TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 16. juni 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen Heidi Ladegaard

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning af Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Foreløbig landstal for Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport Orientering om Beskæftigelsesreformen Efterretning om Jobrotation Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj Eventuelt...17 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/13173 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning af Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/13173 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/13173 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) 3. Notat om virksomhedscentre og partnerskaber 4. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for 92728/15 Hovedstaden 2 Åben Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber /15 3 Åben Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 18. maj 2015.pdf 99992/15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om Jobcamp den november og om brev til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. særligt tilskud til flygtninge. Notat om den aktuelle flygtningesituation blev omdelt. 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Foreløbig landstal for 2016 Åben sag Sagsnr.: 15/15651 Sagsansvarlig: ani.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Udlændingestyrelsen har d. 1. april 2015 udmeldt landstallet for flygtninge, der forventes at overgå til integration i kommunerne. Det foreløbige antal for 2016 er fastsat til personer. Udlændingestyrelsen fastsætter inden d. 30. september 2015 kommunekvoterne for det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret i de enkelte kommuner i det kommende år. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Udlændingestyrelsen skal hvert år seneste d. 1. april udmelde det antal flygtninge, som styrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse i det kommende år. D. 1. april 2015 har Udlændingestyrelse meddelt Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene, at landstallet for 2016 er personer. Der er en fremskrivning af landstallet for Udlændingestyrelsen kan først udmelde et mere præcist landstal, når finanslovsgrundlaget for 2016 er fastlagt i løbet af efteråret 2015 (som selvsagt også er et skøn). Inden d. 30. september 2015 udmelder Udlændingestyrelsen de kommunale flygtningekvoter for det antal flygtninge, som påtænkes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år. LOVGRUNDLAG Integrationslovens 6, 1. pkt. Integrationslovens 8, stk. 3 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: 1. At orienteringen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Landstal_for_ /15 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet Åben sag Sagsnr.: 12/12847 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har siden oktober 2012 samarbejdet med Falck Jobservice A/S i et OPP-samarbejde på sygedagpengeområdet. Samarbejdet udfases med udgangen af september 2015, hvorefter samarbejdet frem til vil bestå af opfølgning og konsulentbistand fra Falck Jobservice A/S. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I oktober 2012 indgik Tårnby Kommune og Falck Jobservice A/S en samarbejdsaftale på sygedagpengeområdet. Formålet med samarbejdet var at reducere antallet af sygedagpengemodtagere, reducere antallet af sager over 52 uger, samt fokus på at nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene. Dette skulle ske gennem lavere sagsmængde pr. medarbejder, ledelsesmæssigt fokus og overblik over sagsforløbet ved implementering af milepæle i sagsforløbet, samt udvikling af en relevant tilbudsvifte. Udvalget fik den 20. august 2013 en orientering om resultaterne i perioden fra oktober 2012 til og med juli Til udvalgsmødet deltog en repræsentant fra Jobcentret og Falck Jobservice A/S. På daværende tidspunkt var den gennemsnitlige varighed reduceret med 4 uger fra 36 uger i 2012 til 32 uger i Se vedlagte bilag for yderligere data vedrørende 2012 og Som afslutning på samarbejdet har Falck Jobservice A/S i marts 2015 udarbejdet en evalueringsrapport, hvori der er samlet anbefalinger til den fremadrettede indsats. Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af statistisk materiale og fokusgruppeinterview med medarbejderne på sygedagpengeområdet. Rapporten er vedlagt som bilag. Evalueringsrapporten viser følgende: Den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er forkortet. Dette skyldes blandt andet den lavere sagsmængde pr. medarbejder, hvilket har betydet, at alle medarbejdere kan nå at følge op i deres sager. En tidlig indsats i forhold til fastholdelse på arbejdspladsen, hvilket har resulteret i, at en højere andel af de sygemeldte helt eller delvis fastholder deres tilknytning til arbejdspladsen. Relevant tilbudsvifte. Gennem samarbejdet er der arbejdet målrettet med Jobcentrets tilbud til sygemeldte, således at der kun er relevante tilbud i tilbudsviften. Ledelsesmæssig opmærksomhed. Der har gennem projektet været ledelsesmæssig fokus på indsatsen, blandt andet gennem månedlige styregruppemøder, implementeringen af milepæle og ledelsesinformation, samt styrings- og planlægningsværktøjer. 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Uddannelses- og kompetenceløft af medarbejdere. Kompetenceudviklingsdage og medarbejderinddragelse i tilrettelæggelse af delindsatserne, samt mulighed for kontinuerlige sparring med hinanden har betydet et fagligt kompetenceløft af medarbejdere. Der har været færre klager fra borgere og virksomheder og Arbejdsfastholdelsen for de sygemeldte er øget i forhold til perioden før projektstart. Tårnby Kommune har gennem samarbejdet med Falck Jobservice A/S vist, at en lavere sagsmængde pr. medarbejder betyder, at medarbejderne kan nå at følge op på deres sager og dermed afslutte sagerne tidligere. Der er således gennem samarbejdet med Falck Jobservice A/S opnået en nedbringelse af den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager fra 38,5 uger i uge 11 i 2012 til 29,2 uger i uge 11 i Den gennemsnitlige varighed i sagerne er reduceret med 9,3 uger. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at evalueringen af Falck-samarbejdet tages til efterretning og oversendes til økonomiudvalgets orientering. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status for samarbejdet med Falck jobservice /13 2 Åben Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport Åben sag Sagsnr.: 15/15881 Sagsansvarlig: ani.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ COWI har i maj 2015 for Beskæftigelsesministeriet opdateret Leo Larsen-udvalgets beregninger af de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter inden for bygge- og anlægssektoren frem imod Rapporten og dens hovedresultater understøtter Tårnby Kommunes deltagelse i Hovedstadens Rekrutteringsservice, som Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget tiltrådte d. 19. maj UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejds-kraft og kvalifikationsbehov, hvor Leo Larsen er formand, offentliggjorde i september 2013 en samlet rapport, som kortlagde de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter inden for bygge- og anlægssektoren. I maj 2015 har COWI på vegne af Beskæftigelsesministeriet opdateret Leo Larsenudvalgets beregninger fra september Den opdaterede rapporten viser, at der: Samlet ventes de analyserede projekter at betyde en direkte beskæftigelse på ca mandår fordelt hen over perioden , svarende til i gennemsnit mandår pr. år. Det er en opjustering af vurderingen i ekspertudvalgets rapport fra september 2013 på i alt mandår i perioden Hertil kommer beskæftigelseseffekten af projekterne i forbindelse med Togfonden DK, som ventes at føre til en stigning i den samlede efterspørgsel efter bygge- og anlægskraft på mandår i løbet af perioden , svarende til i gennemsnit mandår pr. år. I alt udgør de direkte beskæftigelseseffekter således mandår svarende til mandår pr. år. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: 1. At orienteringen tages til efterretning. /kam 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben COWI: Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om Beskæftigelsesreformen Åben sag Sagsnr.: 14/36189 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Status på Beskæftigelsesreformen og Virksomhedssamarbejdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På mødet vil Jobcenterchefen og Teamleder for Virksomhedsservice give en status på Beskæftigelsesreformen og en orientering om virksomhedssamarbejdet. Oplæggene varer ca. ½ time. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at: 1. Orienteringen tages til efterretning. /kam BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Jobcenterchef og leder af Virksomhedsservice og ungeteam orienterede om beskæftigelsesreformen. Orienteringen blev taget til efterretning. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning om Jobrotation Åben sag Sagsnr.: 14/24367 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Den 20. maj 2015 viste TV2 programmet Operation X, hvor det kom frem at Københavns kommune er blevet bedraget af virksomheden 24Native A/S i forbindelse med anvendelse af Jobrotationsordningen. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har på baggrund af udsendelsen anmodet om en efterretning bl.a. fordi deraf TV-udklip fra udsendelsen står Tårnby på indgangsdøren. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Indtil 2015 har anvendelsen af jobrotationsordningen været forskellig fra kommune til kommune. Dette skyldes, at det lovmæssige materiale indtil 2015 overlod meget af tolkningen til udøvende myndighed på området og derfor har været præget af, hvad de enkelte kommuner lagde som kriterier for godkendelse af jobrotationsprojekt. I Tårnby kommune varetages jobrotationsordningen af Jobcentrets team Virksomhedsservice. Virksomhedsservice har siden 2012 hvor ordningen blev optimeret anvendt ordningen ud fra den oprindelige intension, nemlig at løfte arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Indgåelse og godkendelse af projekter: Jobrotationsprojektet følger den kommune som virksomheden er placeret i. Det betyder at den kommune, som virksomheden er placeret i er ansvarlig for godkendelse og opfølgning på Jobrotationsprojektet. Oversigt over kommunale virksomheder, som deltager i jobrotationsprojektet i Tårnby er vedlagt som bilag. Såfremt den ledige ikke bor i samme kommune, som virksomheden er det borgerens hjemkommune der er ansvarlig for at videregive oplysninger til brug for godkendelse af vikaren til den kommune, der har ansvar for jobrotationsprojektet. For samtlige projekter i Tårnby kommune bliver de ansøgte uddannelser gennemgået og kun godkendt, hvis de er opkvalificerende i forhold til arbejdsmarkedet. Der gives afslag på ansøgninger om kortere kurser i f.eks. teambuilding. Jobrotation i kommunens virksomheder Jobcentret har i modsætning til de projekter, der blev omtalt i tv-udsendelsen, indgået aftaler om jobrotation med virksomheder, hvor der i forvejen er etableret et samarbejde. Det er primært virksomheder, der har eksisteret i mange år. Størstedelen af jobrotationsprojekterne er etableret i kommunens små og mellemstore virksomheder, hvor konsulenter fra Virksomhedsservice undervejs i projektet har været i dialog enten ved personligt møde, mail eller telefonisk både med virksomheden og rotationsvikarerne. I de større virksomheder er de lokale faglige organisationer informeret og i nogle tilfælde har de deltaget ved de indledende møder. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d De rotationsforløb, som er formidlet via Anden Aktør er der løbende dialog ved møder, mails og telefonisk for at sikre, at Anden Aktør følger den kurs som Jobcentret har lagt. Virksomhedsservice deltager regelmæssigt i netværksmøderne i Hovedstadens Jobrotationsservice (HJS) og har i tvivlssager benyttet hotlinen hos Hovedstadens Jobrotation. Kontrol med ordningen: Den indledende og meget væsentlige kontrol omhandler godkendelse af selve kurset. Virksomhedsservice har alene godkendt projekter hvor valide kurser og udannelser er brugt. Virksomhedsservice gennemgår de indkommende ansøgninger fra virksomheder og kontrollerer følgende: Opkvalificering ift. arbejdsmarkedet Oplysninger om perioder og timer er korrekte. At der er sammenfald mellem afholdelse af uddannelse og afvikling af vikartimer. At nødvendig dokumentation i form af ansættelseskontrakter på vikaren mm er medsendt. Ved anmodninger om udbetalinger foretages kontrolberegninger af beløbet inden udbetalingen. Sker der ændringer i sagen redegøres ændringen i sagen, således at det er synligt for revisionen. I tre tilfælde har Virksomhedsservice modtaget informationer om virksomheder, som gav anledning til bekymring og på baggrund af dette mødt uanmeldt op på virksomheden for at lave kontrol. I samtlige tre tilfælde havde bekymringen intet på sig. CUBE: Jobcentret samarbejder med CUBE om uddannelsesafklaring af unge. Samarbejdet med CUBE er baseret på en standardkontrakt i forhold til levering af ydelse. CUBE er gode til at afklare unge i forhold til uddannelse, da de samarbejder med en del uddannelsesinstitutioner. CUBE har tilrettelagt et forløb, hvor de unge bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg via en kombination af samtaler, praktikker og undervisning. CUBE har adresse i samme bygning som 24Native, hvilket forklarer hvorfor, der i tvudsendelse er et klip, hvor der står Tårnby på døren til CUBE. 24Native: Anden Aktør har ultimo 2014 videreformidlet 4 borgere til vikaransættelse via 24Native, hvoraf 3 stadig er ansat. Arbejdsgiver er ikke placeret i Tårnby kommune og opgaven for Virksomhedsservice har derfor været at undersøge om borger var målgruppe for jobrotation. Der kom flere forespørgsler på anvendelse af Tårnby borgere i 24Native projektet primo 2015, men de blev af forskellige årsager afvist. Jobcentret har primo 2015 henvendt sig til CUBE og frabedt dem videreformidle unge til jobrotationsforløb, da de kontaktmæssigt var bestilt til at uddannelsesafklare de unge. Fremadrettet I januar 2015 blev loven ændret, således at borgere skal være ledige i 6 måneder for at komme i betragtning til Jobrotation. Med denne ændring er de unge, som Jobcentret visiterer til uddannelsesafklaring i CUBE ikke længere målgruppe for mulig jobrotation, da de har under 6 måneders forudgående ledighed. På baggrund af tv-udsendelsen er Virksomhedsservice i gang med at gennemgå de interne arbejdsgange, herunder kontrol af projekterne. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: /kam 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38241 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 5 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal for området. ØKONOMI Efter 5 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo maj 2014: 46,4 % Nettoforbrugsprocent ultimo maj 2015: 42,3 % Forventningen efter 5 måneders faktisk forbrug er, at budgettet på det samlede udvalgsområde overholdes i Den noget lavere forbrugsprocent i 2015 ift skyldes formentlig de refusionsmæssige konsekvenser af det nye Økonomisystem. Derfor pågår et udredningsarbejde med ekstern bistand for at afdække manglende refusionsindtægter fra 2014 og tidligere, som vil forbedre regnskabsresultatet for 2015, når de foreligger. Der har været betydelige problemer med at få aktivitetsoplysninger for 2015, hvilket er et problem ift. kvalitetssikring af budgetopfølgningen. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: /kam 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik ultimo maj 2015.pdf /15 2 Åben Økonomiopfølgning maj 2015.pdf /15 15

17 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 16

18 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/13173 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Heidi Ladegaard BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 17

19 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (92728/15) 2. Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber (110593/15) 3. Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 18. maj 2015.pdf (99992/15) 4. Foreløbig landstal for Landstal_for_2016 (110126/15) 5. Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet 1. Status for samarbejdet med Falck jobservice ( /13) 2. Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet (111563/15) 6. Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport 1. COWI: Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport (111459/15) 9. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj Statistik ultimo maj 2015.pdf (115315/15) 2. Økonomiopfølgning maj 2015.pdf (115453/15) 18

20 Bilag: 3.1. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92728/15

21 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 15/13330 DOK. NR.: 92728/15 SAGSBEH.: KRISTINA KOLBÆK Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) RESUMÉ: Kommunerne i hovedstadsområdet har modtaget brev fra formanden for RAR Hovedstaden, Leif Elken, hvori han beskriver rådets arbejde og fokusområder. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) tiltrådte den 1. januar I rådet sidder arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra kommuner, regioner og Danske Handicaporganisationer samt tilforordnede fra Vækstforum og uddannelsesinstitutioner. RAR afløser både Det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland samt de 27 Lokale Beskæftigelsesråd. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER: En af opgaverne i RAR er at understøtte det tværgående samarbejde om vigtige indsatser på tværs af kommuner, men også på tværs af politiske områder. Derudover vil RAR have fokus på aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne vil fremadrettet blive fulgt med særligt fokus på implementering af de større reformer på området. Rådet er endvidere ansvarlig for udarbejdelse af Positivlisten med kurser ifm. den regionale uddannelsesbevilling, herunder 6 ugers jobrettet uddannelse. Arbejdet med udarbejdelsen af den landsdækkende Positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse tager udgangspunkt i konkrete jobfunktioner og stillingskategorier inden for områder, hvor jobmulighederne, i forhold til Arbejdsmarkedsbalancen, er gode. Rådet har også fokus på bedre matchning mellem ledige og virksomheder på tværs af kommunerne for bl.a. at forebygge og afhjælpe mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har øget fokus på de mange muligheder for uddannelse, som er beskrevet i beskæftigelsesreformen, herunder også puljen til uddannelsesløft, som er tilgængelig fra juli

22 Bilag: 3.2. Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 13/17614 DOK. NR.: SAGSBEH.: MARTIN MØLLER VEDRØRENDE: Virksomhedskontakt. Etablering og udvikling af kontakt- og samarbejdsrelationer mellem Jobcentret og virksomhederne er altafgørende for vores ledige. Med de nye reformer er der sket et paradigmeskift i måden Jobcentret kommunikerer og servicere virksomhederne. Der er tale om en vi bevæger os i en overgang fra formidling til rekruttering, og dette skift præger vores nuværende arbejde. For at kunne leve op til Jobcenter Tårnbys vision om at være en af virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartnere, er der særligt fokus på professionel jobformidling. Virksomhedsservice arbejder målrettet på at formidle ledige kandidater til besættelse af ordinære stillinger med dags varsel. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde det rette match til jobordren, bliver denne videreformidlet til 9-kommuners virksomhedsnetværket 1. Målsætningen er at få besat de ledige stillinger og sørge for, at virksomhederne oplever, at der samarbejdes på tværs af jobcentrene med henblik på at levere den ønskede arbejdskraft. Der arbejdes desuden på at udvide 9 kommune samarbejdet til at gælde hele hovedstadsområdet så der bliver en klar sammenhæng mellem det rekrutterings samarbejde der i maj 2015 blev indgået til at starte HRS. Virksomhedsservice laver i det daglige mange virksomhedsbesøg i forbindelse med etablering og opfølgning på virksomhedsrettede aktiverings- og afklaringsforløb. Sammenlagt har Jobcentret i 2014 gennemført 549 virksomhedskontakter og i 2015 pt. allerede haft 393 virksomhedskontakter. Etablering af virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser er også stadig et vigtigt redskab i det daglige arbejde da det kan styrke og udvikle faglige og personlige kompetencer hos den ledige. I 2014 har virksomhedsservice etableret 1150 virksomhedspraktikker (20 stk Dragør stk Tårnby) og 345 løntilskudsansættelser (154 stk Dragør stk. Tårnby). I 2015 har vi pt. etableret 484 virksomhedspraktikker (63 stk Dragør stk Tårnby) og 202 løntilskudsansættelser(48 stk Dragør stk. Tårnby) Virksomhedscentre og partnerskaber pladser til særligt tilrettelagte forløb Et af de bærende elementer i Jobcenter Tårnbys rolle som professionel samarbejdspartner er at have tætte og stabile personrelationer i virksomhederne. Virksomhedscentre (pladser vi betaler for) og partnerskaber (pladser vi ikke betaler for) på tværs af brancher og fagområder er et unikt eksempel på, hvordan stabile personrelationer er med til at udvikle og kvalificere det professionelle samarbejde mellem virksomheder og Jobcentret. 1 9-kommuners samarbejdet er et flerårigt samarbejde mellem København, som var initiativtager til fællesskabet, og de tilstødende kommuner + Brøndby. Ud over de nævnte kommuner er Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby medlemmer. Der er i maj 2015 sket en beslutning om at udvide samarbejdet til alle hovedstadens kommuner. 1

24 TÅRNBY KOMMUNE Samarbejdet med de etablerede virksomhedscentre er blevet tættere og i mange tilfælde er samarbejdet udvidet, så virksomhedscentrene kan imødekomme de stadigt forandrede behov, som ændringer i beskæftigelseslovningen medfører. Virksomhedscentre og partnerskaber er for Jobcenter Tårnby nerven i det aktive arbejde, således at der til enhver tid kan sikres en hurtig og målrettet formidling inden for en bred vifte af brancher, som kan dække de grundlæggende behov for aktive tilbud. På nuværende tidspunkt har Virksomhedsservice samarbejdsaftaler om virksomhedscentre og partnerskaber med 19 virksomheder, som samlet stiller omkring 114 aktiveringspladser til rådighed. Nr. Firma Pladser 1 Seide Retail ApS Shell 19 2 Plejehjemmet Enggården 15 3 Plejehjemmet Irlandsvej 16 4 Materielgården, Havehjælp 17 5 Plyssen Værkstedet 15 6 Kvickly 9 7 Harald Nyborg 3 8 Tensor Group - 7eleven 2 9 Bjarne Pape 2 10 Netto Kastruplundgade 2 11 Netto Kongelundsvej 2 12 Tårnby Fritidshjem 2 13 Rema Fakta, Kongelundsvej 2 15 Vuggestuen Skottegården 2 16 Børnehaven Engmarken 2 I alt 114 2

25 Bilag: 3.3. Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 18. maj 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99992/15

26 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af 8. møde i embedsmandsudvalget den 18. maj Mødetidspunkt: 18. maj 2015 kl Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale 2607 Deltagere: Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Lene Magnussen, Direktør i Glostrup Den 19. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: HGB@kl.dk Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/8 Afbud fra: Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk Øvrige deltagere Centerchef Claus Billehøj deltager vedr. punkt 2 Direktør på Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager vedr. punkt 3 Fra sekretariatet: Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden Projektmedarbejder Christian Lærke, Gladsaxe Kommune Lasse Fridberg Bilstrup, KKR Hovedstaden Chefkonsulent Hanne Agerbak, KKR Hovedstaden

27 1. Godkendelse af dagsorden og bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder COPENHAGEN, Vækstforum, Væksthus Hovedstaden. Beslutning: Dagsorden blev godkendt. Bo Rasmussen orienterede om status for samarbejdet i Greater CoPENHAGEN, herunder processen i forhold til at få svensk side med. Der er senere i dag møde i den administrative styregruppe herom. Materialet til det kommende møde i Vækstforum udsendt til udvalget. Ansøgningsrunderne til Vækstforum er tematiseret efter de overordnede fokusområder, der indgår i ReVUS og på det kommende møde behandles en ansøgningsrunde vedr. Grøn Vækst. Der var en drøftelse af, hvordan det sikres, at der sker en tættere koordinering af de ansøgninger, der behandles i og støttes af Vækstforum. Det er Vækstforums sekretariat, der indstiller til Vækstforum. I forhold til indstillinger vedr,. hvilke projekter der skal have støtte fra Vækstforum sker det efter rådgivning fra en rådgivningsgruppe, hvor KKR Hovedstaden er repræsenteret med en repræsentant fra Københavns Kommune og en fra Furesø Kommune. 2 Opsamling på administrativ høring vedr. ReVUS ved Claus Bjørn Billehøj Claus Billehøj giver en status vedr. ReVUS, herunder en opsamling på den administrative høring i kommunerne. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Tager orienteringen til efterretning Drøfter det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi, herunder en prioritering og fokusering af indsatserne. Beslutning: Punktet blev indledt ved Centerdirektør Claus Billehøj fra Region Hovedstaden. ReVUS er pt. i officiel høring frem til den 19. juni. Den administrative høring i foråret har vist, at der er bred interesse for de områder, der prioriteres i den regionale vækst- og uddannelsesstrategi. Der indkom i den administrative høring ca. 140 forslag fra 19 kommuner. Der er behov for at prioritere mellem de mange indkomne forslag, så der udvælges en række færre projekter, som der fokuseres på. 2

28 Der var enighed om, at der i denne sammenhæng er behov for en transparent proces, hvor yderligere kommuner kan melde sig ind på de forskellige områder. Der var derfor enighed om, at oversigten med foreslåede prioriterede projekter skal uddybes i fo r- hold til, hvilke kommuner der har budt ind på de forskellige projekter. Endvidere er der behov for at synliggøre, hvad der allerede er i gang på de forskellige områder. Der skal udarbejdes kommissorier for hvert af de valgte områder frem mod september måned. 3 Orientering om Copenhagen Skills ved Ole Heinager, direktør på Københavns Tekniske Skole Skills arbejdet fortsætter under Copenhagen Skills som et samarbejde mellem hovedstadsregionens erhvervsskoler, Region Hovedstaden og alle 12 UU-centre. Direktør på Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager, orienterer kort herom. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Tager orienteringen til efterretning Beslutning: Direktør på Københavns Tekniske Skole Ole Heinager orienterede om Copenhages Skills. I 2020 forventes det ifølge AE, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark. Ca. 70 pct. går direkte fra folkeskole/grunduddannelse og i gymnasiet, mens kun 14 pct. går direkte fra folkeskole til en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole. Der skal således en indsats til for at få flere unge til at vælge en erhvervsskoleuddannelse. Copenhagen Skills indeholder to spor. Dels en samlet pakke med vejlednings- og brobygningstilbud, som udbydes til alle grundskoler. Dels en årlig uddannelsesevent, hvor elever på erhvervsskoler i hovedstadsregionen dyster i deres fag. Der var enighed om, at det er et godt initiativ, og at kommunerne (direktørniveauet) bl.a. kan bakke op om projektet ved at reklamere for det overfor skolelederen. UU-centerne er i øjeblikket i en omstillingsproces pga. vejledningsreformen, men det er dem der vil være indgangen. Lisbeth Lentz orienterede om, at Niels Egelund meget snart kommer med en evaluering af Young Skills bl.a. i forhold til kendskabet til erhvervsskolerne (som er en forløber til Skills). 4. Kompetent arbejdskraft 3

29 DI Hovedstaden holdt den 22. april erhvervstræf med Greater Co- PENHAGEN som det overordnede tema. Sikring af kompetent arbejdskraft blev her udnævnt som et af de vigtigste satsningsområder for at sikre vækst i metropolregionen. De store milliardbyggerier forudses at skabe ca arbejdspladser, hvoraf 40 pct. af den forventede merbeskæftigelse er ufaglærte. Mange af disse jobs risikerer imidlertid at gå til udlændinge. Det indstilles derfor, at embedsmandsudvalget drøfter, hvordan kommunerne bl.a. via samarbejdet i Greater CoPENHAGEN kan medvirke til at sikre tilgængeligheden af kompetent arbejdskraft fx gennem tættere samarbejde ml. jobcentrene? Beslutning: Bo Rasmussen orienterede om baggrunden for at sætte udfordringen i forhold til at skaffe kompetent arbejdskraft på dagsordene. Dette forudsætter, at jobcentrene arbejder sammen om de fælles udfordringerne fx ved, at man laver en indgang for virksomhederne fx i regi af Hovedstadens Rekrutteringsservice eller International House. Der er vedlagt to konkrete cases fra hhv. Novo Nordisk og Letbanen i Ring 3. Der var enighed om, at det er et helt centralt område og at det kan medvirke til at give reelt indhold i de anbefalinger på beskæftigelsesområdet, der pt er i høring i alle kommunalbestyrelser. Næste skridt bliver at holde møder med de involverede parter mhbp at konkretisere initiativet yderligere. 5 Status på uddannelsesområdet ved Henrik Vittrup Nedenfor gives en status på en række aktuelle punkter på uddannelsesområdet: Orientering om møde med professionshøjskolerne Med udspring i professionshøjskolernes præsentation på møde i embedsmandsudvalget 23. marts 2015, er der den 4. maj holdt et møde mellem den under embedsmandsudvalget nedsatte arbejdsgruppe med ansvar for uddannelsesstrategien og professionshøjskolerne, herunder UCC og Metropol (jf. vedlagte opsamling, som udstikker retningen for det videre arbejde). Det indstilles, at udvalget drøfter perspektiverne ved et strategisk samarbejde med professionshøjskolerne. 4

30 Der var enighed om, at det er et godt forum for det videre samarbejde med professionshøjskolerne, og at dialogen her skal fortsætte. Dimensionering af PAU og SOSU- uddannelserne. På det seneste møde fik embedsmandsudvalget en orientering om, at der som en del af aftalen om EUD-reformen skal findes en alternativ styring af dimensionering af erhvervsuddannelserne, herunder PAU og SOSU. Der pågår aktuelt forhandling mellem Undervisningsministeriet, KL m.fl., og der forventes at foreligge en løsning inden sommerferien. Udskydes en afklaring udover 3-partsaftalens udløb i 2015 grundet et folketingsvalg, må det antages, at den nuværende dimensionering videreføres til der findes en ny løsning. Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Status på pædagoguddannelsen Som embedsmandsudvalget blev orienteret om på mødet den 22. januar 2015 har reform af pædagoguddannelsen i 2014 medført en række overgangsudfordringer i forhold til kommunernes tilvejebringelse af praktikpladser. Det gælder særligt den logistiske udfordring der ligger i, at praktikken afvikles forskudt af hinanden i og 2014-uddannelsen. I 1. halvår 2016 opstår en situation, hvor kommunerne inden for de aktuelle økonomiske rammer skal tilbyde praktik til ekstra 770 studerende i to måneder. Derudover er det også vanskeligt at tilvejebringe praktikpladser på de tre nye specialiseringer i 2014-uddannelsen samtidig med at der også på 2007-uddannelsen skal tilbydes specialiseringer. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Indstiller at K29 orienteres om kommunernes ansvar for at håndtere det overlappende behov for praktikpladser 1. halvår 2016, Tager til efterretning, at der arbejdes videre med at udarbejde en model til at sikre at kommunerne opfylder den procentuelle spredning på specialiserede praktikpladser, og Tager til efterretning, at der imødeses en prognose fra Uddannelsesministeriet til vurdering af dimensioneringsbehovet 2016/17. Beslutning: 5

31 Udvalget godkendte indstillingen. Der var enighed om, at K29 orienteres om status vedr. pædagoguddannelsen i forhold til det peek, der kommer i første halvår af 2016 som følge af overlappet mellem de to uddannelsesbekendtgørelser. Revideret kommissorium for arbejdsgiverudvalget På sekretariatsniveau har der været dialog med Region Hovedstaden om en tilpasning af samarbejdsgrundlaget og organiseringen for Arbejdsgiverudvalget. På den baggrund har Region Hovedstaden fremsendt et revideret kommissorium for Arbejdsgiverudvalget og en skitse med forslag til etablering af et netværk på sygeplejeområdet (vedlagt). Beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. 6 Status på analyser af erhvervsfremmesystemet i regi af Greater CoPENHAGEN Der orienteres om status for de analyser af erhvervsfremmesystemet, der er igangsat i regi af Greater CoPENHAGEN Fokusering af den lokale erhvervsservice Arbejdsgruppen har nu gennemgået eksisterende analyser i forhold til den lokale erhvervsservice i ønsket om at tage udgangspunkt i allerede eksisterende data og analyse på området. I forhold til fokusering af den lokale erhvervsservice, kan det konstateres, at: der er en lavere deltagelse i erhvervsfremmesystemet i CoPENHA- GEN i forhold til den resterende nationale og regionale erhvervsfremme. der er en lavere brug af lokal erhvervsservice (procent af alle virksomheder) i CoPENHAGEN i forhold til den resterende nationale og regionale erhvervsfremme. der er en lavere anvendelse af Vækstfond lån og kautioner i Co- PENHAGEN i forhold til den resterende nationale og regionale erhvervsfremme. der særligt i Region Hovedstaden er estimeret et højt antal generationsskifter frem mod 2025 i forhold til den resterende nationale og regionale erhvervsfremme. Arbejdsgruppen har udarbejdet konkrete forslag til mulige indsatspunkter, der kan fokusere den lokale erhvervsservice ud fra ovenstående forhold. Indsatspunkterne fokuserer særligt på: Kompetencer Konsulenter i den basale og fokuserede erhvervsservice bør have erfaring som iværksætter og/eller som SMV-leder. Herudover er 6

32 følgende kompetencer vigtige: coaching, kendskab til relevante værktøjer (fx Væksthjulet og Business Model Canvas), generalistkompetencer inden for virksomhedsdrift og- udvikling, lokal integritet samt kendskab til det lokale erhvervsliv. Kommunerne bør overveje at etablere fælles konsulentuddannelser for konsulenter i erhvervsfremmesystemet både i form af: -En basiskonsulentuddannelse (med fokus på fx coaching, vejledningsværktøjer, generelle virksomheds-modeller og undervisning i opbygningen af den samlede erhvervsfremmesystem). -Kortere, tematiske seminarer om specifikke emner (fx nye innovationsformer, OPI, generationsskifte, god praksis i organisering af netværk) Uddannelse og seminarer kunne udbydes af Væksthusene. Udvikling af den fokuserede erhvervsservice Det er tydeligt, at der er muligheder i udviklingen af den fokuserede erhvervsservice særligt i forhold til de eksisterende SMV er. Kortlægningen viser, at erhvervsfremmesystemet er uoverskueligt for mange virksomheder, da det tager tid og ressourcer at sætte sig ind i de enkelte tilbud. Dette er særligt en udfordring for SMV er med lavt eller ingen forudgående kendskab til erhvervsfremmesystemet. En måde at adresse udfordringen på kunne være ved at etablere en form for back office for erhvervsfremmeaktørerne 1. Dette kunne eksempelvis organiseres ved at forskellige kommuner gik sammen om at facilitere et roadshow, taskforce eller lignede, hvor en række af disse aktører (eksempelvis Eksportrådet) lokalt vil kunne bistå en gruppe af etablerede SMV er. Behovet for evaluering Prioritering af bestemte målgrupper i den opsøgende indsats og opstilling af mål for virksomhedskontakten, her særligt i den basale erhvervsservice fx hvor ofte bestemte typer af virksomheder skal tilbydes samtaler/sparring. CRM-systemer, der kan systematisere og samle viden om de enkelte virksomheder og samtidigt være et vigtigt element i at skabe synergi mellem forskellige erhvervsrettede aktiviteter i den lokale indsats. 1 Indsatsen har ligeledes sammenhæng med initiativet No wrong door, og skal derfor samtænkes. 7

33 Alle væsentlige initiativer og aktiviteter bør jævnligt evalueres med vægt på solide analyser af den erhvervsmæssige værdiskabelse. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Tager orienteringen til efterretning. Tager til efterretning, at der arbejdes videre med at udarbejde konkrete forslag til fokuseringen af den lokale erhvervsservice også efter topmødet den 22. juni Beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Samordning af erhvervsfremmeaktører inden for klima og miljø Arbejdsgruppen for samordning af grønne erhvervsfremmeaktører i Greater CoPENHAGEN har igangsat arbejdet med kortlægning af initiativer, projekter og organisationer, der agerer på klima- og miljøområdet. Der er identificeret tæt på 60 forskellige projekter og organisationer, der i skrivende stund arbejder med klima- og miljøområdet på den danske side af regionen. Der er tale om alt fra mindre initiativer med meget begrænset bemanding og et specifikt fagligt fokus til store og veletablerede klynge- og projektorganisationer med et højt antal medarbejdere og en omfangsrig projektportefølje. Arbejdsgruppen har derfor valgt at opdele aktørerne i henholdsvis organisationer og projekter. Det indstilles, at udvalget: tager orienteringen til efterretning. tager til efterretning, at der arbejdes videre med samordningsprojektet frem mod bestyrelsesmødet i august måned Beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Billedet af aktører er mere nuanceret, når man går spadestikket dybere end IRIS rapporten. 7 Evt. Udpegning til kompetenceudvalg Kommunerne i Hovedstaden er blevet bedt om, at udpege fire kommunale medlemmer til de kompetenceudvalg, der skal stå for udmøntningen af den regionale del af de midler, der er afsat til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Det blev aftalt, at Ulrich Schmidt-Hansen varetager udpegningen i regi af koordinationsgruppen på beskæftigelsesområdet. 8

34 Bilag: 4.1. Landstal_for_2016 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/ Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens 6, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen hvert år senest den 1. april skal udsende meddelelse om det antal flygtninge, som styrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Det er erfaringsmæssigt meget vanskeligt at forudse udviklingen i antallet af asylansøgere, idet der er mange faktorer, der påvirker udviklingen. Udviklingen i antallet af asylansøgere, der er kommet til Danmark det seneste år, viser, at der selv på kort sigt kan være meget store udsving i antallet af asylansøgere. Landstallet for 2015 på blev først fastsat den 4. december 2014 på baggrund af finanslovsgrundlaget for På den baggrund fastsættes landstallet for 2016 foreløbigt til personer. Udlændingestyrelsen kan først udmelde et mere præcist landstal, når finanslovsgrundlaget for 2016 baseret på den endelige prognose - er lagt fast i løbet af efteråret. I henhold til 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge skal udmeldelsen af landstallet vedlægges oplysninger om antallet af indbyggere og antallet af indvandrere og flygtninge i de enkelte regioner og kommuner. Antallet af indvandrere og flygtninge opgøres i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 2, på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af udenlandske statsborgere med undtagelse af udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Endvidere skal udmeldelsen vedlægges en samlet opgørelse over antallet af visse familiesammenførte udlændinge, opgjort i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 5. På den baggrund vedlægger Udlændingestyrelsen som bilag A en oversigt over antallet af indbyggere og antallet af indvandrere og flygtninge i de enkelte regioner og kommuner. Endvidere vedlægges bilag B, som er en samlet opgørelse over antallet af visse familiesammenførte udlændinge. Regions- og kommunekvoter for 2016 Udlændingestyrelsen skal bede kommunerne i hver region om at søge at indgå en aftale om regionskvoter for 2016, jf. integrationslovens 7, stk. 1. Aftalen skal meddeles til Udlændingestyrelsen inden den 1. maj Udlændingestyrelsen Telefon: Personlig henvendelse: Ryesgade 53 Mandag: Man-ons: København Ø Tirs-ons: Torsdag: Torsdag: Fredag: Fredag: Information på internettet: Se

36 Side 2 af 2 Har kommunerne i hver region ikke inden den 1. maj 2015 givet Udlændingestyrelsen meddelelse om indgåelse af en aftale om regionskvoter, fastsætter styrelsen inden den 15. maj det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i 2016, jf. integrationslovens 7, stk. 3. Når regionskvoterne foreligger, skal kommunalbestyrelserne inden for en region søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i regionskvoterne for 2016 skal boligplaceres, jf. integrationslovens 8, stk. 1. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september Har kommunalbestyrelserne inden for en region ikke inden den 10. september 2015 til Udlændingestyrelsen givet meddelelse om indgåelse af en aftale om kommunekvoter for 2016, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september 2015 for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år, jf. integrationslovens 8, stk. 3. Møde om regions- og kommunekvoter for 2016 I forlængelse af udmeldingen af landstallet for 2016 afholder Udlændingestyrelsen tirsdag den 22. april 2015, kl , et informationsmøde i København, hvor regioner og kommuner har mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål i forhold til processen for regions- og kommunekvoterne for Tilmelding til informationsmødet skal ske senest den 17. april 2015 pr. til overassistent Sanne Andersen, snnd@us.dk, med kopi til fuldmægtig Nathalie Fasting Poulsen, nan@us.dk. Af praktiske årsager vil der som udgangspunkt alene kunne tilmeldes én repræsentant fra hver region og hver kommune til mødet. Nærmere oplysninger om stedet for mødet vil snarest blive fremsendt til de tilmeldte. Spørgsmål vedrørende det fastsatte landstal, herunder evt. beregninger, kan rettes til Udlændingestyrelsen, Louise Saabye Rasmussen, loo@us.dk, telefonnummer Med venlig hilsen Pernille Piel-Steenberg

37 Bilag: 5.1. Status for samarbejdet med Falck jobservice Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

38 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status for samarbejdet med Falck jobservice Åben sag Sagsnr.: 12/12847 Sagsansvarlig: blh.as Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning for udvalget vedrørende samarbejdet med Falck jobservice om opfølgning på sygedagpengeforløb og en kvalitetsmæssig opjustering af sagsbehandlingen. På udvalgsmødet vil der under dagsordenspunktet deltage en repræsentant fra Falck jobservice A/S (Bo Hammer) og forvaltningen (faglig koordinator Bitten Hansen) deltage for dels at orientere om de hidtidige resultater og besvare spørgsmål om det indgåede OPP-samarbejde. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jobcentret har indgået et 3-årigt samarbejde med Falck Jobservice til opfølgning på sygedagpengeforløb og en kvalitetsmæssigt opjustering af sagsbehandlingen. Nedenstående resultatopgørelse bygger på data som er opgjort ultimo maj 2013 (uge 22) eller 8 måneder efter opstarten af samarbejdet pr. 1. oktober Resultaterne kan udtrykkes ved følgende idet der sammenlignes mellem uge 22 i 2012 og uge 22 i 2013: 1. Der er opnået et betydeligt fald i den gennemsnitlige varighed af sygeforløbene fra et niveau på 36 uger i 2012 til et niveau på 32 uger i Et fald på gennemsnitlig 4 uger har stort effekt, når der er ca. 600 sager. Det svarer til 2400 færre sygeuge som igen er det samme som 46 færre helårspersoner. 2. Antallet af sygesager med en varighed på 5-13 uger er faldet fra et niveau 170 sager i 2012 til et niveau på 130 sager i Denne udvikling betyder at gruppen af sager der kan blive udvikle sig til at blive længerevarende er mindsket og indvirker dermed også på at den gennemsnitlige varighed falder. 3. Antallet af sager med en varighed mellem uger viser et parallelt nedadgående forløb der følger den positive udvikling, som var sat i gang i Niveauet ligger dermed fortsat på omkring 120 sager. 4. Antallet af sager med en varighed mellem uger er derimod i 2013 vokset markant fra et niveau på 60 sager ved årets begyndelse til et niveau i uge 22 på omtrent 90 sager - et niveau som ligger over niveauet i Den negative udvikling skal forklares med, at der særligt har været sat fokus på at få afviklet de meget lange sygeforløb over 52 uger, ligesom der har været sat særligt ind med henblik på at få afklaret nyindkomne sager. Der arbejdes fremadrettet på at de nuværende mellemlange forløb ligeledes kan blive nedbragt. 5. De lange forløb over 39 uger og op til 52 viser et fortsat fald fra et niveau i 2012 på 55 sager til et niveau i 2013 på 40 sager. Det vil sige at den umiddelbare de 1

39 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d forløb der kan ende med forløb på mere end de 52 uger, og dermed krav om forlængelse, er faldende. 6. De helt lange forløb over 52 uger ligger markant lavere i 2013 end i fra et niveau på 130 sager ned til et niveau på 80 sager. Reduktionen i antallet af de meget lange sager har indvirket betydeligt på reduktionen af den gennemsnitlige sygeperiode. Den foreløbige konklusion er at samarbejdet med Falck Jobservice A/S om at følge op på sygesager er meget posetivt, selvom det dog skal siges, at den positive udvikling med at nedbringe antallet at sygedagpengesager allerede var sat ind fra sidste halvår af Den gennemsnitlige sygeperiode er reduceret betydeligt, og arbejdet med en effektivt håndtering og screening af nytilkomne sygesager har givet gode resultater. Det samme har arbejdet med at få nedbragt de meget lange sygeforløb over 52 uger. Der venter fortsat en opstramning af indsatsen på de nuværende mellemlange forløb, som der nu også vil blive sat fokus på. Alt i alt forventes den positive udvikling at ville fortsætte med betydelige resultater videre i 2013 og i INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at tages orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Talmateriale til d /13 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 2

40 Bilag: 5.2. Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 16. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 Tårnby Samarbejdet mellem Tårnby Kommune og Falck Jobservice A/S Den 1. oktober 2012 indgik Tårnby Kommune en samarbejdsaftale med Falck Jobservice om en forbedret indsats for sygemeldte borgere. Formålet med aftalen var at sikre en varig reduktion af det langvarige sygefravær til et niveau svarende til godt 2 promille af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Herudover var det en central målsætning, at sygedagpengeteamet samlet set skulle opnå en række varige organisatoriske gevinster, som kan sikre, at resultaterne kan fastholdes. Endvidere skulle tilgangen til førtidspension reduceres. Der er som led i samarbejdet høstet en række erfaringer omkring offentligt private samarbejder: Der er skabt betydelige gevinster på alle niveauer i organisationen Der er høstet gevinster ved at samarbejde med en privat medspiller Samlet set har der været en række organisatoriske gevinster: Der leveres i dag en mere effektiv sygedagpengeadministration Medarbejdertilfredsheden er øget. 89 pct. oplever større jobtilfredshed Medarbejderomsætningen er reduceret betydeligt Borgerservice og indsatsen er forbedret. 89 pct. vurderer, at borgerservicen er forbedret Resultatmæssigt er der ligeledes høstet gode erfaringer i samarbejdsperioden: Antallet af sager over 52 ugers varighed har stort set været faldende gennem hele samarbejdet med undtagelse af en stigning i 2014 efter den nye lovgivning trådte i kraft. Siden samarbejdets start er antallet af langvarige sager halveret fra at udgøre 144 sager i gennemsnit i de tre måneder før samarbejdets start til 73 sager i februar En del af faldet skyldes dog, at en del af de sygemeldte, som alternativt potentielt havde været forlænget ud over 52 uger nu er på den nye jobafklaringsydelse. Antallet af sager mellem 5-13 uger har i alle tre samarbejdsår ligget på et lavt niveau. I uge var der 141 sager i varighedsintervallet. I uge var antallet 173. Antallet af sager med ugers varighed har svinget meget gennem samarbejdet, og ligger i uge på 138. Det er stort set samme niveau som i uge , hvor der var 142 sager. Antallet af sager mellem uger er væsentligt lavere end de foregående år. I uge var antallet af sager i varighedsintervallet 60, hvilket er 29 sager lavere end i uge Her skal der dog tages højde for, at nogle af borgerne er overgået til jobafklaringsforløb. Antallet af sager med ugers varighed er i starten 2015 på det laveste niveau i fem år. Det er faldet fra 58 i uge til 36 i uge Også her betyder det nye jobafklaringsforløb et lavere antal sager. Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er reduceret med 9,3 uger fra 38,5 uger i uge til 29,2 uger i uge Marts 2015 Side 1

42 Tårnby Afgangsmønstret i Tårnby er bedre end på landsplan. Hele 75,5 pct. af de sygemeldte kommer tilbage i job eller står til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygdom (68,9 pct. på landsplan). Færre sygemeldte ender helt uden forsørgelse efter endt sygdomsforløb i Tårnby (8,7 pct.), hvilket er lavere end på landsplan, hvor det er 11,1 pct. De offentlige udgifter til forsørgelse er faldet i Tårnby - også hvis der tages højde for udviklingen på landsplan. I samarbejdets tredje år forventes udgifterne til forsørgelse på sygedagpengeområdet at være 38,1 mio. kr. lavere end i året før samarbejdets start. Samlet er der i forhold til året før samarbejdets start til i dag sparet 98,9 mio. kr. på forsørgelseskontoen på sygedagpengeområdet under antagelse af, at udviklingen på landplan i samarbejdets tredje år bliver den samme som i samarbejdets andet år. Noget af faldet i udgifterne i den seneste år afspejler dog også, at en del af sygemeldte er overgået til den nye jobafklaringsydelse. I det følgende oplistes en række af samarbejdets gevinster og udfordringer. Offentligt privat samarbejde gevinster og udfordringer Overordnet må ethvert offentligt privat samarbejdes samlede succes vurderes i forhold til hvorvidt: Den enkelte borger stilles bedre og modtager mere kvalitet samt bedre service Kommunen stilles bedre i form af fremover at kunne levere en bedre service og få faldende kommunale udgifter Den private samarbejdspart stilles bedre i form af læring, som kan tilbydes til andre kommuner eller lande samt en tilfredsstillende indtjening Kun når alle tre forhold er opfyldt, vil der være tale om et optimalt succesfuldt offentligt privat samarbejde. Derfor vurderes samarbejdet i det følgende i forhold til ovenstående. Borgerne Der er som led i samarbejdet udviklet og iværksat en række initiativer, som har været med til sikre, at borgerne mødes tidligt i sygdomsforløbet og hurtigt kommer i gang med relevante tiltag, som kan sikre en hurtig tilbagevenden til jobbet. Der har i samarbejdet været fokus på at møde den sygemeldte med dennes situation som udgangspunkt og sikre, at den enkeltes uvished og usikkerhed omkring sygdom, behandling, videre forløb og muligheder så hurtigt som muligt fjernes. Udbygning af tilbudsviften og mere kvalitet i sagsbehandlingen har blandt andet været med til at afkorte den gennemsnitlige varighed, og samtidig er der i Tårnby en lavere andel sygemeldte end på landsplan, der efter endt sygdomsforløb ender uden forsørgelse. Marts 2015 Side 2

43 Tårnby I arbejdet med den tidlige indsats blev der indført Informationsmøder for nysygemeldte. Møderne har ikke haft den forventede effekt og sygedagpengeteamet er derfor gået over til, at alle nysygemeldte indkaldes til personlig førstegangssamtale (undtagen for kategori 1-sager med forventet sidste sygedag og alvorligt syge, som ikke forventes at kunne fremmøde samt borgere med høj genoptaget arbejdstid). Informationsmøderne har også været en udfordring på grund af problemer med at finde lokaler til at afholde dem i. De er derfor blevet afholdt i lokaler uden for jobcenteret. Samtidig har den nye lovgivning betydet, at der inden første samtale skal være anmodet og helst også modtaget en lægeerklæring i sagen. Der kan først anmodes om lægeerklæringen, når sagen er indberettet. Det betyder, at der er grænser for, hvor tidligt en borger kan nå at indkaldes. Der er dog vurderingen, at borgerne kommer mere rettidigt til samtaler efter den nye visitation er indført. Samlet er det vurderingen, at borgerne er betydeligt bedre stillet i dag end tidligere, jf. tabel 1. Tabel 1. Gevinster for borgerne ved samarbejdet Vurderet effekt/resultat er +/ Iværksatte tiltag Informationsmøder tidligt i sygdomsforløbet, hvor der hurtigt har kunnet iværksættes konkrete tiltag. Processen omkring sygdomsforløb, og hvad man selv kan gøre er blevet mere gennemskuelig. Møderne fik aldrig den forventede effekt og teamet er gået over til personlige førstegangssamtaler. Udbygningen af tilbudsviften har gjort, at borgerne hurtigere har mulighed for at få et relevant og skræddersyet tilbud. Aktiveringsgraden er steget fra 17,3 pct. til 25,1 pct. fra 2012 til Færre sagsbehandlingsskift, idet jobcenteret har haft mindre personaleomsætning i forbindelse med samarbejdet Flere ressourcer på sygedagpengeområdet har givet mere kvalitet i sagerne. Dette understreges endvidere af, at der var langt færre klagesager i 2014 end i tidligere år. Færre borgere ender helt uden forsørgelse. På landsplan er det 11,1 pct. af alle sygemeldte, der ender helt uden forsørgelse efter endt sygdomsforløb. I Tårnby er det kun 8,7 pct. Borgerne kan forvente at komme hurtigere tilbage i job efter sygdom. Varigheden af et gennemsnitligt sygdomsforløb er faldet med 9,3 uger fra 2012 til Organisationen Til forskel fra andre samarbejder mellem det offentlige og private på beskæftigelsesområdet har samarbejdet mellem Tårnby Kommune og Falck været længerevarende, og har haft som formål at sikre gensidig læring og en indlejring af metoder og tilgange i Tårnby Kommunes måde at håndtere sygedagpengesager på. Der er således tale om et samarbejde, hvor gensidighed og respekt for hinandens kompetencer er nøgleord. Det betyder også, at samarbejdets resultater i høj grad vil afhænge af, hvor dybt i organisationen, der er opbakning til samarbejdet, og hvor stor lydhørhed og accept af forandringer, der er i organisationen. Marts 2015 Side 3

44 Tårnby På den baggrund er der i samarbejdet iværksat en række initiativer, som har været afgørende for de positive resultater, der er opnået i samarbejdets to og et halvt år. Der er gennem samarbejdet generelt arbejdet inden for fire overordnede spor i forhold til at ændre den måde sygedagpengeteamet arbejder på: Det produktionsmæssige spor Der påbegyndes hvert år godt sygedagpengesager i Tårnby kommune. Hen over året er der betydelige sæsonmæssige udsving. Derfor forudsætter en effektiv sygedagpengeadministration, at der altid er fokus på alle sager, hvilket vil sige, at det skal sikres, at der foretages opfølgninger mv. i ferieperioder eller ved sygdom. Produktionen både i teamet som helhed og ved hvert enkelt skrivebord vil blive mere gennemsigtig, idet der frem over hver uge eller hver måned vil blive vist lister over nye sager, sager der vandrer og sager, hvor den enkelte er bragt videre i job eller til anden relevant indsats, som ligger uden for sygedagpengeområdet. I forhold til tidligere leveres der som følge af samarbejdet en mere sikker produktion, og der er løbende sparring i sagerne. Det ledelses- og styringsmæssige spor Den faglige ledelse er styrket ved løbende faglig sparring og fastholdelse en fælles faglige linje. I samarbejdets sidste måneder skal der i fællesskab udvikles produktionslister, så ledelsen hver uge eller hver måned tager en temperaturmåling på det enkelte skrivebord. En for svær sagssammensætning eller for den sags skyld personlige udfordringer af forskellig karakter viser sig hurtigt ved en produktion, der ligger under gennemsnittet. Det vil give lederen mulighed for langt hurtigere at understøtte den enkelte i forhold til at sikre de mest optimale muligheder for at fastholde progression og serviceniveauet i alle sagerne. Det strategiske spor Ledelsen arbejder løbende med den strategiske opgave at tilpasse tilbudsviften i forhold til skift i sygdomsmønster, lovgivning og udvikling af en række tiltag, som kan forbedre den samlede indsats. Et element i samarbejdet har været ledelsens strategiske anvendelse af aktivt afklarende forløb for borgerne. Tilbudsviften til borgerne er løbende blevet udviklet og et aktivt, tidligt tilbud - Team Tidlig Indsats TTI - er i fællesskab blevet udviklet og drevet med både medarbejdere fra både Falck Jobservice og fra Jobcenter Tårnby. Tilbuddet har haft en del opstartsvanskeligheder og bestiller/udfører-samspillet er aldrig rigtigt kommet i gang efter hensigten. Den nye lovgivning har endvidere medført andre behov og en mere virksomhedsrettet tilgang. Derfor blev det valgt Marts 2015 Side 4

45 Tårnby at sanere tilbuddet. Driften af tilbuddet er i slutningen af 2014 overgået til Quick Care, som er koncernforbundet med Falck Jobservice. Quick Care har praktikker og fysisk træning, men kan ikke løfte opgaver i forhold til alle typer af psykiske lidelser eller stresstilstande, så der mangler et relevant og målrettet tilbud til folk med lettere psykiske lidelser og stressrelaterede tilstande, som en stor del af de sygemeldte lider af. Det faglige spor Ved at afvikle forskellige kompetenceudviklingsdage og igangsætte en række projekter omkring fx den tidlige indsats, milepæle mv. er der sikret mulighed for personlig udvikling for medarbejderne, men også givet mulighed for at drøfte og udvikle en mere fælles faglig linje, hvor der i alle sager er et betydeligt styrket arbejdsmarkedsrettet fokus. Arbejdet i arbejdsgrupperne har betydet en tidligere indsats gennem optimeret sagsflow mellem ydelsesteamet og sygedagpengeteamet og etablering af et ugentligt fælles informationsmøde til nysygemeldte. Det aktive tilbud er blevet udviklet og kravspecificeret, således at der kan leveres en tidligere og mere sammenhængende indsats for de sygemeldte. Der er blevet udarbejdet milepæle for indsatsen med tættere opfølgning, faglig sparring og arbejdsgange før den nye lovgivnings ikrafttrædelse, således at afdelingen var klar til at arbejde efter den nye lovgivning, da den trådte i kraft. Den nye lovgivnings øgede fokus på virksomhedsindsatsen gennem indførelsen af Fast Track er også blevet implementeret i afdelingens afdeling med en meget ambitiøs tilgang. Kommunens største virksomheder er blevet kontaktet med henblik på at etablere aftaler om Fast Track. Ud af de 20 virksomheder, som blev kontaktet, er der blevet etableret formelle aftaler med 7 virksomheder og uformelle med yderligere 7-8 virksomheder. Der er således lagt stor indsats i implementering af Fast Track, men der er ikke rigtig kommet Fast Track sygemeldinger ind endnu. Det betyder dog ikke, at møderne med de store leverandører til sygedagpengesager har været forgæves, da kendskab til jobcenteret og relevante råd og vejledning kan have effekt på f.eks. delvise raskmeldinger, brug af mulighedserklæringer mv. I tabel 2 opsummeres de væsentligste initiativer, og det vurderes, hvilken effekt det vurderes af have haft på organisationen og de leverede resultater. Tabel 2. Gevinster/udfordringer for organisationen ved samarbejdet Vurderet effekt/resultat er + + Marts 2015 Iværksatte tiltag Tidlig indsats og aktivt tilbud. Generelt tidligere indsats tidligt i sygdomsforløbet, hvor der hurtigt har kunnet iværksættes konkrete tiltag. Processen omkring sygdomsforløb, og hvad man selv kan gøre er blevet mere gennemskuelig. Fælles faglig linje. Der er gennem kompetenceudvikling mv. skabt en fælles faglig linje og indført milepæle i alle sager, der følges op på. Der er indført standarder og ændringer i sagsbehandlingernes beføjelser har været med til at sikre øget ensartethed og dermed fælles Side 5

46 Tårnby + faglighed i vurderingerne. Hurtig tilpasning til den nye lovgivning. Medarbejderseminarer, hvor alle medarbejdere, ledelse og Falck deltog, har været en hjørnesten i samarbejdet og opbygningen af den fælles indsats. Økonomien Alt andet lige vil det være en fordel for den enkelte, at man så hurtigt som muligt kan vende tilbage til arbejde efter et sygdomsforløb. Længerevarende sygdom kan medføre en risiko for afskedigelse og en forøget risiko for at miste kontakten til arbejdsmarkedet helt. For den enkelte vil en hurtigere afklaring dermed være med til at sikre den enkelte indkomsten. Færre som bliver langtidssyge medfører også et mindre tab af livsindkomst. Dette er sket i Tårnby, så borgerne er også ud fra en økonomisk vinkel bedre stillet i dag end inden samarbejdets start. For Tårnby Kommune handler det samlet om at reducere udgifterne på sygedagpengeområdet. Samlet set er udgifterne til forsørgelse på sygedagpengeområdet reduceret fra 125,3 mio. kr. i året før samarbejdets start (oktober 2011 til september 2012) til 87,2 mio. kr. i samarbejdets tredje år (beregnet med en forventning om uændret udvikling indtil september 2015). Det svarer til en årlig besparelse på 38,1 mio. kr. I den opgjorte besparelse er der dog ikke taget for, at en del af de sygemeldte er overgået den nye jobafklaringsydelse, hvilket giver lavere udgifter til sygedagpenge. For at sikre gevinsten varigt skal indsatser mv. ved samarbejdets ophør være indlejret i Tårnby Kommunes arbejdsgange og organisation. Denne indlejring er løbende sket gennem udarbejdelse af fælles arbejdsgange og fælles tilgang til indsats og lovgivning. Et flertal af medarbejderne i sygedagpengeteamet mener, at den øgede styring af sagsflow og indførelsen af milepæle har haft relativ stor betydning for deres arbejde og knap ni ud af ti vurderer, at der nu leveres en bedre borgerservice end før samarbejdet. Besparelsen er opnået gennem en fælles investering i bedre indsats. Falck og Tårnby Kommune forventer i henhold til samarbejdsaftalen at stille ca. 8 mio. kr. til rådighed for at sikre forbedringerne i sygedagpengeindsatsen. Idet aftalen indebærer, at Falck Jobservice alene skal have andel i den del af besparelsen, der ligger på de sygedagpengesager, som ligger ud over 1 år, er der i løbet af samarbejdet tilvejebragt de fornødne resultater til at tilbagebetale investeringen i den øgede indsats. I tabel 3 opsummeres de økonomiske gevinster for den enkelte borger, Tårnby Kommune og Falck. Tabel 3. Økonomiske gevinster for den enkelte, Tårnby og Falck Vurderet effekt/resultat er + Marts 2015 Hurtigere afklaring, flere som kommer tilbage i job eller bliver arbejdsmarkedsparate og en af landets kommuner, hvor der er den laveste andel af sygemeldte, som efter endt sygdomsforløb ender helt uden offentlig forsørgelse vil alt andet lige sikre de bedste muligheder for at et sygdomsforløb får mærkbare konsekvenser for den enkelte, dennes familie og livsindkomst. Side 6

47 Tårnby Udgifterne til sygedagpengeforløb af under et års varighed er reduceret fra 98,6 mio. kr. i året før samarbejdet, til 71,4 mio. kr. i samarbejdets tredje år. Indsatsen har således resulteret i offentlige besparelser på 27,2 mio. kr. Indførelsen af jobafklaringsydelse har dog også betydet lavere udgifter til sygedagpenge det seneste halve år. Udgifterne til sygedagpengeforløb af over et års varighed er reduceret fra 26,7 mio. kr. i året før samarbejdet, til 15,7 mio. kr. i samarbejdets 3. år. Indsatsen har således resulteret i offentlige besparelser på 11 mio. kr. Her er ikke taget højde for, at en del af de sygemeldte nu er på jobafklaringsydelse. Falck og Tårnby Kommune forventer i henhold til samarbejdsaftalen i fælleskab at investere omkring 8 mio. kr. i den ekstra indsats i sygedagpengeteamet og har fået andel i den kommunale besparelse på udgifterne til forlængede sygedagpenge. Pres fra de faglige organisationer og lovgivningens rammer Samarbejdet har været påvirket af en række udefrakommende faktorer. Særligt har den nye lovgivning i 2014, som blev indført med meget kort varsel, lagt et stort pres på sygedagpengeteamet været medvirkende til en midlertidig stigning i sagsantallet. Loven blev politisk besluttet i december 2013 og endeligt vedtaget i juni Første del af aftalen trådte i kraft allerede måneden efter i 1. juli 2014 med tilbagevirkende kraft i mange af sagerne. Den nye lovgivning betød, at varighedsbegrænsningen blev ophævet. Til gengæld skal der efter 22 uger tages stilling til revurdering og ved fortsat uarbejdsdygtighed skal der tages stilling til, om nogle af forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengelovens 27 er opfyldt. I januar 2015 trådte anden del af den nye lov i kraft og det betød en ny visitationsmodel med tre kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde. Samtidig fik arbejdsgiveren og den sygemeldte mulighed for at anmode om en endnu tidligere indsats, kaldet Fast Track-ordning. Indførelsen af den nye lovgivning har betydet et omfattende arbejde i sygedagpengeteamet med at omlægge indsatsen. Fx har de administrative systemer herunder Opera slet ikke kunne følge med i forhold til implementeringen med brevskabeloner mv., så medarbejderne har i en længere periode selv skulle oprette og udarbejde disse, hvilket har været en stor arbejdsbyrde. Endvidere har implementeringen af det nye Opera-system i januar 2015 ikke fungeret optimalt og har påvirket muligheden for f.eks. at oprette tilbud og praktikker i systemet, hvilket har haft direkte konsekvenser for registrering af høj statsrefusion. I Tårnby har der fra starten af samarbejdet været tænkt bredt og det har været en stor styrke for samarbejdet, at en repræsentant fra 3F har deltaget i styregruppen. Det har givet 3F medindflydelse og indblik i samarbejdets etik og indsatser således, at der ikke er opstået bekymring for, om deres sygdomsramte medlemmer får en dårligere behandling, fordi der er en privat aktør involveret. Det har ligeledes betydet, at der ikke har været negativ opmærksomhed fra de faglige organisationer og det har skabt arbejdsro for samarbejdet. Marts 2015 Side 7

48 Tårnby Tabel 4. Udefra kommende faktorers påvirkning af samarbejdet Vurderet effekt/resultat er + Ny sygedagpengelov medført et omfattende og ressourcekrævende omstillingsproces i sygedagpengeteamet. Lokalt har der været en god og anerkendende tilgang fra de faglige organisationer lokalt, som har haft bedre indblik i samarbejdets reelle etik og indsatsmæssige tænkning. OPP som fremtidig samarbejdsform Samarbejdet har givet Tårnby Kommune en række erfaringer, som vil være nyttige i forhold til tilrettelæggelsen af eventuelle fremtidige samarbejder med private aftaleparter. På den ene side er et langvarigt og tæt samarbejde en betydelig styrke, der medfører, at alle organisationens stilleskruer over en længere periode bliver synlige og kan blive justeret. Samtidig sikrer den relativt lange aftale, at udviklingen kan ske gradvist og at kompetencerne bliver i organisationen. På den anden side er tre år kort tid, og jo tættere man kommer på aftalens ophør jo højere sandsynlighed vil der være for, at der opstår et trade off mellem det at sikre langtidsholdbare kommunale løsninger og tilgodese, at det ikke går ud over de mere kortsigtede resultatmål for samarbejdet, og dermed samarbejdsparten, som af naturlige årsager har kortere sigte. I Tårnby er det dog vurderingen, at der har været en fælles og sund balance i forhold til begge ovenstående hensyn. Det er endvidere helt centralt at sikre, at organisationen kan absorbere det at have en privat samarbejdspart så tæt ind på livet. Dette gælder også legitimeringen af, at det er helt centralt, at der skal være tre vindere ved et offentligt privat samarbejde. Tabel 5. OPP som samarbejdsform Vurderet effekt/resultat er +/- På det indsatsmæssige niveau har Tårnby Kommune udviklet sig i forhold til at bevæge sig fra et normalt bestiller/udfører samarbejde til en samarbejdsmodel med samarbejdsparten så tæt på, som i OPP. Det at være samarbejdspart kræver en helt anden balance og stiller betydelige krav til organisationen. Det har været forholdsvis nemt, at få begejstringen og anerkendelsen af de fælles succeskriterier i forhold til det indsatsmæssige. OPP aftalen på 3 år vil altid indeholde problemstillingen mellem kortsigtede gevinster og langsigtede tiltag. På det strategiske niveau har der således været udfordringer i forhold til bevægelsen fra en klassisk bestiller/udfører model til en samarbejdsmodel. Et af Marts 2015 Side 8

49 Tårnby + + samarbejdsmodellens principper er, at der foretages en fælles investering, hvor hensigten er at fællesskabet skal opnå gevinster, således at der er tre vindere: Borgerne, Kommunen og Falck. Det indebærer, at Tårnby Kommune og Falck støtter hinanden og bidrager med det nødvendige til opnåelse af de fælles mål. Det er således en model hvor det er nødvendigt at begge parter strategisk anerkender, at der skal leveres reel opbakning indsatsmæssigt og økonomisk til samarbejdet og fælles beslutninger forsvares i de respektive baglande. Samarbejdet har skabt forandring i organisationen på flere niveauer: Det gælder i forhold til styregruppen, ledelsen og medarbejderne Det gælder vertikalt og horisontalt i organisationen, hvor alle lag og enheder i en eller anden form er blevet påvirket af samarbejdet. Samarbejdet har øget omstillingsparatheden i organisationen, hvilket vil komme Tårnby Kommune til gode i fremtiden. Organisationen har fået betydelig læring som vil være god viden til fremtidige forandringsprocesser. Tårnby Kommune har i dag en helhedsorienteret sygedagpengeindsats, som bygger på det bedste fra to verdener. En god forvaltningsskik med grundighed kombineret med samarbejde omkring styring og indsats. Investeringstankegangen er med succes afprøvet, der er skabt resultater, og organisationen er med både positivt og negativt pres og et højere beslutningstempo rykket fremad. Det har generelt medført en vis skarphed i organisationen. Og de kommende år vil der være betydelige gevinster for Tårnby Kommune. Resultater af samarbejdet Den fælles succes af samarbejdet opnås udelukkende, hvis parterne i samarbejdet sikrer et varigt lavt niveau af sygedagspengesager med mere end 52 ugers varighed. Målet for samarbejdet var at nå et antal sager over 52 uger på 60. I februar 2015 var antallet af sager på 69, men var i første halvår af 2014 før den nye sygedagpengelovgivning trådte i kraft på omkring 50 sager - det laveste niveau nogensinde i Tårnby Kommune. Hen over sommeren og efteråret i 2014 steg sagerne igen efter at have været faldende siden samarbejdets start. Det seneste halve år er den positive udvikling vendt tilbage. Udviklingen siden sommer sidste år skal dog ses i lyset af, at sagerne nu bliver revurderet ved 22. uge. Status i december 2014 var, at ca. 25 borgere, som var overgået til jobafklaringsforløbsydelsen, ifølge Jobindsats.dk. Siden samarbejdets start har antallet af langvarige sygedagpengesager ligget på et lavt niveau, jf. figur 1. Figur 1. Udviklingen i antal sager med mere end 52 ugers varighed Marts 2015 Side 9

50 Tårnby Kilde: DP143 lister fra Tårnby Kommune Ved samarbejdets start var antallet af sager med over 52 ugers varighed betydeligt højere i Tårnby end i de kommuner, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, har samme rammevilkår1. I samarbejdsperioden har Tårnby haft en bedre udvikling antallet af sager og er nu under niveauet hos kommunerne med tilsvarende rammevilkår, jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i antallet sager med mere end 52 ugers varighed, jan til dec Kilde: Jobindsats.dk Tårnby er en af de kommuner i klyngen af sammenlignelige kommuner, som har haft den største ændring i andelen af sager over 52 uger. I december 2011 udgjorde disse sager godt 18 pct. af alle sager, hvilket var det højeste i klyngen, jf. figur 3. I december 2014 er andelen 11 pct., hvilket er blandt de laveste i klyngen. Figur 3. Andel sager over 52 uger, dec og dec At kommuner har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Når kommunen sammenlignes med andre kommuner, der har sammenlignelige rammevilkår, bliver sammenligningen således mere retfærdig. Marts 2015 Side 10

51 Tårnby Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Borgere ansat i risikobrancher Figur 4 viser andelen af kommunernes borgere, som er ansat i nedslidningstruede brancher i forhold til, hvor mange sygedagpengemodtagere, kommunerne har. I Tårnby er 33 pct. af kommunens borgere ansat i risikobrancher, hvilket er under landsgennemsnittet, som er 35 pct. Det samlede antal sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrkens størrelse er lidt højere end det forventede antal vurderet udelukkende på baggrund af andelen i risikobrancher. Figur 4. Antal sygedagpengemodtagere og andel ansatte i nedslidningstruede brancher Note: Særligt nedslidningstruede brancher er defineret af Arbejdstilsynet i Antal sygedagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken er for Kilde: Egne beregninger på data fra Jobindsats.dk og DI I figur 5 sammenholdes andelen af ansatte i risikobrancher med andelen af langvarige sager i kommunerne. Her synes der ikke at være en sammenhæng. Hermed synes rammebetingelserne alene at have indflydelse på antallet af påbegyndte forløb, mens andelen af lange sager i højere grad påvirkes af andre og ofte interne faktorer. Marts 2015 Side 11

52 Tårnby Det fremgår, at Tårnby har en lidt lavere andel af ansatte i risikobrancher end landsgennemsnittet, og samtidigt har en andel sager med +52 ugers varighed, som er under gennemsnittet. Figur 5. Andel langvarige sygedagpengemodtagere (nov. 2014) og andel ansatte i nedslidningstruede brancher (2013) Note: Særligt nedslidningstruede brancher er defineret af Arbejdstilsynet i Kilde: Egne beregninger på data fra Jobindsats.dk, DI Afgangen fra sygedagpengesystemet Samarbejdet mellem Falck Jobservice og Tårnby Kommune har betydet, at afgangsmønstret er ændret, så de sygemeldte hurtigere forlader sygedagpengesystemet. Dette har medført, at den gennemsnitlige varighed på en sygedagpengesag i Tårnby er faldet. Figur 6 viser den gennemsnitlige varighed fra 2011 og til nu. Det ses, at varigheden generelt er langt lavere i samarbejdsårene end i årene før samarbejdet. Marts 2015 Side 12

53 Tårnby Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er reduceret med 9,3 uger fra 38,5 uger i uge til 29,2 uger i uge Niveauet i starten af 2015 er lidt højere end i 2014, men stadig væsentligt lavere end i årene før samarbejdets start. Marts 2015 Side 13

54 Tårnby Figur 6. Gennemsnitlig varighed for en sygedagpengesag i Tårnby Kilde: DP143 En helt central parameter i forhold til at reducere antallet af personer på forlængede sygedagpenge er at have fokus på, hvor længe en sag i gennemsnit er forlænget. Varigheden af forlængede sager er i starten af 2015 i lighed med hvad den var i 2014 på et meget lavt niveau. I uge varede en forlænget sygedagpengesag yderligere 27,7 uger, jf. figur 7. Figur 7. Gennemsnitlig varighed for en forlænget sygedagpengesag i Tårnby Kilde: DP143 Udviklingen inden for de enkelte varighedskategorier Hvert år påbegyndes mere end sygedagpengeforløb, hvoraf størstedelen heldigvis kun sjældent varer mere end 5 uger. I uge ligger antallet af sager, som har mellem 5 og 13 Marts 2015 Side 14

55 Tårnby ugers varighed på 141, hvilket er lidt højere end niveauet de to foregående år, men ca. 40 sager lavere end i uge , jf. figur 8. Figur 8. Udviklingen i antallet af sager med mellem 5-13 ugers varighed Kilde: DP 143 Omkring 80 pct. af sygedagpengemodtagerne kommer direkte fra beskæftigelse, og derfor er det helt centralt, at der ikke er ret mange af sygedagpengesagerne, som varer i mere end et halvt år. Her vil typisk op mod 50 pct. af sygedagpengemodtagere enten have mistet deres arbejdsgiver eller være i betydelig risiko for, at det sker. Derfor er det helt centralt løbende at have fokus på hvor mange sager, der ligger i dette varighedsinterval. I uge er der 138 sager med ugers varighed. Det er stort set på sammen niveau som i 2012, hvor der var 142 sager i varighedsintervallet, jf. figur 9. Umiddelbart efter samarbejdets start faldt antallet af sager mellem ugers og var gennem 2013 og starten af 2014 på et lavt niveau. I slutningen af 2014 steg antallet af sager i varighedsintervallet igen. Marts 2015 Side 15

56 Tårnby Figur 9. Udviklingen i antallet af sager med mellem ugers varighed Kilde: DP 143 Antallet af sager med ugers varighed har generelt ligget lavere end før samarbejdets start. I den første halvdel af 2015 er antallet af sager i denne varighedskategori historisk lavt. I uge var antallet af sager i varighedsintervallet 60, hvilket er 29 sager lavere end i uge , jf. figur 10. Det kan dog tilskrives, at ca. 25 borgere er på jobafklaringsforløbsydelse. Figur 10. Udviklingen i antallet af sager med mellem ugers varighed Kilde: DP 143 Antallet af sager mellem ugers varighed har ligeledes ligget på et lavt niveau gennem det meste af samarbejdet, dog med undtagelse af midten af 2014, jf. figur 11. I uge var antallet af sager i varighedsintervallet på 36. Det er væsentligt lavere end i uge , hvor der var 58 sager med mellem 40 og 52 ugers varighed. Niveauet i dette varighedsinterval er også lavere end normalt pga. muligheden for at lukke sygedagpengesagerne i 22. uge og lade borgerne overgå til jobafklaringsydelse. Marts 2015 Side 16

57 Tårnby Figur 11. Udviklingen i antallet af sager med mellem ugers varighed Kilde: DP 143 Aktiveringsgrad En del af Falck Jobservice koncept omkring tidlig indsats er, at relevante borgere i 9. fraværsuge henvises til et aktivt tilbud med hensyn til afklaring af deres helbredsmæssige situation samt fokusere borgerne på en hurtig tilbagevenden til deres arbejde. Der er gennem samarbejdet blevet arbejdet med at udbygge og tilpasse tilbudsviften og det fremgår af figur 12, at aktiveringsgraden steg markant i den forbindelse. Aktiveringsgraden er steget fra 18,4 pct. til 25,1 pct. fra uge til uge Figur 12. Aktiveringsgrad for sager med varighed 9-52 uger Kilde: DP 143 Marts 2015 Side 17

58 Tårnby Styrkelse af virksomhedsindsatsen Den virksomhedsvendte del af indsatsen er helt central, idet 8 ud af 10 påbegyndte sygdomsforløb sker direkte fra job. Samarbejdet har derfor haft fokus på at styrke den virksomhedsvendte del af indsatsen. Helt særligt valgte man i forbindelse med den såkaldte Fast Track-ordning og som følge af den generelle fremrykning af indsatsen at være meget offensive i forbindelse med kontakten og dialogen med virksomhederne. Allerede i efteråret 2014 var der generelt i kompetenceudviklingen og gennem ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent til at udrulle Fast Track, fokus på den virksomhedsvendte del af indsatsen. Resultaterne har været synlige, og særligt blandt de tidlige sygedagpengesager er der i dag en større andel af sagerne, hvor den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samlet er andelen af alle sager, som er delvist raskmeldte steget fra knap 7 pct. til mere end 17 pct. over det sidste halve år, jf. figur 13. Figur 13. Andel delvist raskmeldte Kilde: DP 143 Afgangsmønsteret Generelt er der i indsatsen et betydeligt fokus på at sikre, at den enkelte sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Den sygemeldte skal understøttes i, så hurtigt som muligt, at blive afklaret i forhold til fremtidige mulige jobfunktioner eller anden mulig forsørgelse, hvis det ikke er muligt at genvinde arbejdsevnen. Så mange som muligt skal i job eller så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Marts 2015 Side 18

59 Tårnby For at følge, hvordan det efterfølgende går med de personer, som har modtaget forlængede sygedagpenge i Tårnby Kommune foretages der løbende opgørelser over, hvilken arbejdsmarkedsstatus, den sygemeldte opnår efter endt sygedagpengeperiode. Resultaterne af sygedagpengeindsatsen i Tårnby kommune for sager med mindst 8 ugers varighed, er i 2014, at: Knap 76 pct. kommer tilbage i beskæftigelse eller kan igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygedagpengeperiode. Godt 1 pct. af sygedagpengemodtagerne ender på førtidspension Knap 9 pct. af sygedagpengemodtagerne ender helt uden forsørgelse efter endt sygeforløb Tabel 6. Afgangen fra sygedagpenge for forløb med mindst 8 ugers varighed, Antal afgange i pct Beskæftigelse 52,5 52,2 52,9 54,7 60,4 Dagpengeledighed 16,8 18,0 16,0 15,4 15,1 Førtidspension 3,7 3,0 5,1 2,4 1,3 Kontanthjælp 3,7 6,5 4,4 4,7 3,0 Ledighedsydelse 2,4 2,7 1,9 2,7 2,1 Revalidering 0,4 0,9 0,5 1,5 1,2 10,0 9,3 9,8 9,3 8,7 Skånejob og fleksjob 3,2 2,3 2,6 3,5 3,3 Andet 7,4 5,1 6,8 5,8 5, Uden forsørgelse Base Anm.: Kategorien "Andet" indeholder ordinær uddannelse, børnepasningsorlov, voksenlærling, efterløn, fleksydelse, folkepension, barselsdagpenge, død, SU, SVU, udvandret. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Når resultaterne af indsatsen i Tårnby Kommune sammenholdes med udviklingen på landsplan fremgår det først og fremmest, at Tårnby Kommunes sygedagpengeindsats samlet set sikrer, at en større andel af de sygemeldte kommer tilbage i job eller kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygdomsforløb, end det sker på landsplan. Det fremgår også, at førtidspensionstilbøjeligheden generelt ligger på et lavere niveau end på landsplan i Tårnby. Kun i 2013 var andelen, som afsluttede til førtidspension en anelse højere end på landsplan. Endelig fremgår det, at der i Tårnby Kommune er en væsentligt lavere andel af sygedagpengemodtagere, som efter endt sygdomsforløb ender helt uden noget forsørgelsesgrundlag. Marts 2015 Side 19

60 Tårnby Tabel 7. Afgangen fra sygedagpenge for forløb med mindst 8 ugers varighed, Antal afgange i pct. Beskæftigelse Førtidspension Dagpengeledighed Uden forsørgelse Beskæftigelse Førtidspension Dagpengeledighed Uden forsørgelse ,5 3,7 16,8 10,0 52,2 3,0 18,0 9,3 52,9 5,1 16,0 9,8 54,7 2,4 15,4 9,3 60,4 1,3 15,1 8,7 48,2 4,9 15,2 10,6 48,1 4,8 16,6 10,0 47,9 4,2 18,5 9,6 48,8 2,6 18,1 10,0 53,2 1,7 15,7 11,1 Note: Tabellen viser kun udvalgte afslutningsårsager. Derfor stemmer totalen ikke til 100. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Kvaliteten af sagsbehandlingen Den tættere opfølgning, der nu leveres i Tårnby Kommune er et udtryk for en øget produktivitet. Hvis det skal være til gavn for borgeren, og understøtte det overordnede mål om at nedbringe antallet af langvarige sager, skal den øgede produktivitet være i følgeskab med en høj kvalitet i sagsarbejdet. Hvis borgere i højere grad klager over afgørelse om stop af sygedagpenge kan det være et tegn på, at borgeren ikke oplever en forbedret kvalitet. Hvis klagerne samtidigt oftere fører til at afgørelsen omgøres eller sagen hjemvises det vil sige, om afgørelsen bliver ændret eller sagen hjemvises til fornyet sagsbehandling indikerer det at kvalitet faktisk ikke er forbedret. I 2014 er 23 sager sendt til Ankestyrelsen heraf er 14 stadfæstet, mens der afventes afgørelse i 9. Det er indtil videre en omgørelsesprocent på 0. Antallet af indklagede sager er også væsentligt lavere end de foregående år, hvor der i gennemsnit blev klaget over afgørelsen i knap 60 sager om året. Der er endnu ikke principafgørelser og præcedens i forhold til den nye lov og det betyder naturligvis, at praksis skal fastlægges både kommunalt og i Ankestyrelsen. Det må derfor forventes, at der kommer nogle hjemvisninger, omgørelser og medhold som følge af den proces. De kan bruges konstruktivt fremadrettet, så en tydelig praksis kan etableres. Indtil 2013 varetog de regionale beskæftigelsesankenævn klagesagerne og antal indklagede sager og udfaldet i sagerne blev offentliggjort. I det følgende vises udviklingen i disse tal indtil 2. kvartal Marts 2015 Side 20

61 Tårnby Klageprocenten, som opgøres som antal afsluttede sager ift. antal indbyggere lå i perioden op til samarbejdets start lidt over resten af kommunerne i Statsforvaltningen Hovedstaden, jf. figur 14. Efter samarbejdets start er klageprocenten i Tårnby til gennemsnittet for de øvrige kommuner under Statsforvaltningen Hovedstaden. Figur 14. Klageprocent i Tårnby og Statsforvaltningen Hovedstaden Anm.: Klageprocenten er opgjort som antal afsluttede sager pr indbyggere. Kilde: Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten har svinget meget i Tårnby både før og efter samarbejdets start og vurderes derfor at være stort set uændret efter samarbejdets start. Det fremgår af figur 15, som viser den andel ophævede/ændrede og hjemviste sager udgør af det samlede antal realitetsbehandlede sager. De store udsving i Tårnbys omgørelsesprocent kan tilskrives det forholdsvist lave antal klagesager, der får små udsving i antallet af afgørelser til at slå kraftigt ud. Figur 15. Omgørelsesprocenten i Tårnby og Statsforvaltningen Hovedstaden Anm.: Omgørelsesprocenten er beregnet, som den andel hjemviste og ophævede/ændrede afgørelser udgør af det samlede antal realitetsbehandlede sager, det vil sige sager, der er stadfæstet, ophævede/ændrede eller hjemviste. Marts 2015 Side 21

62 Tårnby Kilde: Ankestyrelsen. Samlet set vurderes det, at der således leveres en højere produktivitet til en højere kvalitet i sagsbehandlingen i Tårnby i dag end tidligere. Medarbejdernes vurdering af samarbejdet I marts 2015 er der gennemført en survey blandt sygedagpengeteamets medarbejdere for at få deres vurdering af samarbejdet. Resultaterne af undersøgelsen er: 100 pct. er generelt tilfredse med samarbejdet. 89 pct. mener, at borgerne i dag får en bedre service i dag, mens 11 pct. mener borgerservicen er uændret. 89 pct. mener, at de har højere jobtilfredshed som følge af samarbejdet, mens 11 pct. mener det er uændret. Alle de medarbejderne, som har besvaret spørgeskemaet, vurderer, at flere ressourcer og kompetenceudvikling/medarbejderdage har haft stor/ nogen indflydelse på deres arbejde, jf. tabel 8. Over halvdelen af de medarbejdere, der har besvaret, mener, at styring af sagsflow samt milepæle og kvalitetsstandarder har haft stor/nogen betydning for deres muligheder for at udføre jobbet. Den nye sygedagpengelov samt tunge kommunale arbejdsgange nævnes som de største barrierer for samarbejdet. Tabel 8. Hvilken betydning har samarbejdets indsatser haft for dine muligheder for at udføre dit job? Høj/Nogen betydning Flere ressourcer 100% Styring af sagsflow 67% Aktive tilbud 44% Milepæle og kvalitetsstandarder 56% Sundhedsfaglig indsats 44% Kompetenceudvikling og medarbejderdage 100% Hverken/Eller 0% 22% 33% 33% 33% 0% Lille/Ingen betydning 0% 11% 22% 11% 22% 0% Besvarelser I alt 13 medarbejdere har helt eller delvist besvaret skemaet. Tre har svaret Ved ikke på alle spørgsmål. De er udeladt af beregningerne. Derudover er der en respondent, som kun har besvaret første spørgsmål. Økonomien i Tårnby En helt præcis beregning af de økonomiske effekter af det offentlige private samarbejde vil være behæftet med den usikkerhed, at det ikke helt kan retfærdiggøres, hvordan udviklingen i Tårnby ville have været såfremt, der ikke havde været indgået en samarbejdsaftale. Det er endnu ikke muligt at opgøre den økonomiske betydning af indførelsen af jobafklaringsydelse. Derfor vil besparelserne i den sidste samarbejdsår også afspejle, at Marts 2015 Side 22

63 Tårnby sygedagpengeudgifterne nu er lavere pga. at en del af de sygemeldte, som tidligere modtog sygedagpenge nu modtager jobafklaringsydelse. I det følgende er det dog forsøgt at belyse den økonomiske værdi af samarbejdet. Udgifterne til sygedagpengeforløb under 52 uger Året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 blev der gennemsnit udbetalt sygedagpenge til 495 fuldtidspersoner hver måned. Efter samarbejdets start faldt dette til 415 fuldtidspersoner. Det svarer til et fald på 16,1 pct. I andet samarbejdsår faldt dette til 479 fuldtidspersoner, og i tredje år forventes antallet at falde yderligere til 359 personer. I alle årene ligger antallet af fuldtidspersoner betydeligt under niveauet fra før samarbejdets start. I året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 svarede udgifterne i 2011priser til 98,6 mio. kr., hvilket i det tredje år af samarbejdet forventes reduceret til 71,4 mio. kr. Udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 uger I året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 blev der i gennemsnit udbetalt sygedagpenge til 134 fuldtidspersoner hver måned. Efter samarbejdets start faldt dette til 96 fuldtidspersoner i samarbejdets første år. Det svarer til et fald på 28,3 pct. I samarbejdets andet år var der i gennemsnit 63 fuldtidspersoner, og i tredje samarbejdsår steg antallet til 79. I alle årene ligger antallet af fuldtidspersoner betydeligt under niveauet fra før samarbejdets start. I året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 svarede udgifterne i 2011priser til 26,7 mio. kr., hvilket samarbejdets tredje år forventes reduceret til 15,7 mio. kr. Samlede offentlige udgifter Samlet er der i forhold til året før samarbejdets start til i dag sparet 98,9 mio. kr. på forsørgelseskontoen på sygedagpengeområdet under antagelse af, at udviklingen på landplan i samarbejdets tredje år bliver den samme som i samarbejdets andet år. Korrigeret for, at udviklingen i Tårnby ville have været gået som på landsplan, hvis der ikke havde været en samarbejdsaftale, har besparelsen været på 82,8 mio. kr. Tårnby kommunes andel af den samlede offentlige besparelse udgør 65,7 mio. kr. Marts 2015 Side 23

64 Tårnby Tabel 9. Udvikling i fuldtidspersoner, samlet økonomi og samarbejdsøkonomi Året før aftale År 1 År 2 okt 12-sep 13 okt 13-sep 14 Under 52 uger Antal FTE økonomipersoner 495 År 3 okt 14-sep ,6 26,7 125,3 82,7 19,1 101,9 75,4 12,6 88,0 71,4 15,7 87,2-18,7-6,9-29,8-3,0-30,4-3,0 Ændring under 52 uger Ændring over 52 uger Korrektion for udvikling på landsplan -15,9-7,6-8,6-23,2-14,1-3,7-27,2-10,9-3,7 Samlet offentlig besparelse i Tårnby, korrigeret Kommunal besparelse (50 pct. under 52 uger) -14,8-15,5-33,6-25,7-34,4-24,5 Over 52 uger Antal FTE økonomipersoner Mio kr 2011 priser Under 52 Over 52 I alt Ændring i pct. Ændring i Tårnby Ændring i hele landet Ændring i mio. kr. i Tårnby Samlet økonomi for sygedagpenge i mio. kr. Samlet offentlig besparelse i Tårnby - Tårnby Kommunes andel - Heraf sparede udgifter til sager over 52 uger Investering i øget indsats indtil februar 2015, forventet frem til oktober 2015 Betaling til Falck udover investering -98,9-65,7-32,6 10,6 5,6 Samlet offentlig besparelse i Tårnby fratrukket investering - Tårnby Kommunes andel -88,3-55,1 Forventet besparelse i år 4 33,0 Projektregnskab i mio. kr. Beregnet sparet forsørgelse i forhold til kontrakttal Investering i øget indsats indtil februar 2015, forventet frem til oktober 2015 Nettobesparelse efter investering Heraf betaling til Falck udover investering 18,8 10,6 8,1 5,6 Kilde: Egne beregninger på baggrund af bogførte udgifter. Anm.: Udgifterne i tredje samarbejdsår er beregnet ud fra en antagelse, at niveauet i de sidste syv måneder af samarbejdet i gennemsnit bliver som gennemsnittet for de første fem måneder af tredje samarbejdsår. Antallet af fuldtidsækvivalente økonomipersoner findes ved at dividere de samlede bogførte udgifter med den samlede sats for udbetaling af sygedagpenge til en person, som har været sygemeldt hele året og har modtaget den fulde sygedagpengesats på 3830 pr. uge i 2011-priser. Marts 2015 Side 24