Vejledning om udskiftningsordningen for vindmøller på land. April 2001

Transkript

1 Vejledning om udskiftningsordningen for vindmøller på land April 2001

2 Titel: Vejledning om udskiftningsordningen for vindmøller på land Udgivet af: Energistyrelsen Amaliegade København K Telefon: (+45) Telefax: (+45) e-post: ens@.ens.dk Internet: Rapporten kan bestilles hos: EnergiOplysningen Telefon: (+45) Telefax: (+45) e-post: energioplysningen@ens.dk Internet: Rapporten kan læses på Energistyrelsens hjemmeside Udgivet april 2001 Redaktion: Henrik Lawaetz Susanne Bastiansen Papir: Cyklus Oplag: 300 ISBN:

3 Indholdsoversigt 1. Indledning og baggrund 4 2. Opnåelse af skrotningsbevis Udnyttelse af skrotningsbeviset 6 4. De minimis-reglen 6 Vejledning om de minimis-reglen 8 Indledning 8 1. Hvad er de minimis reglen? 8 2. Hvilke virksomheder er berettiget til støtte? 9 3. Hvilke områder er ikke omfattet? Hvordan beregnes værdien af støtte? Hvordan kontrollere virksomheden omfanget af støtten? 13 Bilag 1: Oversigt over støtteordninger 14 3

4 1. Indledning og baggrund BEKENDTGØRELSE nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (Vindmøllebekendtgørelsen), som trådte i kraft den 1. april 2001, fastsætter i kapitel 6 et regelsæt om en udskiftningsordning for vindmøller på land. Denne vejledning beskriver de administrative procedurer, som vindmølleejere, netvirksomheder og de systemansvarlige virksomheder skal følge i forbindelse med udskiftning af en gammel vindmølle med en ny vindmølle samt tildeling af et skrotningsbevis. Da prisafregningen for den del af en vindmølles elproduktion, som er tilknyttet et skrotningsbevis, indeholder statsstøtte, skal udbetalingen af denne indtil videre foregå i overensstemmelse med det Europæiske Fællesskabs de minimis regel. Vejledningen omfatter derfor også administrationsprocedurer hertil, således at der sikres en pålidelig kontrol med grundlaget for støttetildelingen, udbetalingen af støtten, samt at støtten ikke overstiger niveauet for samlet udbetaling under de minimis reglen. 2. Opnåelse af skrotningsbevis. EN vindmølleejer, der opfylder kravene i 17 og 18 i bekendtgørelsen, kan efter ansøgning til den lokale netvirksomhed modtage et skrotningsbevis, som giver ret til et pristillæg på 17 øre/kwh i fuldlasttimer i en fabriksny vindmølle, der opstilles af ejeren af skrotningsbeviset og nettilsluttes efter 1. april Den samlede prisafregning kan dog højst udgøre 60 øre/kwh. Såfremt den vindmølle, der nedtages er på under 100 kw, er ejeren af skrotningsbeviset berettiget til et pristillæg på 17 øre/kwh i fuldlasttimer for en kapacitet i en ny mølle svarende til det tredobbelte af effekten i den nedtagne vindmølle. Såfremt den vindmølle, der nedtages er på mindst 100 kw og højest 150 kw og samtidig er placeret under 2,5 km fra en vindmølle på under 100 kw, og som selv har opnået et skrotningsbevis, er ejeren af skrotningsbeviset berettiget til et pristillæg på 17 øre/kwh i fuldlasttimer for en kapacitet i en ny mølle svarende til det dobbelte af effekten i den nedtagne vindmølle. Betingelser for opnåelse af skrotningsbevis er følgende: Såfremt vindmøllen er nedtaget i perioden 1. april 2001 til og med den 31. december 2003 skal vindmølleejeren fremskaffe: 4

5 en dateret landinspektørerklæring, hvoraf det fremgår, at vindmøllen er nedtaget og fjernet en af netvirksomheden udfærdiget erklæring, hvoraf det fremgår, at vindmøllen har været opstillet, været i drift og har haft en installeret effekt på under 100 kw eller på mellem kw (begge effektværdier inklusive) Såfremt vindmøllen er nedtaget i perioden 3. marts 1999 til og med den 31. marts 2001 skal vindmølleejeren fremskaffe: en erklæring underskrevet af vindmølleejeren og netvirksomheden, hvoraf det fremgår, at vindmøllen er fjernet, har været opstillet, været i drift og har haft en installeret effekt på under 100 kw eller på mellem kw (begge effektværdier inklusive) samt tidspunktet for, hvornår vindmøllen er nedtaget. For vindmøller med en installeret effekt på mindst 100 kw og højst 150 kw skal vindmølleejeren desuden fremskaffe en landinspektørerklæring, hvoraf det fremgår, at der inden for en afstand af 2,5 km i luftlinie har været opstillet en vindmølle med en installeret effekt på under 100 kw. Vindmølleejeren skal desuden fremsende så entydige oplysninger om den nedtagne vindmølles placering, så netvirksomheden kan identificere den og dens skrotningsbevis. Efter modtagelse af vindmølleejernes ansøgning om skrotningsbevis underskriver netvirksomheden de tilhørende erklæringer og fremsender den samlede ansøgning til den systemansvarlige virksomhed. Den systemansvarlige virksomhed udsteder herefter skrotningsbeviset efter at have kontrolleret om betingelserne for opnåelse af beviset er opfyldt. Skrotningsbeviset indeholder den nedtagne vindmølles anlægskode i Stamdataregisteret for Vindkraftanlæg, navnet på ejeren af den nedtagne vind-mølle, navnet på den netvirksomhed, til hvis elnet vindmøllen har været tilsluttet samt afregningskapacitet, dvs. skrotningsbevisets værdi, jf. ovenfor under punkt 2 om prisafregning. Standardformular til skrotningsbevis vedlagt denne vejledning anvendes. Den systemansvarlige virksomhed ajourfører herefter vindmøllens data i Stamdataregistret for Vindkraftanlæg. Skrotningsbeviset udstedes til ansøger. Beviset kan overdrages til andre. Vindmølleejeren afholder selv alle omkostninger til indhentning af landinspektørerklæringer. 5

6 3. Udnyttelse af skrotningsbeviset EJEREN af skrotningsbeviset skal samtidig med anmodning om nettilslutning af en fabriksny vindmølle indlevere skrotningsbeviset til den netvirksomhed inden for hvis område den nye vindmølle skal tilsluttes. Senere indlevering af skrotningsbevis kan ikke udnyttes i den pågældende nye vindmølle. Endvidere afgives en de minimis erklæring underskrevet af vindmølleejeren, hvoraf det fremgår, at denne er berettiget til støtte efter det Europæiske Fællesskabs de minimis regel, jf. nedenfor under punkt 4. Netvirksomheden giver skrotningsbeviset en påtegning om, hvilken ny vindmølle beviset udnyttes i. Skrotningsbeviset kan herefter ikke udnyttes i andre vindmøller. Netvirksomheden skal indsende skrotningsbeviset til den systemansvarlige virksomhed sammen med de øvrige oplysninger om den nye vindmølle, som bruges ved netvirksomhedens vurdering af om nettilslutningen af den nye vindmølle kan godkendes. Endvidere indsendes UTM-koordinater for vindmøllens placering og den afgivne de minimis-erklæring af ejeren af skrotningsbeviset. Den systemansvarlige virksomhed opretter herefter vindmøllen med dennes data i Stamdataregisteret for vindkraftanlæg. 4. De minimis-reglen AF den samlede prisafregning udgør pristillægget på de 17 øre pr. kwh statsstøtte, der, indtil Europa-Kommissionens stillingtagen til den anmeldte afregningsordning for nye anlæg foreligger, ydes efter det Europæiske Fællesskabs gældende de minimis regel. Ved anmodning om nettilslutning af en ny vindmølle skal ansøgeren (indehaveren af skrotningsbeviset) erklære, at betingelserne for tildeling af støtte efter de minimis reglen er overholdt. Det af Energistyrelsen udarbejdede standarderklæringsskema anvendes, jf. den vedlagte vejledning om de minimis-reglerne. Betingelserne for at opnå støtten på de 17 øre pr. kwh efter de minimis reglen er bl.a., at den udbetalte støtte ikke medfører, at beløbsgrænsen på p.t Euro inden for en tre års periode overskrides. I beløbsgrænsen medregnes støtte fra alle andre de minimis støtteordninger. Det bemærkes, at pristillæg ikke kan udbetales for elektricitet produceret på en vindmølle, som er ejet af en landbrugsvirksomhed. Netvirksomheden fremsender sammen med de øvrige oplysninger om den nye vindmølle den modtagne de-minimis erklæring til den systemansvarlige virksomhed til brug for indberetningerne til Stamdataregisteret for vindkraftanlæg. Efter påtegning fremsendes erklæringen til Energistyrelsen. 6

7 Indtil skrotningsbeviset er opbrugt, skal ejeren af beviset senest den 1. april hvert år indsende en underskrevet erklæring om overholdelse af de minimis reglerne for statsstøtte for det foregående kalenderår til Energistyrelsen. En standarderklæring hertil fremsendes forinden af Energistyrelsen til de pågældende vindmølleejere. Energistyrelsen foretager efterfølgende en kontrol med henblik på at efterse, om ejeren af skrotningsbeviset i det foregående kalenderår har opfyldt støttebetingelserne. Der henvises i øvrigt til Energistyrelsens opgavebrev af 30. marts 2001 til de systemansvarlige virksomheder og samtlige netvirksomheder. 7

8 Vejledning om de minimis-reglen Indledning Denne vejledning om de minimis reglen henvender sig til de mølleejere, som skal erklære, at de overholder reglerne for tildeling af støtte under de minimis reglen. I vejledningen behandles en række centrale spørgsmål, nemlig: 1. Hvad er de minimis reglen? 2. Hvilke virksomheder er berettiget til støtte efter de minimis reglen? 3. Hvilke områder er ikke omfattet af de minimis reglen? 4. Hvordan beregnes værdien af støtten? 5. Hvordan kontrollerer virksomheden, hvor meget støtte den har modtaget? 1. Hvad er de minimis reglen? EF-traktaten fastslår, at visse former for offentlig støtte til virksomheder ikke er forenelig med ønsket om et fælles marked. Det gælder fx støtte, der enten begrænser eller truer med at begrænse konkurrencen mellem virksomhederne i medlemslandene. Derfor skal den form for støtte anmeldes til EU og godkendes. Nogle offentlige tilskud påvirker ikke konkurrencen, typisk fordi det drejer sig om relativt mindre beløb. Derfor har Europa-Kommissionen udformet en såkaldt de minimis-regel. De minimis reglen går ud på, at mindre støttebeløb ikke skal anmeldes til EU. Til gengæld er der sat en beløbsgrænse for, hvor meget støtte en enkelt virksomhed kan modtage. En række støtteordninger i Danmark administreres efter denne de minimis regel, og det er derfor vigtigt at kende reglens indhold. De minimis reglen siger, at en virksomhed må modtage op til i alt EURO (ca danske kroner) i offentlig støtte over tre år, uden at det skal anmeldes til Kommissionen. De minimis reglen omfatter både små og store virksomheder. En række sektorer er dog undtaget fra de minimis reglen, fordi de har været præget af intens konkurrence og/eller overkapacitet. Det gælder kul- og stålindustrien, skibsværftsindustrien, landbrugs- og fiskerisektoren samt transportsektoren. Virksomheder i disse sektorer kan derfor ikke modtage støtte fra de minimis støtteordninger. Sektorerne vil blive beskrevet yderligere i afsnittet Hvilke områder er ikke omfattet? Værdien på EURO beregnes over en tre-årig periode, som begynder, når den første de minimis-støtte udbetales. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del fx gennem strukturfondene - af de minimis-støtten skal medregnes. Ud over de 8

9 minimis-støtten kan støttemodtageren godt modtage anden støtte, blot den er godkendt af Kommissionen. Denne støtte tæller ikke med i beregningen af den samlede de minimis støtte. Den myndighed, som udbetaler støtten, kan oplyse, om støtten er godkendt af Kommissionen. Hvis en virksomhed overtræder reglen, dvs. modtager mere end EURO i alt i de minimis-støtte over tre år, kan Kommissionen beslutte, at myndigheden skal kræve den for meget udbetalte støtte tilbage. Offentlig støtte, der falder ind under de minimis reglen, kan ydes på flere forskellige måder. Typisk er der tale om egentlige tilskud, men støtten kan også bestå af skattelempelser, lånegarantier eller såkaldte bløde lån, dvs. lavt forrentede lån. I afsnittet Hvordan beregnes værdien af støtten? forklares de forskellige former for støtte yderligere. 2. Hvilke virksomheder er berettiget til støtte? Det fremgår som nævnt af de minimis reglen, at den samlede støtte til virksomheden ikke må overstige i alt EURO over en tre-årig periode. Men hvordan defineres begrebet virksomhed? Det spørgsmål er fx aktuelt, når der er tale om koncerner, der består af et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Hvilke enheder skal regnes med til virksomheden? I EU's hidtidige praksis i forbindelse med de minimis-støtte har man fokuseret på at afklare, hvem der faktisk modtager støtten, og om de minimis-grænsen er overholdt for hver enkelt støttemodtager. I EU-sammenhæng er en virksomhed: en juridisk defineret organisation eller selvstændig juridisk enhed, som: har et fuldstændigt/særskilt regnskab er underlagt en ledelse, der alt efter forholdene er en juridisk eller en fysisk person er oprettet med henblik på at producere varer eller tjenesteydelser et eller flere steder. Kravet om, at virksomheden skal føre et fuldstændigt regnskab, indebærer, at virksomheden må foretage registrering af alle sine økonomiske og finansielle transaktioner i løbet af regnskabsperioden. Virksomheden skal også opstille status over aktiver og passiver. Derimod er det ikke et krav, at regnskabet offentliggøres eller indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dansk sammenhæng betyder ovenstående, at juridiske personer eller enheder som fx aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentska- 9

10 ber og fonde udgør virksomheder i de minimis reglens forstand. Derfor kan de modtage op til EURO fra de minimis støtteordninger over en 3-årig periode. Det gælder både store virksomheder og enkeltmandsvirksomheder - offentligt ejede såvel som private. Et vindmøllelaug, der ejer en eller flere vindmøller, udgør én virksomhed og lauget vil som sådan være omfattet af beløbsgrænsen på EURO. Når en koncern består af et moderselskab og et eller flere datterselskaber, opfattes de enheder, koncernen består af, typisk som virksomheder hver især. Hvert selskab i koncernen vil dermed være berettiget til at modtage op til EURO i støtte over tre år. Underenheder, som fx divisioner og filialer, af aktie- og anpartsselskaber er derimod normalt ikke selvstændige juridiske enheder. De kan ikke som sådan udskilles fra hovedselskabet og opfattes dermed ikke som selvstændige virksomheder. Det samme gælder for underenheder af andre selskabsformer fx andelsselskaber, interessentskaber og kommanditskaber. I disse tilfælde gælder de minimis reglens støtteloft for hele selskabet samlet. 3. Hvilke områder er ikke omfattet? Som nævnt ovenfor er en række støtteformer og erhvervssektorer ikke underlagt de minimis reglen, og disse former for statsstøtte skal derfor rapporteres til EU. Disse områder vil blive gennemgået i det følgende. Eksportstøtte Eksportstøtte er i dag undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde, da eksportsstøtte i sagens natur påvirker samhandelsvilkårene. Det skyldes, at støtten i disse tilfælde gives til, at virksomheden kan gå ind på et marked i konkurrence med virksomheder fra andre EU-lande. EKSF-traktaten (Traktaten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) De minimis reglen gælder ikke inden for brancher, der hører under EKSF-traktaten, dvs. traktaten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Virksomheder, der beskæftiger sig med brændsler, jern, stål og skrot falder dermed udenfor de minimis reglens anvendelsesområde. Derimod gælder de minimis reglen for de jern- og stålsektorer, som ikke er omfattet af EKSF-traktaten. Det drejer sig bl.a. om sektorer, hvor stål første-bearbejdes inden den senere bearbejdning til færdigvare, fx rørværker, trådtrækning og stangtrækning og smedning. 10

11 Skibsbygningsindustrien Skibsbygningsindustrien omfatter skibsbygning, nybygning, reparation, istandsættelse eller ombygning af selvdrevne, søgående handelsskibe. Transportsektoren EF-traktatens afsnit om transport gælder for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje samt for sø- og luftfart. Disse kategorier er undtaget fra de minimis reglens anvendelsesområde Landbrug og fiskeri I EU-traktaten præciseres det, at: Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter, husdyrsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første forarbejdning. Definitionen knytter sig således til produktets karakter. Det drejer sig bla. om kød, fisk, levende dyr, mejeriprodukter samt grøntsager, frugter og afskårne blomster og blade. Virksomheder, der producerer, forarbejder og handler med produkter af denne karakter, kan derfor ikke modtage støtte omfattet af de minimis reglen. 4. Hvordan beregnes værdien af støtte? Efter de minimis reglen skal støttebeløb på EURO eller derunder ydet til en virksomhed over en periode på tre år altså ikke anmeldes til EU. Både den nationale og en eventuelt EU-finansieret del af de minimis-støtten skal medregnes. Kursen på EURO i danske kroner offentliggøres løbende i EF-tidende. Kan findes på Kommissionens hjemmesideadresse: Ydes støtten som andet end tilskud omregnes støtten til et såkaldt subventionsækvivalent, dvs. støttens økonomiske værdi. Subventionsækvivalentet beregnes som bruttoværdien af støtten, d.v.s. inden skat, hvis støtten er skattepligtig. Hvis støtten ikke er skattepligtig, fastsættes støttens nominelle værdi. Bløde lån Støtteværdien af et blødt lån beregnes som forskellen mellem forrentningen af to forskellige satser, nemlig en referencesats, der er fastsat af Kommissionen og lånets faktiske forrentning. Kommissionens referencerente fastsættes årligt og udgør 6,21 procent i år

12 Eksempel på beregning af støtteværdi for et blødt lån: Der er tale om et lån på EURO, der løber over ti år, og som låntager kun skal forrente med fire procent. Referencerenten er på 6,21 procent. Ved beregningen gås der ud fra, at referencerenten vil være konstant i hele perioden. Lånet tilbagebetales i lige store rater begyndende år ét. Forskellen mellem referencerenten på 6,21 procent og lånerenten på 4 procent er altså 2,21 procent, og støtteværdien beregnes derfor på følgende måde: År 1) EURO x 0,0221/(1,0621) 1 = ,92 EURO År 2) EURO x 0,0221/(1,0621) 2 = 8.816,05 EURO År 3) EURO x 0,0221/(1,0621) 3 = 7.378,30 EURO År 10) EURO x 0,0221/(1,0621) 10 = 604,93 EURO Den samlede støtteværdi er summen af de beregnede tilskud i de år, hvor de minimis reglen har været relevant. I de første 3 år af dette bløde lån udgør støtten således ,27 EURO eller knap danske kroner. Når man beregner, om de minimis støtteloftet er overholdt, vil man i praksis gå 3 år tilbage fra tidspunktet for udbetaling af en de minimis støtte og se, hvad den samlede støtte udgør. Lånegarantier I forbindelse med lånegarantier kan støtteværdien beregnes på to forskellige måder: Enten: Støtteværdien kan beregnes på samme måde som et blødt lån (dog fratrukket præmier). Rentegodtgørelsen svarer her til forskellen mellem referencesatsen og den rentesats, der opnås ved hjælp af statsgarantien. Eller: Støtteværdien kan beregnes som det udestående garantibeløb ganget med risikofaktoren og fratrukket en eventuel præmie for garantien. Risikofaktoren, der udtrykker sandsynlighed for misligholdelse, fastsættes ud fra erfaringer med misligholdelse af lån, der er blevet ydet under lignende omstændigheder og sat i relation til relevant branche, virksomhedsstørrelse og konjunkturer. Skattelempelser Når støtten ydes i form af skattelempelser, beregnes støttens værdi som den sparede skat i det pågældende år. Hvis man har brug for at foretage beregninger af fremtidige skattebesparelser, kan dette ske ved at omregne til deres nutidsværdi ved hjælp af referencesatsen, dvs. at beløbet divideres med 1,0621 (ved den nuværende referencesats på 12

13 6,21) i den potens, der svarer til det år, der beregnes, altså i 1. potens ved næste års skattelempelse, ved 2. potens året efter osv. 5. Hvordan kontrollere virksomheden omfanget af støtten? Virksomheden kan blive mødt med krav om tilbagebetaling, hvis den samlede værdi af den offentlige de minimis støtte, den har modtaget, overskrider de minimis-støtteloftet. Ved at angive ud fra vedlagte bilag hvilke støtteordninger den har modtaget støtte fra de seneste tre år og angive beløbsstørrelse på de enkelte ordninger kan virksomheden beregne, hvor meget af den offentlige støtte, virksomheden har modtaget i perioden, der falder ind under de minimis reglen. Yderligere information Eventuelle spørgsmål kan rettes til den myndighed, der har udbetalt støtten. 13

14 Bilag 1: Oversigt over støtteordninger Konkurrencestyrelsens liste over de offentlige støtteordninger, der falder ind under de minimis reglen, jf. Kommissionens meddelelse om de minimis støtteordninger, EFT C 68 af , s. 9. Støtteordningerne opregnes efter ministerium og anføres med ordningens nummer efterfulgt af betegnelse og en angivelse af den myndighed, der administrerer ordningen. Arbejdsministeriet: 1 Forsøg med økonomiske incitamenter til kompetenceudvikling i mindre virksomheder, Arbejdsformidlingen i Viborg og Sønderjyllands Amter (ordningen er ophørt primo 1999). 2 Isbryderordningen for etniske minoriteter, Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding til AF-regionerne om ordningen fra 22. april 1998 (ordningen gælder foreløbig indtil udgangen af 1999). 3 Isbryderordningen for nyuddannede personer med et handicap, Arbejdsformidlingen efter Lov nr. 293 af 22. maj 1998 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (ordningen gælder foreløbig indtil udgangen af 1999). 4 Puljen til forebyggelse af bevægeapparatsskader som følge af tunge personløft, Direktoratet for Arbejdstilsynet (ordningen ophører ved udgangen af 1999, men projekter kan løbe ud over dette tidspunkt). 5 Puljen til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst, Arbejdsmarkedsstyrelsen (sidste ansøgningsrunde gennemført primo 1999). 6 Puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde, Arbejdstilsynet (sidste ansøgningsrunde gennemført ultimo 1999). 7 Regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVUprojektordningen), Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. december 1997 (ordningen gælder indtil udgangen af 1999). 14

15 8 Støtteordningen til indsats mod ensidigt, gentaget arbejde (EGA), (Ordningen ophører ultimo Opmærksomheden henledes på, at ikke al EGA-støtte hører under de minimis reglen. Direktoratet for Arbejdstilsynet, BV2, Landskronagade 33, 2100 Kbh. Ø kan oplyse nærmere herom. 9 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, Arbejdsformidlingen efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar Uddannelsesplanlægningspuljen (UPL), (Arbejdsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet) Arbejdsmarkedsstyrelsen (ordningen ophørt ultimo 1998). By- og Boligministeriet: 11 Lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af , By- og Boligministeriet og Finansstyrelsen. Erhvervsministeriet: 12 Designisbryder ordningen, Erhvervsfremme Styrelsen. 13 Eksportnetværk, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1997). 14 Gratis rådgivning før virksomhedsstart, Erhvervsfremme Styrelsen. 15 Kaution for lån til anlægsinvesteringer, Erhvervsfremme Styrelsen, Vækstfonden (Hypotekbanken efter udstedelse af kautionspolice). 16 Innovationsmiljøer, Erhvervsfremme Styrelsen v/ resultatkontrakt med 6 innovationsmiljøer (selskaber). 17 Isbryderordning for højtuddannede flygtninge/indvandrere, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1998). 18 Isbryderprojektet, Erhvervsfremme Styrelsen (ordningen er ophørt ved udgangen af 1997). 19 Lov nr. 456 af 30. juni 1993 om tilskud til iværksættere (Iværksætter Klippekort), Erhvervsfremme Styrelsen. 15

16 20 Miljøisbryder ordningen, Erhvervsfremme Styrelsen. 21 Projektrådgivning for opfindere (tidligere Projektfinanciering for opfindere), Erhvervsfremme Styrelsen med hjælp fra Dansk Teknologisk Institut/Innovation. 22 Tilbudsgivning på Internationale Licitationer, Erhvervsfremme Styrelsen. Forskningsministeriet: 23 Rammeprogram for forskerparkerne, Forskningsministeriet. Miljø- og Energiministeriet: 24 Afgiftslempelse for naturgas mv., Energistyrelsen. 25 Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, Miljøstyrelsen i samarbejde med Boligministeriet. 26 Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, Miljøstyrelsen. 27 Den Grønne Jobpulje, Miljøstyrelsen, Det Grønne Sekretariat. 28 Fælles markedsføring af skovbrugs- og træindustriprodukter, Skov- og Naturstyrelsen, Handelskontoret. 29 Lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger (Vandfonden), Sekretariatet for Vandrådet, Vandforsyningskontoret, Miljøstyrelsen. 30 Statstilskud til produktrettede energibesparelser, Energistyrelsen (ordningen er ophørt som de minimis ordning i 1998) 31 Tilskud til renere produkter m.v., herunder tilskud til miljømærkefremme, Miljøstyrelsen. 32 Tilskud til renere produkter m.v., herunder tilskud til opbygning af miljøkompetence, Miljøstyrelsen. 33 Tilskud til renere produkter m.v., tilskudsområdet affald og genanvendelse. Kun en del af tilskudsområdet er omfattet af de minimis reglerne, Miljøstyrelsen. 16

17 34 Udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende affald og genanvendelse under renere teknologi-ordningen, Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi, med Miljøstyrelsen som sekretariat (ordningen er ophørt ultimo 1998). Socialministeriet: 35 Etablering af revalidender i selvstændig virksomhed, jf. 65 i lov om aktiv socialpolitik, administreres af kommuner. 36 Igangsætningsydelse for kontanthjælpsmodtagere, jf. 21 i lov om kommunal aktivering, administreres af kommuner (ordningen er ophævet, men ordninger igangsat eller besluttet før primo 1998 videreføres). Undervisningsministeriet: 37 Uddannelsesplanlægningspuljen (UPL), (Arbejdsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet) Arbejdsmarkedsstyrelsen (ordningen ophørt ultimo 1998). Bilaget er senest opdateret den 22. marts En ny opdateret udgave forventes at foreligge sommeren

18 Skrotningsbevis Udskiftningsordningen for vindmøller på land 1. Den nedtagne vindmølles anlægskode i Stamdataregisteret for Vindkraftanlæg 2. Navn på ejeren af den nedtagne vindmølle 3. Navn på netvirksomheden, til hvis net vindmøllen har været tilsluttet 4. Afregningskapacitet (kw) Udstedelsesdato Udsteder (underskrift/stempel fra systemansvarlig virksomhed) Påtegning 5. Den nye vindmølles anlægskode i Stamdataregisteret for Vindkraftanlæg 6. Navn på ejeren af den nye vindmølle, som skrotningsbeviset udnyttes i 7. Udnyttet afregningskapacitet (kw) Dato Netvirksomhed (underskrift/stempel fra netvirksomhed)

19 ! DE MINIMIS ERKLÆRING Ansøger erklærer herved at være berettiget til modtagelse af pristillæg under de minimis reglen: 1. Navn 2. Adresse 3. Telefon 4. CVR-nr (eller cpr for ansøgere, der ikke er momsregistreret) Dato Underskrift 5. Modtager eller har ansøger modtaget støtte under andre de minimis ordninger? Nej Ja Hvis ja, så skal der ud fra den vedlagte oversigt (bilag 1) over andre de minimis ordninger angives hvilke ordninger og hvor meget der er modtaget i støtte inden for de sidste 3 kalenderår:! Støttebeløb i kr/år Ordning nr Med underskriften bekræftes, at: Energistyrelsens vejledning, inklusiv bilag, om de minimis reglen er modtaget. Ansøger ikke er omfattet af de sektorer, hvor de minimis reglen ikke kan anvendes, f.eks. landbrug, fiskeri, skibsbygning og transportsektor. Ansøger er bekendt med, at der ikke må modtages støtte på mere end EURO under de minimis ordninger inden for en periode på 3 år, og at en overskridelse kan medføre krav om tilbagebetaling at støtte, der overstiger beløbsgrænsen. At de afgivne oplysninger er korrekte. Påtegning! Dato Systemansvarlig virksomhed (underskrift/stempel fra systemansvarlig virksomhed) (Erklæringen sendes herefter til Energistyrelsen)