Plan- og projektredegørelse Oktober 2007

Transkript

1 Plan- og proektredegørelse Oktober 2007

2 PK oktober 2007 Plan- og Proektredegørelse Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og proekter. Redegørelsen omfatter aktiviteter, planer og proekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forntes at ha en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne redegørelse har status pr. oktober 2007 og udarbedes af Plan- og Koordineringsgruppen. Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til afdelingsleder Peter Mikkelsen, Plan & Byg, Teknik- og Miløforvaltningen. Plan- og Koordineringsgruppen Kontorchef Jens-Erik Quortrup, BF Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, BF Konsulent Jan Peter Nielsen, BF Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen SBUF Afdelingsleder Peter Mikkelsen, TMF Statslige natur- og vandplaner Naturplaner Natura2000-planen udarbedes af Miløministeriet. Planen skal for hrt Natura2000-område indeholde: En basisanalyse, der beskrir naturtilstanden og entuelle trusler mod at kunne opnå gunstig bevaringsstatus Mål for naturtilstanden i Natura2000-områderne Et indsatsprogram, der angir, hvor der skal prioriteres bl.a. natur forvaltnings- og naturpleeindsats Inden forslag til Natura2000-planen udarbedes, har Miløministeriet indkaldt forslag og idéer fra andre myndigheder, organisationer og private. Idéfasen ligger i perioden 22. uni 2007 til 22. december Indhold Statslige natur- og vandplaner... Aalborgs Kommunes Erhrvsplan Kommuneplanlægning... Bæredygtighedsstrategi... Landdistriktspolitik... Aalborg Havnefront... Nørresundby Havnefront... Øvrige proekter... Byfornyelse... Orsigt or lokalplaner... Ledige arealer til erhrv... Ledige arealer til bolig Miløministeriet skal sende forslag til Natura2000-plan i offentlig høring i seks måneder senest den 22. december Efter dtagelsen af Natura2000-planen udarbeder hr kommune et forslag til handlingsplan for, hvordan kommunen vil realisere Natura2000-planen indenfor kommunens geografiske område. Dette forslag skal sendes i offentlig høring i 8 uger, senest den 22. uni Status pr. 1. oktober 2007 Miløministeriet offentlig gorde den 22. uni 2007 basisanalyserne for de enkelte Natura2000-områder. Park & Natur er nu i færd med at gennemgå basisanalyserne med henblik på at skabe orblik or data og beskrilserne af naturtyper, arter og trusler. Høringssvaret udarbedes i fællesskab med Milø (statslig vandplan) som et idéfasekatalog med forslag til indsatsområder, prioritering af tiltag og synliggørelse af interessekonflikter. I det omfang Park & Natur har kendskab til områderne, som ikke er beskret i basisanalyserne, vil det ligeledes fremgå af høringssvaret. Kommunens besvarelse tager udgangspunkt i 4 spørgsmål rest af Miløministeriet i idéfasen. De 4 spørgsmål er: 1. Har I forslag til proekter eller aktiviteter, som kan forbedre vand- og naturområderne? 2. Kender I til påvirkninger af vandområderne eller trusler mod natur områderne? 3. Hvad mener I er vigtigst at sikre og forbedre? 4. Hvor kunne det være vanskeligt at opfylde milømålene for vandområderne, selv om der gøres en stor indsats? Forvaltningens forslag til høringssvar på idéfasen vil bli forelagt Teknik- og Miløudvalget i slutningen af nomber Vandplaner Aalborg Kommune har ansvaret for at gennemføre forbedringer af natur- og miløtilstanden. Med milømålslon sætter staten mål og rammer for Aalborg Kommunes indsats gennem bl.a. vandplanerne, som er færdige med udgangen af Vandplanen skal indeholde en sammenfatning af amternes basisanalyse, beskyttede områder (Natura 2000), udpegning af drikkevandsinteresser, kort med orvågningsnet, kort med tilstanden af orfladevand og grundvand (økologisk og kemisk) samt milømål herfor, og et indsatsprogram for hvordan målene nås. Endelig skal der være en redegørelse for, hvordan offentligheden har været inddraget i arbedet. På baggrund af vandplanerne udarbeder kommunen handlingsplaner, som skal sikre, at de bindende mål i vandplanen blir nået herunder at grundvand og vandrecipienterne kan le op til de målsætninger, som er blet opstillet i regionplanen senest i Aalborg Kommune vil fra 2008 integrere hensynet til natur- og vandmiløet i den kommunale planlægning f. planstrategien, og udarbede de første handleplaner for indsatsen på vandområdet. I arbedet vil de sektorer, som påvirkes, bli involret, og der vil bli fokuseret på et samarbede omkring valg af tiltag. Aalborg Kommunes Erhrvsplan Aalborg Erhrvsråd har udarbedet en ny erhrvsplan, som Aalborg Byråd har dtaget som kommunens erhrvspolitik frem til Erhrvsplanen beskrir strategier, handlinger og baggrund for erhrvsudviklingen i Aalborg Kommune. Den nye Erhrvsplan skal sikre, at Danmarks tredestørste kommune udvikler sig til et moderne og slagkraftigt vækstområde. Erhrvsrådet vil arbede for, at erhrvslit i Aalborg får de bedst mulige vilkår for at klare sig i den internationale konkurrence. Den nye erhrvsstrategi er fokuseret på fem satsninger, der skal sikre udvikling og vækst i Aalborg Kommune: Innovationsfremme Sikrer udviklingen i eksisterende virksomheder og tilførsel af nye virksomheder via iværksætteri Erhrvsklynger Fremmer samarbedet mellem beslægtede virksomheder for at skabe merværdi

3 oktober 2007 PK Kvalificeret arbedskraft Sikrer luddannet og kompetent arbedskraft til virksomhederne Oplelsesbyen Sikrer Aalborg Kommunes attraktionsværdi for at tiltrække arbedskraft, studerende, virksomheder, insteringer og turister Den erhrvsnlige kommune Sikrer høt serviceniau og professionalisme i den kommunale erhrvsservice På tværs af disse områder strækker sig to tværgående perspektir - landdistriktsudvikling og internationalisering. De to perspektir er vigtige for Aalborg Kommune, fordi landdistrikter udgør en stor del af geografien i kommunen, og fordi Aalborg er en international by i en stadig mere globaliseret rden. Tværgående perspektir Landdistriktsudvikling Internationalisering Initiatir Satsninger Den erhrvsnlige kommune Innovationsfremme Erhrvs- Klynger Erhrvsplanen består af tre moduler: Kvalificeret arbedskraft Erhrvsplanen, som beskrir vision og strategi for erhrvspolitikken Handlingsplanen, som beskrir de konkrete initiatir, der skal realisere erhrvsstrategien Erhrvspolitisk udgangspunkt i tal, som beskrir det faktabaserede udgangspunkt for indsatsen på erhrvsområdet Erhrvsplanens tre moduler kan downloades på: (under Erhrv og ob, Erhrv, Erhrvsplan) Oplelsesbyen Kommuneplanlægning Planstrategi med redegørelse 2007 Inden 2010 skal Aalborg kommune ha dtaget den første kommuneplan efter strukturreformen. Den nye kommuneplan skal samle den eksisterende kommuneplanlægning fra de 4 sammenlagte kommuneplaner samt emner fra Regionplan Forud for dette, og som opstart på kommuneplanrevisionen, skal kommunen ha dtaget en planstrategi med offentliggørelse inden udgangen af Formålet med planstrategien og redegørelse er at skabe et strategisk grundlag for udformning af de nye kommuneplanbestemmelser. Planstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner, strategier og handlinger inden for 6 relevante temaer, samt en redegørelse/beslutning om den forestående kommuneplanrevision i forhold til de 4 kommuneplaner, herunder også Regionplan I foråret 2007 blev der afholdt 4 inspirationsmøder inden for nogle af emnerne. Møderne har været et godt og meget inspirerende arbedsgrundlag for planstrategien. Hen or sommeren har planstrategi med redegørelse været til høring og behandling i Plan og koordineringsgruppen, direktørgruppen og Magistraten m.fl.. Frem til sidst i oktober er materialet til høring i kommunens fagudvalg. Det forntes, at planstrategi med redegørelse kan bli dtaget af Byrådet i december 2007 med efterfølgende 8 ugers offentlig høring og offentlige møder. Kommuneplan 09 Som opfølgning på planstrategi 07 er arbedet med Kommuneplan 09 iværksat. Kommuneplanrevisionen blir tilrettelagt i september og oktober 2007, og umiddelbart herefter iværksættes sel revisionsarbedet. Udgangspunktet, er at der foretages en fuld revision, dvs. en sammenskrivning og genorelse af de 4 kommuneplaner fra de gamle kommuner og regionplan Indarbedelsen af regionplanens emner i den nye kommuneplan blir en særlig (tvær-)faglig udfordring. Det må forntes, at de lovmæssige krav til indhold og tidsplan for kommuneplanrevision 09, i samspil med de givne kommunale planlægningsressourcer, i nogen grad nødndiggør en kommunal ortagelse af regionplanretningslinier for det åbne land. Imidlertid er der naturligvis også behov for, at Byrådet får mulighed for at præge Kommuneplan 09, der forhåbentligt i hø grad blir et politisk dokument. Derfor lægges der op til, at der d en eller flere seancer, fx Byrådstemamøder, politikerinterviews eller fagudvalgsdrøftelser fastlægges en politisk linie på kommuneplanlægningens mange temaer. For at sikre, at kommuneplanarbedet afsluttes inden næste lovpligtige offentliggørelse af en Planstrategi i 2011, er det fastlagt, at kommuneplanrevisionen afsluttes i Det betyder at Byrådet drøfter hodtemaer fra marts 2008 og planforslag fra marts 2009, med endelig dtagelse december Plan09-udviklingsproekt, Nye byroller i kommuneplanlægningen Kommunen har i forbindelse med opstart på arbedet med at udarbede en ny kommuneplan søgt og fået støtte fra Plan09 til at arbede med Nye byroller i kommuneplanlægningen. Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miløministeriet, som har til formål at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af livskvalitet gennem det forebyggende milø til gavn for alle borgere. Plan09 har pr. oktober 2007 ydet 10 mio. kr. i støtte til 12 eksempelproekter, heraf ca. 1 mio. kr. til Aalborg-proektet. Vores proekt er et samarbedsproekt mellem forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Teknik- og Miløforvaltningen og konsulentfirmaet COWI. Proektet tager udgangspunkt i behot for at udarbede et nyt byrollekoncept for den sammenlagte kommune, der erstatter det tidligere bymønster i regionplan og de fire kommuneplaner. Udviklingen af et nyt byrollekoncept bygger videre på tidligere analyser af byernes erhrvs- og bosætningsprofiler og introducerer samtidig en ny bylivsanalyse, som skal gi et billede, af hvordan borgerne bruger byernes tilbud. Derefter følger en dialogfase, hvor relevante aktører inddrages i udviklingen af de nye byroller. Endelig arbedes der med en række styringsredskaber, der bl.a. kan lægge linierne for byernes erhrvs-, bolig-, detailhandels-, kultur-, og servicestruktur. 2

4 PK oktober 2007 Detailhandelsplanlægning Folketinget dtog i ma 2007 en ny detailhandelslov, der gir kommunerne større kompetence og åbner mulighed for større butikker. For at udnytte lons bestemmelser skal der udarbedes en samlet detailhandelsplan for hele kommunen. Indtil da vil Regionplanens bestemmelser være gældende. Planen skal fastlægge afgrænsede butiksområder, udlægge områder til butikker med særlig pladskrænde varer og fastsætte maksimale butiksstørrelser. I den forbindelse skal der træffes beslutning om beliggenhed og størrelse for 3 store udvalgsvarebutikker. Detailhandelsplanen er en del af Kommuneplanens hodstruktur og forntes derfor dtaget ultimo Den nye detailhandelsplan skal ses i sammenhæng med byernes rolle, så butikkerne kan være med til at styrke byerne, og så det sikres, at målet om en lokal forsyning tilgodeses i størst mulig omfang. I den sammenhæng er det vigtigt, at skabe en balance mellem behot for at skabe mulighed for store udvalgsvarebutikker, der har hele landsdelen som opland, og behot for udvalgsvarebutikker, der i størrelse er mere lokalt orienteret. Ikea ønsker at etablere sig i Aalborg, nærmere betegnet i den sydlige del af City Syd. De ønsker at åbne butikken i efteråret 2009, hvilket krær et godkendt planmateriale inden udgangen af Status 1. oktober 2007 Planstrategien indeholder oplysninger drørende detailhandelsplanen således, at der herd afholdes fordebat. I forhold til Ikea skal der i efteråret 2007 afholdes en fordebat drørende VVM. Medio 2008 fremlægges et forslag til kommuneplantillæg med VVM samt et forslag til lokalplan i offentlig høring. Der er indsendt ønsker om udvidelse af Shoppen og Aalborg Storcenter. Proekterne er til vurdering i forvaltningen. Høe huse Som mange andre større byer opler Aalborg en stor interesse for at bygge høe, markante huse, der bryder med byens traditionelle skala. På det strategiske og bypolitiske niau ligger det i tråd med hodstruktur 2005 visse steder at åbne mulighed for opførelsen af høe huse. I Kommuneplanen for Aalborg Midtby fra december 2006 blev arbedet med strategier for høe huse nævnt som et indsatsområde. På mødet den 1. marts 2007 godkendte TMU, at arbedet med et vurderingsredskab til brug d behandling af ansøgninger om høhusproekter kunne igangsættes. Der er nu udarbedet en debatfolder, der præsenterer emnet på det generelle niau, præsenterer de områder, der umiddelbart vurderes egnede til evt. høhusbyggeri, og præsenterer det onnævnte vurderingsredskab/ bygherreledning, der tænkes taget i anndelse d ansøgninger om høhuse indenfor aktuelle områder. Emnet er til offentlig debat i oktobernomber Efter den offentlige debat og byrådets behandling heraf, vil emnet bli indarbedet i gældende kommuneplan dels d et tillæg til kommuneplanens hodstruktur, dels d et tillæg til de rammeblade, hvor det efter debatten konkluderes, at høhuse evt. er en mulighed. Det vil på rammebladene bli præciseret, at der kræs et proekt godkendt i henhold til vurderingsredskab/bygherreledningen forud for lokalplanlægning for et evt. høhusproekt. Vindmølleplanlægning Foranlediget af regeringens 2. vindmølleskrotningsordning, der udløber med 2009, er Aalborg Kommune i gang med planlægningen af 2 områder til erstatningsmøller: Nørrekær Enge, i samarbede med Vesthimmerlands Kommune Lyngdrup Desuden skal området d Nordyllandsværket undersøges nærmere som et område, der evt. skal udlægges til forsøgsmøller. Status pr. 1.oktober 2007 Da skrotningsordningen udløber med 2009, er der et betydeligt tidspres på planlægningen og realiseringen af proekterne. Der er sideløbende udarbedet VVM-redegørelser (Vurdering af Virkningerne på Miløet), MV (MiløVurdering), Kommuneplantillæg med retningslinier og Lokalplaner. Planerne er i offentlig høring til d , den endelige politiske behandling af planerne forntes at ske i anuar/februar Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommune er i gang med at udarbede en Bæredygtighedsstrategi , som skal fremme en milømæssig bæredygtig udvikling for de kommende 4 år og fastlægge indsatsområder, mål og handlinger. Strategien udarbedes i henhold til Planlon og indgår i kommunens forpligtigelser i forhold til Aalborg Commitments. Bæredygtighedsstrategien skal styrke arbedet med fremme af en milømæssig bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Den skal identificere indsatserne til fremme af en bæredygtig udvikling for de kommende 4 år, og for disse indsatser fastlægge mål og handlinger. Jf. Aalborg Commitments skal udpegningen af indsatser og tilknyttede mål og handlinger ske i en involrende proces, hvor alle forvaltninger i kommunen og de væsentligste eksterne sektorer (industri, landbrug, detailhandel, interesse organisationer osv.) aktivt deltager heri. 3

5 oktober 2007 PK Bæredygtighedsstrategien skal således medvirke til at: omsætte Aalborg Commitments 10 indsatsområder til lokale konkrete mål og handlinger styrke sammenhængen mellem tiltag til fremme af bæredygtighed i den kommunale virksomhed initiere og forankre et samarbede med kommunens interessenter, herunder borgerne, om en bæredygtig udvikling Bæredygtighedsstrategien vil være helhedsorienteret og komme til at indeholde tværgående mål og handlinger på tværs af forvaltninger og fagområder. For at sikre en stærk forankring og implementering, vil planens mål og handlinger efterfølgende bli indarbedet i de relevante styringsværktøer såsom virksomhedsplaner, sektorplaner og handlingsplaner. I september 2007 godkendte Byrådet Bæredygtighedsrapport, Status 2007, som gir et orblik or miløtilstanden i Aalborg Kommune, og den indsats der indtil nu har været gennemført. Rapporten lægger op til en diskussion om nye indsatser og mål med interne og eksterne interessenter, og der afholdes dialogmøder i oktober og nomber måned På den baggrund udarbedes Bæredygtighedsstrategien, der forntes dtaget af Byrådet i februar Klimaplan Klimaplanen er en 4-årig plan, som har til formål at sikre, at de nødndige tiltag og forholdsregler indbygges og anndes i den eksisterende varetagelse af kerneopgarne i kommunen, primært TMF og FV. Klimaplanen indeholder både muligheder for reduktion af udledningen af drivhusgasser og muligheder for at tilpasse sig konseknserne af klimaændringerne. Der skal opstilles mål og indsatser indenfor reduktion af udledningen af drivhusgasser. Dette baseres på en kortlægning af de væsentligste kilder til udledningerne af drivhusgasser i kommunen. En beskrilse af kommunale handlemuligheder opstilles og forankringen i eksisterende kerneopgar identificeres. I udpegningen af handlemulighederne vil der være fokus på tiltag indenfor kerneopgarne i TMF og FV som f.eks. planlægning, myndighedsvaretagelse, forsyning og samarbede med erhrvslit. Mulighederne for kommunens tilpasning til konseknserne af klimaændringerne skal undersøges - herunder hvilke konseknser klimaændringerne vil få for Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betydning for, og hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig de mest sandsynlige forandringer, specielt med fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder, infrastrukturer mv. på grund af f.eks. stigende vandstande. Landdistriktspolitikken er konkretiseret d formulering af 6 fokusområder - udvalgt med baggrund i den gennemførte proces med borgerinddragelse, og omfatter derfor områder, som borgerne har sat på dagsordenen. Landdistriktspolitikkens fokusområder er: Adgang til naturen Udvikling af fysiske rammer - attrakti bosætningsmuligheder Landdistrikternes erhrvsudvikling Infrastruktur i landdistrikterne Gode rammer i landdistriktet fokus på børn, unge og ældre Langsigtet planlægning med borger- og virksomheds-inddragelse Forvaltningen for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling har som et led i inddragelse af borgerne i udmøntningen af landdistriktspolitikken etableret en landdistriktspule. Formålet med pulen er at tilskynde landdistriktsaktører til at igangsætte initiatir for udvikling af Aalborg Kommunes landdistrikter i orensstemmelse med målsætningerne i den gældende Landdistriktspolitik for Aalborg Kommune. Se mere på Byrådet har sat fokus på den netop dtagne landdistriktspolitik i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor der er afsat penge til børnehar, skoler, byggemodning af parcelhus- og erhrvsgrunde, opretning og -renoring i landdistrikterne. Landdistriktspolitik Aalborg Kommunens Landdistriktspolitik blev dtaget i Byrådet august Aalborg Kommune har derd fået et fælles grundlag for udvikling af landdistrikterne. Politikken er blet til på baggrund af en omfattende borgerinddragelse. Landdistriktspolitikken skal skabe sammenhæng mellem borgernes ønsker for lokalsamfundene og kommunens orordnede planlægning. Formålet hermed er at sikre en målrettet og bæredygtig udvikling af kommunens landdistrikter, og skabe grundlag for Aalborg Kommunes insteringer i infrastruktur, byudvikling, byggemodning og byomdannelse i landdistrikterne. I sin konkrete udformning er landdistriktspolitikken desuden et værdigrundlag for udviklingen i landdistriktet, der identificerer udfordringer og anskueliggør løsninger til gavn for både det lokale liv og for området som helhed. Udgangspunktet er både det åbne land og landsbyen som helhed, samt relationerne til andre landsbyer og større byområder samt Aalborg Kommunes serviceniau mv. Aalborg Kommunes landdistriktspolitik vil or de kommende år finde en balance mellem indsatsen i de større bysamfund og i landdistriktet i øvrigt. Det er hensigten, at Landdistriktspolitikken skal varetage interesserne for alle grupper af borgere i landdistrikterne. 4

6 PK oktober 2007 Aalborg Havnefront Den centrale del af Aalborg Havnefront - mellem Limfordsbroen og Kornog Foderstofvirksomhederne er et af de høt prioriterede igangværende omdannelsesområder, der er udpeget i hodstrukturen. Status pr. 1. oktober 2007 Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfatter havneområdet mellem Limfordsbroen og Stuhrs. Imidlertid er en ny planproces i gang for Musikkens Hus området se afsnittet om Musikkens Hus. Ombygning af Stranden-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsentlig del af helhedsplanen for Aalborg Havnefront, men status herfor beskris sammen med de øvrige proekter. Under orskriften Aalborg Havnefront skal således alene fortælles om Jomfru Ane Parken, Havnebadet, Slotspladsen, Utzon parken og Nørregade-forbindelsen. Rådgire er Cowi A/S, Arkitektfirmaet C.F. Møller og landskabsarkitekt Vibeke Rønnow. Allan Ruberg fra Hansen & Henneberg er tilknyttet proektet som særlig belysningsrådgir. Sammen med rådgirne har Aalborg Kommune udarbedet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som vi arbeder ud fra i forhold til videreudvikling, proektering og koordinering med dirse parter. Der sker løbende konkretisering og tilretning af helhedsplanen. Tidsplanen for havneomdannelsen koordineres løbende med byggeproekterne i området: Friis og Nordkraft v. Nyhavnsgade, Havnehuset i Jomfru Ane Parken, Utzon Center og ungdomsboligerne i Utzon Parken og endelig Musikkens Hus og Kvægtort. I 2007 er gennemført Jomfru Ane Parkens østlige del bestående af aktivitetsområdet og den grønne byha samt den yderste del af havnepromenaden. Spuns til den nye, udvidede slotsplads er udført, ligesom trappeanlægget nord for Toldbod Plads er d at bli anlagt. Derudor ombygges en del af Nyhavnsgade samt Rendsburggade, se under proekter. Private byggeproekter: Utzon Center er under opførelse med forntet færdiggørelse april 2008, Bikubenfondens kollegieboliger forntes igangsat februar Facaderenoring Nordkraft er igang, og indndig renoring igangsættes efterår 2007 se nærmere redegørelse under Nordkraft. Metax P-hus er nedret, og der foregår udgravning til parkering og senere byggeri af Friis, som forntes taget i brug oktober Jomfru Ane Parken Jomfru Ane Parken blir en havnepark med rekreati og publikumsorienterede funktioner: restauranter med udeserring og grønne opholdspladser, en gennemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til vandet samt aktivitets- og opholds-/haarealer samt havnebad. Der skabes gode visuelle og funktionelle forbindelser mellem byen og Jomfru Ane Parken på tværs af Stranden, hvor en bastion beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede byhar fra trafikken. City Eendomme v. Hans Andersen har købt en grund af Aalborg Kommune til opførelse af et transparent hus Havnehuset til publikumsorienterede formål for enden af Jomfru Ane Gade. Belysning i Jomfru Ane Parken består af ledelys d kakanten for hr 10 m, promenadebelysning v. spots på 6 m høe Kanyamaster, pullertbelysning på trædækkene mellem Stranden og promenaden, funktions- og scenografisk lys i aktivitetsområdet og oplyste træer (uplights) som stemningsbelysning. Den yderste del af promenaden, fra og med ernbaneskinnerne, er udført i foråret 2007, og de to østligste byhar henholdsvis aktivitetsarealet med boldbur og den grønne byha er under udførelse. De gøres færdige med beplantning osv. i foråret Den inderste, sydlige del af promenaden skal bruges som byggeplads til Havnehuset og udsættes derfor til 2009, hvor dette hus forntes bygget. Østre Havn Jomfru Ane Parken Havnebad Slotspladsen Utzonparken City Promenade Musikkens Hus Karolinelundskilen Under planlægning Nordkraft Nørregade forbindelsen 5

7 oktober 2007 PK Havnebad Aalborg Kommune har gennemført en proektkonkurrence om et havnebad i tilknytning til Jomfru Ane Parken mellem Elbørn og Slotspladsen. Vinderforslaget er udarbedet af JWH arkitekter i Århus. Der arbedes i øeblikket med tilpasning og udvikling af proektet i forhold til de konkrete forhold på havnen og den fremtidige brug af havnebadet. Der er i Aalborg Kommunes budget for afsat midler til etablering af havnebadet. Lokale- og Anlægsfonden indgår løbende som dialogpartner og er meget interesseret i at støtte proektet. Det forntes, at der kan indsendes en ansøgning om økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden i Slotspladsen Den nye slotsplads skal fritlægge og fremhæ Aalborghus Slot og voldanlægget med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen mellem Toldbod Plads i st og Utzon Center i øst udføres som en grøn flade af græs med trappeanlæg og promenade af sort granit mod vandet. I dialog med Slots- og Eendomsstyrelsen arbedes på skitser, hvordan belysningen kan fremhæ Slotspladsen som et særligt byrum, også om aftenen og natten. Ligeledes skitseres, bl.a. i 3D, hvordan træplantning kan skabe et attraktivt grønt rum uden at sløre slottet. I 2007 har der været udført spunsarbede og støbning af trappen nord for Toldbod Plads. Terminalbygningen er nedret i september 2007, og der er indrettet midlertidig parkering på Slotspladsen. Slotspladsen gøres færdig med belægninger, beplantning og belysning i På det tidspunkt kan anlægget Slotspladsen-Nyhavnsgade gøres endelig færdigt og interimen langs vandet nedlægges. Utzon Parken Utzon Parken mellem Slotspladsen og Slotshotellet planlægges som offentlig park, Utzon Center er et forsknings- og udstillingshus placeret ud mod Slotspladsen, og Bikubenfondens ungdomsboliger placeres i den østlige del d Slotshotellet. Jørn Utzon har bidraget med skitser til byggerierne, som proekteres af Kim Utzons tegnestue. Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow udarbeder landskabsproektet. Utzon Center havde første spadestik 6. februar Huset forntes færdigt april Byggestart for Bikubenfondens boliger forntes i marts 2008 og færdiggørelse af byggeriet ma Utzonparken gennemføres i efterhånden som byggerierne er færdige. Kunst på Aalborg Havnefront I samarbede mellem Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstfond, hvor Statens Kunstfond bevilger 1½ mio. kr. og kommunens kunstfond ½ mio., er skulptør Truls Melin blet bedt om at skitsere et kunstværk til havnefronten. Truls Melin har udarbedet en model af kunstværket i 1:10. Han foreslår et kunstværk af grønne rør på en 18 m lang sort pram, og det er tanken, at kunstværket skal flyttes rundt i havneområdet. Forslaget foreligger nu til lokal beslutning, og i den forbindelse udarbeder TMF et notat om mulige midlertidige placeringer. Aalborg Kommunes Kunstfond orer desuden at igangsætte en kunstnerisk udnyttelse af en række store betonklumper som er hentet op fra havnebunden i forbindelse med udvidelsen af Slotspladsen her kan bli tale om sål midlertidige som blinde kunstværker. Endelig arbedes der med kunst i forbindelse med Utzonparken henholdsvis i form af Utsep-møbler som er udemøbler tegnet af Jørn Utzon, oprindeligt tænkt til Sidney Operahus, og granitcirkler i parken, designet af Børn Nørgaard. Nørregade-forbindelsen Det er formålet med området at få skabt en attraktiv forbindelse og stræde mellem gågaden og Havnefronten. Inden for området forberedes et udbud af et kommunalt areal til boliger, kontorer, butikker, restauranter mv. Udbuddet skal ske på pris og kvalitet for at sikre at et kommende proekt får en god sammenhæng med visioner og mål for havnefronten. Der planlægges en friarealforbedring for karreén i Løkkegade, der sammen med en ny bebyggelse vil bli en samlet karré. Forslag til lokalplan for området mellem Nyhavnsgade, Løkkegade og Østerbro (øst for Medborgerhuset) har været i offentlig høring i

8 PK oktober 2007 Nordkraft Nordkraft er i hodstrukteren udpeget som et høt prioriteret byomdannelsesområde i tæt sammenhæng med Aalborg Havnefront. Aalborg Kommune købte i december 2004 Nordkraft-grunden med bygninger af Elsam med henblik på at realisere visionen om at omdanne Nordkraft til et kraftcenter for kultur og fritid. Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for proektet, og ansvarlig for økonomien, og TMF har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger dr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt dtaget oktober Cubo Arkitekter A/S er hodrådgir i et team, som også består af Arkitektfirmaet Nord A/S, Egeberg By og Landskab (landskabsarkitekt), Korsbæk & Partnere (rådginde ingeniørfirma), Brix & Kamp A/S (rådginde ingeniørvirksomhed) og Dansk Proektrådgivning (proceskonsulent). Der er nedsat en politisk styregruppe bestående af rådmand samt et udvalgsmedlem fra hrt af følgende udvalg: Skole- og Kulturudvalget, Teknik- og Miløudvalget og Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. En koordineringsgruppe med repræsentanter fra Skole- og Kulturforvaltningen, bygherrerådgir Poul Arendrup fra Niras, rådgirne og en repræsentant fra Teknik- og Miløforvaltningen koordinerer proektet i møder hr 14. dag, og derudor er et antal arbedsgrupper i gang med specifikke delopgar. Status pr. 1 oktober 07 Proektering af Nordkraft sker i tæt samarbede med interessenterne. Byggeafsnit A, som omfatter facaderne på Turbinehallen, Kedelhallen og Transformerbygningen, blev igangsat ma 2007 og færdiggøres anuar Ombygning af byggeafsnit B, som omfatter indndig renoring af de samme tre bygninger, forntes igangsat i efteråret 2007 med færdiggørelse d udgangen af Byggeafsnit C, som omfatter udndig og indndig renoring af Mellembygning og Kedelhus, er under skitseproektering og afklaring med interessenterne. Der forntes et proektforslag december 2007 og igangsætning af arbedet i Hele Nordkraft proektet planlægges færdiggort og taget i brug Ombygning af Kellerupsgade, som blir hodindgangen til Nordkraft fra midtbyen, er et delproekt som Teknik- og Miløforvaltningen har ansvaret for. Rådgir på denne opga er Egeberg By og Landskab. I 2007 er der sket en afklaring af forudsætninger, og der er gennemført skitsering. 1. etape af Kellerupsgade med indgangsparti skal være færdigt i forbindelse med ibrugtagning af Byggeafsnit B til årsskiftet Indtil Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Nordkraft, som en midlertidig løsning, køre ind i Kellerupsgade direkte fra Nyhavnsgade. I 2010 udføres 2. etape af Kellerupsgade, som herefter lukkes ud mod Nyhavnsgade. Herefter skal varekørsel med store biler ske fra østsiden via Teglgårds Plads. Musikkens Hus Musikkens Hus er et høt prioriteret proekt i tæt sammenhæng med udvikling af Aalborg Havnefront. Aflysning af det oprindelige proekt for Musikkens Hus, og arbedet med et nyt Musikkens Hus proekt i samarbede med Realdania, samt ændrede planlægningsmæssige betingelser, har betydet nye muligheder for Musikkens Hus området. Den samtidige nedlukning af korn- og foderstofvirksomhederne i Østre Havn området har git anledning til at se på planlægningen for hele Aalborgs østre havnefront i en sammenhæng og med vægt på sammenhæng til midtbyen, Karolinelund og Østbyen. Ny planlægning for Musikkens Hus området I foråret 2007 blev der afholdt en fælles debat- og idéfase for hele havneområdet fra Rendsburggade til KMD se under afsnittet om Østre Havn side 10. Samtidig med debat- og idéfasen dr. Aalborgs østre havnefront bad Realdania, som bygherre for Musikkens Hus, det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au om at udarbede et forslag til masterplan for Musikkens Hus området med udgangspunkt i og inspiration fra onstående debat. I september 2007 fremlagde Realdania og Coop Himmelb(l)au masterplanen for Aalborg Byråd, og byrådet dtog efterfølgende at arbede videre udfra følgende principper: Placering af Musikkens Hus flyttes mod øst til Stuhrs i området nord for Nordkraft Der foretages magelæg mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S således, at Fonden Musikkens Hus ortager en sokkelgrund til Musikkens Hus og Aalborg Kom mune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtort og Rendsburg gade 6, eer resten af området, som herefter kan omfattes af en planlæning med efterfølgende grundsalg og etablering af byrum og landskaber 7

9 oktober 2007 PK Der etableres nye byfunktioner i den stlige del af Musikkens Hus området i tæt tilknytning til det eksisterende bycentrum Der arbedes med et stort byrum mellem Kvægtort, Musikkens Hus og den ny bebyggelse på den stlige del af grunden Der etableres et kulturtorv som et vigtigt byrum mellem Nordkraft og Musikkens Hus Karolinelundskilen videreføres fra Karolinelund mod nord via området øst for Nordkraft og ned til Limforden øst og st om Musikkens Hus Kvægtort indgår i Musikkens Hus området. Bestseller Fonden har ortaget Kvægtort for at restaurere og indrette den midterste del af Kvægtort, som det er besluttet at bevare. Restaureringsarbedet er pr. 1. oktober 2007 sat i stå, og der skal snarest ske en afklaring af det videre forløb. I efteråret 2007 skal der gennemføres et analysearbede med udgangspunkt i en række interviews og møder med interessenter i området, fungerende som en rådgivningsgruppe. Herefter udarbedes en egentlig planlægning for Musikkens Hus området. På baggrund af lokalplan for den stlige del af området foretages udbud af grunde til byggeri. Det er et mål at Musikkens Hus området planlægges, udvikles og bebygges samlet i perioden frem til Musikkens Hus, byggeproektet Status for proekt Musikkens Hus pr. 1. oktober 2007 er, at der er udarbedet byggeprogram for et proekt, som skal indeholde koncertsal og foyer, lokaler til Nordysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester og evt. musikuddanelsen på AAU. Det dreer sig om netto m 2 svarende til ca m 2 brutto. Der arbedes med en løsning med indretning af offentlig parkeringskælder i det tidligere kulhul nord for Musikkens Hus. Målet er at få plads til 380 pladser her, svarende til behot fra Musikkens Hus og Nordkraft. Læs mere på Midtbyplan Øst Intentionerne i Midtbyplanen er en udløber af Trafik- og Miløplan for Aalborg Midtby fra 1996, og er at skabe oplelsesværdier, naturlige sammenhænge og smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, Fordgade, Slotsgade og Rendsburggade, Midtbyplan Øst, skal sikre homogenitet og sammenhæng med Østerågade/Boulevarden, med Algade/ gågadenettet og med Havnefrontområdet. Med planen afsluttes Sternepladsen i Østerågade/Nytorv. Belægningen fra Østerågade fortsættes i en forenklet udga på Nytorv; sammenhængen sikres samtidig med, at forskellen i de to byrums historie og karakter illustreres. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv vil bli synliggort, og forbindelsen mellem byen og forden hermed styrket. Organgen til et nyt og multianndeligt byrum, Gabels Torv, sker d en markering af det tidligere å-løb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes med samme belægning, mens sel pladsen afgrænses af et støbeernsbånd og belægges med varierede felter af granitbrosten og chaussésten. Passagerne Slotsgade og Fordgade skal binde midtbyen sammen med Havnefrontområdet; for Slotsgade med en enkel granitbelægning svarende til den allerede etablerede del af gaden. For Fordgade med en belægning lignende Algades, med granitfliser og chaussésten/brosten. Rendsburggade udformes via materialevalg og design som en naturlig forlængelse af Nytorv og Gabels Plads. Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/ Østeraagade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret blir realiseret or de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen. Status: TMU godkendte i 2006 helhedsplan for området. Proektet er forankret i Trafik & Vee. Der er afsat midler i Budget 2007 til proektering. Ved proekteringen er det vigtigt, at der blir sammenhæng mellem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Belægningsskitser er udarbedet, og der fokuseres nu på proektering af arealerne omkring Friis, der påtænkes åbnet oktober I 2006 er Stranden mellem Limfordsbroen og Toldbod Plads ombygget til et 2-sporet profil med bastion til adskillelse mod havnearealerne og med 12 meter høe cortenstål master. I 2007 ombygges Nyhavnsgade mellem Karolinelunds og Rendburggade efter samme designprincip. Teknik & Miløforvaltningens Entreprenørenhed er entreprenør på opgan. For at sikre trafikafviklingen, også set i forhold til aktiviteterne med nedrivningen af Metax P-hus og realiseringen af City Center Aalborg er etableret en interim, som går fra forlængelsen af Stuhrs langs kaen til Terminalbygningen. Der er forbindelse til både de midlertidige parkeringspladser i Rendsburggade og for arbedskørsel til City Center Aalborg. Herudor skal anlægsarbederne koordineres med Nordkraft, Kvægtort, Utzon Centeret og ungdomsboligerne på Havnefronten. 8

10 PK oktober 2007 Nørresundby Havnefront Brolanding, Havnepromenade, Slagterigrunden mv En række konkrete byomdannelsesproekter er unders langs havnefronten Mellem Broerne på Nørresundby siden, omfattende området d Brolandingen, Havnepromenaden samt indretning af nye attrakti offentlige byrum på Slagterigrunden. Strækningen betragtes som et samlet omdannelsesområde og er - sammen med Slagterigrunden - et høt prioriteret omdannelsesområde i kommuneplanens hodstruktur. Status pr. 1.oktober 2007 På området d Brolandingen er renoringsarbederne netop tilendebragt, og det nye aktivitetsområde med bl.a multibane, scene og etablering af en særlig stemningsfuld belysning i nicherne under Limfordsbroen er indviet i forbindelse med kulturnatten 12. oktober Lokalplanen for Slagterigrunden blev dtaget december 2006, der er parallelt med denne udarbedet en designmanual for områdets udearealer - grønninger, gader, pladser og havnepromenade. I den forbindelse ofres der særlig opmærksomhed på at udforme en samlet terrænplan for området, koordineret med de aktuelle undersøgelser dr. muligheden for at hæ kakanten og havnepromenaden. Særligt områdets østlige del er meget udsat for orsvømmelser og prognoserne tyder som bekendt på generelt høere vandstand i Limforden. Konkrete anlægsarbeder forntes først igangsat De private bygherrer har indledt byggemodningen i den nordøstlige del af den tidligere slagterigrund, arbederne omfatter bl.a. omlægning af eksisterende rundkørsel og anlæg af ny adgangs til den kommende nye bydel på Slagterigrunden. Byggeaktiviteterne er så småt indledt, der er således hen or sommeren taget første spadestik til hhv. kommende butikscenter og boliger i områdets nordøstlige del samt Kubens nye boligbyggeri Mellem Broerne II. Den kommende renoring af havnepromenaden med tilhørende offentlige anlægsproekter langs Nørresundby Havnefront vil bli gennemført i tæt sammenhæng med den forestående byggemodning af hele Slagteriområdet. Stigborgkvarteret Med udgangen af 2000 ortog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og forden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret høere. Status pr. 15. oktober 2007 I forbindelse med budgettet for 2008 har Byrådet besluttet at igangsætte planlægningen af Stigsborgkvarteret. Den ny planlægning tager udgangspunkt i debatoplægget fra En væsentlig forudsætning for planlægningen af området er en afklaring af ordforureningen. En større del af ordforureningen er allerede fernet, men stadig er et stort areal forurenet med tungmetaller (kisaske), som er restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Konseknserne for arealanndelsen af denne forurening er d at bli detaleret undersøgt, herunder evt. udsivning til Limforden af primært arsen. En ny bebyggelse bør fortrinsvis placeres i de områder, der ikke er forurenet, mens de grønne arealer kan indrettes på de mest forurenede arealer. Der skal også anlægges et rekreativt område langs Limforden, hvor stiforbindelser vil gi adgang til den grønne korridor langs forden. Lagerhallen er midlertidig udleet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er orelser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane. Vedirektoratet har i september måned git principiel tilladelse til, at der kan etableres en tilslutning til Borgmestersvinget fra Stigsborg ad en ny på den tidligere banestrækning. Derd vil Eng bli aflastet for den nuværende tunge trafik og trafikken fra det nye byområde i Stigsborgkvarteret vil få en direkte tilslutning til motoren. Den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Aalborg Kommunes administrationsbygning er en del af Stigsborgkvarteret. Der er indtil den 29. nomber 2007 offentliggort et forslag til lokalplan, som gir mulighed for at opføre bebyggelse til let erhrv som f.eks. kontorer, institutioner, klinikker samt kultur- og fritidsformål m.v. Eendommen ees af Calum Eendomsselskab. Øvrige proekter Industrikultur Aalborg kulturarvskommune Relation til kommuneplan: Proektet blev iværksat i vinteren 2006 efter konkurrence udskret af Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Aalborg blev valgt p.g.a. det behandlede emne: industriel kulturarv. Proektet har som mål at fastholde og sikre den bedste del af Aalborgs industrielle kulturarv for eftertiden, og sikre en by med markante historiske spor og identitet. Dette skal ske d at indarbede kulturarvsproektets resultater i den kommende Kommuneplan09, og d at drage omsorg for, at vi indtil da viser omsorg for vores kulturarv. Desuden skal der arbedes med nye formidlingsformer, som kan medvirke til, at skabe interesse for sål den fysiske planlægning som for den industrielle kulturarv. Status pr. 1. oktober: Den del af Kulturarvsproektet, som omhandler sikring via den fysiske planlægning, er i princippet afsluttet idet dette er sket via den Planstrategi med tilhørende Redegørelse, som i øeblikket er til høring i forvaltningerne. Desuden er der udarbedet en række baggrundsrapporter, samt en manual for hvorledes kulturarn kan indarbedes i Kommuneplan09. Et spændende element i proektet har været forsøget på at udvikle nye formidlingsformer, hvor en prototype i form af et mobiltelefonbaseret spil i DAC området - har været afprøt med stort held. Denne formidlingsform søges nu videreudviklet i et DACMANN spil, - i første omgang således, at skole- og gymnasieklasser kan annde dette, - senere i form af spil som kan afvikles andre steder som f.eks. Spritfabrikken, Nordkraft mv. På sigt 9

11 oktober 2007 PK kunne man udvikle metoden til at omfatte alle interessante kulturarvselementer i Aalborg Kommune. Kulturarvsstyrelsen vil sammen med Realdania og de 4 forsøgskommuner udgi en bog om forsøget, som i øeblikket er under udarbedelse. Vi glæder os til at se resultatet. Eternitten Med nedlukningen af Eternittens produktion er et centralt bymæssigt areal frigit til nye formål. Eternitten er udpeget som et høt prioriteret byomdannelsesområde i Hodstruktur Med omdannelsen skal der skabes et blandet byområde med en bred vifte af bymæssige anndelser. Den centrale beliggenhed og stedets særlige poesi skal udnyttes optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal være rum for kreativitet, eksperimenter, iværksætteri og uforudsete muligheder. Samtidig lægges der vægt på, at erindringen om industrihistorien bevares for eftertiden. Strategien for omdannelsen er en successiv omdannelsesproces baseret på fleksible kommuneplanrammer, hvor der skabes en åbenhed ifht. midlertidige anndelser og arkitektoniske eksperimenter. Der las proektlokalplaner for delproekter med udgangspunkt i en helhedsplan for hrt kommuneplanrammeområde. Status pr. 1.september 2007 Kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi er dtaget 11.december Den nordlige bebyggede del af grunden ees fortsat af FLS Real Estate, og Dansk Eternit har bibeholdt en række lager- og kontoraktiviteter i erhrvsområdet ud mod Sønderbro. Dele af den øvrige bygningsmasse har været anndt ad hoc til midlertidige aktiviteter så som udstillinger, teaterforestillinger, lager mv. FLS Real Estate har medio 2007 fået nedrivningstilladelse til bygningerne i den nordstligste del af grunden. Undtaget for nedrivning er de bygningselementer, som i kommuneplanen er udpeget som værdifulde for historiefortællingen om området i det pågældende område dreer det sig konkret om fire markante siloanlæg. Boligområdet (den sydøstlige del) er udstykket og solgt til Søren Enggaard. COWI By- og Landskab arbeder aktuelt med et forslag til en helhedsplan og lokalplan for området. Skabelsen af nye værdier for byen vil afhænge af insteringer fra sål grundeer som Aalborg Kommune. Fx kan kommunal involring i det grønne eller bygningsbevaring ores. Østre Havn Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront flytter fra området sandsynligvis i løbet af 2008, og området er købt af A. Enggaard A/S for at bli omdannet til nye byformål. Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som et høt prioriteret byomdannelsesområde i Hodstruktur Området skal medvirke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylit især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Status pr. 1.september 2007 I foråret 2007 blev der afholdt en fælles debat- og idéfase for hele havneområdet fra Rendsburggade til KMD. Med debathæftet Nyt liv på Aalborgs østre havnefront præsenterede Aalborg Kommune en række debatspørgsmål med fokus på Aalborg som oplelses- og videnby, byliv, byrum, identitet og sammenhæng til den øvrige by. Som et led i debatten bad Aalborg Kommune og A. Enggaard A/S i fællesskab 5 hold af arkitekter om at komme med bud på, hvordan det samlede område kan udvikles. De 5 hold havde fået forskellige temaer, som de skulle arbede ud fra: Gehl Architects satte fokus på lit mellem husene byliv og byrum. Cubo Arkitekter og arkitektfirmaet Nord kom med bud på, hvordan genbrug af bygninger og andre kulturspor kan være med til at skabe et sted med en stærk identitet. Metopos lerede et bud på hvordan området kan være med til at gøre visionen om Aalborg som oplelses- og videnby konkret. Arkitema og Schmidt Hammer Lassen satte fokus på storskala-landskabet, især i forhold til Østre Havns særlige metropol-stemning, og satte samtidig fokus på bæredygtige løsninger. Rådgirne præsenterede deres idéoplæg i forbindelse med en lbesøgt workshop d. 17. april 2007, arrangeret af Arkitekturforum i Aalborg. Workshoppen bød også på mulighed for at de fremmødte borgere, fagfolk og interessenter kunne prioritere og arbede videre med ideerne. Ud fra evaluering af de fem idéoplæg, workshoppen, et borgermøde og en generel opsamling på de indkomne debatindlæg har byrådet godkendt en række hodprincipper for den videre planlægning i Musikkens Hus området og Østre Havn. Der er etableret en politisk styregruppe for den fælles planproces for den østre havnefront. Styregruppen består af rådmand samt et udvalgsmedlem fra hrt af følgende udvalg: Skole- og Kulturudvalget, Teknik- og Miløudvalget og Udvalget for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling. Efter debat- og idéfasen blev der med hensyn til den videre planlægning af Østre Havn området dannet en Visions- og strategigruppe hvor SHL, Cubo og Metopos, som Enggaards rådgire, arbeder sammen med Teknik- og Miløforvaltningen om en helhedsplan, der skal danne grundlaget for at la nye kommuneplanrammer og en byomdannelsesstrategi for området samt for efterfølgende lokalplaner for konkrete proekter. Et forslag til nye kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi forntes at kunne fremlægges til politisk behandling i starten af Østerådalen Relation til gældende planer Kommuneplanen for Gl. Aalborg Kommune udlægger Østerådalen som en grøn kile, Østerådalskilen, der knytter Aalborg by sammen med landskabet syd for Aalborg langs Østerå, med en videre forbindelse på sigt til Lindenborg Ådal og Rold Skov. Planerne for den grønne kile indeholder naturgenopretning af Østerå og Guldbækken kombineret med planlægningen af et rekreativt stinet, øvrige friluftsfaciliteter og formidling. Status pr. 1. oktober 2007 Østerå er genslynget på strækningen mellem Or Kæret og Indkilde. 10

12 PK oktober 2007 Finstrupgård Kilden er restaureret. Finstrupgård skon er etableret for at fremhæ karakteren af ådal og supplere mulighederne for rekreati tilbud i den grønne kile. Der er anlagt et net af rekreati stier mellem Østre Allé og Snstrup. Proektets aktiviteter i 2007 Forberedelserne til fortsættelse af naturgenopretningen af Østerå syd for Indkilde og Guldbækken er indledt. Detailplanlægningen af det rekreati stinet syd for Dall er i gang. Drastrup. Skovresning og grundvandsbeskyttelse Relation til gældende planer Proektet følger op på regionsplanens udpegning af skovresningsområder og grundvandsdannende oplande til vigtige kildepladser, samt på kommuneplanen for tidligere Aalborg Kommune, der udlægger proektområdet som grøn kile, Drastrup Kilen. Status pr. 1. oktober 2007 Indtil nu er der omlagt ca. 450 ha landbrugsord til skov eller dvarende græs, hvor der dyrkes rent drikkevand. Drastrup skov er en bynær skov med et net af rekreati stier, der forbinder skon med Frelev, Drastrup og Aalborg. To grusgra er retableret og omlagt til rekreati formål. Drastrup skov syd for Nibe er etableret i et samarbede med Skov- og Naturstyrelsen, der er eer af og har driften af skon. Frelev og Drastrup har erklæret sig som Giftfrie Byer. Tre EU proekter (LIFE, Water4all og Watercost) har medvirket til at udvikle proektet. Den del af proektområdet mellem Nibe og Ny Nibe, der ikke er omlagt, er omfattet af en delindsatsplan, der er Forsyningsvirksomhedernes grundlag for at forhandle en deklaration med lodseerne om reduktion af brug af gødning og forbud mod sprøtning. Proektets aktiviteter i 2007 En evt. udvikling af Frelev Cementstøberi s virksomhed i Drastrup skov, incl. råstofindvindingen, er under politisk behandling. Orvågningen og afrapporteringen af ændringen af naturindholdet i de omlagte landbrugsarealer fortsætter. Skov- og Naturstyrelsen forhandler om ortagelse af to større eendomme til skovresning. De eksisterende deklarationer aourføres med henblik på en forenkling af tilsynet. Unirsitetsområdet For at sikre en sammenhængende byudvikling i hele området, er der udarbedet en strukturplan, som grundlag for den detalerede planlægning og som grundlag for kommuneplanens rammebestemmelser. Inden for området er der aktiviteter i gang til udbygning af AAU og til boligog erhrvsudvikling. En designmanual for Unirsitetsparken skal sikre et helhedspræg i området. Den indeholder også skitseforslag til udformning af Byparken, forsinkelsesbassiner og Thomas Manns Ve (adgangsen til AAU). Koordinering af detailplanlægning og realisering af proekter i hele unirsitetsområdet forestås af en kontakt- og koordineringsgruppe, der skal sikre den nødndige kommunikation med eksterne interessenter og løbende skabe orblik or proekterne. Status 1. oktober 2007 Der er lat lokalplaner for AAU s udbygning omkring Frederik Baers Ve og nord for Alfred Nobels Ve, for erhrvs- og boligområder øst og st for Selma Lagerlöfs Ve og for hele den midterste del af Unirsitetsparken. Der er lokalplanforslag under udarbedelse for den stligste og den østligste finger i Unirsitetsparken. Ved Gigantium arbedes med plangrundlaget for den nye svømmehal, samtidig med parkeringsproblematikken vurderes i orensstemmelse med Designmanualens retningslinier. Byggemodning af Unirsitetsparken blev påbegyndt i Einsteins Boulevard er anlagt med belysning og beplantning, og d James Tobins Allé er opført de første boliger. Der er opført en dagligvarebutik d Mistrals Plads, og boligbebyggelsen i den nordlige del af Marie Curies Ve er under opførelse. Alfred Nobels Ve er videreført, så der er sammenhæng i det orordnede system, ligesom der er etableret adgang til Gigantium og de nye skøtehaller. Anlæg af infrastrukturen i Unirsitetsparken forløber planmæssigt, således vil det orordnede stinet være anlagt med udgangen af I den østlige del af Unirsitetsområdet er der anlagt rundkørsel d Selma Lagerlöfs Ve/Egense. I den forbindelse blev Budum lukket mellem Egense og Niels Bohrs Ve, og der er etableret en bussluse på Niels Bohrs Ve d Regionshuset. Godthåb Hammerværk Relation til gældende planer Godthåb Hammerværk i kommuneplanen for tidligere Aalborg Kommune udlagt til offentligt formål, rekreativt område og som kulturhistorisk interesseområde. Status pr. 1. oktober 2007 Godthåb Hammerværk er et enestående helstøbt tidligt industrimilø, baseret på vandkraft. Både bygninger, inntar og vande er bevaret. Formålet med proektet er at sikre og renore det særlige industrimilø i sin helhed. Det er målet, at bygninger og vande med øvrige omgilser skal sikres gennem fredninger og at vande, omgilser og museum skal renores og fornyes som et tidsautentisk museum. Omgilserne skal bevares med en bevarende lokalplan Bygningsfredningen blev gennemført i Landskabsfredningen og den bevarende lokalplan forntes gennemført Renoringen af bygninger, vande og øvrige omgilser sker løbende. Museet er formidlet med en hemmeside og som et åbent museum. Proektets aktiviteter i 2007 Fiskars, der eer en del af de bevaringsværdige bygninger og omginde arealer, ønsker mulighed for en bredere anndelse af bygningerne - alternativt at Aalborg Kommune ortager Fiskars eendomme. Mulighederne for en fremtidig anndelse af bygningerne i det historiske milø ores nærmere og lokalplanarbedet er rykket frem. 11

13 oktober 2007 PK OPP (Offentlig Privat Partnerskab) Veanlæg og P-huse Teknisk Udvalg godkendte i møde den 29. september 2005, at igangsætte rådgivningsopga dr. OPP-proekt for udførelse af anlæg til City Syd og Mariendal Mølle og P-anlæg i Aalborg Kommune. Opgan omhandler undersøgelse af mulighederne for anndelse af OPP til udførelse af tre konkrete anlæg (Egnsplan, Ny Dall og tilslutningsanlæg til E45 d Mariendal Mølle indføringen) fra Veudbygningsplanen for Aalborg-området dtaget af Aalborg Byråd den 13. uni 2005 samt planlægning af tre nye P-huse (Toldboden, Gåsepigen og Stuhrs) beskret i Trafik- og Miløhandlingsplan 2005 dtaget af Aalborg Byråd den 13. uni I foråret 2006 er gennemført første fase, som er en OPP-foranalyse, der havde til formål at klarlægge, om OPP vil være legnet for gennemførelse af proekterne. For både anlæg og P-huse gælder, at OPP-vurderingen har omfattet en kvalitativ analyse, en markedsanalyse og en kvantitativ analyse. OPP-vurderingen viser, at der kan forntes signifikante økonomiske fordele d gennemførelsen af begge proekter. Byrådet har derfor i forbindelse med budgetforhandlingerne besluttet at iværksætte næste fase dvs. etablering af det egentlige grundlag for udbud af proekterne som OPP-proekter. Borgmester og rådmand har sendt brev til transportministeren med anmodning om iværksættelse og deltagelse i udarbedelse af og offentliggørelse af anlæggene. Mariendal Mølle udfletningen er et statsligt anlæg. VVMprocessen tager 70 uger. Proektetape (f. figur) Egnsplan, del 1 Egnsplan, del 2 Egnsplan, del 3 Egnsplan, del 4 Mariendal Mølle udfletning Ny Dall Samlet økonomi: 325 mio.kr. Status: Der har i forbindelse med gennemførelse af OPP-proekter vist sig en række institutionelle forhold eerskabsforhold, moms, afskrivninger, deponering som kan virke hindrende for gennemførelse af P-husene og anlæggene som OPP-proekter. En afklaring vil skulle ske d dialog med myndigheder som SKAT, Indenrigsministeriet og Erhrvs- og Byggestyrelsen. Regeringen har igangsat et analysearbede af onstående forhold. Analysen forntes afsluttet i foråret Afhængig af analyseresultatet vil byrådet genore udbudsprocessen. Såfremt byrådet beslutter, at proekterne skal gennemføres som OPP-proekt, forntes det på den baggrund, at udarbedelse af udbudsmateriale kan igangsættes ultimo 2008 med henblik på udbud i P-anlæg Økonomi (mio. kr.) Gåsepigen 28,5 Toldbodgade 29,7 Stuhrs 63,6 Samlet 121,8 Byforskønnelse og trafiksanering i Gandrup Der blev i 2006 udarbedet et byforskønnelses - og trafiksaneringsproekt for Borgergade i Gandrup. Dette arbede skete i tæt samarbede med en borgergruppe. Proekteringen blev gennemført, og der blev afholdt licitation ultimo Der indgår i proektet elementer, der sikrer både forskønnelse og hastighedsdæmpning, herunder hæde flader d tilstødende e, nyt fortov i østsiden, ny tordannelse, ændring af belysningen samt plantning af træer, der indsnævrer kørebanen. Arbedet omfatter en ændring af Borgergade fra Aalborg og til nord for Parallel. Status: Arbedet er afsluttet. Mangeludbedring pågår. Indvielse fandt sted 21. august Cykelsti Frelev Sønderholm I forbindelse med budgetforhandlingerne til budget 2006 blev cykelsti mellem Frelev og Sønderholm fremrykket med anlæg af etape 1 fra Frelev til St. Restrup i 2007 og etape 2 fra St. Restrup Sønderholm i Cykelstierne anlægges enkeltrettede, som tilsluttes med byporte d hhv. Frelev og Sønderholm. Ekspropriationen er gennemført. Anlægsarbedet forntes påbegyndt i oktober I forbindelse med budgetforhandlingerne 2007 blev det besluttet, at etape 2 proekteres i 2008 og anlægges i Ombygning af Hobro Skalborg Bakke Med baggrund i Aalborg Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2005 er Hobro udpeget som et vigtigt indsatsområde. Proektet omfatter en udvidelse til fire spor for at undgå trængningsulykker samt en ombygning af krydsene. Det er besluttet at arbedet gennemføres i 3 etaper i henholdsvis 2006, 2007 og I forbindelse med gennemførelsen af 1. etape i 2006 blev der etableret en signalregulering i krydset d Thøger Larsens Ve for at undgå ulykker med cyklister. Arbedet på 2. etape i 2007 omfatter ombygning af strækningen Thøger Larsens Ve Johannes V. Jensens Ve, herunder krydset d Stationsmester/Johan Skoldborgs Ve. 2. etape forntes afsluttet medio nomber

14 PK oktober 2007 Byfornyelse Søheltekvarteret I Søheltekvarteret er de kommunale og private interessenter inddraget i at formulere en ansøgning om reservation til områdefornyelse. Byrådet skal godkende ansøgningen inden den sendes til Socialministeriet i starten af anuar Skelagerproektet Styregruppen har på sit møde den 16. august 2007 besluttede at indgå i driften af Ressourcehuset, der kommer til at indeholde mødelokaler, værested for beboere og servicefunktioner. Samtidigt undersøges muligheden for at placere en daginstitution i forbindelse med Ressourcehuset. Forarbedet med lokalplan og grundkøb igangsættes nu. Skaterbanen er d at være færdig, og 1. etape med parken kan hermed afsluttes. Der er udpeget et rådgirteam til renoringen af Skelagergårdene, som består af Kærsgaard & Andersen, Årstiderne og Meto Pos. Der afholdes licitation i efteråret 2007 og forntet byggestart primo Nørresundby Midtby Strandgadekarreen Helhedsorienteret byfornyelse i Østerbrokvarteret Byrumsproekterne Østerbro, Bonnesensgade og banesporet Kellerupsgade Skilte og facadekampagne Markus-karreen Vangsminde-karreen Øgadekvarteret 6 nye karreer Ågade-karreen Løkkegade-karreen 1. Etape snart færdig. 2. etape blev godkendt af Byrådet i september måned 2007 og påbegyndes fysisk foråret Helhedsplan udarbedet. Proekt for begrønning og lys på Østerbro i gang. Fysisk i gang primo Byrumsproektet blir en del af Nordkraft-proektet og koncentreres nord for Østerbro Én eendom er færdig og én igangsættes Godkendt endeligt af Byrådet i september måned og går fysisk i gang foråret etape forntes godkendt af Byrådet i december måned SBS Byfornyelse er udpeget som konsulenter til de sidste karreer i indsatsområdet. Eer- og beboermøder startes op i efteråret. Gennemførelse i gang Offentliggøres efteråret 2007 og gennemføres 2008 Snstrup Områdefornyelse Relation til gældende planer Snstrup områdefornyelse er et større tværgående proekt, støttet af Socialministeriet. Formålet med proektet er at søge at skabe et grundlag for udvikling af Snstrup-Godthåb med udgangspunkt i lokalsamfundets egne ressourcer. Status pr. 1. oktober arbedsgrupper på det lokale niau har sat fokus på henholdsvis Hobro, Snstrup Bymidte, Høvangscentret og det grønne. Arbedet koordineres i en tovholdergruppe i et samarbede med Samrådet i Snstrup. Proektet er synliggort gennem offentliggørelse af en grøn guide for Snstrup- Godthåb området med inspiration fra skolebørn, byvandringer, åbning af en ny rekreativ sti, etablering af et græsningslaug, synliggørelse af proektet på det lokale, årlige marked Skipperdagene og ævnlig presseomtale. Proektets aktiviteter i 2007 Der er sat fokus på forskønnelsen af strækningen langs hodlandeen Hobro gennem Snstrup både hvad angår bygninger, tilstødende arealer og areal. Endvidere er der lat et proekt for Guldbækken, der afgrænser både Snstrup og Godthåb mod nord, og som indeholder gode muligheder for naturgenopretning og et rekreativt stinet. 13

15 oktober 2007 PK Orsigt or lokalplaner Salling Stormagasin, Aalborg 10-0xx 1 Østre Havn Vindmøllepark d Nørrekær Enge o o x o o o o o o o o o o o o o o o o o o Boliger og erhrv, Østerbro, Aalborg Midtby o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o x o o x o o o Butikker, erhrv mv., Fordgade, Aalborg Midtby x o o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o o o o o x o o o o o o o x o o o P-hus og Høhus, Toldbodgade, Aalborg Midtby x o o o o o o o o o o o x o o o o x o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o x o Musikkens Hus, Aalborg Midtby x o o o o o x o o o o o x o o o o o o o o o o o o o o o x o Butikker og erhrv, Lykkeg.-Kellerupsg., Aalborg Midtby Erhrvsomr. nord for Stigsborg Brygge, Nr.sundby Midtby o o o o x o o o o o o o o o o o o o o o o x o o x o o o Stigsborg, erhrv mv. (Wrist) x o o o o o o o o o o o o o o o o o x o o o x o o o o o o o o o o o o o o o x o Vangsminde karreen, Øgade-kvarteret Markuskarreen o x o o x o o o Boliger mv. v. Beddingen, Nyhavnsg. & Frøg., Ø-gadekvt. x o o o o o o o o o o o x o o o o x o o o o o o o o o o o o o x o o o o o o o x Aktivitetspark d Kongerslev skole, Selflod o o o o o o o o o o o x o o x o o o Boliger, Jørgen Berthelsens Ve, Nørresundby o o o o o o o o o o o x o o x o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o o Erhrv, Teglværksgrunden, Nr. Uttrup o o o x o o o x o o o o o o o o o o o o o Erhrv, Kysten, Bouet Boliger og erhrv, Forbindelsesv./J. Berth. V., Nr.sundby Boliger, Anders Mørchs Ve, Nørresundby o o o o o o x o o o o o x o o o o o o o o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o o Boliger d Lindholm Høe Nørresundby x o o o o o o o o o o o o x o o o x o o o o o o o Boligområde på Egense Skanse, Egense Boliger d Provsteorden, Aalborg o o o o o o o o o o o x o x x o o o Holbergkvarteret x o o o o o o o x o o o x o o o o o o o o o o o o o o o x o Fyrrebakken, Bundgårds m.fl., Hasseris x o o o o o o o o o o x o o x o o o o o o o o o o Hasserishø m.fl, Hasseris o x o o x o o o Offentlige formål m.m., Bygaden Boliger, Sofiendal Enge, Skalborg o o o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o o Bolig- og erhrvsformål m.m., Selflod o o x o o o Boliger, Hadsund, Vegaard o o o o o o x x o o o o o o o o o o o o o o o o o o x o o x o o o Boliger/erhrv, Unipark Vest, syd for Gigantium Østligste finger i Unipark, nordligste Østligste finger i Unipark, sydligste Erhrv, Langager, Tornhø o o o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o o Aalborg Portland Cementfabrik Åben-lav boligbebyggelse, Tofthø, Storvorde o o o o o o o o o o o o o x o o o o o x o o x o Boliger og erhrv, Akelee, Vodskov x o o o o o o o o o Vindmøllepark d Lyngdrup, Uggerhalne o o x o o o o o o o o o o o o o o o o o o Boliger, Bautastenen, Snstrup Boliger, institutioner og erhrv, Marathon, Snstrup x o o o o o o o o o o o x o o o o x o o o o o o o o o o o o o o x o o o o o o x Hammerværket, Godthåb x o o o o o x o o o o o o o o o o Dagligvarebutik og boliger, Nibe, Frelev Fyrværkerilager Nørholms x o o o o o o o o o o x o o x o o o o o o o o o o o Boliger tæt-lav, Storvorde (Vestermarks) Erhrvsområde, Hals Havn Østpier o o o o o o x x o o o o o o o o o x o x o o o Boligområde d Nørregade, Hou o o o o o o o o o o o x o o x o o o o o o o o o o o Sommerhusområde d Kysten, Hou o o o o o o x o o o o o o o x o o o L100 2 Boliger d Hov-Lunde og Grydested, Nibe L101 2 Bolig- og erhrvsområde, Bislev L99 2 Boliger d Rishø, Nibe 1 Omr. d Østerlands, Nibe 1 Stigsborgkvarteret, Nørresundby september 07 oktober 07 nomber 07 december 07 anuar 08 februar 08 marts 08 april 08 ma 08 LOKAKPLANFASER Hvid: Priorieteret, men ikke tidsbestemt Rød fase: Under udarbedelse Gul fase: Politisk behandling og offentlig høring af planforslag Grøn fase: På til endelig dtagelse 14

16 PK oktober 2007 LEDIGE AREALER ± TIL ERHVERV-, CENTER- OG OFFENTLIGE FORMÅL 1 Tylstrup Erhrvspark... ca 3,95 ha 18 Troense, Aalborg Øst... ca 0,48 ha 35 Tingstedet, Snstrup... ca 1,57 ha 1 2 Vestberg Erhrvscenter... ca 4,98 ha 19 Nørremarks, Klarup... ca 4,95 ha 36 Ridemandsmølle, Godthåb... ca 0,42 ha Tylstrup 3 Vadum Erhrvscenter... ca 8,93 ha 20 Venøsund, Aalborg Øst... ca 1,58 ha 37 Ridemandsmølle, Godthåb... ca 0,20 ha 4 Berget, Langholt... ca 0,23 ha 21 Byplan, Gug Øst... ca 0,95 ha 38 Ridemandsmølle, Godthåb... ca 0,86 ha 5 Vangen, Nørre Uttrup... ca 0,41 ha 22 Lodsholm, Klarup... ca 6,20 ha 39 Flødalen, Snstrup Syd... ca 47,81 ha 6 Industri, Vester Hassing... ca 1,51 ha 23 Pandora, Gug Øst... ca 0,34 ha 40 Elledshø, Ellidshø... ca 1,29 ha 7 Studie, Nr. Uttrup... ca 6,68 ha 24 CITY SYD... ca 3,13 ha 41 Bizon, Kongerslev... ca 2,20 ha 8 Aslund, Vester Hassing... ca 6,70 ha 25 Bygmester, Hals... ca 0,63 ha 9 Teglvænget, Gandrup 26 Fortuna, Gug Øst... ca 0,70 ha 10 Teglvænget, Gandrup... ca. 0,70 ha 27 Industri, Storvorde... ca 2,33 ha 11 Rørdals, Aalborg Øst... ca 28,90 ha 28 Gistrup Erhrvscenter... ca 3,60 ha 12 Hals, Gandrup... ca 0,81 ha 29 Atletik, Snstrup Nord... ca 1,64 ha de Tylstrup Lan Hø en er i ks h avm oto e r n Ha lsv e Om Sønderholm Gistrup 29 Sebbersund Godthåb Ferslev 39 en 12 Aa lb Klarup or g 25 Hals Egense 30 Selflod 31 Gudumholm tor Egense Mou Bislev Hou e ro 10 Storvorde dev e Ha dsund Lan Ho b Ho u 19 Snstrup Nibe 9 16 Visse Farstrup 8 Gandrup 22 Nibe e orgv Aalb 6 v e Aalborg Øst Frelev Ulsted e n and Aalborg 23 s Vester Hassing Egholm Ny Nibe fa r t S tr Nørresundby 4 Vodskov d Fre Limforden Løgst ør e Kystv 34 Tingstedet, Snstrup... ca 2,30 ha Hørring Lande en e rv o ot 33 Tingstedet, Snstrup... ca 0,64 ha 17 Langager, Aalborg Øst... ca 2,24 ha m als 16 Nørkæret, Aalborg Øst... ca 74,37 ha sh Vadum 3 e 32 Bautastenen, Snstrup... ca 0,46 ha v by Hammer Bakker o 15 Sndborg, Aalborg Øst... ca 5,65 ha Sæ Vestberg t Hir 31 Ford, Mou 2 ev d La nd 30 Landholm, Storvorde... ca 10,84 ha 14 Asssens, Aalborg Øst... ca 14,07 ha Sulsted Thiste 13 Middelfart, Aalborg Øst... ca 22,40 ha Ha llerupv e dys k em o Vaarst No r Ellidshø Kattegat Ho b rov e 40 Dokkedal lp su nd 41 Hv a Kongerslev ANVENDELSE ERHVERVSOMRÅDER CENTEROMRÅDER ERHVERV OMRÅDERNE Vodskov Erhrvscenter blev udsolgt i 2006, og via opkøb planlægges der en yderligere ud- Områderne er vist i henhold til lokalplaner bygning af erhrvsområdet. eller kommuneplanens rammeområder. Der er desuden mindre opkøb under forberedelse i Gandrup og i Mou. AREALER TIL OFFENTLIGE FORMÅL Som opfølgning på revision af detailhandelsbestemmelserne skal der i forbindelse med ko- OPKØB (UNDER FORBEREDELSE) muneplanrevision igangsættes en detaleret planlægning for City Syd. Først herefter foreligger der en endelig arealopgørelse. 15 Vildm o sev e Lille Vildmose

17 oktober 2007 PK ± LEDIGE AREALER TIL BOLIGFORMÅL 2 Kidholm, Langholt... 2 grunde 1 Sulsted Ha llerupv e 3 Langholt 5 Nørtoft, Ulsted... 4 grunde Tylstrup de Tylstrup Lan 4 Ulsted 7 Lindholm 8 Hou 10 Nørlund, Gandrup... 2 grunde 9 Gandrup Sæ e Vestberg 19 Farstrup 24 Sebbersund, Bislev... 5 grunde o 26 Kongerslev 25 Stillekrogen, Ellidshø... 4 grunde ev d La nd 22 Godthåb 2 3 m als Vadum 20 Gudumholm 23 Asgården, Snstrup grunde Hørring Lande n e e rv oto 18 Snstrup 17 Ikaros, Gug Sydøst Thiste Hø en Vodskov d Fre Nørresundby er vm ha i ks r oto en Ha lsv Langholt e Om e 7 fa r t s 4 5 Ulsted e n 611 Vester Hassing Egholm 9 10 Ho u Hou 8 Gandrup v e en Limforden Aalborg Aalborg Øst Ny Nibe Gug Frelev Aalb e orgv Ferslev Bislev 20 Gudumholm Mou Egense 21 Vaarst Ellidhø Kattegat Ho b rov e No r dys k em o tor Godthåb Hals Sebbersund ro Selflod dev e Ha dsund Lan Ho b Løgstør Visse or g Storvorde Egense Snstrup Nibe Gistrup 18 Farstrup Aa lb Klarup Nibe nd Dokkedal lp su Hv a v by Hammer Bakker 15 Gug Sydøst 16 Hyttefadet, Hals Nord grunde 21 Mou Sulsted 14 Hals Nord 12 Ribe, Aalborg Øst... 6 grunde sh 13 Storvorde t Hir 11 Dråben, Vester Hassing grunde 1 and 6 Iris, Vester Hassing S tr e FREMTIDIGE BOLIGOMRÅDER Kystv AKTUELLE BOLIGOMRÅDER BOLIGAREALERNES STATUS AKTUELLE BOLIGOMRÅDER 26 Kongerslev Vildm o sev e BOLIGER I 2008 vil der være væsentligt bredere udbud, som i de følgende år vil bli fulgt op af yderligere udbygningsmuligheder. Lille Vildmose FREMTIDIGE BOLIGOMRÅDER 16

18