhed samt typen af sikkerhed f.eks. pant i fast ejendom. Ligesom ved PD erne justeres Point In Time LGD erne, så de tager højde for en nedgangsperiode (downturn LGD). Der tages her udgangspunkt i tabshistorik fra Eksponeringsvægtet LGD (%): KREDITRISIKO Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom 15,84 15,84 15,84 14,79 14,79 Øvrige eksponeringer 52,36 53,60 54,97 55,86 57,27 Portefølje 47,95 48,04 49,18 48,59 49,03 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom 11,49 2,68-2,40 10,19 Øvrige eksponeringer 36,90 25,92 32,92 51,90 59,94 Portefølje 33,84 22,50 28,06 43,14 50,29 De gennemsnitlige tab på misligholdte eksponeringer er lavere end de estimerede. De gennemsnitlige tab er højere i 2014 end de øvrige år. Dette kan tilskrives den kortere tidsperiode til inddrivelse, men også en mere effektiv behandling af eksponeringer med svaghedstegn, som ikke er misligholdt. Den mere effektive håndtering har bevirket, at færre kunder ender i misligholdelse og at den andel af kunder, som ender i misligholdelse, medfører relativt større andele af tab. Det gennemsnitlige observerede tab bliver derfor større. Træk på uudnyttet kreditramme (CF) Konverteringsfaktoren (CF) angiver andelen af uudnyttet kreditramme, der forventes at blive trukket på misligholdelsestidspunktet. Dette parameterestimat anvendes til at beregne den forventede krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure At Default). Konverteringsfaktoren beregnes kun for produkter med mulighed for kredittræk. På lån begrænses krediteksponeringen til restgælden. Eksponeringsvægtet CF (%): Anvendt: Eksponeringer med pant i fast ejendom 100,00 100, Øvrige eksponeringer 109,18 109,47 109,67 114,23 114,12 Portefølje 108,07 108,07 93,45 94,01 91,98 Observeret: Eksponeringer med pant i fast ejendom - 85, Øvrige eksponeringer 90,38 88,10 91,15 95,77 88,22 Portefølje 79,47 87,75 77,67 78,82 71,11 De observerede gennemsnitlige CF-værdier for misligholdte eksponeringer er lavere end de observerede. Der er i 2014 ikke observeret misligholdte eksponeringer med pant i fast ejendom med uudnyttede kredittilsagn.

20 20 Der foretages hver måned backtest på modellerne samt de parameterestimater, som modellerne bygger på. Resultatet rapporteres hvert kvartal til bestyrelse og risikoteam. KREDITRISIKO Modeller og parameterestimater anvendes ved opgørelse af kapitalkravet samt i den interne måling og vurdering af kreditrisiko. 6.5 Maksimal krediteksponering Maksimal krediteksponering opgøres i henhold til regnskabsreglerne som summen af udlån, trukne beløb på kreditter samt stillede garantier efter nedskrivninger og hensættelser. Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger (1.000 kr.): 2014 Anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Andre finansielle aktiver Garantier I alt % af krediteksponeringen er eksponeringer på detail, det vil sige privatkunder Maksimal krediteksponering fordelt på eksponeringskategorier (1.000 kr.): 2014 Detail Erhverv Institut Stat I alt % af krediteksponeringen under detail er placeret i risikoklasserne 7-10, der betragtes som kreditmæssigt gode. Maksimal krediteksponering under detail fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): 2014 Misligholdte engagementer I alt

Indhold. 1 Året der gik 2012... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 4. 3 Risikostyring... 5. 4 Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7

Indhold. 1 Året der gik 2012... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 4. 3 Risikostyring... 5. 4 Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7 Risik0rapport 2012 Indhold 1 Året der gik 2012....................................................................... 3 2 Oplysningsforpligtelser..................................................................

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes

Læs mere

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde. 1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2015 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2014 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016

Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016 Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016 Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Risikorapport for 2014

Risikorapport for 2014 Risikorapport for 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Indhold Indledning og offentliggørelse... Side 2 Målsætning og risikopolitikker.. Side 2 Politik for kreditrisiko.. Side

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013. Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013. Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013 Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Møns Bank Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013 Søjle III oplysningskrav

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Basel II Pr. 31.12.2009 Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter i CRR-forordningen artikel 431-455.

Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter i CRR-forordningen artikel 431-455. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. marts 2015) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter

Læs mere

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab.

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. februar 2014) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014 NASDAQ OMX Copenhagen A/S DIREKTIONEN Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 Telefax 89 89 19 99 www. jyskebank.dk E-mail: jyskebank@jyskebank.dk CVR-nr. DK17616617 - Årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Frøslev-Mollerup Sparekasse

Frøslev-Mollerup Sparekasse Frøslev-Mollerup Sparekasse Risikorapport 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Oplysningsforpligtelser... 3 2. Risikopolitikker og risikostyring... 3 3. Risikotyper... 4 4. Kreditrisiko... 4 4.1. Kapitalgrundlagskrav

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes én gang

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Dragsholm Sparekasse Risikorapport 2014

Dragsholm Sparekasse Risikorapport 2014 Dragsholm Sparekasse Risikorapport 214 1 Indholdsfortegnelse 1. Oplysningsforpligtelser... 3 2. Risikopolitikker og risikostyring... 3 3. Risikotyper... 4 4. Kreditrisiko... 4 4.1. Kapitalgrundlagskrav

Læs mere

Andelskassen J.A.K. Slagelse under kontrol

Andelskassen J.A.K. Slagelse under kontrol Risikorapport Søjle III - oplysninger 2015 Andelskassen J.A.K. Slagelse, under kontrol 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Risikostyring... 3 3. Kreditrisiko... 3 4. Markedsrisiko... 5 5. Likviditetsrisiko...

Læs mere

Fejl i Supplerende/korrigerende information til Vestfyns Bank A/S årsrapport 2009

Fejl i Supplerende/korrigerende information til Vestfyns Bank A/S årsrapport 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postbox 1040 Nikolaj Plads 6 Dato: 1. september 2010 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr.: 14/2010 Fejl i Supplerende/korrigerende information til Vestfyns Bank A/S årsrapport

Læs mere