Nye mål. for digital velfærd

Transkript

1 Nye mål for digital velfærd

2 Udgivet af DI Redaktion: Christian Hannibal og Mette Bjørn-Andersen ISBN:

3 Forord Vi danskere skal være bedre til at bruge vores kompetencer og materielle ressourcer, hvis vi skal kunne vinde i den globale konkurrence. Dét er den helt grundlæggende udfordring, vi som land står over for. Det kræver mod og ambitioner at nytænke og forandre centrale dele af det danske samfund. Men forandringerne er nødvendige. I Danmark udgør den offentlige sektor en stor og vigtig del af den samlede økonomi. Derfor er det essentielt, at vi har en effektiv og tidssvarende offentlig sektor. Behovet understreges af, at der bliver færre til at betale for velfærdsydelserne til stadig flere over de kommende år. Regeringen, KL og Danske Regioner har taget de første skridt til en modernisering af den offentlige sektor. Holdningen er, at borgerne skal være aktive medspillere og velfærden skal leveres mere omkostningseffektivt. Med udspillet Vækstplan DK vil regeringen realisere en gevinst på 12 mia. kr. frem mod 2020 gennem modernisering af det offentlige. DI mener, at barren må sættes højere. Vi må være mere ambitiøse, hvis vi skal have en offentlig sektor, der leverer avancerede og tidssvarende serviceydelser. Vi må stræbe efter, at der ikke udføres manuelt arbejde, som kunne have været løst ved hjælp af digitale løsninger. Når det giver mening og øget kvalitet, skal vi digitalisere dét, som kan digitaliseres. Brugen af arbejdskraftbesparende teknologi og digitalisering kan øge produktivitet og kvalitet i levering af de offentlige kerneydelser. DI ser desuden en større rolle for de private leverandører på det offentlige velfærdsmarked. En større involvering af borgerne og de private virksomheder vil medvirke til at øge produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor. DI opfordrer regeringen, KL og Danske Regioner til at beslutte fælles og forpligtende mål for digitalisering på de store kerneområder. Det gælder social, sundhed, undervisning og for digitale selvbetjeningsløsninger. For at understøtte digitaliseringen af disse områder er det desuden nødvendigt med fælles mål for digital tryghed. En digital satsning er ikke levedygtig, hvis borgere og virksomheder føler sig utrygge ved at anvende den. Med ambitiøse mål og værktøjerne til at opnå dem vil vi tage et stort skridt mod at skabe en effektiv og moderne offentlig sektor. Vi har ikke råd til at lade være. April 2013 Karsten Dybvad Adm. direktør 2 3

4 Øget digital selvbetjening Det vigtigste er dog, at kommunerne også får hjemtaget gevinsten i form af omlægning af opgaver og arbejdsprocesser. Det er bemærkelsesværdigt, at en løsning som f.eks. digital flytning er anvendt i 90 pct. af tilfældene i én kommune, mens den samme løsning kun bruges i 50 pct. af tilfældene i en anden kommune. DI mener, at der er behov for massiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der bør gøres en indsats for at gøre løsningerne enkle og forståelige. Endelig bør det blive en prioritet for Folketinget, at et lovforslags effekt på eksisterende it-systemer indtænkes. Hvor er vi i dag? Mange virksomheder og borgere bruger i dag digitale selvbetjeningsløsninger. F.eks. er andelen af borgere, der indberetter flytning via nettet, steget fra 39 til 64 pct på bare ét år. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det en målsætning, at virksomhederne får en digital postkasse, hvor de modtager al post fra det offentlige. Status er, at kommunerne endnu ikke er klar til at sende al post elektronisk. På det statslige område har det digitale tinglysningssystem nedbragt sagsbehandlingstiden markant. Omvendt er sagsbehandlingstiden på f.eks. godkendelse af byggesager, stadig alt for lang i mange kommuner. Hvad skal der ske? Digitale løsninger bør gennemsyre den offentlige sektor på en måde, der giver borgerne digital velfærd og samtidig styrker holdbarheden i de offentlige finanser. Frem mod 2015 har kommunerne forpligtet sig til at realisere en effektiviseringsgevinst på 1,2 mia. kr. ved udbredelse af selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder. Af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fremgår det, at der er en samlet business case på digital kommunikation på 3 mia. kr. frem mod pct. af alle ansøgninger og anmeldelser mellem borgerne og det offentlige skal ske digitalt fra DI mener, at denne målsætning er realistisk. Men målsætningen kan suppleres med mål for outsourcing af it-drift og it-udvikling af det offentliges it-opgaver. > > DI anbefaler: Sæt et ambitiøst mål for outsourcing af it-drift og it-udvikling af det offentliges it-opgaver Regelforenkling skal kobles sammen med selvbetjeningsløsningerne, så de bliver enkle, brugervenlige og sprogligt forståelige Folketinget bør, hvor det er relevant, indtænke lovforslags effekt på eksisterende it-systemer og vurdere behovet for nye investeringer. Andelen af borgere, der indberetter flytning via nettet, er steget fra 39 til 64 pct på bare ét år. 4 5

5 Mere sundhed for pengene gitale løsninger. Dette skal sikre, at borgeren får et sammenhængende behandlingsforløb på tværs af aktører. Endelig skal der være sammenhæng mellem Kvalitetsfondens mål for teknologi og den kommende strategi for sundheds-it, som regeringen vil offentligegøre i Hvor er vi i dag? Den danske sundhedssektor er som helhed kommet langt, hvad angår brugen af digitale løsninger. Udfordringen er at få løsningerne til at kommunikere sammen og skabe gevinster for personale, patienter og borgere. Der er en række områder, hvor der endnu ikke er etableret fælles løsninger, som kommunikerer let med hinanden. Arbejdet med det fælles medicinkort har f.eks. vist sig sværere at implementere end hidtil planlagt. Regeringen, KL og Danske Regioner har udviklet flere nationale strategier for sundheds-it og infrastruktur for it i sundhedssektoren. Men der er forsat mange udfordringer med at nå de fælles målsætninger og understøtte udbredelsen. Det gælder særligt i de tilfælde, der går på tværs af organisatoriske skel på områder som telemedicin og velfærdsteknologi. Hvad skal der ske? For at opnå et moderne og højproduktivt sundhedsvæsen er det nødvendigt, at aktørerne tænker på tværs og sætter patienten og borgeren i centrum. Det kræver et sammenhængende og it-understøttet patientforløb fra borgerens hjem over den praktiserende læge til hjemmeplejen og eventuel genoptræning til sygehusbehandlinger. Borgerne skal gennem teknologien involveres i og tage medansvar for egen sundhedstilstand. Virksomhederne skal opleve en tættere dialog med de offentlige aktører om udvikling af sundhedsydelser. Der bør også anvendes internationale standarder, f.eks. HL7, IHE og Continua Health Alliance. Hvis en region i dag investerer i en bedre digital behandlingsform, er det ofte kommunerne, der høster gevinsten ved, at de får lavere udgifter til genoptræning. Derfor bør sundhedsaftaler og de årligt tilbagevende økonomiforhandlinger sikre, at kommuner og regioner fælles investerer i di- > > DI anbefaler: Regeringen skal sikre, at der investeres i en fælles national it-infrastruktur, som kan understøtte telemedicin hos brugerne Regeringen, KL og Danske Regioner bør sikre sammenhængende patientforløb gennem digital understøttelse Regeringen og KL bør satse langt mere på online-services til borgere i eget hjem og fjerne barrierer for deres anvendelse Borgerne bør gives mere ansvar og involvering i eget sygdomsforløb Offentlig-privat innovation bør styrkes mellem staten, kommuner, regioner og de private leverandører af sundhedsteknologi Det skal kunne betale sig at investere i digitalisering og ændrede arbejdsformer Kvalitetsfondens mål for anvendelse af teknologi bør løftes ind i den nationale strategi for sundheds-it, som regeringen vil offentliggøre i

6 Et mere smidigt socialområde Hvor er vi i dag? Socialområdet er et af de største områder i den danske offentlige sektor. Området omfatter velfærdsydelser til velfærd for ældre, personer med handicap og udsatte børn, unge og voksne. Digitaliseringen af socialområdet skal få disse vidt forskellige behov til at spille bedre sammen. Digitaliseringen af socialområdet er endu ikke så omfattende, men erfaringerne fra de seneste års arbejde med digitalisering viser, at det er muligt at levere bedre og billigere service, hvis den offentlige sektor målrettet tager ny teknologi i brug og omlægger arbejdet, så velfærden leveres smartere. Hvad skal der ske? Det offentlige skal blive i stand til at håndtere væsentligt flere tilgange til at hjælpe borgere inden for det sociale område. Nogle gange er det bedst at inddrage private serviceleverandører, og nogle gange skal man hjælpe pårørende og borgeren selv til at klare større dele af hverdagen. Digitalisering kan hjælpe til at håndtere dette øgede behov for en koordineret tilgang med udgangspunkt i individuelle behov. Fokus for digitaliseringen skal være medarbejdere, der leverer hjælp og omsorg til borgeren samt borgerne selv og deres pårørende. Målet er, at medarbejderne skal hjælpe borgerne og gøre dem selvhjulpne. Digitaliseringen skal også skabe grundlag for en mere dynamisk visitation, hvor borgernes behov løbende evalueres med udgangspunkt i, hvad de faktisk kan og gør frem for, hvad de kræver. Erfaringerne viser, at det er muligt at levere bedre og billigere service, hvis den offentlige sektor målrettet tager ny teknologi i brug og omlægger arbejdet, så velfærden leveres smartere. > > DI anbefaler: Fokusér på, at den direkte borger nære service digitaliseres Efterspørg en robust digital infrastruktur i plejecentre og bosteder, så borgerne kan hjælpe sig selv med digitale redskaber, og specialister kan hjælpe borgerne uden at møde fysisk frem Styrk samarbejdet med sundhedsområdet, så borgerne kan få mest mulig behandling uden for hospitalerne. Sikr integration og sammenhæng mellem institutioner og kommuners it-systemer Sikr, at private institutioner får digitale sagsbehandlingssystemer. 8 9

7 Vi må være mere ambitiøse, hvis vi skal have en offentlig sektor, der leverer avancerede og tidssvarende serviceydelser. TECHNOLOGY TALKS 11

8 Bedre undervisning og læring gennem teknologi Hvor er vi i dag? Danske folkeskoler er kommet langt med digitaliseringen. Internettet og øvrig it-teknologi anvendes i skoler og i andre undervisningsinstitutioner. Børn og unge har et solidt grundlag med sig hjemmefra. 99 pct. af alle børn i Danmark har adgang til internettet derhjemme, og de er hyppige brugere af computere, tablets og mobiltelefoner. For at sætte blus under udviklingen har regeringen afsat 500 mio. kr. til it i folkeskolen, der bl.a. skal øge brugen af digitale læremidler i undervisningen. I 2012 blev 50 mio. kr. udmøntet. I 2013 udmøntes yderligere 80 mio. kr. fra puljen til digitale læremidler. Hertil kommer, at kommunerne også kan anvende ubrugte midler fra udmøntningen i Hvad skal der ske? Den danske folkeskole skal være en af verdens bedste. Digital teknologi kombineret med tidssvarende undervisningsmetoder skal være med til at realisere visionen. It giver mulighed for at differentiere undervisningen for alle elever, så de fagligt bliver så dygtige, som de kan. Digitale læremidler giver desuden mulighed for repetition af læring fra spændende og inspirerende universer. Erfaringer viser, at digitale læremidler er med til at frigøre kræfter hos lærerne. Digitale kompetencer er vigtige for fremtidens arbejdsmarked. 99 pct. af alle børn i Danmark har adgang til internettet derhjemme. > > DI anbefaler: Styrk it som fag og værktøj på alle uddannelsesniveauer Sæt mål for at eleverne skal lære mere ved at anvende digitale læremidler Differentiér elevernes undervisning gennem egnede digitale læremidler, så eleverne lærer så meget, de kan Fremlæg en plan for udrulning af digitale læremidler, så kommuner og indholdsudbydere kan samarbejde om udvikling af nye produkter og koncepter Giv nye og gamle lærere styrkede digitale kompetencer

9 Digital tryghed Hacking og beskyttelse af persondata Vi skal også sikre, at borgerne bliver i stand til at passe på sig selv på nettet ikke mindst den yngre del af befolkningen. Der er behov for at skabe en sikkerhedskultur hos borgerne gennem øget opmærksomhed på sikkerhedsproblematikker, opdatering af it-udstyr, anvendelse af sikkerhedspakker og fornuftig adfærd på nettet. Endelig er der en række sikkerhedsmæssige fordele ved at skabe harmonisering i EU. Det skaber gennemsigtighed, at borgerne ved, at de samme regler gælder overalt i EU i såvel den offentlige som den private sektor. Standardiserede systemer er lettere at holde opdateret. Endelig er det vigtigt for priserne på it-leverancer, at alle kan bruge de samme standardiserede systemer på tværs af de europæiske nationalstater. Hvor er vi i dag? Målrettede angreb fra professionelle hackergrupper og fremmede landes regeringer, samt tekniske sårbarheder i software og administrative processer udgør store trusler for samfundet. Der sker i dag jævnligt hacking-angreb på offentlige it-løsninger, lige som der kan forekomme fejl. Resultatet kan være, at fortrolige og/eller personfølsomme oplysninger bliver tilgængelige for kriminelle grupper eller på internettet. Det kan gøre virksomheder og borgere utrygge ved at benytte de offentlige tjenester. Hvis borgere og virksomheder undlader at anvende de digitale offentlige tjenester på grund af utryghed og i stedet søger andre, mindre effektive kanaler, forsvinder de store gevinster. Hvad skal der ske? Informationssikkerhed og privacy bør tænkes ind i alle offentlige digitale løsninger. Det er afgørende, at borgerne føler, at det er trygt og sikkert at anvende de offentlige løsninger. Derfor er det vigtigt, at den offentlige sektor forholder sig til den risiko, de udsætter borgerne for ved at indsamle og behandle deres data, samt at denne risiko minimeres. Der bør desuden gøres en indsats for at ruste de offentlige digitale løsninger bedre mod aktuelle trusler. Dette sker bl.a. ved at samarbejde med det private erhvervsliv og stille sikkerhedskrav til it-produkter og services. Det indebærer, at arbejde holistisk efter anerkendte sikkerhedsstandarder, at få analyseret it-løsninger f.eks. i forhold til konsekvenser for privatliv og angrebsmuligheder for hackere, at have viden om, hvad man har installeret og sikret, at det er opdateret, at uddanne medarbejdere og at holde sig opdateret om aktuelle udviklinger i trusselsbilledet. > > DI anbefaler: Regeringen, KL og Danske Regioner bør: Have en standardiseret tilgang til arbejdet med sikkerhed i såvel kontormiljøet som i forhold til intelligente produkter Overvåge udviklingen i trusselsbilledet, både hvad angår de konkrete it-systemer samt de mere generelle trends Udarbejde solide risikovurderinger for trusler og konsekvenser for privatliv Forholde sig til risici set fra borgernes synspunkt og ikke alene risici set fra deres eget synspunkt Arbejde for harmonisering på sikkerhedsområdet inden for EU

10 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK Udstillere: