MINISPROGPAKKEN. Holstebro kommune. Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR. Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINISPROGPAKKEN. Holstebro kommune. Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR. Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset"

Transkript

1 MINISPROGPAKKEN Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset Holstebro kommune Lene Rasmussen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset

2 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Sproglig udvikling 0-1 år 6 Sproglig udvikling 1-2 år 9 Sproglig udvikling 2-3 år 10 Tosprogede børn 10 Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen 11 De voksne 11 Rammer og rutiner 11 Omgivelserne 12 Dialogisk læsning 13 Temaarbejde 14 Forslag til temaarbejde - kroppen 15 Forslag til temaarbejde mad og køkken 21 Forslag til temaarbejde - bondegårdsdyr 34 Forældreinddragelse 40 Forældrebrev 41 Vejledning 42 Tak til Bilag: Materialemappe til tema om kroppen Materialemappe til tema om mad og køkken Materialemappe til tema om bondegårdsdyr Materialemappe til dialogisk læsning samt bogliste Foto: Billedmaterialet i Minisprogpakken stammer fra enkelte billeder er taget i Holstebro Kommunes dagpleje samt Børnehaven Thorsvej. 2

3 I efteråret 2011 tilbød Holstebro kommune kursus i Sprogpakken, som er et initiativ iværksat af Socialministeriet i forlængelse af vedtagelse af dagtilbudsloven. Sprogpakken var rettet mod pædagoger og bygger på den nyeste viden og forskning om sprogtilegnelse. Det overordnede mål med kurset var at opkvalificere sprogarbejdet i kommunerne. Den primære målgruppe var de 3-6 årige børn. Sprogpakken indeholdt viden om børns sproglige udvikling, konkret inspiration til sprogstimulering, samt redskaber til implementering i dagtilbud. I Danmark er der på det seneste forsket meget i barnets tidlige sprogtilegnelse. Forskningen peger på, at en tidlig indsats på det sproglige område kan sikre et solidt fundament, så børnene får gode forudsætninger for at klare sig både sprogligt, socialt og kognitivt. Forskningen dokumenterer sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og evnen til at kunne læse og skrive. De første 3 år af et menneskes liv er de år, hvor der forholdsvis læres mest, og her er sproget fundamentet til at udvikle sociale kompetencer, som igen er afgørende for, at barnet kan føle sig som en del af fællesskabet i leg og i hverdagen i det hele taget. På denne baggrund har vi valgt at lave en Minisprogpakke til de 0-3 årige i dagpleje og vuggestuer. Minisprogpakken er et inspirationsmateriale til den daglige sprogstimulering, bestående af konkrete forslag til lege og aktiviteter opdelt i temaer, samt forslag til dialogisk læsning af udvalgte bøger til aldersgruppen. Endvidere indeholder pakken korte vejledninger i børns sproglige udvikling, vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen, temaarbejde, dialogisk læsning, samt forældreinddragelse. Minisprogpakken skal bruges som inspiration til at igangsætte og implementere sprogstimulerende metoder i hverdagen hos dagplejerne og i vuggestuerne. Ideerne til temaarbejde er ikke opstillet som færdige programmer, da der skal være mulighed for at udvælge og tilpasse aktiviteterne til de aktuelle børnegrupper. Materialet kan bruges til at opnå fortrolighed med systematisk sprogstimulering, ved at implementere de to metoder: temaarbejde og dialogisk læsning. Når metoderne er afprøvet, kan den enkelte vuggestue og dagplejer fortsætte med selvvalgte temaer og nye bøger. I forbindelse med udarbejdelse af Minisprogpakken, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 2 dagplejepædagoger, 2 vuggestuepædagoger og 1 sundhedsplejerske. Arbejdsgruppen har gennemlæst materialet undervejs og givet mange input. Materialet er senere afprøvet hos dagplejere og i vuggestuer i 2 måneder, inden det blev færdiggjort. Der er samarbejdet med Holstebro Børnebibliotek, som har givet forslag til relevante børnebøger. Vores intention med materialet er at give konkrete forslag til, hvordan pædagoger og dagplejere kan give de 0-3 årige børn de bedst tænkelige rammer for tidlig sprogtilegnelse, således at både danske og tosprogede børn kan få et solidt sprogligt fundament, når de starter i børnehave. På arbejdsgruppens vegne Bodil Jørgensen Joanna Steen Lene Rasmussen Talepædagog Tosprogsvejleder Tosprogsvejleder 3

4 Sproglig udvikling Tosprogede børn Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen Dialogisk oplæsning Temaarbejde 4

5 Sproglig udvikling 0-1 år Dette afsnit retter sig primært mod forældre, idet barnet oftest bliver passet hjemme det første år. Der er dog tendenser til, at flere børn starter i dagtilbud inden 12 mdr., så hvor mor og far er nævnt, kunne der stå dagplejer eller pædagog. Det lille barn har en medfødt evne til at lære sprog, men udviklingen er afhængig af arv og miljø. For det helt lille barn er det positive samspil med forældrene og andre omsorgspersoner grundlaget for en harmonisk udvikling. Barnets første udtryk er øjenkontakt og kropssprog, f.eks. smil og skrig. Udvikling af sprog og evnen til at kommunikere forudsætter, at barnet får mange erfaringer med at deltage i samspil. Når barnet får respons på sit udspil, er det klar til at give tilbage, og en form for dialog/turtagning er startet. I løbet af det første leveår udvikles de forudsætninger, som den sproglige udvikling bygger på. Det er afgørende, at man får et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud vedrørende tidlig sprogtilegnelse, således at omsorgspersonerne omkring barnet kan støtte og igangsætte en positiv og solid sprogudvikling. 0-2 måneder 2-4 måneder 4-7 måneder 7-12 måneder Barnet laver lyde, der er tilknyttet reflekser, f.eks. gråd og skrig. Barnet laver kurrelyde. Griner, klukker og pludrer. Barnet eksperimenterer med lyde og stemmestyrke. Det gentager meget og forstår mere, end det kan give udtryk for. Barnet begynder at være optaget af kommunikationen. Barnets pludren begynder at ligne talesprog, og det siger de første rigtige ord. Barnet forstår korte beskeder. De voksne skal tale roligt og tydeligt til barnet og være opmærksomme på at udtale alle endelser i ordene. Der skal ikke tales babysprog, men børnetilpasset tale (kaldet motherese), hvor intonation af og tryk på ordene overdrives kraftigt, hvor der er mange gentagelser og tales i korte sætninger. De voksne efterligner spædbarnets mundbevægelser, f.eks. åbne lukke munden, lave trutmund, smile osv. Når de første pludrelyde kommer, er det godt at eftersige disse lyde, da dette introducerer barnet til dialog, og man indfører turtagning. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets initiativ, følge det samt holde pause, når barnet vender hovedet væk. Nærværet mellem voksen og barn er altafgørende. Der skal være øjenkontakt og barnet skal kunne høre og skelne lydene fra hinanden. Derfor er det en god ide, at lægge mobilen, når man er sammen med sit barn og minimere støjkilder som radio og fjernsyn. Mor og Mads på 1 måned: HEJ Mads. Mor venter lidt og får øjenkontakt med Mads. HEJ med DIG. Mor smiler og bøjer sig ind over ham. Hun holder hans hoved i sine hænder og har ansigtet ganske tæt på hans, så hun har både fysisk kontakt og øjenkontakt, mens hun taler til ham med sagte stemme og i et lyst toneleje. Har du det GODT? (pause) JAee, du har det SÅ GODT. Mads bevæger tungen og læberne, og han fægter med arme og ben som svar på mors spørgsmål 5

6 Det er vigtigt for barnets sprogtilegnelse, at de voksne benævner de ting, barnet er omgivet af i hverdagen, f.eks. krop, tøj, farver, ting i huset, ting i naturen osv. For at barnet kan nå at opfatte indholdet, skal der bruges korte sætninger som Se, her er en tallerken, Her er vaskemaskinen. Det er ligeledes vigtigt at sætte ord på handlinger i dagligdagen, f.eks. når der laves mad, dækkes bord, vaskes tøj, trækkes i tøj osv. Sproget er for det lille barn forbundet med her og nu situationer, og barnet brug for at koble ord til konkret handling. Små børn nyder remser som f.eks. Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip og dikke dikke dik, hvor bevægelser understøtter ordene. Et barn på f.eks. 5 måneder, der har prøvet denne leg nogle gange, får hurtigt en fornemmelse af, hvad der skal ske. Der er gentagelse, en fast rækkefølge og rytme i remsen, hvilket betyder, at barnet får ordene repeteret og har mulighed for at deltage aktivt. Desuden øver man også her ord, som hører til kroppen, så en naturlig forlængelse af Pandeben, øjesten kunne være: Her er din PANDE, mens man rører barnets pande, osv. Selv med de helt små børn, kan man sagtens læse pegebøger og bøger med lidt tekst. Under oplæsning opøver man både ordforråd, sprogforståelse og dialog. I oplæsningen/samtalen om bogen, skal de voksne være meget konkrete og styrende i deres spørgsmål. De udpeger, benævner og opfordrer børnene til at være aktive. Som en del af oplæsningen kan også anbefales rim og remser eksempelvis Klappe klappekage, hvor barnet lærer rytme, melodi, opdeling og gentagelser. Far læser en billedbog om dyrebørn med Karen på 7 mdr. Skal vi læse den her bog? spørger far. Karen nikker. Far bladrer om på første side i bogen. Kan du se, der er en hund? Far peger på hunden. Kan du finde hunden? Spørger far og peger på hunden Kan du også pege på hunden? Karen peger forsigtigt og far siger anerkendende: Ja, det er flot, der er hunden. Ved du, hvad hunden siger? den siger vov vov. Karen griner og siger: bou, bou,bou. Far siger: Jaaa, den siger vov vov. Far bladrer om på næste side, hvor der er et billede af en kat. Hvad er det? siger han, og Karen peger på billedet. Det er en kat. Hvor er du dygtig, siger far. Ved 9 måneders alderen begynder barnet at forstå andre mennesker og barnets kommunikationsfærdigheder udvikles. De første ord kommer, og barnet er i stand til at indgå i fælles opmærksomhed og skifte blikretning mellem genstand og voksen. Ved fælles opmærksomhed koordinerer barn og voksen deres opmærksomhedsfokus i forhold til samme genstand/ handling/person. For at den fælles opmærksomhed skal virke efter hensigten, skal der være en gensidig erkendelse af, at den voksne og barnet er opmærksomme på den samme ting. 6

7 Småbørnsforskning viser, at jo mere tid barnet indgår i fælles opmærksomhed med forældre eller andre omsorgspersoner, jo flere ord mestrer de ved 24 mdr. alderen. Små børns sprogtilegnelse forøges, når de selv er aktive og der skabes rammer, hvor barnet kan se, høre, røre og gøre. Jo flere sanser der bliver aktiveret, når noget nyt skal læres, jo flere stilladser har barnet at hænge sin læring op på. Det er eksempelvis ikke nok at se på blomsten i vejkanten. Barnet skal også have lov til at dufte, røre og plukke blomsten, alt imens ordet blomst gentages mange gange. Den voksne kan gøre barnet opmærksomt og interesseret ved at være nysgerrig, ligesom det altid er vigtigt, at den voksne er anerkendende. For at det lille barn er i stand til at bruge alle sanser, er det vigtigt, at det har mulighed for at bevæge sig, og at der er plads til fysisk udfoldelse. På et tæppe på gulvet er der mulighed for at vende sig og pludselig få øje på noget helt nyt, og barnet kan bevæge sig hen imod det, der har vakt interessen. Autostole er udmærkede på rette tid og sted, men i en stol med seler har barnet ikke ret mange muligheder for at udforske. Rent motorisk bliver barnet også dygtigere, når det har bevægelsesmuligheder, idet det får lov at øve sig og udforske kroppens muligheder. Et barn, der med jævne mellemrum har fået lov til at ligge på maven, er også i stand til at løfte sit hoved højt. Dermed bliver verden automatisk større, og der er mere at udforske og være nysgerrig efter at undersøge. Generelt kan man sige, at barnet lærer at bevæge sig ved at bevæge sig, og det lærer at tale ved at tale, så derfor dette lille hjertesuk: Brug sutten som trøst en kort stund og når barnet skal sove. Under samtale skal sutten ud Det er meget svært at tale med en prop i munden. 7

8 Sproglig udvikling 1-2 år Omkring 1 års alderen begynder barnet at producere egentlige talelyde og forståelige ord. De første ord er enkeltord som mmm, hej, årnn (billyd) og tak. Ordene er knyttet til de daglige rutiner og behov, og mange gange udtrykker barnet en konkret helhed i et` ord. Barnet siger f.eks: Mer, mens det rækker koppen frem. Ordet mer betyder: Jeg vil gerne have mere mælk. Kropssprog, tegn og pludren er stadig dominerende. Barnet rækker f.eks. ud efter det, som det gerne vil have, ryster på hovedet for at sige nej og vinker for at sige hej. I forbindelse med udpegning bruger barnet: A det? Barnet viser initiativ og er nysgerrigt, og den voksne giver respons. Her er det oplagt at lege udpegning sammen med barnet, hvor man f.eks. sammen peger på nye ting, og den voksne benævner genstanden. De første ord er ikke altid korrekt udtalt, og den voksne er den gode sprogmodel ved at gentage ordet rigtigt. Eksempelvis siger barnet: baa, og den voksne svarer: Ja, der er far. Når barnet er omkring 1 ½ år, forstår det ca. 150 ord. Ved 18 måneders alderen tales om en ordspurt, hvor de mest anvendte ord er navneord, tidsangivelser og udsagnsord. Barnets indre sprog (tanker knyttet til oplevelser og handlinger) er godt på vej, og det begynder at sætte 2 ord sammen, f.eks. Vov gå, hvilket betyder Vi skal gå med hunden. Barnet er også i stand til at forstå enkelte anvisninger, og det henter gerne de ting, den voksne beder om. Ligeledes er de første rollelege begyndt, f.eks. at give dukken mad og lægge bamse til at sove, og sammen med disse lege udvikler sproget sig. 8

9 Sproglig udvikling 2-3 år Barnet taler i mere sammenhængende og længere sætninger. Barnet drager erfaringer med det talte sprog, som er varieret både mht. ordvalg og sætningsdannelse. Udtalen er ikke altid helt på plads. Barnet begynder at kende ental/flertal, og det er i stand til at høre, hvilken lyd dets navn begynder med, så der er en begyndende fornemmelse for skriftsprog. Det kender ord, der beskriver egenskaber (stor, lille), tilhørsforhold (din og min), retning og position (på, i og under), og det begynder at bruge ejefalds- s (mors og fars). Selve taleprocessen er kompleks, og barnet har brug for at øve sig meget. Barnet skal opfatte sproget, forstå, omsætte og svare. Svaret skal planlægges, barnet skal tænke over, hvilke ord det vil bruge, og herefter skal den motoriske taleproces i gang mht. vejrtrækning og brug af de rigtige muskler. Derfor er det godt at give barnet tid og ro til dialogen. I denne forbindelse er det meget relevant at øve turtagning, således at man skiftes til at sige noget og ikke taler i munden på hinanden. Endnu er det mest konkrete ting, der omtales. Omkring 3 års alderen begynder barnet at bevæge sig væk fra det konkrete, og tale om noget, der er sket i går eller skal ske i morgen. Barnet kan begynde at forklare ting, begrunde handlinger og fortælle om egne oplevelser. Sproget begynder at spille en rolle i legen med andre børn. Det 2-3 årige barn forsøger at forstå verden ved at spørge: Hvad er det og hvorfor det?, og igennem handlinger og sprog lærer barnet de sociale regler, der gælder i fællesskabet. Barnet elsker at tage del i praktiske gøremål. Det forstår sproglige instruktioner og føler sig betydningsfuldt. Barnet kan også koncentrere sig om at få læst bøger, da sprogforståelsen har nået et niveau, hvor det kan lade sig gøre. Tosprogede børn Børn, der skal tilegne sig to eller flere sprog, er på dobbeltarbejde. De skal lære to sprogs lydsystemer, grammatik og ordbetydninger på samme tid og samtidig lære at adskille de to sprog. Det er ikke svært, men det er en større udfordring, der kræver mere støtte fra forældre og pædagoger/dagplejere. De voksne skal acceptere, at det tager længere tid at tilegne sig flere sprog på samme tid, og at det ene sprog i perioder kan være dominerende i forhold til det andet. Dvs. at der sker en udvikling på det ene sprog, mens det andet sprog står mere stille. Det kan synes, at børnene har et begrænset ordforråd på dansk, men ser man deres samlede ordforråd på begge sprog, dannes et andet billede. Det er derfor væsentligt at have dialog med forældrene omkring børnenes sproglige udvikling på modersmålet. Børnene skal primært tilegne sig modersmål i hjemmet og dansk i dagplejen og institutionen. De sproglige kompetencer på modersmålet danner fundament for den dansksproglige udvikling i institutionen. Det er vigtigt, at børnene oplever respekt og anerkendelse for deres sproglige udtryk også på modersmålet, da det er det sprog, deres følelser som regel knyttes til. 9

10 Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen De voksnes rolle De voksne er rollemodeller for børnene, og de er ansvarlige for at etablere et sprogudviklende miljø, hvor alle børn føler sig set og hørt og modtager positiv og motiverende respons på deres sproglige udspil. Tilgængelige og nærværende voksne er den vigtigste faktor i små børns sprogtilegnelse. I dialogen mellem børn og voksne lærer børnene at indgå i samtale, forklare, fortælle, argumentere osv. De voksne er børnenes stilladser, der, med udgangspunkt i børnenes aktuelle sproglige kunnen, støtter dem ved at tolke og anerkende deres udtryk samt koble genstande og handlinger med ord. De voksne skal lade sig invitere ind i børnenes verden og være opmærksomme på det, der vækker deres interesse. De skal navngive de genstande og handlinger, børnene har fokus på. De skal stille åbnende spørgsmål og give børnene tid til at svare. Børnene skal ikke rettes. Hvis de f.eks. siger: mig dynger, svares blot; Ja, du gynger. Viktor ligger på puslebordet. Han ser på væggen, hvor der er et billede af en bil. Hvad er det? spørger den voksne. Brr siger Viktor. Den voksne svarer: Brr, ja det er en bil. Der er vigtigt for børnenes lyst til at bruge sproget, at der ikke tales voksensnak hen over hovedet på børnene. De voksne skal være tydelige i deres kommunikation, der skal være samhørighed mellem tale, mimik og kropssprog, og de skal angive hvem kommunikationen er rettet mod og ikke bare tale ud i rummet. Rammer & rutiner En fast dagsrytme skaber en genkendelig ramme for de små børn. Når de samme aktiviteter foregår på samme tid og måde, kender børnene strukturen omkring f.eks. spisning, gåtur og Hvordan er rammen for vores frokost? Er børnene sprogligt aktive? Hvilke sprogfremmende aktiviteter kan jeg lave under frokosten? middagssøvn. De kan dermed bruge deres energi og opmærksomhed på at tilegne sig ny viden og sprog. Sprogstimulering af små børn skal derfor tilrettelægges i den struktur, som børnene kender og er trygge ved. Overvej hvilke muligheder der er for sprogstimulering i de eksisterende rammer, og hvorvidt der skal justeres på rammerne for at skabe bedre muligheder. Kan støjen formindskes? Bliver alle børn set og hørt? 10

11 Sprogstimulering kan foregå i alle sammenhænge i løbet af dagen. Når børnene skal skiftes, når de leger på eget initiativ, og når de kravler rundt og udforsker, har de voksne mange muligheder for at navngive og starte små dialoger. Er børnene vant til at samles om formiddagen og spise frugt, er det oplagt at gennemføre tilrettelagte sprogstimulerende aktiviteter på dette tidspunkt. Hverdagens rutiner udgør en ideel ramme for sprogtilegnelse, da der tales med de samme ord og om de samme betydninger hver gang. De mange gentagelser og ord knyttet til handlinger er afgørende i forhold til sprogtilegnelsen. Rutiner i vuggestuen og dagplejen forekommer ved af og påklædning, ved badeværelsesbesøg, spisning, middagssøvn, samling osv. Faren er at det pædagogiske arbejde bliver automatiseret i rutinesituationer. Vi behøver ikke at tænke over det vi gør, det kører på rutinen, og vi bliver fraværende og giver dermed ikke børnene de gode muligheder for sprogtilegnelse. De praktiske opgaver i vuggestuen og dagplejen kan også være en god ramme for sprogstimulering, da de gentages dagligt. Lad derfor børnene deltage ved borddækning, oprydning, og lign. aktiviteter. Omgivelserne Børn tilegner sig sprog ved at undersøge deres omgivelser, lege med de tilgængelige legeredskaber samt indgå i sociale samspil. De voksne etablerer rammerne om dette gennem deres valg af legeredskaber, indretning og udsmykning af institutionen/rummene hos dagplejeren og via deres samspil med børnene. I indretning og organisering af de fysiske rammer er det vigtigt at tage hensyn til støjfaktorer. Der skal være ro til samtale og plads til fordybelse uden for mange forstyrrelser. Udsmykningen og legeredskaber skal motivere børnene til at bruge sproget. Deres nysgerrighed skal fodres, og der skal være noget at udforske og opdage. Der skal være noget at snakke om, og de voksne skal inspirere børnene til samtale og give input og respons. Sprog læres bedst i virkeligheden, og derfor er det vigtigt, at børnene kommer ud og oplever den nære omverden og bruger deres sanser. Når børnene skal lære at synge Hjulene på bussen, skal de selvfølgelig ud at køre bus. Når de skal lære at synge Mariehønen Evigglad, skal de se en rigtig mariehøne og snegle. 11

12 Dialogisk læsning Dialogisk læsning er en enkel og effektiv måde, hvorpå børns sprogtilegnelse kan støttes. Modsat almindelig højtlæsning af bøger, kræver dialogisk læsning, at børnene er aktive i læsning og samtale. Dialogisk læsning fremmer børnenes udvikling på alle sproglige områder. Den følgende model for dialogisk læsning tager afsæt i sprogpakkens model, men er tilpasset de to til treårige børn. I materialemappen er der ideer til dialogisk læsning af specifikke bøger samt en liste over relevante bogtitler fra børnebiblioteket. Inden læsningen Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien. Udvælg fokusord - ord du vil sætte særlig fokus på og betone i læsningen. Skab en hyggelig og tryg ramme for læsningen. Præsenter bogen for børnene. Vis dem forsiden og tal om billedet. Fortæl eventuelt hvad bogen hedder og hvem der har skrevet den. Brug gerne genstande der relaterer til bogen. Genstandene kan børnene sidde med under læsningen. Under læsningen Læs bogen langsomt og tydeligt. Lyt til børnene og vær åben for deres initiativer. Stop op og tal med børnene om det de er optaget af. Stil åbnende spørgsmål og giv børnene respons på deres svar. Forklar ord og begreber. Gør børnene til medfortællere. Efter læsningen Tal videre om historien. Kig på billederne igen og genfortæl sammen. Leg historien med enkelte rekvisitter eller som rolleleg. Syng sange, sig remser, tegn og mal, eller andet der relaterer til historien. Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien. 12

13 TEMAARBEJDE Temaarbejde udgør en god ramme for børns sprogtilegnelse. I et temaarbejde arbejdes der i en længere periode målrettet med et specifikt tema, f.eks. kroppen. De voksne retter børnenes fokus på temaet i dagligdagens rutiner og tilrettelægger lege og aktiviteter med udgangspunkt i temaet. TEMA Vælg et konkret og afgrænset tema, der fanger børnenes interesser. Tag udgangspunkt i hverdagens temaer, som f.eks. påklædning og køkkenting PLANLÆGNING Lav en plan for temaarbejdet. Planlæg gerne aktiviteter dagligt, eller minimum 2-3 gange om ugen. Integrer aktiviteterne i den daglige struktur. F.eks. i forbindelse med formiddagsmad. Vælg aktiviteter der understøtter forskellige sproglige områder. F.eks. ordforråd, udtale, lytteforståelse og sætningsdannelse. UDFØRELSE Start med en goddagsang eller navneremse. Brug en lille kuffert eller kasse, hvorfra børnene præsenteres for de genstande, der skal leges med. Leg de samme 2-3 lege/aktiviteter/sange flere gange og udskift en aktivitet ad gangen. Den samme leg eller sang kan bruges i flere uger. Slut af med en lille sang eller remse der markerer afslutningen. FORÆLDREINDDRAGELSE Informer forældrene om temaet. Sæt billeder op fra temaet. Forældrene opfordres til at tale om temaet hjemme og eventuelt arbejde med forkusord. 13

14 Forslag til sprogstimulerende lege og aktiviteter i temaforløb om kroppen 14

15 Find det i spejlet Lad børnene se dem selv i et spejl. Gør børnene nysgerrige, Hvem er det?, Er det Emil? Benævn næse, mund, øjne, osv. mens du udpeger, eller får børnene til at udpege kropsdelene, hvis de kan. Hvor er din næse? Der er næsen. Kom eventuelt en smule creme eller makeup på næsen, kinden, hånden, osv. Lad barnet se det i spejlet og fortælle, hvor cremen er. Vis begejstring og ros barnet. Med de ældste børn kan der tales om ansigtsudtryk/følelser. Hvordan ser man sur ud?, Kan du se gla d ud?, Sikke en glad mund. Fotos Tag billeder af børnenes ansigter og laminer dem. Kig på billederne og tal om øjne, næse, mund osv. Tag billeder af hele kroppen og tal om kropsdelene. Hænderne kan vinke og kildre, øjnene kan blinke osv. Du kan evt. bede forældrene om at tage billederne. Til de ældste børn, kan billederne lamineres og bruges til vendespil. Tag også billeder af børnene i situationer, hvor de bruger kroppen. Laminer billederne og skriv bevægelsen på, eksempelvis Viktor hopper. Lav evt. en lille bog med billederne, hvor fokus er på udsagnsordene. Når der tales om billederne, kan samtalen udvides med forholdsord. Viktor kravler op på rutsjebanen, Viktor rutsjer ned af rutsjebanen. Bed evt. forældrene om at komme med relevante billeder af børnene hjemmefra. Der kan ligeledes tages billeder af børnene i forskellige situationer, f.eks. hvor de står på et ben, rækker hænderne op i luften, osv. Børnene skal se på billederne og gøre den samme bevægelse som på billedet. Håndaftryk Lav aftryk af børnenes hænder. Kom maling på hvert barns hånd, mens du benævner fingrene. Nu maler vi din lillefinger, Nu er hele hånden malet, osv. Lav aftryk på papir og hæng dem op eller giv børnene det med hjem. Efterfølgende benævnes hånd og fingre, når malingen vaskes af. Fiske ord Laminer billederne af kropsdele og sæt en papirclips på (tegn evt. en fisk på bagsiden). Læg dem på bordet eller gulvet og lad børnene skiftes til at fange et billede og sige, hvad det er. Som fiskestang bruges en pind, hvorpå der er isat en snor med magnet i enden. 15

16 Fjeren kildrer Brug en fjer eller en støvkost til at kildre børnene. Benævn kropsdelen der kildres. Lad børnene kildre dig eller evt. en bamse. Legen kan leges på puslebordet. De ældre børn kan kildres, mens de har øjnene lukket og skal mærke, hvor det kildrer og gætte, hvem der kildrer dem. Billedlotteri Spil billedlotteri med de største børn. Snak om kropsdelene på billederne. Få børnene til at vise, hvad de kan bruge dem til. Eks. Hænderne kan klappe, fingrene kan kildre, næsen kan lugte, øjnene kan blinke, osv. Brug også billederne til vendespil (se materialemappen). Lege med rasleæg eller lign. genstande. Vaskeleg. Rasleægget placeres forskellige steder på barnets krop. Den voksne siger: Hvor er ægget? Se, ægget er på benet. Ægget kan også gemmes af den voksne, eksempelvis i hånden eller under blusen. Kan du finde ægget?, Ja, den er inde på min mave. Til de yngste kan rasleægget erstattes af en fjer, eller andet, der kildrer. Legen kan også leges på puslebordet. Lad børnene lege frit med rasleægget, rasle, kaste, trille og benævn deres handlinger. Med de ældste børn kan der synges sangen: Rasleægget (se bilag). Lad børnene skiftes til at bestemme hvor på kroppen I skal gemme ægget. De lærer at benævne kropsdelene og betydningen af forholdsord (på hovedet, i hånden, under foden). Gem et rasleæg i ærmet, i strømpen, i hånden og bevæg dig. Børnene skal lytte sig frem til ægget. Brug en vaskeklud og leg at barnet skal vaskes. Hvor skal vi vaske dig?, Er du beskidt på næsen?, Nu vasker vi næsen. Lad barnet lege med vaskekluden og benævn dets handlinger. Nu vasker du hånden. Leg også gemmeleg med kluden ved at lægge den over barnets hånd, næse osv. Hvor er næsen?, Der er næsen. Det kan også være, at dukken skal vaskes. Massage Massèr børnene mens du benævner kropsdelene. Lad børnene massere hinanden, mens der benævnes kropsdele. 16

17 Hvad er der i kufferten? Rosinleg For at skærpe børnenes opmærksomhed, kan du have en lille kuffert eller en kasse/pose med forskellige genstande, der bruges til kroppen. Eksempelvis en kam, en vaskeklud, en tandbørste, creme, en ble, briller, en hue, en sko, osv. Tag en ting op af kufferten ad gangen og tal om den. Hvis børnene med gestik viser anvendelsen af genstanden, roses de, og der sættes ord på. Ja, du tager den ind i munden, ind til tænderne og børster. Det er en tandbørste. Lad børnene røre, mærke og bide i genstandende, mens du benævner dem. Læg en rosin på din hånd. Spørg børnene hvor rosinen er. Giv børnene en rosin som de placerer på deres hånd. Når alle har placeret rosinen, må den spises. Lad børnene bestemme hvor den næste rosin skal placeres. Benævn kropsdelene. Hussein siger, vi skal lægge rosinen på foden. Kan vi så nå den med munden? Der kan også tales om, hvad vi har i munden, og hvordan vi bruger det, når vi spiser rosiner. Tænderne tygger, læberne smasker, tungen smager osv. Pegebøger Kig i pegebøger med billeder/fotos af kroppen. Snak om billederne. Se, der er et øre, hvor er dit øre? Der er det! Lad bøgerne være tilgængelige, så børnene selv kan kigge i dem. Til de ældste børn er det godt med billedbøger med ord under billederne, så børnene får kendskab til skriftsproget. Kig i billedbøger om kroppen. Læs bøger om kroppen og beklædning. Læs bøger med lidt tekst. Se afsnittet om dialogisk læsning og forslag. Leg med bamse Leg med en bamse, der hopper rundt på børnenes krop. Sig eller syng evt. en remse som f.eks. Bamse hopper, bamse hopper, op på Saras mave Bum! (på melodi: Lille Lise ). Bamsen kildrer Saras mave. Hvor skal bamse nu hoppe hen? Vent på barnets initiativ og følg det. Hvis barnet kigger på foden, er det der, bamse hopper hen. 17

18 Stopdans Leg en simpel stopdans. Spil på en tromme eller andet og dans rundt med børnene. Stop med at spille og alle sætter sig ned, indtil trommen starter igen. Vis tydeligt med kroppen og mimik, når du er ved at starte eller stoppe med at spille. De ældste børn kan hjælpe med at bestemme forskellige bevægelser. Trampolin Lad børnene skiftes til at hoppe på en lille trampolin eller en madras, mens I siger rim og remser. Find gerne selv på remser med børnenes navne, eks. Fie hopper, Fie hopper, Fie hopper højt. Fie stopper, Fie stopper, Fie stopper nu (mel: Lille Lise). Madras Det er godt at have en madras, hvor børnene kan hoppe, rulle, tumle, osv. Sæt ord på børnenes bevægelser. Tegninger af kroppen Tegn mennesker sammen med børnene. Benævn eller lad børnene benævne det, der tegnes. Tegn omrids af børnenes kroppe på stort papir og lad dem efterfølgende male det, mens der tales om de forskellige kropsdele. Handskedukke Brug en handskedukke, der kildrer børnene og benævn de steder, der kildres. Lad børnene prøve at kildre dig. Kan du kildre mig på maven? Lad dem kildre hinanden. Sæt en klemme på Laminer billeder af kropsdele. Læg billederne på bordet eller gulvet og sig sætninger, hvori der indgår en kropsdel, eksempelvis Det klør på min næse, Jeg blinker med mit øje. Børnene skal finde billedet med kropsdelen og sætte en klemme på. I stedet for klemmer kan bruges en fluesmækker eller andet til at klaske den benævnte kropsdel. 18

19 Vaskehallen Børnene sidder overfor hinanden, og et barn er bilen, der skal køre ind i vaskehallen. Barnet kravler ind mellem de andre børn, der vasker barnet enten med hænderne eller en svamp. Benævn hvilke kropsdele der vaskes. Leg med ærteposer Leg med ærteposer. Lad børnene kaste med dem, sparke til dem, gemme dem på kroppen osv. Leg legen Fido (se materialemappen). Navnekort Lav kort med billeder af børnene med deres navne på. Lad børnene skiftes til at finde sit eget eller hinandens kort. Tal gerne om bogstavernes lyde, så børnene får fornemmelse for skriftsproget. Sanglege/remser Leg simple sanglege med tilhørende bevægelser. Sig remser mens I hopper, danser eller bevæger jer på anden vis. Find inspiration i materialemappen. 19

20 Forslag til sprogstimulerende lege og aktiviteter i temaforløb om mad og køkken 20

21 Sprogpose/kuffert I en pose/kuffert placeres et antal frugter. Børnene tager på skift en frugt/grøntsag op fra posen og navngiver den. Den voksne hjælper, hvis barnet ikke kan navngive frugten/grøntsagen. Ethvert forsøg roses og gentages tydeligt af den voksne. Når posen er tom, kan man lege kimsleg med frugterne eller grøntsagerne. Til sidst skal frugterne/grøntsagerne tilbage i posen. Børnene tager på skift efter anvisning en frugt eller en grøntsag og lægger den i posen: Ali, kan du tage en banan og lægge den i posen?, Monica, læg tomaten i posen! Kimsleg med frugter Legen med sprogposen kan fortsætte som kimsleg med de ældste børn. Når alle børnene har tømt posen og frugterne ligger på bordet/gulvet, kan man udvælge nogle af dem til kimsleg. Der lægges et tæppe/tørklæde over frugterne og børnene skal prøve at huske de forskellige frugter. Der kan også fjernes en frugt, og børnene skal se, hvad der mangler. Frugter og grøntsager hjemmefra Børnene kan på skift have et bestemt antal forskellige frugter og grøntsager med hjemmefra. Med stolthed viser de frem, hvad de har med. Børnene bestemmer, om de vil servere frugterne for andre børn og spise dem med det samme, eller om de skal lege nogle lege med dem først, f.eks. kimsleg, gemmeleg. Børnene, der har frugterne med hjemmefra, vasker deres frugter eller skræller grøntsager og viser dem for de andre børn. De navngiver frugterne, snakker om deres størrelser, smag, favoritter, m.m. De voksne støtter op omkring samtalen og navngivelserne. Børnene kan også bestemme, om frugterne/grøntsagerne skal uddeles som hele frugter eller skæres i stykker, når de skal spises. Til sidst skal de andre børn sige til barnet, der havde frugter med: Tak for frugterne/grøntsagerne, Patrick!. Vendespil med flertal Børnene spiller vendespil. De skal samle et par, f.eks. et billede af en tomat og et billede af to tomater. Start med kort, hvis ord i flertal ender med den samme endelse, f.eks. er : bananer, salater, gulerødder (se materialemappen). 21

22 Frugter og sanser De nyvaskede frugter kommer på bordet, og børnene prøver at sige frugtens navn. Den voksne hjælper med at navngive og gentager korrekt. Børnene dufter til deres frugter/grøntsager, mærker dem og ser på dem. De slikker, suger, bider og smager frugterne. Der tales om de andre børns frugter, Hvilken frugt har Karoline, hvilken grøntsag har Ali med i dag? Den voksne skærer frugterne i mindre stykker, mens børnene ser på. Er der store og små stykker?, Hvem vil have et stort stykke og et lille stykke?, Hvilken er størst, mindst? Frugterne navngives igen: Karoline tager et stykke æble, værsgo, Hassan tager et stykke banan, værsgo. Børnene smager frugterne, Er de sure, søde?. Den voksne bruger kropssprog til at udtrykke sanserne, Hvilken frugt/grøntsag kan du bedst lide? At skære frugter og grøntsager i stykker På bordet sættes en skål med få bløde frugter, eks. pærer og bananer. Frugterne navngives af den voksne eller ældre børn. Børnene får skærebrætter og børneknive i hånden, og hvert barn tager en frugt op og skærer den i små stykker på skærebrættet. Mens børnene skærer frugterne i stykker og spiser dem, kan den voksne synge sangen æblemand (når de skærer i æblet) og Pæremand (når de skærer pæren i stykker); de ældre børn kan hjælpe med at synge(se sangen i materialemappen). Ordrim Børnene øver efter den voksnes opfordring forskellige ordrim som: Pande-Kande, Is-Ris. Se ordrim på arket i materialemappen. Opgavelege Børnene får spontane opgaver. Tre forskelligere frugter placeres rundt om på stuen, værelset. De voksne siger nu: Ali kan du finde en banan? Giv mig bananen den ligger der ved vinduet! Flot, må jeg få den? Tak!. Husk at understøtte det talte sprog med kropssproget udpegning, mimik. 22

23 Leg med tillægsord På bordet eller på gulvet placeres forskellige frugter og grøntsager. Børnene skal finde store og små frugter eller grøntsager. Hvilken af dem er størst? Er der en, der er større?, Hvilken frugt er mindst? Sange Børnene sætter sig på gulvet og midt i rundkredsen lægges æbler svarende til antallet af børn. Hvert barn kan tage et æble op og holde det i hånden. Sangen Æblemand synges to tre gange. Til sidst klapper børnene og de voksne i hænderne, alle var så dygtige! Æblerne skæres i små stykker og spises. Når børnene efter et stykke tid kender sangen godt, kan man eksperimentere med teksten ved at erstatte Æblemand med Pære-, Blåbær-, Jordbær-, Blomme-, Melon-, Kiwimand. Som støtte kan rigtige frugter eller frugtkort bruges. Den voksne siger pære og et udpeget barn løfter et kort med billede af en pære eller også den rigtige pære. Alle børnene synger: Pæremand At lave en frugtsalat Forskellige frugter lægges på bordet. Børnene navngiver dem og får lov til at skære frugterne i stykker. De laver en frugtsalat, der består af frugt i forskellige størrelser, farver og former. Børnene og den voksne taler om dem. Børnene spiser frugtsalaten. Børnene kan også skrælle rodfrugter og bage kartoffel-, gulerods- og pastinakchips. De kan tilberede en suppe, hvor de deltager i hele processen, fra de vasker og skræller grøntsagerne, til de spiser den færdiglavede suppe. Børnene kan også lave en grøntsagssalat eller råkost med revne gulerødder og rosiner. At lege med varm/ kold Børnene får mulighed for at opleve kold mad, f.eks. is og varm mad, f.eks. en suppe, te. Madens egenskaber navngives understøttet med kropssproget. 23

24 At plante kerner eller planter Børnene planter solsikkekerner i en potte eller i jorden i haven. De kan også så karse i vat, eller sætte kartofler. De passer på planten ved at vande den og observere, om den vokser. Man kan også købe en jordbær, tomat eller agurkeplante og plante den sammen med børnene. Ordene, som grave, plante, rive, sætte i jord, vande, og i forbindelse med høst - grave op, trække op ad jorden, høste, skylle, skal under aktiviteterne bruges aktivt i samtalen med børnene. Rosinleg med forholdsord Leg med rosiner, abrikoser, tranebær eller lign. Børnene sidder ved bordet og på deres tallerkener ligger to stykker af den samme slags tørrede frugt. De får lov til at spise den ene, og den anden skal placeres efter den voksnes anvisning. F.eks. under tallerkenen, på tallerkenen, i koppen, på skeen osv. Leges der med de yngste børn, placerer børnene frugterne og den voksne kommenterer. F.eks. Du lægger rosinen på bordet. Se, Mads kommer rosinen op i koppen Legen sluttes med at frugterne spises. Kreative aktiviteter Tegning: Hvert barn laver en tegning af deres yndlingsfrugter Hvad er det for en frugt? Farvelægning: Hvert barn vælger en tegning med en frugt, navngiver frugten og farvelægger tegningen (Se materialemappen). At lave en collage med frugter: Den voksne hjælper med at klippe/rive billeder af frugter og grøntsager fra reklameaviser. Billederne klistres på et stort stykke karton eller pap. Mens den kreative aktivitet går i gang, snakkes der om frugterne på billederne. Oppe i gardinerne Leg med remsen: Oppe i gardinerne. Øv remsen mange gange og understøt ved at have appelsiner og citroner med. Børnene øver Oppe i gardinerne, mens der peges på appelsinerne og citronerne. Til sidst smager børnene disse frugter, Er citroner sure og appelsiner søde?. Brug mimik for at udtrykke sanserne. Hæng evt. appelsiner op i gardinerne. 24

25 Dialogisk læsning Læs en pegebog om frugter og grøntsager, navngiv frugterne og grøntsagerne, brug lyde til at udtrykke om frugten er sød, sur og brug også mimik. Det er en god ide at lege med frugter og grøntsager, inden man begynder at læse en bog om dem. Man kan evt. have grøntsager og frugter i nærheden, så man hurtig kan finde den samme genstand i bogen og på bordet. Lad børnene selv tage initiativer og lad dem bladre i bøgerne. Når I har læst bogen flere gange i løbet af en bestemt tid, kan børnene prøve at navngive grøntsagerne eller frugterne - f.eks. ba Ja, flot, det er en banan! Banan!. Med de ældste børn kan der arbejdes med dialogisk læsning, hvor man beskæftiger sig med bogens indhold, ord, begreber og organisering af aktiviteter relateret til bogen. Der læses en billedbog, f.eks. Dino får en ven, og der tales dagligt om bogen og dens illustrationer. Der arbejdes med understøttende aktiviteter som f.eks. at smage på Dinos frugter: Hvilke af dem kan du bedst lide? Der ledes efter regnorme i haven, på legepladsen, og man kan tage dem ind for at iagttage dem. Spiser vi regnorme?, Hvem kan spise dem? Ja, Dino og også fugle og mus! Se materialemappen for forslag til titler på billedbøger til dialogisk læsning. Billedlotteri med frugter, grøntsager og mad Den voksne finder et billedlotteri frem og spillet går i gang. Hver gang et barn tager et kort op, skal motivets navn siges. Der arbejdes med ord og turtagning (se materialemappen). Tur ud af huset Børnene får at vide, at de skal på tur til et supermarked for at købe frugter. I supermarkedet leder de efter frugterne. De finder dem og prøver efter den voksnes opfordring at navngive dem. I fællesskab med den voksne købes nogle bestemte frugter. På vejen hjem kan gruppen synge en sang om frugter eller øve rim eller remser, der handler om de købte frugter. Derhjemme eller i daginstitutionen bruger man frugterne og grøntsagerne til forskellige lege, før de spises. Husk at tale om frugterne, deres navne og evt. størrelser: lille, stor. 25

26 Lugtekassen I en lille kasse eller på en bakke placeres forskellige små dåser med mad, der lugter. Det kan være højest tre dåser med f.eks. et lille stykke ost, citron, løg. Børnene tager på skift en dåse op og dufter til indholdet. De kigger i dåsen, og den voksne siger, hvad der gemmer sig. Hun siger, at lugten er sød, sur, god, grim og understøtter det med kropssproget. Børnene kan smage indholdet til sidst. Den voksne navngiver det, børnene smager. Smagning af forskellige slags madvarer Børnene smager forskellige slags madvarer, eksempelvis en blød gul ost, en hård grøn pære, en rund og sød cherrytomat, et hårdkogt æg. De får lov til at eksperimentere med madvarernes egenskaber og konsistens, og den voksne navngiver varerne og deres egenskaber. Børnene smager maden. Madlavning Børnene kan være med til at lave dej, forme og bage boller. Det er vigtigt at navngive alle ingredienser, produkter og handlinger under hele processen. De kan være med til at skrælle, vaske, skære, mose, hakke, smøre, osv. Børnene kan inddrages i forskellige gøremål i køkkenet. Her skal de gentagene gange høre navnene på de ting, som de bruger, samt de handlinger de udfører: Nu tager du en urtekniv, Anne. Du skærer purløget i små stykker. Sådan, flot! Børnene kan være med til at tilberede pizza, salat, bage kage, og lave suppe eller mad på bål. Børnene laver en collage med billeder af mad og madvarer Den voksne hjælper med at rive billeder ud fra reklameaviser. Børnene klistrer billederne på et stort stykke karton eller pap. Mens den kreative aktivitet går i gang, snakkes der om mad og madvarer på billederne. Den færdiglavede collage hænges i køkkenet/stuen, og der tales jævnligt om billederne. 26

27 Pegebog Børnene laver en lille pegebog om madvarer. Der kan findes billeder i reklamer eller på internettet, som børnene kan klistre på kartonsider. Et minifotoalbum kan evt. bruges, så billederne nemt kan udskiftes afhængig af tema. Det er oplagt, at børnene låner deres egne pegebøger med hjem for at vise dem til familien. Navnene på madprodukterne skrives under billederne, så børnene kan affotografere skriftsproget. De voksne kan tale om bogstaver, hvilket er først og sidst, hvad starter ost med, osv. Der kan også laves en pegebog om udsagnsord forbundet med mad: spise, drikke, hælde op, røre, skære, skrælle, bide, osv. Madkort Børnene sidder ved bordet eller på gulvet i en rundkreds. Hvert barn får en tallerken og et billedkort. På kortene er der billeder af forskellige madvarer. Børnene skiftes til at vende deres kort og benævne billedet. Hvad er det? Det er en ost. Alle børn skal sidde med et kort. Så siger den voksne: Hvem har en ost?, Jonas, kan jeg få din ost? Til de ældste børn, kan legen udvises med billeder af andet end madvarer. Børnene skiftes til at vende deres kort og benævne billedet. Hvad er det? Kan man spise det?, Kan du lide det?, Det er rigtigt - den kan du ikke spise. Hvad kan du så bruge den til? Den voksne hjælper med at navngive ordene. Aktiviteten afsluttes med at børnene afleverer deres billedkort: Nu skal vi have æblet tilbage i kassen, Hvem har tomaten? Hvem har et billede af et stykke sæbe? Find billeder i materialemappen. Fiskeleg Børnene leger med de samme madkort. De udstyres med stålclips, der limes eller tapes på, så børnene ikke kan tage dem af. Børnene får fiskerstænger med magnet og skal fiske et kort ad gangen (max. 2 billeder pr barn). Genstanden navngives, og turen går til det det næste barn. 27

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med.

2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med. Af Nanett Borre Aktiviteter med sang Titel Rekvisitter Underlag Antal deltagere Opmærksomhedspunkter En pose med hemmeligheder i form af motiver af dyr, kropsdele, hverdagsting eller andet. I den ene ende

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.:

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: Anette s dagpleje Anettes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: 6127780 Anette Igidie Fuglsang Lindgren Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Jeg

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Målet med kampagnen er:

Målet med kampagnen er: SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar Dit barns sprogudvikling - 0-3 år et fælles ansvar Udviklende sprogmiljø Ved du, at dit barn ved fødslen: allerede har arbejdet med sprog i flere uger? kan skelne mellem forskellige sproglyde? Ved du,

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Greve Kommune. Forældrevejledning. Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Greve Kommune. Forældrevejledning. Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen. Greve Kommune Forældrevejledning Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen. Center for Dagtilbud, Greve kommune 2008 Kære forældre

Læs mere

Børnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne

Børnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne Børnehavebarnets Sprog Ishøj Kommune PPR Center Talepædagoerne 1 Forskning har vist, at allerede i de sidste måneder af svangerskabet kan barnet skelne mellem kendte og ukendte stemmer og reagere på forskellige

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue Hasselvej 40A 8751 Gedved Hobitter Vuggestue Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Fyrkatvej og Børnebakken Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner Fyrkatvej og Børnebakken Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) Vi iværksætter pædagogiske tiltag, der understøtter barnets stærke sider Vi skaber øverum

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere