MÅNEDENS SYNSPUNKI: Af adm. direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅNEDENS SYNSPUNKI: Af adm. direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien"

Transkript

1 .. 0

2 - og rammes er og E store takket og ND HOLD: MÅNEDENS SYNSPUNKT: Hvad er der i vejen? Af adm, direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien 2 FOCUS ARTIKLER: Asfaltdeklaration og kontrol Af afdelingsingeniør Steen Leksø, Vejdirektoratet 3 Asfaltkvalitet gennem st ring af råvarer Af kvalitetschef Lotte Josephsen. Superfos Construction 6 Belægninger på Flyvestation Aalborg Af ingeniør Christen Elsnab og akademiingeniør Kenneth Mortensen 9 MÅNEDENS SYNSPUNKI: Hvad er der i vejen? Af adm. direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien Prøvning af sporkøring på danske belægninger Af civilingeniør ph.d. Carsten Nielsen, Vejdirektoratet 12 Blå asfalt til cykelfelter Af cand. scient. Bjarne Bo Jensen. Colas Danmark AIS Lufthavnsboulevarden - en grøn vej Af arkitekt Thyge Thygesen, Københavns Lufthavne AIS, arkitekt Gitte Heeris, KHR AIS Arkitekter og akademiingeniør Erling Kristiansen, Carl Bro as 22 Asfaltgenbrug i Norden Af underdirektør Peter Miklos, Tarco Vej AIS års erfaringer med brugen af polymermodificeret bindemiddel Af civilingeniør Mads Jegsen, PANKAS AIS 28 Partiel Plus Recycling genopliver vejkapitalen Af Arne Holm. Nyfalt A/S 30 Afbrændingsmetoden - hurtig, enkel og miljørigtig asfaltanalyse Af underdirektør Mikael Thau, Superfos Construction og produktchef Ole Grann Andersson. Phønix Asfalt 34 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: Nu kan man få asfalt i Forskellige mønstre Af direktør Claus Terkildsen, Icopal a/s 16 Investeringer i forbedret miljø og økonomi Af Lise Engskov, Engskov Maskinfabrik 40 NYT FRA DANSK VEJHISTORISK SELSKAB: Dansk Vejhistorisk Selskab Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet 39 DIVERSE: Vintertjeneste - nye vejregler på vej Af Gösta Bickström Nielsen, Storstrøms Amt, Vejkontoret 20 Ekspropriation af landbrugsjord Af afdelingsleder. landinspektør Hans Faarup. Århus Amt 32 Kalenderen 42 Leverandørregister 43 - Se kolofone,, side 42 Forsideforo: Blå asfalt på et cvkelfelt i Odder Foto: Bjarne Bo Jensen, Colas Danmark AIS IS Et yndet spørgsmål mellem drenge, den gang Ruder Konge var Knægt, lød som overskriften på denne artikel.»grus, skærver og småstene lød svaret spørgeren var vældig tilfreds, når han selv måtte give svaret. Sådan forholder det sig ikke i dagens Danmark. Her er der meget mere i vejen, end man lige går rundt og tror - både bogstaveligt og i overført betydning. Flere danske veje har det simpelthen ikke for godt. De er ganske enkelt ned slidte eller på anden måde forsømte. Vi er mange bilister, som dagligt fær des på én af de mest trafikerede stræk ninger i Danmark, nemlig motorringvej 3 uden om København - 47/E55. I myldretiden - jeg skal hilse og sige, at den er lang såvel morgen som aften - der alt for god tid til at nærstu dere vejens beskaffenhed, medens trafik ken snegler sig afsted. Det er ikke noget rart syn. Man behøver ikke at være ekspert på området for at få øje på de mange revnedannelser og direkte huller, som præger belægnin gen. Vore tanker går til slaraffenland i det nordjydske, hvor der kan kigges langt efter andre biler, når man kører på»ris gaard«og»knudsen«, som de to stræk ninger så udtryksfuldt er døbt i folke munde. Det er en åbenlys urimelighed, at det danske politiske system fungerer på den ne måde, hvor rene studehandler giver skævvridning på andre områder end det, som den egentlige sag gælder. Men det stopper ikke med, at trafikan terne i Hovedstadsområdet skal finde sig i, at der ikke sker den fornødne udbyg ning af vejnettet i regionen. Mange veje i hele landet - som små - af den helt generelle ten dens, som indbærer gentagne udskydel ser af selv de mest nødvendige reparati ons- og vedligeholdelsesarbejder. Da finansminister Mogens Lykketoft indgik den nu ikrafttrådte aftale med Amtsrådsforeningen om overdragelse af knap 3000 km statsveje til amterne, fulgte de fornødne midler som bekendt ikke samtidig med - være en bud gettaktisk manøvre fra statens side. Det var på den ene side helt i tråd med den måde, hvorpå Staten gang på gang»sparern midler (på eget budget, men ikke på Samfundets). På den anden side er og bliver det en narresut, for de mere ansvarlige amter lod dog deres budgetter stige med gennemsnitligt 0.43 pct.-point for bl. a. at kunne dække (en del at ) den manko, som de overførte vejes budgetter var blevet påført. Nu har finansministeren ikke desto mindre på ny været fremme med det synspunkt, at amterne ved de forestående forhandlinger med Staten om rammebe løb skal holde igen netop på vejområdet. Det er desværre endnu et symptom på den manglende forståelse i dansk politik for nødvendigheden af, at det offentlige skal drives nøjagtigt lige så forretnings mæssigt, som den private sektor sædvan ligvis bliver det. Først når det politiske system overord net kommer til den erkendelse - lige ledes bemyndiger embedsværket til at kunne agere derefter - kan vi opnå en fornuftig drift og vedligeholdelse af de danske veje. Men fortsætter den nuværende kurs - ja så er der ingen vej tilbage!

3 _ Dansk Vejtidsskr/ft 4/98 3 FOCUS ARTIKEL UdfØrelseskrav De ovenfor nævnte funktionskrav ville kunne beskrives på få sider. At vejreglen er på betydelig flere sider skyldes, at det ikke har været muligt at stille et objektivt funktionskrav til holdbarhed og bevarelse af funktionsegenskaberne i en rimelig lang periode ud over de 5 år med mangelansvar. For hver materialetype er opstillet en lang række krav til udgangsmaterialerne: sten, bitumen, filler og tilsætningsstoffer, og til materialets sammensætning og bearbejdelighed. Derudover er der gene- Asfaltdeklaration og kontrol Af afdelingsingeniør Steen Leksø Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Købere er interesserede i produktkvalitet. Kvalitetsstyrings systemer og leverandør kontrol har berettigel5e i den udstrækning de fører til bedre produk ter. Købere kan også eftervise eventuelle mangler ved at rekvirere efterkontrol. Kvalitetsstyring Asfaltindustrien har på frivillig basis indført certificeret kvalitetsstyring ved produktion og udlægning af asfalt. Kva litetsstyringssystemer er et ledelsesværk tøj, der overvåger produktionen, så leve rancen bliver så ensartet som muligt. Dette indebærer fordele både for produ cent og kunde. Ved kvalitetsstyring ned bringes risikoen for fejl, og fejl stoppes tidligst muligt i produktionsforløbet, så omkostningen ved udbedring begrænses. Det, der ikke kontrolleres ved kvali tetsstyring, er hvorvidt der produceres høj kvalitet eller lav kvalitet. Dette afhænger af vejregeikrav og den teknisk målsætning i det enkelte firma. Når en leverandør ved fremsendelse af en speci fikation tilbyder at levere et produktet, der er bedre end vejreglernes krav, er der tale om»producentdeklaration«. Grundlag for certificering Den frivillige systemcertificering af asfaltindustrien i Danmark er individuel. Det vil sige, at hvert firma uafhængigt har fået godkendt den kontrol og de pro cedurer, de selv skønner nødvendige for at opnå et ensartet produkt med det pro duktionsapparat, de benytter. Referencen til ISO 9000 serien af standarder er kun en garanti for, at alle relevante punkter er medtaget og overholdes. Sandsynlighe den for fejl kan derfor godt variere fra firma til firma. Et mere ensartet grundlag søges etableret af en vejregelgruppe med kommissorium»kvalitetssikring af asfalt arbejder«. Produktcertificering En videreudbygning af systemcertifice ring er»produktcertificering«. Dette inde bærer, at den certificerende myndighed ikke kun overvåger kvalitetsstyringssy stemet, men også at produkterne opfyl der de deklarerede specifikationer. Den største grad af sikkerhed i et sådant system opnås ved at inkludere stikprøver på de udførte belægninger. Funktionskrav Det nuværende system De grundlæggende kvalitetskrav til asfaltbelægninger er i dag beskrevet i vejreglen»almindelig arbejdsbeskrivel se for Varmblandet asfalt«. Denne stan dard er udformet med mulighed for vari ation af den enkelte produkttype. Dette betyder imidlertid, at opfyldelse af vej reglens specifikationer ikke er tilstræk kelige til at sikre belægningens funktion. Vejreglen indeholder derfor tillige krav til belægningens funktion i en femårig periode. Funktionskrav De grundlæggende funktionskrav til asfaltbelægninger og de parametre, der influerer på opfyldelsen, fremgår af nedenstående skema. En del af kravenes opfyldelse bliver umiddelbart sikret i den femårige man gelansvarsperiode for anlægsarbejder, når der udbydes efter vejreglen. I vejreg len er der stillet talmæssige krav til frik tion, jævnhed, afvigelser fra profil og maksimal sporkøring. Krav til belægnin gens udseende og holdbarhed er begræn set til ensartet præg uden gennemsved ninger, revner, afskalninger, rivninger og sammenhængende stentab. Bæreevne og evne til at beskytte underlaget er ikke sikret ved henvisning til vejreglen, men forventes opfyldt ved valg af materialetype og klæbning. n 1..n 00 ifl 0. u. a. t. u. v a E : i. ;- E oa.e E. 0 i < Jævnhed X X X X X Profil X X X X X Friktion X X X X X Stabilitet mod sporkoring X X X X X X X X X X Udseende X X X X X X X Bæreevne X X X X X X Egen holdbarhed X X X X X X X Beskyttelse af underliggende lag X X X X X X Figur I. Funktionskrav til asfaltbelægninger

4 4 Dansk Vejtidsskrift 4/98 relle regler for klæbning, udlægning, komprimering og udførelse af samlinger. Revision af vej reglen Vejregelgruppen for asfaltbelægninger har de seneste to år været i gang med en revision af vejreglen. Et formål med det te har været i højere grad at gøre udførel seskravene tilstrækkelige til at sikre belægningens funktion. Hensynet til den videre produktudvik ling som nævnt under produktcertifice ring gør, at det må forventes at revisio nen ikke helt vil opfylde målsætningen. Kontrol ved mindre arbejder Dokumentationen af udførelseskravenes opfyldelse er i dag begrænset til de store arbejder. Det vil sige arbejder på over tons slidlagsmateriale svarende til Ca. 5 km vej i 8 meters bredde afhængigt af lagets tykkelse. Dette betyder imidler tid, at mange vejbestyrelser på trods af at de anvender et tocifret millionbeløb på belægningsarbejder ikke har krav på dokumentation for komprimering fra leverandøren. I revisionsarbejdet foreslås grænsen for arbejder med kontrol nedsat til 1000 tons svarende til Ca. 2,5 km slidlagsar bejde. Desuden fremhæves det, at de generelle krav også skal være opfyldt ved mindre arbejder, således at det kun er omfanget af dokumentation, der bort falder. Fejl i % 25 I Stikprøvekontrol Vejteknisk Institut (Statens Vejlaborato rium) har fra midten af 80 erne udført stikprøvekontrol på udvalgte arbejder på hovedlandevejsnettet. Ud over at fungere som en uvarslet bygherrekontrol på arbejderne, er kontrollen siden 1989 blevet rapporteret i en årlig asfaltkontrol rapport. Resultaterne viste de første år et stort antal af afvigelser mellem de aftalte og de leverede produkter, hvilket til dels skyldes uafhængig registrering af flere fejl ved samme produkt. Certificeringen af asfaltindustrien førte fra 1992 til et fald i sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem de talværdi er Vejteknisk Institut finder ved stik prøvekontrol og de data leverandørerne fremsender som dokumentation. Fra 1995 er fejl relateret til arbejdernes størrelse i form af antal kontrolafsnit (dagsproduktioner). Denne opgørelse har løbende vist en markant nedgang i antal let af fej Ibehæftede dagsproduktioner. En medvirkende årsag til dette må nok til skrives, at opgørelsen i de enkelte firma er bruges som et måltal for kvalitetssty ringen. Den nye vejlov betyder, at asfaltarbej der på det resterende km statsvej net er utilstrækkeligt til at give et repræs entativt billede af årets asfaltarbejder, idet der kræves spredning på såvel asfaltværker som på produkter. I 1997 blev derfor inddraget yderligere 24 stik prøver blandt udvalgte amt- og kommu nearbej der. Omfanget af stikprøvekontrol i 1998 bliver også begrænset. Vejteknisk Institut opfordrer derfor amter og kommuner, der udbyder arbejder af en størrelse der medfører krav om dokumentation til, at anmode leverandøren om at fremsende kopi af specifikation og løbende kontrol til Vejteknisk Institut. Disse data vil sam men med stikprøvekontrol udgøre det datagrundlag, der er forudsætningen for fortsat materialeforskning og vejregel revision. ll Datauoverensstemmelse Dagsproduktioner med fejl I!2 Figur 2. Asftzltkontrolrapportens tal for datauoverenssteinmelse og dagsproduktioner med fejl Funktionsudbud Udbud efter funktionskrav ville være en god måde at udbyde på. Vejbestyrelsen beskriver den tilstand vejen som mini mum skal have i hele perioden, og leve randøren er frit stillet til at udvikle løsningsmodeller. Problemerne med den ne udbudsform har indtil nu været at beskrive underlaget og at opnå en rime lig lang aftaleperiode. Underlaget vil i de fleste tilfælde være en eksisterende vej, som vejbestyrelsen stiller til rådighed, uden at han eller den bydende kender dens opbygning og til stand i detaljer. Dette vil kræve at byg herren inden udbud iværksætter en detailundersøgelse af vejen, så alle bydende har samme grundlag. Slidlag på veje udskiftes oftest med 12 til 25 års mellemrum. Aftaleperioden bør således mindst være 15 til 20 år. Proble met med en så lang aftaleperiode er dels vanskeligheden for leverandøren i at for udse, hvor længe hans belægningsforslag vil holde og dels for vejbestyrelsen at sikre, at leverandøren helt frem til perio dens udløb er i stand til at finansiere eventuelle nødvendige reparationer. Efterkontrol Efterkontrol er det hjælpemiddel bygher rer kan vælge, hvis de efter udførelsen er i tvivl om den leverede kvalitet. Ved efterkontrol opbores belægningsprøver, der anvendes til bestemmelse af materia lets densitet og sammensætning. Det største udbytte af efterkontrol opnås, hvis bygherren har rekvireret specifikati on for det leverede produkt. Dermed kan kontrolresultaterne sammenholdes både med de generelle krav i vej reglen og leverandørens deklaration. De eneste krav, der ikke umiddelbart kan kontrolleres ved efterkontrol, er Marshallkriterierne, der foreskrives udført på frisk varmblandet materiale. Vejteknisk Institut har derfor undersøgt afvigelsen ved af udføre Marshallind stampning på genopvarmet materiale. Et forsøg omfattende 11 stikprøver vister i gennemsnit på det genopvarmede mate riale: 0,5% lavere densitet, 0,5% højere hulrum, 250 N i forøget stabilitet og 0,1 mm forøget deformation. Dette er så små afvigelser, så det er muligt også at vurde re Marshallkriteriernes opfyldelse.

5 vejbane, IandingsBANE, eller tunnelbane? I,. Endeløse baner. Superfos står bag utallige vejanlæg her i landet. Små som store. Vi er markedsledende på asfalt og vejbygningsområdet og er derfor en kompetent partner. Bringe noget på banen. Når du planlægger et nyt projekt, er vi på banen med 10 regionskontorer i Danmark. Vi deltager gerne i dine overvejelser og kan rådgive om alt lige fra projektering til asfaltudlægning samt den løbende vedligeholdelse. Tænk i nye baner - det gør vi. fuperfos Construction Superfos Construction als Frydenlundsvej Vedbæk Telefon Fax superfos@superfos.com Superfos er en international koncern, der beskæftiger medarbej dere på mere end 200 arbejdspladser i 18 lande. Koncernen omsætter årligt for ca. 7 mia. kr. Superfos Construction udfører asfaltproduktion og vejbygning, entreprenørarbejder, vejservice, vejmarkering samt udvinding af råstoffer.

6 6 Dansk Vejtidsskrift 4/98 FOCUS ARTIKEL AsfaItkva Iitet gennem styring af råvarer Af kvalitetschef Lotte Josephsen, Superfos Construction Gennem kvalitets styring, har Superfo5 Construction nedbragt antallet af afvigel5er i asfaltmaterialerne. Et detaljeret kendskab til råvarernes sammen sætning, håndtering samt receptjustering, har reduceret afvigelserne med 50%. Kvalitetsstyring og nøgletal I 1991 blev Superfos Construction»ISO 9001«certificeret. I den daglige rutine med et kvalitetsstyringssystem sættes fokus på virksomhedens arbejds gange. Dette gøres blandt andet ved hjælp af audits, afvigerapporter og dokumentation af relevante kvalitets nøgletal. I Superfos Construction har vi siden 1993 rapporteret let gennemskuelige nøgletal for kvaliteten på vore asfaitfabrikker. Her igennem er antallet af afvigelser i asfaltmaterialerne gjort synlige. Vi beregner nøgletallene ud fra en regi strering af samtlige laboratorieprøver fra hver enkelt fabrik. Der registreres afvi gelser i bindemiddelindhold, fillerindhold og komsammensætning. Et resultat be tragtes som afvigende når det varierer mere end den tilladelige tolerance i Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbe skrivelse for varmblandet asfalt (AAB). Den færdige vej går som bekendt først i stykker på de svage steder. Derfor er det en fordel at indsnævre afvigelserne, det vil sige producere mere ensartede produkter. Hermed elimineres de svage ste områder, og vejen opnår en længere levetid inden de første reparationer skal sættes ind. Afvigelser Afvigelser i forhold til det tilstræbte, på det færdige asfaltmateriale, kan stamme fra en eller flere af følgende forhold: Afvigelser der stammer fra råvarerne Afvigelser der stammer fra dossering Afvigelser der stammer fra produktion Afvigelser der stammer fra afblanding Afvigelser der stammer fra prøveudtagning Afvigelser der stammer fra laboratorieanalysen Bitumenagertanke Asfaltproduktion Figur 2: Skeinatisk illustration af en asfaitfabrik

7 afstedkom Dansk Vejtidsskrift 4/98. 7 Nøgletallene, der som nævnt er et udtryk for hvor mange procent af asfalt materialerne som falder uden for oven nævnte tilladelige tolerancer, fremstilles grafisk og i tabelform. De anvendes både af den produktionsansvarlige, af ledelse og af laboratorium. Fra starten var der enighed om, at antallet af afvigelser ikke var tilfredsstillende. Der eksisterede og eksisterer stadig en nærmest konkurren celignende situation mellem de produkti onsansvarlige, om nedbringelse af antal let af afvigelser. Sammenfatningen og synliggørelsen af allerede eksisterende laboratoriedata - kvalitetsnøgletallene - en lang række tiltag. Produktion For at reducere antallet af afvigelser ved dossering af tilslagsmaterialer, blev has tigheden på fødebåndene sat ned, eller spjældåbningerne mindsket. Dette giver større sikkerhed for at materialestrøm men, og dermed mængden af materialer bliver ens fra gang til gang. Det giver en mere jævn tilgang af materialer til tørre tromlen - materialerne bliver bedre for delt. Alle fabrikker har indført styringssy stemer, der gør det muligt atjustere blan deprocessen. Der kan styres på indvej ningsrækkefølgen, blandetider og kold blandetider relateret til hver enkelt recept. Dette er en klar fordel for proces sen, men det er uvist, om det har en direkte målbar indflydelse på antallet af afvigelser. Det blev ligeledes nødvendigt at af dække eventuelle tendenser til afblan ding af asfaltmaterialerne. Undersøgel sen medførte, at der blev ændret på blan demes hastighed på en del af fabrikker ne. En bedre fordeling af bitumen i blan der blev udviklet ved hjælp af spredebomme. Det blev desuden konstateret at typen af spjældåbning er vigtig, når blan dede materialer skal lukkes ud af hen holdsvis blander, optræksvogn og silo. Der skal altid lukkes ud fra midten, det vil sige med dobbeltspjæld. Der blev altså gennemført en række tiltag, som for det første sikrer, at asfaitmaterialerne blandes optimalt, og for det andet sikrer. at de ikke siden afbiandes. Laboratoriet En udvidet statistisk vurdering af årsre sultaterne for 1994, opdelt i fraktions størrelser blev udarbejdet. Ikke overra skende steg antallet af afvigelser med maksimalkornstørrelsen. For at mindske afvigelsen, der stammer fra prøveudtag ning, blev mængden af udtaget materiale til laboratoriekontrol øget for disse mate rialer. Dette sikrer, at også asfaltmateria ler der indeholder»store sten«(maksi malkornstørrelse > 16 mm), bliver min dre følsomme overfor afvigelser fra prøveudtagning. Afvigelser, der stammer fra usikkerhed i laboratoriets prøvningsmetoder, har vist sig at være vanskelige at undgå. Asfal tindustrien har, med ekstern ekspertise fra Spadille Biostatistics ApS, gennem ført en klarlæggelse af laboratorieusik kerhedernes konsekvenser. Det viser sig, at man må regne med, at ca. 5% af asfaltmaterialeme kan risikere at blive kasseret på trods af, at de er i orden. Det te, såfremt de nuværende vikarierende Figur 3: Opbygning af lager foregår i længderetningen og udtagning til duktion foretages vinkelret på lagerop bvgnin gen krav i Vejdirektoratets AAB bliver lagt til grund for en eventuel godkendelse eller kassation af materialet. Bindemid delindhold, fillerindhold, kornsamrnen sætning samt Marshalldata er vikarieren de krav for det virkelige krav nemlig holdbarhed. I dag har vi ikke et reelt mål for hoidbarheden, før belægningen er udtjent. Den konstaterede laboratorie usikkerhed vil desuden medføre. at de registrerede nøgletal i praksis ikke vil kunne komme under denne nedre grænse på 5%. Råvarerne Med hensyn til råvarerne baserede vi os tidligere på leverandørens specifikatio ner blev der for alvor taget fat på afvigelser, der stammer fra råvarerne. Der blev gjort to tiltag. Det ene bestod i en homogenisering af råvareme. Det medførte en grundig uddannelse af alle, der håndterer råvarer. På asfaitfabrikker ne blev der især fokuseret på følgende områder: Læsning i grusgrav Aflæsning samt stakning, fritliggende på plads Aflæsning samt stakning i båse Udtagning til produktion fra fritlig gende stak Udtagning til produktion fra bås Fyldning af dosseringsanlæg (føde siloer) Alle disse tiltag skal sikre samme hovedformål, at det enkelte modtagne læs fordeles i lagerstakken og dermed aldrig kommer direkte i fødekassen. Den variation, som er i råvaren fra læs til læs, vil blive jævnt fordelt i den opbyg gede lagerstak. Hermed kommer asfalt blandingen til at bestå af tilskud fra man ge forskellige læs. Der blev desuden udviklet et antal illu strative tegneserier til belysning af de ønskede håndteringsmetoder. Disse udle veres til alle der håndterer råvarer; vogn mænd, pladsmænd med flere. Se figur 3. Receptjustering Tidligere blev råvarekontrollen udført i form af stikprøver til kontrol af leve randørens specifikationer. Nu tages en mængde prøver af råvaren under opbyg ning af lagerstak. Dette gøres uanset om stakken opbygges på fabrik, på produkti onssted, på havn eller andre steder. Det giver et præcist kendskab til råvarens kornsammensætning. Styringen af råva rerne kræver desuden en mærkning af

8 men 8. Dansk Vejtidsskrift 4/98 FOR Råvare Råvaro Råvare Råvaro spocw specål- specili- specifi kahori kation kation kation Figur 4: Udarbejdelse af recepter (dos seringsmængder) før og nu. stakkene. En stak kan være under opbyg ning, mens en anden stak af samme råva re er i brug. En råvarestak tages ikke i brug før der foreligger en godkendelse fra laboratoriet. Tidligere blev recepter sammensat ud fra råvareleverandørens årlige specifikati on. Sammensætningen blev herefter kun rettet til, såfremt det blev konstateret at råvarens kornsammensætning ændrede sig uden for tolerancerne. I dag udnyttes det præcise kendskab til den enkelte lagerstak til en løbende justering af recep ten. Dette kræver et meget tæt samarbej de mellem fabrik og laboratorium. Derfor er der siden 1995 stationeret laboranter på vore fabrikker, dels til den løbende kon trol af råvarer og asfalt, dels til justering af recepter for hver ny råvareleverance. Såfremt den nye aktuelle råvare giver anledning til afvigelser i forhold til den ønskede grundrecept, justeres dosserings mængderne. Såfremt en aktuel råvare afviger så meget, at den Ønskede grundre cept ikke kan opnås, må varen kasseres, gensigtes eller anvendes til andet formål. Der er således råvarer, der ikke kan anvendes i visse asfaltmaterialer, hvori mod de sagtens kan anvendes i andre. Konklusion De omtalte tiltag med tilpasning af dos seringen ud fra kendskabet til råvarerne, har medført en betydelig mere ensartet produktion af asfaltmaterialer. Det har dermed også givet en reduktion i antallet af afvigelser hos Superfos Construction på 50-60%. Man kan ikke kontrollere sig til kvali tet - den reaktion der kommer som følge af en synliggørelse af kontrollen, er absolut en gevinst. NEJ... ikke når man har en problemloser ved hånden, som firmaet MAKI En RockDelta Green stojskærm, som har en porøs stenuids kerne, kan være vanskelig at rense for graffiti. Det klares dog nemt ved hjælp af den nye miljøvenlige og skånsomme afrensningsmetode, som anvendes af firmaet MAKI. Metoden fik tildelt Ingeniørforeningen i Danmark s»mifjøpris MAKI v/ Gert Poulsen Nattergalevej Hørsholm Tlf Fax ROCKI DELTA RockDelta als Hovedgaden Hedehusene Tlf Fax

9 og Dansk Vejtidsskrift 4/98 9 FOCUS ARTIKEL Belægninger på Flyvestation Aalborg Af ingeniør Christen Fisnab (vedi. holdsingeniør) og akademiingeniør Kenneth Mortensen (LD/BYG 2) Belægningen på Flyvestation Aa/borg er speciel. Primært p.g.a. en anderledes opbyg ning end de øvrige veje i landet, da de hovedsaglig er anlagt under 2. verdenskrig som betonbe/ægninger i felter å 5 x 5 m. Her efter der på et senere tidspunkt er på lagt et asfaltiag med varieren de tykke/se. Sekundært p.g.a. det højtliggende grundvand, der skal bortskaffes, for at give et stabilt bærelag. Flyvestation Aalborg Den største del af flyvestationen ligger kystnært ud til Limfjorden. Terrænet varierer mellem kote 1,80 og 2,20 og er fra tidernes morgen drænet til grøfter og vandløb med afløb til fjorden. Bunden består af finsand eller silt, med en del pletvise mose- og gytjeaflejringer. Flyvestation Aalborg har et totalt asfahareal på Ca m2. Ca. en tredjedel ( m2), er ud-lagt som startbaner og rulleveje i flyfeltet, som anvendes både af den militære og civile lufthavn. De øvrige veje og rullebaner på flyvestationen anvendes som»normale< interne veje, med en forholdsvis ringe trafik, men dog med periodevis anven delse til bugsering af fly. Organisation Drift - vedligehold af belægningerne gennemføres af Bygningsafdeling 2 (BYG 2). som får pengene stillet til rådig hed af flyvestationen eller Flvvertaktisk Kommando. Egentlige anlægs- eller større renoveringsarbejder foreståes af Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) via et privat rådgivende ingeniør-firma, med lokalspecifikke input fra BYG 2 s perso nale. BYG 2, hvor vi begge er ansat, servi cerer alle de militære anlæg i Aalborg og SkØrping kommune. BYG 2 er bemandet med 11 funktionærer og 10 timelønnede og havde i 1997 en omsætning på 33,1 mio. kr.. Heraf er anvendt Ca. 1 mio. b. til helægninger på flyvestationen. Tilstandsvurdering På grund af utilstrækkelige midler er drænsystemet ikke fuldt effektivt, hvor for grundvandet i mange områder ligger i niveau med græsrødderne i de våde perioder. Dette er naturligvis ikke befor drende for bæreevnen af underbunden. Dette, samt tidens tand, har nedbrudt belægningerne. De fleste af vore veje bærer præg af udtørring, revnedannelse samt bæreevnesvigt. De manglende bevillingerne har til gengæld vist, at de restlevetider. der regnes med»uden for hegnet«er lavere end virkeligheden. Vores erfaring viser, at nedbrydningen ikke foregår så hurtigt som forventet. Reparationsmetoder På grund af de specifikke forhold på fly vestationer. kan vi ikke altid anvende alle de reparationsmetoder, der anvendes på»civile«veje. Der er på flyvestationer et begreb, der kaldes FOD. Dette betyder»forign Objekt Damage«d.v.s. skade forvoldt på fly af et fremmed objekt. Dette begreb bliver»banket«ind i alle ansatte på fly vestationer, nok i større omfang på de militære stationer end på de civile. Ska der på fly eller flymotorer er kostbare (0,25 til 1,5 mio. kr.), og kan i yderste konsekvens medføre tab af materiel og menneskeliv. Vi kan derfor ikke umid delbart anvende OB-belægninger, hvor man jo lader trafikken fastkøre de udlag te sten, men må i stedet udføre tromling samt en niinituøs rengøring før frigivel sen af de behandlede belægninger. Lige ledes er der en øvre grænse for emulsi onsmængden, og bituminerede stenmate riale kan ikke anvendes.. Da vi ikke har intensiv trafik, skal vores veje ikke nødvendigvis dimensio neres og vedligeholdes efter krav om ækvivalente 10 T-akseltryk eller begræn set støjemission. De skal snarere kon Figur 1. Oversigt over Flvvestationen fra vest.

10 Dansk Vejtidsskr/ft 4/98 meget stram styring af arbejdet samt efterfølgende rengøring. På vores startog landingsbaner er der her udover krav til friktion for at undgå udskridninger under landinger og opbremsning. Ligele des skal der findes en reperationsmetode til forsegling af revner, hvorfra der opstå stenløsninger. Disse skal udbedres øje blikkeligt uanset temperatur og vejrlig. Figur 2. Rullebane 1. Tynd asftultbelægning på gamle betonfrlter uiser tydelige revnegennenislag fra konstruktionsfrge,: strueres efter bæreevnekrav til max. hjultryk fra store fly, samt efter modstands evne mod stenløsninger på grund af æld ning eller revnedannelse. Det primære problem ved betonvejene med efterføl gende asfaltslidlag er revnegennemslage ne. Udlægges et tyndt slidlag (40 kg/m vil revnegennemslagene komme meget hurtigt (1-2 år). Udlæggelse af et tykt lag ( kg/m mæssigt. nar bæreevnen ikke er proble 2) 2) er økonomisk uhensigt met. Vi har i 1992, som et forsøg, revneforseglet med gummiasfalt efterfulgt af et slidlag på 40 kg/m sket revnegennemsiag. Ved arbejder på flyfeltet er valg af reperationsmetoden naturligvis også begrænset af. at der kun kan arbejdes om natten, eller i 20 til 40 minutters»slots< mellem startende og landende fly. Dette lægger store begrænsninger på valget af arbejdsmetode. samt nødvendiggør en 2, og der er p.t. ikke Afsluttende bemærkning Vi. der har med vedligehold at gøre, har ofte»arvet«disse gamle betonbelægnin ger, som tidens tand gennem tiderne har nedbrudt. Udskiftning eller renovering i h.t. gængse metoder er økonomisk uoverkommelig. Vort primære mål er at holde flyvestationens baneanlæg - hvor der døgnet rundt færdes fly- i en til stand, der sikrer optimale operationer. Dette er i rimeligt omfang muligt med de tildelte ressourcer. Vi er derimod ikke pt. i stand til at holde de sekundære transportveje i en stand, der svarer til vedligeholdsstandarden på de kommuna le veje. De fleste af vore veje, som det fremgår af foto 2, bærer præg af udtørring, revnedannelse og bærevne svigt. Med de tildelte midler skal alterna tive metoder, som er økonomisk attrakti ve, undersøges. Ligeledes skal der dan nes en erfagruppe for de danske lufthav ne, således at der kan ske udveksling af resultaterne af de»gode< ideer, samt resultaterne ved årlig tilstandsvurdering af diverse belægninger. Ved FBT-projekter vurderer vi de pro jekterede materialevalg og udførelsesme toder med henblik på minimale vedlige holdelsesudgifter samtidig med at flyvestationen modtager et projekt, der ud fra vores erfaringer er økonomisk og teknisk forsvarligt. Figur 3. Hoi edbane ostenden. Forrest ses banens skulde,: Herover ses afiohsrende,z langs dcii hvide kant/mie. Til venstre ses»tone!, Dow,,-arealet (hvor flyet sætter hjulene), (ler er udfrrt soni betonfrlte,: øvrig del cif hovedbanen er udført iiied elra na,stilt.

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag

Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

Back to basic. Back to basic. Kurt B. Hansen. v/ Kurt B. Hansen. 23-10-13 Vejforum 2013.

Back to basic. Back to basic. Kurt B. Hansen. v/ Kurt B. Hansen. 23-10-13 Vejforum 2013. Back to basic. Back to basic Kurt B. Hansen v/ Kurt B. Hansen 1 Hvorfor dette indlæg? Hvis jeg var kunde, ville jeg ligge mærke til, hvordan disse ting udføres. Helt elementær viden fra mange år i branchen.

Læs mere

Vejbelægninger og vejkapital

Vejbelægninger og vejkapital Vejbelægninger og vejkapital Asfalt er mange ting En fortælling om hvad asfalt er for en størrelse Og hvilken asfalt der bruges hvor Hvad er en OB? Hvad er et slidlag? Hvad er et bærelag? Hvad er en bundsikring?

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Opbygning af vejregler. Vejregelportalen

Opbygning af vejregler. Vejregelportalen SIDE Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Vejregler SIDE Opbygning af vejregler Vejregler Jura Teknik Økonomi AB9 SB TAB AAB SAB TBL TAG SAB-P SAB-P TBL-P TAG-P SIDE 3 Vejregelportalen Vejreglerne og udbudsforskrifterne

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t

Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker

Læs mere

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),

Læs mere

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

PARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017

PARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017 PARADIGME UDBUD MAJ 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Slidlagsgrus - SAB er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Slidlagsgrus - AAB. 1 ALMENT Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport

Læs mere

Danske asfaltbelægningers sporkøringsmodstand

Danske asfaltbelægningers sporkøringsmodstand Danske asfaltbelægningers sporkøringsmodstand Vejteknisk Institut Rapport 107 2001 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 4000 Roskilde Telefon: 46 30 70 00 Telefax: 46 30 71 05 Titel: Danske

Læs mere

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Hvedetoften og del af Havrevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION Projektnavn Trafiksanering og støjreducering af Roholmsvej Projektnr. 1100036714 Modtager Albertslund Kommune Dokumenttype Notat Version 1 Dato 22-01-2019 Udarbejdet

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger

Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Nordisk Vejteknisk Forbund - udvalg 33 Tromsø, Norge 1-3. juli 2001 Akademiingeniør, Jørn Raaberg Materiale- og miljøafdelingen Vejteknisk Institut

Læs mere

ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud

ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse

Læs mere

med cementbundne bærelag

med cementbundne bærelag Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen

Læs mere

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering

Læs mere

Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag

Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer,

Læs mere

Nogen af de skærpede krav blev gennemgået, der henvises til SAB.

Nogen af de skærpede krav blev gennemgået, der henvises til SAB. Ek se m pe l 2 af 7 1. Orientering KRA indledte mødet med at orientere om projektet i hovedtræk. Entreprisen Omfatter ca. 12,6 km motorvej + 12 ramper, 2 rastepladsanlæg, 1 rundkørsel + skærende veje.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

PARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016

PARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016 PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT

Læs mere

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Vesterholmsvej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S

Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S Modificeret bitumen i asfaltbelægninger Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S Pankas A/S Internationalt Dansk ejet koncern med hovedkvarter i KBH Omsætning i 2008 ca.

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Orionvej, Havndal RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbyneder Østergade RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1:

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Smedevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2:

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Kildevældet RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade

Læs mere

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret

Læs mere

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Notat Dato: 20.10.2017 Projekt nr.: 1006748-001 T: +45 2429 4901 E: tav@moe.dk Projekt: Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Emne: Forslag til udbedringer Notat nr.: 1 Rev.: 1 Fordeling: Magdi Nassereddin

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT P-plads ved Dyrlæge Cleemanns Vej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

Funktionskontrakter. fordele og (minimering af ) ulemper. af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter. v/susanne Baltzer, Vejdirektoratet

Funktionskontrakter. fordele og (minimering af ) ulemper. af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter. v/susanne Baltzer, Vejdirektoratet Funktionskontrakter fordele og (minimering af ) ulemper af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter og Partneringaftaler v/susanne Baltzer, Vejdirektoratet Vejregelgruppen består af René Olesen, Fredericia

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE RETTELSESBLAD 2 28-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning

Læs mere

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE RETTELSESBLAD 3 31-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning

Læs mere

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT

Læs mere

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer

Læs mere

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994. UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Projektgennemgang Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar / Søren Vinther Knudsen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar / Søren Vinther Knudsen DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. februar 2016 15/16149-1 Søren Vinther Knudsen sovik@vd.dk 7244 7148 TILSTANDSRAPPORT Omklassificering af statsvej til kommunal vej vedrørende anlægsprojektet

Læs mere

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Asfaltreparationer Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Maj 2003 Belægningsreparation - asfalt Teknisk Forvaltning har i de forløbne år set stærkt varierende lappeløsninger

Læs mere

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning 1 Monotec Gabioner Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Princippet med brug af gitre, som sammenholdes med de specielle

Læs mere

Vejledning til hovedeftersyn

Vejledning til hovedeftersyn Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017 1. INTRODUKTION... 3 2. BELÆGNINGSSKADER... 5 1. REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT... 6 2. REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS...

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

Kontrol af kørebaneafmærkning på Colas funktionsudbud i Lemvig Kommune

Kontrol af kørebaneafmærkning på Colas funktionsudbud i Lemvig Kommune Lemvig Kommune Teknik & Miljø Vejafdelingen Rådhusgade 1 7620 Lemvig Att.: Hanne Underbjerg VAJS ApS Stendalsvej 38 DK-9520 Støvring Telefon +45 6022 4443 E-mail jso@vajs.dk www www.vajs.dk CVR/SE DK32449077

Læs mere