MINISPROGPAKKEN. Holstebro kommune. Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR. Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINISPROGPAKKEN. Holstebro kommune. Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR. Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset"

Transkript

1 MINISPROGPAKKEN Udarbejdet af: Bodil Jørgensen Tale-hørelærer PPR Joanna Steen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset Holstebro kommune Lene Rasmussen Tosprogsvejleder Støttepædagogkorpset

2 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Sproglig udvikling 0-1 år 6 Sproglig udvikling 1-2 år 9 Sproglig udvikling 2-3 år 10 Tosprogede børn 10 Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen 11 De voksne 11 Rammer og rutiner 11 Omgivelserne 12 Dialogisk læsning 13 Temaarbejde 14 Forslag til temaarbejde - kroppen 15 Forslag til temaarbejde mad og køkken 21 Forslag til temaarbejde - bondegårdsdyr 34 Forældreinddragelse 40 Forældrebrev 41 Vejledning 42 Tak til Bilag: Materialemappe til tema om kroppen Materialemappe til tema om mad og køkken Materialemappe til tema om bondegårdsdyr Materialemappe til dialogisk læsning samt bogliste Foto: Billedmaterialet i Minisprogpakken stammer fra enkelte billeder er taget i Holstebro Kommunes dagpleje samt Børnehaven Thorsvej. 2

3 I efteråret 2011 tilbød Holstebro kommune kursus i Sprogpakken, som er et initiativ iværksat af Socialministeriet i forlængelse af vedtagelse af dagtilbudsloven. Sprogpakken var rettet mod pædagoger og bygger på den nyeste viden og forskning om sprogtilegnelse. Det overordnede mål med kurset var at opkvalificere sprogarbejdet i kommunerne. Den primære målgruppe var de 3-6 årige børn. Sprogpakken indeholdt viden om børns sproglige udvikling, konkret inspiration til sprogstimulering, samt redskaber til implementering i dagtilbud. I Danmark er der på det seneste forsket meget i barnets tidlige sprogtilegnelse. Forskningen peger på, at en tidlig indsats på det sproglige område kan sikre et solidt fundament, så børnene får gode forudsætninger for at klare sig både sprogligt, socialt og kognitivt. Forskningen dokumenterer sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og evnen til at kunne læse og skrive. De første 3 år af et menneskes liv er de år, hvor der forholdsvis læres mest, og her er sproget fundamentet til at udvikle sociale kompetencer, som igen er afgørende for, at barnet kan føle sig som en del af fællesskabet i leg og i hverdagen i det hele taget. På denne baggrund har vi valgt at lave en Minisprogpakke til de 0-3 årige i dagpleje og vuggestuer. Minisprogpakken er et inspirationsmateriale til den daglige sprogstimulering, bestående af konkrete forslag til lege og aktiviteter opdelt i temaer, samt forslag til dialogisk læsning af udvalgte bøger til aldersgruppen. Endvidere indeholder pakken korte vejledninger i børns sproglige udvikling, vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen, temaarbejde, dialogisk læsning, samt forældreinddragelse. Minisprogpakken skal bruges som inspiration til at igangsætte og implementere sprogstimulerende metoder i hverdagen hos dagplejerne og i vuggestuerne. Ideerne til temaarbejde er ikke opstillet som færdige programmer, da der skal være mulighed for at udvælge og tilpasse aktiviteterne til de aktuelle børnegrupper. Materialet kan bruges til at opnå fortrolighed med systematisk sprogstimulering, ved at implementere de to metoder: temaarbejde og dialogisk læsning. Når metoderne er afprøvet, kan den enkelte vuggestue og dagplejer fortsætte med selvvalgte temaer og nye bøger. I forbindelse med udarbejdelse af Minisprogpakken, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 2 dagplejepædagoger, 2 vuggestuepædagoger og 1 sundhedsplejerske. Arbejdsgruppen har gennemlæst materialet undervejs og givet mange input. Materialet er senere afprøvet hos dagplejere og i vuggestuer i 2 måneder, inden det blev færdiggjort. Der er samarbejdet med Holstebro Børnebibliotek, som har givet forslag til relevante børnebøger. Vores intention med materialet er at give konkrete forslag til, hvordan pædagoger og dagplejere kan give de 0-3 årige børn de bedst tænkelige rammer for tidlig sprogtilegnelse, således at både danske og tosprogede børn kan få et solidt sprogligt fundament, når de starter i børnehave. På arbejdsgruppens vegne Bodil Jørgensen Joanna Steen Lene Rasmussen Talepædagog Tosprogsvejleder Tosprogsvejleder 3

4 Sproglig udvikling Tosprogede børn Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen Dialogisk oplæsning Temaarbejde 4

5 Sproglig udvikling 0-1 år Dette afsnit retter sig primært mod forældre, idet barnet oftest bliver passet hjemme det første år. Der er dog tendenser til, at flere børn starter i dagtilbud inden 12 mdr., så hvor mor og far er nævnt, kunne der stå dagplejer eller pædagog. Det lille barn har en medfødt evne til at lære sprog, men udviklingen er afhængig af arv og miljø. For det helt lille barn er det positive samspil med forældrene og andre omsorgspersoner grundlaget for en harmonisk udvikling. Barnets første udtryk er øjenkontakt og kropssprog, f.eks. smil og skrig. Udvikling af sprog og evnen til at kommunikere forudsætter, at barnet får mange erfaringer med at deltage i samspil. Når barnet får respons på sit udspil, er det klar til at give tilbage, og en form for dialog/turtagning er startet. I løbet af det første leveår udvikles de forudsætninger, som den sproglige udvikling bygger på. Det er afgørende, at man får et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud vedrørende tidlig sprogtilegnelse, således at omsorgspersonerne omkring barnet kan støtte og igangsætte en positiv og solid sprogudvikling. 0-2 måneder 2-4 måneder 4-7 måneder 7-12 måneder Barnet laver lyde, der er tilknyttet reflekser, f.eks. gråd og skrig. Barnet laver kurrelyde. Griner, klukker og pludrer. Barnet eksperimenterer med lyde og stemmestyrke. Det gentager meget og forstår mere, end det kan give udtryk for. Barnet begynder at være optaget af kommunikationen. Barnets pludren begynder at ligne talesprog, og det siger de første rigtige ord. Barnet forstår korte beskeder. De voksne skal tale roligt og tydeligt til barnet og være opmærksomme på at udtale alle endelser i ordene. Der skal ikke tales babysprog, men børnetilpasset tale (kaldet motherese), hvor intonation af og tryk på ordene overdrives kraftigt, hvor der er mange gentagelser og tales i korte sætninger. De voksne efterligner spædbarnets mundbevægelser, f.eks. åbne lukke munden, lave trutmund, smile osv. Når de første pludrelyde kommer, er det godt at eftersige disse lyde, da dette introducerer barnet til dialog, og man indfører turtagning. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets initiativ, følge det samt holde pause, når barnet vender hovedet væk. Nærværet mellem voksen og barn er altafgørende. Der skal være øjenkontakt og barnet skal kunne høre og skelne lydene fra hinanden. Derfor er det en god ide, at lægge mobilen, når man er sammen med sit barn og minimere støjkilder som radio og fjernsyn. Mor og Mads på 1 måned: HEJ Mads. Mor venter lidt og får øjenkontakt med Mads. HEJ med DIG. Mor smiler og bøjer sig ind over ham. Hun holder hans hoved i sine hænder og har ansigtet ganske tæt på hans, så hun har både fysisk kontakt og øjenkontakt, mens hun taler til ham med sagte stemme og i et lyst toneleje. Har du det GODT? (pause) JAee, du har det SÅ GODT. Mads bevæger tungen og læberne, og han fægter med arme og ben som svar på mors spørgsmål 5

