GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as VVM FOR DE SRORE REGIONALE VADFORSYNINGFER 7-10 Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) LØSER BYERNES AFVANDINGSPROBLEMER MEN HVAD MED GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Rådgivende ingeniør Søren Gabriel, Orbicon Leif Hansen Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Leif Hansen Biolog Helle Bjerg Sørensen, Københavns Kommune Havbiolog Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune Rådgivende ingeniør Marianne B. Marcher Juhl, Rambøll VANDINDVINDIGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: KONCEPTUELLE BETRAGTNINGER Kemiingeniør Loren Ramsay, ALECTIA A/S VANDRESSOURCEN OMKRING STORKØBENHAVN ET EKSEMPEL PÅ VANDFORSYNINGERNES HÅNDTERING AF DE GRUNDVANDSKEMISKE TRUSLER Civilingeniør ph.d. Liselotte Clausen, Rambøll Ingeniør Karoline M. Jensen, Rambøll Civilingeniør ph.d. Flemming D. Christensen, Rambøll Michael Seifert, formand for arbejdsgruppen for grundvandsbeskyttelse, Vestegnens Vandsamarbejde I/S INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER. EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING Civilingeniør Karin Randrup Christensen, Københavns Energi ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen, Rambøll

2

3 GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

4

5 INDVINDING I BYER - HISTORISK RIDS Indvinding af vand kan sammenlignes med den filosofi, der ligger bag skovdrift: En fornybar ressource hvor bæredygtig dyrkning og udnyttelse alle dage har krævet omhyggelig planlægning, robuste tekniske løsninger og langsigtet investering. For at skaffe vand til så mange som muligt og samtidig reducere udgifterne pr. vandmængde har det i mange år været anset for sund fornuft at hente vandet der, hvor befolkningstætheden er størst: Midt i byerne! Inden den tekniske udvikling for alvor tog fart, og dét at føre vand frem - og væk, når det var brugt(!) var en by i Rom, og noget der hørte meget fjerne tider til, blev vandet hentet i spande og dunke ved brønden på byens torv og var fortrinsvis et privilegium for kvinderne! En lavteknologisk løsning man stadig ser i ganske mange samfund rundt om i verden. De fleste byer herhjemme blev oprindeligt anlagt tæt på havet, så det var enkelt at transportere mennesker og varer videre. Alt sammen et særdeles fornuftigt udgangspunkt. Problemerne med denne tilvante tankegang opstod imidlertid, da byernes vækst og industrialiseringen for alvor tog fart. Det siger sig selv, at den oprindeligt meget simple løsning med at skaffe vand, hverken mængde-, kvalitetsmæssigt eller hygiejnisk, langt fra var optimal. De stigende konsekvenser som ressourceknaphed, trusler mod råvandets kvalitet og deciderede epidemier betød, at samfundet var tvunget til at ændre og nytænke vandforsyningsstrukturen, (re)udvikle en spildevandsmetodik og gennem kildepladser, rørledninger og renseanlæg investere i lukkede og kontrollerbare systemer. Ud over at være beboelse for mange mennesker, blev byerne langsomt ændret til også at omfatte en lang række håndværkserhverv og (forurenende) industrier: Diverse metal og motorværksteder, gasværker, garverier, kul- og olieoplag og farve- og medicinalindustrier for at nævne nogle eksempler. Den gamle filosofi med at fjerne ubehagelige restprodukter ved blot at grave dem ned i jorden, så de var ude af øje, forsvandt tilsyneladende ikke. Det må erkendes, at lille ord væk, som ellers er blevet brugt så flittigt af alle i fremskridtes navn, fra husmoderen til de store industrikoncerner, ikke eksisterer i praksis! Derudover skal alle bruge vand, ikke kun til basalt at opretholde livet, men i store mængder til køling og fjernelse af affaldsprodukter! FANGET I UDVIKLINGEN Hvis vi skal være ærlige, må vi vel indrømme, at vi gennem ganske mange år har sprunget over, hvor gærdet var lavest og fortrinsvis prioriteret økonomisk og meget kortsigtet uden at tænke specielt dybt på kommende generationer. Hjulpet godt på vej af beslutningstagere uden større visioner. En filosofi som i parentes bemærket næppe ville have været særlig holdbar inden for traditionel skovdrift!

6 Sulfat(mg/l) Sulfat (mg/l) St.Brønd (m 3 ) Exercermarken (m 3 ) Grundvandsspejl (mvs) Årstal Indvinding (mio. m 3 /år) Grundvandsspejl (mvs) Fig. 1. Udviklingen i grundvandsspejl og sulfat som funktion af mængden af oppumpet grundvand. Eksercermarkens Kildeplads, Odense. Den accelererede vækst i byerne betød i første omgang et stærkt øget vandforbrug, som de oprindelige kilder havde svært ved at følge med til, og som indebar risiko for overpumpning, der bl.a. kunne føre til forringelse af den naturlige grundvandskvalitet, især i kystnære områder. Her tænkes især på ind- og optrængning af saltvand, øgning af sulfatindhold, arsen og fluor. Sidegevinsten af fremskridtet var forurening af den begrænsede grundvandsressource hjulpet kraftigt på vej gennem industriens nærmest uhæmmede brug og efterfølgende deponering af diverse miljøfremmede stoffer. Overforbrug og ødelæggelse af vandets naturlige kvalitet har nødvendiggjort, at mange vandforsyninger har måttet finde nyt (jomfrueligt) drikkevand langt uden for bykernen og transportere råvandet til vandværket for behandling og videre distribution til byens borgere. Det er således en gammel nyhed, at Københavns Vandforsyning for adskillige år siden har måttet skaffe vand til hovedstadens borgere længere og længere ude på de sjællandske marker. Tilsvarende har Esbjerg måttet opgive en del af sin oprindelige bynære indvinding og inden for de seneste år flytte en stor del af den ud i nærheden af den jyske hovedopholdslinie, godt 30km fra byen! PERSPEKTIVERNE De senere år er der heldigvis vokset en anderledes miljøbevidsthed op i samfundet. Ikke mindst som følge af de kraftige ændringer, der er sket i vore konkurrenceforhold, med en erhvervskultur der har været i hastig udvikling fra den tidligere nation af bønder, via industrisamfundet og til det nuværende viden- og informationssamfund.

7 Industrien er ved at forsvinde helt fra byerne, oprydningen fra tidligere tiders miljøbelastninger er godt i gang, havnene, der før var byens livsnerve, travle og driftige, er gået på pension, og visse steder er det endog muligt at bade i havnebassinet uden fare for liv og helbred! Flere byer har opgivet de gamle, forurenede kildepladser, renset op og flyttet til nye, bæredygtige og sikrede områder. Det kan på den baggrund lyde mærkværdigt, at nogle stadig holder fast i den gamle bynære indvinding trods problemer med rensningen af råvandet. Dette burde strengt taget ikke være nødvendigt i dagens Danmark, for der bør være vand nok til alle, især hvis vi fremover beskytter det fornuftigt og bruger det med omtanke. Gennem de senere år er vandforbruget, bl.a. gennem kampagner, reduceret ret betragteligt, og vi kommer næppe på noget tidspunkt i en decideret mangelsituation. Selv industrien, som en af de store spillere på banen, har kunnet skære radikalt ned på forbruget. At forsøge sig med brug af sekundavand til bl.a. toiletskyl rummer en smuk tanke, men er en relativt dyr øvelse, rummer store muligheder for forurening af den rene ressource og har ingen større effekt i relation til den samlede vandressource. Derimod vil der kunne være god idé i så vidt muligt at lade regn fra tage og evt. befæstede arealer nedsive direkte eller via faskiner frem for at (over)dimensionere afløbssystemerne og sende vandet direkte til havs. OVERORDNET VANDBALANCE GÅR VI GLIP AF VANDET? Hvis indvinding i byen af forskellige grunde må afskrives, kan denne del af ressourcen naturligvis ikke længere indgå i den samlede tilgængelige mængde. Grundvandsressourcen er imidlertid en dynamisk og fornybar størrelse, der grundlæggende er drevet af nedbøren. Opgives ressourcen, betyder det, at et vist grundvandsdannende areal må opgives. Hvor store konsekvenser, det må have for den samlede vandbalance, kan beregnes. For mange byer med kystnær beliggenhed vil en afskrivning af vandressourcen ofte have marginal betydning for vandressourcen. Fig. 2. Lokale og regionale systemer for grundvandsstrømning. De arealer, som må lades ude af betragtning, er set i en større sammenhæng relativt små, de ligger som sidste strækning inden udstrømningen til havet eller fjorden og vil kun kunne påvirke den ubetydelige nedstrøms ressource med evt. forurenende stoffer, men ikke den jomfruelige opstrøms.

8 Ofte drejer det sig ikke om de store mængder, der ændrer sig ved en flytning længere ind i landet. Ofte vil den nye placering være i nærheden af det samme vandløb, men den opstrøms vandføring kan være væsentligt mindre og påvirkningen derfor tilsvarende større. En ny beliggenhed opstrøms og længere inde i landet kan imidlertid give en større sikkerhed og mulighed for beskyttelse. På minussiden kan flytningen af indvinding medføre nye kvalitetsmæssige udfordringer og problemer med påvirkning af vandmiljøet, herunder uhensigtsmæssig reduktionen af vandløbenes afstrømning. Områder, hvor man derimod med fordel kan udnytte ressourcen uden at genere afstrømningen i vandløbene, er de afstrømningsarealer, hvor nedsivningen normalt strømmer direkte ud i havet uden at tage turen gennem et vandløb. Denne type indvinding vil være påvirkningsneutral over for vandløbene, Så ja - grundvandsressourcen i byerne er generelt ikke afgørende vigtig for vandforsyningen herhjemme. Specielt ikke, hvis den er alvorligt forurenet. Vi kan godt undvære den, især hvis vi bliver bedre til at udnytte og passe på den del, vi har. Så vi behøver ikke at skulle nøjes med renset råvand. Løsningen hedder fornuftig, langsigtet planlægning. Grundlaget herfor er vel, at vi igennem snart mange år bl.a. har hældt mio. af kr. i ressourcekortlægninger - og stadig gør det!

9 VVM FOR DE STORE REGIONALE VANDFORSYNINGER Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

10

11 RESUME Vurdering af virkning på miljøet (VVM) er bl.a. et myndighedsværktøj til at sikre koordination mellem de enkelte aktører på tværs af kommunegrænser og myndighedsområder. Kommuneplantillæg med VVM for den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, vil sætte kommuneplanrammerne for den regionale vandforsynings tekniske anlæg i de enkelte kommuner i området. Dette er en stor koordinerende udfordring for staten som VVM-myndighed og kommunen som indvindingstilladelsesmyndighed. I henhold til BEK nr af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal kompetente myndigheder udføre en miljøvurdering i forbindelse med en ansøgning om vandindvindingstilladelse som har en størrelse og karakter, som kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er et myndighedsværktøj, der skal tages i anvendelse inden gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, hvad enten man taler om virksomheder af offentlig eller privat karakter. Desuden skal VVM anvendes, hvis der gøres indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden, herunder råstof - og vandindvinding. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, forud for en beslutning om at meddele eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at myndigheden har grundlag for at træffe miljømæssigt gennemtænkte beslutninger. For enkelte anlæg er der tale om en indvinding som overstiger 10 mio. m 3 vand årligt. Disse anlæg er som udgangspunkt VVM-pligtige på grund af deres volumen (bilag 1). Den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, som varetages af henholdsvis Københavns Energi (KE) og Fællesudvalget for vandindvinding Sjælsø (FVS) overstiger hver 10 mio. m 3 vand årligt ifølge deres ansøgte mængder. Hver kildeplads har ikke hver især denne størrelse, men det samlede forbundne anlæg ejet af henholdsvis KE og FVS indeholder denne volumen. Det er kommunerne, der som udgangspunkt har opgaven med VVM for vandforsyningen kun udtaget af de anlæg, som overskrider mere end 2 kommunegrænser, her er det staten som overtager sagsbehandlingen. For den regionale vandforsyning gælder det, at deres tekniske anlæg overskrider grænsen på 2 kommuner og derfor håndteres VVM-opgaven af staten. HVAD FORVENTES DER SÅ EGENTLIG AF EN VVM FOR DEN REGIONALE FORSYNING Kort fortalt skal VVM en indeholde et overblik over påvirkning af landskab, arealanvendelse, miljø og natur og klima og ressourceforbrug og øvrige nuværende eller planlagte menneskelige aktiviteter i både anlægs og driftsfasen. Tilsvarende skal VVM en præsentere alternativer til det ansøgte med henblik på at afsøge om man kan gøre dette på en miljømæssigt mere forsvarlig måde eller se på de miljømæssige konsekvenser af ikke at gennemføre projektet. Det færdige forslag til kommuneplantillæg med VVM- redegørelse offentliggøres i 8 uger som alle andre planforslag.

12 Kommunen håndterer drikkevandskvalitet i indvindingstilladelsen, i henhold til vandforsyningsloven. VVM en vil som udgangspunkt varetage den påvirkning, som vandforsyningen påfører naturen og miljøet og pålægge vandforsyningen at sikre, at de kan forebygge og håndtere dette i tråd med regler og planer. Kan dette ikke lade sig gøre, kan kravet blive, at indvindingen skal flytte fra sin ønskede placering. Når VVM en ser på vandforsyningens ønsker, vil de kumulative forhold til anden vandforsyning have væsentlig indflydelse på mulighederne for ny/fornyet indvinding. VVM-sagsbehandling forgår, selv om der er tale om en fornyelse af en eksisterende indvinding. Denne procedure skyldes en EU-dom tilbage i 2002, den såkaldte Weel s-dom, der danner praksis i VVM-regi VVM OG VANDPLAN - HVOR ER SNITFLADERNE I en VVM proces udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der er altså tale om et plan-dokument som bliver styrende for den kommunale sagsbehandling på vandforsyningsområdet. Kommunen kan ikke ændre en statslig VVM eller administrere på tværs af tillægget. I forbindelse med en VVM for den regionale vandforsyning vil kommuneplantillægget sætte rammerne for, hvor det tekniske anlæg kan placeres, og hvor meget vand anlægget skal håndterer. Før at dette kan blive muligt, skal Vandplanen være vedtaget af staten, Vandplanens handleplan skal være vedtaget i kommunalt regi og indvindingstilladelsen i støbeskeen. VVM -arbejdet kan komme i en situation, hvor der ikke er vand nok til at tilfredsstille indvindingsbehovet i forhold til det ansøgte. Bygherre har i denne sammenhæng mulighed for at bringe alternativer som er blevet præsenteret i processen i anvendelse. Alternativerne kræver dog en fornyet sagsbehandling efter VVM-reglerne, hvis de ikke er blevet fuldt belyst i den igangværende VVM-proces. HVEM HÅNDHÆVER KOMMUNEPLANTILLÆG OG INDVINDINGSTILLADELSE Det vil være kommunen som myndighed der varetager håndhævelse af både kommuneplanen og indvindingstilladelsen. HVORDAN ER DEN FREMADRETTEDE PROCES MCR og MCN står på vippen til at skulle præsentere et revideret oplæg til modellering for vandforsyning på Sjælland. VVM for den regionale vandforsyning vil tage udgangspunkt i viden fra denne modellering samt tilhørende vandplanretningslinjer med henblik på videre dialog med kommunerne i oplandsområderne til den regionale vandforsyning. Målet er et fælles udspil, som varetager kommunens handleplaner, den lokale vandforsyning og de regionale interesser for vand. HVILKE UDFORDRINGER I perioden frem mod den endelige vedtagelse af vandplaner, er det et vigtigt led i VVMprocessen at komme tættest mulig på et overblik over, hvordan kommunerne vil håndtere deres indvindingstilladelser, så vi kan byde ind med en indvindingsstruktur og forventede indvindingsmængder, der hænger sammen med de statslige rammer i vand- og naturplanerne. Dette arbejde skal sikres igennem en tæt dialog med kommunerne, forsyningsselskaberne og staten som vand og naturplanmyndighed.

13 BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

14

15 RESUME Århus Kommune har i december 2009 vedtaget sin nye kommuneplan, som blandt andet indeholder udlægning af nye arealer til byområder, der skal rumme en forøgelse af indbyggertallet fra til i løbet af ca. 20 år. I Århus Kommune arbejdes der i alle faser af byudvikling med grundvandsbeskyttelse som tema. Fra udlægning af perspektivarealer, over kommune-planrammer til lokalplanlægning. Byudviklingsområderne placeres primært uden for sårbare områder i OSD, og der opstilles i lokalplaner bestemmelser for indretning af bolig- og erhvervs-områder, som skal sikre beskyttelsen af grundvandet. INDLEDNING Formålet med dette indlæg er at redegøre for, hvordan grundvandsinteresser varetages ved byudvikling i Århus Kommune. Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Århus Kommune og udarbejdelse af lokalplaner i perioden ÅRHUS KOMMUNEPLAN BYUDVIKLING Kommuneplan 2009 for Århus blev vedtaget december Byudviklingsstrategien i planen er indrettet på, at Århus kan tage imod ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og boliger, svarende til ca indbyggere i perioden frem til Det nuværende indbyggertal er ca , og der kun tale om en moderat forøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste år. Byudviklingen tager afsæt i en to-strenget strategi - i form af omdannelse og fortætning på den ene side og mulighed for ny byvækst på bar mark på den anden side. Fortætning af eksisterende by vil primært ske i selve bykernen omkring Århus centrum, hvor grundvandsinteresser er minimale. Disse områder er kategoriserede som områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Byudvikling på bar mark vil derimod primært ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Af kommuneplanen fremgår det, at Byrådet vil være meget opmærksomt på, at der er adgang til tilstrækkeligt rent grundvand til at forsyne et fremtidigt Århus med mange flere indbyggere og arbejdspladser. GRUNDVANDSRESSOURCEN I ÅRHUS KOMMUNE Den årlige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning i Århus Kommune er for øjeblikket ca. 20 mio. m 3 om året. Med en forøgelse af indbyggertallet fra til forventes den nødvendige indvinding at blive øget tilsvarende til ca. 25 mio. m 3 /år. Stort set alle tilgængelige grundvandsressourcer i Århus Kommune bliver udnyttet for øjeblikket til indvinding af grundvand til almene vandværker. Flere steder i kommunen er grundvandet forurenet med pesticider ligesom kloridoptrængning nogle steder begrænser indvindingsmulighederne. Både med hensyn til kvalitet og kvantitet er ressourcen presset og der er derfor ikke plads til at miste grundvandsressource på grund af forurening. Århus Kommune har den politik, at indvinding af grundvand til forsyning af Århus by med drikkevand skal ske inden for kommunens egne grænser og beskyttelse af ressourcen har høj prioritet.

16 PLANLÆGNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR BYUDVIKLING Den overordnede ramme for udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 var Regionplan 2005 for Århus Amt. Rammerne for byudvikling i relation til grundvandsbeskyttelsen er i Regionplanen givet i følgende retningslinie: Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i OSD. I redegørelsesteksten, der begrunder og uddyber retningslinien, står der, at Byudvikling, og især arealudlæg til erhvervs- og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet og, at Ved mange byområder kan byvækst kun foregå inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Udlæg af arealer til byformål skal derfor ske på grundlag af konkrete vurderinger af grundvandsforekomsterne og deres beskyttelse, jf. i øvrigt retningslinier 1.4 Planlægning og byudvikling. Til støtte for sådanne vurderinger udarbejder amtet geologiske kort over lerlagstykkelsen, Fremtidig byvækst vil som hovedregel blive henvist til områder, hvor grundvandet er beskyttet af et mindst 15 meter tykt lerlag. Denne retningslinie blev også benyttet i Regionplan 2001 og er desuden indarbejdet i Århus Kommune egne retningslinier, som er formuleret i Århus Kommunes interne Vejledning i indirekte grundvandsbeskyttelse. ( Disse retningsliner blev lavet som en del af forarbejdet til Kommuneplan 2001 og det blev heri fastlagt, at byvækstområder i Århus Kommune som udgangspunkt ikke placeres i kildepladszoner, sårbare OSD-områder eller vigtige sårbare OD områder. Andre væsentlige forhold kan imidlertid tale for, at der prioriteres på en anden måde. Det kan eksempelvis være infrastrukturelle forhold, hvor eksisterende og kommende vej- og jernbaneanlæg er væsentlige for byudviklingen. En stor del af OSD i Århus Kommune er hydrogeologisk kortlagt, og de sårbare områder udgør i alt ca. 40 % af OSD. Placering af nye byområder vil næsten ikke kunne undgå at berøre sårbare områder. Ovennævnte vejledning tager primært sigte på at give forslag til fastlæggelse af bestemmelser og vilkår for grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor byudvikling sker i sårbare OSDområder sårbare OD-områder, samt områder inden for kildepladszoner. Vejledningen skal således bruges til at sikre grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor andre hensyn har vægtet tungest. Det er væsentligt at pointere, at vejledningen ikke må benyttes som argument for at udlægge bolig- eller erhvervsområder i sårbart OSD. Vejledningen var lang tid undervejs, idet forarbejdet startede i midt 90 erne og var færdigt oktober Dette kan ses som et udtryk for de vanskeligheder, der er ved afvejning af de forskellige interesser i byudvikling og fysisk planlægning. At kunne henvise til retningslinie i administrationen er en stor hjælp, da man ikke hver gang skal starte forfra i argumentation. FASER I BYUDVIKLING I ÅRHUS KOMMUNE Rækkefølgen i udviklingen af nye byområder i Århus Kommune ses i tabel 1. Jo længere med i tabellen man kommer i planlægningen, jo mere detaljeret bliver planlægningen.

17 Fase Kort forklaring af fase Erhvervsområder Boligområder 1. Perspektivarealer Interesseområder til byformål efter 2021 X X 2. Rammebelagte områder i kommuneplanen Fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til og hvordan, der må bygges. X X 3. Lokalplanlagte områder Detailregulering af områdets anvendelse sker først, når der udarbejdes en lokalplan. X X 4. Udnyttelse af lokalplan Etablering af virksomheder, boliger, mm X - X viser, hvor grundvandsbeskyttelse indgår i fasen Tabel 1. Faser i byudviklingen i Århus Kommune. Som det ses af tabellen, indgår grundvandsbeskyttelsen som et tema i alle trin i byudviklingsprocessen. For erhvervsområder er der yderligere muligheder for regulering i forbindelse med etablering af virksomheder. Byudviklingen strækker sig nogle gange over et langt forløb (mere end 10 år) og forudsætningerne for udpegning af et område til byudvikling kan være ændret siden vedtagelsen, herunder faglige (sårbarhedsvurdering), lovgivningsmæssige (Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven) eller politiske. Processen kortsluttes nogle gange når der kommer ønsker om byudvikling i konkrete områder uden for perspektivarealer og rammebelagte områder. Eksempelvis er der mangel på parcelhusgrunde tæt på byen og der kan være projekter, som er erhvervsmæssigt eller politisk interessante. Herunder er en kort gennemgang af de hensyn til grundvandsbeskyttelsen, som Århus Kommune tager for hver af faserne. Perspektivarealer De nye perspektivarealer i Kommuneplan 2009 er udlagt efter følgende princip: De nye byers og byvækstområders placering er vurderet ud fra det samlede byvækstpotentiale i området og hensynet til drikkevandsinteresser, natur-, landskabs- og landbrugsinteresser. Således er der tilstræbt en placering udenfor sårbare grundvandsområder. Etablering af en by er en irreversibel proces og det er derfor vigtigt, at byudviklingsområdet fra starten af planlægningen gennemgår en grundig miljøvurdering, så grundvandsforhold og øvrige miljøforhold undersøges tidligt i forløbet. Alt hvad der følger herefter af regulering af byudvikling er for at rette op på uhensigtsmæssige placeringer.

18 I Kommuneplan 2009 er der udlagt 5 nye byer på bar mark, og hver af byerne skal kunne rumme op til indbygger. 3 af byerne ligger uden for de sårbare områder, mens 2 af byerne ligger delvist i sårbare områder. For de 2 sidstnævnte byer skal der ifølge planen arbejdes videre med sikring af grundvandet, jf. denne tekst i kommuneplanlægningen: i den videre detailplanlægning skal grundvandsproblemer analyseres nærmere med henblik på at finde de rette løsninger. Kommuneplanrammer For alle allerede udlagte og nye erhvervsområder i kommunen er det i kommuneplanrammerne anført, hvilke virksomheder, der kan etableres i området med henblik på at sikre grundvandet. Sammenhængen mellem grundvandsklasse og forskellige typer af erhverv kan ses af et bilag til kommuneplanen. Grundvandsklasserne supplerer de virksomhedsklasser der i forvejen anvendes i kommuneplanlægning. Virksomhedsklasserne fastlægges primært af hensyn til at reducere gener fra støj og lugt fra virksomheder. Eksempler på virksomheder af grundvandsklasse 1, 2 og 3 og de områdetyper, de kan placeres i, ses i tabel 2. Grundvandsklasse Områdetype Eksempler på virksomheder Ingen grundvandsklasser Kildepladszone (300 meter) Ingen Grundvandsklasse 1 OSD, Sårbart Kontorvirksomheder, Servicevirksomheder Grundvandsklasse 2 OSD Brødfabrikker eller engrosbagerier, Kafferisterier, Savværker,løv-og/eller nåletræ Grundvandsklasse 3 OD og OBD Autolakering eller undervognsbehandling, Garverier, Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer, Servicestationer med reparation og vask Tabel 2. Grundvandsklasser i Kommuneplan 2009, Århus Kommune Lokalplanlægning for boligområder. I Århus Kommune udarbejdes hvert år ca. 40 nye lokalplaner for boligområder. Ved byudvikling i OSD vurderes de væsentligste forureningskilder at stamme fra brug af pesticider og afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Hidtil har Århus Kommune indarbejdet bestemmelser i lokalplanerne om følgende. Veje, parkeringsarealer og vendepladser skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning (f.eks. asfalt). Regnvand fra disse arealer skal via af-

19 løbsanlæg godkendt af Magistratens 2. Afdeling ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet. Regnvandsbassiner placeres så vidt muligt i ikke sårbare områder i lokalplanområderne. Regnvandsbassinerne etableres desuden altid som våde bassiner med permanent vandspejl, hvilket sikrer, at der ikke sker væsentlig nedsivning. For at sikre permanent vandspejl stilles der krav om, at der under udgravning af reservoiret ikke må bortgraves vandstandsende lerlag. Ved opfølgende tilsyn på bassinerne undersøges, om der faktisk er permanent vandspejl. Brug af pesticider kan ikke reguleres ved bestemmelser i lokalplanen, og der er hidtil i Århus Kommune i stedet blevet tinglyst en deklaration på de enkelte grunde i lokalplanområdet i forbindelse med lokalplanprocessen, som forbyder brug af pesticider. Fra Miljøministeriets side er der blevet stillet spørgsmål ved lovligheden i at tinglyse deklarationer mod brug af pesticider og muligheden for at håndhæve dem. Deklarationerne er hidtil blevet udarbejdet for alle nye lokalplaner i OSD, men det er usikkert, om de fremover kan anvendes. Århus Kommune undersøger for øjeblikket, om Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a i stedet kan benyttes til at regulere pesticidanvendelsen i boligområder. Miljøministeriet har desuden meldt ud, at det vil arbejde videre med sagen Lokalplanlægning for erhvervsområder. For erhvervsområder opererer Århus Kommune med nedenstående bestemmelser, hvis områderne ligger i OSD Der kan efter behov fastlægges yderligere bestemmelser Lokalplanbestemmelser: I området må der ikke udøves virksomhed, som kan medføre risiko for nedsivning, der forurener grundvandet. Magistratens 2. Afdeling kan fastlægge nærmere betingelser om virksomheders indretning og drift. Der må i området ikke etableres virksomheder eller anlæg, som opbevarer og håndterer flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende). Tanke og rørledninger til flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende) må ikke nedgraves. Parkeringsarealer, interne veje og manøvrearealer skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning, og regnvand fra disse arealer skal via afløbsanlæg, godkendt af Magistratens 2. Afdeling, ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet Som for boligområder bliver der desuden tinglyst deklarationer mod brug af pesticider, og som nævnt, er det usikkert, om denne praksis kan fortsætte. For ubebyggede arealer inden for erhvervsområder kan benyttes følgende lokalplanbestemmelser: Inden for lokalplanområdet skal der etableres et forsinkelsesbassin for regnvand. Bassinet skal udformes på en sådan måde, at der ikke ved udgravning sker fjernelse af grundvandsbeskyttende lerlag, at der etableres olieudskiller, og at det udføres med tæt membran

20 Oplagring af grundvandstruende stoffer må ikke finde sted uden for bygninger eller uden for dertil indrettede hegnede gårdarealer, og som er udført med tætte belægninger. I forbindelse med udnyttelse af lokalplanen vil der desuden være mulighed for at stille krav til indretning og drift af virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afhængig af bestemmelserne i lokalplanen vil det være muligt at stille skærpede vilkår i miljøgodkendelserne. KONKLUSION I Århus Kommune udvikles de nye byområder på en måde, så grundvandsbeskyttelsen varetages i alle faser i byudviklingsprocessen. Der er dog stadig emner der skal arbejdes videre med for at sikre den fremtidige beskyttelse Forbud mod brug af pesticider i byområder ved deklarationer er formentlig ikke mulig mere og muligheden for at bruge Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26 a gennem indsatsplanlægningen skal undersøges. Hidtil har Århus Kommune fokuseret mest på at undgå forurening fra byområder. Fremover vil vi også lægge vægt på det kvantitative aspekt, blandt andet ved at friholde de sårbare områder for bebyggelse og befæstelse samt arbejde med mulighederne for lokal nedsivning af overfladevand I den forbindelse skal muligheden undersøges for at fastlægge lokalplanbestemmelser for hvilke materialer, der kan anvendes i bebyggelser, så overfladevandet indeholder så små indhold af forureningskomponenter, at det umiddelbart kan nedsives. Regionplanerne er delvist ophævet med vedtagelsen af kommuneplanen og retningslinier fra regionplanen om byudvikling og grundvandsbeskyttelse overføres til enten vandplaner eller kommuneplaner. I kommunerne skal det sikres, at de relevante retningslinier og redegørelsestekster tages med i de respektive planer. Dette kan være vanskeligt, da kommuneplanen i udgangspunktet ikke må indeholde retningslinier om grundvand, mens det vandplanerne (eller rettere i udkastene hertil) er meget overordnede retningslinier.

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Sammendrag af de indkomne høringssvar i forbindelse med den offentlige høring om planforslaget samt tilhørende

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 Offentligt fremlagt til xx.xx.xxxx Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg for Bjæverskov Vest Forslag 2014 Køge Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 Indledning I december 2013

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk Projektbeskrivelse Ansøger Stenlien Vandværk a.m.b.a. Anlæg Drikkevandsboringer med DGU nr. 200.1384, 200.2489,

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Fløng Vandværk a.m.b.a. Ansøgning om etablering af ny boring.

Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Fløng Vandværk a.m.b.a. Ansøgning om etablering af ny boring. Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ansøgning om etablering af undersøgelsesboring Navn og adresse på bygherre Fløng

Læs mere