Regionale miljønetværk og grønne job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale miljønetværk og grønne job"

Transkript

1 Erfaringer fra evalueringen af Den Grønne Jobpulje Regionale miljønetværk og grønne job Center for Alternativ Samfundsanalyse

2 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har skrevet dette hæfte om projekter, der både skaber beskæftigelse og et bedre miljø. Hensigten er på den ene side at evaluere projekterne og på den anden side at give Den Grønne Jobpulje, bevillingsmodtagere og kommende ansøgere, mulighed for at kigge projektmagerne over skulderen: Hvad gik godt hvad gik skidt? Hvad skal jeg passe på, og hvordan kan det gøres bedre? Hæftet er skrevet som led i CASAs evaluering af Den Grønne Jobpuljes aktiviteter fra Der er udgivet 7 temahæfter, der hver især behandler et bestemt tema omkring grønne job. De 7 temahæfter er: Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger Bæredygtigt byggeri og grønne job Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme Regionale miljønetværk og grønne job Innovative virksomheder med grønne job Sociale aspekter i grønne job Økologiske fødevarer giver grønne job Den Grønne Jobpulje støtter projekter, der fremmer grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Puljen har lagt vægt på at støtte nyskabende miljøprojekter. Den daglige administration af jobpuljen varetages af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen.

3 Erfaringer fra evalueringen af Den Grønne Jobpulje Regionale miljønetværk og grønne job Center for Alternativ Samfundsanalyse

4 Regionale miljønetværk og grønne job Den Grønne Jobpulje har støttet en lang række meget forskelligartede netværksprojekter. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra har CASA valgt at kigge nærmere på tre af de mere ensartede netværksprojekter støttet af jobpuljen, nemlig tre regionale miljønetværk. Hensigten med dette hæfte er både at evaluere projekterne og give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne. 2

5 CASA har haft kontakt til tre regionale miljønetværk, der består af amtskommunale og kommunale miljømyndigheder på den ene side og virksomheder på den anden side. De tre projekter har tilsammen fået støtte for 3 millioner kroner. Fordelingen på projekterne fremgår af de efterfølgende artikler om miljønetværkene. Fælles for de tre regionale miljønetværk er, at de er opbygget med et amtsligt sekretariat og er baseret på et tæt samarbejde med de kommunale miljøsagbehandlere. De tre miljønetværk er alle inspireret af miljønetværket Green Network i Vejle Amt, men har tilpasset netværksmodellen fra Green Network til deres egne specifikke regionale betingelser. De tre miljønetværk, som CASA har kigget nærmere på, er: Miljønetværk Ribe Amt, hvor Esbjerg Kommune har fået støtte til deres deltagelse i netværket Grønt Netværk Sønderjylland Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt Dette hæfte præsenterer de tre projekter. Hensigten er på den ene side at evaluere indsatsen og på den anden side at give Den Grønne Jobpulje, bevillingsmodtagere og andre interesserede en mulighed for at kigge projektmagerne over skulderen: Hvad gik godt, hvad gik skidt? Hvad skal man passe på, hvor kan det gøres bedre? Beskrivelserne af projekterne er udarbejdet på baggrund af skriftlige materialer fra projekterne og kvalitative interview af centrale personer i eller omkring projekterne. Alle, som har bidraget med oplysninger til de enkelte beskrivelser, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet. I studiet af netværkene er der trukket på erfaringerne fra Green Network både med hensyn til form og indhold. Endelig blev der i CASA afholdt en workshop, hvor netværkskoordinatorerne og andre relevante parter fik mulighed for at diskutere og perspektivere miljønetværkenes fremtidige udfordringer og muligheder. Erfaringer fra de tre miljønetværk Af de tre støttede netværk mellem myndigheder og virksomheder får to nu ikke støtte fra Den Grønne Jobpulje længere. Erfaringerne fra disse to er, at netværkene er blevet godt forankret og fortsætter efter støtteperioden. Det sidste netværksprojekt er endnu ikke afsluttet, men det ligger fast, at netværket fortsætter efter udløb af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Det er CASAs vurdering, at jobpuljens støtte til udvikling af netværk mellem myndigheder og virksomheder har givet mange gode resultater. Dels på den miljømæssige side, dels på den organisatoriske side, hvor nye samarbejder er etableret, og delvis på den beskæftigelsesmæssige side. En vigtig hjælp for opstarten af miljønetværkene har været muligheden for at trække på Green Networks erfaringer. Green Network har positivt videregivet deres erfaringer og manualer til interesserede netværk, hvilket har betydet, at netværkene ikke er startet fra bar bund. Desuden har de nye miljønetværk fået støtte fra Miljøforum Danmark, der er det landsdækkende forum for erfaringsudveksling mellem miljønetværk. På den miljømæssige og jobmæssige side er der kommet følgende effekter ud af de regionale miljønetværk: Flere job? I miljønetværkenes projektperioder finansierede Den Grønne Jobpulje i alt 3 nye stillinger i 2 år, dels i sekretariaterne for miljønetværkene, dels i Esbjerg Kommune. Det var job som var direkte finansieret af Den Grønne Jobpulje, og derudover var der amtskommunal/kommunal finansiering til 2,5 medarbejdere ved siden af de 3 stillinger, det vil sige, at i alt 5,5 medarbejdere har været beskæftiget om året. I de to af netværkene, hvor støtten nu er ophørt, fortsætter projekterne og 3,5 medarbejdere finansieres nu af amtet eller kommunen. Støtten til netværkene blev givet med en forventning om jobskabelse på de virksomheder, der er målgruppen for netværkets aktiviteter. Det er ikke indgået i denne erfaringsopsamling at dokumentere antallet af nye medarbejdere hos alle virksomheder i netværkene, men både virksomheder og myndigheder i netværkene peger på, at deltagelsen i netværket har medvirket til jobskabelse på virksomhedsniveau. For eksempel menes Storstrøms Amts støtte til miljøcertificering af autoophuggere at have bevaret en række arbejdspladser. Generelt er det vanskeligt at få præcise svar på, hvilke nyansættelser hos virksomhederne, der er betinget af generelle konjunkturændringer, og hvilke der skyldes en højere prioritering af miljøindsatsen. På den kompetencemæssige side har etableringen af miljønetværkene medvirket til et løft både i forhold til medarbejdere på virksomhederne og hos medarbejdere i forvaltningen. Kurser og undervisning i miljøledelse samt informationsmøder om miljøområdet er aktiviteter i alle tre netværk. Den ændrede relation mellem miljømyndighed og virksomheder har krævet en væsentlig omstilling fra myndighedernes side. Omstillingen har krævet kompetenceudvikling af miljøsagsbehandlere, og de fleste netværk har haft en høj prioritering af denne indsats. 3