6 Det er vigtigt for barnets sprogtilegnelse, at de voksne benævner de ting, barnet er omgivet af i hverdagen, f.eks. krop, tøj, farver, ting i huset, ting i naturen osv. For at barnet kan nå at opfatte indholdet, skal der bruges korte sætninger som Se, her er en tallerken, Her er vaskemaskinen. Det er ligeledes vigtigt at sætte ord på handlinger i dagligdagen, f.eks. når der laves mad, dækkes bord, vaskes tøj, trækkes i tøj osv. Sproget er for det lille barn forbundet med her og nu situationer, og barnet brug for at koble ord til konkret handling. Små børn nyder remser som f.eks. Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip og dikke dikke dik, hvor bevægelser understøtter ordene. Et barn på f.eks. 5 måneder, der har prøvet denne leg nogle gange, får hurtigt en fornemmelse af, hvad der skal ske. Der er gentagelse, en fast rækkefølge og rytme i remsen, hvilket betyder, at barnet får ordene repeteret og har mulighed for at deltage aktivt. Desuden øver man også her ord, som hører til kroppen, så en naturlig forlængelse af Pandeben, øjesten kunne være: Her er din PANDE, mens man rører barnets pande, osv. Selv med de helt små børn, kan man sagtens læse pegebøger og bøger med lidt tekst. Under oplæsning opøver man både ordforråd, sprogforståelse og dialog. I oplæsningen/samtalen om bogen, skal de voksne være meget konkrete og styrende i deres spørgsmål. De udpeger, benævner og opfordrer børnene til at være aktive. Som en del af oplæsningen kan også anbefales rim og remser eksempelvis Klappe klappekage, hvor barnet lærer rytme, melodi, opdeling og gentagelser. Far læser en billedbog om dyrebørn med Karen på 7 mdr. Skal vi læse den her bog? spørger far. Karen nikker. Far bladrer om på første side i bogen. Kan du se, der er en hund? Far peger på hunden. Kan du finde hunden? Spørger far og peger på hunden Kan du også pege på hunden? Karen peger forsigtigt og far siger anerkendende: Ja, det er flot, der er hunden. Ved du, hvad hunden siger? den siger vov vov. Karen griner og siger: bou, bou,bou. Far siger: Jaaa, den siger vov vov. Far bladrer om på næste side, hvor der er et billede af en kat. Hvad er det? siger han, og Karen peger på billedet. Det er en kat. Hvor er du dygtig, siger far. Ved 9 måneders alderen begynder barnet at forstå andre mennesker og barnets kommunikationsfærdigheder udvikles. De første ord kommer, og barnet er i stand til at indgå i fælles opmærksomhed og skifte blikretning mellem genstand og voksen. Ved fælles opmærksomhed koordinerer barn og voksen deres opmærksomhedsfokus i forhold til samme genstand/ handling/person. For at den fælles opmærksomhed skal virke efter hensigten, skal der være en gensidig erkendelse af, at den voksne og barnet er opmærksomme på den samme ting. 6

7 Småbørnsforskning viser, at jo mere tid barnet indgår i fælles opmærksomhed med forældre eller andre omsorgspersoner, jo flere ord mestrer de ved 24 mdr. alderen. Små børns sprogtilegnelse forøges, når de selv er aktive og der skabes rammer, hvor barnet kan se, høre, røre og gøre. Jo flere sanser der bliver aktiveret, når noget nyt skal læres, jo flere stilladser har barnet at hænge sin læring op på. Det er eksempelvis ikke nok at se på blomsten i vejkanten. Barnet skal også have lov til at dufte, røre og plukke blomsten, alt imens ordet blomst gentages mange gange. Den voksne kan gøre barnet opmærksomt og interesseret ved at være nysgerrig, ligesom det altid er vigtigt, at den voksne er anerkendende. For at det lille barn er i stand til at bruge alle sanser, er det vigtigt, at det har mulighed for at bevæge sig, og at der er plads til fysisk udfoldelse. På et tæppe på gulvet er der mulighed for at vende sig og pludselig få øje på noget helt nyt, og barnet kan bevæge sig hen imod det, der har vakt interessen. Autostole er udmærkede på rette tid og sted, men i en stol med seler har barnet ikke ret mange muligheder for at udforske. Rent motorisk bliver barnet også dygtigere, når det har bevægelsesmuligheder, idet det får lov at øve sig og udforske kroppens muligheder. Et barn, der med jævne mellemrum har fået lov til at ligge på maven, er også i stand til at løfte sit hoved højt. Dermed bliver verden automatisk større, og der er mere at udforske og være nysgerrig efter at undersøge. Generelt kan man sige, at barnet lærer at bevæge sig ved at bevæge sig, og det lærer at tale ved at tale, så derfor dette lille hjertesuk: Brug sutten som trøst en kort stund og når barnet skal sove. Under samtale skal sutten ud Det er meget svært at tale med en prop i munden. 7

8 Sproglig udvikling 1-2 år Omkring 1 års alderen begynder barnet at producere egentlige talelyde og forståelige ord. De første ord er enkeltord som mmm, hej, årnn (billyd) og tak. Ordene er knyttet til de daglige rutiner og behov, og mange gange udtrykker barnet en konkret helhed i et` ord. Barnet siger f.eks: Mer, mens det rækker koppen frem. Ordet mer betyder: Jeg vil gerne have mere mælk. Kropssprog, tegn og pludren er stadig dominerende. Barnet rækker f.eks. ud efter det, som det gerne vil have, ryster på hovedet for at sige nej og vinker for at sige hej. I forbindelse med udpegning bruger barnet: A det? Barnet viser initiativ og er nysgerrigt, og den voksne giver respons. Her er det oplagt at lege udpegning sammen med barnet, hvor man f.eks. sammen peger på nye ting, og den voksne benævner genstanden. De første ord er ikke altid korrekt udtalt, og den voksne er den gode sprogmodel ved at gentage ordet rigtigt. Eksempelvis siger barnet: baa, og den voksne svarer: Ja, der er far. Når barnet er omkring 1 ½ år, forstår det ca. 150 ord. Ved 18 måneders alderen tales om en ordspurt, hvor de mest anvendte ord er navneord, tidsangivelser og udsagnsord. Barnets indre sprog (tanker knyttet til oplevelser og handlinger) er godt på vej, og det begynder at sætte 2 ord sammen, f.eks. Vov gå, hvilket betyder Vi skal gå med hunden. Barnet er også i stand til at forstå enkelte anvisninger, og det henter gerne de ting, den voksne beder om. Ligeledes er de første rollelege begyndt, f.eks. at give dukken mad og lægge bamse til at sove, og sammen med disse lege udvikler sproget sig. 8

9 Sproglig udvikling 2-3 år Barnet taler i mere sammenhængende og længere sætninger. Barnet drager erfaringer med det talte sprog, som er varieret både mht. ordvalg og sætningsdannelse. Udtalen er ikke altid helt på plads. Barnet begynder at kende ental/flertal, og det er i stand til at høre, hvilken lyd dets navn begynder med, så der er en begyndende fornemmelse for skriftsprog. Det kender ord, der beskriver egenskaber (stor, lille), tilhørsforhold (din og min), retning og position (på, i og under), og det begynder at bruge ejefalds- s (mors og fars). Selve taleprocessen er kompleks, og barnet har brug for at øve sig meget. Barnet skal opfatte sproget, forstå, omsætte og svare. Svaret skal planlægges, barnet skal tænke over, hvilke ord det vil bruge, og herefter skal den motoriske taleproces i gang mht. vejrtrækning og brug af de rigtige muskler. Derfor er det godt at give barnet tid og ro til dialogen. I denne forbindelse er det meget relevant at øve turtagning, således at man skiftes til at sige noget og ikke taler i munden på hinanden. Endnu er det mest konkrete ting, der omtales. Omkring 3 års alderen begynder barnet at bevæge sig væk fra det konkrete, og tale om noget, der er sket i går eller skal ske i morgen. Barnet kan begynde at forklare ting, begrunde handlinger og fortælle om egne oplevelser. Sproget begynder at spille en rolle i legen med andre børn. Det 2-3 årige barn forsøger at forstå verden ved at spørge: Hvad er det og hvorfor det?, og igennem handlinger og sprog lærer barnet de sociale regler, der gælder i fællesskabet. Barnet elsker at tage del i praktiske gøremål. Det forstår sproglige instruktioner og føler sig betydningsfuldt. Barnet kan også koncentrere sig om at få læst bøger, da sprogforståelsen har nået et niveau, hvor det kan lade sig gøre. Tosprogede børn Børn, der skal tilegne sig to eller flere sprog, er på dobbeltarbejde. De skal lære to sprogs lydsystemer, grammatik og ordbetydninger på samme tid og samtidig lære at adskille de to sprog. Det er ikke svært, men det er en større udfordring, der kræver mere støtte fra forældre og pædagoger/dagplejere. De voksne skal acceptere, at det tager længere tid at tilegne sig flere sprog på samme tid, og at det ene sprog i perioder kan være dominerende i forhold til det andet. Dvs. at der sker en udvikling på det ene sprog, mens det andet sprog står mere stille. Det kan synes, at børnene har et begrænset ordforråd på dansk, men ser man deres samlede ordforråd på begge sprog, dannes et andet billede. Det er derfor væsentligt at have dialog med forældrene omkring børnenes sproglige udvikling på modersmålet. Børnene skal primært tilegne sig modersmål i hjemmet og dansk i dagplejen og institutionen. De sproglige kompetencer på modersmålet danner fundament for den dansksproglige udvikling i institutionen. Det er vigtigt, at børnene oplever respekt og anerkendelse for deres sproglige udtryk også på modersmålet, da det er det sprog, deres følelser som regel knyttes til. 9

10 Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen De voksnes rolle De voksne er rollemodeller for børnene, og de er ansvarlige for at etablere et sprogudviklende miljø, hvor alle børn føler sig set og hørt og modtager positiv og motiverende respons på deres sproglige udspil. Tilgængelige og nærværende voksne er den vigtigste faktor i små børns sprogtilegnelse. I dialogen mellem børn og voksne lærer børnene at indgå i samtale, forklare, fortælle, argumentere osv. De voksne er børnenes stilladser, der, med udgangspunkt i børnenes aktuelle sproglige kunnen, støtter dem ved at tolke og anerkende deres udtryk samt koble genstande og handlinger med ord. De voksne skal lade sig invitere ind i børnenes verden og være opmærksomme på det, der vækker deres interesse. De skal navngive de genstande og handlinger, børnene har fokus på. De skal stille åbnende spørgsmål og give børnene tid til at svare. Børnene skal ikke rettes. Hvis de f.eks. siger: mig dynger, svares blot; Ja, du gynger. Viktor ligger på puslebordet. Han ser på væggen, hvor der er et billede af en bil. Hvad er det? spørger den voksne. Brr siger Viktor. Den voksne svarer: Brr, ja det er en bil. Der er vigtigt for børnenes lyst til at bruge sproget, at der ikke tales voksensnak hen over hovedet på børnene. De voksne skal være tydelige i deres kommunikation, der skal være samhørighed mellem tale, mimik og kropssprog, og de skal angive hvem kommunikationen er rettet mod og ikke bare tale ud i rummet. Rammer & rutiner En fast dagsrytme skaber en genkendelig ramme for de små børn. Når de samme aktiviteter foregår på samme tid og måde, kender børnene strukturen omkring f.eks. spisning, gåtur og Hvordan er rammen for vores frokost? Er børnene sprogligt aktive? Hvilke sprogfremmende aktiviteter kan jeg lave under frokosten? middagssøvn. De kan dermed bruge deres energi og opmærksomhed på at tilegne sig ny viden og sprog. Sprogstimulering af små børn skal derfor tilrettelægges i den struktur, som børnene kender og er trygge ved. Overvej hvilke muligheder der er for sprogstimulering i de eksisterende rammer, og hvorvidt der skal justeres på rammerne for at skabe bedre muligheder. Kan støjen formindskes? Bliver alle børn set og hørt? 10

11 Sprogstimulering kan foregå i alle sammenhænge i løbet af dagen. Når børnene skal skiftes, når de leger på eget initiativ, og når de kravler rundt og udforsker, har de voksne mange muligheder for at navngive og starte små dialoger. Er børnene vant til at samles om formiddagen og spise frugt, er det oplagt at gennemføre tilrettelagte sprogstimulerende aktiviteter på dette tidspunkt. Hverdagens rutiner udgør en ideel ramme for sprogtilegnelse, da der tales med de samme ord og om de samme betydninger hver gang. De mange gentagelser og ord knyttet til handlinger er afgørende i forhold til sprogtilegnelsen. Rutiner i vuggestuen og dagplejen forekommer ved af og påklædning, ved badeværelsesbesøg, spisning, middagssøvn, samling osv. Faren er at det pædagogiske arbejde bliver automatiseret i rutinesituationer. Vi behøver ikke at tænke over det vi gør, det kører på rutinen, og vi bliver fraværende og giver dermed ikke børnene de gode muligheder for sprogtilegnelse. De praktiske opgaver i vuggestuen og dagplejen kan også være en god ramme for sprogstimulering, da de gentages dagligt. Lad derfor børnene deltage ved borddækning, oprydning, og lign. aktiviteter. Omgivelserne Børn tilegner sig sprog ved at undersøge deres omgivelser, lege med de tilgængelige legeredskaber samt indgå i sociale samspil. De voksne etablerer rammerne om dette gennem deres valg af legeredskaber, indretning og udsmykning af institutionen/rummene hos dagplejeren og via deres samspil med børnene. I indretning og organisering af de fysiske rammer er det vigtigt at tage hensyn til støjfaktorer. Der skal være ro til samtale og plads til fordybelse uden for mange forstyrrelser. Udsmykningen og legeredskaber skal motivere børnene til at bruge sproget. Deres nysgerrighed skal fodres, og der skal være noget at udforske og opdage. Der skal være noget at snakke om, og de voksne skal inspirere børnene til samtale og give input og respons. Sprog læres bedst i virkeligheden, og derfor er det vigtigt, at børnene kommer ud og oplever den nære omverden og bruger deres sanser. Når børnene skal lære at synge Hjulene på bussen, skal de selvfølgelig ud at køre bus. Når de skal lære at synge Mariehønen Evigglad, skal de se en rigtig mariehøne og snegle. 11

12 Dialogisk læsning Dialogisk læsning er en enkel og effektiv måde, hvorpå børns sprogtilegnelse kan støttes. Modsat almindelig højtlæsning af bøger, kræver dialogisk læsning, at børnene er aktive i læsning og samtale. Dialogisk læsning fremmer børnenes udvikling på alle sproglige områder. Den følgende model for dialogisk læsning tager afsæt i sprogpakkens model, men er tilpasset de to til treårige børn. I materialemappen er der ideer til dialogisk læsning af specifikke bøger samt en liste over relevante bogtitler fra børnebiblioteket. Inden læsningen Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien. Udvælg fokusord - ord du vil sætte særlig fokus på og betone i læsningen. Skab en hyggelig og tryg ramme for læsningen. Præsenter bogen for børnene. Vis dem forsiden og tal om billedet. Fortæl eventuelt hvad bogen hedder og hvem der har skrevet den. Brug gerne genstande der relaterer til bogen. Genstandene kan børnene sidde med under læsningen. Under læsningen Læs bogen langsomt og tydeligt. Lyt til børnene og vær åben for deres initiativer. Stop op og tal med børnene om det de er optaget af. Stil åbnende spørgsmål og giv børnene respons på deres svar. Forklar ord og begreber. Gør børnene til medfortællere. Efter læsningen Tal videre om historien. Kig på billederne igen og genfortæl sammen. Leg historien med enkelte rekvisitter eller som rolleleg. Syng sange, sig remser, tegn og mal, eller andet der relaterer til historien. Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien. 12

13 TEMAARBEJDE Temaarbejde udgør en god ramme for børns sprogtilegnelse. I et temaarbejde arbejdes der i en længere periode målrettet med et specifikt tema, f.eks. kroppen. De voksne retter børnenes fokus på temaet i dagligdagens rutiner og tilrettelægger lege og aktiviteter med udgangspunkt i temaet. TEMA Vælg et konkret og afgrænset tema, der fanger børnenes interesser. Tag udgangspunkt i hverdagens temaer, som f.eks. påklædning og køkkenting PLANLÆGNING Lav en plan for temaarbejdet. Planlæg gerne aktiviteter dagligt, eller minimum 2-3 gange om ugen. Integrer aktiviteterne i den daglige struktur. F.eks. i forbindelse med formiddagsmad. Vælg aktiviteter der understøtter forskellige sproglige områder. F.eks. ordforråd, udtale, lytteforståelse og sætningsdannelse. UDFØRELSE Start med en goddagsang eller navneremse. Brug en lille kuffert eller kasse, hvorfra børnene præsenteres for de genstande, der skal leges med. Leg de samme 2-3 lege/aktiviteter/sange flere gange og udskift en aktivitet ad gangen. Den samme leg eller sang kan bruges i flere uger. Slut af med en lille sang eller remse der markerer afslutningen. FORÆLDREINDDRAGELSE Informer forældrene om temaet. Sæt billeder op fra temaet. Forældrene opfordres til at tale om temaet hjemme og eventuelt arbejde med forkusord. 13

14 Forslag til sprogstimulerende lege og aktiviteter i temaforløb om kroppen 14

15 Find det i spejlet Lad børnene se dem selv i et spejl. Gør børnene nysgerrige, Hvem er det?, Er det Emil? Benævn næse, mund, øjne, osv. mens du udpeger, eller får børnene til at udpege kropsdelene, hvis de kan. Hvor er din næse? Der er næsen. Kom eventuelt en smule creme eller makeup på næsen, kinden, hånden, osv. Lad barnet se det i spejlet og fortælle, hvor cremen er. Vis begejstring og ros barnet. Med de ældste børn kan der tales om ansigtsudtryk/følelser. Hvordan ser man sur ud?, Kan du se gla d ud?, Sikke en glad mund. Fotos Tag billeder af børnenes ansigter og laminer dem. Kig på billederne og tal om øjne, næse, mund osv. Tag billeder af hele kroppen og tal om kropsdelene. Hænderne kan vinke og kildre, øjnene kan blinke osv. Du kan evt. bede forældrene om at tage billederne. Til de ældste børn, kan billederne lamineres og bruges til vendespil. Tag også billeder af børnene i situationer, hvor de bruger kroppen. Laminer billederne og skriv bevægelsen på, eksempelvis Viktor hopper. Lav evt. en lille bog med billederne, hvor fokus er på udsagnsordene. Når der tales om billederne, kan samtalen udvides med forholdsord. Viktor kravler op på rutsjebanen, Viktor rutsjer ned af rutsjebanen. Bed evt. forældrene om at komme med relevante billeder af børnene hjemmefra. Der kan ligeledes tages billeder af børnene i forskellige situationer, f.eks. hvor de står på et ben, rækker hænderne op i luften, osv. Børnene skal se på billederne og gøre den samme bevægelse som på billedet. Håndaftryk Lav aftryk af børnenes hænder. Kom maling på hvert barns hånd, mens du benævner fingrene. Nu maler vi din lillefinger, Nu er hele hånden malet, osv. Lav aftryk på papir og hæng dem op eller giv børnene det med hjem. Efterfølgende benævnes hånd og fingre, når malingen vaskes af. Fiske ord Laminer billederne af kropsdele og sæt en papirclips på (tegn evt. en fisk på bagsiden). Læg dem på bordet eller gulvet og lad børnene skiftes til at fange et billede og sige, hvad det er. Som fiskestang bruges en pind, hvorpå der er isat en snor med magnet i enden. 15

16 Fjeren kildrer Brug en fjer eller en støvkost til at kildre børnene. Benævn kropsdelen der kildres. Lad børnene kildre dig eller evt. en bamse. Legen kan leges på puslebordet. De ældre børn kan kildres, mens de har øjnene lukket og skal mærke, hvor det kildrer og gætte, hvem der kildrer dem. Billedlotteri Spil billedlotteri med de største børn. Snak om kropsdelene på billederne. Få børnene til at vise, hvad de kan bruge dem til. Eks. Hænderne kan klappe, fingrene kan kildre, næsen kan lugte, øjnene kan blinke, osv. Brug også billederne til vendespil (se materialemappen). Lege med rasleæg eller lign. genstande. Vaskeleg. Rasleægget placeres forskellige steder på barnets krop. Den voksne siger: Hvor er ægget? Se, ægget er på benet. Ægget kan også gemmes af den voksne, eksempelvis i hånden eller under blusen. Kan du finde ægget?, Ja, den er inde på min mave. Til de yngste kan rasleægget erstattes af en fjer, eller andet, der kildrer. Legen kan også leges på puslebordet. Lad børnene lege frit med rasleægget, rasle, kaste, trille og benævn deres handlinger. Med de ældste børn kan der synges sangen: Rasleægget (se bilag). Lad børnene skiftes til at bestemme hvor på kroppen I skal gemme ægget. De lærer at benævne kropsdelene og betydningen af forholdsord (på hovedet, i hånden, under foden). Gem et rasleæg i ærmet, i strømpen, i hånden og bevæg dig. Børnene skal lytte sig frem til ægget. Brug en vaskeklud og leg at barnet skal vaskes. Hvor skal vi vaske dig?, Er du beskidt på næsen?, Nu vasker vi næsen. Lad barnet lege med vaskekluden og benævn dets handlinger. Nu vasker du hånden. Leg også gemmeleg med kluden ved at lægge den over barnets hånd, næse osv. Hvor er næsen?, Der er næsen. Det kan også være, at dukken skal vaskes. Massage Massèr børnene mens du benævner kropsdelene. Lad børnene massere hinanden, mens der benævnes kropsdele. 16

17 Hvad er der i kufferten? Rosinleg For at skærpe børnenes opmærksomhed, kan du have en lille kuffert eller en kasse/pose med forskellige genstande, der bruges til kroppen. Eksempelvis en kam, en vaskeklud, en tandbørste, creme, en ble, briller, en hue, en sko, osv. Tag en ting op af kufferten ad gangen og tal om den. Hvis børnene med gestik viser anvendelsen af genstanden, roses de, og der sættes ord på. Ja, du tager den ind i munden, ind til tænderne og børster. Det er en tandbørste. Lad børnene røre, mærke og bide i genstandende, mens du benævner dem. Læg en rosin på din hånd. Spørg børnene hvor rosinen er. Giv børnene en rosin som de placerer på deres hånd. Når alle har placeret rosinen, må den spises. Lad børnene bestemme hvor den næste rosin skal placeres. Benævn kropsdelene. Hussein siger, vi skal lægge rosinen på foden. Kan vi så nå den med munden? Der kan også tales om, hvad vi har i munden, og hvordan vi bruger det, når vi spiser rosiner. Tænderne tygger, læberne smasker, tungen smager osv. Pegebøger Kig i pegebøger med billeder/fotos af kroppen. Snak om billederne. Se, der er et øre, hvor er dit øre? Der er det! Lad bøgerne være tilgængelige, så børnene selv kan kigge i dem. Til de ældste børn er det godt med billedbøger med ord under billederne, så børnene får kendskab til skriftsproget. Kig i billedbøger om kroppen. Læs bøger om kroppen og beklædning. Læs bøger med lidt tekst. Se afsnittet om dialogisk læsning og forslag. Leg med bamse Leg med en bamse, der hopper rundt på børnenes krop. Sig eller syng evt. en remse som f.eks. Bamse hopper, bamse hopper, op på Saras mave Bum! (på melodi: Lille Lise ). Bamsen kildrer Saras mave. Hvor skal bamse nu hoppe hen? Vent på barnets initiativ og følg det. Hvis barnet kigger på foden, er det der, bamse hopper hen. 17

18 Stopdans Leg en simpel stopdans. Spil på en tromme eller andet og dans rundt med børnene. Stop med at spille og alle sætter sig ned, indtil trommen starter igen. Vis tydeligt med kroppen og mimik, når du er ved at starte eller stoppe med at spille. De ældste børn kan hjælpe med at bestemme forskellige bevægelser. Trampolin Lad børnene skiftes til at hoppe på en lille trampolin eller en madras, mens I siger rim og remser. Find gerne selv på remser med børnenes navne, eks. Fie hopper, Fie hopper, Fie hopper højt. Fie stopper, Fie stopper, Fie stopper nu (mel: Lille Lise). Madras Det er godt at have en madras, hvor børnene kan hoppe, rulle, tumle, osv. Sæt ord på børnenes bevægelser. Tegninger af kroppen Tegn mennesker sammen med børnene. Benævn eller lad børnene benævne det, der tegnes. Tegn omrids af børnenes kroppe på stort papir og lad dem efterfølgende male det, mens der tales om de forskellige kropsdele. Handskedukke Brug en handskedukke, der kildrer børnene og benævn de steder, der kildres. Lad børnene prøve at kildre dig. Kan du kildre mig på maven? Lad dem kildre hinanden. Sæt en klemme på Laminer billeder af kropsdele. Læg billederne på bordet eller gulvet og sig sætninger, hvori der indgår en kropsdel, eksempelvis Det klør på min næse, Jeg blinker med mit øje. Børnene skal finde billedet med kropsdelen og sætte en klemme på. I stedet for klemmer kan bruges en fluesmækker eller andet til at klaske den benævnte kropsdel. 18

19 Vaskehallen Børnene sidder overfor hinanden, og et barn er bilen, der skal køre ind i vaskehallen. Barnet kravler ind mellem de andre børn, der vasker barnet enten med hænderne eller en svamp. Benævn hvilke kropsdele der vaskes. Leg med ærteposer Leg med ærteposer. Lad børnene kaste med dem, sparke til dem, gemme dem på kroppen osv. Leg legen Fido (se materialemappen). Navnekort Lav kort med billeder af børnene med deres navne på. Lad børnene skiftes til at finde sit eget eller hinandens kort. Tal gerne om bogstavernes lyde, så børnene får fornemmelse for skriftsproget. Sanglege/remser Leg simple sanglege med tilhørende bevægelser. Sig remser mens I hopper, danser eller bevæger jer på anden vis. Find inspiration i materialemappen. 19

20 Forslag til sprogstimulerende lege og aktiviteter i temaforløb om mad og køkken 20

21 Sprogpose/kuffert I en pose/kuffert placeres et antal frugter. Børnene tager på skift en frugt/grøntsag op fra posen og navngiver den. Den voksne hjælper, hvis barnet ikke kan navngive frugten/grøntsagen. Ethvert forsøg roses og gentages tydeligt af den voksne. Når posen er tom, kan man lege kimsleg med frugterne eller grøntsagerne. Til sidst skal frugterne/grøntsagerne tilbage i posen. Børnene tager på skift efter anvisning en frugt eller en grøntsag og lægger den i posen: Ali, kan du tage en banan og lægge den i posen?, Monica, læg tomaten i posen! Kimsleg med frugter Legen med sprogposen kan fortsætte som kimsleg med de ældste børn. Når alle børnene har tømt posen og frugterne ligger på bordet/gulvet, kan man udvælge nogle af dem til kimsleg. Der lægges et tæppe/tørklæde over frugterne og børnene skal prøve at huske de forskellige frugter. Der kan også fjernes en frugt, og børnene skal se, hvad der mangler. Frugter og grøntsager hjemmefra Børnene kan på skift have et bestemt antal forskellige frugter og grøntsager med hjemmefra. Med stolthed viser de frem, hvad de har med. Børnene bestemmer, om de vil servere frugterne for andre børn og spise dem med det samme, eller om de skal lege nogle lege med dem først, f.eks. kimsleg, gemmeleg. Børnene, der har frugterne med hjemmefra, vasker deres frugter eller skræller grøntsager og viser dem for de andre børn. De navngiver frugterne, snakker om deres størrelser, smag, favoritter, m.m. De voksne støtter op omkring samtalen og navngivelserne. Børnene kan også bestemme, om frugterne/grøntsagerne skal uddeles som hele frugter eller skæres i stykker, når de skal spises. Til sidst skal de andre børn sige til barnet, der havde frugter med: Tak for frugterne/grøntsagerne, Patrick!. Vendespil med flertal Børnene spiller vendespil. De skal samle et par, f.eks. et billede af en tomat og et billede af to tomater. Start med kort, hvis ord i flertal ender med den samme endelse, f.eks. er : bananer, salater, gulerødder (se materialemappen). 21

22 Frugter og sanser De nyvaskede frugter kommer på bordet, og børnene prøver at sige frugtens navn. Den voksne hjælper med at navngive og gentager korrekt. Børnene dufter til deres frugter/grøntsager, mærker dem og ser på dem. De slikker, suger, bider og smager frugterne. Der tales om de andre børns frugter, Hvilken frugt har Karoline, hvilken grøntsag har Ali med i dag? Den voksne skærer frugterne i mindre stykker, mens børnene ser på. Er der store og små stykker?, Hvem vil have et stort stykke og et lille stykke?, Hvilken er størst, mindst? Frugterne navngives igen: Karoline tager et stykke æble, værsgo, Hassan tager et stykke banan, værsgo. Børnene smager frugterne, Er de sure, søde?. Den voksne bruger kropssprog til at udtrykke sanserne, Hvilken frugt/grøntsag kan du bedst lide? At skære frugter og grøntsager i stykker På bordet sættes en skål med få bløde frugter, eks. pærer og bananer. Frugterne navngives af den voksne eller ældre børn. Børnene får skærebrætter og børneknive i hånden, og hvert barn tager en frugt op og skærer den i små stykker på skærebrættet. Mens børnene skærer frugterne i stykker og spiser dem, kan den voksne synge sangen æblemand (når de skærer i æblet) og Pæremand (når de skærer pæren i stykker); de ældre børn kan hjælpe med at synge(se sangen i materialemappen). Ordrim Børnene øver efter den voksnes opfordring forskellige ordrim som: Pande-Kande, Is-Ris. Se ordrim på arket i materialemappen. Opgavelege Børnene får spontane opgaver. Tre forskelligere frugter placeres rundt om på stuen, værelset. De voksne siger nu: Ali kan du finde en banan? Giv mig bananen den ligger der ved vinduet! Flot, må jeg få den? Tak!. Husk at understøtte det talte sprog med kropssproget udpegning, mimik. 22

23 Leg med tillægsord På bordet eller på gulvet placeres forskellige frugter og grøntsager. Børnene skal finde store og små frugter eller grøntsager. Hvilken af dem er størst? Er der en, der er større?, Hvilken frugt er mindst? Sange Børnene sætter sig på gulvet og midt i rundkredsen lægges æbler svarende til antallet af børn. Hvert barn kan tage et æble op og holde det i hånden. Sangen Æblemand synges to tre gange. Til sidst klapper børnene og de voksne i hænderne, alle var så dygtige! Æblerne skæres i små stykker og spises. Når børnene efter et stykke tid kender sangen godt, kan man eksperimentere med teksten ved at erstatte Æblemand med Pære-, Blåbær-, Jordbær-, Blomme-, Melon-, Kiwimand. Som støtte kan rigtige frugter eller frugtkort bruges. Den voksne siger pære og et udpeget barn løfter et kort med billede af en pære eller også den rigtige pære. Alle børnene synger: Pæremand At lave en frugtsalat Forskellige frugter lægges på bordet. Børnene navngiver dem og får lov til at skære frugterne i stykker. De laver en frugtsalat, der består af frugt i forskellige størrelser, farver og former. Børnene og den voksne taler om dem. Børnene spiser frugtsalaten. Børnene kan også skrælle rodfrugter og bage kartoffel-, gulerods- og pastinakchips. De kan tilberede en suppe, hvor de deltager i hele processen, fra de vasker og skræller grøntsagerne, til de spiser den færdiglavede suppe. Børnene kan også lave en grøntsagssalat eller råkost med revne gulerødder og rosiner. At lege med varm/ kold Børnene får mulighed for at opleve kold mad, f.eks. is og varm mad, f.eks. en suppe, te. Madens egenskaber navngives understøttet med kropssproget. 23

24 At plante kerner eller planter Børnene planter solsikkekerner i en potte eller i jorden i haven. De kan også så karse i vat, eller sætte kartofler. De passer på planten ved at vande den og observere, om den vokser. Man kan også købe en jordbær, tomat eller agurkeplante og plante den sammen med børnene. Ordene, som grave, plante, rive, sætte i jord, vande, og i forbindelse med høst - grave op, trække op ad jorden, høste, skylle, skal under aktiviteterne bruges aktivt i samtalen med børnene. Rosinleg med forholdsord Leg med rosiner, abrikoser, tranebær eller lign. Børnene sidder ved bordet og på deres tallerkener ligger to stykker af den samme slags tørrede frugt. De får lov til at spise den ene, og den anden skal placeres efter den voksnes anvisning. F.eks. under tallerkenen, på tallerkenen, i koppen, på skeen osv. Leges der med de yngste børn, placerer børnene frugterne og den voksne kommenterer. F.eks. Du lægger rosinen på bordet. Se, Mads kommer rosinen op i koppen Legen sluttes med at frugterne spises. Kreative aktiviteter Tegning: Hvert barn laver en tegning af deres yndlingsfrugter Hvad er det for en frugt? Farvelægning: Hvert barn vælger en tegning med en frugt, navngiver frugten og farvelægger tegningen (Se materialemappen). At lave en collage med frugter: Den voksne hjælper med at klippe/rive billeder af frugter og grøntsager fra reklameaviser. Billederne klistres på et stort stykke karton eller pap. Mens den kreative aktivitet går i gang, snakkes der om frugterne på billederne. Oppe i gardinerne Leg med remsen: Oppe i gardinerne. Øv remsen mange gange og understøt ved at have appelsiner og citroner med. Børnene øver Oppe i gardinerne, mens der peges på appelsinerne og citronerne. Til sidst smager børnene disse frugter, Er citroner sure og appelsiner søde?. Brug mimik for at udtrykke sanserne. Hæng evt. appelsiner op i gardinerne. 24

25 Dialogisk læsning Læs en pegebog om frugter og grøntsager, navngiv frugterne og grøntsagerne, brug lyde til at udtrykke om frugten er sød, sur og brug også mimik. Det er en god ide at lege med frugter og grøntsager, inden man begynder at læse en bog om dem. Man kan evt. have grøntsager og frugter i nærheden, så man hurtig kan finde den samme genstand i bogen og på bordet. Lad børnene selv tage initiativer og lad dem bladre i bøgerne. Når I har læst bogen flere gange i løbet af en bestemt tid, kan børnene prøve at navngive grøntsagerne eller frugterne - f.eks. ba Ja, flot, det er en banan! Banan!. Med de ældste børn kan der arbejdes med dialogisk læsning, hvor man beskæftiger sig med bogens indhold, ord, begreber og organisering af aktiviteter relateret til bogen. Der læses en billedbog, f.eks. Dino får en ven, og der tales dagligt om bogen og dens illustrationer. Der arbejdes med understøttende aktiviteter som f.eks. at smage på Dinos frugter: Hvilke af dem kan du bedst lide? Der ledes efter regnorme i haven, på legepladsen, og man kan tage dem ind for at iagttage dem. Spiser vi regnorme?, Hvem kan spise dem? Ja, Dino og også fugle og mus! Se materialemappen for forslag til titler på billedbøger til dialogisk læsning. Billedlotteri med frugter, grøntsager og mad Den voksne finder et billedlotteri frem og spillet går i gang. Hver gang et barn tager et kort op, skal motivets navn siges. Der arbejdes med ord og turtagning (se materialemappen). Tur ud af huset Børnene får at vide, at de skal på tur til et supermarked for at købe frugter. I supermarkedet leder de efter frugterne. De finder dem og prøver efter den voksnes opfordring at navngive dem. I fællesskab med den voksne købes nogle bestemte frugter. På vejen hjem kan gruppen synge en sang om frugter eller øve rim eller remser, der handler om de købte frugter. Derhjemme eller i daginstitutionen bruger man frugterne og grøntsagerne til forskellige lege, før de spises. Husk at tale om frugterne, deres navne og evt. størrelser: lille, stor. 25

26 Lugtekassen I en lille kasse eller på en bakke placeres forskellige små dåser med mad, der lugter. Det kan være højest tre dåser med f.eks. et lille stykke ost, citron, løg. Børnene tager på skift en dåse op og dufter til indholdet. De kigger i dåsen, og den voksne siger, hvad der gemmer sig. Hun siger, at lugten er sød, sur, god, grim og understøtter det med kropssproget. Børnene kan smage indholdet til sidst. Den voksne navngiver det, børnene smager. Smagning af forskellige slags madvarer Børnene smager forskellige slags madvarer, eksempelvis en blød gul ost, en hård grøn pære, en rund og sød cherrytomat, et hårdkogt æg. De får lov til at eksperimentere med madvarernes egenskaber og konsistens, og den voksne navngiver varerne og deres egenskaber. Børnene smager maden. Madlavning Børnene kan være med til at lave dej, forme og bage boller. Det er vigtigt at navngive alle ingredienser, produkter og handlinger under hele processen. De kan være med til at skrælle, vaske, skære, mose, hakke, smøre, osv. Børnene kan inddrages i forskellige gøremål i køkkenet. Her skal de gentagene gange høre navnene på de ting, som de bruger, samt de handlinger de udfører: Nu tager du en urtekniv, Anne. Du skærer purløget i små stykker. Sådan, flot! Børnene kan være med til at tilberede pizza, salat, bage kage, og lave suppe eller mad på bål. Børnene laver en collage med billeder af mad og madvarer Den voksne hjælper med at rive billeder ud fra reklameaviser. Børnene klistrer billederne på et stort stykke karton eller pap. Mens den kreative aktivitet går i gang, snakkes der om mad og madvarer på billederne. Den færdiglavede collage hænges i køkkenet/stuen, og der tales jævnligt om billederne. 26

27 Pegebog Børnene laver en lille pegebog om madvarer. Der kan findes billeder i reklamer eller på internettet, som børnene kan klistre på kartonsider. Et minifotoalbum kan evt. bruges, så billederne nemt kan udskiftes afhængig af tema. Det er oplagt, at børnene låner deres egne pegebøger med hjem for at vise dem til familien. Navnene på madprodukterne skrives under billederne, så børnene kan affotografere skriftsproget. De voksne kan tale om bogstaver, hvilket er først og sidst, hvad starter ost med, osv. Der kan også laves en pegebog om udsagnsord forbundet med mad: spise, drikke, hælde op, røre, skære, skrælle, bide, osv. Madkort Børnene sidder ved bordet eller på gulvet i en rundkreds. Hvert barn får en tallerken og et billedkort. På kortene er der billeder af forskellige madvarer. Børnene skiftes til at vende deres kort og benævne billedet. Hvad er det? Det er en ost. Alle børn skal sidde med et kort. Så siger den voksne: Hvem har en ost?, Jonas, kan jeg få din ost? Til de ældste børn, kan legen udvises med billeder af andet end madvarer. Børnene skiftes til at vende deres kort og benævne billedet. Hvad er det? Kan man spise det?, Kan du lide det?, Det er rigtigt - den kan du ikke spise. Hvad kan du så bruge den til? Den voksne hjælper med at navngive ordene. Aktiviteten afsluttes med at børnene afleverer deres billedkort: Nu skal vi have æblet tilbage i kassen, Hvem har tomaten? Hvem har et billede af et stykke sæbe? Find billeder i materialemappen. Fiskeleg Børnene leger med de samme madkort. De udstyres med stålclips, der limes eller tapes på, så børnene ikke kan tage dem af. Børnene får fiskerstænger med magnet og skal fiske et kort ad gangen (max. 2 billeder pr barn). Genstanden navngives, og turen går til det det næste barn. 27

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hej med dig! Sprog og leg. en sprogpakke for de 0-3 årige

Hej med dig! Sprog og leg. en sprogpakke for de 0-3 årige ABC Hej med dig! ABC Sprog og leg en sprogpakke for de 0-3 årige ABC Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Om at lære sprog... 3 Børn der lærer flere sprog... 4. Børn i sproglige vanskeligheder...

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Mor, and Ja, anden spiser dit brød Dit barn lærer af dig Denne folder henvender sig til alle forældre, der ønsker viden om barnets sproglige udvikling og forslag

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Dette materiale beskriver en række sprogstimulerende aktiviteter, som kan bruges til børn på 3

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Lytte- og sprogudviklingen hos det normalthørende barn i alderen 0-5 år

Lytte- og sprogudviklingen hos det normalthørende barn i alderen 0-5 år Lytte- og sprogudviklingen hos det normalthørende barn i alderen 0-5 år Udarbejdet af: Birthe Hyldgaard Klausen, Ninna Holst-Hansen, Tove Søby og Pia Solholt - Aalborgskolen 2006 Redigeret af: Birthe Hyldgaard

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Pakken. ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret )

Pakken. ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret ) Min mund ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret, hvor både noder og lydfil til sangen kan hentes) Min mund, den er så sjov den

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Evaluering af overgange i børns liv.

Evaluering af overgange i børns liv. Sproget. Mål for sproget. Praksis beskrivelse. Evaluering af sproget - vi gør brug af fortællinger. Overgange i børns liv. Fra hjemmet/dagplejen til institutionen. Fra vuggestue til børnehave. Fra børnehave

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere