Den danske statsgarantimodel
|
|
- Mia Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V
2 Indhold Resumé Formål Beskrivelse af finansieringsmodeller Finanslovsmodel Statsgarantimodel OPP-model Koncessionsmodel Nærmere beskrivelse af statsgarantimodellen Projektselskab Anlæg og finansiering Garantier og lånevilkår Driftsfase Egenfinansiering Tilbagebetalingstid Den faste forbindelse over Storebælt Den faste forbindelse over Øresund Side 2/17
3 Resumé Nærværende rapport beskriver detaljeret funktionsmåden for og virkningerne af den danske statsgarantimodel for finansiering af store trafikale infrastrukturprojekter. Den kommer også ind på de erfaringer, som Danmark (til dels sammen med Sverige) allerede har gjort sig med denne model. Statsgarantimodellen blev anvendt til at realisere de faste forbindelser over Storebælt (mellem Fyn og Sjælland) og over Øresund (mellem København og Malmø). Det ville ikke have været muligt at realisere disse projekter, hvis de skulle have været finansieret med midler fra de offentlige budgetter i Danmark og (for Øresundsforbindelsens vedkommende også) Sverige. Begge projekter står i dag på økonomisk fast grund og holder sig inden for deres planlagte tilbagebetalingstid. Samme statsgarantimodel anvendes også ved den fremtidige faste forbindelse over Femern Bælt (mellem Rødby på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn). Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere, drive og vedligeholde projektet overdrages til et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, som er 100 procent ejet af den danske stat. Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller hos staten. Staten stiller garanti for lånene mod en garantiprovision, hvilket takket være den danske stats høje kreditværdighed giver mulighed for gunstige lånevilkår. Der vil blive opkrævet brugerbetaling, som efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse vil blive anvendt til at betale renter og afdrag på lånene. Et afgørende element ved statsgarantimodellen er, at indtægterne fra brugerbetalingen anvendes til at opfylde de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med forberedelsen og etableringen af anlægget. Ud over værdien af garantierne modtager projektselskabet ingen statsstøtte, men skal derimod i de fleste tilfælde betale et gebyr til staten for garantien. Den væsentligste fordel ved statsgarantimodellen i forhold til den traditionelle finanslovsmodel er, at den er fleksibel: Den muliggør både hel og delvis finansiering via brugerbetaling. Det betyder, at et projekt slet ikke eller kun i mindre grad belaster statsbudgettet. På den måde kan selv meget store projekter realiseres med et godt økonomisk grundlag. Faktisk ville mange af sådanne kæmpestore projekter ellers være meget svære at gennemføre politisk på grund af deres omfang og den lange gennemførelsestid på ofte mere end et årti. De ville belaste de offentlige infrastrukturbudgetter i mange år frem og desuden påvirke og begrænse mulighederne for at prioritere statslige midler i flere valgperioder. Tilbagebetalingstiden er en central faktor ved vurderingen af et projekts økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med vedtagelsen af et projekt beregnes den forventede tilbagebetalingstid på grundlag af de skønnede omkostninger ved anlæg (inklusive design mv.), drift, vedligeholdelse, renteudgifter samt de forventede indtægter fra brugerbetaling og EU-støtte. Da disse faktorer tydeligvis er forbundet med en vis usikkerhed, fordi der er tale om prognoser mange år frem i tiden, er der naturligvis også usikkerhed om tilbagebetalingstiden. I Danmark fastsættes tilbagebetalingstiden for et projekt typisk til år, mens levetiden fastsættes til Side 3/17
4 over 100 år. Hvis en eller flere af forudsætningerne ændrer sig, bliver tilbagebetalingstiden tilsvarende kortere eller længere. Et afgørende element ved statsgarantimodellen er således projektets evne til selvfinansiering. Selv hvis bestemte projektparametre forringes, f.eks. en lavere trafikmængde i begyndelsen eller højere renteomkostninger end forventet i de oprindelige finansielle analyser, kræver dette hverken nye politiske beslutninger eller løbende kapitaltilførsel fra ejeren, dvs. ingen yderligere budgetmidler. Sådanne udsving i forbindelse med den faktiske drift af et anlæg kan derimod kompenseres med ændringer i tilbagebetalingstiden så længe nettooverskuddet rækker længere end til at dække de årlige rentebetalinger på forpligtelserne, og den samlede tilbagebetalingstid fortsat holder sig på et acceptabelt niveau. En anden væsentlig fordel ved statsgarantimodellen er, at den sikrer lave og stabile finansieringsomkostninger, der kun er marginalt højere end statens egne låneomkostninger, og som dermed er betydeligt lavere end ved privat finansiering. Desuden kan staten bevare kontrollen over en række strategiske beslutninger i projektet, f.eks. om udbudsstrategi og fastsættelse af takster. Staten bærer i sidste ende den resterende risiko for projektet. Hvis det viser sig, at projektet ikke lever op til forventningerne, og at indtægterne fra brugerbetalingen ikke er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne, vil staten i sidste ende skulle dække den manglende finansiering. Ved private finansieringsløsninger overføres denne risiko til private investorer, hvilket dog til gengæld medfører højere finansieringsomkostninger. Kun meget få eller slet ingen private finansieringsselskaber på markedet har den nødvendige størrelse og styrke til at håndtere kæmpestore projekter med anlægsperioder på dels mere end et årti og med en flere årtier lang tilbagebetalingstid. De to eksisterende og meget succesfulde faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser tydeligt, at statsgarantimodellen kan anvendes til finansiering af økonomisk robuste projekter, uden at denne resterende risiko for staten bliver andet end en teoretisk faktor. Figur 1: Overblik over statsgarantimodellens karakteristika Brugerfinansieret Statsgaranti for alle lån Organiseret via et privatøkonomisk ledet projektselskab Projektselskabet er dog 100 procent ejet af staten Derfor har staten fuld kontrol og indsigt Side 4/17
5 1. Formål Nærværende rapport beskriver detaljeret statsgarantimodellen, hvormed Danmark i de foregående to årtier med succes har finansieret store projekter inden for trafikal infrastruktur som f.eks. de faste forbindelser over Storebælt mellem Fyn og Sjælland samt over Øresund mellem København og Malmø. Samme finansieringsmodel vil også blive anvendt på projektet vedrørende Femern Bælt-tunnelen. I det følgende præsenteres såvel funktionsmåden og relevante faktorer for statsgarantimodellen som de erfaringer, Danmark har gjort sig ved de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. 2. Beskrivelse af finansieringsmodeller Før statsgarantimodellen beskrives detaljeret, bør der foretages en klar afgrænsning i forhold til andre organisationsmodeller for finansiering af trafikale infrastrukturprojekter. Nedenstående tabel viser derfor den rendyrkede form af fire modeller: Tabel 1: Overblik over fire finansieringsmodeller (i rendyrket form) for trafikal infrastruktur Modeltype Finansiering Offentlig Privat Finansiering via skattemidler Finanslovsmodel OPP-model Finansiering via brugerbetaling Statsgarantimodel Koncessionsmodel Denne forenklede opdeling skal ses i lyset af den offentlige debat, hvor de forskellige modeller tit sammenblandes, således at begreberne ikke længere er entydige. Eksempelvis sammenblandes OPP-modellen og finansieringen via brugerbetaling ofte, selv om der som det fremgår af tabellen er tale om forskellige modeller. En anden grund til at holde modellerne adskilt er muligheden for bedre at kunne vurdere de enkelte modellers karakteristika. Det kræver dog, at hver enkelt model betragtes i sin rendyrkede form. Man kan efterfølgende kombinere modellerne for at finde den optimale løsning for et bestemt projekt. I de følgende beskrives de forskellige modeller kort, hvorefter statsgarantimodellen analyseres nærmere. Beskrivelsen tager udgangspunkt i danske forhold, men kan uden større vanskeligheder overføres til ethvert andet land med høj kreditværdighed Finanslovsmodel I denne model udbyder staten projektet som totalentreprise efter vedtagelse af en anlægslov i Folketinget. Anlægssummen tilvejebringes på de årlige finanslove og afregnes med entreprenøren på basis af aftalte milepæle i løbet af anlægsfasen. Efter færdiggørelsen står staten som ejer af anlægget med ansvar for driften, som dog i praksis varetages af en privat partner på grundlag af tidsbegrænsede driftskontrakter. Modellen er illustreret i sin rendyrkede form i figur 2, hvor et projekt fra Vejdirektoratet, der er en styrelse under Transportministeriet, er benyttet som eksempel. Side 5/17
6 Figur 2: Finanslovsmodel De største fordele ved denne model er, at den er forholdsvis enkel, og at omkostningerne til kontraktforberedelse mv. derfor er forholdsvis beskedne sammenlignet med de fleste OPP-modeller. Desuden giver modellen mulighed for stordriftsfordele i forbindelse med driften af andre offentlige veje. Meget store infrastrukturprojekter er som følge af deres omfang og den meget lange gennemførelsestid på ofte mere end et årti en grundlæggende udfordring for finanslovsmodellen. Beslutningen om sådanne projekter medfører også altid en belastning af de offentlige infrastrukturbudgetter i mange år frem og påvirker og forringer således også mulighederne for at prioritere statslige budgetmidler i flere valgperioder. Det kan føre til, at projektbeslutninger skubbes frem og tilbage eller til, at projektændringer, der eventuelt bliver nødvendige i den senere proces, ikke kan håndteres i tilstrækkelig grad fra politisk side. En ulempe ved modellen kan også være, at det kan være nødvendigt at opdele kontrakterne for selve anlægsarbejderne og den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesfase, da der dermed ikke er incitament for entreprenøren til at tage højde for et projekts samlede livscyklus. Det vil dog være muligt at reducere dette problem, såfremt der indgås en kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift, hvilket f.eks. praktiseres ved Metro-projektet i København Statsgarantimodel Denne model blev anvendt ved etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og skal også anvendes til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere, drive og vedligeholde projektet overdrages til et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, som er 100 procent ejet af den danske stat. Side 6/17
7 Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller hos staten. Staten stiller garanti for lånene mod en garantiprovision, hvilket takket være den danske stats høje kreditværdighed giver mulighed for gunstige lånevilkår. Der vil blive opkrævet brugerbetaling, som efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse vil blive anvendt til betaling af renter og afdrag på lånene. Modellen er illustreret i figur 3. Figur 3: Statsgarantimodel Den væsentligste fordel ved statsgarantimodellen i forhold til den traditionelle finanslovsmodel er, at den muliggør både hel og delvis finansiering via brugerbetaling. Det betyder, at et projekt slet ikke eller kun i mindre grad belaster statsbudgettet. Modellen er ligesom finanslovsmodellen forholdsvis enkel, hvorfor omkostningerne til juridisk forberedelse af de finansielle kontrakter mv. er relativt beskedne. Ved et infrastrukturprojekt med store kapitalomkostninger og en lang tidshorisont har netop finansieringsomkostningerne stor betydning for projektets økonomi. Statsgarantimodellen giver mulighed for de lavest mulige finansieringsomkostninger, der kun er marginalt højere end statens egne låneomkostninger, og som dermed er betydeligt lavere end ved privat finansiering. Staten bærer i sidste ende den resterende risiko for projektet. Hvis det viser sig, at projektet ikke lever op til forventningerne, og at indtægterne fra brugerbetalingen ikke er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne, vil staten i sidste ende skulle dække den manglende finansiering. Ved private finansieringsløsninger overføres denne risiko til private investorer, hvilket dog til gengæld medfører højere finansieringsomkostninger. En fordel ved statsgarantimodellen er, at staten bevarer kontrollen over en række strategiske beslutninger i projektet, f.eks. om udbudsstrategi og fastsættelse af takster. Samtidig kan selskabet agere mere frit end en statslig styrelse, f.eks. i forhold til de statslige godkendelsespro- Side 7/17
8 cedurer. Erfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser, at en selvstændig projektejer med egen finansiering har bedre muligheder for at optimere drift og vedligeholdelse, herunder reinvesteringer, end et statsligt organ, der er afhængigt af bevillinger på de årlige finanslove. En ulempe i forhold til OPP-modellen kan være opdelingen på flere kontrakter for på den ene side anlæg og på den anden side drift og vedligeholdelse. Som i finanslovsmodellen vil det dog være muligt at begrænse dette problem, såfremt der underskrives én kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift som det også vil være tilfældet ved Femern Bælt-tunnelen. Desuden giver modellen gode muligheder for at samtænke anlæg og drift, f.eks. ved allerede i designfasen at inddrage driftsmæssige overvejelser og at inddrage erfaringer fra driften af tilsvarende anlæg. I Danmarks tilfælde er forbindelserne over Storebælt, Øresund og (fremover også) Femern Bælt ejet af koncernen Sund & Bælt Holding, der igen ejes af Transportministeriet (se nedenfor under 3.1) OPP-model Der er mange varianter af udformningen af OPP-projekter internationalt. Den grundlæggende model er imidlertid, at en privat OPP-operatør (evt. et konsortium) får en kontrakt på at designe, finansiere og opføre et anlæg samt efterfølgende at drive og vedligeholde det i resten af kontraktperioden, der typisk er på år. Modellen benævnes også DBOF-modellen (på engelsk: Design, Build, Operate, Finance). Betalingen fra den offentlige instans til OPP-operatøren er en rådighedsbetaling, der kan være forbundet med overholdelse af bestemte krav til vedligeholdelse, tilgængelighed mv. Der er forskellige metoder til at regulere forholdene ved kontraktens udløb. Det kan således aftales, at anlægget overdrages til den offentlige instans til en på forhånd fastlagt pris. Overdragelsen kan dog også ske vederlagsfrit, idet prisen for anlægget allerede er indeholdt i rådighedsbetalingen. Mellem disse to yderpunkter er der blandingsformer, hvor en del af betalingen erlægges løbende, mens der tilbageholdes et bestemt beløb som sikkerhed for, at anlægget afleveres i korrekt stand. OPP-modellen er illustreret i figur 4, hvor Vejdirektoratet igen er brugt som eksempel som mellemled til staten for et givet infrastrukturprojekt. Side 8/17
9 Figur 4: OPP-model En fordel ved denne model er, at den giver mulighed for en bedre langsigtet totaløkonomi, idet ansvaret for anlæg og drift er reguleret i én kontrakt. Modellen kan også være med til at fremme innovation og nytænkning hos den private partner. Desuden er der ved OPP-modellen typisk et større økonomisk incitament til at overholde tidsplanen, end det er tilfældet ved traditionelle offentlige projekter. I forhold til et rent statsligt selskab er en privat projektejer dog kun i begrænset omfang i stand til at regulere politiske og myndighedsanliggender. Den største ulempe ved denne model set i en dansk sammenhæng er, at finansieringsomkostningerne er høje, sammenlignet med statslig finansiering. En anden væsentlig ulempe er, at omkostningerne til kontraktforberedelse, kontraktforhandlinger mv. er betydeligt større end ved både finanslovsmodellen og statsgarantimodellen Koncessionsmodel Denne model minder på mange måder om et OPP, men hvor der i den rene OPP-model ikke optræder brugerbetaling, er det netop tilfældet i denne model. I den offentlige debat benævnes begge modeller ofte som OPP-modeller. Koncessionsmodellen er illustreret i figur 5. Side 9/17
10 Figur 5: Koncessionsmodel Koncessionsmodellen har som udgangspunkt de samme karakteristika, fordele og ulemper som OPP-modellen. Hertil kommer dog, at den private investor i denne model også bærer trafikrisikoen. Desuden betyder brugerbetalingen, at den offentlige partner ganske vist ikke er ansvarlig for finansieringen af anlægget, men modsat statsgarantimodellen ikke har den samme frihed til at ændre brugerbetalingen, da denne er en del af kontrakten med den private partner. Det giver som udgangspunkt mindre fleksibilitet. Koncessionsmodellen anvendes i vid udstrækning internationalt. Det mest kendte eksempel er formentlig Eurotunnelen mellem England og Frankrig, der var et af de første eksempler på et større infrastrukturprojekt med privat finansiering. En del af motorvejsnettet i Sydeuropa er ligeledes finansieret ved brug af denne model. Side 10/17
11 3. Nærmere beskrivelse af statsgarantimodellen I dette afsnit beskrives de centrale elementer i statsgarantimodellen nærmere Projektselskab Centralt i modellen står det selskab, der får til opgave at projektere, anlægge, finansiere, eje og drive anlægget. I Danmark oprettes dette projektselskab efter bemyndigelse i en særlig anlægslov, der vedtages i Folketinget for et specifikt projekt. Selskabet organiseres som et privatretligt subjekt, f.eks. som et aktieselskab, der dog er 100 procent ejet af den danske stat. Loven, der afstikker klare rammer og begrænsninger for selskabet, gælder udelukkende for det pågældende projekt. Således er projektejeren alene bemyndiget til at løse en helt specifik opgave, hvorved der sikres maksimal kontrol med selskabet. Selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion i henhold til de relevante selskabsretlige bestemmelser. Dog har den danske stat (i praksis transportministeren) visse særlige instruktionsbeføjelser, der går ud over almindelige aktionærers beføjelser. Herved sikres det, at visse strategiske beslutninger, herunder eksempelvis brugerbetalingens størrelse, træffes eller som minimum godkendes af transportministeren, der også udpeger selskabets bestyrelse. Taksterne fastsættes primært ud fra kravet om tilbagebetaling af gælden, jf. nedenfor. Herudover spiller samfundsmæssige hensyn ind i takstfastsættelsen. Finanslove og deres udformning har ingen indflydelse på selskabets økonomiske situation. Det er bestyrelsens opgave at sikre en hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af selskabets midler, jf. dog ovenfor om transportministerens særlige instruktionsbeføjelser. Selskabets revision udføres af et privatretligt revisionsselskab. Rigsrevisionen har dog ligeledes ret til at undersøge alle aspekter af selskabets virksomhed. Projektselskabet er således underlagt dobbelt tilsyn og skal regelmæssigt og transparent aflægge regnskab for sin statslige ejer. Trods dette stærke statslige tilsyn har selskabet større mulighed for at agere som en privat projektejer og optimere projektet i denne model. Et statsejet projektselskab har ganske vist ikke i sig selv ubetinget et privatøkonomisk incitament til at optimere økonomien og dermed sikre en solid risikoanalyse af projektet. Det kan dog i høj grad kompenseres med en hensigtsmæssig ledelsesstruktur og en effektiv organisation. Infrastrukturprojekterne, der er organiseret efter den danske statsgarantimodel, er en del af Sund & Bælt Holding, som det er illustreret i figur 6. Holdingselskabet er 100 procent ejet af den danske stat (Transportministeriet). Holdingselskabet ejer nogle datterselskaber, herunder Femern Landanlæg A/S og Femern A/S, projektselskaberne, der er ansvarlige for de danske landanlæg til Femern Bælt-tunnelen og for selve tunnelen. Alle projektselskaberne har egen bestyrelse og egen bogføring og er underlagt dobbelt tilsyn gennem deres respektive privatretlige revisionsselskaber og Rigsrevisionen. Overførsel af yderligere beløb mellem de forskellige projekter kræver altid en tilsvarende politisk beslutning. Side 11/17
12 Figur 6: Sund & Bælt Holdings struktur Ovenstående organisationsbeskrivelse gælder for selskaber, der er 100 procent ejet af den danske stat. For Øresundsbro Konsortiet, der ejer og driver den faste forbindelse over Øresund, er forholdene derimod anderledes: Det ejes af den danske og den svenske stat med hver 50 procent. Derfor står det danske selskab A/S Øresund som datterselskab af Sund & Bælt Holding også kun for 50 procent af Øresundsbro Konsortiet, men ejer også forbindelsens landanlæg på den danske side. For Øresundsbro Konsortiet har regeringerne således ingen instruktionsbeføjelser, tværtimod træffes alle beslutninger af bestyrelsen, hvis medlemmer udpeges af regeringerne (fire repræsentanter fra hvert land). Desuden hører endnu to datterselskaber under Sund & Bælt, nemlig BroBizz A/S (der leverer udstyr til registrering af køretøjer (on-board Units) med henblik på betaling af broafgift) og Partner A/S (rådgivningsselskab) Anlæg og finansiering Ovennævnte anlægslov fastlægger projektets udformning i hovedtræk (eksempelvis som en kombineret vej- og jernbaneforbindelse med to jernbanespor og en firesporet motorvej) og fastlægger visse overordnede krav til miljøbeskyttelse, sikkerhed mv. Det er projektejerens opgave at gennemføre projektet inden for de fastsatte rammer, herunder projektering, miljø- og andre myndighedsgodkendelser, udbud af anlægskontrakterne og varetagelse af rollen som bygherre i selve anlægsfasen. Et meget væsentligt element i denne proces er udbudsstrategien, hvor bl.a. risikofordelingen mellem entreprenør og bygherre (projektselskab) er fastlagt. Side 12/17
13 Som følge af de enkelte projekters størrelse og selskabets offentligt understøttede finansiering gennemføres udbud i henhold til EU s udbudsdirektiver. Udgifterne til alle disse aktiviteter finansieres via lån. Normalt har et sådant selskab en lille egenkapital, som staten har indskudt i forbindelse med stiftelsen af selskabet. I danske projektselskaber, inkl. Øresundsbro Konsortiet, udgør denne under 1 procent af det samlede kapitalbehov. Resten lånefinansieres på kapitalmarkederne, hvilket uden problemer kan lade sig gøre takket være de statslige garantier (jf. redegørelserne nedenfor). Låntagningen foregår typisk ved, at selskabet udsteder obligationer, der købes af pensionskasser og lignende investorer. Både de danske selskaber og Øresundsbro Konsortiet anvender særlige programmer til obligationsudstedelsen, de såkaldte EMTN-programmer (Euro Medium Term Note). Ud over et kortvarigt træk på kreditfaciliteten optages der normalt ikke banklån. Bankerne har dog en vigtig rolle som arrangør af obligationsudstedelserne og som modpart i de tilhørende finansielle kontrakter Garantier og lånevilkår Staten garanterer som allerede nævnt for selskabets låntagning, herunder eventuel refinansiering af lån, der allerede er optaget. Staten garanterer desuden for selskabets øvrige finansielle kontrakter, der er nødvendige i forbindelse med den finansielle styring (eksempelvis swaps), samt uden særlig erklæring for alle øvrige (ikke-finansielle) forpligtelser, f.eks. opfyldelse af indgåede entreprenørkontrakter. Lånene optages i anlægsfasen i takt med likviditetsbehovet. Der aftales forskellige løbetider for at undgå en for høj koncentration af refinansieringsbehovet i bestemte år. Selskabets gæld består således af et større antal lån med forskellig løbetid samt de tilhørende finansielle kontrakter. De nævnte garantier er juridisk set meget stærke. De er naturligvis uigenkaldelige og sikrer investorer/långivere betaling af renter, afdrag mv., der følger af selskabets oprindelige forpligtelse. Investorer/långivere kan til gengæld ikke erklære selskabet konkurs og derved opnå en hurtigere tilbagebetaling af deres tilgodehavender. Garantierne udstedes af den danske stat (for Øresundsbro Konsortiets vedkommende af den danske og den svenske stat med solidarisk hæftelse). Det betyder, at selskaberne har samme kreditværdighed som den danske og den svenske stat, hvilket i dette tilfælde vil sige AAA-rating hos de internationale kreditvurderingsbureauer. På den måde kan selskaberne opnå stort set samme lånevilkår som staten selv. Da selskabernes obligationer imidlertid er mindre likvide end statsobligationer, betales dog en lille likviditetspræmie til investorer. De danske selskaber betaler en garantipræmie på 15 basispoint p.a. til staten. Øresundsbro Konsortiet betaler ingen garantipræmie Driftsfase Når den faste forbindelse åbner for trafik, begynder projektets driftsfase. Ovennævnte projektselskab er som ejer også ansvarlig for driften, men en stor del af de faktiske driftsopgaver kan Side 13/17
14 udliciteres til private partnere. Også her gælder EU s udbudsdirektiver, hvilket i praksis betyder, at større driftsopgaver skal udbydes i henhold til disse bestemmelser. Selskabets indtægter består af brugerbetalingen for passage af den faste forbindelse. Ovennævnte anlægslov indeholder relevante bestemmelser herom. På den faste forbindelse over Storebælt er det transportministeren, der fastsætter taksterne efter indstilling fra selskabet, mens fastlæggelsen af taksterne på forbindelsen over Øresund varetages af det ansvarlige selskabs bestyrelse. Det vigtigste kriterium for takstfastsættelsen er, at der sikres rimelig tid til opfyldelse af selskabets forpligtelser (jf. nedenfor). I den forbindelse spiller overvejelser om priselasticitet og eventuel konkurrence fra alternative transportveje (med eller uden brugerbetaling) en vigtig rolle. Under alle omstændigheder skal selskabet overholde EU s og landets egne konkurrenceregler. Indtægterne fra brugerbetaling anvendes i første række til drift og vedligeholdelse af den faste forbindelse og til reinvesteringer. Her er det selskabets opgave at tilrettelægge en strategi for disse opgaver, der sikrer de lavest mulige omkostninger på længere sigt. Løsningen af denne opgave begynder meget tidligt, idet der allerede ved design af selve anlægget skal tages hensyn til disse forhold med henblik på at sikre lavest mulige omkostninger i hele projektets levetid (life-cycle cost). Indtægterne fra brugerbetaling skal desuden dække renterne på lånene, der er akkumuleret i anlægsfasen. Det er ikke usædvanligt, at det i projektets første driftsår ikke er muligt at dække hele renteudgiften, hvilket betyder, at gælden øges i disse år. Statsgarantimodellen kompenserer typisk for dette ved at tillade en vis nettolåntagning i driftsfasen. Når cash flowet fra brugerbetalingen dækker beløbet til drift, vedligeholdelse, reinvesteringer og renteudgifter, kan gælden indfries. I praksis består gælden som allerede nævnt af mange lån, så der hvert år sker en vis refinansiering. Refinansieringen tilpasses det frie cash flow, så den samlede gæld nedbringes i takt hermed Egenfinansiering Et centralt element ved statsgarantimodellen er projektets evne til egenfinansiering, dvs. tilbagebetaling af den gæld, der er stiftet i forbindelse med forberedelsen og etableringen af anlægget, med indtægterne fra brugerbetalingen. I Danmark sker det ved, at selskabet ikke modtager statsstøtte ud over værdien af garantierne. Denne evne til egenfinansiering afspejles i tilbagebetalingstiden. Figur 7 illustrerer det grafisk: Diagrammet viser fordelingen af alle indtægter og udgifter ved den faste forbindelse over Øresund fra åbningsdagen til afdraget på det sidste lån. Venstre søjle viser indtægterne ved projektet, mens højre søjle viser udgifterne. De samlede beløb er angivet som nutidsværdi i projektets tilbagebetalingstid, hvorfor søjlerne pr. definition er lige store. Side 14/17
15 Figur 7: Nutidsværdi af pengestrømmene i tilbagebetalingsperioden for Øresundsforbindelsen Som det fremgår af diagrammet, stammer cirka 75 % af indtægterne fra vejtrafikken, mens jernbanetrafikken står for cirka 25 % af de samlede indtægter. På udgiftssiden tegner kapitalomkostninger (renter og afdrag) sig for cirka halvdelen af udgifterne, mens drift, vedligeholdelse og reinvesteringer kun udgør omkring en fjerdedel af de samlede udgifter. Udbyttebetalinger, der anvendes til finansiering af de danske og svenske landanlæg, udgør den sidste fjerdedel af udgifterne. Om ønsket giver statsgarantimodellens fleksibilitet også mulighed for en kombineret finansieringsmodel, hvor brugerbetalingen kun dækker en del af afdragene, mens de resterende afdrag finansieres med statslige midler. I Danmark forventes Folketinget i 2014 at vedtage en anlægslov for en ny forbindelse over Roskilde Fjord. Det samlede budget for dette anlæg er på mio. DKK (ca. 268 mio. EUR), og den danske stat bidrager med cirka 650 mio. DKK (ca. 87 mio. EUR), mens resten dækkes af brugerbetaling. Med andre ord betaler det offentlige her cirka en tredjedel af anlægsomkostningerne, mens brugerne betaler cirka to tredjedele Tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden er en central faktor ved vurderingen af et projekts økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med vedtagelsen af projektet beregnes den forventede tilbagebetalingstid på grundlag af de skønnede omkostninger ved anlæg (inklusive design mv.), drift, vedligeholdelse, renteudgifter samt de forventede indtægter fra brugerbetaling og EU-støtte. Da netop faktorerne anlægsomkostninger, brugerbetaling og renteudgifter er forbundet med en vis usikkerhed, er der naturligvis også usikkerhed om tilbagebetalingstiden. Side 15/17
16 Derfor gennemføres der allerede fra starten af den politiske beslutningsproces detaljerede prognoser og følsomhedsanalyser med henblik på at sikre, at politiske beslutninger, der er truffet på dette grundlag, også holder på længere sigt. Beslutningen om at anvende statsgarantimodellen til et givet projekt kræver derfor, at tilbagebetalingstiden er betydeligt lavere end projektets økonomiske levetid. I Danmark fastsættes tilbagebetalingstiden for et projekt typisk til år, mens levetiden fastsættes til over 100 år. Hvis en eller flere af forudsætningerne ændrer sig, bliver tilbagebetalingstiden tilsvarende kortere eller længere. Udsving i den faktiske drift af et anlæg kompenseres således med ændringer i tilbagebetalingstiden og kræver ikke nye politiske beslutninger eller løbende kapitaltilførsel fra ejeren. Erfaringer viser også, at en tilbagebetalingstid på over 50 år øger projektrisikoen betydeligt. Dvs. at en given ændring i forudsætningerne får en stadig større effekt på tilbagebetalingstiden, i takt med at denne øges. For at vurdere usikkerhedsfaktorerne ved et projekt foretages der således også altid en række følsomhedsanalyser, hvor effekten af en ændring i en eller flere af ovennævnte parametre undersøges. Dette kan suppleres med mere detaljerede risikoanalyser. Den største enkeltrisiko er typisk indtægterne fra brugerbetaling, som bestemmes af trafikvolumen og taksten pr. køretøj. Disse elementer afhænger af en lang række samfundsmæssige faktorer som økonomisk vækst, demografi, ejendomsret til køretøjer, benzinpriser, konkurrence fra alternative transportveje og -former. En prognose for dette skal dække en meget lang periode på 40 til 50 år. Derfor er det ikke overraskende, at netop indtægterne fra brugerbetaling er forbundet med den største usikkerhedsfaktor. Denne usikkerhed reduceres efter nogle års drift, hvor man kender trafikforholdene, men den forsvinder aldrig helt Den faste forbindelse over Storebælt På forbindelsen over Storebælt var trafikvolumenet betydeligt større end i prognoserne, der var udarbejdet før vedtagelsen af den pågældende anlægslov. Ved åbningen af denne forbindelse i 1998 (jernbaneafsnittet blev allerede åbnet i 1997) var den forventede tilbagebetalingstid 37 år. Ti år senere i 2008 havde det højere trafikvolumen og lavere renter reduceret tilbagebetalingstiden til 25 år. Den faste forbindelse over Storebælt er en succes, hvad angår både den samfundsmæssige nytte, den forbedrede infrastruktur og den øgede interaktion mellem den vestlige og østlige del af Danmark samt i økonomisk og finansiel henseende. Med anvendelsen af statsgarantimodellen kunne den faste forbindelse realiseres uden anvendelse af skatteindtægter Den faste forbindelse over Øresund Efter åbningen af Øresundsforbindelsen, der er en kombination af bro og tunnel, lå trafikmængden i begyndelsen under forventningerne, men i de følgende år steg trafikken markant og nåede i 2008 op på lidt over 7 millioner køretøjer. Siden da har trafikken stort set ligget på dette niveau. Især jernbanetrafikken anses for at være en stor succes, idet 10,6 millioner passager benyttede forbindelsen i På den kombinerede Øresundsforbindelse har den beregnede tilbagebetalingstid svinget mellem 30 og 36 år siden driftsstarten først og fremmest på grund af Side 16/17
17 ændringerne i det forventede trafikvolumen. Som det ser ud nu, kan konsortiets gæld tilbagebetales inden for 34 år efter åbningen af forbindelsen, dvs. senest i Øresundsforbindelsen har opfyldt sit formål om at fremme integrationen af de to nabostorbyområder i Danmark og Sverige på tværs af landegrænser. Derfor roser EU-Kommissionen projektet for at være en model, der ophæver EU's indre grænser. Dette havde ikke været muligt uden statsgarantimodellen, da det må betragtes som usandsynligt, at de to regeringer ville have godkendt en finansiering af den faste forbindelse via skatteindtægter. Side 17/17
Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark
Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen
Læs mereIndledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi
Dato: Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og vækstperspektivet 4 3. Baggrund og rammebetingelser 5 4. Den danske OPP-model 6 5. Forslag til en finansiel løsningsmodel 8 6. Projektets
Læs mereKarsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk
Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en
Læs mereFEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER
November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereGENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS
Læs mereBEST Dagsordenpunkt 6. A/S Øresund. Delårsrapport. Perioden 1. januar 31. marts Delårsrapporten omfatter: A/S Øresund, CVR-nr.
BEST-1719-3 Dagsordenpunkt 6 A/S Øresund Delårsrapport Perioden 1. januar Delårsrapporten omfatter: A/S Øresund, CVR-nr. 15807830 \\Sv-data-kbh\mdrapp\MDRAPP\03_marts_\Bestyrelsen\KVD 1.XLSX Side 1/11
Læs mereGrant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010
Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk
Læs mereBEST Dagsordenpunkt 5. A/S Øresund. Delårsrapport. Perioden 1. januar 30. september Delårsrapporten omfatter:
BEST-1739-3 Dagsordenpunkt 5 A/S Øresund Delårsrapport Perioden 1. januar Delårsrapporten omfatter: A/S Øresund, CVR-nr. 15807830 \\Sv-data-kbh\mdrapp\MDRAPP\09_september_\Bestyrelsen\KVD 3.XLSX Side 1/11
Læs mereHar OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009
Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?
Læs mereOrganiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen
Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk
Læs mereBEST Dagsordenpunkt 7. A/S Øresund. Delårsrapport. Perioden 1. januar 31. marts Delårsrapporten omfatter: A/S Øresund, CVR-nr.
BEST-1623-3 Dagsordenpunkt 7 A/S Øresund Delårsrapport Perioden 1. januar Delårsrapporten omfatter: A/S Øresund, CVR-nr. 15807830 \\Sv-data-kbh\mdrapp\MDRAPP\03_marts_\Bestyrelsen\KVD 1.XLSX Side 1/11
Læs mereDen faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker
Den faste forbindelse under Femern Bælt Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den korteste vej mellem Nordeuropa og Skandinavien En del af det europæiske transportnetværk Den faste forbindelse
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret
Læs mereNy fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport
Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE
Læs mereNotat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser
Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin
Læs merePRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079
PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og
Læs mereNotat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling
Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.
Læs mereRenovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab
Hillerød Kommune Notat Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab INDLEDNING Direktionen besluttede 6. februar 2018, at der i generelle termer skal laves en beskrivelse af tre modeller for ejerskab
Læs mereFast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information
Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereEtablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger
Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs
Læs mereFast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838
MEMO TITEL DATO 26. maj 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 ADRESSE
Læs mereLeif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt
Leif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt Organisation i Sund & Bælt koncernen Den danske stat Den svenske stat
Læs mereBEST Dagsordenpunkt 6. A/S Storebælt. Delårsrapport. Perioden 1. januar 31. marts Delårsrapporten omfatter:
BEST-1719-2 Dagsordenpunkt 6 A/S Storebælt Delårsrapport Perioden 1. januar Delårsrapporten omfatter: A/S Storebælt, CVR-nr. 10634970 \\sv-data-kbh\mdrapp\mdrapp\03_marts_\bestyrelsen\kvd 1.XLSX Side 1/10
Læs mereAlternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1
Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner
Læs mereForslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Læs mereNotat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret
Læs mereØkonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mereUddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium
Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereTILLÆG NR. 3 AF 12. april 2019
TILLÆG NR. 3 AF 12. april 2019 Nykredit Realkredit A/S (Stiftet som et aktieselskab i Danmark med CVR-nr. 12 71 92 80) Tillæg nr. 3 til Basisprospekt (program) for udstedelse af særligt dækkede obligationer,
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereDet grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:
Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik
Læs merePrincipaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen
København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg
Læs mereOffentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013
Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab
Læs mereAlle spørgsmål vedr. bus- og letbanedriften rettes til FynBus
1 Odense Kommunes mulighed for at varetage den strategiske styring/forvaltning af letbane Model A Model B Model C er at betragte som en forvaltningsenhed, hvor hver ejer, - region eller kommune altid har
Læs mereNotat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane
Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse
Læs mereØstlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt Ko Bi Br af De kli Pen beh Fo [T [D Af [w [K Østlig Ringvej Do til pr Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann
Læs mereVordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereFAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet
Læs mereEr OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.
Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereTopdanmarks Kapitalmodel
Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige
Læs mereUdbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter
Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...
Læs mereNordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region
e ter acing paste ould Femern A/S Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en n region Tak fordi vi må komme l. Niels Erik Mortenn Design Manager, Portals & Ramp Femern A/S er bgherre for den faste
Læs mereKasse- og regnskabsregulativ
Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4
Læs mereCORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY
CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende
Læs mereINNOVATIV AFFALDSBEHANDLING
Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 170633 Bilag 2 INNOVATIV AFFALDSBEHANDLING ORGANISERINGSMODELLER IFT.
Læs mereTopdanmarks Kapitalmodel
Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige
Læs mereBanekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden
Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger
Læs merePolitik for lån og for investering i aktier og obligationer
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mere» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt
Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten
Læs mere100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel
PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold
Læs mereKontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )
Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger
Læs mereInvesterings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg
Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.
Læs merePRAKTISKE ERFARINGER MED OPP
PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereVandsektoren OPP? Investering og finansiering
pwc.dk Vandsektoren OPP? Investering og finansiering 22. August 2013 Agenda 1. Indledning 2. OPP hvad og hvorfor 3. OPP og vandsektoren 2 Indledning 3 Indledning 1. Investering og finansiering i vandsektoren
Læs mereBudgetstrategi 2014 2017
Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.
Læs mereSt. Merløse Varme A/S under stiftelse. Vurderingsberetning. i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet åbningsbalance pr. 1.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet
Læs mereUdkast til paradigme for indstilling om godkendelse af stiftelsesdokumenter for Ring 3 Letbane I/S
Økonomiudvalget 04.02.2014 Punkt nr. 38, bilag 2 København 10. januar 2014 UDKAST Udkast til paradigme for indstilling om godkendelse af stiftelsesdokumenter for Ring 3 Letbane I/S Det indstilles at: Rammerne
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereLynettefællesskabet I/S
Bilag til pkt. 3 Lynettefællesskabet I/S 31. januar 2010 Forslag til ny lånepolitik Indstilling Det indstilles til bestyrelsen, at forslag til ny lånepolitik godkendes. Baggrund Den nuværende lånepolitik
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereRapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26
Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP Side 1/26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Flere investeringer ved OPP?... 4 2.2. Udbudsformer... 4 2.3. Samtænke
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereForslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) A. Oversigter. Realøkonomisk
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereBILAG A OPP-redegørelse
BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING
Læs mereHovedkonto 8. Balanceforskydninger
Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele
Læs mereForslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger Dronningen Afdrag på statsgælden (netto)
Forslag til finanslov for finansåret 2019 Tekst og anmærkninger 1. 42. Dronningen Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) A. Oversigter.
Læs mereStatus på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm
Status på Femern Bælt forbindelsen Bygherre 2013-date, Femern A/S Design Coordination Manager, TPR Tunnel, Portal and Ramps Entreprenør 1998-2013, O. V. ENGSTRØM A/S, Ejer, Bestyrelsesmedlem, Projekt chef
Læs mereLetbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus
Læs mereOffentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi
Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.
Læs mereOPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013
OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereBaggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik
Opgang Blok C Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov
Læs mereNotat vedrørende NKS' afregningsprincipper med hensyn til valuta
Til NKS-sekretariatet c/o FRIT Frederiksborgvej 399 FRI-776, Box49 4000 Roskilde Ernst & Younq Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ro's Torv 53 4000 Roskilde Denmark Tel: +45 46 33 30 30 Fax: +45 46
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereNybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed,
Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed, skattefordele og upside Solanlægget bliver bygget i 2013
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereAfskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer
Skatteudvalget 2018-19 (Omtryk - 26-04-2019 - Yderligere fil vedhæftet) L 223 Bilag 4 Offentligt Sendt pr. e-mail til peter@yupex.dk Yupex Trading A/S Bøgekildevej 33 8361 Hasselager Afskaffelse af selvanmelderordningen
Læs mereAktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.
Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om
Læs mereFAIF Loven DVCA orientering
FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om
Læs mereNotat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade
Læs mereStatus for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem
Læs mereRIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til
Læs mereKontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:
H:\Miljø\Jord og Vand\Klimatilpasning\Roskildevej\Kontrakt medfinansiering benløse_ver_2a.docx Kontrakt Mellem Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29777373 Og Ringsted
Læs mereQ & A Q & A TIL KOMMUNEKREDITS FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALG 15. NOVEMBER 2018
Q & A TIL KOMMUNEKREDITS FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALG 15. NOVEMBER 2018 15. november 2018 Q1: Hvem har adgang til lån i KommuneKredit? A1: KommuneKredit finansierer offentlige
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereByrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.
Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mereFinansposter budgetbidrag 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og
Læs mere