Hvordan måler man arbejdsløsheden?
|
|
- Ida Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets tilstand, er tal for arbejdsløsheden. Der bruges dog i flæng forskellige tal og begreber for arbejdsløsheden. Sat på spidsen vil man i en måned kunne opleve, at "nettoledigheden" falder, selvom "bruttoledigheden" stiger, mens "beskæftigelsen" falder samtidig med, at "AKU-ledigheden" er uændret. Hvis man ikke til daglig arbejder med disse tal, kan det til tider være svært at bevare overblikket. Jeg vil derfor i denne artikel gennemgå de forskellige ledighedsbegreber og fremhæve deres evt. fordele og ulemper for til sidst at give mit bud på, hvilke(t) tal der er de(t) mest retvisende, når man ønsker at vurdere arbejdsløshedens størrelse. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside fremgik det i marts 2011 under "De vigtigste nøgletal", at ledigheden for januar måned 2011 lå på 4,2 pct. eller ledige. Længere nede på siden kunne man samtidig se, at der figurerer et andet ledighedstal nemlig "bruttoledige". De bruttoledige udgjorde i januar Altså et tal, der er højere end det først nævnte tal. Beskæftigelsesministeriet angiver ikke en procentsats for de såkaldte "bruttoledige". En procentsats for de bruttoledige vil man kunne finde på Danmarks Statistiks hjemmeside. Den udgjorde for januar ,1 pct. Et tal der er 1,9 procentpoint højere end ledighedstallet på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. At Danmarks Statistik månedsvis angiver en procentsats for bruttoledigheden er noget nyt. Det skete første gang primo Indtil da var der kun nettoledighedstal, som er det tal Beskæftigelsesministeriet stadig bruger, som det vigtigste nøgletal for arbejdsløsheden. Dette er endda uden, at ministeriet nævner, at det er et "nettoledighedstal". Dette er ellers en nok så vigtig detalje, som jeg vil komme nærmere ind på i de kommende afsnit. Ud over at opgøre brutto- og nettoledige opgør Danmarks Statistik også AKUledigheden. Dette tal suppleres desuden ofte med yderligere et tal "de beskæftigede", der også jævnligt bruges til at vurdere ledighedskonjunkturerne på arbejdsmarkedet. I det følgende vil jeg gennemgå de forskellige ledighedsbegreber. Figuren nedenfor viser overordnet, hvordan de forskellige ledighedsbegreber relaterer sig til hinanden. Model 1: De tre ledighedsbegreber 1 / 6
2 Nettoledige - kun en lille delmængde af de faktisk ledige Indtil 2010 har nettoledigheden været et af de mest brugte tal til at beskrive arbejdsløsheden. I nettoledighedstallet tager man udgangspunkt i de registrerede ledige i a-kasserne og i jobcentrene. Det vil sige både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere (med mindre andet er nævnt). I tallet indgår ikke de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og væsentligst heller ikke de aktiverede. Tallet er derfor kunstigt lavt sat i forhold til, hvad man i reglen ønsker at måle - nemlig hvor mange der står uden arbejde, og som vil arbejde. Det skyldes, at det må forventes, at aktiverede i lige så høj grad som de ikke-aktiverede ledige ønsker at få et arbejde. Rent juridisk skal aktiverede også søge arbejde i samme omfang som andre ledige skal. Det er dog ikke alle, der ved dette eller mener, at det hænger sådan sammen. Således udtalte arbejdsmarkedspolitisk ordfører, Ulla Tørnæs, fra Venstre til Avisen.dk i marts 2010: "Nettoledigheden er det officielle tal og alt andet lige det mest rigtige. For de aktiverede står jo ikke i ledighedskøen, men er i gang med en strategi for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den nye udregning [Danmarks Statistiks overgang til også at offentliggøre bruttoledighed - red.] er ikke noget, der vil blive brugt af politikerne."[1] For det første skal det siges, er det ganske enkelt ikke rigtigt, at aktiverede ikke står i ledighedskøen. De skal som sagt søge job ligesom alle andre ledige. For det andet indikerer det arrogance overfor de mange, som formentlig søger job, fordi de ønsker at opleve noget væsentligt mere meningsfuldt i deres dagligdag end at de bliver sendt i formålsløse "pipfuglekursus-aktiveringsforløb". Aktiverede bør altid tælles med Alle ledige har ret såvel som pligt til at modtage aktivering. Aktiveringen omfatter 2 / 6
3 typisk enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Ud over at de aktiverede bør tælles med i den samlede ledighed som begrundet ovenfor, så bør de også tælle med, da reglerne for, hvornår man skal aktiveres, er blevet ændret flere gange de seneste år. Så hvis man kun bruger nettoledighedstallet, kan man teoretisk set - og sat på spidsen - fjerne al ledighed, ved at aktivere alle fra første ledighedsdag. Bruttoledige - inkluderer de aktiverede De bruttoledige består af de nettoledige og de aktiverede. Bruttoledigheden giver derfor et mere retvisende billede af, hvor mange der står og mangler et arbejde, end nettoledighedstallet gør. Bruttoledighedstallet har dog også sine svagheder i forhold til at indikere, hvor mange der står uden arbejde, og som gerne vil arbejde. Det skyldes, at der er en række befolkningsgrupper, der er arbejdsløse, men som ikke tæller med i bruttoledighedstallet, fordi de ikke er registeret som ledige. Det kan eksempelvis være studerende, der søger job, men som ikke kan finde et. Bruttoledigheden siger heller ikke nødvendigvis noget om de ledige personer, der hverken kan modtage dagpenge eller kontanthjælp, og som ikke har ladet sig registrere som ledige. Der kan derudover også være folk med handicap eller sygdom, der ønsker at arbejde, men som må gå på førtidspension, fordi der ikke er et arbejde, der opfylder de fysiske behov eks. i forhold til et givent handicap. Disse personer er i registrene registreret uden for arbejdsstyrken. AKU-ledighed - inkluderer alle, der ønsker at arbejde Definitionen af AKU-ledige (ArbejdsKraftUndersøgelse) baserer sig på en international standard fra International Labour Organization (ILO). Dette gør det muligt at sammenligne ledighedstallene imellem lande. For at indgå som ledig i AKUledigheden skal den ledige inden for de sidste fire uger have søgt et arbejde og kunne tiltræde et job inden for de kommende to uger (inden for referenceperioden). Personer som har aktiviteter, som f.eks. forsøg på etablering af egen virksomhed, tæller også med som ledige. Der er to forhold, der gør arbejdskraftundersøgelsen speciel: For det første adskiller den sig fra de andre ledighedstal, der baserer sig på registerdata, ved at tallene udarbejdes på baggrund af interviewundersøgelser. Ledighedstallet baserer sig altså på folks egne udsagn om, hvorvidt de er jobsøgende. Det betyder konkret, at der årligt gennemføres interviews. Svagheden ved denne opgørelsesmetode er, at fx mindre ændringer i AKUledigheden kan være et udtryk for undersøgelsens statistiske usikkerhed. 3 / 6
4 Det andet forhold, der gør undersøgelsen speciel er, at eksempelvis studerende, førtidspensionister m.fl., der angiver, at de rent faktisk er aktivt jobsøgende, tæller med. Det medfører derfor, at dette tal er større end de øvrige ledighedstal. Det skyldes, at disse grupper ikke er registreret som ledige og derfor ikke indgår i de registerbaserede tal, dvs. de tal netto- og bruttoledigheden baserer sig på. AKU-ledigheden adskiller sig også ved, at den opgøres for de årige, mens de to andre opgørelser opgøres for de årige. Beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken Opgørelser af beskæftigelsen adskiller sig fra ledighedstallene ved ikke umiddelbart at sige noget direkte om arbejdsløsheden. Tallene kan dog være med til at forklare udviklingen i ledigheden. Ledigheden kan nemlig falde uden, at flere kommer i beskæftigelse. Det kan eksempelvis skyldes, at arbejdsløse vælger at gå på pension, at den skærpede konkurrence sender de svageste på førtidspension eller - i den mere positive ende - at flere vælger at tage en uddannelse. Et fald i ledigheden kan i værste fald betyde, at arbejdsløse er blevet "presset" over i anden inaktiv forsørgelse. Så ønsker man at kunne forklare den overordnede udvikling i ledighedstallene er det væsentligt, at sammenholde denne med udviklingen i beskæftigelsen. Der optræder til tider et beslægtet begreb - arbejdsstyrken - og dette er blot summen af de beskæftigede og de ledige. Bemærk om ledighedstal er sæsonkorrigerede eller ej Hvis man betragter udviklingen i ledigheden over tre måneder, og hvis den umiddelbart er stigende, behøver det ikke være et udtryk for en generel tendens til stigende ledighed. Det kan skyldes tilbagevendende "sæsonudsving". Et eksempel er byggebranchen, hvor der ofte er flere afskedigelser i vintermånederne på grund af dårlige arbejdsmuligheder, når der er frost og sne. Et andet eksempel er, når studerende dimitterer, hvilket en stor del gør primo første og tredje kvartal. Derfor sæsonkorrigerer Danmarks Statistik de faktiske ledighedstal. Det er dog stadig muligt at trække de faktiske ledighedstal. De sæsonkorrigerede tal "udglatter" sæsonudsving, så det på den måde er muligt at sammenligne tal for en periode kortere end et år. Fuldtidsledige eller ledighedsberørte Normalt bliver såvel nettoledige som bruttoledige opgjort som "fuldtidsledige". På 4 / 6
5 den måde kan to ledighedsberørte personer fremstå som én fuldtidsledig, hvis de f.eks. kun har været ledige halvdelen af en måned. Det betyder, at hvis man i stedet laver et tal for ledighedsberørte, så får man et højere tal, da det tælles i "hoveder". Sidstnævnte opgørelsesmetode er den som bruges, når AKU-ledigheden opgøres. Langtidsledige Ud over ovenstående måder at opgøre arbejdsløsheden på, bruges der jævnligt yderligere et begreb, når man taler om arbejdsløsheden, nemlig langtidsledige. Der findes to tal for langtidsarbejdsløsheden. Det ene er baseret på tal for bruttoledige og det andet på tal for AKU-ledige. Sidstnævnte bliver stort set aldrig brugt, hvorfor jeg kun vil beskrive førstnævnte. Langtidsledige opgøres som bruttoledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år, og som er ledige på opgørelsestidspunktet. Når der fokuseres på, at man "kun" skal have været ledig 80 pct. af tiden betyder det, at man ikke får et kunstigt lavt tal, hvis folk f.eks. kortvarigt får en dags arbejde, feriepenge fra tidligere arbejdsgiver m.m. Opsummering og konklusion Som vist er der flere opgørelsesmetoder, der er med til at fortælle os noget om arbejdsløshedens størrelse. Nettoledigheden, som bl.a. Beskæftigelsesministeriet ser som det vigtigste mål for arbejdsløsheden, er misvisende, hvis man forudsætter, at folk i aktivering er lige så arbejdsløse som ledige, der ikke er i aktivering. Det fremgår da også eksplicit af loven, at aktiverede skal stå lige så meget til rådighed for arbejdsmarkedet, som ikke aktiverede skal. Det eneste man kan bruge nettoledighedstallet til er, at sammenholde det med bruttoledighedstallet for at få viden om, hvor mange der er i aktivering. Ved gennemgangen af de andre ledighedsbegreber ses det dog, at også de har svagheder i deres forklaringskraft i forhold til, hvor stor eller lille arbejdsløsheden er. 5 / 6
6 Bruttoledigheden opgøres oftere end AKU-ledigheden og indeholder ikke den statistiske usikkerhed som AKU-ledigheden gør, hvorfor den vil være den bedst anvendelige, hvis man ønsker løbende at følge udviklingen i arbejdsløsheden. Det vil dog være fordelagtigt løbende at sammenholde bruttoledigheden med AKUledigheden og beskæftigelsen. Med AKU-ledigheden kan man afdække omfanget af personer, der ønsker et arbejde men som ikke er registreret som ledige, eks. studerende eller folk, der ikke modtager nogen offentlige ydelser. Man skal dog her altid være opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med disse tal. Ved at sammenholde udviklingen af bruttoledigheden med tal for beskæftigelsen kan man få en idé om, hvad eventuelle fald i ledigheden reelt skyldes; om det skyldes, at flere er kommet i arbejde, eller at folk overgår til selvfinansiering eller anden forsørgelse/andre ydelser. Afslutningsvis skal det tilføjes, at jeg i denne artikel kun har set på folk, der står uden arbejde. Er man interesseret i at danne sig et generelt overblik over arbejdsudbuddet, bør man også se på eksempelvis deltidsarbejdere. Det fremgik således af arbejdskraftundersøgelsen fra 4. kvartal 2010, at ca ud af over deltidsansatte gerne ville arbejde mere uden mulighed for at komme til det. 6 / 6
OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereSTARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT
STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereLedelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014
Aarhus Kommune MSB Ledelsesinformation 8940 3941 Ledelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014 Indhold Ministermål 1- Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse 2 Ministermål 2 færre tilkendelser af
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereApril 2014 Ændring Pct.
Arbejdsløsheden i april 2014 2. juni 2014 Fortsat færre arbejdsløse Arbejdsløsheden faldt med 3.500 fuldtidspersoner i april. Siden januar 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 26.300 fuldtidspersoner,
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs mereAntallet af danskere i job fortsætter med at falde
Beskæftigelsesindikator for april 211 Antallet af danskere i job fortsætter med at falde Nye tal peger på et fortsat fald i beskæftigelsen. Det er den første hårde indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereArbejdsløshed uændret i juni
Arbejdsløsheden i juni 2014 Sagsnr. Ref. Den 31-07-14 Arbejdsløshed uændret i juni Arbejdsløsheden var uændret i juni i forhold til maj 2014. Siden december 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 14.300
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereAKTIVERING. for dig over 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig over 30 3 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereKend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune
Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Uændret bruttoledighed i marts 211 Ugens analyse Ugens tendenser Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Høj faglig mobilitet på det danske
Læs mereVejledning til anvendelse af statistik på FTF-A.dk
Vejledning til anvendelse af statistik på FTF-A.dk Henvendelser og spørgsmål kan rettes til Specialkonsulent Rasmus Hornbøll Hviid, FTF-A organisationsservice og udvikling, tlf. 89 38 39 00, rhh@ftf-a.dk
Læs mereLandssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...
Læs mereDagpenge: Problemet er ikke løst
Dagpenge: Problemet er ikke løst Over 70.000 har mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger fortsat måned for måned. Dagpengeaftalen mellem Venstre, DF og Socialdemokraterne
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereLandssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 11. januar 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereNotat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9
Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten.
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal primo juli 2010
Status på udvalgte nøgletal primo juli 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Ledigheden falder igen Fra april til maj faldt den registrerede ledighed med 2. personer, hvilket bragte
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereHISTORISK HØJT ANTAL VIKARER
af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereKvalitetsstandard for fleksjob
Kvalitetsstandard for fleksjob Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Ud fra en konkret, individuel vurdering kan Greve Kommune tilbyde fleksjob til borgere,
Læs mereLandssupporten 10. maj 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 12. maj 2016
Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 12. maj 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet. Vejledningstekstsituation
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereAnalyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte
Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte Falck har i samarbejde med Center for arbejdsmarked (CAM) udarbejdet en analyse af effekterne af de tilbud Jobcentret i Næstved benytter. CAM har stillet
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt december 2008 er: Kriminalforsorgen har vanskeligt ved at tiltrække nok mandskab.
Læs mereBEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER. Marts 2008. Beskæftigelsesregion Nordjylland
BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER Marts 2008 Beskæftigelsesregion Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSKRAFTRESERVEN 1 Beskæftigelsesministerens mål 1 EN NY CHANCE TIL ALLE
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereA-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid
A-KASSE Supplerende dagpenge Information til dig, der arbejder på nedsat tid OKTOBER 2015 Indhold Information til dig, der er på nedsat tid 3 Hvad er supplerende dagpenge? 4 Hvor meget kan jeg få? 6 Hvilke
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereCOWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.
NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereKvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007
Nordfyn Notat til Jobcenterledelsen og LBR Vesterled 8 5471 Søndersø Tel +45 64 82 82 30 Fax +45 64 82 82 40 www.nordfynskommune.dk Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereStigende vikarbeskæftigelse
De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,
Læs mereResultatrevision 2013. Jobcenter Viborg
Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereOverordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.
1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt
Læs mereRevision af indkomststatistikken for 2013
Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau
Læs mereLøntilskud Privat virksomhed
Løntilskud Privat virksomhed Undgå misbrug af løntilskudsjob I denne pjece kan du læse mere om, hvad du som tillidsrepræsentant skal være opmærksom på, og hvor du kan søge mere information om løntilskudsjob.
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereSådan skal du udfylde og sende dit dagpengekort
9. juli 2014 Version 1.1 Sådan skal du udfylde og sende dit dagpengekort Du kan altid se på forsiden af Mit3F, hvornår du skal indsende det næste dagpengekort. Du finder dagpengekortet på Mit3f ved at
Læs mereØDC Økonomistyring 27-08-2015
NOTAT ØDC Økonomistyring 27-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret
Læs mere