6 Miljøfordele Tankegangen bag miljønetværkene er, at myndighederne gennem en proaktiv, forebyggende og dialogbaseret indsats kan stimulere virksomhederne til at tage bedre hånd om deres miljøforhold. Dermed er hjørnestenen i samarbejdet, at der satses på forebyggelse frem for oprydning. Næste spørgsmål er, om det forebyggende miljøarbejde lønner sig økonomisk gennem en aflastning af det traditionelle tilsyns- og godkendelsesarbejde. Erfaringerne fra Green Network viser, at deres forebyggende indsats er kommet hjem igen i form af en ændret indsats i forbindelse med tilsyns- og godkendelsesområdet. Alle de beskrevne miljønetværk har som kerneydelse at hjælpe virksomheder, der er medlem af netværket, med at få indført miljøledelse. Et netværk satser direkte på et certificerbart miljøledelsessystem (ISO 14001), mens andre netværk hjælper til implementering af en tilpasset miljøledelsesmodel, som siden hen kan udbygges med et certificeret system. De miljømæssige resultater af netværkssamarbejderne er dermed konkrete og dokumenterbare i form af antallet af virksomheder, der har forpligtet sig til at indføre miljøledelse. Det drejer sig om: 49 virksomheder i Miljønetværk Ribe Amt, og 34 virksomheder i Grønt Netværk Sønderjylland. I Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt er der 70 virksomheder, der er medlem, men her indebærer medlemskabet ikke en forpligtelse til at indføre miljøledelse. Til gengæld har 10 virksomheder i netværket opnået miljøcertificering efter ISO Opbakning fra myndigheder Erfaringerne fra de tre artikler her i hæftet viser, at flere forhold skal være på plads for at få et velfungerende miljønetværk mellem myndigheder og virksomheder. Et centralt element er, at der skal være politisk opbakning fra både kommuner og amter til at indgå i netværket. Den kommunale opbakning er meget forskellig i de tre netværk omtalt i dette hæfte. I flere af netværkene har det været vanskeligt at få kommunerne med i netværkerne og/eller få dem til at være medfinansierende. Det handler om at finde en model, hvor de deltagende parter støtter og udvikler netværket ligeværdigt, og hvor alle parter føler, de får et udbytte. Erfaringerne viser, at et velfungerende samarbejde kræver en fin balance mellem kommunerne og amtet, hvor rollerne er nøje afstemt. Kommunerne skal involveres og tildeles en væsentlig rolle i både styring, planlægning og udvikling af netværkene. Her er den politiske opbakning i kommunerne vigtig, således at der er fuld opbakning i kommunen til at kunne indgå i og tage ansvar for miljønetværket. Netop det forhold, at miljønetværkene er etableret mellem amter og kommuner, åbner for mange muligheder, men giver også vanskeligheder. Kommuner og amter mangler erfaringer med at samarbejde på miljøområdet. Den manglende tradition for at samarbejde er en væsentlig årsag til en svingende kommunal opbakning i nogle af netværkene. Netværk som led i en grøn erhvervsudvikling Som opfølgning på regeringens erhvervsstrategi dk21 fra 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe som efterfølgende udarbejdede debatoplægget Veje til en grøn erhvervsudvikling. Både i dk21 og i debatoplægget peges der på flere forhold, som miljønetværk mellem myndigheder og virksomheder kan være løsningen på. I debatoplægget står der: Der er behov for at fremme nye former for partnerskaber mellem virksomheder og myndigheder, ikke mindst de kommunale miljømyndigheder, således at samspillet i højere grad bygger på samarbejde end på tilsyn og kontrol. Det er en udvikling, der er på vej. Hvis den skal have større gennemslagskraft, forudsætter den dog et stort kompetenceløft også hos miljømyndighederne, fx vedrørende renere teknologi og miljøledelse. Og senere i debatoplægget stilles spørgsmålet: Kan vi gøre det nemmere for virksomhederne at komme i gang med miljøledelse, herunder de mange små virksomheder, der ikke har ressourcer og kompetencer til at indføre miljøledelsessystemer på egen hånd? Arbejdsgruppen foreslår, at det fx kan ske ved netværksbaseret organisering af miljøledelse for mindre virksomheder, fx mellem virksomheder, regionalt, i brancher omkring vidensinstitutioner, hos lokale myndigheder m.v. En del af de udfordringer, der ligger i en grøn erhvervsudvikling, kan miljønetværkene medvirke til på et regionalt niveau. Netværkene er netop et 4

7 Projekt Jobskabelse Miljøeffekter Miljønetværk Ribe Amt 1 stilling i projektperioden samt 49 virksomheder er medlem, heraf er 28 1,5 stilling i Ribe Amt beliggende i Esbjerg Kommune Det samme efter projektafslutning Alle virksomhedsmedlemmer har forpligtet sig til at lave en miljøredegørelse. Indtil videre har 31 gennemført Grønt Netværk Sønderjylland 1 stilling i projektperioden 34 virksomheder er medlem Det samme efter projektafslutning. 4 virksomheder har lavet en miljøredegørelse. Derudover har 10 medlemsvirksomheder EMAS og/eller ISO14001 Netværk for grøn erhvervsudvikling 2 stillinger i projektperioden 70 virksomheder er medlem. i Storstrøms Amt Projekt endnu ikke afsluttet 10 virksomheder er blevet miljøcertificeret efter ISO i projektperioden. bud på en integration af miljøpolitik og erhvervspolitik. En integration der tales meget om, men som i mange tilfælde mangler konkrete håndtag. Fremtidens udfordring for netværkene På det organisatoriske plan handler det om at få forankret netværkene, så de får opbakning fra både det amtslige, det kommunale og virksomhedsniveauet. Der er ikke nogen entydig opskrift. Miljønetværkene bør have en form, der er tilpasset de regionale vilkår. Erfaringerne viser, at man ikke i alle tilfælde kan kopiere konceptet fra et miljønetværk til et andet. På den anden side viser erfaringerne også, at der er mange erfaringer at hente i de allerede etablerede netværk, som er oplagte at anvende i en tilpasset form. Den næste udfordring er at få flere forpligtende samarbejder mellem miljømyndigheder og virksomheder i hele landet. I 5 ud af 14 amter findes der netværk. Det er netværk, der er inspireret af Green Network, og flere er på vej. Desuden findes flere mindre netværk mellem kommuner og virksomheder, hvor vægten i samarbejdet er lagt på miljøredegørelser/ styring. Derudover findes der en lang række informationsnetværk mellem myndigheder og virksomheder, der med fordel kan fungere som erfaringsbase og skabe afsæt for opstarten af mere forpligtende regionale miljøsamarbejder. På den indholdsmæssige side er der også udfordringer. Netværkene skal på et tidspunkt finde andre tilbud til deres virksomheder end miljøredegørelser og miljøstyring. Det kan handle om at tilbyde ydelser til andre end industrivirksomheder, fx landbrug eller dambrug. Det kan handle om at yde produktorienterede tilbud fx LCA-tjek af produkter. Mere overordnet kan udfordringen være at ændre miljønetværkene til netværk for bæredygtighed, således at der ikke arbejdes for miljø alene, men ydes en integreret indsats inden for det miljømæssige, det økonomiske og det sociale område. Altså samarbejde med erhvervslivet inden for et bredt bæredygtighedsbegreb, der fx integrerer kompetenceudvikling, demokrati, sociale aspekter og virksomheders sociale ansvar. Der arbejdes i øjeblikket på at skabe forbedrede rammebetingelser for, at netværk og virksomheder kan arbejde ud fra et bredt bæredygtighedsbegreb. Konkret taler man om etablering af et Center for Konkurrencekraft og Bæredygtighed. Centret skal være et landsdækkende center, som blandt andet kan yde sparring til alle miljønetværk og deres medlemmer. Det skal fx kunne hjælpe virksomheder til at tage et socialt ansvar og arbejde med nye regnskabsformer som fx sociale og etiske regnskaber og ikke mindst sikre, at indsatsen giver en forbedret konkurrencekraft. Der er således mange perspektiver forude for de regionale miljønetværk. Den Grønne Jobpulje har støttet opstarten af flere netværk på et strategisk fornuftigt tidspunkt, hvor der har været mange erfaringer at bygge videre på, men hvor amter og kommuner har manglet et skub og et incitament til at skabe deres eget miljønetværk. Miljøstyrelsen planlægger en evaluering af erfaringerne fra de regionale netværk. Evalueringen tænkes påbegyndt i starten af

8 Miljønetværk i Ribe Amt Langt de fleste virksomheder i Ribe Amt er placeret i Esbjerg Kommune. Derfor var det helt centralt at få Esbjerg Kommune med, da Ribe Amt overvejede at igangsætte et miljønetværk mellem myndigheder og virksomheder inspireret af Green Networks erfaringer. Der var ikke politisk opbakning i Esbjerg Kommune til at finansiere kommunens deltagelse, og derfor var støtten fra Den Grønne Jobpulje en forudsætning for, at Esbjerg Kommune var med, og dermed for at hele netværket kom i gang på det tidspunkt. 6

9 Inden miljønetværket blev etableret, gennemførte Ribe Amt og Teknologisk Institut en undersøgelse af virksomhedernes og kommunernes interesse i at deltage i et samarbejdsnetværk i Ribe Amt. Konklusionen var, at der var stor interesse for et netværk både blandt virksomheder og kommuner. Da kommunernes pris for at deltage i netværket bestemmes af antallet af listevirksomheder i kommunen, var det Esbjerg, der skulle løfte langt den største udgift. Der var ikke politisk opbakning til både at betale kontingent og lægge arbejdskraft i netværket, og derfor blev Den Grønne Jobpulje søgt om støtte til Esbjergs deltagelse gennem finansiering af en fuldtidsmedarbejder fra Esbjerg Kommunes Miljøafdeling. Jobpuljen bevilgede til en medarbejder i to år. Uden støtten til Esbjerg Kommunes deltagelse var etableringen af Miljønetværk Ribe Amt blevet vanskeligere, lyder vurderingen fra miljømedarbejderen Mette Holm i Esbjerg Kommune, der er kommunens repræsentant i netværket. Hun mener, at støtten for det første har været central for etableringen af netværket og for det andet haft stor betydning for hendes egen kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen er essentiel, når myndighederne i et samarbejdsprojekt skal matche den aktuelle miljøviden på virksomhederne, og når formålet er at introducere nye initiativer. Formålet med Miljønetværk Ribe Amt er: at skabe et samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner, der arbejder for, at miljømæssige mål og økonomiske mål gøres til fælles mål at koble miljø- og erhvervsfremme til gavn for miljøet og erhvervslivets konkurrenceevne at skabe et forum, hvor ideer og erfaringer udveksles, og nye initiativer og løsninger introduceres Netværket opererer med tre forskellige former for medlemskaber efter en model, der er stærkt inspireret af Green Network: O-medlemmer: Er Ribe Amt, 14 kommuner i amtet samt Arbejdstilsynet V-medlemmer: Er virksomheder, der forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse efter de mindstekrav, der fastsættes af bestyrelsen I-medlemmer: Er øvrige interesserede medlemmer, der ønsker at følge projektet eller i øvrigt ønsker at deltage i det regionale miljøarbejde I dag deltager 14 af de 16 kommuner i Ribe Amt i netværket. Samlet set er der omkring 100 medlemmer af miljønetværket, heraf er de 49 V-medlemmer, altså virksomheder, der forpligter sig til at lave en miljøredegørelse. De 28 af V-medlemmerne kommer fra Esbjerg Kommune. Det er meget varierende typer virksomheder, men ofte lidt større virksomheder med 50 ansatte og derover. De befinder sig inden for brancher som fiskeri, mejeri og plastbranchen. Antallet af virksomhedsmedlemmer fra Esbjerg Kommune er støt stigende. Det er som oftest de miljøpositive virksomheder, der melder sig ind først, fortæller miljømedarbejderen Mette Holm. Men flere skrotvirksomheder har da også meldt sig ind, da der kom en bekendtgørelse om, at de skulle miljøcertificeres. Miljøredegørelserne er et skridt på vejen i den proces, fortæller Mette Holm. Esbjerg Kommune vil snart afholde nogle brancherettede salgsmøder for at gøre møderne mere målrettede til de virksomhedstyper. Miljønetværk Ribe Amt har et samlet sekretariat for hele netværket i Ribe Amt med 2 ansatte. Sekretariatet har været ramt af langtidssygemelding, men på trods af det, er skruen blevet holdt i vandet og aktiviteterne er holdt kørende. Vi har ikke udviklet så mange nye ideer, som man kunne ønske sig, men det har sine gode forklaringer, fortæller Mette Holm. Bag netværket er en bestyrelse, som består af otte personer, hvor de fire er valgt blandt V-medlemmerne, og de øvrige fire er valgt blandt myndighederne. Endvidere er Arbejdstilsynet repræsenteret i bestyrelsen uden stemmeret. Hvad kan miljønetværket tilbyde virksomhederne? Ribe Amt har lånt Green Networks manual for miljøredegørelser og er startet med at kopiere deres model, naturligvis med Green Networks tilladelse. Den er efterhånden tilpasset til behovene i Ribe Amt, men grundprincippet om, at virksomhederne kan lave en miljøredegørelse, er det samme som i Green Network. Som eksempel på tilpasning har Esbjerg Kommune lavet et tillæg til manualen på virksomhedernes og miljømedarbejdernes opfordring. Tillægget indeholder flere skemaer, nogle forslag til dagsorden for det første møde og tjeklister for, hvad man skal huske at komme rundt om, godkendelseskriterier osv. Det har været lidt svært at oversætte manualen direkte til Ribe Amt. Der er nogle forskelle. I Green Network er der fx mange store kommuner, og vi er mange små. Green Network har 7

10 deres proceskonsulenter på, og vi tilbyder i stedet 75 timers gratis hjælp fra miljøsagsbehandlerne i kommunen, fortæller Mette Holm. I Esbjerg tilbydes de deltagende virksomheder at få 75 timers rådgivning fra kommunens side, når de skal gennemføre en miljøredegørelse. Selv om mange virksomheder løfter opgaven flot selv, er det Mette Holms vurdering, at de bedste miljøredegørelser kommer fra de virksomheder, hvor en sagsbehandler fra kommunen har været involveret i processen. Miljøredegørelserne er hjørnestenen i Miljønetværk Ribe Amt. Men derudover afholdes der temadage, hvor alle virksomheder i amtet er velkomne, ikke kun medlemmerne. Der afholdes erfamøder for den gruppe virksomheder, der er i gang med at lave en miljøredegørelse. Der tages fat i processen med miljøredegørelserne, og virksomhederne kan udveksle erfaringer. Hvert forår og efterår afholdes der tre erfa-gruppemøder. Det er ikke alle aktiviteter, der handler om at styrke myndigheds-virksomhedsrelationen. Der er også aktiviteter alene mellem virksomheder, fx Industriens miljøklub, som drives af virksomhederne selv. Tilsvarende har kommunerne og amtet selv Det offentliges miljøklub under netværket, hvor der arrangeres temamøder for sagsbehandlerne/miljømedarbejderne i kommunerne, fx om nye bekendtgørelser, grønne regnskaber eller IPPC-direktivet. Når vi samler miljøsagsbehandlerne til møder, sætter vi ofte fokus på det, som virksomhederne har svært ved, for vi ved, at det er de områder, vi også selv har sværest ved, udtaler Mette Holm. Endelig udkommer der et nyhedsbrev 4-5 gange om året, hvor der er artikler fra sekretariatet, virksomhederne og bestyrelsen. Sekretariatet for miljønetværket udgiver nyhedsbrevet. Set med virksomhedsøjne Tonny Frank Jensens Skrot og Miljø fik miljødiplom fra Miljønetværk Ribe Amt i april 2001 efter at have lavet en miljøredegørelse. Virksomheden er miljøcertificeret efter både EMAS og ISO Det er et lovkrav, at virksomheder, der foretager miljøbehandling af biler, er miljøcertificerede. Indehaveren Tonny Frank Jensen fortæller om et af motiverne bag virksomhedens miljøarbejde. Vi handler med flere kommuner, og de er jo glade for, at vi er miljøcertificeret. Virksomheden er efter deres miljøcertificering gået ind i et miljøredegørelsesforløb. Selv om det kan siges at være en omvendt rækkefølge, så fortæller virksomhedens miljøansvarlige, Charlotte Ahle, at det har været et lærerigt forløb. Jeg havde ikke været med til at opbygge vores miljøledelsessystem, da jeg først blev ansat efter vores miljøcertificering. Miljøredegørelsen gav mig indblik i, hvordan systemet er opbygget og gav også input til, hvordan man vedligeholder et miljøledelsessystem. Arbejdet med miljøredegørelsen har hjulpet mig til at overtage og vedligeholde et miljøledelsessystem mere end at opbygge det fra bunden af. Hun fortæller endvidere om virksomhedens begrundelse for at lave en miljøredegørelse. Vi vil gerne vise omverdenen, at vi er ansvarlige og bevidste om vores miljøforhold, og det signal vil vi også gerne sende til netværket. Da vi blev miljøcertificeret gav det positiv omtale i Jyske Vestkysten, og den stil vil vi gerne fortsætte. Politisk opbakning i Esbjerg I dag er jobpuljens støtte til Esbjergs deltagelse i miljønetværket brugt op. Efter man i Esbjerg Kommune så resultaterne af netværkssamarbejdet, har der været politisk opbakning til at fortsætte deltagelsen i netværket. Da der efter to år var mange store og betydningsfulde virksomheder med i netværket, har det formentlig også været en motivationsfaktor for at fortsætte indsatsen. Esbjerg Kommunes miljøafdeling er blevet opnormeret med en fast stilling, der har miljønetværket som det primære arbejdsområde. Dermed er der kommet en varig stilling ud af projektet. Som afledt effekt har sekretariatet for miljønetværket i Ribe Amt to fuldtidsmedarbejdere. Derudover har netværket medvirket til, at der er blevet ansat miljømedarbejdere hos virksomhederne til at gennemføre miljøstyring. Flere af dem er dog ansat med støtte fra miljøkompetenceordningen. Det er bestemt ikke usandsynligt, at den grønne erhvervsstrategi, som netværket er eksponent for, kan have gjort nogle virksomheder mere overlevelsesdygtige, og derigennem er der kommet en afledt jobskabelse. 8

11 Fremtidige udfordringer Udfordringen for netværket er ifølge Mette Holm fra Esbjerg Kommune at finde på tilbud til de virksomheder, der nu har lavet miljøredegørelse. Det diskuteres i netværket, hvad de næste tilbud til dem skal være. I øjeblikket tilbyder netværket, at en projektmedarbejder kan besøge virksomheden og hjælpe med at lave en ansøgning til miljøstøtteordninger. På et visionsseminar i amtets miljønetværk er det blevet diskuteret at udvide virksomhedsbegrebet, fx så landbrug og dambrug fremover kan deltage som virksomheder i netværket. Det kræver, at miljøredegørelsesmanualen tilpasses denne type virksomheder, og at der i det hele taget tilbydes relevante ydelser til dem. Et andet interessant erhverv for netværket kunne være turisterhvervet, fortæller Mette Holm. Projekttitel: Miljønetværk i Ribe Amt Journalnummer: Støttebeløb: kroner Projektansvarlig/kontaktperson: Mette Holm, Esbjerg Kommune Teknik og Miljø Tlf Interviewede: Mette Holm, Esbjerg Kommune Tonny Frank Jensen, ejer af Tonny Frank Jensens Skrot og Miljø Charlotte Ahle, miljøansvarlig hos Tonny Frank Jensens Skrot og Miljø Litteratur: Miljønetværk i Ribe Amt, analyse og plan. DTI 1996 Diverse nyhedsbreve fra Miljønetværk Ribe Amt. Miljønetværkets hjemmeside Esbjerg Kommune har besluttet, at alle kommunens tekniske virksomheder skal indmeldes i netværket, fx forsyningsvirksomhederne, modtagestationer, renseanlæg og genbrugspladser. Det sker som et led i kommunens Agenda-21 plan, som blandt andet foreskriver, at alle kommunens institutioner skal lave et grønt regnskab, og de tekniske virksomheder i kommunen skal gå skridtet videre og lave en miljøredegørelse. Miljønetværket i Ribe Amt arbejder på at styrke samarbejdet med de andre netværk, der ligner dem, fx Grønt Netværk Sønderjylland. De savner en bedre erfaringsudveksling mellem netværkene generelt, fortæller Mette Holm. Derudover kunne der være fordele ved at holde mere specielle arrangementer på tværs af amtsgrænsen, fx med fokus på de energitunge virksomheder. 9

12 Grønt Netværk Sønderjylland Målet med netværket er at opbygge et tættere samarbejde mellem virksomheder og myndigheder om miljøforebyggende og miljøforbedrende foranstaltninger. Det har været svært at få kommunerne til at deltage i netværket på grund af omstrukturering af deres miljøforvaltninger til Miljøcentre. Grønt Netværk Sønderjylland har også været under omorganisering, siden støttemidlerne fra Den Grønne Jobpulje stoppede. Fra at sekretariatet var placeret uden for amtet, har politikerne nu valgt at lægge det ind under amtet. 10

13 Grønt Netværk Sønderjylland er et regionalt samarbejde om miljøforhold mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Netværket skal medvirke til en miljø- og arbejdsmiljømæssig bæredygtig udvikling i private og offentlige virksomheder i Sønderjylland, fortæller Christa Jørgensen, som i foråret 2001 er tiltrådt som koordinator for netværket. Grønt Netværk Sønderjylland er et netværk, hvor virksomhederne sætter dagsordenen, og hvor virksomhederne er den drivende kraft. Udgangspunktet for netværket er en positiv dialog mellem medlemmerne. Netværket er udsprunget af et pilotprojekt, som Sønderjyllands Amt gennemførte forud for ansøgningen til Den Grønne Jobpulje. Pilotprojektet blev afviklet tilfredsstillende og har bidraget positivt til vurderingen af mulighederne for etablering af et permanent netværk. Erfaringer om miljøarbejdet udveksles via møder i erfa-grupper samt gennem Industriens Miljøklub et erfaringsforum, hvor forskellige miljø- og arbejdsmiljøemner bliver taget op ved temamøder og virksomhedsbesøg. Netværket udgiver endvidere et nyhedsbrev, som udkommer 4-6 gange om året. Netværket har oprettet en hjemmeside hvor man kan læse om netværkets aktiviteter, medlemmer osv. Industriens Miljøforum er en af de vigtigste aktiviteter. De har hidtil holdt 3 arrangementer om året. Disse arrangementer holdes som møder hos netværkets medlemmer og ved temadage. Det skifter mellem gå-hjem møder af et par timers varighed og halv-dagsseminarer (temadage). Møderne på virksomhederne er kun for medlemmer, mens temadagene er åbne for alle. Emnerne, som tages op, kommer fra virksomhederne selv. Der vil være indlæg fra virksomhederne og fra eksterne foredragsholdere, som har fingeren på miljøpulsen. Møderne i Industriens Miljøforum har desuden en vigtig funktion ved etablering af uformelle kontakter på tværs af medlemmerne. Hos de enkelte virksomheder får man en gennemgang af, hvad den pågældende virksomhed har lavet af miljø- og arbejdsmiljømæssige tiltag. Målet er, at Industriens Miljøforum fremover skal holde 6 møder om året. Aktuelle emner Netværket behandler en lang række aktuelle temaer, som skal understøtte medlemmerne i deres miljøarbejde. Nogle af de temaer, som netværket arbejder med, er: Udarbejdelse af miljøredegørelse Miljøtilskudsordninger Miljøstyring/ledelse, miljøredegørelser med tilhørende standarder Aktuelle miljøregler både EU og de nationale af interesse for virksomheder og myndigheder Anvendelse af renere teknologi, livscyklusvurderinger (UMIP) m.m. Miljøgodkendelser/tilsyn Arbejdsmiljø Underleverandører og miljøkrav Forurenede grunde Affaldshåndtering og -bortskaffelse Grønne regnskaber Grønne afgifter Grønne indkøb For virksomhederne bliver det at have styr på sit miljø og kunne dokumentere det et helt almindeligt krav i fremtiden, især til industrivirksomheder. Grønt Netværk Sønderjylland bistår sine medlemmer med at igangsætte og dokumentere miljøarbejdet gennem en miljøredegørelse. Igangsættelse af arbejdet sker ved nedsættelse af erfa-grupper. Hidtil har arbejdet med miljøredegørelser primært været båret af en række møder med eksterne konsulenter. Dette har ikke været specielt gunstigt for virksomhederne, idet flere er sprunget fra, fordi de meget var overladt til sig selv med arbejdet. Det var svært bl.a. fordi, der var et meget stort detaljeringsniveau. Målet var, at virksomhederne i løbet af et halvt år fra igangsættelse af en erfa-gruppe skulle opnå diplom for miljøredegørelsen. Af første hold gennemførte 2 ud af 10 virksomheder inden for det halve år. Yderligere 2 af de 10 virksomheder er siden blevet færdige. 11

14 I netværket har vi nu ændret formen for arbejdet med miljøredegørelser, beretter Christa Jørgensen. Vi har hentet inspiration til arbejdet fra Miljønetværk Ribe Amt, da de har gode erfaringer. Konkret er der gennemført et kursus for tilsynsmedarbejdere, så de kan indgå i samarbejde og sparring med virksomhederne omkring udarbejdelsen af miljøredegørelser. Virksomhedernes arbejde med miljøredegørelser vil fremover kunne ske i et samarbejde med en tilsynsmedarbejder. Der er flere fordele ved dette samarbejde. Fx betyder det, at godkendelsesarbejdet ved udvidelse af en virksomhed kan gå hurtigere, når tilsynsmedarbejderen har et større kendskab til virksomheden. Tilsynsmedarbejderne kan desuden virke som ambassadører for netværket til at få flere virksomheder med. Opgørelse af miljøeffekter De miljømæssige effekter kan ikke opgøres samlet. Mange af virksomhederne er i gang med indførelse af miljøstyring og forberedelserne til certificering, og virksomhederne er motiveret til at arbejde med miljøforhold ud fra holdninger, der er mere vidtgående end krav om overholdelse af lovgivningen. Evalueringen af pilotprojektet viste, at medlemsvirksomhederne generelt er længere fremme i praktiske erfaringer med miljøarbejdet og/eller har mere konkrete planer herom i fremtiden end de virksomheder i amtet, der ikke er medlemmer. Virksomheden V.Å. Gram er med i Grønt Netværk Sønderjylland og har lavet en miljøredegørelse. Vi har sparet mindst 100 timer i forbindelse med en ny miljøgodkendelse, fortæller Sven Gram, indehaver af virksomheden samt bestyrelsesmedlem i Grønt Netværk Sønderjylland. Da vi skulle beskrive virksomheden i forbindelse med godkendelsen, blev arbejdet lettet meget, og der var ikke så mange supplerende spørgsmål, vi skulle svare på efterfølgende. Ved at lave en miljøredegørelse har vi fået hjælp til at prioritere vores indsatsområder, og hvilke løbende forbedringer vi skulle gå efter. Vores deltagelse i netværket har uden tvivl lettet kommunikationen med myndighederne, fortæller Sven Gram. Virksomheden har ikke planer om at gå videre med en miljøcertificering, da det er for dyrt at vedligeholde systemet. Sven Gram vurderer, at det vil koste virksomheden til kroner om året, og han mener ikke, der er nogen reklameværdi at hente i den anden ende. De offentlige indkøbere, som ellers burde være grønne, skeler ikke til virksomhedens miljøarbejde. Sekretariatet blev for dyrt Den Grønne Jobpulje har støttet opbygning, etablering og drift i 1,5 år af sekretariatet for Grønt Netværk Sønderjylland. Herefter skulle netværket være selvfinansierende. I støtteperioden blev der opbygget et selvstændigt sekretariat. Men det viste sig at være for dyrt i administrationsomkostninger. Sekretariatet er pr flyttet og har nu til huse hos Industriafdelingen i Sønderjyllands Amt i Tønder, hvor det også startede i pilotfasen forud for støtten fra jobpuljen. Industriafdelingen varetager mod betaling sekretariatsfunktionen for netværket. Beskæftigelsesmæssigt var der i støtteperioden ansat to medarbejdere i sekretariatet, en sekretariatsleder og en sekretær. I sin nuværende form er der i Industriafdelingen afsat 1 årsværk til sekretariatsfunktionen. Opgaverne i sekretariatet udføres af flere medarbejdere i afdelingen. Timeforbruget svarer til en fuldtidsansat. Således er der med projektet skabt en varig stilling. En af grundtankerne bag projektet er, at det skal fremme mere miljøvenlig produktion og dermed beskæftigelsen inden for virksomheder, der tager vidtgående miljøhensyn. Christoffer Balle var sekretariatsleder i støtteperioden. Ifølge ham er der utvivlsomt ansat mere personale til de forskellige miljøaktiviteter på en række virksomheder. I projektperioden var der 10 virksomheder, der lavede en miljøredegørelse, og det har jo krævet noget arbejdskraft på virksomhederne, siger Christopher Balle. Han er ikke i tvivl om, at netværket vil overleve med den model, det har fået nu, hvor sekretariatet har til huse i amtet. Da han var sekretariatsleder, var netværket tilknyttet et udviklingscenter i stedet. Hans bekymring er, om amtets øvrige opgaver kan komme til at optage al 12

15 tiden, og om udviklingen af netværket kan blive bremset af sammenblandingen af almindelige myndighedsopgaver og netværksopgaver. 51 medlemmer Netværket er organiseret som en forening. Det består af 3 typer medlemmer: A-medlemmer (private og offentlige virksomheder, der systematisk arbejder med miljøforebyggende og miljøforbedrende foranstaltninger) B-medlemmer (tilsynsmyndighederne) C-medlemmer (rådgivende virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.m.). Netværket har pr. 1. maj medlemmer, som udgøres af 34 A- medlemmer, 8 B-medlemmer og 8 C-medlemmer, der er tale om 6 kommuner, amtet, Arbejdstilsynet, et AMU-center, en BST-afdeling, 4 rådgivningsvirksomheder eller centre, en offentlig virksomhed samt 34 private virksomheder. Medlemskabet af netværket er frivilligt. Udover forventninger om, at alle medlemmer møder med en seriøs og positiv indstilling til miljøarbejdet, stilles der kun et krav, og dette krav gælder kun A-medlemmer. De skal forpligte sig til at gennemføre og dokumentere miljøforebyggende eller miljøforbedrende aktiviteter. Dokumentationen kan ske i form af miljøredegørelser eller grønne regnskaber. Jobpuljen har støttet opbygningen i perioden til Der var en målsætning om, at der skulle være 100 virksomheder ved støtteperiodens udløb. Derefter var der en forventning om, at når sekretariatet blev selvfinansierende, skulle der være mindst 15 kommuner, et amt og 120 medlemsvirksomheder i netværket. Det er målsætningen at få flere medlemmer ind i netværket, fortæller medlem af bestyrelsen bag Grønt Netværk Sønderjylland Sven Gram, direktør for virksomheden V.Å. Gram. Det er også samfundsmæssigt vigtigt, at vi får fat på de virksomheder, der ikke kan løfte deres miljøarbejde af sig selv, fx de mindre virksomheder. Men vi har et strukturproblem, da for få kommuner er medlem af netværket, og det er typisk kommunerne, der har tilsynet med de virksomheder, vi mangler i netværket, fortæller Sven Gram. Vi skal arbejde videre på, hvordan miljøredegørelserne kan udvikles. Vi vil forsøge at få medlemmerne mere i fokus, fortæller Sven Gram. Projekterne skal mere ned på jorden og gøres mere salgbare. Det er meget spændende med internationale udvekslingsprojekter, men virksomhederne kan have svært ved at bruge dem. Det bliver for luftigt, mener bestyrelsesmedlem for netværket, Sven Gram. Kommunerne bakker ikke op En af forklaringerne på, at kun 6 ud af 23 kommuner i amtet er medlemmer, er, at deres miljøarbejde er udlagt i miljøsamarbejder mellem kommunerne eller selvstændige miljøcentre. Kommunerne mener ikke at få så meget konkret gavn af et GNS-medlemskab. Målet er nu at få kommunerne i samarbejderne og centrene til at slutte sig til netværket, lyder det fra Christa Jørgensen. Vi skal også arbejde for at gøre det tydeligere, hvad både kommunerne, miljøcentrene og virksomhederne får ud af medlemskabet. Sven Gram fra bestyrelsen mener desuden, at det har en betydning, at kommunalpolitikerne i regionen ikke er så miljøbevidste. Nu bliver opgaven at vise nogle resultater, og derefter kan netværket håbe på øget politisk opmærksomhed. Desuden har kommunerne fra gammel tid en tendens til at konkurrere med hinanden. De er måske ikke parate til at samarbejde endnu, lyder Sven Grams vurdering. Den tidligere sekretariatschef for netværket Christoffer Balle mener, at det nok skal lykkes at få flere kommuner med i netværket. Nu hvor kommunerne har fået etableret deres miljøcentre, vil de være mere parate til at indgå i et netværkssamarbejde. De vil finde ud af, at det også giver fordele med hensyn til tilsyns- og godkendelsesarbejdet, når en kommune er medlem. Samarbejdet med virksomhederne er med til at give et overblik over, hvilke virksomheder 13

16 der kan selv, og hvem der skal være øget opmærksomhed på, fortæller Christoffer Balle. Haderslev Kommune har nu fået deres miljøsamarbejde etableret i samarbejde med 5 andre kommuner i amtet. Det er en proces, der har løbet over 2 år. Byg- og planchef i Haderslev Kommune Søren Klint Kistorp uddyber forklaringen på, hvorfor Haderslev Kommune ikke er medlem af Grønt Netværk Sønderjylland. Vi har måtte koncentrere vores ressourcer om at få etableret miljøsamarbejdet mellem de fem kommuner og få en organisation og nogle arbejdsrutiner til at fungere omkring det. Kommunens penge skal bruges fornuftigt, og vi vil ikke være medlem og betale omkring om året, hvis ikke vi får noget fornuftigt ud af medlemskabet. Men nu hvor vores miljøcenter er ved at være på plads, er vi overvejende positive for at blive medlem. Nu har vi en god platform, hvorfra vi kan indgå i miljønetværket, siger Søren Klint Kistorp. En række virksomheder i Haderslev Kommune er allerede medlem af miljønetværket, og det er også med til at motivere kommunen til et medlemskab, fortæller Søren Klint Kistorp. Større tilknytning til amtets industriafdeling Christa Jørgensen er blevet koordinator ved reorganiseringen, hvor sekretariatet er overflyttet til amtet. Tidligere var der et selvstændigt sekretariat med en sekretariatsleder og en sekretær. Hun har flere medarbejdere i amtets Industriafdeling, som støtter op om projektet. Der er nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra teknisk afdeling i en kommune, Arbejdstilsynet og to virksomheder. De skal holde møde 4-6 gang om året for at drøfte indsatsen og udviklingen af netværket. Det betyder, at der nu er større opbakning og mulighed for faglig sparring, så koordinatoren ikke sidder alene med opgaverne, som det var tilfældet med sekretariatslederen. Til netværket er valgt en bestyrelsen. Bestyrelsen har 8 medlemmer, 4 A- medlemmer, 4 B-medlemmer (3 fra kommune/amt og en fra Arbejdstilsynet). Produktionsdirektør Richard Bevan fra ECCO Sko A/S er i maj 2001 valgt som formand for bestyrelsen. Finansiering af netværket Grønt Netværk Sønderjylland kører på foreningsbasis finansieret via medlemskontingenter. Det koster kr. pr. virksomhed om året at deltage i netværket, 1 krone for hver indbygger i kommunerne, mens amtet har betalt kroner om året. Hertil skal lægges de kroner, som Den Grønne Jobpulje har givet i tilskud til de første 1,5 år. Ved omstruktureringen af netværket efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje er amtet gået ind med en garanti for underskudsdækning. Samtidig har amtet påtaget sig opgaven med sekretariatsfunktionen, hvor netværket finansierer lønudgifterne til en fuldtidsansat. Kan det betale sig? For virksomhederne er økonomien og tidspresset meget centralt. Det er vigtigt at sælge ideen på, at virksomheder kan opnå besparelser ved ressourceeffektivisering, lave grønne afgifter og mindre affaldsmængder. Det er ligeledes vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, at godt miljøarbejde formodentligt vil være en forudsætning for deres fremtidige eksistens. Det kan således være for dyrt ikke at investere i miljøarbejdet. Både for at udbrede miljøarbejdet mest muligt, men også for at sikre økonomien til aktiviteterne er det væsentligt, at netværket bliver mere kendt og udbredt. Miljøindsatsen betyder samtidig en opkvalificering af medarbejderne. Det gælder både for myndighederne med kurser for tilsynsmedarbejderne og for virksomhederne, som opnår større kompetencer omkring miljøarbejdet. 14

17 Projekttitel: Grønt Netværk Sønderjylland Journalnummer: Støttebeløb: kroner fordelt over 1 1 /2 år i perioden fra til Projektansvarlig/kontaktperson: Christa Jørgensen, koordinator for Netværket Grønt Netværk Sønderjylland Jomfrustien Tønder Tlf Interviewede: Christa Jørgensen, koordinator for Netværket Sven Gram, indehaver af virksomheden V.Å. Gram og medlem af bestyrelsen for Grønt Netværk Sønderjylland. Christoffer Balle, konsulent. Tidligere sekretariatschef for Grønt Netværk Sønderjylland Søren Klint Kistorp, byg- og planchef i Haderslev Kommune Litteratur: Evaluering af pilotfase og anbefaling til videreudvikling, Institut for miljøledelse, marts 1998 Nyhedsbreve fra Netværket Hjemmesiden, 15

18 Netværk for Grøn Erhvervsudvikling i Storstrøms Amt Netværk for Grøn Erhvervsudvikling i Storstrøms Amt er kommet godt i gang, men har haft en vanskelig fødsel. Det har krævet en stor indsats at få medlemstallet op på de nuværende 70 virksomheder. Kommunerne i amtet er medlemmer af netværket, men de deltager ikke på nuværende tidspunkt aktivt i netværkets styregruppe og er i øvrigt heller ikke med til at finansiere samarbejdet. Der er usikkerhed om finansieringen, når støtten fra Den Grønne Jobpulje ophører. For at sikre netværkets fremtidige økonomi skal såvel kommunerne som virksomhederne fremover medvirke til finansieringen. 16

19 Netværkets flagskib er det tilbud, som hedder Miljøstyring i egen virksomhed. Her deltager virksomhederne frivilligt i et 6 dages kursusforløb, som løber over et halvt år, med henblik på at blive miljøcertificeret efter ISO I øjeblikket kører kurset for 7 virksomhedsrepræsentanter og 8 repræsentanter fra myndighederne. Undervisningen foretages af Teknologisk Institut, og netværket fungerer som arrangør og sekretariat og tilbyder derudover faglig sparring og rådgivning til deltagerne under projektforløbet. Der forventes en positiv effekt i form af dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne fra henholdsvis de private virksomheder og miljøsagsbehandlerne fra de offentlige virksomheder. 10 medlemsvirksomheder har siden 1. januar 2000 opnået miljøcertificering efter ISO efter deltagelse i et af netværkets projekter om indførelse af miljøstyring i egen virksomhed. Konceptet er ikke som i de andre netværkssamarbejder (Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Green Network), at virksomhederne forpligter sig til at lave miljøredegørelse, når de melder sig ind. Vi gennemførte i april/maj 2001 en brugerundersøgelse, hvor de fleste af virksomhederne bl.a. udmeldte, at de ikke er interesseret i Green Network konceptet med udarbejdelse af miljøredegørelse og tildeling af diplom, fortæller Lone Teglkamp, Netværk for Grøn Erhvervsudvikling i Storstrøms Amt. Derfor satser netværket på at tilbyde virksomhederne et forløb, hvor man udarbejder et miljøledelsessystem, som virksomheden kan få certificeret. Netværkets medarbejdere tilbyder udover kursusgangene, rådgivning og sparring til de enkelte virksomheder. Ved deltagelse i projektet tilbydes deltagerne endvidere, at de kan gå op til Teknologisk Instituts eksamen som miljøkoordinator og få diplom som miljøkoordinator, hvis eksamenen bestås. Netværket har i dag 70 medlemmer blandt de private virksomheder i amtet. De offentlige medlemmer omfatter: Storstrøms Amts Industrimiljø, Rovesta Miljø og 19 af de 24 kommuner. Netværket har derudover også kontakt til og samarbejde med de øvrige 5 kommuner i amtet. Ud over Miljøstyring i egen virksomhed har netværket tilbud om temamøder og seminarer om emner som renere teknologi, grønne regnskaber, affald/genbrug, miljøkommunikation m.v. Tilbudene gælder såvel de private som de offentlige medlemmer. Der er dannet en klub af miljøchefer fra de virksomheder, der arbejder med miljøstyring. Det primære formål er her erfarings- og vidensudveksling mellem virksomhederne. Derudover arrangeres virksomhedsbesøg, og der informeres via netværkets nyhedsbreve, hjemmesiden, pressen m.v. Netværkets sekretariat har to medarbejdere, hvoraf den ene er finansieret af Den Grønne Jobpulje. Amtet finansierer den anden medarbejder. Ikke kun de miljøpositive virksomheder De virksomheder, der i øjeblikket deltager på kurset, kommer fra en lang række forskellige brancher omfattende såvel private som offentlige virksomheder. Et tidligere forløb har derimod været direkte rettet mod en specifik branche: Autoophuggere. Autoophuggerne troede, vi var tossede, da vi kom og spurgte, om de ville være med i et miljøstyringsprojekt. Men da de så fandt ud af, at der var en lovændring på vej, som krævede, at de var miljøcertficeret, hvis de stadig skulle kunne hugge biler op, så var de straks mere villige, fortæller Regner Kværnø fra netværkets sekretariat. Tanken var at satse på de tunge virksomheder, der hvor man virkelig kunne hente en miljøeffekt, tilføjer Lone Teglkamp fra netværkets sekretariat. Andre netværk har koncentreret sig om de miljøpositive virksomheder. Det kan man ikke sige om vores indsats over for autoophuggerne. Men det skal dog siges, at de blev meget positive gennem forløbet, og det endte med, at alle de 6 deltagende autoophuggere blev miljøcertificeret efter ISO 14001, fortæller hun. Initiativet bragte desuden det med sig, at der blev skabt dialog og samarbejde mellem miljøsagsbehandlerne og virksomhederne. Miljønetværket i Storstrøms Amt har nu 70 virksomhedsmedlemmer. Det har krævet en stor indsats fra netværket at få virksomhederne til at deltage. Både at få dem til at melde sig ind i netværket og til at indgå i miljøstyringsprojekterne. Der skal gøres en effektiv indsats for at få virksomhederne med i netværksaktiviteterne, fortæller Lone Teglkamp. Vi skal hele tiden være aktive. Vi har ikke hidtil været så gode til at markedsføre os selv, men det er et område, vi fremover vil gøre mere ud af. Vi skal synliggøre netværket over for virksomhederne, politikerne, offentligheden m.v. Bag det grønne netværk sidder en styregruppe, hvor amtsborgmesteren i øjeblikket er formand. Det er styregruppens ønske at mindske amtets indflydelse i styregruppen, give mere magt til virksomhederne samt få 17

20 kommunerne direkte involveret i beslutningsprocessen. Dette forhold arbejdes der på idet man primo juni 2001 har vedtaget i amtets økonomiudvalg, at der skal ske en organisationsændring af styregruppen. Amtets 3 medlemmer skal reduceres til 2 medlemmer. Virksomhedsmedlemmerne skal øges fra 3 til 4 medlemmer, og det foreslås, at formanden vælges blandt virksomhederne. Erhvervsfremmesystemet skal stadig være repræsenteret med 2 medlemmer. Kommunerne skal igen anmodes om at deltage i netværkets styregruppe med 2 medlemmer. Et af problemerne er, at kommunerne hidtil har anset grønt netværk for amtets projekt og ikke deres eget, mener de to netværksmedarbejdere. Hvad kan virksomhederne bruge samarbejdet til? Corning Cabelcon A/S er en virksomhed, der producerer konnektorer til kabeltv og mobiltelefoner. De har 210 ansatte og eksporterer 80% af deres produkter. Virksomheden er ejet af en koncern, der er meget bevidste om miljøaspektet, og Corning Cabelcon besluttede derfor, at de ville miljøcertificeres efter ISO På det tidspunkt havde virksomheden været medlem af netværket i nogle år. Med beslutningen om en miljøcertificering valgte de at benytte tilbudet fra netværket om et miljøstyringsforløb. Jeg er umiddelbart meget positiv over for samarbejdet, siger kvalitetschefen Martin Kielsgaard fra Corning Cabelcon A/S. Han har også ansvar for miljøcertificeringen, da kvalitetsstyringen og miljøstyringen integreres på virksomheden. Men jeg er også spændt på samarbejdet med det offentlige, om vi tænker og arbejder meget forskelligt. Jeg forventer, at vi gennem forløbet kan udveksle erfaringer på kryds og tværs, både mellem virksomheder og myndigheder, siger Martin Kielsgaard. Vi er nogle af de første i branchen, der går ad miljøvejen, så vi forventer at kunne bruge miljøcertificeringen kommercielt. Derudover forventer vi at kunne spare nogle ressourcer, fx på energisiden og mindske vore affaldsmængder, siger kvalitetschef Martin Kielsgaard. Fremtidig finansiering Netværkets akilleshæl er finansieringen, når støtten fra Den Grønne Jobpulje udløber. Amtet vil med stor sandsynlighed fortsat støtte netværket med kroner om året. Men det er ikke nok til at sikre samme aktivitetsniveau som nu. Virksomhederne er blevet spurgt om, de er parate til at betale et kontingent og på baggrund af de tilbagemeldinger, der er kommet, er sekretariatsmedarbejderne i tvivl om, på hvilket niveau kontingent/betaling for ydelserne skal ligge. Bestyrelsen har foreløbig fremsat et forslag om, at virksomhederne fra 2002 skal betale kroner om året for medlemskabet, og at kommunerne samtidig skal begynde at betale et kontingent i størrelsesorden 1 krone pr. borger i kommunen. Forslagene om kontingentbetaling færdigbehandles, når den nye styregruppe er på plads. Håbet er, at kommunerne og deres politikere nu gennem 3 år har set, hvad både kommuner og virksomheder får ud af at deltage i netværket, og det gør forhåbentlig viljen til at støtte netværket større, siger Lone Teglkamp. Samarbejdsrelationer Projektet har givet anledning til mange samarbejdsrelationer. Netværkets sekretariat har blandt andet samarbejdet med Erhvervsfremmesystemet herunder TIC, miljø- og energikonsulenter, erhvervscentrene m.v. Derudover har der været et samarbejde med Miljøforum Danmark, BST, Grafisk Arbejdsgiverforening og en række rådgivende ingeniørfirmaer. Netværk for Grøn Erhvervsudvikling ville gerne bruge Miljøforum Danmark til mere direkte erfaringsudveksling. Vi skal dele de vises sten med hinanden og fx tale om, hvordan vi bedst muligt udnytter vore ressourcer og tilpasser vores indsats, så vi på regionalt/lokalt plan matcher regeringens strategier for en bæredygtig grøn erhvervsudvikling, siger Lone Teglkamp. De to medarbejdere er tilfredse med Miljøforum Danmarks seminarer, men ville gerne supplere dem med et mere specialiseret forum for de større netværk, der ligner hinanden mere. Storstrøms Amt har i høj grad benyttet sig af erfaringerne fra Green Network og mener, at de stadig kan hente inspiration derfra. Men vi skal ikke glemme, at de er 5 år forud for os. Og så har de haft en anden opstart med meget entusiastiske 18

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Nyhedsbrev. Maj 2011

Nyhedsbrev. Maj 2011 Nyhedsbrev Maj 2011 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 2 Arrangementer 7 GNS bliver til GroNet 3 Arrangementer 8 Generalforsamling 3 ERFA møder 8 Folkene bag vurderingsgruppen 5 Oplysninger 9 Jordrens Syd

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Vedtægter for VikarBranchen i DI

Vedtægter for VikarBranchen i DI Vedtægter for VikarBranchen i DI Foreningens navn er VikarBranchen. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er, at fremme vikar- og rekrutteringsvirksomhed markedsforhold og medvirke til

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere