GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as VVM FOR DE SRORE REGIONALE VADFORSYNINGFER 7-10 Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) LØSER BYERNES AFVANDINGSPROBLEMER MEN HVAD MED GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Rådgivende ingeniør Søren Gabriel, Orbicon Leif Hansen Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Leif Hansen Biolog Helle Bjerg Sørensen, Københavns Kommune Havbiolog Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune Rådgivende ingeniør Marianne B. Marcher Juhl, Rambøll VANDINDVINDIGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: KONCEPTUELLE BETRAGTNINGER Kemiingeniør Loren Ramsay, ALECTIA A/S VANDRESSOURCEN OMKRING STORKØBENHAVN ET EKSEMPEL PÅ VANDFORSYNINGERNES HÅNDTERING AF DE GRUNDVANDSKEMISKE TRUSLER Civilingeniør ph.d. Liselotte Clausen, Rambøll Ingeniør Karoline M. Jensen, Rambøll Civilingeniør ph.d. Flemming D. Christensen, Rambøll Michael Seifert, formand for arbejdsgruppen for grundvandsbeskyttelse, Vestegnens Vandsamarbejde I/S INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER. EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING Civilingeniør Karin Randrup Christensen, Københavns Energi ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen, Rambøll

2

3 GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

4

5 INDVINDING I BYER - HISTORISK RIDS Indvinding af vand kan sammenlignes med den filosofi, der ligger bag skovdrift: En fornybar ressource hvor bæredygtig dyrkning og udnyttelse alle dage har krævet omhyggelig planlægning, robuste tekniske løsninger og langsigtet investering. For at skaffe vand til så mange som muligt og samtidig reducere udgifterne pr. vandmængde har det i mange år været anset for sund fornuft at hente vandet der, hvor befolkningstætheden er størst: Midt i byerne! Inden den tekniske udvikling for alvor tog fart, og dét at føre vand frem - og væk, når det var brugt(!) var en by i Rom, og noget der hørte meget fjerne tider til, blev vandet hentet i spande og dunke ved brønden på byens torv og var fortrinsvis et privilegium for kvinderne! En lavteknologisk løsning man stadig ser i ganske mange samfund rundt om i verden. De fleste byer herhjemme blev oprindeligt anlagt tæt på havet, så det var enkelt at transportere mennesker og varer videre. Alt sammen et særdeles fornuftigt udgangspunkt. Problemerne med denne tilvante tankegang opstod imidlertid, da byernes vækst og industrialiseringen for alvor tog fart. Det siger sig selv, at den oprindeligt meget simple løsning med at skaffe vand, hverken mængde-, kvalitetsmæssigt eller hygiejnisk, langt fra var optimal. De stigende konsekvenser som ressourceknaphed, trusler mod råvandets kvalitet og deciderede epidemier betød, at samfundet var tvunget til at ændre og nytænke vandforsyningsstrukturen, (re)udvikle en spildevandsmetodik og gennem kildepladser, rørledninger og renseanlæg investere i lukkede og kontrollerbare systemer. Ud over at være beboelse for mange mennesker, blev byerne langsomt ændret til også at omfatte en lang række håndværkserhverv og (forurenende) industrier: Diverse metal og motorværksteder, gasværker, garverier, kul- og olieoplag og farve- og medicinalindustrier for at nævne nogle eksempler. Den gamle filosofi med at fjerne ubehagelige restprodukter ved blot at grave dem ned i jorden, så de var ude af øje, forsvandt tilsyneladende ikke. Det må erkendes, at lille ord væk, som ellers er blevet brugt så flittigt af alle i fremskridtes navn, fra husmoderen til de store industrikoncerner, ikke eksisterer i praksis! Derudover skal alle bruge vand, ikke kun til basalt at opretholde livet, men i store mængder til køling og fjernelse af affaldsprodukter! FANGET I UDVIKLINGEN Hvis vi skal være ærlige, må vi vel indrømme, at vi gennem ganske mange år har sprunget over, hvor gærdet var lavest og fortrinsvis prioriteret økonomisk og meget kortsigtet uden at tænke specielt dybt på kommende generationer. Hjulpet godt på vej af beslutningstagere uden større visioner. En filosofi som i parentes bemærket næppe ville have været særlig holdbar inden for traditionel skovdrift!

6 Sulfat(mg/l) Sulfat (mg/l) St.Brønd (m 3 ) Exercermarken (m 3 ) Grundvandsspejl (mvs) Årstal Indvinding (mio. m 3 /år) Grundvandsspejl (mvs) Fig. 1. Udviklingen i grundvandsspejl og sulfat som funktion af mængden af oppumpet grundvand. Eksercermarkens Kildeplads, Odense. Den accelererede vækst i byerne betød i første omgang et stærkt øget vandforbrug, som de oprindelige kilder havde svært ved at følge med til, og som indebar risiko for overpumpning, der bl.a. kunne føre til forringelse af den naturlige grundvandskvalitet, især i kystnære områder. Her tænkes især på ind- og optrængning af saltvand, øgning af sulfatindhold, arsen og fluor. Sidegevinsten af fremskridtet var forurening af den begrænsede grundvandsressource hjulpet kraftigt på vej gennem industriens nærmest uhæmmede brug og efterfølgende deponering af diverse miljøfremmede stoffer. Overforbrug og ødelæggelse af vandets naturlige kvalitet har nødvendiggjort, at mange vandforsyninger har måttet finde nyt (jomfrueligt) drikkevand langt uden for bykernen og transportere råvandet til vandværket for behandling og videre distribution til byens borgere. Det er således en gammel nyhed, at Københavns Vandforsyning for adskillige år siden har måttet skaffe vand til hovedstadens borgere længere og længere ude på de sjællandske marker. Tilsvarende har Esbjerg måttet opgive en del af sin oprindelige bynære indvinding og inden for de seneste år flytte en stor del af den ud i nærheden af den jyske hovedopholdslinie, godt 30km fra byen! PERSPEKTIVERNE De senere år er der heldigvis vokset en anderledes miljøbevidsthed op i samfundet. Ikke mindst som følge af de kraftige ændringer, der er sket i vore konkurrenceforhold, med en erhvervskultur der har været i hastig udvikling fra den tidligere nation af bønder, via industrisamfundet og til det nuværende viden- og informationssamfund.

7 Industrien er ved at forsvinde helt fra byerne, oprydningen fra tidligere tiders miljøbelastninger er godt i gang, havnene, der før var byens livsnerve, travle og driftige, er gået på pension, og visse steder er det endog muligt at bade i havnebassinet uden fare for liv og helbred! Flere byer har opgivet de gamle, forurenede kildepladser, renset op og flyttet til nye, bæredygtige og sikrede områder. Det kan på den baggrund lyde mærkværdigt, at nogle stadig holder fast i den gamle bynære indvinding trods problemer med rensningen af råvandet. Dette burde strengt taget ikke være nødvendigt i dagens Danmark, for der bør være vand nok til alle, især hvis vi fremover beskytter det fornuftigt og bruger det med omtanke. Gennem de senere år er vandforbruget, bl.a. gennem kampagner, reduceret ret betragteligt, og vi kommer næppe på noget tidspunkt i en decideret mangelsituation. Selv industrien, som en af de store spillere på banen, har kunnet skære radikalt ned på forbruget. At forsøge sig med brug af sekundavand til bl.a. toiletskyl rummer en smuk tanke, men er en relativt dyr øvelse, rummer store muligheder for forurening af den rene ressource og har ingen større effekt i relation til den samlede vandressource. Derimod vil der kunne være god idé i så vidt muligt at lade regn fra tage og evt. befæstede arealer nedsive direkte eller via faskiner frem for at (over)dimensionere afløbssystemerne og sende vandet direkte til havs. OVERORDNET VANDBALANCE GÅR VI GLIP AF VANDET? Hvis indvinding i byen af forskellige grunde må afskrives, kan denne del af ressourcen naturligvis ikke længere indgå i den samlede tilgængelige mængde. Grundvandsressourcen er imidlertid en dynamisk og fornybar størrelse, der grundlæggende er drevet af nedbøren. Opgives ressourcen, betyder det, at et vist grundvandsdannende areal må opgives. Hvor store konsekvenser, det må have for den samlede vandbalance, kan beregnes. For mange byer med kystnær beliggenhed vil en afskrivning af vandressourcen ofte have marginal betydning for vandressourcen. Fig. 2. Lokale og regionale systemer for grundvandsstrømning. De arealer, som må lades ude af betragtning, er set i en større sammenhæng relativt små, de ligger som sidste strækning inden udstrømningen til havet eller fjorden og vil kun kunne påvirke den ubetydelige nedstrøms ressource med evt. forurenende stoffer, men ikke den jomfruelige opstrøms.

8 Ofte drejer det sig ikke om de store mængder, der ændrer sig ved en flytning længere ind i landet. Ofte vil den nye placering være i nærheden af det samme vandløb, men den opstrøms vandføring kan være væsentligt mindre og påvirkningen derfor tilsvarende større. En ny beliggenhed opstrøms og længere inde i landet kan imidlertid give en større sikkerhed og mulighed for beskyttelse. På minussiden kan flytningen af indvinding medføre nye kvalitetsmæssige udfordringer og problemer med påvirkning af vandmiljøet, herunder uhensigtsmæssig reduktionen af vandløbenes afstrømning. Områder, hvor man derimod med fordel kan udnytte ressourcen uden at genere afstrømningen i vandløbene, er de afstrømningsarealer, hvor nedsivningen normalt strømmer direkte ud i havet uden at tage turen gennem et vandløb. Denne type indvinding vil være påvirkningsneutral over for vandløbene, Så ja - grundvandsressourcen i byerne er generelt ikke afgørende vigtig for vandforsyningen herhjemme. Specielt ikke, hvis den er alvorligt forurenet. Vi kan godt undvære den, især hvis vi bliver bedre til at udnytte og passe på den del, vi har. Så vi behøver ikke at skulle nøjes med renset råvand. Løsningen hedder fornuftig, langsigtet planlægning. Grundlaget herfor er vel, at vi igennem snart mange år bl.a. har hældt mio. af kr. i ressourcekortlægninger - og stadig gør det!

9 VVM FOR DE STORE REGIONALE VANDFORSYNINGER Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

10

11 RESUME Vurdering af virkning på miljøet (VVM) er bl.a. et myndighedsværktøj til at sikre koordination mellem de enkelte aktører på tværs af kommunegrænser og myndighedsområder. Kommuneplantillæg med VVM for den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, vil sætte kommuneplanrammerne for den regionale vandforsynings tekniske anlæg i de enkelte kommuner i området. Dette er en stor koordinerende udfordring for staten som VVM-myndighed og kommunen som indvindingstilladelsesmyndighed. I henhold til BEK nr af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal kompetente myndigheder udføre en miljøvurdering i forbindelse med en ansøgning om vandindvindingstilladelse som har en størrelse og karakter, som kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er et myndighedsværktøj, der skal tages i anvendelse inden gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, hvad enten man taler om virksomheder af offentlig eller privat karakter. Desuden skal VVM anvendes, hvis der gøres indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden, herunder råstof - og vandindvinding. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, forud for en beslutning om at meddele eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at myndigheden har grundlag for at træffe miljømæssigt gennemtænkte beslutninger. For enkelte anlæg er der tale om en indvinding som overstiger 10 mio. m 3 vand årligt. Disse anlæg er som udgangspunkt VVM-pligtige på grund af deres volumen (bilag 1). Den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, som varetages af henholdsvis Københavns Energi (KE) og Fællesudvalget for vandindvinding Sjælsø (FVS) overstiger hver 10 mio. m 3 vand årligt ifølge deres ansøgte mængder. Hver kildeplads har ikke hver især denne størrelse, men det samlede forbundne anlæg ejet af henholdsvis KE og FVS indeholder denne volumen. Det er kommunerne, der som udgangspunkt har opgaven med VVM for vandforsyningen kun udtaget af de anlæg, som overskrider mere end 2 kommunegrænser, her er det staten som overtager sagsbehandlingen. For den regionale vandforsyning gælder det, at deres tekniske anlæg overskrider grænsen på 2 kommuner og derfor håndteres VVM-opgaven af staten. HVAD FORVENTES DER SÅ EGENTLIG AF EN VVM FOR DEN REGIONALE FORSYNING Kort fortalt skal VVM en indeholde et overblik over påvirkning af landskab, arealanvendelse, miljø og natur og klima og ressourceforbrug og øvrige nuværende eller planlagte menneskelige aktiviteter i både anlægs og driftsfasen. Tilsvarende skal VVM en præsentere alternativer til det ansøgte med henblik på at afsøge om man kan gøre dette på en miljømæssigt mere forsvarlig måde eller se på de miljømæssige konsekvenser af ikke at gennemføre projektet. Det færdige forslag til kommuneplantillæg med VVM- redegørelse offentliggøres i 8 uger som alle andre planforslag.

12 Kommunen håndterer drikkevandskvalitet i indvindingstilladelsen, i henhold til vandforsyningsloven. VVM en vil som udgangspunkt varetage den påvirkning, som vandforsyningen påfører naturen og miljøet og pålægge vandforsyningen at sikre, at de kan forebygge og håndtere dette i tråd med regler og planer. Kan dette ikke lade sig gøre, kan kravet blive, at indvindingen skal flytte fra sin ønskede placering. Når VVM en ser på vandforsyningens ønsker, vil de kumulative forhold til anden vandforsyning have væsentlig indflydelse på mulighederne for ny/fornyet indvinding. VVM-sagsbehandling forgår, selv om der er tale om en fornyelse af en eksisterende indvinding. Denne procedure skyldes en EU-dom tilbage i 2002, den såkaldte Weel s-dom, der danner praksis i VVM-regi VVM OG VANDPLAN - HVOR ER SNITFLADERNE I en VVM proces udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der er altså tale om et plan-dokument som bliver styrende for den kommunale sagsbehandling på vandforsyningsområdet. Kommunen kan ikke ændre en statslig VVM eller administrere på tværs af tillægget. I forbindelse med en VVM for den regionale vandforsyning vil kommuneplantillægget sætte rammerne for, hvor det tekniske anlæg kan placeres, og hvor meget vand anlægget skal håndterer. Før at dette kan blive muligt, skal Vandplanen være vedtaget af staten, Vandplanens handleplan skal være vedtaget i kommunalt regi og indvindingstilladelsen i støbeskeen. VVM -arbejdet kan komme i en situation, hvor der ikke er vand nok til at tilfredsstille indvindingsbehovet i forhold til det ansøgte. Bygherre har i denne sammenhæng mulighed for at bringe alternativer som er blevet præsenteret i processen i anvendelse. Alternativerne kræver dog en fornyet sagsbehandling efter VVM-reglerne, hvis de ikke er blevet fuldt belyst i den igangværende VVM-proces. HVEM HÅNDHÆVER KOMMUNEPLANTILLÆG OG INDVINDINGSTILLADELSE Det vil være kommunen som myndighed der varetager håndhævelse af både kommuneplanen og indvindingstilladelsen. HVORDAN ER DEN FREMADRETTEDE PROCES MCR og MCN står på vippen til at skulle præsentere et revideret oplæg til modellering for vandforsyning på Sjælland. VVM for den regionale vandforsyning vil tage udgangspunkt i viden fra denne modellering samt tilhørende vandplanretningslinjer med henblik på videre dialog med kommunerne i oplandsområderne til den regionale vandforsyning. Målet er et fælles udspil, som varetager kommunens handleplaner, den lokale vandforsyning og de regionale interesser for vand. HVILKE UDFORDRINGER I perioden frem mod den endelige vedtagelse af vandplaner, er det et vigtigt led i VVMprocessen at komme tættest mulig på et overblik over, hvordan kommunerne vil håndtere deres indvindingstilladelser, så vi kan byde ind med en indvindingsstruktur og forventede indvindingsmængder, der hænger sammen med de statslige rammer i vand- og naturplanerne. Dette arbejde skal sikres igennem en tæt dialog med kommunerne, forsyningsselskaberne og staten som vand og naturplanmyndighed.

13 BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

14

15 RESUME Århus Kommune har i december 2009 vedtaget sin nye kommuneplan, som blandt andet indeholder udlægning af nye arealer til byområder, der skal rumme en forøgelse af indbyggertallet fra til i løbet af ca. 20 år. I Århus Kommune arbejdes der i alle faser af byudvikling med grundvandsbeskyttelse som tema. Fra udlægning af perspektivarealer, over kommune-planrammer til lokalplanlægning. Byudviklingsområderne placeres primært uden for sårbare områder i OSD, og der opstilles i lokalplaner bestemmelser for indretning af bolig- og erhvervs-områder, som skal sikre beskyttelsen af grundvandet. INDLEDNING Formålet med dette indlæg er at redegøre for, hvordan grundvandsinteresser varetages ved byudvikling i Århus Kommune. Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Århus Kommune og udarbejdelse af lokalplaner i perioden ÅRHUS KOMMUNEPLAN BYUDVIKLING Kommuneplan 2009 for Århus blev vedtaget december Byudviklingsstrategien i planen er indrettet på, at Århus kan tage imod ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og boliger, svarende til ca indbyggere i perioden frem til Det nuværende indbyggertal er ca , og der kun tale om en moderat forøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste år. Byudviklingen tager afsæt i en to-strenget strategi - i form af omdannelse og fortætning på den ene side og mulighed for ny byvækst på bar mark på den anden side. Fortætning af eksisterende by vil primært ske i selve bykernen omkring Århus centrum, hvor grundvandsinteresser er minimale. Disse områder er kategoriserede som områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Byudvikling på bar mark vil derimod primært ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Af kommuneplanen fremgår det, at Byrådet vil være meget opmærksomt på, at der er adgang til tilstrækkeligt rent grundvand til at forsyne et fremtidigt Århus med mange flere indbyggere og arbejdspladser. GRUNDVANDSRESSOURCEN I ÅRHUS KOMMUNE Den årlige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning i Århus Kommune er for øjeblikket ca. 20 mio. m 3 om året. Med en forøgelse af indbyggertallet fra til forventes den nødvendige indvinding at blive øget tilsvarende til ca. 25 mio. m 3 /år. Stort set alle tilgængelige grundvandsressourcer i Århus Kommune bliver udnyttet for øjeblikket til indvinding af grundvand til almene vandværker. Flere steder i kommunen er grundvandet forurenet med pesticider ligesom kloridoptrængning nogle steder begrænser indvindingsmulighederne. Både med hensyn til kvalitet og kvantitet er ressourcen presset og der er derfor ikke plads til at miste grundvandsressource på grund af forurening. Århus Kommune har den politik, at indvinding af grundvand til forsyning af Århus by med drikkevand skal ske inden for kommunens egne grænser og beskyttelse af ressourcen har høj prioritet.

16 PLANLÆGNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR BYUDVIKLING Den overordnede ramme for udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 var Regionplan 2005 for Århus Amt. Rammerne for byudvikling i relation til grundvandsbeskyttelsen er i Regionplanen givet i følgende retningslinie: Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i OSD. I redegørelsesteksten, der begrunder og uddyber retningslinien, står der, at Byudvikling, og især arealudlæg til erhvervs- og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet og, at Ved mange byområder kan byvækst kun foregå inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Udlæg af arealer til byformål skal derfor ske på grundlag af konkrete vurderinger af grundvandsforekomsterne og deres beskyttelse, jf. i øvrigt retningslinier 1.4 Planlægning og byudvikling. Til støtte for sådanne vurderinger udarbejder amtet geologiske kort over lerlagstykkelsen, Fremtidig byvækst vil som hovedregel blive henvist til områder, hvor grundvandet er beskyttet af et mindst 15 meter tykt lerlag. Denne retningslinie blev også benyttet i Regionplan 2001 og er desuden indarbejdet i Århus Kommune egne retningslinier, som er formuleret i Århus Kommunes interne Vejledning i indirekte grundvandsbeskyttelse. ( Disse retningsliner blev lavet som en del af forarbejdet til Kommuneplan 2001 og det blev heri fastlagt, at byvækstområder i Århus Kommune som udgangspunkt ikke placeres i kildepladszoner, sårbare OSD-områder eller vigtige sårbare OD områder. Andre væsentlige forhold kan imidlertid tale for, at der prioriteres på en anden måde. Det kan eksempelvis være infrastrukturelle forhold, hvor eksisterende og kommende vej- og jernbaneanlæg er væsentlige for byudviklingen. En stor del af OSD i Århus Kommune er hydrogeologisk kortlagt, og de sårbare områder udgør i alt ca. 40 % af OSD. Placering af nye byområder vil næsten ikke kunne undgå at berøre sårbare områder. Ovennævnte vejledning tager primært sigte på at give forslag til fastlæggelse af bestemmelser og vilkår for grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor byudvikling sker i sårbare OSDområder sårbare OD-områder, samt områder inden for kildepladszoner. Vejledningen skal således bruges til at sikre grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor andre hensyn har vægtet tungest. Det er væsentligt at pointere, at vejledningen ikke må benyttes som argument for at udlægge bolig- eller erhvervsområder i sårbart OSD. Vejledningen var lang tid undervejs, idet forarbejdet startede i midt 90 erne og var færdigt oktober Dette kan ses som et udtryk for de vanskeligheder, der er ved afvejning af de forskellige interesser i byudvikling og fysisk planlægning. At kunne henvise til retningslinie i administrationen er en stor hjælp, da man ikke hver gang skal starte forfra i argumentation. FASER I BYUDVIKLING I ÅRHUS KOMMUNE Rækkefølgen i udviklingen af nye byområder i Århus Kommune ses i tabel 1. Jo længere med i tabellen man kommer i planlægningen, jo mere detaljeret bliver planlægningen.

17 Fase Kort forklaring af fase Erhvervsområder Boligområder 1. Perspektivarealer Interesseområder til byformål efter 2021 X X 2. Rammebelagte områder i kommuneplanen Fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til og hvordan, der må bygges. X X 3. Lokalplanlagte områder Detailregulering af områdets anvendelse sker først, når der udarbejdes en lokalplan. X X 4. Udnyttelse af lokalplan Etablering af virksomheder, boliger, mm X - X viser, hvor grundvandsbeskyttelse indgår i fasen Tabel 1. Faser i byudviklingen i Århus Kommune. Som det ses af tabellen, indgår grundvandsbeskyttelsen som et tema i alle trin i byudviklingsprocessen. For erhvervsområder er der yderligere muligheder for regulering i forbindelse med etablering af virksomheder. Byudviklingen strækker sig nogle gange over et langt forløb (mere end 10 år) og forudsætningerne for udpegning af et område til byudvikling kan være ændret siden vedtagelsen, herunder faglige (sårbarhedsvurdering), lovgivningsmæssige (Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven) eller politiske. Processen kortsluttes nogle gange når der kommer ønsker om byudvikling i konkrete områder uden for perspektivarealer og rammebelagte områder. Eksempelvis er der mangel på parcelhusgrunde tæt på byen og der kan være projekter, som er erhvervsmæssigt eller politisk interessante. Herunder er en kort gennemgang af de hensyn til grundvandsbeskyttelsen, som Århus Kommune tager for hver af faserne. Perspektivarealer De nye perspektivarealer i Kommuneplan 2009 er udlagt efter følgende princip: De nye byers og byvækstområders placering er vurderet ud fra det samlede byvækstpotentiale i området og hensynet til drikkevandsinteresser, natur-, landskabs- og landbrugsinteresser. Således er der tilstræbt en placering udenfor sårbare grundvandsområder. Etablering af en by er en irreversibel proces og det er derfor vigtigt, at byudviklingsområdet fra starten af planlægningen gennemgår en grundig miljøvurdering, så grundvandsforhold og øvrige miljøforhold undersøges tidligt i forløbet. Alt hvad der følger herefter af regulering af byudvikling er for at rette op på uhensigtsmæssige placeringer.

18 I Kommuneplan 2009 er der udlagt 5 nye byer på bar mark, og hver af byerne skal kunne rumme op til indbygger. 3 af byerne ligger uden for de sårbare områder, mens 2 af byerne ligger delvist i sårbare områder. For de 2 sidstnævnte byer skal der ifølge planen arbejdes videre med sikring af grundvandet, jf. denne tekst i kommuneplanlægningen: i den videre detailplanlægning skal grundvandsproblemer analyseres nærmere med henblik på at finde de rette løsninger. Kommuneplanrammer For alle allerede udlagte og nye erhvervsområder i kommunen er det i kommuneplanrammerne anført, hvilke virksomheder, der kan etableres i området med henblik på at sikre grundvandet. Sammenhængen mellem grundvandsklasse og forskellige typer af erhverv kan ses af et bilag til kommuneplanen. Grundvandsklasserne supplerer de virksomhedsklasser der i forvejen anvendes i kommuneplanlægning. Virksomhedsklasserne fastlægges primært af hensyn til at reducere gener fra støj og lugt fra virksomheder. Eksempler på virksomheder af grundvandsklasse 1, 2 og 3 og de områdetyper, de kan placeres i, ses i tabel 2. Grundvandsklasse Områdetype Eksempler på virksomheder Ingen grundvandsklasser Kildepladszone (300 meter) Ingen Grundvandsklasse 1 OSD, Sårbart Kontorvirksomheder, Servicevirksomheder Grundvandsklasse 2 OSD Brødfabrikker eller engrosbagerier, Kafferisterier, Savværker,løv-og/eller nåletræ Grundvandsklasse 3 OD og OBD Autolakering eller undervognsbehandling, Garverier, Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer, Servicestationer med reparation og vask Tabel 2. Grundvandsklasser i Kommuneplan 2009, Århus Kommune Lokalplanlægning for boligområder. I Århus Kommune udarbejdes hvert år ca. 40 nye lokalplaner for boligområder. Ved byudvikling i OSD vurderes de væsentligste forureningskilder at stamme fra brug af pesticider og afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Hidtil har Århus Kommune indarbejdet bestemmelser i lokalplanerne om følgende. Veje, parkeringsarealer og vendepladser skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning (f.eks. asfalt). Regnvand fra disse arealer skal via af-

19 løbsanlæg godkendt af Magistratens 2. Afdeling ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet. Regnvandsbassiner placeres så vidt muligt i ikke sårbare områder i lokalplanområderne. Regnvandsbassinerne etableres desuden altid som våde bassiner med permanent vandspejl, hvilket sikrer, at der ikke sker væsentlig nedsivning. For at sikre permanent vandspejl stilles der krav om, at der under udgravning af reservoiret ikke må bortgraves vandstandsende lerlag. Ved opfølgende tilsyn på bassinerne undersøges, om der faktisk er permanent vandspejl. Brug af pesticider kan ikke reguleres ved bestemmelser i lokalplanen, og der er hidtil i Århus Kommune i stedet blevet tinglyst en deklaration på de enkelte grunde i lokalplanområdet i forbindelse med lokalplanprocessen, som forbyder brug af pesticider. Fra Miljøministeriets side er der blevet stillet spørgsmål ved lovligheden i at tinglyse deklarationer mod brug af pesticider og muligheden for at håndhæve dem. Deklarationerne er hidtil blevet udarbejdet for alle nye lokalplaner i OSD, men det er usikkert, om de fremover kan anvendes. Århus Kommune undersøger for øjeblikket, om Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a i stedet kan benyttes til at regulere pesticidanvendelsen i boligområder. Miljøministeriet har desuden meldt ud, at det vil arbejde videre med sagen Lokalplanlægning for erhvervsområder. For erhvervsområder opererer Århus Kommune med nedenstående bestemmelser, hvis områderne ligger i OSD Der kan efter behov fastlægges yderligere bestemmelser Lokalplanbestemmelser: I området må der ikke udøves virksomhed, som kan medføre risiko for nedsivning, der forurener grundvandet. Magistratens 2. Afdeling kan fastlægge nærmere betingelser om virksomheders indretning og drift. Der må i området ikke etableres virksomheder eller anlæg, som opbevarer og håndterer flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende). Tanke og rørledninger til flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende) må ikke nedgraves. Parkeringsarealer, interne veje og manøvrearealer skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning, og regnvand fra disse arealer skal via afløbsanlæg, godkendt af Magistratens 2. Afdeling, ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet Som for boligområder bliver der desuden tinglyst deklarationer mod brug af pesticider, og som nævnt, er det usikkert, om denne praksis kan fortsætte. For ubebyggede arealer inden for erhvervsområder kan benyttes følgende lokalplanbestemmelser: Inden for lokalplanområdet skal der etableres et forsinkelsesbassin for regnvand. Bassinet skal udformes på en sådan måde, at der ikke ved udgravning sker fjernelse af grundvandsbeskyttende lerlag, at der etableres olieudskiller, og at det udføres med tæt membran

20 Oplagring af grundvandstruende stoffer må ikke finde sted uden for bygninger eller uden for dertil indrettede hegnede gårdarealer, og som er udført med tætte belægninger. I forbindelse med udnyttelse af lokalplanen vil der desuden være mulighed for at stille krav til indretning og drift af virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afhængig af bestemmelserne i lokalplanen vil det være muligt at stille skærpede vilkår i miljøgodkendelserne. KONKLUSION I Århus Kommune udvikles de nye byområder på en måde, så grundvandsbeskyttelsen varetages i alle faser i byudviklingsprocessen. Der er dog stadig emner der skal arbejdes videre med for at sikre den fremtidige beskyttelse Forbud mod brug af pesticider i byområder ved deklarationer er formentlig ikke mulig mere og muligheden for at bruge Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26 a gennem indsatsplanlægningen skal undersøges. Hidtil har Århus Kommune fokuseret mest på at undgå forurening fra byområder. Fremover vil vi også lægge vægt på det kvantitative aspekt, blandt andet ved at friholde de sårbare områder for bebyggelse og befæstelse samt arbejde med mulighederne for lokal nedsivning af overfladevand I den forbindelse skal muligheden undersøges for at fastlægge lokalplanbestemmelser for hvilke materialer, der kan anvendes i bebyggelser, så overfladevandet indeholder så små indhold af forureningskomponenter, at det umiddelbart kan nedsives. Regionplanerne er delvist ophævet med vedtagelsen af kommuneplanen og retningslinier fra regionplanen om byudvikling og grundvandsbeskyttelse overføres til enten vandplaner eller kommuneplaner. I kommunerne skal det sikres, at de relevante retningslinier og redegørelsestekster tages med i de respektive planer. Dette kan være vanskeligt, da kommuneplanen i udgangspunktet ikke må indeholde retningslinier om grundvand, mens det vandplanerne (eller rettere i udkastene hertil) er meget overordnede retningslinier.

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015 LAR og grundvand Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand Envina Natur og Miljø konference 2015 Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune 19. maj 2015 LAR og

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af haveanlæg

Tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af haveanlæg Sten Harrsen Dato: 12.09.2013 Bredetvedvej 24 Sagsb.: Lotte Jakobsen/JNØ 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/34617 Dir.tlf.: 72 36 41 10 E-mail: grundvand@holb.dk Tilladelse til indvinding af grundvand til vanding

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast Kommuneplantillæg nr. 8 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune 1. Indledning Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune sætter rammerne for kommunens planlægning og administration i den kommende planperiode.

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen Team Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 28. januar 2014 Hardy Skov Direkte tlf. 79947460 hask@varde.dk Journalnr. 6044/14 Sagsnr. 12/1728 Varde Kommunes

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med

Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere