Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59"

Transkript

1 Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhistorisk Note 59 Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning september 2007

2

3 Forord Byplanhistorisk udvalg har i anledning af Industrikulturens år, 2007 sat Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning på programmet for årets seminar med indlæggene fra seminaret samlet i denne note som nummer 59 i rækken af byplanhistoriske noter. Byernes udvikling med indvandringen fra land til by er i allerhøjeste grad forårsaget af industriens vækst i 1900-tallet, hvorfor det har været meget relevant at se på, hvordan byplanlægningen har integreret industri- og servicevirksomhederne i byens plan. Indlæggene til denne note er forfattet af byplanforskere og praktiske byplanlæggere, der har deltaget i udviklingen, og selv om erhverv og industri altid i byplanlægningen har været erkendt som de livsvigtige funktioner de er for byen, så ser det ud til, at industrivirksomheder i den omhandlede periode har været vurderet som ret uregerlige og derfor sjældent inddraget i byens arkitektoniske, rumlige koncept. Den funktionsopdelte by gjorde det enkelt at udlægge et område til industriudvikling, og disse områder fik meget forskellige bygningsudtryk gennem tiden. I 1960-erne var tendensen anonyme betonbygninger bag slørende beplantninger, og senere blev det områder med iøjnefaldende domiciler og erhvervsbygninger på åbne græsplæner. Seminaret er planlagt af byplanarkitekt Inge Alstrup, arkivar Poul Sverrild og professor Ib Asger Olsen. Noten er redigeret af byplanarkitekt Jens Johansen og professor, landskabsarkitekt Ib Asger Olsen. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... Indholdsfortegnelse... Introduktion... Erhvervsudvikling i store og små danske byer Statistikken og dens muligheder Foreliggendelitteratur Principper for dette oplæg Detaljer i byklassifikationen Detaljer i erhvervsklassifikationen Resultater og nogle forsøg på at forklare dem Landbrug Industri Bygge- & anlægsvirksomhed Handel, transport og finansvæsen Forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice Andre og uoplyst erhverv samt personer uden erhverv konklusion ODENSE fra industri til service Erhvervslokaliseringen i bylegemet. By-planlægning og byudvikling i Hillerød Indledning De gamle industriområder De første planlagte industri- og erhvervsområder og dispositionsplan Centerstrukturens forandringer Store forandringer i 90-erne Kommuneplan og Fingerplan Biogen i Hillerød historien om lokalisering af en international bio-tek-gigant Indledning Baggrund Arealerne på kommunale hænder Forsøget på at sælge den resterende erhvervsjord De første kontakter med You Know Borgmesterskifte Det videre arbejde med at vinde Samarbejdet mellem myndighederne Grobund for vores håb om succes Biogen-toppen på besøg Det fortsatte kapløb Pilen peger mod Hillerød Næsten i mål... 60

5 Den 15. maj Opfølgningen af aftalen Forsinkende problemer Opstart af selve byggeriet Krise for Biogen-produkter Status for Biogen Idec s virksomhed i Hillerød sommeren Hvorfor blev det egentlig Hillerød? Industrianlægs nærlandskaber Frydendal fremtidens landbrug? Odense Klit Udviklingen af Avedøre Holme Det oprindelige Avedøre Holme Fryd, ferie og fugleliv Fra nytteløs til nyttig Arealer til den blomstrende og forurenende industri Avedøre Holme det ideelle industriareal Brydningstider Avedøre Holme den ny kulturarv Fra Dansk Sojakagefabrik til Havnestad København, Sydhavnen Dansk Sojakagefabrik Planlægning af Havnestad Realisering af Havnestad Fortsat byudvikling på Islands Brygge Deltagere i Byplanhistorisk Seminar

6 Introduktion Industrikulturens år i 2007 var baggrunden for årets seminar om Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning. Seminaret blev afholdt i den tidligere Landbohøjskoles festauditorium med ca 30 deltagere. Ordstyrer var professor, landskabsarkitekt Ib Asger Olsen. Introduktionen bygger på et referat af byplanarkitekt Jens Johansen. Seminaret var struktureret i 4 dele: - Erhvervsområderne i byplanlægningen - Lokaliseringen i bylegemet - Udformningen i relation til landskab og omgivelser - Afvikling og transformation af erhvervsområder til andre funktioner Erhvervsområderne i byplanlægningen Professor, geograf Sven Illeris lagde for med Erhvervshistorie og udvikling i større og små byer. Hovedideen er at belyse erhvervenes relationer til bystørrelser, udskilt i fire kategorier: - København - De tre store byer: Odense, Århus og Ålborg - Mellemstore byer - De små byer ned til 5000 indbyggere Der ses også at være et tidsmæssigt skel med en periode fra 1890 til 1960 og én fra 1960 Siden 1960 er industrien gået stærkt tilbage i de 4 store byer, men lokaliseret som nye virksomheder i de mindre byer. Til gengæld er serviceerhvervene handel, transport og finans ekspanderet stærkt i de store byer. Blandingen af industri og boliger, der nødvendiggjorde byplanlægningen efter Anden Verdenskrig, er således ændret til planlægning af store serviceenheder. Arkitekt Jesper Harvests indlæg: Fra industri til service. Udviklingen i Odense omhandlede en række centralt placerede industrivirksomheders omdannelse til service og boliger som en dokumentation af Sven Illeris` indlæg. Flytning af Odense Stålskibsværft til Lindø gav plads til rekreative anlæg, service og boliger i det gamle havneområde. Brandts Klædefabrik blev omkring 1970 omdannet til den kendte kulturinstitution og i slutningen af 1980-erne blev Kvægtorvet omdannet til TV2. Nye store serviceenheder som Rosengårdscentret, Odense Universitetshospital og syddansk Universitet er bevidst placeret langt fra bymidten. I den efterfølgende diskussion blev efterlyst en historisk undersøgelse af byudviklings- og samarbejdsudvalgenes arbejde med at udflytte 6

7 store anlæg så de gamle bycentre kunne bevares. Kommunerne anses at have stor indflydelse på udflytning og omdannelse af de gamle industrianlæg, selv om det også blev påpeget med f.eks. Lindøværftet, at beslutningerne ikke er så lokale mere. Lokaliseringen i bylegemet I afsnittet om lokaliseringen i bylegemet fremlagde Sven Illeris et indlæg af professor Vibeke Dalgas, som har medvirket i i udarbejdelsen af Hillerøds historie fra 1945 til Som tidligere konsulent for kommunen har hun skrevet om byens planlægning. I indlægget vurderer hun erhvervslokaliseringen i den samlede planlægning og byudvikling i Hillerød. Kommunaldirektør Ole Stilling supplerede emnet om lokaliseringen med Biogen i Hillerød, en interessant historie om at få overtalt den amerikanske medicovirksomhed Biogen til at lokalisere sig på de frigjorte jorder fra Statens forsøgsgårde ved Hillerød. En vigtig begrundelse for Biogens beslutning var udsigten til Frederiksborg slot, altså relationen til en landskabelig herlighed og til en kulturhistorisk forankring, men selvfølgelig også det omhyggelige arbejde fra borgmester og administrationens side for at redegøre for kvaliteterne ved stedet, herunder de fine bosætningsmuligheder og den kommende naturpark. Man overvejer også et Trampedach-museum som en attraktion for nye beboere. Biogen arbejder med at udvikle medicin, der påvirker centralnervesystemet, dvs. på lidelser som sclerose, psoriasis og kræft. Lokaliseringen i Hillerød skete i konkurrence med Irland. I dag er der foreløbig ansat ca 400 medarbejdere. Udformningen i relation til landskab og omgivelser Professor Jens Kvorning gennemgik i Udformningsparadigmer i efterkrigstiden en række vejledninger for udformning af industriområder, som er fremført gennem tiden af toneangivende planlæggere. I Ebenezer Howards Garden City er industrien placeret i udkanten af byen. Le Corbusier betragtede arbejdspladser som ligeværdige med de øvrige menneskelige gøremål, men uden at give anvisninger på industriområders rumlige udformning. I J.L.Serts Can our Cities survive fra 1947 gennemgås programmerne for alle byens opgaver, men han omtaler industrien ukonkret og uden anvisninger. I det hele taget bliver industrien vagt omtalt i de forskellige anvisninger, f.eks. den grundige bog om den påtænkte by Hook ved London, men også i planen for Cumbernauld, hvor industrien placeres i yderområder. De var gemt af vejen og blev behandlet ad hoc. Industrien blev vurderet som noget uforudsigeligt og noget, der ikke måtte hindre den øvrige bys udvikling. 7

8 Et af de få eksempler på en bevidst rumlig bearbejdning i tilknytning til omgivelserne var Tony Garniers Une Cité Industrielle. Her organiseredes industrien i en bevidst relation til floden, trafikforbindelser og rekreative områder. Men konklusionen på emnet kan gøres op således, at industrien går fra at være samfunds- og bystrukturerende til en nødvendig, men ustyrlig bortgemt funktion. Landskabsarkitekt Carsten Thorlund fra Kristine Jensens tegnestue viste i indlægget om Industrianlægs nærlandskaber, hvordan tegnestuen har behandlet en række aktuelle projekter i perioden omkring år Eternitten et stort råstofområde med produktionshaller lidt syd for Ålborg bymidte, blev bearbejdet med nye byfunktioner, struktureret af et system af træplantninger. Odense Klit på Stige Ø er et stort affaldsdepot, der skulle transformeres til et rekreativt område. En tilsvarende opgave med forvandling af en deponeringsplads var The New Malta Mountain- Maghtab Park med hensigten at udvikle den lokale maki på arealet. Fremtidens landbrug er skitseret ved Års i Himmerland med opførelse af store åbne stalde til køer. Staldene fungerer som læ og malkemaskineanlæg for de fritgående køer. Industrilandbruget i store enheder vil medføre nye minilandsbyer med forladte gamle bygninger, liggende tilbage i landskabet et problem der ligner de gamle bymidters forældede industribygninger. Afvikling og transformering af erhvervsområder til andre funktioner Historiker og arkivchef Poul Sverrild præsenterede Avedøre Holme, inddæmmet og opført i 1960-erne som landets største industri- og erhvervsområde, anlagt 2,5 meter under havets overflade. Det er allerede nu under afvikling. Dets kvaliteter er det udprægede funktionslandskab uden de store rumlige, æstetiske overvejelser i planlægningen. Der er i dag beskæftiget ca 9000 personer med logistik og lagervirksomhed o.lign, men ikke med produktion. De store arealer giver mulighed for store støjende aktiviteter som et vindmøllekraftværk og larmende oplevelsesindustri o.lign. Området er desværre ikke stationsnært. 8 Byplanarkitekt Rita Justesen fremlagde projektet for omdannelse af Soyakagen på Islands Brygge i København. Området har som gammelt industriområde været lavstatusområde med tvivl om det kunne blive et attraktivt byområde. Soyakagen lukkede i 1992 og der blev planlagt en havnestad med krav om mindst 50 % boliger. Der er nu 80 % boliger eller 2200 boliger og 1100 arbejdspladser. Bydelen er struktureret af en grøn og en blå kile der forbinder Havneparken med Amager Fælled. De ombyggede siloer med påhængte lejligheder er et særligt vartegn for bydelen. Maj 2008 Ib Asger Olsen

9 9

10 Figur 1. By-størrelsesklasserne i det sammenbyggede byområde hvoraf 3 ikke var købstæder i 1890, men blev det inden købstadsbegrebet blev afskaffet i 1970 menbyggede byområde 29 byer der var købstæder eller flækker i 1890, 4 der blev det inden 1970, og 17 der var bymæssige bebyggelser flækker, mange bymæssige bebyggelser samt rene landdistrikter. 10

11 Erhvervsudvikling i store og små danske byer Af Sven Illeris Som baggrund for planlægningen af arealer til byernes industriog servicevirksomheder er formålet med dette oplæg at belyse erhvervsudviklingen i forskellige størrelsesklasser af danske byer med over 5000 indbyggere. Heri ligger, at oplægget ikke vil beskæftige sig med erhvervslokaliseringen i mindre bebyggelser. Ej heller vil erhvervenes lokalisering inden for byerne i centre, industriarealer, boligområder osv - blive behandlet. Til at belyse erhvervsudviklingen anvendes først og fremmest den offentlige statistik. Da statistikken ikke tidligere har været anvendt til netop oplæggets formål er det nødvendigt med en teknisk diskussion af den foreliggende statistik og mulighederne for at bearbejde den til formålet. Det vil ske i den første del af oplægget, som kan springes over af læsere der udelukkende er interesseret i resultaterne. De kommer i oplæggets anden del. Statistikken og dens muligheder Erhverv kan måles på mange måder, men den måde der er mest sikker og bedst til at sammenligne over tid og mellem erhverv og som de fleste nok også er mest interesseret i er hvor mange mennesker der lever af de forskellige erhverv. I dette oplæg fokuseres alene på dette spørgsmål. For at belyse erhvervsudviklingen i forskellige størrelsesklasser af byer har jeg som et minimum af størrelsesklasser inddelt Danmark i 5 klasser, der fremgår af figur 1. Hvad angår erhvervsklasser har jeg taget udgangspunkt i den klassiske tredeling i primære erhverv (der udnytter naturressourcer), sekundære erhverv (der bearbejder varer) og tertiære erhverv (service i bred forstand). Det har imidlertid været ønskeligt at skille den sekundære sektor i industri og bygge- & anlægsvirksomhed, fordi de både lokaliserer sig meget forskelligt og historisk har udviklet sig meget forskelligt dette vil senere blive uddybet. Det har også været ønskeligt at underinddele servicesektoren, der i det sidste halve århundrede er blevet langt den største i de rige lande. Dansk statistik har før 1960 kun tilladt den nedenfor viste underinddeling. 11

12 Jeg har derfor anvendt følgende fem erhvervsklasser: (frisører, vaskerier, husassistenter oma) samt fritidsservice (kultur, sport og forlystelser). Folketællingerne er den datakilde der længst ( ) og bredest (alle erhverv) belyser hvad hvor mange mennesker der levede af de forskellige erhverv, og som derfor er benyttet i denne periode. Det er dog kun fra tællingerne i 1890, 1906, 1930, 1940, 1950, 1960, 1965 og 1970 at der er offentliggjort data fra de enkelte kommuner, der så kan sammenstykkes til de ovennævnte byklasser. De andre tællinger meddeler kun erhverv fordelt på følgende byklasser som helhed: Hovedstaden (fra 1901 suppleret med forstæder), provinsbyer (fra 1901 suppleret med forstæder) og sognekommuner (fra 1901 også bymæssige bebyggelser heri). Disse data kan ikke belyse forskellen mellem store og små byer, f.eks. er Århus og Mariager stoppet i samme klasse. Det er muligt at bruge de enkelte tællingslister i arkiverne, men det vil være et uhyre stort arbejde. Dette oplæg starter derfor i Det er i øvrigt ikke noget dårligt udgangspunkt. Selvom urbaniseringen havde accelereret gennem nogle årtier, var det først i denne tid, hvor landbruget hurtigt gik over fra selvforsyning til salg af de fleste produkter og køb af varer til at dække de fleste forbrugsbehov, at der i stærkt stigende grad blev brug for byer til at klare disse funktioner. Købstædernes vækst øgedes, og mellem dem voksede en klasse af stationsbyer frem. Efter 1970 blev folketællingerne erstattet af registerbaseret statistik for erhvervenes vedkommende af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der primært bruger arbejdsgivernes indberetninger om hvilke personer de beskæftiger. Den blev dog først operationel i begyndelsen af 1980erne. Herfra er årligt offentliggjort ret udførlige erhvervsdata for kommunerne. Et specielt problem for stedfæstelsen har det været, at oplysningerne frem til 1965 kun blev meddelt for de pågældendes bopæl. Det gjorde ikke så meget, så længe de fleste arbejdede i nærheden af deres bopæl; men fra omkring 1960, hvor antallet af privatbiler steg hastigt, forøgedes pendlingsafstandene. Fra 1970 er der også offentliggjort tal efter hvor erhvervet blev udøvet, dvs. arbejdsstedets beliggenhed. 12

13 De erhvervsklassifikationer, de statistiske myndigheder har anvendt i folketællinger og registerdata, rummer også problemer. For det første er klassifikationerne blevet ændret utallige gange og kan således ikke uden videre belyse udviklingen over tid. For det andet blev der længe kun for de overordnede klasser hovedstad/provinsbyer/sognekommuner (senere også forstæder og bymæssige bebyggelser) offentliggjort nogenlunde findelte tal, der tillod en sammenstykning til de ønskede erhvervsklasser, mens kommunetallene kun var fordelt på få, grove erhvervsklasser. Efter 1970 er der som nævnt blevet meddelt ret findelte erhvervsdata for de ny kommuner. Der er altså to grundlæggende problemer ved folketællings- og registertallene i forhold til dette oplæg: ønskelige byklasser og erhvervsklasser og lader sig først fra 1970 sammenstykke hertil; ikke fuldt sammenlignelige over tid. De statistiske myndigheders egne publikationer har kun undtagelsesvist forsøgt at råde bod på disse grundlæggende problemer, og har normalt blot offentliggjort resultaterne af de enkelte tællinger efter de klassifikationer der er anvendt ved hver af dem. Ejendommeligt nok gælder det samme i den historisk-økonomiske litteratur, f.eks. Johansen (1985). Foreliggende litteratur Der er en omfattende samfundsvidenskabelig litteratur om regional udvikling, her i landet især fra 1970erne og 80erne. Meget af den fokuserer også på udviklingen over tid, se bl.a. Illeris (1965) og artikelsamlingen Illeris & Pedersen (1984). Denne litteratur har imidlertid overvejende beskæftiget sig med udviklingen i hele amter og har derfor kunnet bruge de mere udførlige erhvervsdata, der er offentliggjort for disse. I dette oplæg er der i figur 2-4 skelnet mellem øerne og Jylland, men ellers har fokus været på byklasserne. Blandt arbejder der beskæftiger sig med relevante byklasser må nævnes Maskell (1986 og 1992), som dog er begrænset til industri og til perioden Det grundigste forsøg på at tilvejebringe sammenlignelige data for erhvervsudviklingen er gjort af Bugge Andersen, Toft Jensen, Plum & Villadsen (1974 og 1983) for perioden De har lagt et stort arbejde i at tilpasse alle tal fra periodens folketællinger til den i 1950 anvendte erhvervsklassifikation. I en del tilfælde har de måttet foretage begrundede skøn. Arbejdet er anerkendt af Danmarks Sta 13

14 tistik, idet resultaterne for landet som helhed stadig hvert år genoptrykkes i Statistisk Årbog. Da arbejdet ikke var udført med henblik på en enkelt anvendelse, men for samfundsforskning i almindelighed, har forfatterne ikke interesseret sig for 1950-erhvervsklassifikationens relevans og den opfylder ikke de ovennævnte ønsker. Resultaterne er mht byklasser udmøntet i inddelingen i hovedstad (+forstæder)/ provinsbyer (+forstæder)/bymæssige bebyggelser/rene landdistrikter, der som sagt heller ikke tilfredsstiller dette oplægs formål. At publikationerne ikke er à jour er naturligvis alle statistiske arbejders skæbne. Principper for dette oplæg I denne situation har hovedvægten i dette arbejde været lagt på at frembringe tal fordelt på de opstillede relevante byklasser og erhvervsklasser. På den anden side har jeg ikke forsøgt at gøre tallene fuldt sammenlignelige gennem hele perioden siden 1890 ved hjælp af skøn (med undtagelse af adskillelsen af industri og bygge- og anlægsvirksomhed frem til 1960), men anvendt de offentliggjorte tal. Det indebærer at nogle mindre erhverv er blevet flyttet mellem erhvervsklasserne i periodens løb. Således er hoteller og restauranter, der ellers hører til handel, i 1960 placeret under forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice. Tallene er gode nok til at vise de store træk i udviklingen, men er ikke brugbare til at belyse detaljer. Jeg har angrebet sammenlignelighedsproblemet ved at opstille to tidsserier, nemlig før og efter 1960, hvor der skete mange brud i sammenligneligheden: de i byklasse 2-4 medtagne købstæder+forstæder og kommuner med medtagne bymæssige bebyggelser, samt det øvrige land. I den anden delperiode er der arbejdet med kommunerne i byklasserne 2-4. Ved addition af de gamle kommuner har der kunnet sammenstykkes 1960-tal for kommunerne. Om Københavns afgrænsning se senere. til arbejdssted. Da pendlingen endnu i 1960 var forholdsvis beskeden, begås der ingen stor fejl ved at benytte bopæls-tal for gen levede af. Børn, husmødre mv er medregnet under husstandsoverhovedets erhverv efter indviklede regler. Husstande der levede af deres formue eller understøttelse udgjorde en særlig statistisk klasse, som er irrelevant ift dette oplægs formål. I den anden delperiode er der tal for de erhvervsmæssigt beskæftigede. Fra folketællingen 1960 er der offentliggjort tal for begge dele. 14

15 tal for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, de er slået sammen til en klasse kaldet håndværk og industri. Det gør der derimod fra og med Det er imidlertid væsentligt at få de to klasser adskilt også i første delperiode, fordi deres udvikling i både tid og sted var ret forskellig. Industrien var i denne periode ret koncentreret i de større byer mens bygge- & anlægsvirksomheden var langt mere jævnt fordelt. Industrien voksede kraftigt i den første delperiode mens bygge- & anlægsvirksomheden var mere konstant, når der ses bort fra konjunktursvingninger. Ved adskillelsen har det været uundgåeligt at anvende skøn til og med 1960, men disse har en forankring i de mere findelte klassifikationer, der er offentliggjort for klasserne hovedstad(+forstæder)/provinsby(+forstæder)/bymæssige bebyggelser/rene landdistrikter og for amterne. Skønnene er forholdsvis sikre p.gr.a. bygge- & anlægsklassens betydelige konstans over tid og rum; fra 1930 ligger de så godt som altid og alle steder mellem 5 og 10 % af den samlede befolkning/beskæftigelse. For at begrænse det omfattende beregningsarbejde er kun folketællingerne i 1890 (excl. Sønderjylland), 1930, 1960 samt registerstatistikken for 1982, 1993 og 2005 benyttet. Det betyder at tallene kan belyse langtidsudviklingen, men ikke konjunktursvingningerne. Det ville have været ønskeligt at de anvendte tal var fra lignende faser i konjunktursvingningerne, men det har ikke været muligt. Læseren skal huske at: krise, mens der var højkonjunktur i byerhvervene, pression, Detaljer i byklassifikationen Ud over anførte centrale problemer skal der gøres rede for nogle detaljer mht byklassifikation og erhvervsklassifikation. Det har været et spørgsmål om byklassernes populationer af byer og om byernes afgrænsning skulle være den samme gennem hele den undersøgte periode eller variere efterhånden som ny byer opstod og byerne voksede i areal. Jeg har valgt at lade de samme byer indgå i hver byklasse - som opstillet i indledningen - gennem hele perioden. Det er stærkt forstyrrende for sammenligneligheden og dermed analysen, hvis der i en given byklasse hele tiden kommer ny byer ind og andre forsvinder. 15

16 Derimod har jeg principielt ladet afgrænsningen af byerne følge deres vækst, selvom det ikke kan gøres på nogen konsistent måde. For København har de statistiske myndigheder medregnet skiftende sæt af forstads- og omegnskommuner, der i vid udstrækning var defineret ud fra om der var sammenhængende bebyggelse med centralkommunerne. Afgrænsningen har dog ofte været uhensigtsmæssigt snæver, hvorfor jeg i stedet har brugt det kriterium at medtage kommuner, der i 1890 havde under 40% landbrugsbefolkning, i 1930 under 35% og i 1960 under 30%. Fra 1960 har jeg medtaget alle kommuner inden for købstadsringen Helsingør-Hillerød-Frederikssund-Roskilde-Køge. Derimod ikke købstadsringen selv og kommuner mellem og uden for købstæderne, idet erhvervslivet her f.eks. industrien i Køge i betydelig grad er uafhængig af København. For købstæderne inkluderede statistikken i forstæder, der var sammenbygget med købstæderne, hvilket var en bedre afgrænsning end i mange lande. Efterhånden som pendlingen fra ikke-sammenbyggede bebyggelser steg, blev denne afgrænsning dog uhensigtsmæssigt snæver. Fra 1970 findes statistikken kun for de ny kommuner, hvilket betyder at den i rimelig grad opfangede erhvervsaktiviteter, der havde med den pågældende by at gøre. F.eks. opfangedes omkring Herning også erhverv i Tjørring, Birk, Gjellerup, Hammerum, Sunds, Snejbjerg og Lind. Ulempen var at også landbrug i disse omgivende zoner blev inkluderet. Det skal dog bemærkes at 1970-kommunerne blev meget forskelligt afgrænset fra sted til sted. F.eks. omfattede Nakskov og Sønderborg næsten kun de tidligere købstæder med forstæder, mens Ringsted og Morsø blev byoplandskommuner (som da heller ikke blev ændret i 2007). For de bymæssige bebyggelser før 1970 er anvendt de pågældende kommuner, bl.a. fordi en del af dem i periodens løb blev ophøjet til købstæder, hvorefter der kun var statistik for hele kommunen. Efter 1970 er anvendt de ny kommuner. Et andet spørgsmål i byklassifikationen har det været hvor undergrænsen skulle sættes for hvad der er byer. Den officielle statistik anvendte frem til 1965 alle købstæder, fra 1901 suppleret med bymæssige bebyggelser, for hvilke der blev fastsat skiftende undergrænser fra indbyggere og fra , som stadig anvendes. Det er åbenlyst fejlagtigt at kalde dem bymæssige bebyggelser der er intet bymæssigt ved en landsby med 200 indbyggere. Desuden har Danmarks Statistik ikke efter folketællingernes afskaffelse offentliggjort erhvervstal for mindre enheder end hele kommuner. To argumenter har været afgørende for den valgte undergrænse på 16

17 kommuner ( ) med bebyggelser på mindst 5000 indbyggere i 2000: (1) I kommuner uden bebyggelser over denne grænse vil den største bebyggelse næsten altid kun udgøre en mindre del af kommunens erhverv, og oplysningerne herom der kun offentliggøres for hele kommuner repræsenterer altså dårligt den største bebyggelse. Og (2) byer over 5000 indbyggere vil i de fleste tilfælde have så megen service at at de fungerer som egnscentre for et opland uden for egen kommune. De i 2007 dannede kommuner har da også bortset fra de københavnske omegnskommuner og de små ø-kommuner så godt som altid en by med over 5000 indbyggere som center. Der er dog gjort nogle undtagelser, idet enkelte byer med over 5000 indbyggere har soveby-karakter og kun et begrænset erhvervsliv. Jeg har derfor opstillet de supplerende krav at den pågældende kommune skulle være arbejdssted for mindst 4000 beskæftigede, og at den højst måtte have et udpendlingsoverskud på 25% af de beskæftigede med bopæl i kommunen (begge dele i 2000). Grænserne mellem store og mellemstore byer ( indbyggere i 2000) og mellem mellemstore og små byer ( indbyggere i det sammenhængende byområde) svarer i det danske bysystem til klare trin, både mht folketal og erhvervsfunktioner. Detaljer i erhvervsklassifikationen Der er også nogle metodemæssige detaljer i erhvervsklassifikationen, der må diskuteres. Som sagt har jeg opdelt servicesektoren i to klasser, hvoraf den første (handel, transport og finans) har større tilknytning til varedistributionen end den sidste (forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice). Grunden til valget var nu først og fremmest at det frem til 1960 var den eneste måde, statistikkens oplysninger om servicebefolkningen i kommunerne var opdelt. I øvrigt er der ikke nogen underopdeling af servicesektoren der tilfredsstiller alle ønsker; den anvendte opdeling er lige så god som andre. Ikke medtaget i de fem anvendte erhvervsklasser er befolkning/beskæftigede med uoplyst erhverv; med undtagelse af 1890 har de udgjort mindre end 2% af totalen. Desuden er tallene som nævnt indtil 1960 eksklusive den befolkning, der levede af deres formue eller understøttelse. I 1890 opgav næsten 10% at være daglejere eller på anden måde at arbejde uden fast tilknytning til et bestemt erhverv. De er fordelt ret jævnt over byklasserne, dog udgør de en lidt større del af befolkningen i byerne end på landet. Man kunne have fordelt dem propor 17

18 Tabel 1. Erhvervsklasser i byklasser, Befolkningens erhverv efter bopæl i De beskæftigedes erhverv efter arbejdssted i købstæder+forstæder mv kommuner I 1960 II A. Landbrug mv København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet B Industri København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet C Bygge- & anlægsvirksomhed København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet D Handel, transport og finansvæsen København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet E Forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet F Andre og uoplyste erhverv København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet G Hele befolkningen (incl. formue og understøttelse)/ alle beskæftigede København Store byer Mellemst.byer Små byer Øvrige land Hele landet Tallene er afrundet til tiere, idet regnefejl på sidste ciffer er ikke eftersporet. Industri og bygge- & anlægsvirksomhed er baseret på skøn, tallene er derfor afrundet til tusinder. På grund af afrundinger stemmer totalerne ikke altid fuldstændigt. 18

19 tionalt over erhvervene, men ud fra princippet om at begrænse skøn mest muligt har jeg foretrukket at anvende en sjette erhvervsklasse andre og uoplyste erhverv. Klassen blev mindre og mindre ved de følgende tællinger. Ved folketællingen i 1930 (og nogle af de foregående) anvendte statistikken en klasse kaldet husgerning, hvis største komponent var husassistenter i private hjem, og som 6% af landets befolkning levede af. Da næsten alle erhverv i denne klasse i andre opgørelser er medtaget under forretnings-, offentlig, personlig og fritidsservice, er 1930-tællingens husgerning også henregnet hertil. Resultater og nogle forsøg på at forklare dem I den sidste del af oplægget gøres der rede for de resultater som er fremkommet ved hjælp af de beskrevne metoder, og det diskuteres ganske kort hvordan de kan forstås. Hovedresultaterne vises i tabel 1. Landbrug Som tabel 1A viser, toppede landbrugsbefolkningen i 1930erne og er som bekendt siden aftaget, mens de beskæftigedes produktivitet er forøget enormt. Landbrug hører til på landet. I øvrige land udgjorde landbrugsbefolkningen i 1890 to tredjedele af den befolkning der levede af erhverv. I 2005 var 9% af de beskæftigede i øvrige land landbrugere. Ved kommunereformen i 1970 fik kommunerne i andre byklasser, især mellemstore og små byer, så store landområder ind under sig, at 40% af de landbrugsbeskæftigede siden har arbejdet i dem. Det vedkommer ikke byerne som sådanne. Men det betydelige omend aftagende antal landbrugere i dem bidrager til at andre erhvervsklasser udgør lavere andele af deres samlede beskæftigede end de ville have gjort hvis der ikke var så mange landbrugere. Industri Industriens fordeling er belyst i tabel 1B samt i figur 2(næste side), hvor industriens andel af befolkningen/beskæftigelsen i hver af byklasserne er vist for øerne og Jylland hver for sig. Der har været megen diskussion om definitionen af industri, og selv efter at bygge- og anlægsvirksomhed er trukket ud af tallene, rummer de en del små fremstillingsvirksomheder af håndværksmæssig karakter. Historikerne regner med at Danmarks industrialisering i hovedsagen begyndte efter 1850, selvom der var forløbere. I 1890 levede ca. 19

20 Industri : Andel af befolkningen, der lever af industri, som procent af den befolkning, der lever af erhverv. Efter bopæl i købsteder + forstæder m. v : Beskæftigede i industri som procent af alle beskæftigede. Efter arbejdssted (1960 dog bopæl), kommuner. Figur 2 20

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2014 Sagsnr. 2014-2092 www.ballerup.dk Kommunens erhvervsområder 2 Skovlunde

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere