Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59"

Transkript

1 Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59 Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning september 2007

2

3 Forord Byplanhistorisk udvalg har i anledning af Industrikulturens år, 2007 sat Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning på programmet for årets seminar med indlæggene fra seminaret samlet i denne note som nummer 59 i rækken af byplanhistoriske noter. Byernes udvikling med indvandringen fra land til by er i allerhøjeste grad forårsaget af industriens vækst i 1900-tallet, hvorfor det har været meget relevant at se på, hvordan byplanlægningen har integreret industri- og servicevirksomhederne i byens plan. Indlæggene til denne note er forfattet af byplanforskere og praktiske byplanlæggere, der har deltaget i udviklingen, og selv om erhverv og industri altid i byplanlægningen har været erkendt som de livsvigtige funktioner de er for byen, så ser det ud til, at industrivirksomheder i den omhandlede periode har været vurderet som ret uregerlige og derfor sjældent inddraget i byens arkitektoniske, rumlige koncept. Den funktionsopdelte by gjorde det enkelt at udlægge et område til industriudvikling, og disse områder fik meget forskellige bygningsudtryk gennem tiden. I 1960-erne var tendensen anonyme betonbygninger bag slørende beplantninger, og senere blev det områder med iøjnefaldende domiciler og erhvervsbygninger på åbne græsplæner. Seminaret er planlagt af byplanarkitekt Inge Alstrup, arkivar Poul Sverrild og professor Ib Asger Olsen. Noten er redigeret af byplanarkitekt Jens Johansen og professor, landskabsarkitekt Ib Asger Olsen. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... Indholdsfortegnelse... Introduktion... Erhvervsudvikling i store og små danske byer Statistikken og dens muligheder Foreliggendelitteratur Principper for dette oplæg Detaljer i byklassifikationen Detaljer i erhvervsklassifikationen Resultater og nogle forsøg på at forklare dem Landbrug Industri Bygge- & anlægsvirksomhed Handel, transport og finansvæsen Forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice Andre og uoplyst erhverv samt personer uden erhverv konklusion ODENSE fra industri til service Erhvervslokaliseringen i bylegemet. By-planlægning og byudvikling i Hillerød Indledning De gamle industriområder De første planlagte industri- og erhvervsområder og dispositionsplan Centerstrukturens forandringer Store forandringer i 90-erne Kommuneplan og Fingerplan Biogen i Hillerød historien om lokalisering af en international bio-tek-gigant Indledning Baggrund Arealerne på kommunale hænder Forsøget på at sælge den resterende erhvervsjord De første kontakter med You Know Borgmesterskifte Det videre arbejde med at vinde Samarbejdet mellem myndighederne Grobund for vores håb om succes Biogen-toppen på besøg Det fortsatte kapløb Pilen peger mod Hillerød Næsten i mål... 60

5 Den 15. maj Opfølgningen af aftalen Forsinkende problemer Opstart af selve byggeriet Krise for Biogen-produkter Status for Biogen Idec s virksomhed i Hillerød sommeren Hvorfor blev det egentlig Hillerød? Industrianlægs nærlandskaber Frydendal fremtidens landbrug? Odense Klit Udviklingen af Avedøre Holme Det oprindelige Avedøre Holme Fryd, ferie og fugleliv Fra nytteløs til nyttig Arealer til den blomstrende og forurenende industri Avedøre Holme det ideelle industriareal Brydningstider Avedøre Holme den ny kulturarv Fra Dansk Sojakagefabrik til Havnestad København, Sydhavnen Dansk Sojakagefabrik Planlægning af Havnestad Realisering af Havnestad Fortsat byudvikling på Islands Brygge Deltagere i Byplanhistorisk Seminar

6 Introduktion Industrikulturens år i 2007 var baggrunden for årets seminar om Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning. Seminaret blev afholdt i den tidligere Landbohøjskoles festauditorium med ca 30 deltagere. Ordstyrer var professor, landskabsarkitekt Ib Asger Olsen. Introduktionen bygger på et referat af byplanarkitekt Jens Johansen. Seminaret var struktureret i 4 dele: - Erhvervsområderne i byplanlægningen - Lokaliseringen i bylegemet - Udformningen i relation til landskab og omgivelser - Afvikling og transformation af erhvervsområder til andre funktioner Erhvervsområderne i byplanlægningen Professor, geograf Sven Illeris lagde for med Erhvervshistorie og udvikling i større og små byer. Hovedideen er at belyse erhvervenes relationer til bystørrelser, udskilt i fire kategorier: - København - De tre store byer: Odense, Århus og Ålborg - Mellemstore byer - De små byer ned til 5000 indbyggere Der ses også at være et tidsmæssigt skel med en periode fra 1890 til 1960 og én fra 1960 Siden 1960 er industrien gået stærkt tilbage i de 4 store byer, men lokaliseret som nye virksomheder i de mindre byer. Til gengæld er serviceerhvervene handel, transport og finans ekspanderet stærkt i de store byer. Blandingen af industri og boliger, der nødvendiggjorde byplanlægningen efter Anden Verdenskrig, er således ændret til planlægning af store serviceenheder. Arkitekt Jesper Harvests indlæg: Fra industri til service. Udviklingen i Odense omhandlede en række centralt placerede industrivirksomheders omdannelse til service og boliger som en dokumentation af Sven Illeris` indlæg. Flytning af Odense Stålskibsværft til Lindø gav plads til rekreative anlæg, service og boliger i det gamle havneområde. Brandts Klædefabrik blev omkring 1970 omdannet til den kendte kulturinstitution og i slutningen af 1980-erne blev Kvægtorvet omdannet til TV2. Nye store serviceenheder som Rosengårdscentret, Odense Universitetshospital og syddansk Universitet er bevidst placeret langt fra bymidten. I den efterfølgende diskussion blev efterlyst en historisk undersøgelse af byudviklings- og samarbejdsudvalgenes arbejde med at udflytte 6

7 store anlæg så de gamle bycentre kunne bevares. Kommunerne anses at have stor indflydelse på udflytning og omdannelse af de gamle industrianlæg, selv om det også blev påpeget med f.eks. Lindøværftet, at beslutningerne ikke er så lokale mere. Lokaliseringen i bylegemet I afsnittet om lokaliseringen i bylegemet fremlagde Sven Illeris et indlæg af professor Vibeke Dalgas, som har medvirket i i udarbejdelsen af Hillerøds historie fra 1945 til Som tidligere konsulent for kommunen har hun skrevet om byens planlægning. I indlægget vurderer hun erhvervslokaliseringen i den samlede planlægning og byudvikling i Hillerød. Kommunaldirektør Ole Stilling supplerede emnet om lokaliseringen med Biogen i Hillerød, en interessant historie om at få overtalt den amerikanske medicovirksomhed Biogen til at lokalisere sig på de frigjorte jorder fra Statens forsøgsgårde ved Hillerød. En vigtig begrundelse for Biogens beslutning var udsigten til Frederiksborg slot, altså relationen til en landskabelig herlighed og til en kulturhistorisk forankring, men selvfølgelig også det omhyggelige arbejde fra borgmester og administrationens side for at redegøre for kvaliteterne ved stedet, herunder de fine bosætningsmuligheder og den kommende naturpark. Man overvejer også et Trampedach-museum som en attraktion for nye beboere. Biogen arbejder med at udvikle medicin, der påvirker centralnervesystemet, dvs. på lidelser som sclerose, psoriasis og kræft. Lokaliseringen i Hillerød skete i konkurrence med Irland. I dag er der foreløbig ansat ca 400 medarbejdere. Udformningen i relation til landskab og omgivelser Professor Jens Kvorning gennemgik i Udformningsparadigmer i efterkrigstiden en række vejledninger for udformning af industriområder, som er fremført gennem tiden af toneangivende planlæggere. I Ebenezer Howards Garden City er industrien placeret i udkanten af byen. Le Corbusier betragtede arbejdspladser som ligeværdige med de øvrige menneskelige gøremål, men uden at give anvisninger på industriområders rumlige udformning. I J.L.Serts Can our Cities survive fra 1947 gennemgås programmerne for alle byens opgaver, men han omtaler industrien ukonkret og uden anvisninger. I det hele taget bliver industrien vagt omtalt i de forskellige anvisninger, f.eks. den grundige bog om den påtænkte by Hook ved London, men også i planen for Cumbernauld, hvor industrien placeres i yderområder. De var gemt af vejen og blev behandlet ad hoc. Industrien blev vurderet som noget uforudsigeligt og noget, der ikke måtte hindre den øvrige bys udvikling. 7

8 Et af de få eksempler på en bevidst rumlig bearbejdning i tilknytning til omgivelserne var Tony Garniers Une Cité Industrielle. Her organiseredes industrien i en bevidst relation til floden, trafikforbindelser og rekreative områder. Men konklusionen på emnet kan gøres op således, at industrien går fra at være samfunds- og bystrukturerende til en nødvendig, men ustyrlig bortgemt funktion. Landskabsarkitekt Carsten Thorlund fra Kristine Jensens tegnestue viste i indlægget om Industrianlægs nærlandskaber, hvordan tegnestuen har behandlet en række aktuelle projekter i perioden omkring år Eternitten et stort råstofområde med produktionshaller lidt syd for Ålborg bymidte, blev bearbejdet med nye byfunktioner, struktureret af et system af træplantninger. Odense Klit på Stige Ø er et stort affaldsdepot, der skulle transformeres til et rekreativt område. En tilsvarende opgave med forvandling af en deponeringsplads var The New Malta Mountain- Maghtab Park med hensigten at udvikle den lokale maki på arealet. Fremtidens landbrug er skitseret ved Års i Himmerland med opførelse af store åbne stalde til køer. Staldene fungerer som læ og malkemaskineanlæg for de fritgående køer. Industrilandbruget i store enheder vil medføre nye minilandsbyer med forladte gamle bygninger, liggende tilbage i landskabet et problem der ligner de gamle bymidters forældede industribygninger. Afvikling og transformering af erhvervsområder til andre funktioner Historiker og arkivchef Poul Sverrild præsenterede Avedøre Holme, inddæmmet og opført i 1960-erne som landets største industri- og erhvervsområde, anlagt 2,5 meter under havets overflade. Det er allerede nu under afvikling. Dets kvaliteter er det udprægede funktionslandskab uden de store rumlige, æstetiske overvejelser i planlægningen. Der er i dag beskæftiget ca 9000 personer med logistik og lagervirksomhed o.lign, men ikke med produktion. De store arealer giver mulighed for store støjende aktiviteter som et vindmøllekraftværk og larmende oplevelsesindustri o.lign. Området er desværre ikke stationsnært. 8 Byplanarkitekt Rita Justesen fremlagde projektet for omdannelse af Soyakagen på Islands Brygge i København. Området har som gammelt industriområde været lavstatusområde med tvivl om det kunne blive et attraktivt byområde. Soyakagen lukkede i 1992 og der blev planlagt en havnestad med krav om mindst 50 % boliger. Der er nu 80 % boliger eller 2200 boliger og 1100 arbejdspladser. Bydelen er struktureret af en grøn og en blå kile der forbinder Havneparken med Amager Fælled. De ombyggede siloer med påhængte lejligheder er et særligt vartegn for bydelen. Maj 2008 Ib Asger Olsen

9 9

10 Figur 1. By-størrelsesklasserne i det sammenbyggede byområde hvoraf 3 ikke var købstæder i 1890, men blev det inden købstadsbegrebet blev afskaffet i 1970 menbyggede byområde 29 byer der var købstæder eller flækker i 1890, 4 der blev det inden 1970, og 17 der var bymæssige bebyggelser flækker, mange bymæssige bebyggelser samt rene landdistrikter. 10

11 Erhvervsudvikling i store og små danske byer Af Sven Illeris Som baggrund for planlægningen af arealer til byernes industriog servicevirksomheder er formålet med dette oplæg at belyse erhvervsudviklingen i forskellige størrelsesklasser af danske byer med over 5000 indbyggere. Heri ligger, at oplægget ikke vil beskæftige sig med erhvervslokaliseringen i mindre bebyggelser. Ej heller vil erhvervenes lokalisering inden for byerne i centre, industriarealer, boligområder osv - blive behandlet. Til at belyse erhvervsudviklingen anvendes først og fremmest den offentlige statistik. Da statistikken ikke tidligere har været anvendt til netop oplæggets formål er det nødvendigt med en teknisk diskussion af den foreliggende statistik og mulighederne for at bearbejde den til formålet. Det vil ske i den første del af oplægget, som kan springes over af læsere der udelukkende er interesseret i resultaterne. De kommer i oplæggets anden del. Statistikken og dens muligheder Erhverv kan måles på mange måder, men den måde der er mest sikker og bedst til at sammenligne over tid og mellem erhverv og som de fleste nok også er mest interesseret i er hvor mange mennesker der lever af de forskellige erhverv. I dette oplæg fokuseres alene på dette spørgsmål. For at belyse erhvervsudviklingen i forskellige størrelsesklasser af byer har jeg som et minimum af størrelsesklasser inddelt Danmark i 5 klasser, der fremgår af figur 1. Hvad angår erhvervsklasser har jeg taget udgangspunkt i den klassiske tredeling i primære erhverv (der udnytter naturressourcer), sekundære erhverv (der bearbejder varer) og tertiære erhverv (service i bred forstand). Det har imidlertid været ønskeligt at skille den sekundære sektor i industri og bygge- & anlægsvirksomhed, fordi de både lokaliserer sig meget forskelligt og historisk har udviklet sig meget forskelligt dette vil senere blive uddybet. Det har også været ønskeligt at underinddele servicesektoren, der i det sidste halve århundrede er blevet langt den største i de rige lande. Dansk statistik har før 1960 kun tilladt den nedenfor viste underinddeling. 11

12 Jeg har derfor anvendt følgende fem erhvervsklasser: (frisører, vaskerier, husassistenter oma) samt fritidsservice (kultur, sport og forlystelser). Folketællingerne er den datakilde der længst ( ) og bredest (alle erhverv) belyser hvad hvor mange mennesker der levede af de forskellige erhverv, og som derfor er benyttet i denne periode. Det er dog kun fra tællingerne i 1890, 1906, 1930, 1940, 1950, 1960, 1965 og 1970 at der er offentliggjort data fra de enkelte kommuner, der så kan sammenstykkes til de ovennævnte byklasser. De andre tællinger meddeler kun erhverv fordelt på følgende byklasser som helhed: Hovedstaden (fra 1901 suppleret med forstæder), provinsbyer (fra 1901 suppleret med forstæder) og sognekommuner (fra 1901 også bymæssige bebyggelser heri). Disse data kan ikke belyse forskellen mellem store og små byer, f.eks. er Århus og Mariager stoppet i samme klasse. Det er muligt at bruge de enkelte tællingslister i arkiverne, men det vil være et uhyre stort arbejde. Dette oplæg starter derfor i Det er i øvrigt ikke noget dårligt udgangspunkt. Selvom urbaniseringen havde accelereret gennem nogle årtier, var det først i denne tid, hvor landbruget hurtigt gik over fra selvforsyning til salg af de fleste produkter og køb af varer til at dække de fleste forbrugsbehov, at der i stærkt stigende grad blev brug for byer til at klare disse funktioner. Købstædernes vækst øgedes, og mellem dem voksede en klasse af stationsbyer frem. Efter 1970 blev folketællingerne erstattet af registerbaseret statistik for erhvervenes vedkommende af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der primært bruger arbejdsgivernes indberetninger om hvilke personer de beskæftiger. Den blev dog først operationel i begyndelsen af 1980erne. Herfra er årligt offentliggjort ret udførlige erhvervsdata for kommunerne. Et specielt problem for stedfæstelsen har det været, at oplysningerne frem til 1965 kun blev meddelt for de pågældendes bopæl. Det gjorde ikke så meget, så længe de fleste arbejdede i nærheden af deres bopæl; men fra omkring 1960, hvor antallet af privatbiler steg hastigt, forøgedes pendlingsafstandene. Fra 1970 er der også offentliggjort tal efter hvor erhvervet blev udøvet, dvs. arbejdsstedets beliggenhed. 12

13 De erhvervsklassifikationer, de statistiske myndigheder har anvendt i folketællinger og registerdata, rummer også problemer. For det første er klassifikationerne blevet ændret utallige gange og kan således ikke uden videre belyse udviklingen over tid. For det andet blev der længe kun for de overordnede klasser hovedstad/provinsbyer/sognekommuner (senere også forstæder og bymæssige bebyggelser) offentliggjort nogenlunde findelte tal, der tillod en sammenstykning til de ønskede erhvervsklasser, mens kommunetallene kun var fordelt på få, grove erhvervsklasser. Efter 1970 er der som nævnt blevet meddelt ret findelte erhvervsdata for de ny kommuner. Der er altså to grundlæggende problemer ved folketællings- og registertallene i forhold til dette oplæg: ønskelige byklasser og erhvervsklasser og lader sig først fra 1970 sammenstykke hertil; ikke fuldt sammenlignelige over tid. De statistiske myndigheders egne publikationer har kun undtagelsesvist forsøgt at råde bod på disse grundlæggende problemer, og har normalt blot offentliggjort resultaterne af de enkelte tællinger efter de klassifikationer der er anvendt ved hver af dem. Ejendommeligt nok gælder det samme i den historisk-økonomiske litteratur, f.eks. Johansen (1985). Foreliggende litteratur Der er en omfattende samfundsvidenskabelig litteratur om regional udvikling, her i landet især fra 1970erne og 80erne. Meget af den fokuserer også på udviklingen over tid, se bl.a. Illeris (1965) og artikelsamlingen Illeris & Pedersen (1984). Denne litteratur har imidlertid overvejende beskæftiget sig med udviklingen i hele amter og har derfor kunnet bruge de mere udførlige erhvervsdata, der er offentliggjort for disse. I dette oplæg er der i figur 2-4 skelnet mellem øerne og Jylland, men ellers har fokus været på byklasserne. Blandt arbejder der beskæftiger sig med relevante byklasser må nævnes Maskell (1986 og 1992), som dog er begrænset til industri og til perioden Det grundigste forsøg på at tilvejebringe sammenlignelige data for erhvervsudviklingen er gjort af Bugge Andersen, Toft Jensen, Plum & Villadsen (1974 og 1983) for perioden De har lagt et stort arbejde i at tilpasse alle tal fra periodens folketællinger til den i 1950 anvendte erhvervsklassifikation. I en del tilfælde har de måttet foretage begrundede skøn. Arbejdet er anerkendt af Danmarks Sta 13

14 tistik, idet resultaterne for landet som helhed stadig hvert år genoptrykkes i Statistisk Årbog. Da arbejdet ikke var udført med henblik på en enkelt anvendelse, men for samfundsforskning i almindelighed, har forfatterne ikke interesseret sig for 1950-erhvervsklassifikationens relevans og den opfylder ikke de ovennævnte ønsker. Resultaterne er mht byklasser udmøntet i inddelingen i hovedstad (+forstæder)/ provinsbyer (+forstæder)/bymæssige bebyggelser/rene landdistrikter, der som sagt heller ikke tilfredsstiller dette oplægs formål. At publikationerne ikke er à jour er naturligvis alle statistiske arbejders skæbne. Principper for dette oplæg I denne situation har hovedvægten i dette arbejde været lagt på at frembringe tal fordelt på de opstillede relevante byklasser og erhvervsklasser. På den anden side har jeg ikke forsøgt at gøre tallene fuldt sammenlignelige gennem hele perioden siden 1890 ved hjælp af skøn (med undtagelse af adskillelsen af industri og bygge- og anlægsvirksomhed frem til 1960), men anvendt de offentliggjorte tal. Det indebærer at nogle mindre erhverv er blevet flyttet mellem erhvervsklasserne i periodens løb. Således er hoteller og restauranter, der ellers hører til handel, i 1960 placeret under forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice. Tallene er gode nok til at vise de store træk i udviklingen, men er ikke brugbare til at belyse detaljer. Jeg har angrebet sammenlignelighedsproblemet ved at opstille to tidsserier, nemlig før og efter 1960, hvor der skete mange brud i sammenligneligheden: de i byklasse 2-4 medtagne købstæder+forstæder og kommuner med medtagne bymæssige bebyggelser, samt det øvrige land. I den anden delperiode er der arbejdet med kommunerne i byklasserne 2-4. Ved addition af de gamle kommuner har der kunnet sammenstykkes 1960-tal for kommunerne. Om Københavns afgrænsning se senere. til arbejdssted. Da pendlingen endnu i 1960 var forholdsvis beskeden, begås der ingen stor fejl ved at benytte bopæls-tal for gen levede af. Børn, husmødre mv er medregnet under husstandsoverhovedets erhverv efter indviklede regler. Husstande der levede af deres formue eller understøttelse udgjorde en særlig statistisk klasse, som er irrelevant ift dette oplægs formål. I den anden delperiode er der tal for de erhvervsmæssigt beskæftigede. Fra folketællingen 1960 er der offentliggjort tal for begge dele. 14

15 tal for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, de er slået sammen til en klasse kaldet håndværk og industri. Det gør der derimod fra og med Det er imidlertid væsentligt at få de to klasser adskilt også i første delperiode, fordi deres udvikling i både tid og sted var ret forskellig. Industrien var i denne periode ret koncentreret i de større byer mens bygge- & anlægsvirksomheden var langt mere jævnt fordelt. Industrien voksede kraftigt i den første delperiode mens bygge- & anlægsvirksomheden var mere konstant, når der ses bort fra konjunktursvingninger. Ved adskillelsen har det været uundgåeligt at anvende skøn til og med 1960, men disse har en forankring i de mere findelte klassifikationer, der er offentliggjort for klasserne hovedstad(+forstæder)/provinsby(+forstæder)/bymæssige bebyggelser/rene landdistrikter og for amterne. Skønnene er forholdsvis sikre p.gr.a. bygge- & anlægsklassens betydelige konstans over tid og rum; fra 1930 ligger de så godt som altid og alle steder mellem 5 og 10 % af den samlede befolkning/beskæftigelse. For at begrænse det omfattende beregningsarbejde er kun folketællingerne i 1890 (excl. Sønderjylland), 1930, 1960 samt registerstatistikken for 1982, 1993 og 2005 benyttet. Det betyder at tallene kan belyse langtidsudviklingen, men ikke konjunktursvingningerne. Det ville have været ønskeligt at de anvendte tal var fra lignende faser i konjunktursvingningerne, men det har ikke været muligt. Læseren skal huske at: krise, mens der var højkonjunktur i byerhvervene, pression, Detaljer i byklassifikationen Ud over anførte centrale problemer skal der gøres rede for nogle detaljer mht byklassifikation og erhvervsklassifikation. Det har været et spørgsmål om byklassernes populationer af byer og om byernes afgrænsning skulle være den samme gennem hele den undersøgte periode eller variere efterhånden som ny byer opstod og byerne voksede i areal. Jeg har valgt at lade de samme byer indgå i hver byklasse - som opstillet i indledningen - gennem hele perioden. Det er stærkt forstyrrende for sammenligneligheden og dermed analysen, hvis der i en given byklasse hele tiden kommer ny byer ind og andre forsvinder. 15

16 Derimod har jeg principielt ladet afgrænsningen af byerne følge deres vækst, selvom det ikke kan gøres på nogen konsistent måde. For København har de statistiske myndigheder medregnet skiftende sæt af forstads- og omegnskommuner, der i vid udstrækning var defineret ud fra om der var sammenhængende bebyggelse med centralkommunerne. Afgrænsningen har dog ofte været uhensigtsmæssigt snæver, hvorfor jeg i stedet har brugt det kriterium at medtage kommuner, der i 1890 havde under 40% landbrugsbefolkning, i 1930 under 35% og i 1960 under 30%. Fra 1960 har jeg medtaget alle kommuner inden for købstadsringen Helsingør-Hillerød-Frederikssund-Roskilde-Køge. Derimod ikke købstadsringen selv og kommuner mellem og uden for købstæderne, idet erhvervslivet her f.eks. industrien i Køge i betydelig grad er uafhængig af København. For købstæderne inkluderede statistikken i forstæder, der var sammenbygget med købstæderne, hvilket var en bedre afgrænsning end i mange lande. Efterhånden som pendlingen fra ikke-sammenbyggede bebyggelser steg, blev denne afgrænsning dog uhensigtsmæssigt snæver. Fra 1970 findes statistikken kun for de ny kommuner, hvilket betyder at den i rimelig grad opfangede erhvervsaktiviteter, der havde med den pågældende by at gøre. F.eks. opfangedes omkring Herning også erhverv i Tjørring, Birk, Gjellerup, Hammerum, Sunds, Snejbjerg og Lind. Ulempen var at også landbrug i disse omgivende zoner blev inkluderet. Det skal dog bemærkes at 1970-kommunerne blev meget forskelligt afgrænset fra sted til sted. F.eks. omfattede Nakskov og Sønderborg næsten kun de tidligere købstæder med forstæder, mens Ringsted og Morsø blev byoplandskommuner (som da heller ikke blev ændret i 2007). For de bymæssige bebyggelser før 1970 er anvendt de pågældende kommuner, bl.a. fordi en del af dem i periodens løb blev ophøjet til købstæder, hvorefter der kun var statistik for hele kommunen. Efter 1970 er anvendt de ny kommuner. Et andet spørgsmål i byklassifikationen har det været hvor undergrænsen skulle sættes for hvad der er byer. Den officielle statistik anvendte frem til 1965 alle købstæder, fra 1901 suppleret med bymæssige bebyggelser, for hvilke der blev fastsat skiftende undergrænser fra indbyggere og fra , som stadig anvendes. Det er åbenlyst fejlagtigt at kalde dem bymæssige bebyggelser der er intet bymæssigt ved en landsby med 200 indbyggere. Desuden har Danmarks Statistik ikke efter folketællingernes afskaffelse offentliggjort erhvervstal for mindre enheder end hele kommuner. To argumenter har været afgørende for den valgte undergrænse på 16

17 kommuner ( ) med bebyggelser på mindst 5000 indbyggere i 2000: (1) I kommuner uden bebyggelser over denne grænse vil den største bebyggelse næsten altid kun udgøre en mindre del af kommunens erhverv, og oplysningerne herom der kun offentliggøres for hele kommuner repræsenterer altså dårligt den største bebyggelse. Og (2) byer over 5000 indbyggere vil i de fleste tilfælde have så megen service at at de fungerer som egnscentre for et opland uden for egen kommune. De i 2007 dannede kommuner har da også bortset fra de københavnske omegnskommuner og de små ø-kommuner så godt som altid en by med over 5000 indbyggere som center. Der er dog gjort nogle undtagelser, idet enkelte byer med over 5000 indbyggere har soveby-karakter og kun et begrænset erhvervsliv. Jeg har derfor opstillet de supplerende krav at den pågældende kommune skulle være arbejdssted for mindst 4000 beskæftigede, og at den højst måtte have et udpendlingsoverskud på 25% af de beskæftigede med bopæl i kommunen (begge dele i 2000). Grænserne mellem store og mellemstore byer ( indbyggere i 2000) og mellem mellemstore og små byer ( indbyggere i det sammenhængende byområde) svarer i det danske bysystem til klare trin, både mht folketal og erhvervsfunktioner. Detaljer i erhvervsklassifikationen Der er også nogle metodemæssige detaljer i erhvervsklassifikationen, der må diskuteres. Som sagt har jeg opdelt servicesektoren i to klasser, hvoraf den første (handel, transport og finans) har større tilknytning til varedistributionen end den sidste (forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice). Grunden til valget var nu først og fremmest at det frem til 1960 var den eneste måde, statistikkens oplysninger om servicebefolkningen i kommunerne var opdelt. I øvrigt er der ikke nogen underopdeling af servicesektoren der tilfredsstiller alle ønsker; den anvendte opdeling er lige så god som andre. Ikke medtaget i de fem anvendte erhvervsklasser er befolkning/beskæftigede med uoplyst erhverv; med undtagelse af 1890 har de udgjort mindre end 2% af totalen. Desuden er tallene som nævnt indtil 1960 eksklusive den befolkning, der levede af deres formue eller understøttelse. I 1890 opgav næsten 10% at være daglejere eller på anden måde at arbejde uden fast tilknytning til et bestemt erhverv. De er fordelt ret jævnt over byklasserne, dog udgør de en lidt større del af befolkningen i byerne end på landet. Man kunne have fordelt dem propor 17

18 Tabel 1. Erhvervsklasser i byklasser, Befolkningens erhverv efter bopæl i De beskæftigedes erhverv efter arbejdssted i købstæder+forstæder mv kommuner I 1960 II A. Landbrug mv København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet B Industri København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet C Bygge- & anlægsvirksomhed København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet D Handel, transport og finansvæsen København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet E Forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet F Andre og uoplyste erhverv København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet G Hele befolkningen (incl. formue og understøttelse)/ alle beskæftigede København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet Tallene er afrundet til tiere, idet regnefejl på sidste ciffer er ikke eftersporet. Industri og bygge- & anlægsvirksomhed er baseret på skøn, tallene er derfor afrundet til tusinder. På grund af afrundinger stemmer totalerne ikke altid fuldstændigt. 18

19 tionalt over erhvervene, men ud fra princippet om at begrænse skøn mest muligt har jeg foretrukket at anvende en sjette erhvervsklasse andre og uoplyste erhverv. Klassen blev mindre og mindre ved de følgende tællinger. Ved folketællingen i 1930 (og nogle af de foregående) anvendte statistikken en klasse kaldet husgerning, hvis største komponent var husassistenter i private hjem, og som 6% af landets befolkning levede af. Da næsten alle erhverv i denne klasse i andre opgørelser er medtaget under forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice, er 1930-tællingens husgerning også henregnet hertil. Resultater og nogle forsøg på at forklare dem I den sidste del af oplægget gøres der rede for de resultater som er fremkommet ved hjælp af de beskrevne metoder, og det diskuteres ganske kort hvordan de kan forstås. Hovedresultaterne vises i tabel 1. Landbrug Som tabel 1A viser, toppede landbrugsbefolkningen i 1930erne og er som bekendt siden aftaget, mens de beskæftigedes produktivitet er forøget enormt. Landbrug hører til på landet. I øvrige land udgjorde landbrugsbefolkningen i 1890 to tredjedele af den befolkning der levede af erhverv. I 2005 var 9% af de beskæftigede i øvrige land landbrugere. Ved kommunereformen i 1970 fik kommunerne i andre byklasser, især mellemstore og små byer, så store landområder ind under sig, at 40% af de landbrugsbeskæftigede siden har arbejdet i dem. Det vedkommer ikke byerne som sådanne. Men det betydelige omend aftagende antal landbrugere i dem bidrager til at andre erhvervsklasser udgør lavere andele af deres samlede beskæftigede end de ville have gjort hvis der ikke var så mange landbrugere. Industri Industriens fordeling er belyst i tabel 1B samt i figur 2(næste side), hvor industriens andel af befolkningen/beskæftigelsen i hver af byklasserne er vist for øerne og Jylland hver for sig. Der har været megen diskussion om definitionen af industri, og selv efter at bygge- og anlægsvirksomhed er trukket ud af tallene, rummer de en del små fremstillingsvirksomheder af håndværksmæssig karakter. Historikerne regner med at Danmarks industrialisering i hovedsagen begyndte efter 1850, selvom der var forløbere. I 1890 levede ca. 19

20 Industri : Andel af befolkningen, der lever af industri, som procent af den befolkning, der lever af erhverv. Efter bopæl i købsteder + forstæder m. v : Beskæftigede i industri som procent af alle beskæftigede. Efter arbejdssted (1960 dog bopæl), kommuner. Figur 2 20

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Emner til Planstrategi 2018

Emner til Planstrategi 2018 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Iværksætteri i Danmark

Iværksætteri i Danmark 8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Urbaniseringen i Danmark siden 1926

Urbaniseringen i Danmark siden 1926 Urbaniseringen i Danmark siden 1926 Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække urbaniseringen de seneste 90 år, med særligt fokus på udviklingen for hovedstadsområdet og

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010 Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 3. kvartal 2003 4. kvartal 2003. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks

Læs mere

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Rekordmange private leverer offentlig service

Rekordmange private leverer offentlig service Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden

Læs mere