GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as
|
|
- Trine Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Side GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as VVM FOR DE SRORE REGIONALE VADFORSYNINGFER 7-10 Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) LØSER BYERNES AFVANDINGSPROBLEMER MEN HVAD MED GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Rådgivende ingeniør Søren Gabriel, Orbicon Leif Hansen Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Leif Hansen Biolog Helle Bjerg Sørensen, Københavns Kommune Havbiolog Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune Rådgivende ingeniør Marianne B. Marcher Juhl, Rambøll VANDINDVINDIGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: KONCEPTUELLE BETRAGTNINGER Kemiingeniør Loren Ramsay, ALECTIA A/S VANDRESSOURCEN OMKRING STORKØBENHAVN ET EKSEMPEL PÅ VANDFORSYNINGERNES HÅNDTERING AF DE GRUNDVANDSKEMISKE TRUSLER Civilingeniør ph.d. Liselotte Clausen, Rambøll Ingeniør Karoline M. Jensen, Rambøll Civilingeniør ph.d. Flemming D. Christensen, Rambøll Michael Seifert, formand for arbejdsgruppen for grundvandsbeskyttelse, Vestegnens Vandsamarbejde I/S INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER. EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING Civilingeniør Karin Randrup Christensen, Københavns Energi ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen, Rambøll
2
3 GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010
4
5 INDVINDING I BYER - HISTORISK RIDS Indvinding af vand kan sammenlignes med den filosofi, der ligger bag skovdrift: En fornybar ressource hvor bæredygtig dyrkning og udnyttelse alle dage har krævet omhyggelig planlægning, robuste tekniske løsninger og langsigtet investering. For at skaffe vand til så mange som muligt og samtidig reducere udgifterne pr. vandmængde har det i mange år været anset for sund fornuft at hente vandet der, hvor befolkningstætheden er størst: Midt i byerne! Inden den tekniske udvikling for alvor tog fart, og dét at føre vand frem - og væk, når det var brugt(!) var en by i Rom, og noget der hørte meget fjerne tider til, blev vandet hentet i spande og dunke ved brønden på byens torv og var fortrinsvis et privilegium for kvinderne! En lavteknologisk løsning man stadig ser i ganske mange samfund rundt om i verden. De fleste byer herhjemme blev oprindeligt anlagt tæt på havet, så det var enkelt at transportere mennesker og varer videre. Alt sammen et særdeles fornuftigt udgangspunkt. Problemerne med denne tilvante tankegang opstod imidlertid, da byernes vækst og industrialiseringen for alvor tog fart. Det siger sig selv, at den oprindeligt meget simple løsning med at skaffe vand, hverken mængde-, kvalitetsmæssigt eller hygiejnisk, langt fra var optimal. De stigende konsekvenser som ressourceknaphed, trusler mod råvandets kvalitet og deciderede epidemier betød, at samfundet var tvunget til at ændre og nytænke vandforsyningsstrukturen, (re)udvikle en spildevandsmetodik og gennem kildepladser, rørledninger og renseanlæg investere i lukkede og kontrollerbare systemer. Ud over at være beboelse for mange mennesker, blev byerne langsomt ændret til også at omfatte en lang række håndværkserhverv og (forurenende) industrier: Diverse metal og motorværksteder, gasværker, garverier, kul- og olieoplag og farve- og medicinalindustrier for at nævne nogle eksempler. Den gamle filosofi med at fjerne ubehagelige restprodukter ved blot at grave dem ned i jorden, så de var ude af øje, forsvandt tilsyneladende ikke. Det må erkendes, at lille ord væk, som ellers er blevet brugt så flittigt af alle i fremskridtes navn, fra husmoderen til de store industrikoncerner, ikke eksisterer i praksis! Derudover skal alle bruge vand, ikke kun til basalt at opretholde livet, men i store mængder til køling og fjernelse af affaldsprodukter! FANGET I UDVIKLINGEN Hvis vi skal være ærlige, må vi vel indrømme, at vi gennem ganske mange år har sprunget over, hvor gærdet var lavest og fortrinsvis prioriteret økonomisk og meget kortsigtet uden at tænke specielt dybt på kommende generationer. Hjulpet godt på vej af beslutningstagere uden større visioner. En filosofi som i parentes bemærket næppe ville have været særlig holdbar inden for traditionel skovdrift!
6 Sulfat(mg/l) Sulfat (mg/l) St.Brønd (m 3 ) Exercermarken (m 3 ) Grundvandsspejl (mvs) Årstal Indvinding (mio. m 3 /år) Grundvandsspejl (mvs) Fig. 1. Udviklingen i grundvandsspejl og sulfat som funktion af mængden af oppumpet grundvand. Eksercermarkens Kildeplads, Odense. Den accelererede vækst i byerne betød i første omgang et stærkt øget vandforbrug, som de oprindelige kilder havde svært ved at følge med til, og som indebar risiko for overpumpning, der bl.a. kunne føre til forringelse af den naturlige grundvandskvalitet, især i kystnære områder. Her tænkes især på ind- og optrængning af saltvand, øgning af sulfatindhold, arsen og fluor. Sidegevinsten af fremskridtet var forurening af den begrænsede grundvandsressource hjulpet kraftigt på vej gennem industriens nærmest uhæmmede brug og efterfølgende deponering af diverse miljøfremmede stoffer. Overforbrug og ødelæggelse af vandets naturlige kvalitet har nødvendiggjort, at mange vandforsyninger har måttet finde nyt (jomfrueligt) drikkevand langt uden for bykernen og transportere råvandet til vandværket for behandling og videre distribution til byens borgere. Det er således en gammel nyhed, at Københavns Vandforsyning for adskillige år siden har måttet skaffe vand til hovedstadens borgere længere og længere ude på de sjællandske marker. Tilsvarende har Esbjerg måttet opgive en del af sin oprindelige bynære indvinding og inden for de seneste år flytte en stor del af den ud i nærheden af den jyske hovedopholdslinie, godt 30km fra byen! PERSPEKTIVERNE De senere år er der heldigvis vokset en anderledes miljøbevidsthed op i samfundet. Ikke mindst som følge af de kraftige ændringer, der er sket i vore konkurrenceforhold, med en erhvervskultur der har været i hastig udvikling fra den tidligere nation af bønder, via industrisamfundet og til det nuværende viden- og informationssamfund.
7 Industrien er ved at forsvinde helt fra byerne, oprydningen fra tidligere tiders miljøbelastninger er godt i gang, havnene, der før var byens livsnerve, travle og driftige, er gået på pension, og visse steder er det endog muligt at bade i havnebassinet uden fare for liv og helbred! Flere byer har opgivet de gamle, forurenede kildepladser, renset op og flyttet til nye, bæredygtige og sikrede områder. Det kan på den baggrund lyde mærkværdigt, at nogle stadig holder fast i den gamle bynære indvinding trods problemer med rensningen af råvandet. Dette burde strengt taget ikke være nødvendigt i dagens Danmark, for der bør være vand nok til alle, især hvis vi fremover beskytter det fornuftigt og bruger det med omtanke. Gennem de senere år er vandforbruget, bl.a. gennem kampagner, reduceret ret betragteligt, og vi kommer næppe på noget tidspunkt i en decideret mangelsituation. Selv industrien, som en af de store spillere på banen, har kunnet skære radikalt ned på forbruget. At forsøge sig med brug af sekundavand til bl.a. toiletskyl rummer en smuk tanke, men er en relativt dyr øvelse, rummer store muligheder for forurening af den rene ressource og har ingen større effekt i relation til den samlede vandressource. Derimod vil der kunne være god idé i så vidt muligt at lade regn fra tage og evt. befæstede arealer nedsive direkte eller via faskiner frem for at (over)dimensionere afløbssystemerne og sende vandet direkte til havs. OVERORDNET VANDBALANCE GÅR VI GLIP AF VANDET? Hvis indvinding i byen af forskellige grunde må afskrives, kan denne del af ressourcen naturligvis ikke længere indgå i den samlede tilgængelige mængde. Grundvandsressourcen er imidlertid en dynamisk og fornybar størrelse, der grundlæggende er drevet af nedbøren. Opgives ressourcen, betyder det, at et vist grundvandsdannende areal må opgives. Hvor store konsekvenser, det må have for den samlede vandbalance, kan beregnes. For mange byer med kystnær beliggenhed vil en afskrivning af vandressourcen ofte have marginal betydning for vandressourcen. Fig. 2. Lokale og regionale systemer for grundvandsstrømning. De arealer, som må lades ude af betragtning, er set i en større sammenhæng relativt små, de ligger som sidste strækning inden udstrømningen til havet eller fjorden og vil kun kunne påvirke den ubetydelige nedstrøms ressource med evt. forurenende stoffer, men ikke den jomfruelige opstrøms.
8 Ofte drejer det sig ikke om de store mængder, der ændrer sig ved en flytning længere ind i landet. Ofte vil den nye placering være i nærheden af det samme vandløb, men den opstrøms vandføring kan være væsentligt mindre og påvirkningen derfor tilsvarende større. En ny beliggenhed opstrøms og længere inde i landet kan imidlertid give en større sikkerhed og mulighed for beskyttelse. På minussiden kan flytningen af indvinding medføre nye kvalitetsmæssige udfordringer og problemer med påvirkning af vandmiljøet, herunder uhensigtsmæssig reduktionen af vandløbenes afstrømning. Områder, hvor man derimod med fordel kan udnytte ressourcen uden at genere afstrømningen i vandløbene, er de afstrømningsarealer, hvor nedsivningen normalt strømmer direkte ud i havet uden at tage turen gennem et vandløb. Denne type indvinding vil være påvirkningsneutral over for vandløbene, Så ja - grundvandsressourcen i byerne er generelt ikke afgørende vigtig for vandforsyningen herhjemme. Specielt ikke, hvis den er alvorligt forurenet. Vi kan godt undvære den, især hvis vi bliver bedre til at udnytte og passe på den del, vi har. Så vi behøver ikke at skulle nøjes med renset råvand. Løsningen hedder fornuftig, langsigtet planlægning. Grundlaget herfor er vel, at vi igennem snart mange år bl.a. har hældt mio. af kr. i ressourcekortlægninger - og stadig gør det!
9 VVM FOR DE STORE REGIONALE VANDFORSYNINGER Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010
10
11 RESUME Vurdering af virkning på miljøet (VVM) er bl.a. et myndighedsværktøj til at sikre koordination mellem de enkelte aktører på tværs af kommunegrænser og myndighedsområder. Kommuneplantillæg med VVM for den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, vil sætte kommuneplanrammerne for den regionale vandforsynings tekniske anlæg i de enkelte kommuner i området. Dette er en stor koordinerende udfordring for staten som VVM-myndighed og kommunen som indvindingstilladelsesmyndighed. I henhold til BEK nr af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal kompetente myndigheder udføre en miljøvurdering i forbindelse med en ansøgning om vandindvindingstilladelse som har en størrelse og karakter, som kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er et myndighedsværktøj, der skal tages i anvendelse inden gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, hvad enten man taler om virksomheder af offentlig eller privat karakter. Desuden skal VVM anvendes, hvis der gøres indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden, herunder råstof - og vandindvinding. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, forud for en beslutning om at meddele eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at myndigheden har grundlag for at træffe miljømæssigt gennemtænkte beslutninger. For enkelte anlæg er der tale om en indvinding som overstiger 10 mio. m 3 vand årligt. Disse anlæg er som udgangspunkt VVM-pligtige på grund af deres volumen (bilag 1). Den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, som varetages af henholdsvis Københavns Energi (KE) og Fællesudvalget for vandindvinding Sjælsø (FVS) overstiger hver 10 mio. m 3 vand årligt ifølge deres ansøgte mængder. Hver kildeplads har ikke hver især denne størrelse, men det samlede forbundne anlæg ejet af henholdsvis KE og FVS indeholder denne volumen. Det er kommunerne, der som udgangspunkt har opgaven med VVM for vandforsyningen kun udtaget af de anlæg, som overskrider mere end 2 kommunegrænser, her er det staten som overtager sagsbehandlingen. For den regionale vandforsyning gælder det, at deres tekniske anlæg overskrider grænsen på 2 kommuner og derfor håndteres VVM-opgaven af staten. HVAD FORVENTES DER SÅ EGENTLIG AF EN VVM FOR DEN REGIONALE FORSYNING Kort fortalt skal VVM en indeholde et overblik over påvirkning af landskab, arealanvendelse, miljø og natur og klima og ressourceforbrug og øvrige nuværende eller planlagte menneskelige aktiviteter i både anlægs og driftsfasen. Tilsvarende skal VVM en præsentere alternativer til det ansøgte med henblik på at afsøge om man kan gøre dette på en miljømæssigt mere forsvarlig måde eller se på de miljømæssige konsekvenser af ikke at gennemføre projektet. Det færdige forslag til kommuneplantillæg med VVM- redegørelse offentliggøres i 8 uger som alle andre planforslag.
12 Kommunen håndterer drikkevandskvalitet i indvindingstilladelsen, i henhold til vandforsyningsloven. VVM en vil som udgangspunkt varetage den påvirkning, som vandforsyningen påfører naturen og miljøet og pålægge vandforsyningen at sikre, at de kan forebygge og håndtere dette i tråd med regler og planer. Kan dette ikke lade sig gøre, kan kravet blive, at indvindingen skal flytte fra sin ønskede placering. Når VVM en ser på vandforsyningens ønsker, vil de kumulative forhold til anden vandforsyning have væsentlig indflydelse på mulighederne for ny/fornyet indvinding. VVM-sagsbehandling forgår, selv om der er tale om en fornyelse af en eksisterende indvinding. Denne procedure skyldes en EU-dom tilbage i 2002, den såkaldte Weel s-dom, der danner praksis i VVM-regi VVM OG VANDPLAN - HVOR ER SNITFLADERNE I en VVM proces udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der er altså tale om et plan-dokument som bliver styrende for den kommunale sagsbehandling på vandforsyningsområdet. Kommunen kan ikke ændre en statslig VVM eller administrere på tværs af tillægget. I forbindelse med en VVM for den regionale vandforsyning vil kommuneplantillægget sætte rammerne for, hvor det tekniske anlæg kan placeres, og hvor meget vand anlægget skal håndterer. Før at dette kan blive muligt, skal Vandplanen være vedtaget af staten, Vandplanens handleplan skal være vedtaget i kommunalt regi og indvindingstilladelsen i støbeskeen. VVM -arbejdet kan komme i en situation, hvor der ikke er vand nok til at tilfredsstille indvindingsbehovet i forhold til det ansøgte. Bygherre har i denne sammenhæng mulighed for at bringe alternativer som er blevet præsenteret i processen i anvendelse. Alternativerne kræver dog en fornyet sagsbehandling efter VVM-reglerne, hvis de ikke er blevet fuldt belyst i den igangværende VVM-proces. HVEM HÅNDHÆVER KOMMUNEPLANTILLÆG OG INDVINDINGSTILLADELSE Det vil være kommunen som myndighed der varetager håndhævelse af både kommuneplanen og indvindingstilladelsen. HVORDAN ER DEN FREMADRETTEDE PROCES MCR og MCN står på vippen til at skulle præsentere et revideret oplæg til modellering for vandforsyning på Sjælland. VVM for den regionale vandforsyning vil tage udgangspunkt i viden fra denne modellering samt tilhørende vandplanretningslinjer med henblik på videre dialog med kommunerne i oplandsområderne til den regionale vandforsyning. Målet er et fælles udspil, som varetager kommunens handleplaner, den lokale vandforsyning og de regionale interesser for vand. HVILKE UDFORDRINGER I perioden frem mod den endelige vedtagelse af vandplaner, er det et vigtigt led i VVMprocessen at komme tættest mulig på et overblik over, hvordan kommunerne vil håndtere deres indvindingstilladelser, så vi kan byde ind med en indvindingsstruktur og forventede indvindingsmængder, der hænger sammen med de statslige rammer i vand- og naturplanerne. Dette arbejde skal sikres igennem en tæt dialog med kommunerne, forsyningsselskaberne og staten som vand og naturplanmyndighed.
13 BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010
14
15 RESUME Århus Kommune har i december 2009 vedtaget sin nye kommuneplan, som blandt andet indeholder udlægning af nye arealer til byområder, der skal rumme en forøgelse af indbyggertallet fra til i løbet af ca. 20 år. I Århus Kommune arbejdes der i alle faser af byudvikling med grundvandsbeskyttelse som tema. Fra udlægning af perspektivarealer, over kommune-planrammer til lokalplanlægning. Byudviklingsområderne placeres primært uden for sårbare områder i OSD, og der opstilles i lokalplaner bestemmelser for indretning af bolig- og erhvervs-områder, som skal sikre beskyttelsen af grundvandet. INDLEDNING Formålet med dette indlæg er at redegøre for, hvordan grundvandsinteresser varetages ved byudvikling i Århus Kommune. Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Århus Kommune og udarbejdelse af lokalplaner i perioden ÅRHUS KOMMUNEPLAN BYUDVIKLING Kommuneplan 2009 for Århus blev vedtaget december Byudviklingsstrategien i planen er indrettet på, at Århus kan tage imod ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og boliger, svarende til ca indbyggere i perioden frem til Det nuværende indbyggertal er ca , og der kun tale om en moderat forøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste år. Byudviklingen tager afsæt i en to-strenget strategi - i form af omdannelse og fortætning på den ene side og mulighed for ny byvækst på bar mark på den anden side. Fortætning af eksisterende by vil primært ske i selve bykernen omkring Århus centrum, hvor grundvandsinteresser er minimale. Disse områder er kategoriserede som områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Byudvikling på bar mark vil derimod primært ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Af kommuneplanen fremgår det, at Byrådet vil være meget opmærksomt på, at der er adgang til tilstrækkeligt rent grundvand til at forsyne et fremtidigt Århus med mange flere indbyggere og arbejdspladser. GRUNDVANDSRESSOURCEN I ÅRHUS KOMMUNE Den årlige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning i Århus Kommune er for øjeblikket ca. 20 mio. m 3 om året. Med en forøgelse af indbyggertallet fra til forventes den nødvendige indvinding at blive øget tilsvarende til ca. 25 mio. m 3 /år. Stort set alle tilgængelige grundvandsressourcer i Århus Kommune bliver udnyttet for øjeblikket til indvinding af grundvand til almene vandværker. Flere steder i kommunen er grundvandet forurenet med pesticider ligesom kloridoptrængning nogle steder begrænser indvindingsmulighederne. Både med hensyn til kvalitet og kvantitet er ressourcen presset og der er derfor ikke plads til at miste grundvandsressource på grund af forurening. Århus Kommune har den politik, at indvinding af grundvand til forsyning af Århus by med drikkevand skal ske inden for kommunens egne grænser og beskyttelse af ressourcen har høj prioritet.
16 PLANLÆGNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR BYUDVIKLING Den overordnede ramme for udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 var Regionplan 2005 for Århus Amt. Rammerne for byudvikling i relation til grundvandsbeskyttelsen er i Regionplanen givet i følgende retningslinie: Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i OSD. I redegørelsesteksten, der begrunder og uddyber retningslinien, står der, at Byudvikling, og især arealudlæg til erhvervs- og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet og, at Ved mange byområder kan byvækst kun foregå inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Udlæg af arealer til byformål skal derfor ske på grundlag af konkrete vurderinger af grundvandsforekomsterne og deres beskyttelse, jf. i øvrigt retningslinier 1.4 Planlægning og byudvikling. Til støtte for sådanne vurderinger udarbejder amtet geologiske kort over lerlagstykkelsen, Fremtidig byvækst vil som hovedregel blive henvist til områder, hvor grundvandet er beskyttet af et mindst 15 meter tykt lerlag. Denne retningslinie blev også benyttet i Regionplan 2001 og er desuden indarbejdet i Århus Kommune egne retningslinier, som er formuleret i Århus Kommunes interne Vejledning i indirekte grundvandsbeskyttelse. ( Disse retningsliner blev lavet som en del af forarbejdet til Kommuneplan 2001 og det blev heri fastlagt, at byvækstområder i Århus Kommune som udgangspunkt ikke placeres i kildepladszoner, sårbare OSD-områder eller vigtige sårbare OD områder. Andre væsentlige forhold kan imidlertid tale for, at der prioriteres på en anden måde. Det kan eksempelvis være infrastrukturelle forhold, hvor eksisterende og kommende vej- og jernbaneanlæg er væsentlige for byudviklingen. En stor del af OSD i Århus Kommune er hydrogeologisk kortlagt, og de sårbare områder udgør i alt ca. 40 % af OSD. Placering af nye byområder vil næsten ikke kunne undgå at berøre sårbare områder. Ovennævnte vejledning tager primært sigte på at give forslag til fastlæggelse af bestemmelser og vilkår for grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor byudvikling sker i sårbare OSDområder sårbare OD-områder, samt områder inden for kildepladszoner. Vejledningen skal således bruges til at sikre grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor andre hensyn har vægtet tungest. Det er væsentligt at pointere, at vejledningen ikke må benyttes som argument for at udlægge bolig- eller erhvervsområder i sårbart OSD. Vejledningen var lang tid undervejs, idet forarbejdet startede i midt 90 erne og var færdigt oktober Dette kan ses som et udtryk for de vanskeligheder, der er ved afvejning af de forskellige interesser i byudvikling og fysisk planlægning. At kunne henvise til retningslinie i administrationen er en stor hjælp, da man ikke hver gang skal starte forfra i argumentation. FASER I BYUDVIKLING I ÅRHUS KOMMUNE Rækkefølgen i udviklingen af nye byområder i Århus Kommune ses i tabel 1. Jo længere med i tabellen man kommer i planlægningen, jo mere detaljeret bliver planlægningen.
17 Fase Kort forklaring af fase Erhvervsområder Boligområder 1. Perspektivarealer Interesseområder til byformål efter 2021 X X 2. Rammebelagte områder i kommuneplanen Fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til og hvordan, der må bygges. X X 3. Lokalplanlagte områder Detailregulering af områdets anvendelse sker først, når der udarbejdes en lokalplan. X X 4. Udnyttelse af lokalplan Etablering af virksomheder, boliger, mm X - X viser, hvor grundvandsbeskyttelse indgår i fasen Tabel 1. Faser i byudviklingen i Århus Kommune. Som det ses af tabellen, indgår grundvandsbeskyttelsen som et tema i alle trin i byudviklingsprocessen. For erhvervsområder er der yderligere muligheder for regulering i forbindelse med etablering af virksomheder. Byudviklingen strækker sig nogle gange over et langt forløb (mere end 10 år) og forudsætningerne for udpegning af et område til byudvikling kan være ændret siden vedtagelsen, herunder faglige (sårbarhedsvurdering), lovgivningsmæssige (Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven) eller politiske. Processen kortsluttes nogle gange når der kommer ønsker om byudvikling i konkrete områder uden for perspektivarealer og rammebelagte områder. Eksempelvis er der mangel på parcelhusgrunde tæt på byen og der kan være projekter, som er erhvervsmæssigt eller politisk interessante. Herunder er en kort gennemgang af de hensyn til grundvandsbeskyttelsen, som Århus Kommune tager for hver af faserne. Perspektivarealer De nye perspektivarealer i Kommuneplan 2009 er udlagt efter følgende princip: De nye byers og byvækstområders placering er vurderet ud fra det samlede byvækstpotentiale i området og hensynet til drikkevandsinteresser, natur-, landskabs- og landbrugsinteresser. Således er der tilstræbt en placering udenfor sårbare grundvandsområder. Etablering af en by er en irreversibel proces og det er derfor vigtigt, at byudviklingsområdet fra starten af planlægningen gennemgår en grundig miljøvurdering, så grundvandsforhold og øvrige miljøforhold undersøges tidligt i forløbet. Alt hvad der følger herefter af regulering af byudvikling er for at rette op på uhensigtsmæssige placeringer.
18 I Kommuneplan 2009 er der udlagt 5 nye byer på bar mark, og hver af byerne skal kunne rumme op til indbygger. 3 af byerne ligger uden for de sårbare områder, mens 2 af byerne ligger delvist i sårbare områder. For de 2 sidstnævnte byer skal der ifølge planen arbejdes videre med sikring af grundvandet, jf. denne tekst i kommuneplanlægningen: i den videre detailplanlægning skal grundvandsproblemer analyseres nærmere med henblik på at finde de rette løsninger. Kommuneplanrammer For alle allerede udlagte og nye erhvervsområder i kommunen er det i kommuneplanrammerne anført, hvilke virksomheder, der kan etableres i området med henblik på at sikre grundvandet. Sammenhængen mellem grundvandsklasse og forskellige typer af erhverv kan ses af et bilag til kommuneplanen. Grundvandsklasserne supplerer de virksomhedsklasser der i forvejen anvendes i kommuneplanlægning. Virksomhedsklasserne fastlægges primært af hensyn til at reducere gener fra støj og lugt fra virksomheder. Eksempler på virksomheder af grundvandsklasse 1, 2 og 3 og de områdetyper, de kan placeres i, ses i tabel 2. Grundvandsklasse Områdetype Eksempler på virksomheder Ingen grundvandsklasser Kildepladszone (300 meter) Ingen Grundvandsklasse 1 OSD, Sårbart Kontorvirksomheder, Servicevirksomheder Grundvandsklasse 2 OSD Brødfabrikker eller engrosbagerier, Kafferisterier, Savværker,løv-og/eller nåletræ Grundvandsklasse 3 OD og OBD Autolakering eller undervognsbehandling, Garverier, Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer, Servicestationer med reparation og vask Tabel 2. Grundvandsklasser i Kommuneplan 2009, Århus Kommune Lokalplanlægning for boligområder. I Århus Kommune udarbejdes hvert år ca. 40 nye lokalplaner for boligområder. Ved byudvikling i OSD vurderes de væsentligste forureningskilder at stamme fra brug af pesticider og afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Hidtil har Århus Kommune indarbejdet bestemmelser i lokalplanerne om følgende. Veje, parkeringsarealer og vendepladser skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning (f.eks. asfalt). Regnvand fra disse arealer skal via af-
19 løbsanlæg godkendt af Magistratens 2. Afdeling ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet. Regnvandsbassiner placeres så vidt muligt i ikke sårbare områder i lokalplanområderne. Regnvandsbassinerne etableres desuden altid som våde bassiner med permanent vandspejl, hvilket sikrer, at der ikke sker væsentlig nedsivning. For at sikre permanent vandspejl stilles der krav om, at der under udgravning af reservoiret ikke må bortgraves vandstandsende lerlag. Ved opfølgende tilsyn på bassinerne undersøges, om der faktisk er permanent vandspejl. Brug af pesticider kan ikke reguleres ved bestemmelser i lokalplanen, og der er hidtil i Århus Kommune i stedet blevet tinglyst en deklaration på de enkelte grunde i lokalplanområdet i forbindelse med lokalplanprocessen, som forbyder brug af pesticider. Fra Miljøministeriets side er der blevet stillet spørgsmål ved lovligheden i at tinglyse deklarationer mod brug af pesticider og muligheden for at håndhæve dem. Deklarationerne er hidtil blevet udarbejdet for alle nye lokalplaner i OSD, men det er usikkert, om de fremover kan anvendes. Århus Kommune undersøger for øjeblikket, om Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a i stedet kan benyttes til at regulere pesticidanvendelsen i boligområder. Miljøministeriet har desuden meldt ud, at det vil arbejde videre med sagen Lokalplanlægning for erhvervsområder. For erhvervsområder opererer Århus Kommune med nedenstående bestemmelser, hvis områderne ligger i OSD Der kan efter behov fastlægges yderligere bestemmelser Lokalplanbestemmelser: I området må der ikke udøves virksomhed, som kan medføre risiko for nedsivning, der forurener grundvandet. Magistratens 2. Afdeling kan fastlægge nærmere betingelser om virksomheders indretning og drift. Der må i området ikke etableres virksomheder eller anlæg, som opbevarer og håndterer flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende). Tanke og rørledninger til flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende) må ikke nedgraves. Parkeringsarealer, interne veje og manøvrearealer skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning, og regnvand fra disse arealer skal via afløbsanlæg, godkendt af Magistratens 2. Afdeling, ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet Som for boligområder bliver der desuden tinglyst deklarationer mod brug af pesticider, og som nævnt, er det usikkert, om denne praksis kan fortsætte. For ubebyggede arealer inden for erhvervsområder kan benyttes følgende lokalplanbestemmelser: Inden for lokalplanområdet skal der etableres et forsinkelsesbassin for regnvand. Bassinet skal udformes på en sådan måde, at der ikke ved udgravning sker fjernelse af grundvandsbeskyttende lerlag, at der etableres olieudskiller, og at det udføres med tæt membran
20 Oplagring af grundvandstruende stoffer må ikke finde sted uden for bygninger eller uden for dertil indrettede hegnede gårdarealer, og som er udført med tætte belægninger. I forbindelse med udnyttelse af lokalplanen vil der desuden være mulighed for at stille krav til indretning og drift af virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afhængig af bestemmelserne i lokalplanen vil det være muligt at stille skærpede vilkår i miljøgodkendelserne. KONKLUSION I Århus Kommune udvikles de nye byområder på en måde, så grundvandsbeskyttelsen varetages i alle faser i byudviklingsprocessen. Der er dog stadig emner der skal arbejdes videre med for at sikre den fremtidige beskyttelse Forbud mod brug af pesticider i byområder ved deklarationer er formentlig ikke mulig mere og muligheden for at bruge Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26 a gennem indsatsplanlægningen skal undersøges. Hidtil har Århus Kommune fokuseret mest på at undgå forurening fra byområder. Fremover vil vi også lægge vægt på det kvantitative aspekt, blandt andet ved at friholde de sårbare områder for bebyggelse og befæstelse samt arbejde med mulighederne for lokal nedsivning af overfladevand I den forbindelse skal muligheden undersøges for at fastlægge lokalplanbestemmelser for hvilke materialer, der kan anvendes i bebyggelser, så overfladevandet indeholder så små indhold af forureningskomponenter, at det umiddelbart kan nedsives. Regionplanerne er delvist ophævet med vedtagelsen af kommuneplanen og retningslinier fra regionplanen om byudvikling og grundvandsbeskyttelse overføres til enten vandplaner eller kommuneplaner. I kommunerne skal det sikres, at de relevante retningslinier og redegørelsestekster tages med i de respektive planer. Dette kan være vanskeligt, da kommuneplanen i udgangspunktet ikke må indeholde retningslinier om grundvand, mens det vandplanerne (eller rettere i udkastene hertil) er meget overordnede retningslinier.
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereGrundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle
Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereRegional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker
Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)
Læs mereKommuneplantillæg nr. 27
Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereNotat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri
Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereForslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune
i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereNYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?
NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling? Civilingeniør Niels Cajus Pedersen Disposition s planlægning Lovgivning Tilladelse
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 1 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune S R O F G A L Indhold Forord...04 Vurdering af arealudlæg i forhold
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereNotat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereOverløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko
Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Projekt støttet af: Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner Udvikling og test af overløb fra faskine 18. marts 2010,
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereRetningslinje vedrørende nedsivning af regnvand
NOTAT TMC - Natur og Miljø 15-09-2014 Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand Indledning Nedsivning af regnvand fra tage har i flere år være brugt i Høje-Taastrup Kommune i mindre omfang. I forbindelse
Læs mereDen statslige interesse i grundvandsbeskyttelse
NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereOvervejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand
Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereRISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning
RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,
Læs mereFra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014
Fra gråt til blåt Regn med kvalitet Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014 Salt og LAR A. Skrækken for at LAR kan føre til grundvandsforurening er generelt overdrevet B. Vejvand med salt bør generelt
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Stangkær Vandværk Stangkær Vandværk Drikkevandsboringer med DGU
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande
Kommuneplantillæg nr. 4 Boligområde, Engtoften, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereStrategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereGrundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen
Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereRegion Midtjylland Hospitalsenheden Vest, DNV. Østlige af DNV Gødstrup, se kort. Medio april 2017 til 31. januar 2018.
TEKNIK OG MILJØ Region Midtjylland 0 Hospitalsenheden Vest, DNV Oluf Jørgensen A/S V/ Mikkel Bjerg Larsen E-mail: mbl@ojas.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereIndsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev
Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereUdvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.
Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Hvad var udgangspunktet? Regionplaner med status af landsplandirektiv. Eksisterende OSD områder. Kortlægning af grundvandet,
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING
Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereKØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereBynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder
Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereBilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereByudvikling i OSD det muliges kunst
Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Læs mereMiljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer
Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ledøje Vandværk
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ledøje Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ledøje Vandværk Ledøje Vandværk Drikkevandsboringer med DGU nr. 200.2998,
Læs mereKommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereOvervejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand
Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder
Læs mereGrundvandsstrategi 2016
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs mereSkifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereMøde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016
Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.
Læs mereCASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)
CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens
Læs mereRisikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mere