Den gode formidling er faglig og aktiverende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode formidling er faglig og aktiverende"

Transkript

1 Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Den gode formidling er faglig og aktiverende - brudstykker af hvad god formidling indeholder set med et par formidlerøjne Af Cand. Mag. Merete Boel Essenbæk God formidling er at fortælle en god historie. Den er det værktøj, der kan transformere tørre og livløse historier i tykke bøger til spændende og kraftfulde fortællinger om liv og død, og give liv og mening til selv de mest uanselige stykker jernalderpotteskår. Det er fortællinger, der forøger den kulturelle kapital og får oplevelsen og viden om forhistorien til at synes værdi- og meningsfuld. Den bedste formidling er den, der bygger bro mellem de rette mængder af underholdning, oplevelser, faglig viden og meninger. Hvordan formidle Formidling af et budskab afhænger af uendelige mange faktorer og forbehold. Nogle har vi som formidlere delvis indflydelse på, f.eks. egen faglig viden, mens vi må nøjes med at forholde os til andre variabler f.eks. vejret og publikums engagement og smagsløg. Først og fremmest er god formidling en hensyntagen til hvem afsender og modtager er og hvad budskabet indeholder. Der er derfor naturligvis ikke én rigtig måde at formidle på, men flere. Jeg vil, med udgangspunkt i den aktiverende formidling, der foregår ved de mange kulturhistoriske oplevelsescentre, primært i form af levendegørelse, egen-aktiviteter og forevisninger, her komme med mit bud. Et bud, der trækker på især de sidste 15 års litteratur omkring formidlingsmetoder og teorier. Min vurdering og beskrivelse bygger endvidere på egne erfaringer som formidler ved oplevelsescentre og på en publikumsundersøgelse foretaget på Lejre Forsøgscenter i (Adolfson 1987; Essenbæk 1993). Underholdning kontra oplevelse Publikum kommer ofte til oplevelsescentre, fordi de vil underholdes. Det er der på sin vis ikke noget forkert i. Men hvis modtageren sætter underholdning lig med viden, og tror at flot iscenesatte og veludrustede krigsskuespil en sommerdag på en nyslået græsplæne giver seriøs viden reducerer det efter min mening forhistorien til et kommercielt fritids- og underholdningstilbud. Et sådant sammenfald mellem fakta og fiktion er uheldigt fagligt og formidlingsmæssigt. Den gode aktiverende formidling er den der fortælles i den gode historie uden at forfalde til fiktion. Den iscenesætter sine fakta på en ny måde. Den benytter sig af forskellige pædagogiske fif, så modtageren til stadighed aktiveres fysisk og psykisk. Jeg mener formidling af forhistorien skal indeholde oplevelser, der engagerer og beriger den enkeltes liv nu eller i fremtiden. Oplevelserne skal formidles så de rækker ud over oplevelsesøjeblikket. Vellykket formidling er når publikum går fra oplevelsen rigere end da de kom. Det kan være med en erkendelse om historiens længde, om livet og om levevis i fortiden og nutid. Lad mig give et eksempel: En flok børnehavebørn er på tur i et oplevelsescenter. De når ikke så langt, for benene er små og der skal også findes orme og myrer, fodres høns og klappes 13

2 Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 geder. Det er oplevelser i trængsel. Men den største oplevelse for børnefødder er nok den sværttilgængelig stenbrolagte vej i jernalderlandsbyen. Den er det som er mest forskellig fra børnenes egen nutid. En sanselig oplevelse som formidleren nok ikke havde anset som den primære oplevelse, men som for børnene bruges til at forstå fortiden som helt forskellig fra deres egen nutid. Viden og mening Den gode formidling af forhistorien er endvidere at give en brugbar og faglig funderet indsigt og viden i tidligere tiders levevilkår, tankesæt og samfundsforhold. Gennem konkret viden og tolkning åbnes der op for at formidle en forståelse og erkendelse af de sammenhænge og de forandringer, der har fundet sted i vort samfund gennem tiderne. Hændelser, der er vigtige og vedkommende og som udgør en vigtig del af identitetsdannelsen og kulturforståelsen for den enkelte og for samfundets som helhed. Et billede: På Lejre Forsøgscenter ville man gerne formidle noget om ideologi og religion. En ligbrænding, en begravelse og en ofring skulle formidles, som for 2000 år siden. Efter ceremonien med publikum som aktive deltagere ved mosens bred er der stilhed. Men så træder arkæologen frem iført gummistøvler og Helly Hansen sweater. Hun beder publikum blive. Hun spørger, hvad der sker siden så mange mennesker er samlet. Optoget, der nu er publikum, svarer ikke. Så begynder hun at fortælle om fortidens offerfund. Hun er nøgtern og præcis. Fakta, teorier og årstal kommer på bordet. Ikke kedeligt men fagligt og sagligt. Publikum lytter og stiller spørgsmål bagefter. Optrinet og efterfølgende spring til nutidens scene var en succes. Det satte noget i gang hos publikum, det fik dem til at tage fortiden til sig som en del af deres egne historier. Det var et vellykket forsøg på at fortælle, at vi alle er en del af historien og er med til at skabe den ud fra personlige og fælles referencerammer, og at ikke alt man ser er som det var. Et andet eksempel: Sytten frække, men absolut nysgerrige 4. klasses elever får undervisning i jernalderens madlavning og smedning. De kan nemt lave grød af bygmel og æbler, ost af kærnemælk, og de opdager til store overraskelse, at der kommer varmt mælk ud af yveret på geden. Hos smeden prøver de forskellige teknikker, og af anstrengelserne kommer der et flot ildstål som de stolte kan tage med hjem til klassen. De sveder, får vabler, bliver snavsede og mærker da også lidt sult inden maden endelig er færdig. Hvilken oplevelse har de fået af fortiden? Svaret er en oplevelse bundet udelukkende til et teknologisk og økonomisk historiesyn (Adolfson 1987). Men det fortidige liv var, som bekendt, mere end det der kan relateres til fakta, kontekst og forhistoriske objekter. Fortiden er som nu også sociale, politiske, ideologiske og etiske forhold. Alt det der ligger imellem og binder objekterne sammen. Det som livet mest består af; fødsel, død, tro, samvær osv. Hvis vi kun formidler den materielle del af vores tid, vil det være forkert. For hvordan formidler vi depressionen over høsten der slog fejl for 7. år i træk, sorgen da barnet døde, glæden ved forårets kommen, vinterens kulde, den enorme mængde af tid det tager at spinde tråd nok til én peplos for ikke at tale om hvordan vi overhovedet kan forstå begrebet tid? Vi kan f.eks. provokere mere i vores formidling, være mere kontroversiel i vores fortolkninger, have holdninger og stille spørgsmål til det vi formidler, involvere flere sanser eller sætte vores modtager i moralske og etiske (naturligvis konstruerede!) dilemmaer. Altså bruge indhold 14

3 og form på en ny og anderledes måde, som ikke umiddelbart forventes af dem vi formidler for. Vores formidling af fortiden tror jeg kunne komme tættere på fortællingen om den forhistoriske virkelighed, hvis den blev mere eksperimenterende, mere social og ideologisk orienteret og gerne lidt på kanten af den gængse og herskende moral og ideologi. Fortiden ville så være mere brugbar og vedkommende for nutiden og dermed måske mere interessant for modtageren. Vi skal dog stadig ikke gå på kompromis hverken fagligt eller moralsk. Det må ikke blive det rene tivolisering og fornøjelser uden indhold. Forhistorien skal give mening. Ikke kun som ubegrundede floskler, f.eks. "det er en del af din kulturarv" og "dine rødder". Hvis forhistorien skal have mening så må vi gøre os afhængig af den. Vi skal formidle fortiden og fortællingen derom så godt, at vi skaber et kulturelt og socialt behov hos vores modtagere, som de ikke vidste de havde. Vi skal lege med historiens facts, ommøblere den forhistoriske viden og de etablerede fortolkninger. Her må gerne tolkes nyt og med kilderne, men aldrig imod dem. God formidling giver indsigt i værdier, fortidige såvel som nutidige. God formidling er at fortælle, at fortidige værdier kun kan ses med nutidens øje og ud fra nutidens normer og værdisæt. Aktiverende god formidling er den der skaber refleksioner for egen tid og sætter perspektiv på for-, nu- og fremtid. Tolkninger af fortidens spor og levn og formidlet til publikum bør være omkranset med ærlighed, åbenhed og troværdighed. Fortiden er subjektiv, den bestemmes ud fra de nutidige herskende normer og regler, som vi alle uanset om vi vil eller ej, byder ind på. Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Derfor bør man også i sin formidling så vidt mulig benytte sig af det induktive undervisningsprincip som pædagogisk hjælpemiddel. Fakta og tolkninger skal præsenteres for modtageren på en sådan måde, at denne selv erkender og forstår fortiden som liv og livsformer. Formidleren er her den sokratiske fødselshjælper, der stiller flere spørgsmål end svar og aldrig stopfodrer med viden eller præsenterer fortiden som en uendelig mængde objektive fakta og tolkninger (Andersen 1989). Modvind for fremtidens gode formidling Oplevelsescenter efter oplevelsescenter er dukket op de sidste år og strømmen synes trods politiske udmeldinger og en midlertidig økonomisk stagnering i kultursektoren ikke at være for nedadgående. Fremtidens gode formidling, som ovenfor beskrevet, får det ikke lettere i de kommende år, fordi den bygger på faglighed og indhold frem for underholdning, økonomi og form. Eksempelvis kan man til stadighed undre sig over, at private såvel som offentlige fonds- og legatmidler sjældent gives til driften af fagligt velkonsoliderede succesfulde og innovative institutioner og projekter. Der er de sidste år bygget mange lokale og regionale politiske prestigeprojekter uden hensyntagen til om der, efter en ofte menneskelig og økonomisk dyr anlægsfase, er politisk vilje og økonomi til fortsat faglig og samfundsmæssig rentabel drift. Der er ingen tvivl om at de allerflest af disse projekter fra start af indeholdt faglige ambitioner som også blev blåstemplet af fagligheden f.eks. kulturhistorikere. Men som projekterne er blevet søsat, pengene brugt og i mange tilfælde besøgstallet svigtet, vil jeg mene at de fagligt set er kuldsejlede. I al for høj grad har man prioriteret økonomi frem for indhold og dermed 15

4 Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 efter min mening stillet den gode formidling bagerst i skabet. Billedlig talt er der sendt for mange politiske uigennemtænkte raketter op frem for bygget kulturelle og turistrentable fyrtårne, der kan formidle vores kulturhistorie på en sober, faglig og samfundsgavnlig måde. Jeg mener, at vi som fagfolk og formidlere skal blande os i den politiske debat. Vi skal være stolte af vores fag og vores forhistorie. Det gør vi bl.a. ved at synliggøre forhistorien, gøre den vedkommende og relevant. Og måske fokusere på de elementer jeg mener kendetegner den gode formidling. Vi skal fagligt og hørligt støtte de gode projekter, der er bæres frem af den gode formidling og som også bør være turist- og driftsmæssigt rentabel, eksempelvis bør det nøje undersøges om der er eller kan skabes et kundegrundlag lokalt, regionalt og national før projekter søsættes. Det er vigtigt at fortælle offentligt, direkte og indirekte, at god faglig forsvarlig og brugbar formidling af kulturhistorien sjældent hviler i sig selv økonomisk men skal ses som en investering i den sociale og kulturelle kapital hos den enkelte og samfundet. Kulturformidling giver sjældent overskud i form af kolde kontanter, tværtimod er det på lige fod med social- og sundhedssystemet noget vi vælger at investere i, fordi det på sigt kan betale sig. I nutiden har vi brug for en formidling af vores fælles forhistorie der giver stof til eftertanke og sætter perspektiv ikke alene på fortiden og nutiden men også på fremtiden. Litteratur Adolfson, G. 1987: Människan og objekt i smyckeskrin. Andersen, L.L. 1989: Zooformidling Essenbæk, Merete Boel 1993: Aktiverende formidling. En publikumsundersøgelse på Historisk- Arkæologisk forsøgscenter i Lejre en analyse af mening, indhold og oplevelse. Upl. Hovedfagsspeciale fra Århus Universitet. 16

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Vær hilset, fremmede. drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter. Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005

Vær hilset, fremmede. drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter. Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Vær hilset, fremmede drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter Af Jørgen Bay, lærer, cand.pæd., Skoletjenesten, Lejre Forsøgscenter Artiklen gør rede for forskellige

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver 1 Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver Ida Schwartz Institutionsbegrebet er ophævet indenfor voksenområdet, og pædagoger arbejder nu i beboernes egne hjem uanset boformen. Når pædagoger

Læs mere