Beton. Aktiv praktikantpolitik styrker rådgiver. DTU Byg er tilfreds med sine ingeniører. Se de nominerede til In-Situ Prisen 2012 TEMA.

Transkript

1 Beton 2 Maj 2012 TEMA Kompetencer og uddannelse Aktiv praktikantpolitik styrker rådgiver Ingeniørerne i EKJ er yngre end hos konkurrenterne DTU Byg er tilfreds med sine ingeniører -selv om det er umuligt at gøre alle tilpas Se de nominerede til In-Situ Prisen 2012 Tre meget forskellige projekter skal dyste om prestigepris

2 Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN 30% CO 2 emission Høj sulfatbestandighed Ekstra lavt alkaliindhold CEM I 42,5 N Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 9100 beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon BESTANDIG cement 77 fra Aalborg Portland produceres Telefax og +45 leveres nu 11 med % lavere CO 2 emission til gavn cement@aalborgportland.com og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com projekter. Egenskaberne for den nye LAVALKALI SULFAT BESTANDIG cement er uforandrede. Den deklareres stadig som en CEM I 42,5 N med det sædvanligt ekstra lave alkaliindhold og den høje sulfatbestandighed og har dermed stadig samme betegnelse (HS/EA/ 2). kystsikring broer tunneller trafikanlæg fundamenter Aalborg Portland A/S Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO 2 emission... Telefon Telefax sales@aalborgportland.com 2

3 Beton Nr. 2 Maj årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton Basal ingeniørviden må ikke blive glemt TEMA Kompetencer og uddannelse ISSN DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Aktiv praktikant-politik styrker rådgiver Pihl & Søn: Nye ingeniører har en del at lære Studieleder: DTU Byg er tilfreds med sine 8 ingeniører. 8 Krisetider mindsker interessen for nye kompetencer.. 12 Kommende arkitekter støbte klatrestativ i betonelementer Netop udlært struktør elsker at arbejde med beton Her er struktørmestrene God søgning til uddannelse om reparation af betonkonstruktioner Afslørende modernisme Tre nominerede til In-Situ Prisen Vær med til at vælge vinderen af Bæredygtig Beton Prisen Udstilling af mesterværker Nyt fra Betonelement-Foreningen Nyt fra Teknologisk Institut Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Nyt fra Dansk Betonforening De danske uddannelsesinstitutioner frembringer nye uddannelser i et højere tempo end tidligere sandsynligvis i jagten på flere studerende, som hellere vil have en uddannelse med en fancy benævnelse som fx teknoantropolog, bachelor i bygningsdesign eller kandidat i by, bolig og bosætning. Efter sigende går det så stærkt, at de ansvarlige myndigheder føler sig presset på tiden, fordi de hvert år skal godkende mange nye uddannelser, som ofte mere eller mindre dækker over det samme, som læreanstalterne tidligere har undervist i blot lidt mere specialiseret og med et nyt, fængende navn. På den baggrund er det interessant at høre fra både en rådgivende ingeniørvirksomhed og en entreprenør, at de savner de mere basale og lidt bredere ingeniørkundskaber hos nyuddannede ingeniører. I rådgiverens tilfælde eksemplificeret ved, at nyuddannede ingeniører helst starter en Finite Element analyse op, selv om opgaven nemt kunne løses med en skitse og lidt håndregning. Ny teknologi er godt til mange ting. Men med fare for at lyde bagstræberisk, gammel og konservativ er fx grundlæggende, statisk forståelse baseret på håndregning og enkle principper også en ingeniørkvalitet. Her står uddannelsesinstitutionerne over for en udfordring. I folkeskolen og gymnasiet foregår meget ved hjælp af pc, internet og avancerede matematikregnere, som prioriterer resultater frem for forståelse. Kan man så overhovedet forstille sig et ingeniørkursus, hvor papir, blyant og formelsamling er de eneste tilladte hjælpemidler? Nej, det er nok urealistisk, uanset hvor værdifuldt det ville være for de kommende ingeniører. Til gengæld kan vi så glæde os over, at søgningen til studierne på DTU Byg er stærkt stigende med tilsvarende stigende adgangskrav. Beton 2 MAJ jbn Forside Kildeskovshallen i Gentofte blev i 2001 udbygget med blandt andet et nyt 50 meter bassin. Arkitekterne bag den oprindelige hal, der blev fredet i 1999, er Karen og Ebbe Clemmensen. Udbygningen er tegnet af Enstasis i samarbejde med Ebbe Clemmensen og Kulturarvsstyrelsen.

4 Aktiv praktikant-politik styrker rådgiver TEMA Kompetencer og uddannelse EKJ Rådgivende Ingeniører finder ofte nye medarbejdere blandt ingeniørpraktikanter, som de søger at knytte til virksomheden også efter praktikopholdet Når den rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ ansætter nyuddannede ingeniører, er der som oftest gået et praktikophold i virksomheden forud for ansættelsen.»vi ansætter gerne nyuddannede ingeniører, hvad der giver sig udtryk i, at vores gennemsnitsalder er 2-3 år lavere end de virksomheder, vi typisk konkurrerer med. Men vi foretrækker absolut nyuddannede, som vi har haft lidt snor i under uddannelsen i kraft af et praktikophold hos os«, siger akademiingeniør, HD Lars M. Bundgaard, der er leder i EKJ s konstruktionsafdeling. EKJ Rådgivende ingeniører har cirka 200 ansatte, hvoraf procent har en ingeniøruddannelse, som både kan være akademi-, diplom- eller civilingeniør. Virksomheden arbejder med en bred vifte af rådgivningsopgaver inden for byggeri, anlæg og miljø. På byggeområdet løser EKJ både opgaver inden for konstruktion, VVS og el. EKJ har pr. halvår 2-3 ingeniørpraktikanter i konstruktionsafdelingen alene. Både for at bidrage til standens udvikling og så for egen skyld.»nogle gange kan vi påvirke praktikanternes kommende uddannelse ved at pege på, hvad vi har brug for her i virksomheden. Det kan være en stor fordel for begge parter«, siger Lars M. Bundgaard. Materialelære, tegninger og håndskrift Teknikumingeniør Finn Nielsen fra EKJ har stor erfaring fra vejledning af virksomhedens praktikanter, og han har flere konkrete ønsker til praktikanterne og deres uddannelse.»uddannelserne burde prioritere materialelære højere og lægge undervisningen tidligere i studiet. Det er en udfordring, at vores praktikanter ved forholdsvis lidt om materialer som beton og stål«, siger han. Dernæst savner Finn Nielsen grundlæggende viden hos praktikanterne om tegninger, tegningsopbygning og det for en rådgiver helt centrale værktøj: tegningslisten. Og endelig er praktikanternes håndskrift faktisk et problem.»det lyder måske gammeldags, men på byggepladsen skal en del kommunikeres med håndskrift og måske en skitse. Vores praktikanter har ofte svært ved at skrive i hånden, og resultatet bliver så barnligt at se på, at 4

5 »De nye ingeniører er gode til IT som fx FEM, men de er knap så gode til at regne i hånden. Vi kan godt savne den grundlæggende statiske forståelse, der kommer af god, gammeldags håndregning, basale beregningsmetodikker og skitsering på papir«, mener Lars M. Bundgaard (tv) og Steen Andersen fra EKJ s konstruktionsafdeling.»det var vildt spændende at arbejde som praktikant med rigtige opgaver, siger Søren Caspersen. Stort udbytte af praktik Et praktikophold er en god indledning til en fremtid karriere som rådgivende ingeniør. Det mener diplomingeniør Søren Caspersen, der arbejder 1½-2 dage om ugen hos EKJ Rådgivende ingeniører, mens han færdiggør sin uddannelse til civilingeniør i byggeteknologi på DTU. Kontakten til EKJ opstod, mens Søren Caspersen læste til diplomingeniør.»jeg fik et godt indtryk af EKJ på DSE-messen, hvor studerende kan møde virksomheder. Jeg skrev en ansøgning og fik et 20 ugers praktikophold. Det var vildt spændende, fordi jeg fik lov til arbejde med egne opgaver og lave beregninger, der skulle bruges til noget. Naturligvis under pasende opsyn«, fortæller han. Efter praktikopholdet fortsatte Søren Caspersen som studentermedhjælp indtil eksamensbeviset som diplomingeniør var i hus, og derefter som diplomingeniør på deltid under det videre studium. Noget, som Søren Caspersen ser som en ideel måde at uddanne og udvikle sig på.»uddannelsen på DTU er rigtig god, men i sagens natur nørder vi meget med teorien. Hos EKJ har jeg lært at bruge min viden i praksis under realistiske forhold«, fastslår Søren Caspersen, som i foråret 2012 arbejder med sit eksamensprojekt, der handler om topologioptimering af forspændte betonkonstruktioner. jbn håndværkerne på byggepladsen ikke tager det alvorlig«, siger Finn Nielsen.»De nye kan jo give os lidt mere rutinerede bank i regneark til enhver tid«, udtrykker han det. Grundlæggende tilfreds med uddannelser Både Finn Nielsen, Lars M. Bundgaard og hans lederkollega i konstruktionsafdelingen, akademiingeniør Steen Andersen, mener dog grundlæggende, at ingeniøruddannelsen langt hen ad vejen leverer ingeniører med de rette kompetencer. De erkender også, at uddannelsen ikke kun skal opfylde behovene hos rådgivende ingeniører. Alligevel vil de godt pege på et par forhold, som efter deres mening kunne være bedre.»vores medarbejdere skal være skarpe til at beregne bærende konstruktioner. De nye ingeniører er gode til IT som fx FEM, men de er knap så gode til at regne i hånden. Vi kan godt savne den grundlæggende statiske forståelse, der kommer af god, gammeldags håndregning, basale beregningsmetodikker og skitsering på papir«, siger Steen Andersen, som dog samtidig indrømmer, at virksomheden lærer noget at de nye ingeniører om blandt andet IT og nye samarbejdsformer. Hardcore konstruktionsfolk EKJ får også en del ansøgninger fra den forholdsvis nye uddannelse i Architectural Engineering -retning på DTU. Men her har DTU Byg ifølge Steen Andersen set med rådgiverøjne sat sig mellem to stole i forsøget på at bygge bro mellem arkitekter og ingeniører.»det er ikke en ingeniørtype, vi efterspørger. Lidt firkantet sagt får vi mange ansøgninger, hvor ansøgerne har flotte karakterer i en masse, som vi ikke kan bruge til noget«, siger han. Til konstruktionsafdelingen efterspørger EKJ primært hardcore konstruktionsfolk, som har kompetencer til at være med på de tunge opgaver men som også kan tænke med omkring tilgrænsende fagområder. Som rådgiver er det sjældent den ekstreme optimering, virksomheden tjener penge på, så medarbejderne skal også kunne arbejde tværfagligt. jbn Beton 2 MAJ

6 Fra venstre afdelingsleder Lars Lundberg og betonspecialisterne Peter W. Kruhøffer og Srirangan Thangarajah, alle Pihl & Søn. TEMA Kompetencer og uddannelse Pihl & Søn: Nye ingeniører har en del at lære Nyuddannede ingeniører er dygtige indenfor deres speciale. Meget dygtige. Men er specialiseringen ved at blive for stor i forhold til den lidt bredere ingeniørviden, lyder det fra den store entreprenørvirksomhed. Er civilingeniøruddannelsen ved at blive specialiseret for tidligt i studiet på bekostning af de mere generelle og tværfaglige ingeniørfag? Det spørgsmål rejser civilingeniør Lars Lundberg fra entreprenørvirksomheden Pihl & Søn, der er en af Danmarks store ingeniørarbejdspladser. Alene Teknisk Afdeling, som Lars Lundberg leder, beskæftiger cirka 25 medarbejdere, hvoraf de fleste er ingeniører, der blandt andet arbejder med betonteknologi og projektering i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.»jeg er meget imponeret over, hvad nyuddannede civilingeniører kan på de områder, de har specialiseret sig i. Men i en virksomhed som vores, der især beskæftiger sig med anlægsprojekter, betyder specialiseringen også, at der er en hel del, de nye ingeniører ikke kan, og som vi selv må lære dem. Heldigvis har vi selv ekspertisen til det«, siger Lars Lundberg, som advarer mod en for tidlig specialisering.»den første del af studiet skal helst sikre et generelt godt ingeniørfagligt fundament. Valgfriheden til specialisering kan komme senere«, siger han. Diplomingeniører anvender Pihl i stor udstrækning, da uddannelsen dækker mange af entreprenørarbejdets facetter.»det er mit indtryk at diplomingeniøruddannelsen stadig er en lidt bredere uddannelse og dermed mere ligner den traditionelle ingeniøruddannelse«, siger Lars Lundberg. Hos Pihl er senioringeniør, betonspecialist Peter W. Kruhøffer nærmest en legende med sine over 40 år i Pihl. Han understreger, at i virksomheden vil der altid være brug for en fleksibilitet og vilje til at lære noget nyt. Det skyldes også, at Pihl har mange internationale opgaver, hvor kravene til fx beton kan være meget anderledes end i Danmark, lige som virksomheden ofte deltager i teknisk udfordrende projekter.»det kan næppe være anderledes hos os, end at man får meget af den nødvendige viden hen ad vejen. Jeg tror, at der er adskillige nye ingeniører, der i begyndelsen har håbet på, at formanden på pladsen vidste, hvad der skulle gøres«, siger Peter W. Kruhøffer og peger på et behov for kompetencegivende efteruddannelser for entreprenører. Pihl er en af de få entreprenørvirksomheder, der bruger DKBI meget. Det skyldes blandt andet en aktiv indsats og et mildt pres fra Lars Lundberg, som på et tidspunkt lavede et rundspørge i virksomheden med det resultat, at mange ingeniører hellere ville lære om jura og management end om tekniske emner som fx udførelse af betonkonstruktioner. jbn Fra statiker til betonspecialist Det stod ikke skrevet på eksamensbeviset, at civilingeniør Srirangan Thangarajah skulle blive betonspecialist hos Pihl & Søn. Faktisk ville en ansættelse som statiker passe bedre med uddannelsen, som blev afsluttet i Men Pihl & Søn vælger ofte selv at fremstille betonen til store anlægsprojekter, og Malmø Citytunnel stod for døren.»man skal være indstillet på at lære, og i de år lærte jeg rigtig meget om betonrecepter samt produktion og anvendelse af beton. Betydeligt mere, end jeg nogensinde kunne have lært på DTU«, siger Srirangan Thangarajah, som i dag blandt andet arbejder med simulering af hærdeforløb i både 2D, 2½D og 3D til brug ved store anlægsprojekter.»det gik forholdsvis nemt at skifte område, fordi der var gode kolleger at lære af. Også på andre områder har jeg lært meget i Pihl. Vi arbejder ofte med ret avancerede projekter, der indeholder anderledes og nye løsninger. Man kan sige, at vi skal være eksperter i at gøre det, vi aldrig har prøvet før«, fortsætter Srirangan Thangarajah, som også har taget en kompetencegivende uddannelse i reparation af beton hos DKBI. 6

7 Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax export@dyckerhoff.com Beton 2 MAJ

8 Studieleder: DTU Byg er tilfreds med sine ingeniører Det er svært at gøre alle tilpas, for hver branche har sine kæpheste. Men samlet set rammer vi ret godt, mener studieleder Per Goltermann.»Om de nyuddannede ingeniører har de rette kompetencer? Det er naturligvis et centralt spørgsmål for DTU Byg, og vi gør en hel del for at finde ud af det. Skal jeg svare kort, vil jeg sige ja, men også tilføje at vi hele tiden prøver at gøre det endnu bedre«, lyder det fra docent Per Goltermann, som er studieleder for civilbachelor- Byggeteknologi, den første del af studiet til civilingeniør på byggeområdet. Samtidig understreger Per Goltermann, at det er svært at spørge omverdenen om ingeniørernes faglige kvalifikationer. Hvem kan egentligt afgøre, om kompetencerne er i orden? Rådgiverne, entreprenørerne, byggeforskningen, kommunerne ingeniører bliver ansat mange forskellige steder. 8

9 TEMA Kompetencer og uddannelse DTU Byg har gode laboratoriefaciliteter skræddersyet til studerende. Fra 2013 bliver rammerne om uddannelsen endnu bedre med en ny bygning.»vi har brug for at få input fra mange kilder for at finde svar. Vi uddanner jo ikke ingeniører til at arbejde i en bestemt branche«, siger Per Goltermann. Derfor har DTU Byg et såkaldt aftagerpanel, der repræsenterer virksomheder og institutioner, som ansætter bygningsingeniører. Hertil kommer et advisory board, der rådgiver institutlederen om uddannelse, forskning og innovation, samt dimittendundersøgelser og input fra praktikkoordinatorer. 70 procent tilfredse Endelig lader DTU Byg hvert femte år LearningLab DTU kigge sig efter i sømmene ved at henvende sig til såvel aftagere som kandidater. LearningLab DTU s formål er at inspirere og støtte DTU s undervisere, studerende og ledelse i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser, undervisning og læring på DTU.»Spørger man dimittenderne selv, svarer cirka 70 procent, at de kom fra DTU Byg med de rette kompetencer. Svarene fra industrien matcher dette, om end alle dog har deres egne kæpheste. I betonverdenen er viden om beton og betonkonstruktioner fx højt prioriteret. Men generelt er tilfredsheden god på vores aftagerseminarer. Praktikkoordinatorerne melder også tilbage, at praktikanterne klarer sig fint. Det samme gælder dem, der tager et semester i udlandet«, siger Per Goltermann, som tilføjer, at civilingeniøruddannelsen har og skal have en vis valgfrihed.»vi har pointkrav, der betyder, at det er svært at slippe uden om centrale fag. Men man kan godt specialisere sig som byplanlægger uden at tage betonkurserne«, siger han. Diplomingeniøruddannelserne er mere fastlagte, så her er det umuligt at undgå undervisning i betonkonstruktioner. Praktiske kvalifikationer savnes Overordnet mener industrien dog, at de nyuddannede ingeniører mangler rent praktiske kvalifikationer. Det undrer for så vidt ikke Per Goltermann.»Vores hovedprioriteter er grundfaglighed, ingeniørmæssig tankegang, sund fornuft og en vis specialisering. Det er ikke vores opgave at give de studerende praktiske kvalifikationer i større omfang«, siger han. Desuden efterspørger virksomhederne bedre skriftlig kommunikation og evner til at samarbejde med andre både med kunder, myndigheder og kolleger, som ikke er ingeniører. jbn Fortsættes side 10 Beton 2 MAJ

10 Fortsat fra side 9 DTU Bygs syv ingeniøruddannelser Civilbachelor-B (byggeteknologi, bygningsingeniør) Civilbachelor-AE (bygningsdesign) Kanditat-CE (byggeteknologi) Kandidat-AE (architectural engineering, bygningsdesign) Diplom-AE (bygningsdesign) Diplom-B (bygningsingeniør) Diplom-AT (arktisk teknologi) Kandidatuddannelserne er overbygning til civilbachelor-uddannelserne. Diplomingeniøruddannelserne er anvendelsesorienterede og erhvervsrettede. Civilingeniøruddannelserne er forskningsbaserede og på videnskabeligt grundlag.»vores hovedprioriteter er grundfaglighed, ingeniørmæssig tankegang, sund fornuft og en vis specialisering«, siger docent Per Goltermann, som er studieleder for civilbachelor-byggeteknologi på DTU Byg, og som her demonstrerer en egenudviklet model, der fortæller meget om søjler og armering. Kraftigt stigende adgangskrav til DTU Byg»Velkommen til eliten. Her kommer I til at svede«, lyder den traditionelle velkomst til nye studerende fra docent Per Goltermann, som er studieleder for civilbachelor-b. Og fremover bliver den endnu sandere. Det kræver i dag væsentligt bedre karakterer at blive optaget på DTU Byg end for bare et par år siden. På tre år er adgangskravet til civilbachelorer i Byggeteknologi steget fra 6,5 til 8,2 på den nye karakterskala. Det kan nogenlunde omregnes til en stigning fra 8,0 til 9,1 på den gode, gamle 13-skala - og gennemsnittet blandt de optagne på Byggeteknologi er nu 9,7.»Søgningen vokser med 8-10 procent om året, og gennemsnittet blandt de optagne stiger med 0,5 om året på alle uddannelserne«, oplyser Per Goltermann. DTU Byg optager årligt cirka civilbachelorstuderende og diplomingeniørstuderende. Kandidatuddannelserne optager nu 200 studerende pr. år. I 2013 får de studerende på DTU Byg endnu bedre vilkår, når en ny undervisningsbygning tages i brug. Bygningen får ingen traditionelle auditorier, men robuste, fleksible højloftede lokaler, hvor der både kan blandes beton og holdes forelæsninger for op til 90 mennesker. I 2013 fusionerer DTU desuden med IHK (Ingeniørhøjskolen i København). 10

11 MINSK ARENA, HVIDERUSLAND BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM Mapecrete System MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed. Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger Mapei Denmark A/S - Tlf: post@mapei.dk Beton 2 MAJ LIM FUGEMASSER KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN

12 Krisetider mindsker interessen for nye kompetencer TEMA Kompetencer og uddannelse Kompetencecenter for Byggeri hos AMU Nordjylland har svært ved at involvere de regionale byggevirksomheder i en omfattende kompetenceafklaring Det er ikke uden en smule frustration i stemmen, at centerchef Frede Holst Andersen fra Kompetencecenter for Byggeri hos AMU Nordjylland svarer på spørgsmålet om, hvordan centret fastlægger indholdet af sine mange efteruddannelseskurser til byggebranchens ansatte.»det er meget svært for tiden at få virksomhederne til at engagere sig. Vi har i 2011 udsendt en lang række spørgeskemaer for at afklare virksomhedernes behov for nye kompetencer, men vi får stor set ingen svar tilbage«, siger Frede Holst Andersen, der ikke ser anden forklaring end finanskrisen.»tidligere har vi fået mange svar på den type undersøgelser. Men i dag fokuserer virksomhederne næsten udelukkende på at få de ordrer, de kan«, fortsætter han. Center for Betonuddannelse arrangerer hvert år en betonwork shop for studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen på UCN, struktør- og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland samt ingeniøruddannelsen og Arkitektur & Medieteknologi på AAU. 12

13 Kompetenceafklaringen er et regionalt initiativ som led i SmartCityDK, der tilbyder virksomheder inden for byggebranchen en mulighed for at være med til at udvikle fremtidens byggekoncepter gennem nye netværk, samarbejdsformer og forretningsmodeller. Bag Smart- CityDK står Vækstforum Nordjylland. Nyt kursus på blot seks uger»for den fremtidige udviklings skyld er det ærgerligt, at vi ikke får flere tilbagemeldinger. Det behøver kun tage seks uger at opstille og få godkendt et nyt uddannelsesmål i Undervisningsministeriet, så virksomhederne kunne hurtigt få adgang til skræddersyede AMU-kurser«, siger Frede Holst Andersen, som tilføjer, at centret i foråret 2012 vil forsøge at inddrage en række brancheorganisationer i kompetenceafklaringen. Kataloget over AMU-kurser til branchen omfatter i forvejen en lang række tilbud som fx fremstilling af spændbeton, opstilling af forskalling til vibreringsfri beton og kvalitetskontrol af betonvarer. AMU-kurser til efteruddannelse varer typisk fra en til fem dage. AMU Nordjylland er vigtig for uddannelse på netop betonområdet, fordi det er her Center for Betonuddannelse hører hjemme. Centret er et samarbejde mellem flere undervisningsinstitutioner og videncentre, og det har til formål at være et landsdækkende kompetencecenter, der dækker ethvert behov for uddannelse af betonbranchens medarbejdere. Satser på Femern For at udnytte de særlige betonkompetencer søger Center for Betonuddannelse nu samarbejde med andre AMU-centre i forbindelse med den kommende Femernforbindelse.»Mange medarbejdere skal opkvalificeres i forbindelse med Femern. Vi kan bidrage med de mere specialiserede betonuddannelser, som kun findes hos os«, siger Frede Holst Andersen. Inden for rammerne af Center for Betonuddannelse er også startet en specialelinje som betontekniker på bygningskonstruktøruddannelsen, som studerende på både den danske og den internationale linje viser øget interesse. jbn God søgning til betonmager og struktør Center for Betonuddannelse udbyder den toårige kontraktuddannelse til betonmager, som er rettet mod ansatte hos betonelementproducenter. Deltagerne lærer alle de funktioner, der forekommer på en moderne højteknologisk virksomhed inden for betonindustrien.»vi har netop sat et nyt hold i gang med 20 kursister. Det er et pænt stort hold, og det er glædeligt, at der også er kursister med fra sjællandske virksomheder«, siger centerchef Frede Holst Andersen. Kontraktuddannelser som betonmageruddannelsen er baseret på en kontrakt mellem en virksomhed og uddannelsesinstitutionen. Indholdet i kontraktuddannelser fastlægges sammen med branchens organisationer. For betonmageruddannelsens vedkommende er det Betonelement-Foreningen. Desuden udbyder Center for Betonuddannelse blandt sine erhvervsuddannelser de to struktøruddannelser til henholdsvis anlægsstruktør og bygningsstruktør. Her er det et uddannelsesudvalg med deltagelse af 3F og Dansk Byggeri, der definerer indholdet.»vi oplever en voksende interesse for struktøruddannelsen, og vi har også en del voksne, der får merit og starter på enten 1. hovedforløb eller 2. hovedforløb«, oplyser Frede Holst Andersen. Struktøruddannelserne er faglige ungdomsuddannelser, der forudsætter folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Selv om der primært er tale om ungdomsuddannelser, er der ingen alderskrav. Erhvervsuddannelser består af et grundforløb og praktik som lærling i en virksomhed. Beton 2 MAJ

14 TEMA Kommende arkitekter støbte klatrestativ i betonelementer Kompetencer og uddannelse Én kubikmeter plastfiberarmeret beton blev omskabt til 48 kvadratmeter klatrestativ, da en gruppe arkitektstuderende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København holdt betonworkshop i foråret Klatrestativet også kaldet PlayVault var designet af arkitekt og ph.d.-studerende Ole Egholm Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus som led i hans projekt med titlen Betons tektoniske potentialer - nu og i fremtiden. Klatrestativet bestod af 190 forskellige betonelementer alle genereret ved hjælp af IT ud fra en 3D-model af den overordnede konstruktion bestående af rene trykbuer. Elementerne blev støbt i forme af plastmaterialet PETG, som er billigt og genbrugeligt. Plasten blev udskåret automatisk til den rette geometri og skulle blot foldes før støbning.»alle elementerne blev støbt og samlet, og de passede, som de skulle«, fortæller Ole Egholm Andersen, der kan glæde sig over, at produktionsprincippet viste sig at fungere, og at en stor gruppe studerende samtidig lærte en masse om beton. For desværre gik det ikke helt godt med konstruktionen, som blev opbygget på et stillads af pap. Stilladset blev imidlertid ikke helt færdigt, fordi arkitektskolens laserskærer var ude af drift. Derfor var det meget svært at rejse betonkonstruktionen i den rigtige trykbue, så i sidste ende fik klatrestativet ikke den ønskede stabilitet. Unicon var betonsponsor til workshoppen. jbn 48 kvadratmeter fyldte det færdige klatrestativ, der blev samlet af elementer støbt af i alt én kubikmeter beton. 14

15 Også blandt arkitektstuderende kan gaffertape være redningen. Elementerne blev støbt i plastforme, udskåret direkte fra 3D-modellen. Beton 2 MAJ

16 På arbejde i betonbranchen: TEMA Simon Haahr Larsen var hjemme, dagen før han begyndte sin svendeprøve. Så i stedet for byggepladsen kan man se det hus med bagmur af letbetonelementer - han har bygget til sig selv samtidigt med, at han uddannede sig til bygningsstruktør. Kompetencer og uddannelse Netop udlært struktør elsker at arbejde med beton Simon Haahr Larsen fra Arkil Bro og Beton A/S er nykåret danmarksmester for struktørlærlinge. Og så er han vild med betonarbejde og ikke mindst betonbroer. Energi og målrettet vilje må være passende ord, når man skal beskrive Simon Haahr Larsen. Som 24-årig bor Simon Haahr Larsen i Harndrup på Fyn i et hus, han selv har bygget samtidig med, at han har gennemført uddannelsen til bygningsstruktør, og i januar 2012 vandt han DM i Skills, danmarksmesterskabet for struktørlærlinge. Beton møder Simon Haahr Larsen dagen før, han påbegynder sin svendeprøve hos AMU Fyn. Men ingen panik her, det skal nok gå. Bagefter glæder han sig til at komme tilbage på byggepladsen som ansat hos Arkil Bro og Beton A/S, som er en af de virksomheder, der satser på struktøruddannelsen.»jeg kan virkelig godt lide at være på byggepladsen. Det er ikke forkert at sige, at jeg elsker arbejdet med beton. Det er alsidigt og spændende. Ikke mindst er det fedt at være med til at bygge store broer, som Arkil gør det ved Silkeborg nu«, fortæller Simon Haahr Larsen, som begyndte i byggebranchen lige efter 9. klasse, selv om familien var overbevist om, at han ville læse videre.»jeg kom faktisk i gang sammen med min morfar i et lille firma, og der blev jeg grebet at arbejdet på byggepladsen. Dernæst blev jeg ansat i en anden byggevirksomhed, der dog gik konkurs, før Arkil tog mig ind som struktørlærling«. Uddannelsen i virksomheden og hos AMU Fyn har været god, fastslår Simon Haahr Larsen, som godt vil vide noget om de ting, han arbejder med.»vi lærer meget om tegninger, Autocad, konstruktion og beregninger ud over det rent praktiske. Det er godt at kende til teorien bag ved de ting, man har med at gøre«, siger ham.»men uddannelsen kunne være endnu bedre, hvis den var lidt mere tidssvarende. Vi lærte fx ikke noget om systemforskalling og mange andre af de ting, vi bruger ude på pladserne i dag«. Adspurgt om fremtiden fastslår Simon, at det nu gælder om at arbejde i nogle år. Men på længere sigt går ambitionerne i retning af ledelse. Om det så er formand, ingeniør eller selvstændig er svært at svare på nu. Men lysten til at udvikle såvel sig selv som arbejdet er stor.»jeg har for eksempel en idé om, at man kunne bruge ressourcerne bedre på byggepladsen. I dag kan de dygtige sjak klare rigtig meget selv, så måske skulle man udnytte formændenes kompetencer bedre, ved at de arbejdede på flere pladser med deres specialer. Nogle er rigtig gode til opstart, andre til at få tingene til at køre«, siger Simon Haahr Larsen, som er helt sikker på, at han er kommet videre om nogle år. Lige nu glæder han sig dog mest til de kommende måneder på byggepladsen, for betonarbejde er så lækkert i sommerens sol og vind. jbn 16

17 TEMA Kompetencer og uddannelse Her er struktørmestrene2012 Kent Grantoft Madsen og Thomas Rene Hee Schou. Fotos: DM i Skills/Kasper Kamuk. Ved Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser - DM i Skills 2012 blev Danmarks bedste struktørlærlinge fundet. Vinderne blev: Anlægsstruktør: Kent Grantoft Madsen fra Søndersø Entreprenør og Vognmandsforretning A/S og Thomas Rene Hee Schou fra Din Entreprenørpartner A/S. Begge tager uddannelsen på AMU Fyn. Bygningsstruktør: Simon Haahr Larsen fra Arkil Bro og Beton A/S, som også tager sin uddannelse på AMU Fyn. I alt blev der kåret 30 vindere fra 27 forskellige fag. LO-formand Harald Børsting holdt festtalen. DM i Skills 2013 afholdes i Aarhus s den januar i NRGi Park og Arena på Stadion Alle. jbn Simon Haahr Larsen. Beton 2 MAJ

18 God søgning til uddannelse om reparation af betonkonstruktioner Den første kompetencegivende uddannelse fra Dansk Konstruktions- og Betoninstitut er en succes. Knap så godt ser det ud for de typiske 1-2 dages kurser om konkrete tekniske emner. DKBI vil gerne øge udbuddet af kompetence givende kurser, oplyser direktør Finn Bach. TEMA Kompetencer og uddannelse Dansk Konstruktions- og Betoninstitut (DKBI) håber på fremover at kunne udbyde flere kompetencegivende efteruddannelser. Det sker på baggrund af uddannelsen Reparation af betonkonstruktioner, der er udviklet i samarbejde med DTU Byg. Kurset, der har været afholdt to gange med fuldt hus på 20 deltagere, udbydes igen i efteråret Uddannelsen adskiller sig væsentligt fra DKBI s andre tilbud. Først og fremmest er den kompetencegivende og betydeligt mere omfattende end de typiske, tekniske efteruddannelseskurser på 1-2 dage. Reparation af betonkonstruktioner tager tre måneder med e-læring, kursusdage hos DKBI og afsluttende eksamen.»meget tyder på, at vi her har fundet en attraktiv form for efteruddannelse. Søgningen har absolut været tilfredsstillende«, siger direktør Finn Bach fra DKBI, som gerne vil øge udbuddet af den type kompetencegivende kurser. Krise giver svag efterspørgsel Økonomien sætter dog grænser for tiden. Det gamle udsagn om, at når byggeriet har tid til efteruddannelse, har virksomhederne ikke råd har vist sig at holde stik i de nuværende, hårde tider for byggeriet i Danmark. Selv om tiden til efteruddannelse burde være der nu, oplever DKBI generelt forholdsvis svag efterspørgsel efter sine kurser.»tiderne har været bedre for os tidligere. Firmaerne skærer ned og tager ikke så mange nye medarbejdere ind. Det kan tydeligt mærkes på søgningen til vores kurser. Desværre betyder de færre kursister også, at det er svært at finde midler til udvikling af nye kursusaktiviteter«, siger Finn Bach. e-læring vinder frem Trods blandede erfaringer forudser han, at e-læring vil vinde indpas i stigende grad.»vi har udbudt kurser med en e-læringsdel i 10 år, men desværre viser det sig ofte at være svært for deltagerne at finde tiden til at arbejde med e-læringsdelen i en travl hverdag. Så mange foretrækker at tage en dag eller to ud af kalenderen til et traditionelt kursus. Men på den anden side set er e-læring jo ikke så fremmed for de yngre ingeniører«, siger Finn Bach. Hidtil har aktionærvirksomhederne på skift lagt lokaler til DKBI s kurser. Men DKBI vil fremover forsøge at afholde flere kurser på DTU, hvor DBKI i forvejen lejer et kontor til administrationen. jbn Fakta om DKBI DKBI har rødder tilbage til 1979, hvor instituttet blev stiftet med støtte fra Knud Højgaards Fond. I 1990 blev DKBI omdannet til et aktieselskab, der er ejet af rådgivende ingeniørvirksomheder og entreprenørselskaber. Hovedaktiviteten er efteruddannelse inden for byggeri og anlæg med vægt på tekniske kurser, der retter sig mod opdatering af fagfolk med den grundlæggende viden på plads. DKBI gennemfører mellem 45 og 60 kurser årligt ud fra en kursusportefølje på cirka 100 kurser. Kurserne har typisk en varighed fra en halv dag til to dage. Antallet af deltagere på årsbasis er procent af kursisterne kommer fra aktionærvirksomhederne. De rådgivende ingeniører er den helt dominerende deltagergruppe med 85 procent af kursisterne. De resterende 15 procent kommer primært fra entreprenørvirksomheder. Aktionærerne i DKBI er: Alectia, COWI, Grontmiij, MT Højgaard, NCC Danmark, NIRAS, Pihl og RAMBØLL. DKBI udbetaler normalt ikke udbytte til aktionærerne, så eventuelt overskud investeres i udvikling af efteruddannelsesaktiviteter. 18

19 DANSK BETON PRÆSENTERER: KOmPANS hovedsæde i ODENSE NOmiNERET Til BÆREDygTig BETON PRiSEN 2013 #1 ikke BARE REN FACADE STEM PÅ DANSKBETON.DK OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM ET REJSEGAVEKORT TIL EN VÆRDI AF KR. Skal Kompans hovedsæde i Odense vinde Bæredygtig Beton Prisen 2013? Da verdens førende producent af legepladser, Kompan, skulle have nyt hovedsæde, blev virksomhedens legende logo integreret som vinduespartier i facaden. Det stillede krav til materialernes fleksibilitet, og løsningen blev højisolerede betonelementer. Denne bæredygtige løs ning gav samtidig mulighed for at lave en fugefri facade med en helt ren overflade. Også i forhold til snavs. Et specielt pudslag betyder nemlig, at facaden rengøres, hver gang det regner. Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter Prisen er en publikumspris, som uddeles på Bæredygtig Beton Konferencen, der holdes den 19. marts 2013 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. her uddeles også Betonprisen, Betonelement Prisen og in situ Prisen. læs mere om priserne og de nominerede projekter på danskbeton.dk Beton 2 MAJ

20 Afslørende modernisme Eremitageparken i Lundtofte, nord for København og lige øst for Lyngbyvejen, er et boligbyggeri i to og tre etager, der er tegnet af arkitekterne Erik Korshagen ( ) og Jørgen Juul Møller ( ). Eremitageparken er opbygget af elementplader på en skeletkonstruktion og stod færdigt i Eremitageparken vandt Betonelement-Prisen i 1979 og regnes fortsat for et af periodens ypperste elementbyggerier. Blandt arkitekter ses Eremitageparken som et fornemt eksempel på modernistisk konstruktivisme, fordi bygningerne klart viser det konstruktive princip. jbn 20