Den danske statsgarantimodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske statsgarantimodel"

Transkript

1 EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V

2 Indhold Resumé Formål Beskrivelse af finansieringsmodeller Finanslovsmodel Statsgarantimodel OPP-model Koncessionsmodel Nærmere beskrivelse af statsgarantimodellen Projektselskab Anlæg og finansiering Garantier og lånevilkår Driftsfase Egenfinansiering Tilbagebetalingstid Den faste forbindelse over Storebælt Den faste forbindelse over Øresund Side 2/17

3 Resumé Nærværende rapport beskriver detaljeret funktionsmåden for og virkningerne af den danske statsgarantimodel for finansiering af store trafikale infrastrukturprojekter. Den kommer også ind på de erfaringer, som Danmark (til dels sammen med Sverige) allerede har gjort sig med denne model. Statsgarantimodellen blev anvendt til at realisere de faste forbindelser over Storebælt (mellem Fyn og Sjælland) og over Øresund (mellem København og Malmø). Det ville ikke have været muligt at realisere disse projekter, hvis de skulle have været finansieret med midler fra de offentlige budgetter i Danmark og (for Øresundsforbindelsens vedkommende også) Sverige. Begge projekter står i dag på økonomisk fast grund og holder sig inden for deres planlagte tilbagebetalingstid. Samme statsgarantimodel anvendes også ved den fremtidige faste forbindelse over Femern Bælt (mellem Rødby på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn). Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere, drive og vedligeholde projektet overdrages til et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, som er 100 procent ejet af den danske stat. Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller hos staten. Staten stiller garanti for lånene mod en garantiprovision, hvilket takket være den danske stats høje kreditværdighed giver mulighed for gunstige lånevilkår. Der vil blive opkrævet brugerbetaling, som efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse vil blive anvendt til at betale renter og afdrag på lånene. Et afgørende element ved statsgarantimodellen er, at indtægterne fra brugerbetalingen anvendes til at opfylde de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med forberedelsen og etableringen af anlægget. Ud over værdien af garantierne modtager projektselskabet ingen statsstøtte, men skal derimod i de fleste tilfælde betale et gebyr til staten for garantien. Den væsentligste fordel ved statsgarantimodellen i forhold til den traditionelle finanslovsmodel er, at den er fleksibel: Den muliggør både hel og delvis finansiering via brugerbetaling. Det betyder, at et projekt slet ikke eller kun i mindre grad belaster statsbudgettet. På den måde kan selv meget store projekter realiseres med et godt økonomisk grundlag. Faktisk ville mange af sådanne kæmpestore projekter ellers være meget svære at gennemføre politisk på grund af deres omfang og den lange gennemførelsestid på ofte mere end et årti. De ville belaste de offentlige infrastrukturbudgetter i mange år frem og desuden påvirke og begrænse mulighederne for at prioritere statslige midler i flere valgperioder. Tilbagebetalingstiden er en central faktor ved vurderingen af et projekts økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med vedtagelsen af et projekt beregnes den forventede tilbagebetalingstid på grundlag af de skønnede omkostninger ved anlæg (inklusive design mv.), drift, vedligeholdelse, renteudgifter samt de forventede indtægter fra brugerbetaling og EU-støtte. Da disse faktorer tydeligvis er forbundet med en vis usikkerhed, fordi der er tale om prognoser mange år frem i tiden, er der naturligvis også usikkerhed om tilbagebetalingstiden. I Danmark fastsættes tilbagebetalingstiden for et projekt typisk til år, mens levetiden fastsættes til Side 3/17

4 over 100 år. Hvis en eller flere af forudsætningerne ændrer sig, bliver tilbagebetalingstiden tilsvarende kortere eller længere. Et afgørende element ved statsgarantimodellen er således projektets evne til selvfinansiering. Selv hvis bestemte projektparametre forringes, f.eks. en lavere trafikmængde i begyndelsen eller højere renteomkostninger end forventet i de oprindelige finansielle analyser, kræver dette hverken nye politiske beslutninger eller løbende kapitaltilførsel fra ejeren, dvs. ingen yderligere budgetmidler. Sådanne udsving i forbindelse med den faktiske drift af et anlæg kan derimod kompenseres med ændringer i tilbagebetalingstiden så længe nettooverskuddet rækker længere end til at dække de årlige rentebetalinger på forpligtelserne, og den samlede tilbagebetalingstid fortsat holder sig på et acceptabelt niveau. En anden væsentlig fordel ved statsgarantimodellen er, at den sikrer lave og stabile finansieringsomkostninger, der kun er marginalt højere end statens egne låneomkostninger, og som dermed er betydeligt lavere end ved privat finansiering. Desuden kan staten bevare kontrollen over en række strategiske beslutninger i projektet, f.eks. om udbudsstrategi og fastsættelse af takster. Staten bærer i sidste ende den resterende risiko for projektet. Hvis det viser sig, at projektet ikke lever op til forventningerne, og at indtægterne fra brugerbetalingen ikke er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne, vil staten i sidste ende skulle dække den manglende finansiering. Ved private finansieringsløsninger overføres denne risiko til private investorer, hvilket dog til gengæld medfører højere finansieringsomkostninger. Kun meget få eller slet ingen private finansieringsselskaber på markedet har den nødvendige størrelse og styrke til at håndtere kæmpestore projekter med anlægsperioder på dels mere end et årti og med en flere årtier lang tilbagebetalingstid. De to eksisterende og meget succesfulde faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser tydeligt, at statsgarantimodellen kan anvendes til finansiering af økonomisk robuste projekter, uden at denne resterende risiko for staten bliver andet end en teoretisk faktor. Figur 1: Overblik over statsgarantimodellens karakteristika Brugerfinansieret Statsgaranti for alle lån Organiseret via et privatøkonomisk ledet projektselskab Projektselskabet er dog 100 procent ejet af staten Derfor har staten fuld kontrol og indsigt Side 4/17

5 1. Formål Nærværende rapport beskriver detaljeret statsgarantimodellen, hvormed Danmark i de foregående to årtier med succes har finansieret store projekter inden for trafikal infrastruktur som f.eks. de faste forbindelser over Storebælt mellem Fyn og Sjælland samt over Øresund mellem København og Malmø. Samme finansieringsmodel vil også blive anvendt på projektet vedrørende Femern Bælt-tunnelen. I det følgende præsenteres såvel funktionsmåden og relevante faktorer for statsgarantimodellen som de erfaringer, Danmark har gjort sig ved de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. 2. Beskrivelse af finansieringsmodeller Før statsgarantimodellen beskrives detaljeret, bør der foretages en klar afgrænsning i forhold til andre organisationsmodeller for finansiering af trafikale infrastrukturprojekter. Nedenstående tabel viser derfor den rendyrkede form af fire modeller: Tabel 1: Overblik over fire finansieringsmodeller (i rendyrket form) for trafikal infrastruktur Modeltype Finansiering Offentlig Privat Finansiering via skattemidler Finanslovsmodel OPP-model Finansiering via brugerbetaling Statsgarantimodel Koncessionsmodel Denne forenklede opdeling skal ses i lyset af den offentlige debat, hvor de forskellige modeller tit sammenblandes, således at begreberne ikke længere er entydige. Eksempelvis sammenblandes OPP-modellen og finansieringen via brugerbetaling ofte, selv om der som det fremgår af tabellen er tale om forskellige modeller. En anden grund til at holde modellerne adskilt er muligheden for bedre at kunne vurdere de enkelte modellers karakteristika. Det kræver dog, at hver enkelt model betragtes i sin rendyrkede form. Man kan efterfølgende kombinere modellerne for at finde den optimale løsning for et bestemt projekt. I de følgende beskrives de forskellige modeller kort, hvorefter statsgarantimodellen analyseres nærmere. Beskrivelsen tager udgangspunkt i danske forhold, men kan uden større vanskeligheder overføres til ethvert andet land med høj kreditværdighed Finanslovsmodel I denne model udbyder staten projektet som totalentreprise efter vedtagelse af en anlægslov i Folketinget. Anlægssummen tilvejebringes på de årlige finanslove og afregnes med entreprenøren på basis af aftalte milepæle i løbet af anlægsfasen. Efter færdiggørelsen står staten som ejer af anlægget med ansvar for driften, som dog i praksis varetages af en privat partner på grundlag af tidsbegrænsede driftskontrakter. Modellen er illustreret i sin rendyrkede form i figur 2, hvor et projekt fra Vejdirektoratet, der er en styrelse under Transportministeriet, er benyttet som eksempel. Side 5/17

6 Figur 2: Finanslovsmodel De største fordele ved denne model er, at den er forholdsvis enkel, og at omkostningerne til kontraktforberedelse mv. derfor er forholdsvis beskedne sammenlignet med de fleste OPP-modeller. Desuden giver modellen mulighed for stordriftsfordele i forbindelse med driften af andre offentlige veje. Meget store infrastrukturprojekter er som følge af deres omfang og den meget lange gennemførelsestid på ofte mere end et årti en grundlæggende udfordring for finanslovsmodellen. Beslutningen om sådanne projekter medfører også altid en belastning af de offentlige infrastrukturbudgetter i mange år frem og påvirker og forringer således også mulighederne for at prioritere statslige budgetmidler i flere valgperioder. Det kan føre til, at projektbeslutninger skubbes frem og tilbage eller til, at projektændringer, der eventuelt bliver nødvendige i den senere proces, ikke kan håndteres i tilstrækkelig grad fra politisk side. En ulempe ved modellen kan også være, at det kan være nødvendigt at opdele kontrakterne for selve anlægsarbejderne og den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesfase, da der dermed ikke er incitament for entreprenøren til at tage højde for et projekts samlede livscyklus. Det vil dog være muligt at reducere dette problem, såfremt der indgås en kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift, hvilket f.eks. praktiseres ved Metro-projektet i København Statsgarantimodel Denne model blev anvendt ved etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og skal også anvendes til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere, drive og vedligeholde projektet overdrages til et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, som er 100 procent ejet af den danske stat. Side 6/17

7 Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller hos staten. Staten stiller garanti for lånene mod en garantiprovision, hvilket takket være den danske stats høje kreditværdighed giver mulighed for gunstige lånevilkår. Der vil blive opkrævet brugerbetaling, som efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse vil blive anvendt til betaling af renter og afdrag på lånene. Modellen er illustreret i figur 3. Figur 3: Statsgarantimodel Den væsentligste fordel ved statsgarantimodellen i forhold til den traditionelle finanslovsmodel er, at den muliggør både hel og delvis finansiering via brugerbetaling. Det betyder, at et projekt slet ikke eller kun i mindre grad belaster statsbudgettet. Modellen er ligesom finanslovsmodellen forholdsvis enkel, hvorfor omkostningerne til juridisk forberedelse af de finansielle kontrakter mv. er relativt beskedne. Ved et infrastrukturprojekt med store kapitalomkostninger og en lang tidshorisont har netop finansieringsomkostningerne stor betydning for projektets økonomi. Statsgarantimodellen giver mulighed for de lavest mulige finansieringsomkostninger, der kun er marginalt højere end statens egne låneomkostninger, og som dermed er betydeligt lavere end ved privat finansiering. Staten bærer i sidste ende den resterende risiko for projektet. Hvis det viser sig, at projektet ikke lever op til forventningerne, og at indtægterne fra brugerbetalingen ikke er tilstrækkelige til at opfylde forpligtelserne, vil staten i sidste ende skulle dække den manglende finansiering. Ved private finansieringsløsninger overføres denne risiko til private investorer, hvilket dog til gengæld medfører højere finansieringsomkostninger. En fordel ved statsgarantimodellen er, at staten bevarer kontrollen over en række strategiske beslutninger i projektet, f.eks. om udbudsstrategi og fastsættelse af takster. Samtidig kan selskabet agere mere frit end en statslig styrelse, f.eks. i forhold til de statslige godkendelsespro- Side 7/17

8 cedurer. Erfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund viser, at en selvstændig projektejer med egen finansiering har bedre muligheder for at optimere drift og vedligeholdelse, herunder reinvesteringer, end et statsligt organ, der er afhængigt af bevillinger på de årlige finanslove. En ulempe i forhold til OPP-modellen kan være opdelingen på flere kontrakter for på den ene side anlæg og på den anden side drift og vedligeholdelse. Som i finanslovsmodellen vil det dog være muligt at begrænse dette problem, såfremt der underskrives én kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift som det også vil være tilfældet ved Femern Bælt-tunnelen. Desuden giver modellen gode muligheder for at samtænke anlæg og drift, f.eks. ved allerede i designfasen at inddrage driftsmæssige overvejelser og at inddrage erfaringer fra driften af tilsvarende anlæg. I Danmarks tilfælde er forbindelserne over Storebælt, Øresund og (fremover også) Femern Bælt ejet af koncernen Sund & Bælt Holding, der igen ejes af Transportministeriet (se nedenfor under 3.1) OPP-model Der er mange varianter af udformningen af OPP-projekter internationalt. Den grundlæggende model er imidlertid, at en privat OPP-operatør (evt. et konsortium) får en kontrakt på at designe, finansiere og opføre et anlæg samt efterfølgende at drive og vedligeholde det i resten af kontraktperioden, der typisk er på år. Modellen benævnes også DBOF-modellen (på engelsk: Design, Build, Operate, Finance). Betalingen fra den offentlige instans til OPP-operatøren er en rådighedsbetaling, der kan være forbundet med overholdelse af bestemte krav til vedligeholdelse, tilgængelighed mv. Der er forskellige metoder til at regulere forholdene ved kontraktens udløb. Det kan således aftales, at anlægget overdrages til den offentlige instans til en på forhånd fastlagt pris. Overdragelsen kan dog også ske vederlagsfrit, idet prisen for anlægget allerede er indeholdt i rådighedsbetalingen. Mellem disse to yderpunkter er der blandingsformer, hvor en del af betalingen erlægges løbende, mens der tilbageholdes et bestemt beløb som sikkerhed for, at anlægget afleveres i korrekt stand. OPP-modellen er illustreret i figur 4, hvor Vejdirektoratet igen er brugt som eksempel som mellemled til staten for et givet infrastrukturprojekt. Side 8/17

9 Figur 4: OPP-model En fordel ved denne model er, at den giver mulighed for en bedre langsigtet totaløkonomi, idet ansvaret for anlæg og drift er reguleret i én kontrakt. Modellen kan også være med til at fremme innovation og nytænkning hos den private partner. Desuden er der ved OPP-modellen typisk et større økonomisk incitament til at overholde tidsplanen, end det er tilfældet ved traditionelle offentlige projekter. I forhold til et rent statsligt selskab er en privat projektejer dog kun i begrænset omfang i stand til at regulere politiske og myndighedsanliggender. Den største ulempe ved denne model set i en dansk sammenhæng er, at finansieringsomkostningerne er høje, sammenlignet med statslig finansiering. En anden væsentlig ulempe er, at omkostningerne til kontraktforberedelse, kontraktforhandlinger mv. er betydeligt større end ved både finanslovsmodellen og statsgarantimodellen Koncessionsmodel Denne model minder på mange måder om et OPP, men hvor der i den rene OPP-model ikke optræder brugerbetaling, er det netop tilfældet i denne model. I den offentlige debat benævnes begge modeller ofte som OPP-modeller. Koncessionsmodellen er illustreret i figur 5. Side 9/17

10 Figur 5: Koncessionsmodel Koncessionsmodellen har som udgangspunkt de samme karakteristika, fordele og ulemper som OPP-modellen. Hertil kommer dog, at den private investor i denne model også bærer trafikrisikoen. Desuden betyder brugerbetalingen, at den offentlige partner ganske vist ikke er ansvarlig for finansieringen af anlægget, men modsat statsgarantimodellen ikke har den samme frihed til at ændre brugerbetalingen, da denne er en del af kontrakten med den private partner. Det giver som udgangspunkt mindre fleksibilitet. Koncessionsmodellen anvendes i vid udstrækning internationalt. Det mest kendte eksempel er formentlig Eurotunnelen mellem England og Frankrig, der var et af de første eksempler på et større infrastrukturprojekt med privat finansiering. En del af motorvejsnettet i Sydeuropa er ligeledes finansieret ved brug af denne model. Side 10/17

11 3. Nærmere beskrivelse af statsgarantimodellen I dette afsnit beskrives de centrale elementer i statsgarantimodellen nærmere Projektselskab Centralt i modellen står det selskab, der får til opgave at projektere, anlægge, finansiere, eje og drive anlægget. I Danmark oprettes dette projektselskab efter bemyndigelse i en særlig anlægslov, der vedtages i Folketinget for et specifikt projekt. Selskabet organiseres som et privatretligt subjekt, f.eks. som et aktieselskab, der dog er 100 procent ejet af den danske stat. Loven, der afstikker klare rammer og begrænsninger for selskabet, gælder udelukkende for det pågældende projekt. Således er projektejeren alene bemyndiget til at løse en helt specifik opgave, hvorved der sikres maksimal kontrol med selskabet. Selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion i henhold til de relevante selskabsretlige bestemmelser. Dog har den danske stat (i praksis transportministeren) visse særlige instruktionsbeføjelser, der går ud over almindelige aktionærers beføjelser. Herved sikres det, at visse strategiske beslutninger, herunder eksempelvis brugerbetalingens størrelse, træffes eller som minimum godkendes af transportministeren, der også udpeger selskabets bestyrelse. Taksterne fastsættes primært ud fra kravet om tilbagebetaling af gælden, jf. nedenfor. Herudover spiller samfundsmæssige hensyn ind i takstfastsættelsen. Finanslove og deres udformning har ingen indflydelse på selskabets økonomiske situation. Det er bestyrelsens opgave at sikre en hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af selskabets midler, jf. dog ovenfor om transportministerens særlige instruktionsbeføjelser. Selskabets revision udføres af et privatretligt revisionsselskab. Rigsrevisionen har dog ligeledes ret til at undersøge alle aspekter af selskabets virksomhed. Projektselskabet er således underlagt dobbelt tilsyn og skal regelmæssigt og transparent aflægge regnskab for sin statslige ejer. Trods dette stærke statslige tilsyn har selskabet større mulighed for at agere som en privat projektejer og optimere projektet i denne model. Et statsejet projektselskab har ganske vist ikke i sig selv ubetinget et privatøkonomisk incitament til at optimere økonomien og dermed sikre en solid risikoanalyse af projektet. Det kan dog i høj grad kompenseres med en hensigtsmæssig ledelsesstruktur og en effektiv organisation. Infrastrukturprojekterne, der er organiseret efter den danske statsgarantimodel, er en del af Sund & Bælt Holding, som det er illustreret i figur 6. Holdingselskabet er 100 procent ejet af den danske stat (Transportministeriet). Holdingselskabet ejer nogle datterselskaber, herunder Femern Landanlæg A/S og Femern A/S, projektselskaberne, der er ansvarlige for de danske landanlæg til Femern Bælt-tunnelen og for selve tunnelen. Alle projektselskaberne har egen bestyrelse og egen bogføring og er underlagt dobbelt tilsyn gennem deres respektive privatretlige revisionsselskaber og Rigsrevisionen. Overførsel af yderligere beløb mellem de forskellige projekter kræver altid en tilsvarende politisk beslutning. Side 11/17

12 Figur 6: Sund & Bælt Holdings struktur Ovenstående organisationsbeskrivelse gælder for selskaber, der er 100 procent ejet af den danske stat. For Øresundsbro Konsortiet, der ejer og driver den faste forbindelse over Øresund, er forholdene derimod anderledes: Det ejes af den danske og den svenske stat med hver 50 procent. Derfor står det danske selskab A/S Øresund som datterselskab af Sund & Bælt Holding også kun for 50 procent af Øresundsbro Konsortiet, men ejer også forbindelsens landanlæg på den danske side. For Øresundsbro Konsortiet har regeringerne således ingen instruktionsbeføjelser, tværtimod træffes alle beslutninger af bestyrelsen, hvis medlemmer udpeges af regeringerne (fire repræsentanter fra hvert land). Desuden hører endnu to datterselskaber under Sund & Bælt, nemlig BroBizz A/S (der leverer udstyr til registrering af køretøjer (on-board Units) med henblik på betaling af broafgift) og Partner A/S (rådgivningsselskab) Anlæg og finansiering Ovennævnte anlægslov fastlægger projektets udformning i hovedtræk (eksempelvis som en kombineret vej- og jernbaneforbindelse med to jernbanespor og en firesporet motorvej) og fastlægger visse overordnede krav til miljøbeskyttelse, sikkerhed mv. Det er projektejerens opgave at gennemføre projektet inden for de fastsatte rammer, herunder projektering, miljø- og andre myndighedsgodkendelser, udbud af anlægskontrakterne og varetagelse af rollen som bygherre i selve anlægsfasen. Et meget væsentligt element i denne proces er udbudsstrategien, hvor bl.a. risikofordelingen mellem entreprenør og bygherre (projektselskab) er fastlagt. Side 12/17

13 Som følge af de enkelte projekters størrelse og selskabets offentligt understøttede finansiering gennemføres udbud i henhold til EU s udbudsdirektiver. Udgifterne til alle disse aktiviteter finansieres via lån. Normalt har et sådant selskab en lille egenkapital, som staten har indskudt i forbindelse med stiftelsen af selskabet. I danske projektselskaber, inkl. Øresundsbro Konsortiet, udgør denne under 1 procent af det samlede kapitalbehov. Resten lånefinansieres på kapitalmarkederne, hvilket uden problemer kan lade sig gøre takket være de statslige garantier (jf. redegørelserne nedenfor). Låntagningen foregår typisk ved, at selskabet udsteder obligationer, der købes af pensionskasser og lignende investorer. Både de danske selskaber og Øresundsbro Konsortiet anvender særlige programmer til obligationsudstedelsen, de såkaldte EMTN-programmer (Euro Medium Term Note). Ud over et kortvarigt træk på kreditfaciliteten optages der normalt ikke banklån. Bankerne har dog en vigtig rolle som arrangør af obligationsudstedelserne og som modpart i de tilhørende finansielle kontrakter Garantier og lånevilkår Staten garanterer som allerede nævnt for selskabets låntagning, herunder eventuel refinansiering af lån, der allerede er optaget. Staten garanterer desuden for selskabets øvrige finansielle kontrakter, der er nødvendige i forbindelse med den finansielle styring (eksempelvis swaps), samt uden særlig erklæring for alle øvrige (ikke-finansielle) forpligtelser, f.eks. opfyldelse af indgåede entreprenørkontrakter. Lånene optages i anlægsfasen i takt med likviditetsbehovet. Der aftales forskellige løbetider for at undgå en for høj koncentration af refinansieringsbehovet i bestemte år. Selskabets gæld består således af et større antal lån med forskellig løbetid samt de tilhørende finansielle kontrakter. De nævnte garantier er juridisk set meget stærke. De er naturligvis uigenkaldelige og sikrer investorer/långivere betaling af renter, afdrag mv., der følger af selskabets oprindelige forpligtelse. Investorer/långivere kan til gengæld ikke erklære selskabet konkurs og derved opnå en hurtigere tilbagebetaling af deres tilgodehavender. Garantierne udstedes af den danske stat (for Øresundsbro Konsortiets vedkommende af den danske og den svenske stat med solidarisk hæftelse). Det betyder, at selskaberne har samme kreditværdighed som den danske og den svenske stat, hvilket i dette tilfælde vil sige AAA-rating hos de internationale kreditvurderingsbureauer. På den måde kan selskaberne opnå stort set samme lånevilkår som staten selv. Da selskabernes obligationer imidlertid er mindre likvide end statsobligationer, betales dog en lille likviditetspræmie til investorer. De danske selskaber betaler en garantipræmie på 15 basispoint p.a. til staten. Øresundsbro Konsortiet betaler ingen garantipræmie Driftsfase Når den faste forbindelse åbner for trafik, begynder projektets driftsfase. Ovennævnte projektselskab er som ejer også ansvarlig for driften, men en stor del af de faktiske driftsopgaver kan Side 13/17

14 udliciteres til private partnere. Også her gælder EU s udbudsdirektiver, hvilket i praksis betyder, at større driftsopgaver skal udbydes i henhold til disse bestemmelser. Selskabets indtægter består af brugerbetalingen for passage af den faste forbindelse. Ovennævnte anlægslov indeholder relevante bestemmelser herom. På den faste forbindelse over Storebælt er det transportministeren, der fastsætter taksterne efter indstilling fra selskabet, mens fastlæggelsen af taksterne på forbindelsen over Øresund varetages af det ansvarlige selskabs bestyrelse. Det vigtigste kriterium for takstfastsættelsen er, at der sikres rimelig tid til opfyldelse af selskabets forpligtelser (jf. nedenfor). I den forbindelse spiller overvejelser om priselasticitet og eventuel konkurrence fra alternative transportveje (med eller uden brugerbetaling) en vigtig rolle. Under alle omstændigheder skal selskabet overholde EU s og landets egne konkurrenceregler. Indtægterne fra brugerbetaling anvendes i første række til drift og vedligeholdelse af den faste forbindelse og til reinvesteringer. Her er det selskabets opgave at tilrettelægge en strategi for disse opgaver, der sikrer de lavest mulige omkostninger på længere sigt. Løsningen af denne opgave begynder meget tidligt, idet der allerede ved design af selve anlægget skal tages hensyn til disse forhold med henblik på at sikre lavest mulige omkostninger i hele projektets levetid (life-cycle cost). Indtægterne fra brugerbetaling skal desuden dække renterne på lånene, der er akkumuleret i anlægsfasen. Det er ikke usædvanligt, at det i projektets første driftsår ikke er muligt at dække hele renteudgiften, hvilket betyder, at gælden øges i disse år. Statsgarantimodellen kompenserer typisk for dette ved at tillade en vis nettolåntagning i driftsfasen. Når cash flowet fra brugerbetalingen dækker beløbet til drift, vedligeholdelse, reinvesteringer og renteudgifter, kan gælden indfries. I praksis består gælden som allerede nævnt af mange lån, så der hvert år sker en vis refinansiering. Refinansieringen tilpasses det frie cash flow, så den samlede gæld nedbringes i takt hermed Egenfinansiering Et centralt element ved statsgarantimodellen er projektets evne til egenfinansiering, dvs. tilbagebetaling af den gæld, der er stiftet i forbindelse med forberedelsen og etableringen af anlægget, med indtægterne fra brugerbetalingen. I Danmark sker det ved, at selskabet ikke modtager statsstøtte ud over værdien af garantierne. Denne evne til egenfinansiering afspejles i tilbagebetalingstiden. Figur 7 illustrerer det grafisk: Diagrammet viser fordelingen af alle indtægter og udgifter ved den faste forbindelse over Øresund fra åbningsdagen til afdraget på det sidste lån. Venstre søjle viser indtægterne ved projektet, mens højre søjle viser udgifterne. De samlede beløb er angivet som nutidsværdi i projektets tilbagebetalingstid, hvorfor søjlerne pr. definition er lige store. Side 14/17

15 Figur 7: Nutidsværdi af pengestrømmene i tilbagebetalingsperioden for Øresundsforbindelsen Som det fremgår af diagrammet, stammer cirka 75 % af indtægterne fra vejtrafikken, mens jernbanetrafikken står for cirka 25 % af de samlede indtægter. På udgiftssiden tegner kapitalomkostninger (renter og afdrag) sig for cirka halvdelen af udgifterne, mens drift, vedligeholdelse og reinvesteringer kun udgør omkring en fjerdedel af de samlede udgifter. Udbyttebetalinger, der anvendes til finansiering af de danske og svenske landanlæg, udgør den sidste fjerdedel af udgifterne. Om ønsket giver statsgarantimodellens fleksibilitet også mulighed for en kombineret finansieringsmodel, hvor brugerbetalingen kun dækker en del af afdragene, mens de resterende afdrag finansieres med statslige midler. I Danmark forventes Folketinget i 2014 at vedtage en anlægslov for en ny forbindelse over Roskilde Fjord. Det samlede budget for dette anlæg er på mio. DKK (ca. 268 mio. EUR), og den danske stat bidrager med cirka 650 mio. DKK (ca. 87 mio. EUR), mens resten dækkes af brugerbetaling. Med andre ord betaler det offentlige her cirka en tredjedel af anlægsomkostningerne, mens brugerne betaler cirka to tredjedele Tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden er en central faktor ved vurderingen af et projekts økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med vedtagelsen af projektet beregnes den forventede tilbagebetalingstid på grundlag af de skønnede omkostninger ved anlæg (inklusive design mv.), drift, vedligeholdelse, renteudgifter samt de forventede indtægter fra brugerbetaling og EU-støtte. Da netop faktorerne anlægsomkostninger, brugerbetaling og renteudgifter er forbundet med en vis usikkerhed, er der naturligvis også usikkerhed om tilbagebetalingstiden. Side 15/17

16 Derfor gennemføres der allerede fra starten af den politiske beslutningsproces detaljerede prognoser og følsomhedsanalyser med henblik på at sikre, at politiske beslutninger, der er truffet på dette grundlag, også holder på længere sigt. Beslutningen om at anvende statsgarantimodellen til et givet projekt kræver derfor, at tilbagebetalingstiden er betydeligt lavere end projektets økonomiske levetid. I Danmark fastsættes tilbagebetalingstiden for et projekt typisk til år, mens levetiden fastsættes til over 100 år. Hvis en eller flere af forudsætningerne ændrer sig, bliver tilbagebetalingstiden tilsvarende kortere eller længere. Udsving i den faktiske drift af et anlæg kompenseres således med ændringer i tilbagebetalingstiden og kræver ikke nye politiske beslutninger eller løbende kapitaltilførsel fra ejeren. Erfaringer viser også, at en tilbagebetalingstid på over 50 år øger projektrisikoen betydeligt. Dvs. at en given ændring i forudsætningerne får en stadig større effekt på tilbagebetalingstiden, i takt med at denne øges. For at vurdere usikkerhedsfaktorerne ved et projekt foretages der således også altid en række følsomhedsanalyser, hvor effekten af en ændring i en eller flere af ovennævnte parametre undersøges. Dette kan suppleres med mere detaljerede risikoanalyser. Den største enkeltrisiko er typisk indtægterne fra brugerbetaling, som bestemmes af trafikvolumen og taksten pr. køretøj. Disse elementer afhænger af en lang række samfundsmæssige faktorer som økonomisk vækst, demografi, ejendomsret til køretøjer, benzinpriser, konkurrence fra alternative transportveje og -former. En prognose for dette skal dække en meget lang periode på 40 til 50 år. Derfor er det ikke overraskende, at netop indtægterne fra brugerbetaling er forbundet med den største usikkerhedsfaktor. Denne usikkerhed reduceres efter nogle års drift, hvor man kender trafikforholdene, men den forsvinder aldrig helt Den faste forbindelse over Storebælt På forbindelsen over Storebælt var trafikvolumenet betydeligt større end i prognoserne, der var udarbejdet før vedtagelsen af den pågældende anlægslov. Ved åbningen af denne forbindelse i 1998 (jernbaneafsnittet blev allerede åbnet i 1997) var den forventede tilbagebetalingstid 37 år. Ti år senere i 2008 havde det højere trafikvolumen og lavere renter reduceret tilbagebetalingstiden til 25 år. Den faste forbindelse over Storebælt er en succes, hvad angår både den samfundsmæssige nytte, den forbedrede infrastruktur og den øgede interaktion mellem den vestlige og østlige del af Danmark samt i økonomisk og finansiel henseende. Med anvendelsen af statsgarantimodellen kunne den faste forbindelse realiseres uden anvendelse af skatteindtægter Den faste forbindelse over Øresund Efter åbningen af Øresundsforbindelsen, der er en kombination af bro og tunnel, lå trafikmængden i begyndelsen under forventningerne, men i de følgende år steg trafikken markant og nåede i 2008 op på lidt over 7 millioner køretøjer. Siden da har trafikken stort set ligget på dette niveau. Især jernbanetrafikken anses for at være en stor succes, idet 10,6 millioner passager benyttede forbindelsen i På den kombinerede Øresundsforbindelse har den beregnede tilbagebetalingstid svinget mellem 30 og 36 år siden driftsstarten først og fremmest på grund af Side 16/17

17 ændringerne i det forventede trafikvolumen. Som det ser ud nu, kan konsortiets gæld tilbagebetales inden for 34 år efter åbningen af forbindelsen, dvs. senest i Øresundsforbindelsen har opfyldt sit formål om at fremme integrationen af de to nabostorbyområder i Danmark og Sverige på tværs af landegrænser. Derfor roser EU-Kommissionen projektet for at være en model, der ophæver EU's indre grænser. Dette havde ikke været muligt uden statsgarantimodellen, da det må betragtes som usandsynligt, at de to regeringer ville have godkendt en finansiering af den faste forbindelse via skatteindtægter. Side 17/17

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26

Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26 Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP Side 1/26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Flere investeringer ved OPP?... 4 2.2. Udbudsformer... 4 2.3. Samtænke

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S 4.4.1 Selskabet udsteder med virkning fra de Konvertible Obligationers faktiske udbetaling op til 1.800 Konvertible Obligationer af DKK 10.000 svarende

Læs mere

Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed,

Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed, Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed, skattefordele og upside Solanlægget bliver bygget i 2013

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2014 Mads Lund Larsen 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: At Movia bemyndiges

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Side 2/10. Femern A/S

Side 2/10. Femern A/S Nyhedsbrev nr. 27 september 2013 Indhold Offentlig høring af Femern Bælt forbindelsen gav 41 svar 1 Transportministeren har sat de fremrykkede aktiviteter i gang 3 Projekteringen af Femern jernbane opfylder

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse

Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse Analyse af brugerfinansieringsperspektiverne for en Randers Fjord forbindelse September 2013 Sammenfatning 2. Indhold 1 Baggrund og introduktion... 3 1.1 Baggrund for brugerfinansieringsanalysen af en

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt 1 A/S Difko valuebuilding III ValueBuilding-projekt 2 Difko udbød i 2010 A/S Difko ValueBuilding I. I dag er flere af ejendommene steget i værdi, og én af ejendommene er allerede solgt med stor gevinst.

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S Udbud af turbinerevision Offentliggjort den XX. april 2014 Tro og love erklæring om

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere