Fjernvarmen rykker ind. Landsmøde Rente blokerer for grøn omstilling Nye beregningsforudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmen rykker ind. Landsmøde 2012. Rente blokerer for grøn omstilling Nye beregningsforudsætninger"

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 12 December 2012 reportage: Landsmøde 2012 ny viden Rente blokerer for grøn omstilling Nye beregningsforudsætninger betyder, at kalkulationsrenten skal ned for at nå grønne mål. nyheder F&U-Kontoen åbner for ansøgninger Udbudsrunden for 2013 er i gang. Søg senest 15. januar. praksis Fjernvarmen rykker ind Vær med, når Ribe Fjernvarme tilslutter forbruger nummer 420 i stort konverteringsprojekt fra naturgas til fjernvarme.

2 Miljøvenlig energi Biogasmotor SRO-anlæg Der er meget fokus på energi og miljø, og Tjæreborg Industri sørger altid for at være i forreste linje, når det drejer sig om den nyeste og mest effektive teknologi. Solvarme El-kedler Varmepumper Røggaskøling Halm, flis og træpiller Anden biomasse NOx reduktionsanlæg Biogasmotorer og -kedler El-styringer og SRO-anlæg Energioptimering Temperatursænkning Lufo og Optinox Design og projektering Myndighedsansøgninger Montage Delentrepriser Hovedentrepriser Totalentrepriser El-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Optimer din produktion med Neas Energy Nu hedder vi Neas Energy og arbejder stadig på at levere løsninger, der sikrer størst mulig værdi i din varmeproduktion. Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur. neasenergy.com tlf:

4 Samfundsøkonomi og fjernvarme Energiforliget betyder, at Danmarks el- og varmeforsyning skal være fossilfri i Allerede i 2020 skal halvdelen af de fossile brændsler være udfaset. Konkret betyder det, at der i de kommende syv år skal konverteres ca individuelle naturgasfyr til fjernvarme. Fjernvarmen er dermed den rygrad, som et kommende intelligent energisystem skal bygges op omkring. Fjernvarmens berettigelse hviler på, at den, udover at være konkurrencedygtig for den enkelte forbruger, også er samfundsøkonomisk rentabel. Det skal være en gevinst for samfundet at udvide fjernvarmedækningen. Ellers skal vi gøre noget andet. En udvidelse af fjernvarmenettet er en gevinst, men de forudsætninger, der anvendes i be regning en af konverteringsprojekternes samfundsøkonomi, stammer fra en tid, hvor naturgasnettet skulle rulles ud, og individuelle natur gas kunder skulle finansiere den samlede gasinvestering. I dag er gas en begrænset ressource, og vi er forpligtet til at bruge den intelligent, så samfundet får mest muligt ud af det ædle brændsel. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse, skal den gas, vi har til rådighed, bruges til decentral kraftvarme uanset om det er naturgas, biogas eller forskellige fremtidige former for VE-gas. Derfor skal der skabes overensstemmelse mellem de politiske målsætninger, og det lov- og vejledningsgrundlag som konverteringsprojekter vurderes ud fra. Har politikerne sagt A, må de også sige B. Indhold 4 Leder 6 Fjernvarmeprisen 2012: Selv i virkelig gamle bygninger er der kæmpe energibesparelser at hente 8 Søgning til F&U-Kontoen 10 Energiforlig skaber nytænkning 11 Dansk Affaldsforening ser dagens lys 12 Til landsmøde på cykel 14 Varmens Dag 2013 har fokus på energibesparelser 15 Også her er der fjernvarme 16 Fjernvarmen flytter ind 20 Landsmøde 2012 i ord og billeder 26 Min dag Grøn omstilling af energisektoren er umulig uden lavere kalkulationsrente Krav om udtrædelsesgodtgørelse seneste praksis Offentlighedsloven og journalisering en pligt? 38 Opfølgning på selvevalueringen 40 Energipil som brændsel til fjernvarme erfaringsindsamling fra testfyringer 42 Landet rundt 44 Navne Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Fjernvarmen Nr. 12 december årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 740,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Lars Jensen fra Ribe skifter fra gas til fjernvarme. Forsidefoto Nils Rosenvold. Design Datagraf 4 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 ny viden Offentlighedsloven og journalisering en pligt? Reglerne om aktindsigt giver andre ret til at se oplysninger om varmeforsyningerne. Spørgsmålet er, om det stiller krav om, at selskaberne skal foretage journalisering. praksis Læs mere side 36 Landsmøde 2012 i ord og billeder Læs mere side 20 praksis Det er nye tider i Danmarks ældste by. Mere end 400 husstande i Ribe har byttet gasfyret ud med en fjernvarmeinstallation. I november rykkede fjernvarmen ind hos Lars Jensen, der glæder sig til at få billigere, grønnere og mere komfortabel varme. Læs mere side 16 Fjernvarmen flytter ind

6 nyheder Trafiklyset inddeler bygningerne på Slotsholmen i røde, gule og grønne kategorier, alt efter energiforbrug. Redskabet giver alle brugerne i statens bygninger noget at måle sig op imod. Resultatet er energibesparelser på 20 %. Fjernvarmeprisen 2012: Selv i virkelig gamle bygninger er der kæmpe energibesparelser at hente Fjernvarmeprisen 2012 går til teknisk konsulent Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen. Sammen med Københavns Energi har han udviklet det såkaldte trafiklys, der medvirker til store energibesparelser. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme Foto: Jakob Dall og Bygningsstyrelsen Finansministeren behøver ikke skamme sig over sit energiforbrug i sit ministerium. Varmen ryger ikke længere op i den blå luft. Det har årets modtager af Fjernvarmeprisen sikret. Prismodtageren er teknisk konsulent Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen. Han har gennem flere år arbejdet intenst med at nedbringe energiforbruget i statens bygninger specielt de flotte, gamle bygninger på Slotsholmen, hvor statsmagten er centreret og flere af rigets slotte. Til arbejdet i det indre Købehavn har han sammen med Københavns Energi udviklet det såkaldte trafiklys. Et redskab, som inddeler bygninger i rød, gul og grøn alt efter energiforbrug. Og et system, der for alvor har fået brugerne af bygningerne til at tænke grønt og energibesparende. Et helt konkret bevis er, at det gamle dampbaserede fjernvarmesystem er skiftet ud med et moderne vandbaseret. Og at hele 150 el-radiatorer på Christiansborg er sat på porten til fordel for fjernvarme. Trafiklyset har været medvirkende til at skabe fokus på energiforbruget. Ingen chef vil jo bo i en rød bygning, siger Bjarne Dalgaard. Dialog afgørende Dialogen med lejerne og især med det tekniske personale, som i det daglige har ansvaret for energiforbruget har haft særdeles høj prioritet. En del af energirenoveringsplanen har således været at få målere ud på hver enkelt bygning. Med det gamle dampsystem var der kun tre målere i alt, og 6 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

7 nyheder ingen kunne derfor få et overblik over det nøjagtige forbrug i hvert enkelt af de mange ministerier og slotte. Resultaterne taler for sig selv. I den gamle bygning fra 1720, hvor Finansministeriet har til huse, er der således skåret ned til et forbrug under 100 kwh per kvadratmeter om året. Dette har ført Finansministeriet op i kategorien grøn. Amalienborg har også skåret kraftigt ned, faktisk med hele 21 procent. Ved at have et redskab som trafiklyset, får vi jo mulighed for at prioritere, hvor det bedst kan betale sig at sætte ressourcer ind. Og det er ved de bygninger, der er i den røde kategori, siger Bjarne Dalgaard. Adfærd er afgørende, hvis de sidste kwh skal spares. Folks helt almindelige vaner som at lukke vinduer op uden at slukke radiatoren er for eksempel dyre. Men også andre vaner som eksempelvis, at nogle ministerier og andre institutioner skal have døgnbemanding betyder noget. Kan man afgrænse vagternes områder, kan man eksempelvis også bruge natsænkning eller weekendsænkning. De bemærkelsesværdige resultater har også vakt opsigt i udlandet. EU-systemet har brugt dem som case i forbindelse med afstemningen om et direktiv om energirenovering i offentlige bygninger. Også Bygningsstyrelsens søsterorganisationer i de nordiske lande har været på besøg for at suge erfaringer til sig. J Bjarne Dalgaard ɟɟ ɟɟ ɟɟ Teknisk konsulent, Bygningsstyrelsen Uddannet maskinmester, gasog vandmester samt energikonsulent Mere end 20 års erfaring med energibesparelser i bygninger. Bjarne Dalgaard, Bygningsstyrelsen, fik på landsmødet overrakt Fjernvarmeprisen Han har arbejdet målrettet og succesfuldt på at sænke energiforbruget på Amalienborg, diverse slotte og hele Slotsholmen med Christiansborg. Intelligente motorventiler i fjernvarmeklassen Ja. Der er allerede mange, der har opdaget, at Belimo er nået helt ud i fjernvarmen med sit overlegne program af intelligente motorventiler. Tag for eksempel den nye generation af intelligente motorstyrede butterflyventiler Type D6..N serien. Her passer motorerne præcis til ventilstørrelsen. De vejer mindre og fylder mindre også på budgettet. Indjusteringen sker automatisk og betjeningen er elektronisk. Motor og butterflyventilen udgør tilsammen en vedligeholdelsesfri motorventil. Alt sammen værd at tage med i en travl hverdag. Søger du schweizisk kvalitet, lang levetid, gode priser og 5 års garanti? Søger du tilgængelig og kompetent viden om motorventiler? Søger du hurtig og sikker levering? Så er Belimo-nummeret alt, hvad der er værd at vide om regulering af vand og luft Vil du vide mere endnu så tjek Alt hvad der er værd at vide Fjernvarmen nr. 12 december

8 nyheder KORT NYT Ny app: Energi Agenten Siden 2009 har DONG Energy samarbejdet med Experimentarium i København om udstillingen ENERGI - sol, strøm og spænding. Nu er udstillingen opgraderet med Energi Agent - jagten på den grønne energi, som er en applikation, de besøgende kan hente ned på deres smartphones. Via applikationen bliver hele familien sendt ud på en mission af Energiministeren Else Elstrøm, der leder familien gennem fem forskellige aktiviteter om solenergi, vind-, vand-, cykel og bølgekraft. Faldende energiforbrug Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt i 1. halvår 2012 med 7,1 % sammenlignet med 1. halvår I 1. kvartal faldt forbruget 8,5 %, mens det faldt 5,5 % i 2. kvartal, begge i forhold til samme kvartaler sidste år. Danmark var nettoimportør af el i 1. halvår 2012 i modsætning til 1. halvår Det har ført til en markant nedgang i elproduktionen og dermed brændselsforbruget på de danske kraftværker i 1. halvår af Cross Border Bioenergy DI Energibranchen og European Biomass Association har samlet data om fem bioenergimarkeder kraftvarme, biogas, biobrændstoffer, mindre varmeanlæg og fjernvarme. Alle EU27-landene er dækket med fokus på otte lande, bl.a. Danmark. Der er skabt et interaktivt kort, hvor man kan se, hvor attraktive landene er, og der er udgivet fem markedshåndbøger. Projektet skaber kontakt mellem virksomheder på tværs af grænserne og synliggør potentialet for danske bioenergivirksomheder. Se mere: Tekst: Teknisk konsulent Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Søgning til F&U-Kontoen Dansk Fjernvarmes F&U-Konto åbner ansøgningsrunden for Der er frist den 15. januar. Fjernvarme er den mest udbredte energiforsyningsform i Danmark og i de kommende år forventes den at nå ud til endnu flere. Fjernvarmens betydning for samfundet vokser derfor stadig. Med det nye energiforlig, er der kommet endnu mere fokus på fjernvarmeværkerne, der både skal spille en afgørende rolle omkring energibesparelser, og når det gælder omlægningen til vedvarende energi, samtidig med at nye afgifter gør deres entre. Nye energiformer gør det blandt andet nødvendigt at lagre energi på flere måder. Måske skal el omsættes til gas og lagres i gaslagrene for senere at kunne bruges til transport og kraftvarme. Måske er det hensigtsmæssigt at lagre el i fjernvarmesystemerne via store varmepumper, som samtidig opsamler spildt energi. Der er mange spørgsmål, mange parametre og mange nye teknologier i fremtidens energisystem. Der ligger med andre ord mange opgaver forude for fjernvarmesektoren. Derfor er det af stor betydning, at den hele tiden udvikler sig, og at det sker i tæt samarbejde med de enkelte værker. Det er Dansk Fjernvarmes F&U-Konto en vigtig del af. F&U-Kontoens midler er med til at sætte gang i undersøgelser og projekter, som kan optimere processer, afklare afgifts- og tarifforhold, undersøge indfasning af nye teknologier og undersøge nye strukturer inden for fjernvarmeforsyningen. Startskud for årets ansøgere Igen i år har F&U-Kontoen midler, der kan søges. Der er afsat cirka 1 million kroner, og der plejer at være rift om pengene. I 2012 har der således også været 1 million kroner til F&U-projekter, og der har været 15 ansøgninger, hvoraf syv projekter blev valgt ud til at modtage støtte. F&U-udvalget identificerer hvert år en række temaer, der kan danne inspiration for hvilke emner, projektansøgningerne kan omhandle. Se nærmere om dette års udbud i faktaboksen. J F&U-Kontoens udbud 2013 F&U-udvalget opstiller hvert år en liste med mulige emner for ansøgerne. Listen skal betragtes som inspiration, og forslag inden for andre områder er velkomne. For 2013, er der taget udgangspunkt i følgende emner: ɟɟ Hvordan sikres fleksibilitet indpasning af flere energikilder i samme net? ɟɟ Samspil med fleksibelt elsystem ɟɟ ɟɟ ɟɟ ɟɟ Intelligent drift af fjernvarmenet i samspil med brugerinstallationer Opfyldelse af fremtidige bygningers komfortkrav Tarifstrukturer og vilkår, der sikrer fjernvarmens konkurrencedygtighed Samspil mellem traditionelog lavtemperaturforbrugere. Ansøgningsfristen er 15. januar Hvis alle midler ikke bliver uddelt efter første ansøgningsrunde, kan der ansøges i løbet af året. Disse ansøgninger bliver behandlet på møder i maj og/eller september. Hele udbudsbeskrivelsen samt ansøgningsskema, suppleret med yderligere oplysninger, kan findes på under fanebladet forskning og derefter menupunktet F&U-Konto. 8 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

9 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder Energiforlig skaber nytænkning De øgede energisparemål får Vestforbrænding til at gå nye veje. Som det første i landet etablerer fjernvarmeselskabet et netværk, hvor lokale virksomheder kan få gratis hjælp til at energiforbedre. Tekst: Projektleder Jakob Møller Volf, Viegand Maagøe Med energiforliget skal energiselskaberne i skabe 75 procent flere energi besparelser om året end nu. Og i bliver det 100 procent flere. Det får nu Vestforbrænding, der leverer fjernvarme til Ballerup, Skovlunde, Gladsaxe, Bagsværd, Herlev og Værløse, til at gå nye veje for at leve op til energispareforpligtelserne. Som den første fjernvarmeproducent i landet etablerer Vestforbrænding et erhvervsnetværk, hvor lokale virksomheder kan få gratis hjælp til at energiforbedre. Hvem vil ikke gerne have gratis, professionel rådgivning? Det tilbyder vi virksomhederne med Herlevs Grønne Erhvervsnetværk. Til gengæld vil energiforbedringer hos virksomhederne bidrage til, at vi opfylder vores energispareforpligtelser, siger teknik- og energichef Per Wulff fra Vestforbrænding. En jungle for de små og mellemstore Netværket henvender sig især til de mange små og mellemstore virksomheder. I junglen af energisparemuligheder kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Især når man ikke har ressourcer til at sætte sig ind i området og få plukket de lavthængende frugter. Derfor er der et stort uudnyttet potentiale for at spare energiudgifter hos særligt de små og mellemstore virksomheder. Det vil vi hjælpe virksomhederne med at realisere, fortæller Per Wulff. Vestforbrænding får hjælp til at etablere og idriftsætte netværket af konsulentvirksomheden, Viegand Maagøe, der har gode erfaringer med energinetværk i offentligt regi. Virksomhederne er selvfølgelig glade for at få gratis hjælp til at spare penge. Samtidig får de mulighed for at netværke på møderne og blive inspireret af de cases, de ser. I stedet for at bruge mange penge på at sende energikonsulenter ud på hver eneste lille virksomhed, kan netværk være en virkelig god måde at engagere dem på, siger partner og direktør, Peter Maagøe. Hvad vil I høre om? Herlevs Grønne Erhvervsnetværk kom officielt til verden på det første netværksmøde d. 21. november, hvor Herlevs borgmester var til stede og udtalte sin støtte. I det nye netværk er virksomhederne medbestemmende til, hvordan netværket skal drives, og hvilke emner, der sættes fokus på. For interessen og netværksdeltagerne skal være med til at drive værket, mener teknik- og energichef Per Wulff. Vores fagekspertise dækker mange områder, og vi lader virksomhederne være med til at bestemme, om vi skal sætte fokus på for eksempel ventilation, belysning eller serverrum. Det er vigtigt, at virksomhederne interesserer sig for det, vi tager op, og jeg tror på, at alle vil vinde på det her initiativ, siger Per Wulff. J Herlevs Grønne Erhvervsnetværk ɟɟ ɟɟ ɟɟ ɟɟ ɟɟ Energi- og affaldsselskabet, Vestforbrænding, etablerede 21. november Herlevs Grønne Erhvervsnetværk, hvor lokale virksomheder kan få hjælp til at energiforbedre. Netværket skal hjælpe virksomheder i gang med rentable energiforbedringer og bidrage til, at Vestforbrænding opfylder sine energispareforpligtelser. Det er gratis og uforpligtende at være medlem af netværket. Den øgede energispareforpligtelse som følge af energiaftalen fra marts er en del af regeringens mål om at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990-niveauet. Danske virksomheder kan ifølge Go Energi spare 3,9 mia. kroner til energiudgifter om året med investeringer, der tjener sig hjem inden for højst to år. Kilder: Vestforbrænding, Energiaftalen, Regeringsgrundlaget og Energistyrelsen Tilmeld dig vores NYHedsBreve på 10 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

11 nyheder Dansk Affaldsforening ser dagens lys De kommunale affaldsselskaber samler kræfterne i Dansk Affaldsforening, der bliver Danmarks nye politiske forening på området. Tekst: Renosam/affalddanmark foto: Bax Lindhardt/Scanpix Dansk Affaldsforening opstår den 1. januar 2013 ved, at de kommunale aktører i de to affaldsorganisationer, RenoSam og affalddanmark, går sammen. Ved at samle de kommunale aktører på affaldsområdet er det muligt at sætte dagsordenen langt mere tydeligt og markant, siger formand Ove E. Dalsgaard, der sammen med den nye forenings anden formand, Mads Jakobsen, har været hovedarkitekterne bag Dansk Affaldsforening. Udgifterne til affaldshåndtering udgør ca. 11. mia. kr. årligt og er den største offentlige miljøudgift i Danmark. Affaldsområdet står i disse år over for markante udfordringer med ressourcedagsordenen og grøn omstilling som omdrejningspunkt. Dansk Affaldsforening ønsker at bidrage positivt til, at Danmark igen kan iklæde sig den internationale førertrøje i forhold til udviklingen af den samfundsmæssige opgave om håndtering af affald som en ressource. Foreningen vil desuden gennem samarbejde og udvikling medvirke til, at affaldssektoren kan hæve ressourceeffektiviteten og sikre en maksimal energiudnyttelse af det affald, der ikke kan genanvendes. Affald er en ressource I Dansk Affaldsforening ser vi affald som en ressource. Målet er at få skabt et samfund, hvor vi kan genanvende de samme begrænsede ressourcer mere og bedre. Kommuner og affaldsselskaber står derfor over for at skulle definere og udfylde nye roller. Vi skal til at opfatte os selv som det bindeled, der hjælper ressourcerne fra fru Hansens skraldespand tilbage i kredsløbet igen, siger Mads Jakobsen. Ove E. Dalsgaard supplerer: De ressourcer, vi ikke kan genanvende som materialer, skal vi udnytte til at producere grøn energi. Vi ser derfor også energiudnyttelsen af ressourcerne i affald som en særdeles vigtig brik i at få den store grønne omstilling på energiområdet til at gå op i en højere enhed. Formændene konstaterer med stor glæde, at det endelig er lykkedes at få skabt én stærk interesse-organisation, der kan samle alle kommunale aktører og tale med én klar, tydelig og markant stemme. Når formændene ser tilbage, mener de, at affaldssektoren har stået splittet for længe. Ved at stå splittet har kommunerne fortyndet deres indflydelse på affaldspolitikken i Danmark. Derfor er jeg helt sikker på, at vi nu i fællesskab kan få større gennemslagskraft for vores synspunkter til gavn for vores medlemmer, siger Mads Jakobsen. J Dansk Affaldsforening ɟɟ ɟɟ Dansk Affaldsforening har 51 medlemmer, som udgøres af kommuner, fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne. De 51 medlemmer af Dansk Affaldsforening håndterer alt husholdningsaffald samt væsentlige mængder erhvervsaffald fra 95 kommuner i Danmark. ɟɟ Medlemmer af Dansk Affaldsforening råder over ca. 2,7 mio. tons forbrændingskapacitet og står for driften af 41 ud af de 42 deponier, der er i Danmark. ɟɟ Den nye forening er i drift fra 1. januar ɟɟ Dansk Affaldsforenings bestyrelse består af 11 personer. Der er valgt to formænd: Mads Jakobsen, NVRaffald, og Ove E. Dalsgaard, Vestforbrænding. Der er ligeledes to næstformænd, nemlig Mogens Lønborg, Amager Ressourcecenter, og Per Bødker Andersen, TAS. Den øvrige bestyrelse er: Bünyamin Simsek, AffaldVarme Aarhus, Edvard Traberg, REFA, Kristian Schnoor, Reno-Nord, Lars Havelund, Odense, Renovation, Mads Nikolajsen, Reno Djurs, Niels Hörup, Kara/Noveren og Niels O. Pedersen, AffaldPlus. Fjernvarmen nr. 12 december

12 nyheder Til landsmøde på cykel Landsmødet er en anledning til at markere fjernvarmens miljøvenlige profil. Det mener Allan Pedersen fra Haslev Fjernvarme, der de seneste to år har cyklet til landsmødet. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Allan Pedersen Fjernvarme er en miljøvenlig forsyningsform, så når hele branchen samles til landsmøde, kan der ligge et godt signal i, at deltagerne ankommer på et grønt transportmiddel. Det mener Haslev Fjernvarmes driftsleder, Allan Pedersen. De sidste to år har han, som et symbol på grøn adfærd, taget turen på cykel i selskab med Lars Tystrup, der med bopæl og base i Haslev arbejder som sælger for Isoplus. Vi kan jo ikke alle sammen tage til en grønt landsmøde og så ankomme i bil. Så sidste år foreslog jeg Lars, lidt i sjov, at vi kunne cykle til Aalborg sammen. Men han tog mig på ordet, og vi endte med at gøre det og fulgte så op igen i år. Vi håber sådan set, at idéen kan brede sig i branchen. Det kunne være sjovt, siger Allan Pedersen. Sidste års cirka 230 kilometer lange rute fra Haslev til Aalborg (via Odden-Aarhus færgen) var lidt af en kongeetape i forhold til dette års beskedne 68 kilometer til København. Turen blev i år klaret på godt og vel to timer, mens det kostede næsten 7,5 timer i sadlen at klare den lange rute til Aalborg. Allan Pedersen, Haslev Fjernvarme (tv) og Lars Tystrup, Isoplus, har nu i to år cyklet til landsmøde for sende et grønt signal. For Allan Pedersen er det dog ikke tider og afstande, der tæller. Ikke som det væsentligste i hvert fald. Det handler først og fremmest om symbolikken og om at gøre noget sundt og sjovt sammen. Jeg synes, det er med til at sende et rigtig godt signal omkring fjernvarmen. Så jeg vil da godt opfordre andre til at tage handsken op og bevæge sig af sted på cyklen til næste år, siger driftslederen, der dog, trods alt, indrømmer, at hjemrejsen fra begge landsmøder af praktiske årsager ikke er sket på cykel. Ni mand til landsmøde For Haslev Fjernvarme er det årlige landsmøde en begivenhed, der står centralt. I år var betydningen ekstra stor, fordi værket for nylig har overtaget byens kraftvarmeværk fra Dong Energy. Derfor var hele ni mand fra værket af sted. Foruden Allan Pedersen og en kollega fra varmeværket drejede det sig om fem fra bestyrelsen og to fra det nyerhvervede kraftvarmeværk. På landsmødet hører bestyrelsen om, hvad der bevæger sig også inden for det tekniske. Så kommer de og taler med mig efterfølgende, og på den måde bruger vi landsmødet som inspiration for både bestyrelse og medarbejdere, samtidig med at det ryster folk sammen rent socialt. I år var landsmødet særligt en oplevelse for de to fra kraftvarmeværket, der ikke før har været afsted. De skal have fjernvarmepilene ind under huden og mærke stemningen og sammenholdet i branchen, og det gør man på landsmødet. Når der næste år igen er landsmøde, finder det sted i Aalborg. Hvis tidsplanen kan gå op, satser Allan Pedersen på, at cyklen kommer ud på landevejene igen. J 12 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

13 tid. mål. behov Få din gaskontrakt skræddersyet Kontakt os på og få en kontrakt, der passer til din virksomhed. Det er den lige vej til en god forretning! gashandel.dk Hos HMN Gashandel er du sikker på at få en god og personlig rådgivning. Vi beregner besparelses- og finansieringsforslag til kedeludskiftning. Vi arrangerer besøg af vores energirådgiver på både proces og opvarmning. Vi tilbyder fleksible kontrakter uden bindinger og begrænsninger for dig som kunde. Vi har mange års erfaring og stort kendskab til naturgasmarkedet. DissingGrafisk.dk Leverer naturgas til hele Danmark. Har mange års erfaring på naturgasmarkedet Er Danmarks største gasselskab målt på kunder. Handler dagligt på de internationale gasmarkeder

14 nyheder Tekst: Direktør Eva Lange Rasmussen, FIF Markering Varmens Dag 2013 har fokus på energibesparelser Søndag den 3. februar 2013 holdes Varmens Dag over hele landet. Varmeværkerne opfordres til at åbne dørene for kunder og andre nysgerrige sjæle. Årets tema er energibesparelser. 63 procent af alle danske boliger har fjernvarme, så for mange er fjernvarmen en selvfølge på linje med vand i køkkenhanen. Men spørger man befolkningen om, hvordan fjernvarmen bliver produceret, og hvordan den bidrager til at sænke vores CO 2 - belastning, bliver nogle alligevel lidt fjerne i blikket. Fjernvarme er endnu ikke kendt og anerkendt som en grøn varmeforsyning, selvom der i de kommende år er omfattende planer om at omstille produktionen fra fossile brændsler til biomasse og allerede nu er 52 % baseret på VE. Det landsdækkende arrangement, Varmens Dag, skaber en fælles platform for, at varmeselskaberne rundt om i landet kan markedsføre sig og fortælle om deres grønne nutids- og fremtidsprojekter til byens borgere. Her kan alle interesserede blive lidt klogere på, hvad fjernvarmen egentlig står for i deres lokalområde. Nemt at deltage Varmens Dag er som mærkedag en oplagt anledning til, at branchen får fortalt alle de gode budskaber om miljø og økonomi. Samtidig er det her, varmeforsyningen kan brande sig selv og gøre fjernvarmen nærværende for kunderne. For at gøre det nemt at deltage har FIF Marketing forberedt et kampagnekit, der indeholder alt det markedsføringsmateriale, forsyningerne skal bruge for at gøre opmærksom på dagen: Plakater, annoncer, pressemeddelelse og en fælles hjemmeside der reklamerer for alle arrangementer landsdækkende. Pakken indeholder samtidig informationsfoldere og reklameartikler, de besøgende kan få med hjem. Energirådgivning på programmet Årets tema for Varmens Dag 2013 er energirådgivning et aktuelt emne, der bakker op om de skærpede krav til energibesparelser. Gennem foldere og merchandise kan varmekunderne få styr på, hvordan de kan holde bedre på varmen og udnytte energien mere effektivt. Samtidig tilbyder de fleste værker tilskud til energiforbedringer i privatboligen eller serviceordninger, der sikrer et optimeret varmeanlæg uden fejl og mangler. Varmens Dag ligger i årets koldeste måned, så varmeforbruget er højt og det er en ekstra god anledning til at rådgive om netop energibesparelser. Noget at opleve også for de mindste Men man behøver hverken være ingeniør eller teknisk interesseret for at komme til Varmens Dag. FIF Marketing lægger op til, at det er en dag for alle også for børnefamilier. Derfor har vi ligeledes forberedt en børnepakke, hvor de mindste for eksempel kan stifte bekendtskab med Mulle Muldvarp, der er hovedperson i børnebogen Det mystiske rør i jorden. Børnebogen blev udgivet i forbindelse med Varmens Dag 2012 og er en sød lille fortælling om Mulle Muldvarp, der slår hovedet på et rør, mens han graver sine gange. Heldigvis kan hans ven Regnar Regnorm hjælpe med at opklare, hvor røret kommer fra. Varmens Dag holdes midt i varmeværkernes højsæson, så der er noget at se på for alle, når der er fuld gang i kedlerne, og varmeproduktionen er på sit højeste besøgende i 2012 Da der var premiere på Varmens Dag i februar i år, blev begivenheden et stort tilløbsstykke mange steder. Der blev snakket, afholdt konkurrencer, hoppet i hoppeborge, kørt på segways og serveret kaffe, kage, brød og pølser i så store mængder, at der nogle steder var helt udsolgt. Pressen var også til stede og gav begivenheden god omtale i de lokale medier. Vi håber, vi kan gentage succesen til februar, for fjernvarmen er historien om et varmesystem, der både gavner klima, miljø, samfundsøkonomi og ikke mindst familiernes varmebudgetter. Det er den historie, vi alle kan være med til at fortælle. J 14 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

15 også her er der fjernvarme tivoli Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Tivoli Hvor er vi? Tivoli i hjertet af København, der siden 1843 har været en af verdens mest berømte forlystelsesparker. Tivoli blev en øjeblikkelig succes gæster besøgte Tivoli i den første, korte sæson deriblandt H.C. Andersen. I dag har Tivoli omkring 4 millioner gæster pr. år fordelt på tre sæsoner: sommer (ca. 3 mio. gæster), Halloween (ca gæster), og jul (ca gæster). Hvem leverer varmen?: Københavns Energi Hvor meget varme bruger Tivoli? I 2011 brugte Tivoli m 3 damp svarende til en omkostning på 2,8 millioner kroner eks. moms. Det er nogenlunde typisk. Dertil kommer et ukendt forbrug hos enkelte restauranter, der har egen veksler, samt et skiftende forbrug af supplerende elvarme i små billethuse, boder m.m. Hvordan fungerer varmesystemet? Tivoli får fjernvarme i form af damp. Der går 13 stikledninger ind til parkens 13 underjordiske varmecentraler, hvor varmen veksles fra dampsystemet til parkens interne, vandbårne ledningsnet. Alle nagelfaste bygninger har fjernvarme, dertil kommer supplerende elvarme i visse mindre bygninger samt lokaler, der minder om udestuer, eksempelvis et sted som Grøften. Alle selvstændige bygninger har egne målere. Fordelen ved fjernvarme? Det er den mest energirigtige varme at bruge, og så er det en fuldstændig stabil forsyning. Største udfordring ved varme? Tivoli er fra starten grundlagt til alene at blive brugt om sommeren. Udfordringen er derfor, at udviklingen går i retning af mere og mere udvidede åbningstider. Sommeråbningen er udvidet, og dertil kommer haloween og jul. Parken arbejder med at energioptimere alle bygninger og skifter løbende klimaskærmen ud. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Varmen er nødvendig for, at Tivoli kan holde åbent på andre tidspunkter end sommeren. Gæsterne opholder sig meget udenfor, men forventer også at kunne komme ind og få varmen. Folk gider ikke sidde og fryse. Bonus-information: Tivoli arbejder intenst med at spare på elforbruget. Haven er eksempelvis i fuldt sving med at skifte sine tusindvis af pærer ud til LED-belysning. Det er et enormt arbejde, hvor det også har været en udfordring at finde LEDpærer, der giver samme varme og hyggelige glød som gammeldags glødepærer. Det mener Tivoli dog er lykkedes, og mange steder skiftes pærer derfor fra 40 watt til 1,2 watt. Tivoli har store forventninger til, at det københavnske fjernvarmesystem skifter fra damp til vand. En proces, der er i gang i disse år. Vand kan transportere mere energi per enhed end damp og er langt nemmere at håndtere for personalet i Tivoli. Parkens varmecentraler skal ombygges men de nye vandvekslere slides langt mindre end de nuværende dampvekslere. Kilde: Teknisk chef Thomas Ahlmann Jensen, Tivoli.

16 praksis Lars Jensen følger med, mens Torben Feddersen (tv) og Jack Schou er ved at få stikledningen på plads. Snart kan gasfyret pilles ned og fjernvarmen i stedet stå for at varme familiens hus op. 16 Fjernvarmen nr.12 december 2012

17 praksis Fjernvarmen flytter ind Det er nye tider i Danmarks ældste by. Mere end 400 husstande i Ribe har byttet gasfyret ud med en fjernvarmeinstallation. I november rykkede fjernvarmen ind hos Lars Jensen, der glæder sig til at få billigere, grønnere og mere komfortabel varme. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Nils Rosenvold En smal rende snor sig gennem jorden og frem til muren lige ved Lars Jensens bryggersdør. Nede i renden ligger det fjernvarmerør, som inden længe skal sørge for varme og varmt vand i det røde murstenshus på Tangevej i udkanten af Ribe. Torben Feddersen og Jack Schou fra Ribe Fjernvarme er ved at montere det lille rustfri metalskab, der bliver fjernvarmens adgangsport til huset. Lars Jensen følger arbejdet fra døråbningen i selskab med datteren, Lullu Andrea, inden arbejdsdagen begynder. Snart kan fjernvarmerøret kobles på og så mangler gasfyret blot at blive afmonteret, inden endnu et hus har skiftet naturgassen ud med fjernvarme. For Lars Jensen er langt fra alene. Omkring 420 husstande i hans kvarter har skiftet forsyningsform, og det tal kan potentielt stige til 700 i takt med, at flere og flere af områdets husstande vælger fjernvarmen. Hvor konverteringsprojekter rundt om i landet ofte støder på modstand fra gasselskaberne så uenighed om en eventuel kompensationsbetaling ender med at spænde ben så lykkedes det Ribe Fjernvarme at få grønt lys til at konvertere det såkaldte Tange-kvarter. Dong Energy frafaldt den indsigelse, selskabet ellers allerede havde fremlagt, i kølvandet på en afgørelse fra Fyn, hvor Assens Fjernvarme fik rettens ord for, at værket ikke skulle betale kompensation. I Ribe lå fjernvarmen allerede i Tange-kvarteret, og det var en væsentlig løftestang til at få projektet til at glide igennem systemet. Billigt og nemt Alt det spekulerer den 43-årige skolelærer, Lars Jensen, dog ikke på, mens fjernvarmen er ved at flytte ind i det hus, han deler med Tine Jensen og parrets tre børn. Han er blot glad for at have fået muligheden for at stifte bekendtskab med fjernvarme. Vi købte huset for halvandet år siden, og dengang kunne man endnu ikke få fjernvarme her. Vi gik i gang med en tilbygning til huset, så det var heller ikke lige energi, vi koncentrerede os om på det tidspunkt. Vi har boet til leje i en boligforening før, så det var nyt, at vi selv aktivt skulle forholde os til det, fortæller han. Fjernvarmen nr. 12 DECEMBER

18 praksis Da muligheden for at få fjernvarme opstod, var valget til gengæld nemt. Det var overhovedet ikke svært at træffe beslutningen om at skifte til fjernvarme. For os er det noget billigere end gas, installationen er vedligeholdelsesfri, og vi slipper af med et fyr, der driller og larmer, når det kører. Vi er tre børn og to voksne og har oplevet, at gasfyrets varmtvandsbeholder ikke har været tilstrækkelig stor til at sørge for varmt vand til alle. Det problem slipper vi også for, påpeger han. Parret fra Tangevej har betalt omkring kroner for at komme på fjernvarmen og skal derudover betale cirka kroner for at blive koblet fra naturgassen. Samlet set en omkostning, parret måtte låne til i banken. Det var til gengæld ikke noget problem, blandt andet fordi boligen er steget i værdi på grund af fjernvarmen. Enormt projekt For Ribe Fjernvarme har Tange-projektet været en gevaldig mundfuld. Værket har i dag knap forbrugere, så det siger sig selv, at et projekt, der betyder, at op imod 700 nye kommer til, er ganske stort at håndtere. Indtil videre er cirka 420 kommet på, og ved siden af det arbejde har værket bygget en ny fliskedel, en elpatron og et nyt værksted. Det hele er gået stærkt en overgang blev der gravet meter om ugen men processen er ifølge driftsleder, Richard Boisen, forløbet godt. Projektet er kommet i gang som et resultat af daværende energiminister Connie Hede gaards brev til kommunerne, hvor hun opfordrede dem til at sætte gang i strategisk energiplanlægning i jagten på at forandre energi sektoren i en grøn retning. Tange-kvarteret har hidtil haft både naturgasog fjernvarmeforsynede ejendomme, og Ribe Fjernvarme så det derfor som et naturligt sted at udvide sit forsyningsområde og dermed også yde et bidrag til en grøn omstilling. Klare svar og en løsning til alle Projektet blev sat i gang med en hvervekampagne, hvor målet var at få tilstrækkelig mange underskrifter fra nye forbrugere til, at projektet var rentabelt at gennemføre. Kampagnen bestod blandt andet af annoncering og et borgermøde. Vi havde fastlagt et mål om, at 40 procent skulle give forhåndstilsagn, før vi ville gå i gang. På den sidste dag i kampagneperioden manglede vi stadig 10 procent for at nå det mål. Men så gik det stærkt, og vi kom over grænsen, så vi kunne gå i gang. Siden hen er folk kommet til støt og roligt. Vi er nu oppe på 60 procent tilslutning, fortæller Richard Boisen og tilføjer, at især borgermødet gjorde en stor forskel. Et andet væsentligt led i bestræbelserne på at få folks øjne op for fjernvarmen var et åbent hus arrangement, hvor potentielle forbrugere fik lavet beregninger på, hvad et skift til fjernvarmen ville betyde for netop deres boligs varmeregning. Der var en kødrand af mennesker, og det tog sin tid. Men det var en stor succes, hvor mange fik et resultat, der viste, at de kunne spare mellem og om året på at skifte til fjernvarme, fortæller Richard Boisen. Han tilføjer, at andre kun kunne spare et mindre beløb på årligt kroner, eksempelvis hvis deres gasfyr var af nyere dato. Men det er også en slags viden at tage med sig hjem for måske kommer de med senere, når nu fjernvar 3-årige Lullu Andrea holder godt øje med, at husets nye varmekilde kommer på plads. Fjernvarmen skal føres ind gennem væggen til bryggerset, hvor fjernvarmeinstallationen snart får plads. Huset bebos foruden hende af to søskende samt forældrene Lars og Tine. 18 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

19 praksis men ligger i vejen og venter. Boligejere i den situation havde fjernvarmeværket nemlig også forberedt en løsning til. Nogle valgte en mellemløsning, hvor de betalte for at få stikledningen lagt helt ind til huset og få etableret indgangsskabet på væggen. Så kan fjernvarmen senere kobles til på bare én dag. De har fået arbejdet til kampagnepris ved at slå til nu. Fjernvarmeledningerne er lagt ud i alle kvarterets veje, og der er lagt stik ind på skelgrænsen til alle grunde, også dem der ikke i første omgang ønskede at skifte til fjernvarme. Det betyder, at det er langt nemmere at koble dem på senere, fordi værket undgår at skulle grave i offentlig vej og alene skal arbejde på den enkelte matrikel. Det sparer en masse organisatorisk arbejde, og desuden er alt asfaltarbejde taget et ét hug. God information er afgørende Åben, tydelig og vedholdende information har været et nøglepunkt. Både inden konverteringerne gik i gang og undervejs i processen. Der har været plakater to steder i byen, som har informeret om, hvor og hvornår vi gravede. Vi har desuden tilbudt en sms-service med opdateringer og vi har naturligvis brugt vores hjemmeside meget aktivt, fortæller Richard Boisen og tilføjer, at værket stort set kun har fået ros for sin måde at håndtere arbejdet på. For det har unægteligt været et gravearbejde, der har været til at få øje på. Lars Jensen er blandt de forbrugere, der har følt sig godt behandlet. I efteråret gravede varmeværket hele gaden op, og det var da en udfordring at komme rundt og at få parkeret bilen. Men fjernvarmen har været virkelig god til at informere os om det, blandt andet via sms. Jeg har i det hele taget kun mødt rare mennesker på fjernvarmen. Eksempelvis stod jeg selv for at grave renden til stikledningen, og der blev jeg forsinket. Det tog de rigtig pænt, og det er super god service. Og god service er, kombineret med en konkurrencedygtig pris, ifølge Richard Boisen, netop det, der skal til, hvis folk skal motiveres til at skifte til fjernvarmen. Hvis varmeværkerne ønsker at konvertere gasområder, er de nødt til at være både bedre og billigere. Så enkelt er det simpelthen. Folk skal ikke have noget bøvl med det, vurderer han. Driftslederen tilføjer, at der til gengæld ligger muligheder i fjernvarmens kollektive system, som forbrugerne ikke har været vant til som gaskunder. Hvis folk har problemer med deres fjernvarmeinstallation, vil vi hos Ribe Fjernvarme i mange tilfælde komme og ordne det uden beregning også i weekenderne. Sådan er det jo ikke med et gasfyr. Her koster alting jo hurtigt penge, inden du har set dig om. Så et kollektivt, fællesejet system er et anderledes sted at være kunde. Lars Jensen glæder sig i hvert fald til at få dækket forhaven til, så han, som nummer 420 i Tangekvarteret, kan få sat fjernvarmen i gang. Og selvom økonomien tæller mest, så ser han også andre fordele. Jeg går meget ind for fjernvarmen, fordi det er et forbrugerejet værk, hvor kunderne selv kan få indflydelse. Samtidig vil jeg gerne støtte den grønne udvikling, der er i gang via fjernvarmen. J Det var overhovedet ikke svært at træffe beslutningen om at skifte til fjernvarme, fastslår 43-årige Lars Jensen der nu har sagt farvel til sit natur gasfyr. Nyt flisanlæg I forbindelse med konverteringen af Tange-kvarteret har Ribe Fjernvarme opført en ny fliskedel, en elpatron og et nyt værksted. Samlet pris: Omkring 23 millioner kroner. Flisværket er på 4 MW og er dimensioneret til at dække hele Tange-kvarteret, hvoraf aktuelt 60 procent har tilsluttet sig fjernvarmen. Flisværket betyder, at Ribe Fjernvarme samlet set bliver grønnere. I den aktuelle situation kan flisværket dække omkring 40 procent af værkets årsbehov, og naturgassen vil fremover derfor kun levere omkring 15 procent. Tidligere stod gassen for hele 60 procent af den årlige produktion. Resten af varmen kommer fra biogas (cirka 20 procent) og overskudsvarme fra Dansk Træemballage (cirka 20 procent). Desuden vil elpatronen komme til at dække en endnu ukendt andel af varmebehovet. Det hele betyder, at vi har fået flere håndtag at skrue på og jo flere jo bedre. Det nye setup giver os bedre mulighed for at bevare en lav pris og en god konkurrenceevne, vurderer driftsleder Richard Boisen. Det nye flisværk, elpatronen og værksted blev officielt indviet den 16. november Fjernvarmen nr. 12 december

20 praksis Landsmøde i ord og billeder Tekst: Flemming L. Rasmussen og Lone Völcker Foto: Jakob Dall to ministre, en overborgmester, energipolitikere og eksperter 1.862fjernvarmefolk, fra en række organisationer mødtes i oktober til Dansk Fjernvarmes landsmøde i Tivoli Congress Center i København. I to intense dage var det meste andet lukket ude til fordel for et skarpt fokus på Fjernvarme det smarte energisystem. Kalkulationsrente, naturgaskonvertering, strategisk energiplanlægning, grøn vækst, geotermi og forbrugerindflydelse var blandt de emner, der blev talt om, debatteret og efterfølgende diskuteret. Få et glimt af det hele på de næste sider og hent alle indlæg på 20 Fjernvarmen nr. 12 december 2012

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer Temadag om konverteringer, kampagner og salg Planlægning af konverteringer v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) og v/direktør Eva L. Rasmussen Fjernvarmens Informationsfond (FIF

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar ASSENS FJERNVARME - grøn energi er et fælles ansvar Tekniske data Kraftvarmeværk Energi input 17,3 MW Elproduktion 4,7 MW Varmeeffekt u/rgk 10,3 MW Varmeeffekt m/rgk 13,8 MW Damptemperatur, turbine 525

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere