Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Forsk 25 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Marts 2008 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon FOTO: SCANPIX Lyd bliver til støj i åbenplanskoler 2 To nye SBi-anvisninger om lyd 3 Redaktionen sluttet 21. februar 2008 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Pia Dyregaard Lene Engholst Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Finn Gattmann Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Nye anvisninger SBi-anvisning 214 Klimaskærmens lufttæthed. SBi-anvisning 215 Dimensionering af glas i klimaskærmen. SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. SBi-anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. SBi-anvisning 220 Lysstyring Den ny SBi-anvisning om BR08 indeholder bl.a. et afsnit om tilgængelighed for personer med handicap. Hjælp til at bruge det nye bygningsreglement En ny anvisning skal hjælpe byggeriets parter med at bruge det nye bygningsreglement, som trådte i kraft 1. februar. SBi-anvisning 216 om Bygningsreglement 2008 (BR08) er lavet af de forskere på SBi der også har fungeret som tekniske eksperter og rådgivere for Erhvervs- og Byggestyrelsen under udarbejdelsen af selve bygningsreglementet. Det er første gang at SBi udgiver en anvisning sammen med et bygningsreglement for at forklare reglementets bestemmelser. Gennem forklaringer og fortolkninger skal anvisningen gøre det lettere at bygge i overensstemmelse med lovgivningen. Det er i højere grad end tidligere nødvendigt at supplere bygningsreglementet med en konkret anvisning. Ikke fordi teksten i sig selv er svær at forstå, men fordi reglerne med BR08 bliver mere rummelige. I vid udstrækning fastsætter BR08 nogle generelle, funktionsbaserede krav, frem for specifikke detailkrav. De flere funktionsbaserede krav i det nye reglement giver større plads til udfoldelse, men er dermed også mindre konkrete end detailkrav om bestemte løsninger, forklarer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi. Gør op med minimumskrav Et af de virkemidler som den nye anvisning tager i brug, er kvalitetsniveauer. På en række udvalgte områder definerer anvisningen kvalitet på tre niveauer: Et grundlæggende kvalitetsniveau, der svarer til at man netop overholder bygningsreglementet, samt to højere kvalitetsniveauer. Der har været en udbredt praksis for at man slog sig til tåls med byggeri der blot overholdt reglementets minimumskrav. Men hvorfor ikke på nogen områder stile højere? Den nye anvisning tilbyder en... fortsættes side 2 Nu åbner Danmarks førende center for viden om det byggede miljø 3 SBi-anvisning om dimensionering af glas 4 Boligdag Seminar om tilgængelighed 4 Arkitektstuderende skal lære om tilgængelighed 5 Myte at huset skal 'kunne ånde' 5 Glasfacader kan overholde de nye energikrav 6 Snedriver på taget skal tages alvorligt 8 Overflødige boliger på landet 8 Privat boligudlejning klarer sig alene i kraft af værdistigninger 9 Spar op til 50 pct. med lysstyring 10 Sensorer advarer om fugt 10 Byggeriet skal på fabrik 11 Nu får du én samlet adgang til anvisninger, byggeregler og standarder 12

2 De flere funktionsbaserede krav i det nye bygningsreglement giver større plads til udfoldelse, men er dermed også mindre konkrete end detailkrav om bestemte løsninger, forklarer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard om baggrunden for den ny SBi-anvisning 216. Store rum med højt til loftet og hårde overflader giver lange efterklangstider, der kan resultere i rungende støj.... fortsat fra forsiden definition af kvalitetsniveauer som på en række områder kan gøre det nemmere at afstemme forventninger mellem byggeriets parter, siger Niels-Jørgen Aagaard. Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR08, og SBi s anvisningstekst ledsages af den fulde reglementstekst samt Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledningstekster. Anvisningen omhandler de samme emner som BR08, herunder bebyggelsesregulering, indretning (bl.a. tilgængelighed for personer med handicap), konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer. Endvidere henviser anvisningen til relevante standarder, andre anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. Anvisningen henvender sig til alle professionelle parter i byggeriet, særligt bygningsprojekterende hos rådgivere og udførende samt kommunale byggesagsbehandlere. SBi-anvisning 216 kan bestilles som trykt bog og som ebog (pdf) på sbi.dk/anvisninger eller hos Byggecentrum. jek sbi.dk/anvisning-216 Lyd bliver til støj i åbenplanskoler Et nys gjalder gennem hele bygningen. Stole skramler. Skridt og snak fra 3.a på vej ud på udflugt. Hverdagen er et sammensurium af lyde der forstyrrer både elever og lærere gennem hele dagen rundt om i de af landets skoler som har åben plan. Alt sammen støj der kan føre til koncentrationsbesvær, læringsproblemer og stress. Åbenplanskoler synes at være tilbage i dansk skolebyggeri, men de er kimen til alt for meget støj der giver elever og lærere dårligt arbejdsmiljø. En ny anvisning fra SBi om lyd i skoler og daginstitutioner advarer mod at man etablerer skoler i åben plan. Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Det siger sig selv at rum uden skillevægge er mere støjfyldte end rum i traditionelle skoler. Lydene kan jo flyde frit og uhindret mellem de forskellige aktiviteter, siger seniorforsker Birgit Rasmussen. Åben plan kræver tilpasset adfærd En helt åben plan giver uvægerligt problemer. Insisterer man alligevel på åben plan, kan man med en delvis åben plan opnå acceptable lydforhold, men det kræver grundigt forarbejde. En åbenplanløsning kræver en meget effektiv dæmpning med særlige materialer og rumdelere til at opfange lyden. Stille og støjende aktiviteter skal være skilt lydmæssigt ad, og der skal være rum til både støjende og stille undervisning. Det er en god idé at graduere åbenheden, så de mest støjende elever opholder sig i de mest lukkede rum. Derudover er der grænser for hvor højt til loftet der må være, så man sikrer at lydabsorberende materialer i loftet udnyttes optimalt. Man kan begrænse de akustisk hårde overflader ved at bruge en gulvbelægning der nedsætter lyden af bl.a. trin hen over gulvet. Det var ikke kun af det gode da man fjernede gulvtæpperne i skolerne på grund af indeklimaet. Det øgede nemlig samtidigt støjniveauet i omgivelserne, siger Birgit Rasmussen. Men man kan ikke projektere sig ud af alle problemerne. Vælger man en åbenplanindretning, skal elever og lærere tilpasse deres adfærd, så de ikke støjer unødigt. SBi-anvisning 218 om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger kan bestilles på sbi.dk/anvisninger eller hos Byggecentrum. lee sbi.dk/anvisning-218 FOTO: JJW ARKITEKTER FOTO: JJW ARKITEKTER 2

3 To nye SBi-anvisninger om lyd I forbindelse med offentliggørelsen af det nye Bygningsreglement, BR08, har SBi netop udgivet to nye anvisninger om lydforhold. De to anvisninger bærer titlerne 'Bygningsakustiske målinger' og 'Lydforhold i skoler og daginstitutioner Lydbestemmelser og anbefalinger'. Bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 217 om bygningsakustiske målinger beskriver hvordan bygningsakustiske målinger udføres, f.eks. når man skal kontrollere om bygningsreglementets lydbestemmelser er overholdt i en bygning. Anvisningen omfatter målinger af luftlydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og støj fra installationer i bygninger samt måling og beregning af trafikstøj indendørs. Anvisningen kan betragtes som et supplement til målestandarderne i bygningsreglementet og indeholder en række præciseringer og henvisninger til relevante standarder. SBi-anvisning 217 henvender sig primært til personer der udfører bygningsakustiske målinger, men udgør også et vigtigt redskab for rådgivere, udførende, leverandører og kommunale byggesagsbehandlere. Lyd i skoler og daginstitutioner SBi-anvisning 218 om lydforhold i skoler og daginstitutioner supplerer funktionskrav og konkrete værdier i bygningsreglementet med uddybende anbefalinger. Anvisningens lydbestemmelser kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisningsog daginstitutionsbygninger. Det nye bygningsreglement indeholder en række skærpede krav til akustikken i bygninger hvor børn færdes til dagligt. F.eks. skal efterklangstiden være kortere i klasserum og daginstitutioner. Der er nu endvidere krav om lydisolation i daginstitutionerne, og så er der indført grænseværdier for trafikstøj og støj fra installationer. SBi-anvisning 218 henvender sig til bygherrer, kommunale byggesagsbehandlere, rådgivere, udførende, leverandører og til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner. Anvisningerne kan bestilles på sbi.dk/anvisninger eller hos Byggecentrum. lee sbi.dk/anvisning-217 sbi.dk/anvisning-218 Nu åbner Danmarks førende center for viden om det byggede miljø Build.aau er navnet på et nyt center som, på tværs af fakulteter og institutter, samler alle de medarbejdere på Aalborg Universitet (AAU) der arbejder med byggeri og fysisk planlægning. Centrets åbning markeres officielt ved en konference i maj eller juni på AAU's afdeling i Ballerup. Her vil bl.a. rektor Finn Kjærsdam og centrets ledelse præsentere nogle af de samfundsmæssige problemstillinger som Build.aau skal fokusere på. Build.aau har i alt ca. 300 forskere indenfor det byggede miljø og er dermed landets største forskningsmiljø på området. SBi bidrager med ca. en femtedel af disse forskere, og instituttets direktør, Lone Møller Sørensen, har store forventninger til potentialet i det nye center: "Vi får en række klare fordele af et tættere samarbejde mellem universitetets forskellige forskningsenheder indenfor det byggede miljø, bl.a. med hensyn til formulering og gennemførelse af forskningsprojekter, ansøgninger om forskningsmidler, udvikling af uddannelser samt ikke mindst markedsføring af AAU som Danmarks førende center for viden om det byggede miljø", siger hun. Lone Møller Sørensen peger endvidere på at SBi's forskningsbaserede rådgivning af myndighederne får et stærkere fundament ved at man kan trække på en brederede vifte af kompetencer. SBi blev fusioneret med AAU 1. januar 2007, og dannelsen af Build.aau er et af de konkrete resultater af fusionen. jek build.aau.dk 3

4 Glas er et populært byggemateriale. Her SBi's domicil i Hørsholm. FOTO: STEEN TRABERG-BORUP SBi-anvisning om dimensionering af glas i klimaskærmen På trods af at glas er et meget populært byggemateriale, har der manglet både danske og europæiske normer for hvordan man dimensionerer glas i klimaskærmen. Det er der nu rettet op på med den ny SBi-anvisning 215 om dimensionering af glas i klimaskærmen. Anvisningen opfylder dermed et stort behov hos byggeriets aktører, der har efterlyst et fælles sæt danske retningslinjer. Emnerne i anvisningen er dimensionering af vinduer, facader og tage. De skal dimensioneres, så de kan tåle både kraftige vindstød og vinterens snemængder. Anvisningen indeholder de informationer man normalt finder i en norm, ligesom man kan finde andre nyttige oplysninger om dimensionering af glas. "Anvisningen er fremtidssikret på den måde at den bygger på de principper som en kommende CEN-standard forventes at bruge. De værdier der skal fastsættes for danske forhold når CEN-standarden er klar, kan man derfor fastsætte ved hjælp af den nye anvisning", siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. Anvisningen er udarbejdet i overensstemmelse med DS 409:2006 om sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner og vil også uden videre kunne bruges i forbindelse med Eurocodes med tilhørende danske annekser. I anvisningen kan man læse om de forskellige glastyper: Floatglas, hærdet glas og varmforstærket glas, hvor floatglas er udgangspunkt for næsten alt det glas, der bruges i byggeriet i dag. Desuden er der konkrete eksempler på, hvordan man dimensionerer forskellige rudetyper forskellige steder i klimaskærmen. Anvisningen omfatter ikke dimensionering af egentlige glaskonstruktioner som glasgulve og glasværn og heller ikke glaskonstruktioner der optager last fra andre konstruktionsdele. SBi-anvisning 215 kan bestilles på sbi.dk/anvisninger eller hos Byggecentrum. sbi.dk/anvisning-215 Boligdag 2008: Spot på lejeboliger Seminar om tilgængelighed I år handler Boligdag 2008 om lejeboligens fremtid og fremtidens lejeboliger. Vi stiller skarpt på boligsektorens situation og funktion og behovet for billige boliger. Vi skal møde centrale aktører på feltet, både forskere og praktikere, diskutere sektorens funktion og høre om den boligkvalitet som udlejerne tilbyder dem der vil leje. Boligdagen holdes 1. april kl på SBi, Auditoriet, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Program og tilmelding på sbi.dk/arrangementer Kan ønsker om god arkitektur, sund økonomi og krav til handicaptilgængelighed forenes? De nye krav til tilgængelighed i BR08 kan ses som en nødvendighed, en faglig udfordring eller en bremseklods, afhængig af, hvem man er. På SBi's årlige seminar om tilgængelighed vil det gennem oplæg, diskussion og præsentation af løsninger blive belyst om byggeriet bliver dyrt og grimt som følge af de øgede krav, eller om det tværtimod rummer nye muligheder for udvikling af arkitekturen. Seminaret holdes 3. juni 2008 i Ingeniørhuset. Program og tilmelding på sbi.dk/arrangementer 4

5 Arkitektstuderende skal lære om tilgængelighed "De første streger på arkitektens papir afgør ofte hvor handicapvenlig en bygning bliver", siger seniorforsker Camilla Ryhl. Derfor er det meget afgørende at arkitektstuderende har viden om tilgængelighed med i rygsækken når de forlader arkitektskolerne som færdiguddannede. Camilla Ryhl er sammen med lektor Peder Duelund Mortensen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København ved at sammensætte en undervisningsplan der skal øge de studerendes viden om hvad personer med nedsatte funktioner har af behov til bygninger og boliger. Undervisningen skal løbe af stabelen på Kunstakademiets Arkitektskole i løbet af foråret. "I den senere tid har vi oplevet en stigende interesse hos de studerende for at blive klogere på tilgængelighedsområdet. Derfor har vi nu lavet et dagskursus som kan imødekomme behovet", siger Camilla Ryhl. Umiddelbart lyder en dags undervisning ikke af så meget, men det er en flerdobling af den nuværende afsatte tid på kun et par timer i hele uddannelsesforløbet. Camilla Ryhl håber på at kurset ad åre kan føre til endnu mere undervisning i det meget nødvendige emne. SBi vil tilbyde en tilsvarende undervisning til andre arkitektuddannelser i Danmark, ligesom tilbuddet også gælder færdiguddannede arkitekter. sbi.dk/tilgængelighed/bygningsindretning ILLUSTRATION: RAMBØLL DANMARK Den verdenskendte engelske arkitekttegnestue Foster and Partners er et eksempel på at hensynet til tilgængelighed kan forenes med arkitektonisk kvalitet. Her medtænker man tilgængelighedsaspektet i alle projekter. Tegnestuen er arkitekter på det nye elefanthus i Københavns Zoologiske Have, og her bliver det muligt for kørestolsbrugere at færdes uhindret rundt i hele gårdanlægget. Myte at huset skal 'kunne ånde' Mange lægfolk har den opfattelse at huse skal 'kunne ånde' for at man kan få et godt indeklima: Materialerne skal være naturlige og helt åbne for gennemtræk, så ventilerer huset nemlig sig selv. Moderne huse er alt for tætte, og at bo i dem er som at bo i en plasticpose, lyder opfattelsen. "Det er en ren myte at huset skal kunne ånde", siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen og fortsætter: "Tværtimod skal huse være korrekt ventileret og derfor være så tætte at der stort set ikke slipper luft igennem utætheder i vægge, lofter og gulve. Det er noget pjat at tro at et utæt hus er sundere at bo i". I en lufttæt bolig kan man kontrollere luftskiftet, så man får den fugtige og forurenede luft skiftet ud når der er behov for det. Det er der typisk i køkken og badeværelse. Er huset utæt, er der risiko for at varm, fugtig luft trænger ud i den kolde konstruktion, hvor den kondenserer. Kondens optræder typisk i isoleringen, og fugten sætter sig på trækonstruktionerne med fare for bl.a. skimmelsvampevækst. "En dampspærre kan løse problemet med fugt i konstruktionen. Den skal selvfølgelig sidde korrekt, så den stopper den varme luft inden den bliver kold", forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen. Lufttætte huse sparer på energien Den primære bevæggrund for at tætne huset er at spare på energien. Ud over at isolere tilstrækkeligt er det vigtigt at tætne huset, så kold luft ikke blæser ind i boligen. Når kold og varm luft mødes, vil luften sætte sig i bevægelse. Det er det vi oplever som træk. "Et lufttæt hus mindsker varmetabet i boligen, og det er jo noget boligejerne kan mærke på varmeregningen ", siger Torben Valdbjørn Rasmussen. Læs mere om lufttætning af huse i SBi-anvisning 214 om klimaskærmens lufttæthed. lee sbi.dk/anvisning-214 FOTO: LARS DUE Termografibillede der viser at kold luft strømmer ind (blåviolette områder) omkring to ovenlysvinduer der er anbragt på hver sin side af en kipbjælke. Dette indikerer at folien hverken er samlet lufttæt til kipbjælken eller til ovenlysvinduet. 5

6 Domicil for Energinet.dk Byggeperiode: Beliggenhed: Erritsø ved Fredericia Bygherre: Energinet.dk Arkitekt: Hvidt & Mølgaard Ingeniør: Rambøll Entreprenør: Hoffmann A/S Etageareal: ca m² plus m² kælder Vinduesareal: m², heraf 720 m² i tag over atrium Vinduesareal af facader: 57 % FOTO: JØRGEN TRUE/STUDIE-E Domicilet for Energinet.dk er en rektangulær bygning i tre etager plus kælder. Bygningen ligger på en skrånende grund, som gulvet i stueetagen følger. Midten af bygningen er et stort atrium gennem alle etager. Der er glasfacade i stueetagen hele vejen rundt samt i gavlene på de øvre etager. Facaden i de øvre etager er trukket tilbage og derved beskyttet mod solindfald. I gavlene er glasfacaderne forsynet med stort tagudhæng og sidefinner. I nord- og sydfacaden er der almindelige vinduesbånd i kombination med højtsiddende dagslysvinduer. Alle ruder i glasfacader, vinduer og ovenlys over atrium er trelags energiruder med svagt solafskærmende effekt. Den kunstige belysning i kontorområderne er med energieffektive belysningsarmaturer, som styres kontinuerligt efter dagslysindfaldet. Bygningen er mekanisk ventileret og mekanisk kølet om sommeren. Som et særligt tiltag er der 60 m² solceller på sydfacaden. Glasfacader kan overholde de nye energikrav Nogle har spået glassets død som facademateriale fordi det efter sigende ikke skulle kunne overholde de nye energikrav i bygningsreglementet. Men det kan sagtens lade sig gøre at opføre arkitektonisk spændende byggerier med glasfacader og samtidig overholde energikravene. Det siger forskningschef Søren Aggerholm efter at have gennemgået en række nye projekter med glasbyggerier. Glas har de seneste år været det foretrukne facademateriale på virksomheders domicilbyggerier. Så der var en vis bekymring blandt arkitekter og bygherrer om hvorvidt det stadig kunne lade sig gøre at bygge kontorhuse med store glasfacader da de nye energikrav blev indført i Den bekymring er nu manet i jorden, og der er kommet nogle særdeles spændende byggerier ud af de første eksempler, både arkitektonisk og energimæssigt, siger Søren Aggerholm og peger på undersøgelsens to byggerier: Domicilerne for Energinet.dk, der er ved at være indflytningsklart, hhv. Carl Allers Etablissement A/S, der er under opførelse. Frivillig tilslutning til skærpede energikrav De to byggerier har fået byggetilladelse og er gået i gang før bestemmelserne om de nye energikrav trådte i kraft, så der er tale om at begge bygherrer frivilligt ønskede at opfylde de kommende, skærpede energikrav. Vi ønskede først og fremmest at opføre et lyst og åbent byggeri, som vores medarbejdere kan føle sig godt tilpas i. Vi ville også sikre et energieffektivt byggeri, og det betød at vi på grund af energirammen ikke fik så store glasfacader som vi i udgangspunktet kunne tænke os. Men i dag, hvor byggeriet er færdigt, er vi ovenud tilfredse med lysindfald, transparens og åbenhed, især de store glasgavle er vi meget glade for, siger produktchef Jens Jørgen Rype fra Energinet.dk. Fra Carl Allers Etablissement A/S lyder det: 6

7 Allerhuset Byggeperiode: Beliggenhed: Havneholmen i København Bygherre: Carl Allers Etablissement A/S Bygherrerådgiver: Michael Bang ApS, Iver Albæk Byggerådgivning ApS og Site A/S Arkitekt: PLH Arkitekter A/S Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og EKJ Rådgivende ingeniører A/S Totalentreprenør: Pihl Energiberegning for entreprenøren: EKJ Rådgivende ingeniører A/S Opvarmet etageareal: m² Vinduesareal: m², heraf 690 m² i tag over atrium Vinduesareal af facader: 73 % delvis ventileret og fungerer primært som et skærmglas for solafskærmningen. Der er derudover, af hensyn til brugerne, monteret et indvendigt solgardin i hovedparten af bygningen. Skylightene over atriet er med tolags energiruder og en indvendig, mekanisk styret solafskærmning. Den kunstige belysning er med energieffektive belys ningsarmaturer, som styres kontinuerligt efter dags lys indfaldet. Bygningen er mekanisk ventileret og mekanisk kølet om sommeren med havnevandet som kølekilde. FOTO: JØRGEN TRUE/STUDIE-E Allerhusets bygningskrop er en trekantet kileform med svagt udadkrumme facader. I bygningens midte er der et stort atrium, som går gennem alle etager. Atriet er mod øst åbent mod havnen. Bygningen er med skrånende tag, således at den er højest mod nord, hvor der er ni etager over terræn, og lavest mod syd, hvor der er syv etager. Bygningen er med kælder i to etager. Alle tre facader er i glas. I de to nederste etager er der ud for atriet og i nordvestfacaden en enkelt glasfacade med tolags energiruder med solafskærmende glas i kombination med en bevægelig, indvendig solafskærmning. Der er dobbeltglas i alle tre facader, bortset fra de nederste etager. Den dobbelte glasfacade har samme energirude indvendig som den øvrige facade plus et ekstra enkelt glaslag udvendigt. Det udvendige glaslag er Vi var interesserede i både at bygge Allerhuset efter den nye energiramme og at få en væsentlig del af dagslyset fra store glasfacader. Begge dele har vi fået opfyldt siger bygherrerådgiver for Allerhuset Michael Bang. Allerhuset forventes færdigt i I begge byggerier er energieffektiviteten tænkt med tidligt i projekteringen. Der er således sørget for ikke bare god isolering og godt dagslys, men også god solafskærmning ved glasfacaderne, styring af belysningen efter dagslyset og effektiv ventilation og køling. Når energieffektiviteten tænkes med ind fra begyndelsen, bliver investeringen for at opnå et energieffektivt byggeri væsentligt lavere, og totaløkonomien, inklusive både opførelse og drift, bliver gunstigere, siger Søren Aggerholm, der har gennemgået projekterne i samarbejde med glas- og facadeindustrien. De nye energibestemmelser Fra april 2006 har energikravet til nybyggeriet været baseret på en energiramme, der skal dække bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt for kontorer tillige belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Der anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til f.eks. anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, kondenserende kedler, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten. 7

8 Snedriver på taget skal tages alvorligt FOTO: BIRCH OG KROGBOE A/S Nedstyrtet tag over publikumtribunen i en idrætshal. Nu er det igen sæson for snevejr og dermed risiko for skader på bygninger. Det er ikke længere siden end i februar sidste år at tagene på 13 bygninger kollapsede. Det gjorde de efter det havde sneet og stormet i flere dage. SBi's gennemgang af de 13 kollapser viser at de skadede bygninger i de fleste tilfælde enten lå i læ af en højere bygning eller havde en tagflade med store niveauspring. Det havde som konsekvens at sneen samlede sig i driver og derved påførte bygningerne store belastninger. Når man tager det ekstreme vejr i betragtning, klarede bygningerne sig generelt fint, men de 13 skader gi- ver stof til eftertanke. I næsten alle de 13 sager er der begået fejl, eller lastforholdene er ændret siden opførelsen. I flere tilfælde havde man ganske enkelt ikke taget hensyn til at en ny bygning kunne komme til at give læ for en eksisterende, lav bygning. Den lave bygning udsættes derved for en langt større last end forudsat ved opførelsen, og det har i disse tilfælde ført til kollaps, siger seniorrådgiver Erik Steen Pedersen, der har været med til at analysere de 13 sammenstyrtninger. Nogle af kollapserne skete i ældre bygninger som er opført efter lempeligere belastningsregler end dem der bruges i dag. Og netop disse bygninger er sårbare hvis der skulle komme en lignende vejrsituation. Noget tyder på at selv om klimaændringerne peger mod mildere vintre, bliver tilsvarende vejrsituationer hyppigere, og de kan ramme andre områder i Danmark. Jeg vil opfordre til at man er opmærksom på om der på en bygning ligger flere meter sne, og om der er store nedbøjninger eller øvrige tegn på at noget er ved at gå galt. Hvis det er forsvarligt at rydde sneen væk, er det selvfølgelig den bedste måde at forhindre skader eller ulykker på, men ellers må man undlade at benytte bygningen, siger Erik Steen Pedersen. sbi.dk/snelast-pa-tage Overflødige boliger på landet FOTO: GEORG GOTTSCHALK Tusindvis af boliger kan ikke omsættes på det almindelige boligmarked. Det er boliger der er meget nedslidte, f.eks. med utilstrækkelige installationer, fugt og skimmelsvampe, manglende isolering, nedstyrtningsfare, rod og gammelt affald på grunden. Mange af boligerne står tomme og har gjort det meget længe. Det drejer sig om enfamiliehuse og stuehuse der typisk ligger i landsbyer og i det åbne land i landets yderområder, hvor befolk- ningstallet er faldende. Boligerne er overflødige, ingen vil købe dem, ingen vil bo i dem. Det viser en undersøgelse som forskningschef Thorkild Ærø og seniorforsker Georg Gottschalk har lavet. Undersøgelsen viser at mange kommuner er usikre på reglerne for hvad de må gøre inden for lovens rammer for at få bugt med de faldefærdige og skæmmende boliger. For at imødekomme kommunerne har vi foreslået en række nye handlemuligheder, f.eks. at kommunerne indleder et tæt samarbejde med Jordbrugskommissionerne, der har mulighed for at gribe ind over for skæmmende stuehuse og driftsbygninger, men ikke har ressourcer til opsøgende arbejde i de nye, store regioner. Vi har også peget på det hensigtsmæssige i at give kommunerne statsstøtte til opkøb af skæmmende huse, med henblik på istandsættelse, videresalg eller nedrivning. I takt med at befolkningstallet falder i nogle af landets yderområder, er man nødt til at rive nogle af de allerdårligste huse ned, siger seniorforsker Georg Gottschalk. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. sbi.dk/boligforhold/boliger 8

9 Privat boligudlejning klarer sig alene i kraft af værdistigninger Det er ikke meget man hører om privat boligudlejning i boligdebatten, og det på trods af at der er private udlejningsboliger i Danmark, svarende til næsten en femtedel af boligmassen. Men nu har SBi taget pulsen på den private udlejningssektor for at se hvilken rolle den spiller i det store boligspil, og hvor den er på vej hen. Selvom overskuddet på private udlejningsejendomme kun var på 2 pct. af ejendomsværdien i 2005, har investeringer i private udlejningsejendomme alligevel været en god forretning i de sidste fem år. Værdien af ejendommene er nemlig i gennemsnit steget med 14 pct. om året. Men de kommende år kan man ikke forvente samme stigninger i ejendomsværdierne, så det vil blive mindre attraktivt at investere i private udlejningsboliger. Den overordnede konklusion på undersøgelsen er at den private boligudlejning har en væsentlig betydning for mobiliteten på boligmarkedet og for husstande med et akut boligbehov. Undersøgelsen viser desuden at mange af boligerne har fået højere husleje i de senere år fordi huslejereguleringen er ophævet i forbindelse med forbedringer. FOTO: COLOURBOX Færre regulerede lejeboliger Der er et stort gennemtræk i de private udlejningsboliger, der ofte fungerer som en mellemstation på vej til en mere permanent bolig. Boligerne bruges f.eks. af børn der flytter hjemmefra, samt unge og par der flytter sammen eller bliver skilt. Beboerne er overvejende singler, og en del af dem er uden for arbejdsmarkedet eller har lave indkomster. Men den private udlejningssektor er ikke i samme grad som det almene byggeri befolket af socialt svage personer. Til forskel fra ejerboliger, andelsboliger og almene boliger modtager den private udlejning ikke offentlig støtte, og den er hårdere beskattet. Det er en væsentlig årsag til at der ikke findes så mange nybyggede lejeboliger. Lidt under halvdelen af de private udlejningsboliger er omfattet af reglerne i boligreguleringsloven, som siger at huslejen skal afspejle de omkostninger udlejeren har på ejendommen. Det betyder at der er begrænsninger på huslejen, som i større eller mindre omfang kan ligge under markedsniveauet. Ejerne forventer dog at huslejerne kun vil stige med ca. 10 pct. ved en ophævelse af reguleringen mere i hovedstaden og de store provinsbyer, mindre i de små. En af årsagerne er at lidt under en tredjedel af de hidtil regulerede boliger har været gennem en renovering som allerede har ophævet reguleringen. En broget skare Private udlejere er en broget skare, kun ca. halvdelen af dem har det som erhverv, mens andre blot har investeret i en enkelt ejendom eller to, eller købt en for selv at bruge den. Der er store forskelle på hvordan de driver ejendommene, og det afspejles i økonomien. De professionelle udlejere får væsentligt højere huslejeindtægter end de øvrige, men de har også langt større udgifter, som betyder at deres overskud er mindre. Det kan skyldes at de små investorer i høj grad benytter sig af gør-det-selvmetoden i den daglige drift, og når der skal foretages forbedringer. Overskuddet kan dog også dække over manglende vedligeholdelse og dermed forringelse af ejendommene. Men på bundlinjen scorer de professionelle udlejere de største kapitalgevinster. Undersøgelsen viser at ejerne ikke er tilbøjelige til at sælge, og de gør det som regel kun hvis der viser sig væsentlig større afkast på andre investeringsmuligheder. Det sker dog at ejerne også ser en fordel i at sælge til beboerne som andelsboliger. De to rapporter 'Privat boligudlejning motiver, strategier og økonomi' samt 'Private udlejningsboligers rolle på boligmarkedet. En registeranalyse' er finansieret af Center for Bolig og Velfærd under Realdania. sbi.dk/boligforhold/boliger 9

10 Spar op til 50 pct. med lysstyring Sensorer advarer om fugt Forbruget af elektrisk lys i bygninger kan i gunstige tilfælde reduceres med op til 50 pct. hvis man bruger automatisk lysstyring. Det fremgår af en ny SBi-anvisning om lysstyring, der viser hvordan man ved hjælp af lysstyringssystemer skaber arbejdspladser med gode lysforhold og behagelige temperaturer, samtidig med at elforbruget i bygningerne nedsættes. Ofte er indførelsen af lysstyring blevet mødt med suk: Åh nej, ikke lysstyring. Det virker jo ikke. Dårlig kommunikation i processen fra behovsanalysen til leveringen af det færdige lyssystem har ofte ført til at systemet ikke passede til kundernes behov, eller kunderne ikke var ordentligt instruerede i hvordan anlæggene fungerede. Resultatet var ofte at systemet blev slået fra med