Driftsikker forsyning. - gennem 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsikker forsyning. - gennem 100 år"

Transkript

1 Driftsikker forsyning - gennem 100 år

2 Værdier: Udvikling Rummelighed Ejerskab

3 Indhold 5 Tillykke med de 100 år 6 Det hele begyndte Overgang til fjernvarme 18 Fra Thorsgade til Europavej 26 Samarbejde i fokus 32 Spar på energien brug fantasien 38 Årsaflæsning 40 Fra El- og Varmeværk til energikoncern en ny forsyningskultur 44 Salg af Elsam-aktier 46 Fiber 48 Fremtiden

4 4 Medarbejdere maj 2013

5 Tillykke med de 100 år Elforsyningen i Ikast El- og Varmeværk fylder 100 år, og Fjernvarmeforsyningen fylder 65 år i Et stort tillykke til andelshaverne med, at de i 100 år lokalt har stået sammen om at sikre en god, driftssikker og forbrugerøkonomisk leverance af basale serviceydelser. 100 år er naturligvis ikke gået i et jævnt stille flow, og Ikast El- og Varmeværk er med sine 100 år en kulturvirksomhed, med en spændende historie, som er inde i en fortsat rivende udvikling. Som det fremgår, af de nu 3 jubilæumsskrifter, fortæller historien os, at der undervejs har været masser af udfordringer og bump på vejen. Men en energisk og vedholdende indsats af engagerede bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere har gjort, at udfordringerne er blevet løst undervejs. Hermed en stor tak til alle disse involverede personer. Der er et bredt globalt fokus på vores branche, hvor CO2 reduktioner, bæredygtighed, vedvarende energi, EU forordninger, kommercialisering og Smart Grid er nogle af de Buzz words, som vore nationale politikere i disse år bygger deres beslutninger på. Det resulterer i øjeblikket i en stram politisk rammestyring med mange regulatoriske krav, som tilskynder en centraliseret løsning af en række opgaver. Selvom der er indført disse meget stramme regulatoriske krav til vores gøren og laden, og selvom der i branchen er stærk fokus på kommercialisering, er vi meget opmærksomme på, at vort selskab bygger på andelstanken, og vi tilstræber at servicere vore andelshavere og ejere ud fra dette. Rammerne for, hvad vi kan og må, er ganske smalle og komplekse, og manglende forudsigelighed omkring kommende lovgivning - specielt afgiftsbelastningen på de ydelser, vi leverer - stiller store krav til de valg, vi foretager i vort daglige virke på det strategiske niveau. I erkendelse af, at vi er et mindre selskab, er vor strategi hele tiden at effektivisere og optimere på vore kerneforretninger, udvikle på disse og søge brede samarbejder i løsning af specifikke opgaver. Er der mulighed for at udbygge samarbejder til fusioner, som er til fordel for de involverede, så har vores historie også vist, at dette kan være gavnligt for de involverede selskabers ejere. Vi er lige nu en attraktiv arbejdsplads for 40 medarbejdere med vidt spredte kompetencer, og en bredt sammensat og værdiskabende bestyrelse. Vi er aktive deltagere i et værdifuldt netværk med offentlige myndigheder, brancheforeninger, kollegaselskaber, leverandører, lokalt erhvervsliv og såvel private som erhvervskunder. Vi glæder os til en spændende fremtid og ser frem til i årene fremover at fortsætte med at bidrage til lokalsamfundets udvikling og sikre fortsat lave priser og tilfredsstillende service på de ydelser, vi leverer til vore kunder. Et stort tillykke og tak for indsatsen til de igennem årene mange involverede. Kaj Hansen Direktør Bjarne Andersen Formand Ikast El- og Varmeværk 5

6 Det hele begyndte I begyndelsen af 1900-tallet begyndte elværkerne at skyde op rundt omkring i landet. I Ikast blev der officielt tændt for det elektriske lys i 1913, og der blev i første omgang bygget et elværk, som senere blev slået sammen med Varmeværket, der opstod i Da Ikast El- og Varmeværk tidligere har fejret både 60 og 75 års jubilæer i henholdsvis 1973 og 1988, er der allerede skrevet grundige jubilæumsskrifter om værkernes tilblivelse og udvikling i de år. Derfor vil første del af dette skrift være et sammendrag af jubilæumsskriftet fra 1973 forfattet af Ditlev Andersen og Tage Sloth og jubilæumsskriftet fra 1988, som Tage Lier Hansen stod for. For den mere detaljerede gennemgang kan der henvises til de to jubilæumsskrifter, der kan ses og lånes på Ikast Bibliotek samt de digitale eksemplarer, som ligger på Ikast El- og Varmeværks hjemmeside. Der er nu gået 100 år, siden Elværket blev startet, og dette jubilæumsskrift vil helt naturligt lægge hovedvægten på de seneste 25 års udvikling indenfor energiforsyningen i Ikast. Et elværk skabes I Ikast sætter man normalt byens fødselsdag til at være den 28. august 1877, da jernbanen mellem Silkeborg og Herning blev indviet. Når en landsby starter på at udvikle sig til en by, vil der indenfor kort tid blive stillet krav om en række fælles serviceydelser, som så efterfølgende bliver sat i værk af initiativrige borgere det pågældende sted. På det område adskiller Ikast sig ikke fra andre bysamfund og heller ikke i den rækkefølge, de forskellige værker blev skabt. I 1906 oprettedes I/S Ikast Vandværk, som på et tidspunkt året efter sendte vand ud i hanerne i en by, der ikke havde meget mere end 300 indbyggere. Imponerende er det, at det faktisk var en lille gruppe af stædige, men fremsynede mænd, som stod bag alle de store initiativer i Ikast i de første årtier af det 20. årh. De var uldjyder og dermed forsigtige rent økonomisk, men generelt meget viljestærke og fremskridtsvenlige, selv om de skulle betræde helt nye veje i Ikast. I de første år af det 20. århundrede begyndte elektriciteten at gå sin sejrsgang - selv i det vestlige Jylland, og mand og mand imellem talte folk i Ikast da også om elektricitet. Blandt almindelige mennesker var der en vis skepsis at spore: Hvorfor ikke fortsætte med petroleumslampen? Og el var det ikke frygteligt dyrt og brandfarligt? Den 8. februar 1912 blev der imidlertid afholdt et møde i det lokale forsamlingshus, hvor de fremmødte blev præsenteret for et forslag De første Elværker blev taget i brug i Det første lå i London og det andet i New York. I 1885 fik Danmark sit første Elværk, der lå i en privat kælder i Køge. Egentlige elektricitetsværker kom til Danmark i år 1891, da det første Elværk åbner i Odense med fire dampdynamoer med ca. 300 kw og en spænding på 1 x 110 V. til et andelselektricitetsværk. Bag initiativet stod 5 af byens markante skikkelser: dyrlæge Hagelskjær, fabrikant Søren Hebsgaard, snedker Thomas Poulsen, møller Jens Nielsen og købmand Ingvard Rasmussen. Flere af disse personer havde også spillet en væsentlig rolle i etableringen af byens vandværk nogle år tidligere, hvor både Søren Hebsgaard og Thomas Poulsen var en del af vandværkets første bestyrelse. Den 29. marts 1912 lå alle godkendelser klar, og udliciteringen af Elværket kunne gå i gang. Ingen kan præcist sige, hvornår det hvide lys første gang kunne beskues i Ikast. En del tyder på, at værket havde begyndt produktionen i slutningen af 1912, men at anlægget af installationer langt fra var færdigt på det tidspunkt. Bestyrerjobbet Det var et stort og krævende job at være bestyrer for Elværket. Den første bestyrer var smedemester A. Kristensen, som fik 600 kr. om året, men så skulle han også samtidig passe vandværket og opkræve elafgifter. De første år var der hyppige udskiftninger på posten, men i 1916 ansattes Thor Sørensen til 1400 kr. årligt + evt. tantieme. Uden tvivl var han den rette mand, men uheldigvis døde han af den spanske syge i 1918, og til minde om ham fik gaden ved Elværket navnet Thorsgade. Efter Thor Sørensens død ansattes i 1919 Alfred Nielsen som bestyrer, en post han besad frem til For 200 kr. om måneden skulle han passe og vedligeholde maskiner, batteriet, ledningsanlægget og gadelyset, ligesom han skulle aflæse målere og opkræve afgifter hos forbrugerne. Dertil kom, at der blev stillet følgende betingelser: at 6

7 Dette herlige billede viser det første tiltag til elforsyning i Ikast, nemlig opsætningen af elmaster og luftledninger. Billedet, der er taget i Østergade med kirken i baggrunden, er udlånt af Ikast lokalhistorisk Arkiv. 7

8 Lønnen var 2400 kr. om året, men han fik så også ret til gratis opladning af batterier samt gratis lys i lejligheden. han skal holde det fint og ikke forlade det undtagen ved spisetid og her kun mod, at hans kone passer det. Da der skulle ansættes en ny bestyrer efter Alfred Nielsens afgang var der i 1928 ikke færre end 120 ansøgere. Allerede forinden havde man ansat mekaniker Arne Jacobsen som anden mand, og han må have gjort det godt, for en enstemmig bestyrelse vedtog at antage Arne Jacobsen i den ledige stilling. Lønnen var 2400 kr. om året, men han fik så også ret til gratis opladning af batterier samt gratis lys i lejligheden. Arne Jacobsen besad stillingen i 45 år, hvilket fortæller noget om hans kapacitet. Som det senere vil fremgå var det en periode med en enorm udvikling i elproduktionen, men også i Varmeværkets udvikling, der blev en del af hans domæne. Betegnende for Arne Jacobsens indsats er det, at ved hans fratræden blev hans stilling delt i to med ingeniør Heine Nielsen som driftsleder på Varmeværket og elektroingeniør Ole Bæk som driftsleder på Elværket. Udfordringer ved el ens succes Nye tider pressede sig på, og på generalforsamlingen i 1929 var der en forespørgsel, om man kunne få el til husholdningsbrug. I løbet af et par måneder blev det muligt til en pris af 12 øre pr. kwh og 50 øre pr. måned i målerleje. Ved samme lejlighed rejstes der et helt nyt problem forårsaget af den tekniske udvikling: Der blev nemlig klaget over, at støj fra Elværket generede radioapparaterne. Bestyrelsen lovede at sørge for støjdæmpning, men problemet blev først for alvor løst midt i 1930erne efter et udvalgsarbejde mellem lokalforeninger af Kristelig Lytterforening, Arbejdernes Radioklub og bestyrelsen for Elværket. Den 12. april 1938 nåede Elværket sit første jubilæum, som blev fejret ved at bevilge kr. til et anlæg, der skulle være med til at forskønne byen. Pengene blev givet til Ikast Håndværker- og Borgerforening, som siden 1918 havde været igangsættere af mange kommunale initiativer. Bestyrelsen for denne forening satte i første omgang pengene ind på en bankbog i Ikast Bank sammen med et tilskud fra banken på 2000 kr. og ville så senere tage kontakt til sognerådet for det videre forløb. Under krigen blev der lavet en indsamling, som resulterede i købet af det område, der i dag er udlagt som Østre Anlæg. Den samlede pris for området var dengang kr. I samme ånd har den nuværende bestyrelse valgt at donere kr. til Ikast Byliv, som tilskud til julebelysningen i forbindelse med 100 års jubilæet her i Ikast bys udvikling gennem erne begyndte at stille nye krav til elværket, og en udvidelse var nødvendig. Generalforsamlingen besluttede derfor i 1938, at der skulle gås drastisk til værks og bygges et helt nyt elværk, og det blev overdraget en lokal arkitekt, H.P.Jensen, at udarbejde tegninger, som rent arkitektonisk resulterede i en ret enestående bygning i Ikast. Selve arbejdet blev overvejende udført af lokale håndværkere, der i løbet af sommeren 1939 byggede ovenpå og udenom de gamle bygninger, som efterfølgende blev fjernet. Krigen på vej Allerede i maj 1939 forelå der en skrivelse fra Handelsministeriet om at sikre sig et beredskabslager af olie, hvorfor bestyrelsen straks bestilte 2 tanke, som kunne rumme 90 tons olie. Den 6. september 1939 besluttede bestyrelsen som følge af krigsudbruddet at lave restriktioner m.h.t. elforbruget, og al reklamebelysning blev forbudt efter forretningernes lukketid, ligesom gadebelysningen blev indskrænket. Det var kun starten på en række foranstaltninger, som blev sat i værk efter den tyske besættelse af Danmark. Prisen på el blev sat op gang på gang, og der var store problemer med olieleverancerne. Elektricitetsrådet bestemte, at elforsyningerne skulle leveres fra Herning Elværk, hvilket krævede højspændingsledninger og omformere, men leverancerne fra Herning fungerede ikke tilfredsstillende, idet der indenfor det første års tid var ikke mindre end 32 strømafbrydelser. For at råde bod på dette besluttede bestyrelsen i Ikast at opstille et dampkraftanlæg ved værket, som skulle sikre byen strøm og vand i givne situationer. I oktober 1940 vedtog bestyrelsen restriktioner for hvornår på døgnet, der måtte benyttes kraft. Det var meget vanskelige år, idet der fortsat kom restriktioner og opfordringer til at spare på strømmen, ja, det blev direkte fastsat, hvor meget forbrugerne skulle spare i forhold til det foregående år. Overskridelser blev straffet hårdt og kunne i værste fald betyde afbrydelse af strømmen. På den anden side var perioden under krigen også sammenholdets tid. I Elværkets nye bygning blev der under besættelsen stillet lokaler til rådighed for både Teknisk Skole og Ikast Skole. Man søgte også hele tiden at holde afstand til tyskerne og sørgede bl.a. for at gemme vigtige metaller af vejen for ikke at hjælpe fjenden. Det fik på et tidspunkt efter krigen en ret så afgørende betydning for Værket. 8

9 Vejledning 9

10 Hvornår og hvor længe skulle lamperne være tændt, og hvem skulle betale for gadelyset? Kapacitetsudvidelse Efter befrielsen skulle forholdene bringes tilbage til normalen, og rationeringer og restriktioner blev efterhånden ophævet, ligesom der naturligt opstod et ønske om at få sat elpriserne ned, hvilket i 1946 resulterede i en nedsættelse på 25 %. Som alle andre steder i samfundet led man i årene efter krigen under materialemangel, og det kom til at præge Elværkets ønske om en udvidelse af kapaciteten. Kontrakten med Herning Elværk blev sagt op, og i stedet blev Vestkraft i Esbjerg kontaktet. Direktøren herfra, Jens Møller, fremlagde beregninger, som viste, at Ikast havde større fordel ved at blive tilsluttet Vestkraft end ved selv at udbygge med nye maskiner. Den tog man nu ikke lige for gode varer i Ikast, idet det reelle forhold på det tidspunkt var, at Ikast producerede billigere el end Vestkraft. Derfor blev det på en ekstraordinær generalforsamling i august 1946 enstemmigt besluttet, at Værket skulle forblive selvstændigt og i stedet udvide maskinparken. Det skulle dog først blive i 1950, at der kom gang i den nye dieselmotor, hvilket var meget tiltrængt, idet der de første 4 år efter befrielsen havde været en tredobling af elforbruget. Den 12. januar 1950 startede Elværket den nye hk motor, der kom fint fra start. Men nu var der samtidig et nyt spørgsmål, der pressede sig på: overgangen til vekselstrøm. Det var ikke så simpel en ændring, idet der var en del omkostninger forbundet med ændringen. Fra Elværkets side forventede man at skulle bruge kr. for at klare overgangen. Sagen blev drøftet på flere bestyrelsesmøder i 1950 og blev endeligt afgjort på en ekstraordinær generalforsamling den 24. maj 1950, og alt tyder på, at de første forbrugere fik vekselstrøm før jul i Stigende strømforbrug Strømforbruget var fortsat stigende, så det evigt tilbagevendende spørgsmål rejste sig: skulle der købes strøm eller var det en ny maskine? Strømprisen var en gang sat ned med 25 %, så der nu betaltes 30 øre pr. kwh for lys, og 15 øre for kraft. I 1950 steg strømforbruget til lys med 18 % og til kraft med 20 %. Hvordan skulle man bedst tilfredsstille det stigende behov til den bedste pris? Havde man maskinerne, var det billigst selv at producere strøm, men hvis man skulle købe flere maskiner, ville prisen blive den samme, som hvis man købte strømmen udefra. Der skulle derfor forhandles både med maskinleverandører og med Vestkraft, som ønskede, at Ikast skulle indtræde som interessent. Christensen. Man gik derpå i den kommende tid helt over til vekselstrøm og solgte maskinerne, så man efter et par år var fuldstændig afhængig af forsyninger fra kraftværket. Vokseværk Vil man følge byudviklingen i Ikast ret præcist, kan man undersøge antallet af bevilgede gadelamper i byen, og netop gadelamperne gav anledning til megen debat: Hvornår og hvor længe skulle lamperne være tændt, og hvem skulle betale for gadelyset? Diskussionen om gadebelysningen fik sin afslutning i september 1964, hvor der blev indgået en aftale med Kommunen om, at den overtog ikke blot etablering, men også drift og vedligeholdelse af gadebelysningen. Med byens arealmæssige udvidelser overskred Elværket i stigende grad grænserne for de forskellige transformatorforeninger, som var etableret udenfor det centrale Ikast f.eks. Grødde, Ravnsvad og Lægdsgaard transformatorforeninger. Flere af disse fik fortsat strøm fra Herning, men blev i løbet af 1960erne sammensluttet med Ikast Elværk. Der blev i den forbindelse vedtaget ændringer i lovene for Elværket, så det kunne optage de transformatorforeninger, der ønskede at blive en del af Ikast Elværks forsyningsområde. Gadebelysning Helt frem til 1964 var det Elværket, som etablerede gadelyset i Ikast, men også afholdt de største udgifter ved driften. Efter 1964 overtog Kommunen etableringen, driften og vedligeholdelsen dog på moderate betingelser i forhold til Elværket. Her i jubilæumsåret 2013 er det Kommunen, der ejer, drifter og finansierer gadebelysningen i hele kommunen. Drift- og serviceopgaven omkring pasning af gadebelysningen er udliciteret og varetages i disse år af Ikast Værkerne Service, som har vundet opgaven for en 4 årig periode efter udbud. I 1953 nåede bestyrelsen tøvende frem til den erkendelse, at der var ikke noget at gøre, man måtte tilknyttes Vestkraft. Til Vestkrafts bestyrelse valgtes fra Elværket Magnus Petersen og Johs. Nygaard 10

11 Hyldgaard Varmecentral Arealet til varmecentral Hyldgaard var klar til, at anlægget kunne opføres i Prisen var kr., og der blev købt kedler, olietanke og stålskorsten, så den samlede pris løb op i 1.195,000 kr. Tanker om varmeværk Allerede i 1934 var tankerne om et varmeværk begyndt at rumstere, og Elværket begyndte på det tidspunkt at levere fjernvarme til gartneriet Rex, som havde drivhuse i området ved siden af Elværket, hvor Sieferts Plads ligger i dag. I 1939 lå der en plan i skitseform om udvidelse af varmeforsyningen, men pga. krigsudbruddet og besættelsen blev projektet lagt i mølposen. Efter krigen blev sagen hurtigt taget op igen, og man forberedte i 1947 leverance af varme til nogle beboere i Bredgade (Strøget). Det var klart fra begyndelsen, at et evt. varmeværk skulle hæftes på Elværket, så det var Elværkets bestyrelse, der gik i gang med drøftelser om etablering af en varmecentral samt forberedelserne til den vedtægtsændring, som var nødvendig for en udvidelse med et varmeværk. Det sidste gik glat igennem på generalforsamlingen, men det var noget vanskeligere at komme igennem med selve etableringen af varmecentralen. Grundet materialemangel efter krigen, kunne man ikke få den nødvendige byggetilladelse, så det tekniske arbejde blev igangsat uden en sådan. I 1948 viste det sig imidlertid, at det jern, som var blevet gemt for tyskerne under anden verdenskrig, kunne bruges, og det udløste den manglende byggetilladelse. Elværk bliver til El- og Varmeværk. I modsætning til Elværket kan Varmeværkets nøjagtige officielle starttidspunkt dateres til den 9. oktober 1948, hvor der blev fyret op i den første af de tre nye kedler. Og den 16. november kunne formanden, Martin Larsen, på en generalforsamling meddele, at Varmeværket nu kørte efter installation af 3 nye kedler. Ikast Varmeværk var nu en kendsgerning i den centrale bymidte, men ingen kunne fra starten forestille sig, at det senere kunne blive nødvendigt at oprette satellitværker i områder ved Hyldgaard og Frisenborg, som i 1948 lå rigtigt langt ude på landet. Danfosstermostater I begyndelsen af 1960erne kom der fra Ikast Andelsboligforening et ønske om at benytte de nye Danfoss radiatorventiler. Bestyrelsen var betænkelig, idet man ikke kendte virkningen for Varmeværket, og i starten blev systemet prøvekørt i værkets ejendomme. Senere blev det installeret hos forbrugerne, som lovede at aflæse og notere forbruget mindst 2 gange om ugen. Der bygges nye varmecentraler Det generelle billede fra erne og fremover er den stigende byudvikling i Ikast ikke mindst skabt gennem den store ekspansion indenfor tekstilindustrien, der krævede udvidelser af Værkets kapacitet. 11

12 De stigende oliepriser gav også helt naturligt anledning til, at andre energikilder kom ind i billedet. I 1954 blev de 4 daværende skorstene erstattet af en større skorsten 50,1 m. høj som skulle mindske sodplagen i midtbyen. Samtidig blev der anskaffet nye kedler og skaffet ekstra olietankplads. I 1960erne blev ekspansionen endnu større, og på et tidspunkt blev det ligefrem drøftet, om det var ansvarligt at tage flere forbrugere ind. I hvert fald var forudsætningen, at der stadigvæk foregik en udvikling og en forøgelse af værkets kapacitet. o. 800 deltagere, men da der meldte sig hele 1200, måtte festlighederne i hallen fordeles over to aftener den 24. og 25. oktober Ikke alle syntes dog om frådseriet. I Ikast Avis var der et krads læserbrev med bibelske advarsler om at komme i hu: at du har fået dit gode i din livstid, Lazarus ligeledes det onde, men nu trøstes han (i Himlen), og du pines. Da man nåede 1965, dækkede fjernvarmen 75 % af husstandene i forsyningsområdet, og stadig flere ejendomme blev tilsluttet i den sidste halvdel af 1960erne. Udviklingen var så stor, at der nu for alvor skulle arbejdes med planerne om satellitanlæg i de nye boligområder i den sydlige og vestlige del af byen. Til formålet anskaffede man arealer på Hyldgaards og Frisenborgs jorde, hvor de to anlæg senere blev opbygget. Energirådgivningens spæde begyndelse I årene efter de to værkers sammenlægning var det altid fjernvarmen, der påkaldte sig interesse i debatten og det har faktisk været gældende lige siden. Det blev ikke mindst relevant efter oliekrisen i 1970erne, hvor varmeregningerne ofte var til debat. På adskillige generalforsamlinger har formanden gentaget, at forbrugerne skulle passe godt på deres anlæg og holde dem under stadig kontrol, så der ikke opstod overraskelser, når årets varmeregnskaber skulle gøres op. Helt let var det ikke for folk at finde ud af det nye - kakkelovnen var nemmere at administrere. På forslag af bestyrer A. Jacobsen fik man derfor en sagkyndig mand fra firmaet Bruun og Sørensen, Aarhus, til at foretage eftersyn og kontrol af varmeanlæggene hos samtlige forbrugere. Hvis der var behov for det, skulle han vejlede forbrugerne om, hvordan de kunne udnytte varmen på den bedst tænkelige måde. Det er interessant at bemærke, at bestyrelsen allerede dengang ganske fremsynet sørgede for, at der udførtes aktiv og gratis energirådgivning, ligesom det stadig foregår i dag. Jubilæumsfesten 1973 I anledning af 25 og 60 års jubilæet i 1973 blev der fra El- og Varmeværket lagt op til en stor fest. Alt blev planlagt, før den store oliekrise satte ind, men havde man vidst, hvad der ville ske inden årets udgang, havde man måske disponeret anderledes. Til festen i Ikast Hallen, som var tiltænkt alle interesserede, var prisen pr. deltager sat så lavt som 30 kr., og der var fra festudvalget forventet Oliekrisen Det helt store byggeboom var i gang i Ikast i begyndelsen af 1970erne. Der kan nævnes områder som Digterparken, Højrisparken og Vestre Alle. Varmecentralen Hyldgaard var netop taget i brug, Frisenborg Varmecentral var under opførelse og stod færdig i Derfor kom det som et kæmpe chok ikke kun i Ikast, men i hele den industrialiserede verden, da araberne lukkede for hanerne d.v.s, at der med ét blev tvivl om olieleverancerne til en verden, som aldrig havde bekymret sig om olien, men bare brugt løs af den. På grund af oliekrisen indførte Handelsministeriet i 1973 rationering, der umiddelbart betød, at der for alle varmeværker blev fastsat en kvote på 75 % af det foregående års forbrug. Konsekvensen af dette blev bl.a., at der på lokalt plan kom en række tiltag, der skulle nedsætte energiforbruget, men det, der virkeligt 12

13 battede, blev den danske befolknings større forståelse for at spare på energien ved bedre isolering, ved at skrue ned for temperaturen og elforbruget i hjemmene. De stigende oliepriser gav også helt naturligt anledning til, at andre energikilder kom ind i billedet. Der kom megen fokus på vindmøller (jf. Tvinds store mølle), ligesom diskussionen om atomkraft blev taget op igen. Ud over dette blev brændeovnen en konkurrent til fjernvarmen som energikilde for den almindelige forbruger. Kraftvarmeværket i Herning I 1978 blev der truffet beslutning om opførelse af et kraftvarmeværk i Herning. Ikast var interessent i Vestkraft, hvor den lokale fabrikant Vagn Iversen var bestyrelsesformand, og et udvalg bestående af repræsentanter for Elsam, Vestkraft og Herning Kommune blev enige om, at det ville være økonomisk forsvarligt at opføre et kraftvarmeværk. Vestkrafts produktionsanlæg Herningværket blev taget i brug i 1982, og Ikast blev en del af forsyningsområdet. Den officielle indvielse var i maj 1982, hvilket blev en mærkedag for Herning-Ikast egnen. Beslutningen om at opføre Herningværket var fremsynet af de daværende bestyrelser, for det har haft en helt grundlæggende betydning for, at der den dag i dag kan leveres varme til andelshaverne til en meget gunstig pris. Protestbevægelsen Efterhånden som byen voksede, og der kom nye folk til, kom der også folk, der havde en holdning til de beslutninger, der blev truffet, og som var villige til selv at arbejde for det, de mente var rigtigt. Dette viste sig for første gang rigtigt, da bestyrelsen besluttede at indføre en fast afgift på fjernvarmemålerne baseret på målerstørrelse, frem for den tidligere måde, hvor værkets faste udgifter havde været indregnet i kubikmeterprisen. Da bestyrelsen så, grundet det fortsatte fald i varmeforbruget, forhøjede den faste målerafgift kraftigt den 1. maj 1983, brød uvejret løs med læserbreve, megen avisomtale og til sidst et krav fra 311 andelshavere om en ekstraordinær generalforsamling. Den 18. august 1983 var Ikast Hallen fyldt til bristepunktet, da ca mennesker mødte op til den ekstraordinære generalforsamling. Opponenterne mente, at man nu havde ofret store beløb på isolering og brændeovne, men alligevel kom til at betale lige så meget, som hvis man ikke havde gjort noget for at spare på varmeforbruget. Fra Varmeværket fremførtes det argument, at alle skulle være med til at dække de generelle omkostninger, idet sparerne til enhver tid ville kunne lukke 13

14 Hovedledningen blev påbegyndt i foråret 1986, og i september 1986 var der fjernvarme i 93 ejendomme i Tulstrup. op for radiatorerne, hvis det kneb med varmen. Med andre ord var de stadig væk afhængige af et velfungerende varmeværk som alle andre. Talsmanden for de protesterende, Hans Peder Nielsen, lagde ikke fingrene imellem, da han definerede bestyrelsens beslutning som et udslag af manglende forbrugerhøring, bestyrelsens manglende kendskab til de enkelte forbrugere samt bestyrelsens inkompetence. Han sluttede sit indlæg med et resolutionsforslag, som pålagde bestyrelsen at fremkomme med et nyt, mere retfærdigt tariferingssystem, der ligestillede alle forbrugere store som små, lejere som ejere m.h.t. de faste afgifter og kubikmeterprisen. Resolutionsforslaget blev vedtaget med overvældende flertal. Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 29. september, hvor mere end 850 andelshavere var mødt op til et møde, som varede i 6 timer. Bestyrelsen fremlagde et forslag, der, efter lidt ændringer, blev vedtaget med at stort flertal af generalforsamlingen. En væsentlig vedtægtsændring var, at det nu blev slået fast, at Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle selskabets anliggender. Man kunne nu pålægge og ikke blot henstille til bestyrelsen. Tulstrup ind i fjernvarmen Fra 1960erne og fremefter skete der stor udbygning af de omliggende landsbyer, og specielt Tulstrup oplevede noget af et byggeboom, som kunne gøre det aktuelt at få denne del af kommunen ind under Ikast Varmeværks område. I starten af 1980erne begyndte diskussionen om Tulstrups varmeforsyning. Sagen blev for alvor taget op i 1984, hvor der blev holdt flere informationsmøder med Tulstrup Beboerforening for at lodde interessen. Men først da kommunalbestyrelsen gav udtryk for, at den gerne så en løsning på problemet, kom der gang i udviklingen. Den store udfordring var omkostningerne i forbindelse med ledningsnettet til Tulstrup, som nødigt skulle betyde merudgift for de gamle forbrugere i Ikast, så Varmeværket var noget tilbageholdende. Det vil sige, at der skulle være stor opbakning for, at Værket ville gå i gang med projektet. Der blev i 1985 opstillet et tilbud, som blev accepteret, men spørgsmålet var, om der var nok parceller, der ville tilslutte sig. Dette blev løst ved, at Kommunen i 1985 indførte tilslutningspligt, som skulle være afsluttet senest marts/april Hovedledningen blev påbegyndt i foråret 1986, og i september 1986 var der fjernvarme i 93 ejendomme i Tulstrup. Dermed var Tulstrup kommet ind i varmen, som en tilfreds formand kunne meddele. Rolig udvikling Frem mod det næste jubilæum i 1988 fik værkerne en ret rolig periode. Da tilslutningen til Herningværket blev etableret, blev Frisenborg-centralen ombygget til at modtage og distribuere kraftvarmen. Diskussionen om varmepriser dukkede fortsat op nu og da, så i 1986 foretog Varmeværket en sammenligning mellem en række byers varmepriser målt på et 10 år gammelt parcelhus på 120 m2, hvor Ikast kom ind på en fin 3. plads, hvad angik priser. Som et nyt tiltag begyndte man fra bestyrelsens side sikkert foranlediget af protestperioden at lægge større vægt på kommunikation med forbrugerne. Man udarbejdede informationsmateriale om Værket og dets arbejde, og den 4. april 1987 blev der afholdt et stort åbent hus-arrangement, hvor omkring 1000 mennesker fik mulighed for at se Værkets installationer, værksteder og kontorlokaler, hvor man kunne stille spørgsmål til personalet. Jubilæet i 1988 Modsat jubilæet i 1973 foregik festlighederne i 1988 under meget mere beskedne former. Dagen startede med en kransenedlæggelse på 14

15 Modsat jubilæet i 1973 foregik festlighederne i 1988 under meget mere beskedne former. de tidligere formænds grave og derpå en reception på Hotel Medi for ca. 250 venner og forretningsforbindelser. Dagen efter var der åbent hus i Thorsgade med forskellige aktiviteter, hvor de ca. 250 fremmødte kunne bese lokaliteterne, få en forfriskning og børnene en ballon. Personalet fejrede jubilæet med en fest. Fremtidsperspektiver 1988 en fremsynet bestyrelse Ved jubilæet i 1988 blev der i et slutkapitel i jubilæumsbogen beskrevet fremtidsvisioner. Det var med visse usikkerheder, man så fremtiden i møde. Energiområdet blev beskrevet som et særligt broget billede, idet mange forskellige forhold har indflydelse på den udviklingsproces, der er i gang. Derefter blev der opstillet en række punkter, som kunne tænkes at præge udviklingen: 1. Mellemøsten og OPECs rolle i den fremtidige energiforsyning 2. Spørgsmålet om alternative og vedvarende energiformer og de miljømæssige aspekter 3. En evt. revision af en 12 år gammel elforsyningslov til fordel for decentrale værker 4. Udviklingen i olieafgifternes størrelse 5. Eksperimenter med små kraftvarmeanlæg til parcelhusbrug på helt ned til 10 KW 6. Nødvendigheden af at tilpasse sig de EF-forordninger og direktiver, som gradvis træder i kraft herunder harmoniserings principper. beslutningen om Herningværket viste sig ansvarlige og fremsynede, så har tiden siden 1988 fortsat vidnet om denne fremsynethed, hvilket man her i 2013 må kvittere for. Mellemøstens rolle og det verdenspolitiske fokus på de energiproducerende lande præger dagens storpolitiske scene, og regeringens brede energiforlig fra marts 2012 beskriver klare mål i 2020 og intentioner i 2050 om en energiforsyning udelukkende baseret på vedvarende energi. Elforsyningsloven blev ændret radikalt i 1999 og har betydet en total rekonstruktion og stærk statsreguleret elforsyning. Energiafgifternes betydning for statens husholdningsbudget og for industriens konkurrenceevne er hotte politiske emner på Christianborg i disse måneder. Små kraftvarmeanlæg til parcelhuse er der ikke udviklet meget på, men individuelle varme og elproducerende anlæg på vedvarende energi i form af varmepumper, solvarme og solceller har boomet det seneste års tid. EU direktiver har betydet, at alle energiselskaber her i 2012 har afhændet deres overordnede 150 kv el transmissionsnet til staten. Så jo - visionerne i 1988 blev til virkelighed - godt set. Der var dog fortrøstning og optimisme at spore, idet Værket i disse slutord blev beskrevet som teknisk og udbygningsmæssigt up to date og velkonsolideret. Med Herningværket som bærende element, var man sikret stabilitet m.h.t. såvel forsyning som driftsøkonomi, og ligesom bestyrelsen med 15

16 Overgang til fjernvarme På grund af stigende energipriser opstod der i stadig højere grad i løbet af 1980erne et ønske om alternative muligheder for varmeforsyning. Det gjaldt også de mange villaer, som benyttede olie til opvarmning. Nogle gange var det kommunale initiativer, andre gange var det El- og Varmeværket, som slog til lyd for fjernvarme. I 1990 gjorde Varmeværket det klart, at det principielt var imod, at der i fjernvarmeforsynede områder anvendtes andre former for opvarmning. Fra el- til fjernvarme i Sydbyen Fra omkring 1990 begyndte Varmeværket i stigende grad at interessere sig for hvervning af elvarmeforbrugere. Den første store sag i Ikast handlede om forbrugere på Thit Jensens Vej og Karen Blixens Vej. Det hele startede med, at grundejerne netop på grund af stigende elpriser henvendte sig til Kommunen for at drøfte mulighederne for en konvertering fra el til fjernvarme eller naturgas. En konvertering ville betyde væsentlige omkostninger for det enkelte parcelhus. Dels skulle man bekoste en dyr ombygning af sit anlæg, dels skulle der betales en stor tilslutningsafgift til Værket. Samlet kunne det beløbe sig til ca kr., og i første omgang mente bestyrelsen, at El- og Varmeværket måtte melde pas Fra Værkets side ville man dog i samråd med Kommunen undersøge, om der kunne tilbydes en rabat på tilslutningsafgiften og efter et møde i juni med teknisk forvaltning, blev der meldt tilbage, at der ville blive lavet beregninger over anlægs- og driftsudgifter for et parcelhus med henholdsvis gasradiator, gaskedel og fjernvarme. Varmeværket vurderede dog, at der ikke kunne skabes acceptabel tilslutning på det tidspunkt, hvorfor man ville afstå fra varmeforsyningen til området, som omfattede 133 huse. En henvendelse fra grundejerforeningen for de to gader i 1991 resulterede i, at man fra Værkets side ville kontakte Energistyrelsen for at fornemme, om der var tilskudsmuligheder. I løbet af 1992 arbejdede værket med Energistyrelsen omkring tilskudsmuligheder. Energistyrelsen ydede tilskud fra netpuljen, og dette blev fordelt blandt dem, der tilsluttede sig samtidig med etableringen af fjernvarmenettet. Således var der i februar parcelhuse tilmeldt. Derfor satte man arbejdet i gang i maj 1994, og hen i august var langt de fleste af disse tilsluttet. Der blev nu søsat en kampagne for at hverve kunder, der var beliggende ved det eksisterende fjernvarmenet. Umiddelbart svarede % på et brev til nye potentielle kunder og disse fik lavet konsekvensberegninger. Samtidig blev der også givet tilbud til erhvervskunder, som kunne få samme rabat ved tilslutning, som parcelhusene kunne opnå. 16

17 Formand for bestyrelsen Hans Peder Nielsen og driftleder Knud Heine Nielsen ønsker boligejere tillykke med overgangen til fjernvarme. 17

18 Fra Thorsgade til Europavej I forbindelse med oprettelsen af elforsyningen i Ikast var det naturligvis nødvendigt at rejse en Elværksbygning, og man købte derfor i 1912 en byggegrund af L. Chr. Rasmussen, hvor selve værket skulle ligge. I 25 året for Elværkets oprettelse var tiden inde til en større ombygning, som blev lagt i hænderne på den lokale arkitekt H.P. Jensen. Det nye Elværk stod færdigt i 1939 og blev i samtiden beskrevet som et arkitektonisk mesterværk. Efter at Varmeværket var kommet til, blev det i 1954 nødvendigt at udvide kapaciteten, og derfor blev de fire eksisterende skorstene erstattet af en 50,1 m. høj af slagsen, ligesom kedelkapaciteten blev udvidet. Thorsgade 2 blev fra 1981 det administrative hovedsæde for Ikast Elog Varmeværk, og i årene blev der foretaget en større udvidelse af hele komplekset, med nyindretning af kontorer, personale- og værkstedsfaciliteter. Gavlmaleriet Varmecentralens gavl mod Sieferts plads var ret omdiskuteret og kritiseret, idet den store, bare vægflade æstetisk set var et trist syn. Bestyrelsen besluttede sig derfor efter en konkurrence for, at Erik Jacobsen skulle udsmykke gavlen. 18

19 Det blev en langvarig proces, som først i 2005 resulterede i en udflytning til Europavej. Centerplaner Fra slutningen af 1980erne begyndte de første drøftelser om en flytning af El- og Varmeværket væk fra den centrale by. Det blev en langvarig proces, som først i 2005 resulterede i en udflytning til Europavej. Handelsstandsforeningens formand, Jørgen Redder, udtalte, at Varmeværkets placering i bymidten blev mere og mere uacceptabel en udflytning burde ske hurtigst muligt, og i august 1989 blev der fra Handelsstandsforeningen fremlagt en ideskitse til et storstilet handelscenter på det område, hvor Ikast El- og Varmeværk var beliggende. Alt dette foregik på et tidspunkt, hvor Kommunen var i gang med en større byudviklingsplan, som ville placere et center øst for rådhuset. I et indlæg i Ikast Avis ugen efter kunne formand Bent Jensen dog slå fast, at der ikke var konkrete planer om udflytning. Forsyningsmæssigt var den daværende placering ideel, selv om Ikast blev forsynet næsten 100 % med fjernvarme fra Herningværket. Han slog fast, at Ikast Elog Varmeværk var forpligtede til at kunne forsyne alle forbrugerne i tilfælde af havari eller manglende kapacitet på Herningværket, men bestyrelsen ville godt foretage konkrete undersøgelser af, hvad en udflytning ville indebære. Under generalforsamlingen på El- og Varmeværket den 25. september 1989 var der en nærmere omtale af det skitserede projekt over et butikscenter i Thorsgade. Værket havde kontaktet et konsulentfirma for at få en pris på en rapport, som skulle omhandle økonomi og teknik i forbindelse med en flytning af Værket i Thorsgade, og i rapporten konkluderede man, at byens fjernvarmeforsyning sagtens kunne klares, hvis kedelkapaciteten blev udvidet på Frisenborg og Hyldgaard. Herefter ligger tingene dog stille, og i 1992 besluttede bestyrelsen, at der skulle ske en tilbygning til administrationsafdelingen i Thorsgade. Der blev lavet skitser til ombygningen, og det blev besluttet at sende det hele i licitation blandt byens håndværkere. Tanker om kedelhallen Udflytningen af kedelkapaciteten fra Thorsgade til Frisenborgcentralen på Marsvej blev påbegyndt i 1996, og olietankene på Thorsgade skulle nedlægges. Det var klart, at med udflytningen af kedlerne ville kedelrummet i Thorsgade kunne benyttes til alternative formål, og borgmester Broberg Lind udtalte, at Kommunen ville undersøge mulighederne for at anvende hallen til kulturelle formål. I byen var der mange tanker om kedelhallens fremtid, og en gruppe med navnet Kulturelt Ideforum indkaldte til møde under overskriften: Hvad skal kedelhallen bruges til?. Formand for El- og Varmeværket Hans Peder Nielsen slog fast, at det ikke var bestyrelsens tanke, at 19

20 Hvad skal kedelhallen bruges til? hallen bare skulle stå tom herefter. Han lovede endda, at huslejen kunne blive symbolsk. Borgmesteren var også til stede, og Broberg Lind kædede til forsamlingens overraskelse kedelhallen sammen med planer om offentlige toiletter. Han fortalte, at en arkitekt var udset til at udarbejde et dispositions forslag til planen. Og så kom en masse visioner frem fra de tilstedeværendes side. Der blev nævnt en række kulturelle muligheder, kunstudstillinger, spillested for de unges musik eller måske i virkeligheden et multikulturelt hus. Mens udflytningen til Marsvej gik sin planmæssige gang, manede driftsleder Heine Nielsen til forsigtighed m.h.t. kedelhallens anvendelse, idet der i den foreløbige skitse kunne opstå en række omkostninger. Bestyrelsen stillede derfor en række krav, bl.a. at Kommunen var bygherre, og at den skulle afholde de faktiske udgifter til toiletbyggeriet. Der lå i aftalen kun toiletbyggeri ikke en evt. udnyttelse af kedelhallens areal. Projektet blev aldrig til noget. En henvendelse fra Steen Hebsgaard i juni 1997 om anvendelsen af kedelhallen til kulturelle formål blev afslået med begrundelsen, at værket ikke kunne frigøre disse lokaler til andre formål. Dermed kom spørgsmålet om kedelhallen til at hvile i 4-5 år. Ved enkelte lejligheder efter årtusindskiftet blev den dog udlånt som udstillingslokale til den lokale kunstforening og til Socle du Monde samt som fotoatelier for reklamefotografering. Den store skorsten I forbindelse med at kedelkapaciteten blev flyttet til Frisenborgcentralen på Marsvej, måtte den store skorsten også lade livet. Sonofon havde ellers i 1996 anmodet om at måtte leje skorstenen til brug for antenneanlæg, men El- og Varmeværket havde afslået tilbuddet, og i maj 1998 gik 2 mand fra skorstensentreprenørfirmaet Danton i Randers i gang med at brække skorstenen ned. Det foregik sten for sten, da Værket valgte den sikre og langsomme løsning fremfor at sprænge skorstenen væk, fordi man var bange for at komme til at beskadige de omliggende bygninger. Marsvej eller et helt nyt sted I slutningen af 1998 var bestyrelsen bestemt ikke sikker på, at Marsvej skulle være det fremtidige domicil, da der i denne løsning ikke var det store besparelsespotentiale. Både Kommunen og Handelsstandsforeningen mente, at det var på tide, at Værket meldte klart ud omkring evt. udflytningstanker, så for at komme videre fik bestyrelsen i 1999 foretaget en vurdering af prisen på Thorsgade. Vurderingen satte en kontantpris på kr., der dog ikke umiddelbart gav anledning til at tale om salg. Der blev arbejdet med forskellige tiltag, herunder bl.a. fjernelse af de gamle fjernvarmekedler, der var koblet fra det øvrige fjernvarmesy- 20

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Svendborg, den 17. april 2007 NOTAT Til: Økonomiudvalget Vedr.: Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Økonomiudvalget behandlede d. 23/1 2007 forslag til intern aftale mellem Økonomiudvalget

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Der var mødt 24 andelshavere, der repræsenterede 84 stemmer.

Læs mere

AFGØRELSE. (varmeforsyning)

AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk ANONYMISERET AFGØRELSE 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0018 JDA AFGØRELSE (varmeforsyning) Klage fra

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Ordinær generalforsamling 2010 2011. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2010

Læs mere

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5 Side 1 af 5 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 29. september 2005 Tilstede: 18 stemmeberettigede personer Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Maribo Kommune af 20. juni 2002 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye

Læs mere

[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk

[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Formand, professor, cand.jur.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. maj 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Kaas & Marksø ApS v/ Advokatfirmaet Erritzøe Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 15. september 2010. Klagen angår

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Energiklagenævnet modtog ved brev af 6. september 2002 fra Tilsynsrådet fra Nordjyllands Amt kopi

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 21. november 2002 påklaget Aars Kommunes afgørelser

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler.

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler. Brande Fjernvarme amba Referat af ordinær generalforsamling, tirsdag, den 27. september 2011. Sted: Hotel Dalgas i Brande. Deltagere: 49 andelshavere samt 2 ved fuldmagt. Ved indgangen blev sikret at de

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 Mølholm Varmeværk REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 j.nr. 43606002, LDN, 24.10.2014 År 2014, den 8. oktober kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i

Læs mere

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr.

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr. Foreningens historie Dannelsen af foreningen Forud for dannelsen af foreningen var der informationsmøde den 29. maj 2001 på Sdr. Bjert Kro om det planlagte byggeri. Initiativtagerne til mødet var ejendomsmægler

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej Tilstede: Lindy Nymark Christensen, Kristoffer Petersen, Søren Hartmann, Lars Fischer, Peter Frederiksen, Jens Møller

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet Referat af Bestyrelsesmøde Sønderborg Forsyning i selskabet Sønderborg Forsyning Holding A/S Sønderborg Forsyningsservice A/S Sønderborg Vandforsyning A/S Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Sønderborg

Læs mere

Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling. Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter

Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling. Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter 1.: Navn og hjemsted: Laugets navn: Herlufmagle-Gelsted Antennelaug. Laugets hjemsted: Gelsted. 1.: Navn og

Læs mere

Svenstrup Vandværk AmbA

Svenstrup Vandværk AmbA Ordinær generalforsamling i Sognegården Torsdag d. 24. marts 2011 kl. 19,00 Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning 5. Regnskab 2010 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Bestyrelsens beretning for

Bestyrelsens beretning for Bestyrelsens beretning for Dybvad Varmeværk a.m.b.a. Generalforsamling onsdag den 29. juni 2016. Velkommen til varmeværkets generalforsamling. Bestyrelsens beretning for Dybvad varmeværks 56 ens 20ende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. Stiftet 23. januar 1962 Indholdsfortegnelse: 1..Selskabets hjemsted. 2..Selskabets formål. 3...Forsyningsområde. 4..Anlægs og Driftskapital. 5..Betaling. 6..Regnskabsår.

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Referat fra generalforsamling lørdag d. 16 juni 2012 kl. 10.00 på Fuglsøcenteret:

Referat fra generalforsamling lørdag d. 16 juni 2012 kl. 10.00 på Fuglsøcenteret: DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Referat fra generalforsamling lørdag d. 16 juni 2012 kl. 10.00 på Fuglsøcenteret: Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Gauerslund Fjernvarme Industrivej 2 C 7080 Børkop. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

Gauerslund Fjernvarme Industrivej 2 C 7080 Børkop. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Gauerslund Fjernvarme Industrivej 2 C 7080 Børkop Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over dispensation for tilslutningspligt til fjernvarme Børkop Kommune fremsendte den 1. juli 2002 en

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Afgørelse - Klage over Næstved Kommunes afgørelse af 10. februar 2012 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt

Afgørelse - Klage over Næstved Kommunes afgørelse af 10. februar 2012 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Det har man så gjort, med udrulning af fjernvarmen, og man vil dermed tage kunder og kundegrundlag fra 2/

Det har man så gjort, med udrulning af fjernvarmen, og man vil dermed tage kunder og kundegrundlag fra 2/ WWW.SOESTRAND.DK Orientering om status for fjernvarme projekt april 2012 1/ 1. Baggrund HVK har for en del år siden i samarbejde med daværende miljøminister Connie Hedegaard opstillet planer for HVK som

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Eventuelle afbud bedes meddelt til Holger Skott, tlf. 22 16 25 69, eller på mail: post@brande-fjernvarme.dk.

Eventuelle afbud bedes meddelt til Holger Skott, tlf. 22 16 25 69, eller på mail: post@brande-fjernvarme.dk. REFERAT AF BESTYRELSESMØDE Tirsdag, den 4. december 2012 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: Bestyrelsen Driftsleder Henning Mikkonen Administrativ medarbejder Holger Skott

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral)

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral) (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Antallet af forbruger er pt. 754 Udviklingen i aktiviteter

Læs mere

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning.

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning. ARKE Søren Hermansen Langgade 24 8305 Samsø ARKE Varme A/S Grenåvej 55-8200 Århus N Tlf. 87 39 04 04 - Fax 87 39 04 05 www.arke.dk - e-mail:arke@arke.dk Deres ref. Vor sagsbehandler Vor ref. ETJ/ am Dato

Læs mere

Ordinær generalforsamling, torsdag den 24. september 2015 på Idrætscenter Vendsyssel. Dagsorden:

Ordinær generalforsamling, torsdag den 24. september 2015 på Idrætscenter Vendsyssel. Dagsorden: Ordinær generalforsamling, torsdag den 24. september 2015 på Idrætscenter Vendsyssel Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af beretning. 3. Aflæggelse af regnskab og fremlæggelse af budget. 4.

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/3-2009 Referat Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Lanterna og grundejerforeningen bød på kaffe/te med hjemmebag samt øl og vand. Fremmødet var større

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning Til: [XXX] Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012 Nivå juni 2012 Nivåvænge Nyt Nr. 3 - juni 2012 Så lykkedes det - ny kontrakt med YouSee er på plads. Et årelangt forhandlingsforløb med YouSee er afsluttet med underskrivelse af en ny kontrakt om vilkår

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...] Advokathuset Kongevejen 54 Att. advokat Ole Conradsen Kongevejen 54 2840 Holte Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Generalforsamlingen den 10. november 2015 5. november 2015 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 188.505 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 18. juni 2013 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere:

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 18. juni 2013 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: REFERAT AF BESTYRELSESMØDE Tirsdag, den 18. juni 2013 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: Bestyrelsen Driftsleder Henning Mikkonen Konsulent Erik Sørensen, DFP deltager under

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Vedtægter for Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. www.svendborgfjernvarme.dk Indholdsfortegnelse: 1. Navn og hjemsted... 3 2. Formål og forsyningsområde... 3 3. Andelshavere/varmeaftagere... 3 4. Selskabets

Læs mere

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt. Afdelingsmøde for afd. 29 Sdr. Allé 5 Torsdag, den 3. september 2015 kl. 16.30. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere