Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Århus Sygehus, NBG Øre, næse, halsafd. H Speciale/specialer: Oto-, rhino-, laryngologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 1.reservelæger: 2 undervisningsstillinger: 2 introduktionsstillinger: 3 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Afbud Center-/afdelingsledelsen: Afbud Uddannelsesansvarlig overlæge: Overlæge Troels Bundgård Øvrige speciallæger: 4 afdelingslæger 3 overlæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 1.reservelæge 2 kursist 3 introduktionslæger Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Ved inspektionsbesøget blev der indgået aftale om øget fokus på afdelingens introduktion. Der udarbejdes forløb og tjeklister for god introduktion af såvel læger i introduktionsstilling og kursusstilling som for 1. reservelæger. Planerne er begyndt at træde i kraft pr og der er generelt i lægegruppen enighed om, at der er tale om gode initiativer, som superviseres godt af den uddannelseskoordinerende yngre læge. Der er ligeledes generel forståelse for, at det er alle lægekolleger der har medansvar for, at de gode intentioner virkeliggøres. Konkrete situationer, hvor de opstillede mål ikke opfyldes, beskrives og undskyldes med henvisning til afdelingens produktionskrav. Der planlægges vagtfrihed i ansættelsens første fjorten dage. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Siden er der ingen ændringer. Undervisningsmål og forventninger er fortsat urealistiske. Både vejledere og uddannelsessøgende læger fokuserer fortsat eentydigt på afdelingens høje produktionsmål. Specielt kniber det med at opfylde programmer og cheklister for læger i 1. reservelægestillling. Der nævnes et eksempel, hvor afdelingen har godkendt uddannelsesforløbet velvidende, at målene langtfra var opfyldte. B 3.3. Evalueringssystemet Det går en smule bedre med at afvikle de obligatoriske samtaler. Den uddannelseskoordinerende yngre læge vil fremover forsøge at deltage i midtvejssamtalerne. Uddannelsesansvarlig overlæge deltager kun i samtaler på opfordring. B 3.4. Vejledning Siden forrige besøg har to speciallæger været på kursus for vejleder arrengeret af Århus Amt. Yderligere to speciallæger er tilmeldt til dette kursus, efteråret Der udpeges fortsat vejleder som er i kursusstilling. Der blev efter forrige inspektorbesøg aftalt at de uudnyttede muligheder for supervision i Silkeborg og Randers skulle inddrages. Det er ikke sket. Der eksisterer fortsat et tilfredsstillende oplæringsforhold vedr. septumkirurgi på afdelingen i Randers. Oplæring i operative færdigheder er fortsat tilfældig og sporadisk. Speciallægerne er generelt ikke motiverede til at lade den yngre kollega overtage operationerne og i stedet supervisere den yngre læge. Der er intentioner om dublering af lægebemandingen af en af ambulatoriestuerne, således at en yngre læge kan blive vejledt. Generelt er arbejdsmængden i ambulatoriet dog fortsat så omfattende, at egentlig supervision ikke har plads i dagligdagen. B 3.5. Konferencer Inspektoraftalens pkt. C 1.1 er tilgodeset med ændringer i ambulatorieaktiviteten således at de yngre læger har bedre mulighed for at deltage i eftermiddagskonferencen. Konferencens uddannelsesværdi beskrives som "ringe" af de uddannelsesøgende læger. Samstemmende i lægegruppen beskrives konferencen generelt som urolig, anarkistisk og uden præcis styring. B 3.6. Undervisning Undervisningen onsdag morgen er nu lagt i bedre ramme og følges generelt af alle læger i afdelingen. Der er eksempler på, at også de uddannelsessøgende læger er undervisere. Der har på initiativ af den uddannelseskoordinerende yngre læge været en plan for eftermiddagsundervisning i konkrete "otologiske" håndgreb. Manglende opbakning og tilslutning har standset den planlagte undervisning. Der afholdes kursus i "tindingebensøvelser" for afdelingens læger. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Intet nyt. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse De uddannelsessøgende bruger stadig for megen tid på at skrive journaler, gå stuegang og passe vagtarbejde i forhold til den uddannelsesmæssige værdi, der er i de nævnte aktiviteter. 2

4 Om muligt dubleres én af ambulatoirestuerne med en yngre læge De uddannelsessøgende har for lidt tid i operationsafsnittet. Som også anbefalet i forrige inspektorrapport, er der i øjeblikket engageret en ekstern konsulent med henblik på gennemgang af afdelingens funktioner. B 3.9. Uddannelsesmiljø Karakteristisk er det "noget vi skal gøre noget ved"! Underforstået: det er IKKE den enkelte men nogen andre, der skal "gøre noget". Den yngre læge må også positivt gøre noget for at "hægte" sig på en ældre kollega for at lære mere. B Andet Produktionsmål fylder både positivt og negativt utrolig meget i den enkelte læges bevidsthed. Uddannelsen skal opfylde de forventede minimumskrav. Afdelingsledelsen og den uddannelsesansvarlige overlæge er sammen med sygehusledelse og amtets politikere ansvarlig for dette. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Ad De gode introduktionsplaner skal sikres og indarbejdes som en naturlig del af afdelingens liv. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for dette. Ad Uddannelsesprogrammer og checklister skal justeres i forhold til den nye speciallægeuddannelses målsætninger og sættes i et relevant forhold til afdelingens muligheder. Konsekvensen kan blive færer uddannelsessøgende læger i afdelingen! Ad. 3.3 Speciallægernes ansvar er også at vejlede - målrettet. Hverken speciallæger eller uddannelsessøgende læger insisterer ikke på at der afsættes tid til undervisning i dagligdagen. Systematisk henvises til afdelingens produktionsmål. I afdelingen foregår der tilsyneladende ingen forsøg på at spørge: Hvordan kombinerer vi uddannelse og produktion? Ad 3.4. Det uddannelsesmæssige potentiale, der kan udnyttes med aktiviteten i Silkeborg og på afdelingen i Randers diskuteres tilsyneladende ikke. Ad Eftermiddagskonferencen stadig ikke optimal. Den indledende del af konferencen vedrørende planlægning af den efterfølgende dags aktivitet bør være kort. Anden del af konferencen bør være monofaglig med vægt på lægelige aspekter. Ad Den øverste ledelse bør fremme uddannelsesinitiativer fra den uddannelsesansvarlige overlæge og fra den uddannelseskoordinerende yngre læge. Ad. 3.7 Produktion, Uddannelse og Forskning bør sidestilles. Ad. 3.8 Den traditionsbundne arbejdstilrettelæggelse bør revurderes og de uddannelsessøgende skal ikke kun sættes til at være med til endoskopisk indgreb/småoperationer. 3

5 Ad. 3.9 Miljø skabes i fællesskab og ansvarlighed. Det stille krav og naturlige forventninger både til de uddannelsessøgende læger og til afdelingens speciallæger. Ad.3.10 Administrativt behov for ligestilling mellem uddannelse, forskning og produktion. B 5. Konklusion Efter inspektorbesøget blev der aftalt fire fokusområder af moderat omfang. Introduktion og deltagelse i vejlederkurser er optimeret. Mulighederne for at deltage i afdelingens konference er bedret for de yngre lægers vedkommende. Basale uddannelsesmæssige muligheder i konferencesituationen er fortsat uudnyttede. Forholdene i Silkeborg og Randers er uforandrede. Mere grundlæggende er der et misforhold i afdelingens og den enkelte læges vægtning mellem uddannelse og produktion. Uddannelsesprogrammer og checklister opfyldes ikke. Inspektorerne fandt, at uddannelsesansvarlige overlæge og uddannelseskoordinerende yngre læge havde gjort et stort stykke arbejde siden forrige besøg. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 4

6 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt 5

7 som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6