unødvendigt elforbrug til følge. Men sådan behøver det ikke at være, siger seniorforsker Jens Christoffersen: Vi fandt ud af at det var nødvendigt at gøre meget mere ud af kommunikationen mellem hvert led i processen. Den skal overvejende være skriftlig eller skemalagt med fyldestgørende oplysninger om økonomi, energi og brugerkomfort, og den skal pege på fordele og ulemper ved de forskellige typer systemer. På den måde lykkes det at kunden får et anlæg der passer til behovet, og som er let at forstå og vedligeholde. Enerigrammen kan opfyldes med lysstyring Det vil sandsynligvis være sådan at de fleste bygninger ikke kan opfylde kravene i energirammen fra 2006 uden at have et eller flere belysningssystemer. Forfatterne bag anvisningen forudser derfor en stigende efterspørgsel på velfungerede anlæg. SBi-anvisningen er udformet som en håndbog, der beskriver alle led i processen. Bl.a. vejledning i hvordan de valgte systemer skal beskrives, så kommunikationen mellem alle involverede parter bliver så god som mulig. Anvisningen giver også råd om indregulering og afprøvning af systemerne samt den efterfølgende instruktion af brugerne. Anvisningen indeholder et gennemarbejdet eksempel på hvordan en proces fra bestilling til levering kan forløbe. Bagest i anvisningen findes en række appendikser der dels beskriver de mest anvendte begreber, dels supplerer håndbogen med erfaringer fra brug i praksis. SBi-anvisning 220, 'Lysstyring', kan bestilles i trykt form eller som e-bog på sbi.dk/anvisninger eller hos Byggecentrum. sbi.dk\anvisning-220 Hvorfor vente til skaden er sket, hvis man kan forebygge fugtskader i boligen inden fugten får alvorlige konsekvenser for boligen og beboernes sundhed? Det arbejdes der ihærdigt på i innovationskonsortiet SensoByg under Videnskabsministeriet, som SBi deltager i. Det er et stort anlagt, højteknologisk projekt, hvor målet er at udvikle en passiv, trådløs sensor der skal advare om eventuelle forandringer i vægge og konstruktioner. Passiv betyder at sensoren ikke får tilført energi efter den er bygget ind i huset. Trådløs kommunikation med indbyggede sensorer i byggematerialer er allerede i dag en realitet, men teknologien er meget dyr. Et enkelt målepunkt koster kroner. I det nye projekt er udfordringen at producere meget prisbillige sensorer. En betragtelig lavere pris er en forudsætning for at man f.eks. kan sprede sensorerne ud som sædekorn på en tagkonstruktion, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen. Lang levetid er nødvendig Han peger på en anden meget stor udfordring i projektet, nemlig at sensorerne skal kunne virke lige efter opførelsen og desuden skal kunne overleve inde i byggematerialerne og bevare deres indbyggede sendeeffekt i op til år, hvor nedslidningen erfaringsmæssigt begynder at give nogle skader på bygningen. Den sensorbaserede overvågning af primært fugt og temperatur i byggeriet kan også bruges i opførelsesfasen til f.eks. at bestemme hvornår betonen er tør nok til bl.a. at aptere trægulve, opsætte gipsvægge eller tapetsere. Det er et meget spændende projekt som vi har store forventninger til, og som vi kan se kan bruges på mange områder i bygninger og boliger, bl.a. også i forbindelse med bygningers vedligehold, siger Torben Valdbjørn Rasmussen. Når de nye sensorer om to til tre år er udviklet til et passende niveau, skal der findes nogle bygninger hvor teknologien skal afprøves, inden man går i gang med en egentlig produktion af senderne. sensobyg.dk 10

11 Byggeriet skal på fabrik Du går forbi en byggeplads som ser ud til at være mennesketom midt i arbejdstiden. Hvor er alle henne? Der er skam fuld gang i arbejdet derovre går et par mand og monterer, og resten er jo ikke her, men på fabrikken, lyder svaret. Dette er ingen fjern fremtid. Det er allerede så småt ved at ske i Belgien, og det er også på vej i de nordiske lande. Da 200 internationale topfolk fra byggeriet var samlet til konferencen Revaluing Construction 2007 i København og Malmö, lød der samme budskab fra alle verdenshjørner: Byggeriet skal blive mere industrialiseret. En større del af produktionen bør være præfabrikeret i stedet for at foregå på byggepladsen. Øget industrialisering rummer et stort udviklingspotentiale for byggeriet. Konferencen var fuld af gode eksempler på hvordan dansk byggeri kan lære af udviklingen i andre lande og i andre, mere industrialiserede erhverv, siger direktør Lone Møller Sørensen fra SBi, som var medarrangør af konferencen. Lyt til brugerne Men risikerer vi ikke at det bliver frygtelig kedeligt alt sammen? Nej, ifølge Lone Møller Sørensen bliver det færdige byggeri ikke nødvendigvis kedeligere af at være mere præfabrikeret, og jobbene behøver heller ikke blive det: Tværtimod giver industrialisering en masse nye muligheder for at øge kvaliteten af byggeriet, både med hensyn til brugerdrevet design og funktionalitet. Og på langt sigt vil det fysisk hårde arbejde på byggepladsen blive erstattet af serviceprægede funktioner. Samtidig vil vi se en opløsning af grænserne mellem ingeniørernes og arkitekternes arbejde. Et andet gennemgående tema på konferencen var at byggesektoren i stigende grad ser sig selv som et serviceerhverv, der går systematisk til værks med bruger- og markedsanalyser. Af samme grund indeholdt konferencen også oplæg fra andre brancher end byggeriet, heriblandt repræsentanten for en bilproducent, som pointerede at hans virksomhed ikke blot leverer biler, men også leverer lang tids mobilitet. Dette gælder i endnu højere grad i byggeriet, hvis frembringelser unægtelig har længere levetid end biler. Hvor nogle byggevirksomheder i deres egen selvforståelse blot leverer et hus, så skal de i højere grad f.eks. se at de leverer de næste mange års ramme om familiens trivsel, siger Lone Møller Sørensen. Konferencen Revaluing Construction 2007 blev afholdt oktober i København og Malmö og var arrangeret af SBi sammen med de danske og svenske bygherreforeninger samt Lunds Universitet. Konferencens hovedsponsorer var Rambøll, FOR- MAS, Realdania, Boligfonden Kuben og Erhvervs- og Byggestyrelsen. jek rc2007.org FOTO: JØRGEN TRUE 200 internationale topfolk fra byggeriet var samlet i København til konferencen Revaluing Construction Doktor i læringsarkitektur Arkitekt MAA, ph.d., seniorforsker Inge Mette Kirkeby kan nu føje endnu en titel til sit navn: Dr. tech. Den 31. august 2007 forsvarede Inge Mette Kirke by sin doktorafhandling med titlen 'Skolen finder sted' ved Arkitekturskolen på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Opponent var professor og arkitekt Sten Gromark fra Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. I sin sammenfatning sagde han bl.a.: Træfsikker analyse og sproglig finesse, en vældig fortjenstfuld begrebsudvikling, et vigtigt værktøj for skolefolk og arkitekter, vældig koncist og velstruktureret sprog, stor tydelighed og præcision. sbi.dk/arkitektur/undervisningsbyggeri 11

12 Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk Nye anvisninger SBi s trykte udgivelser kan bestilles via eller hos Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Tlf , e-post Opgivne priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. SBi-anvisning 214 Klimaskærmens lufttæthed. Torben Valdbjørn Rasmussen og Asta Nicolajsen. 44 sider. Kr. 125,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsdele og materialer A+B'. SBi-anvisning 215 Dimensionering af glas i klimaskærmen. Jørgen Munch-Andersen. 46 sider. Kr. 125,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsdele og materialer A+B'. SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement Birgitte Dela Stang (red.). 359 sider. Kr. 575,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsplanlægning A+B'. 'Byggeteknik og byggematerialer A+B' 'Indeklima og energi A+B'. SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. Dan Hoffmeyer, Henrik S. Olesen, Birgit Rasmussen. 22 sider. Kr. 125,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B'. 'Installationer A+B'. 'Indeklimaforhold A+B'. SBi-anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Lydbestemmelser og anbefalinger. Dan Hoffmeyer. 27 sider. Kr. 125,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B'. 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B'. 'Indeklimaforhold A+B'. SBi-anvisning 220 Lysstyring. Claus Reinhold, Steen Traberg-Borup. Anette Hvidberg Velk. Jens Christoffersen. 78 sider. Kr. 275,00. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B'. 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B'. 'Installationer A+B'. 'Indeklimaforhold A+B'. 'Energiforbrug A+B'. Nu får du én samlet adgang til anvisninger, byggeregler og standarder Forestil dig at du kan få adgang til SBi-anvisninger, byggelovgivning, normer og standarder osv. gennem én webbaseret løsning. Ja, ja, den er god, Google er opfundet, og alle fagportalerne kender vi også godt, vil du måske sige, men søgemaskiner og portaler giver jo kun adgang til et virvar af overskrifter og ikke til selve dokumenterne, så det kan jeg ikke bruge til ret meget. Så kender du måske ikke Byggedata? Gennem en menneskealder har Byggedata, som ejes og drives af Byggecentrum, været de professionelle byggefolks opslagsværk. Byggedata indeholder mere end sider, hvoraf det meste er lovstof og danske standarder, der ligger i en velordnet og overskuelig struktur. Det nye er at du nu også kan få fuldtekstadgang til de 26 vigtigste SBi-anvisninger direkte i din webbrowser. Du skal blot tegne et tillægsabonnement til dit abonnement på Byggedata. Det er ikke gratis Det er naturligvis hverken gratis at abonnere på Byggedata eller at få SBi-anvisningerne med i købet. Men alternativet er heller ikke gratis: Som professionel er det helt afgørende at du baserer dit projekt på det gældende grundlag. Det koster masser af tid og besvær at holde sig ajour. Med et abonnement på Byggedata inkl. SBi-anvisningerne kan du være sikker på at du er fuldt opdateret og ikke går glip af noget væsentligt. Over professionelle bruger Byggedata, som er byggeriets mest omfattende opslagsværk. Byggedata indsamler, sorterer og serverer alle relevante data på en nem og brugervenlig måde. Prisen for en enkeltbrugerlicens til Byggedata inkl. et tillægsabonnement på SBi-anvisninger er i øjeblikket lige omkring kroner. jek byggedata.dk

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Mandag 27. oktober 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 3. udgave 2013 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere