sberetning år

Transkript

1 D E T K G L B I B ÅRSBERETNING L I O T E K 2004

2 årsberetning 2004

3 NORDISK MILJØMÆRKNING kolofon FORSIDE: Fakultetsbiblioteket for humaniora skal ligge på det nye Universitetstorv i Ørestaden, og bestå dels af et publikumsområde med mange læsepladser og bøger på åbne hylder, dels af et klimastyret magasin med kompaktreoler, hvor en del af bibliotekets enestående og værdifulde samlinger kan blive opbevaret under optimale forhold. Første etape af byggeriet stod færdigt i 1998 og er brugt til magasin og kontorer. I 2004 blev der givet grønt lys for projekteringen af fakultetsbibliotekets anden etape BAGSIDE: Plakat fra udstilling i Det Nationale Fotomuseum, der åbnede 17. november under titlen Unsettled 8 sydafrikanske fotografer.den viste værker af David Goldblatt, Santu Mofokeng, Jodi Bieber, Jo Ractliffe, Guy Tillim, Lolo Veleko, Adam Broomberg og Oliver Chanarin. Udstillingen gav et indblik i et samfunds forvandling fra apartheidstyrets ophør til dagens Sydafrika. Jo Ractliffe: Diana (Images from the Diana archive), Konceptdesign: Tryk: Papir: Foto: Svanemærket: Oplag: Årsberetning 2004 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann. Summary er oversat af Vibeke Cranfield Kontrapunkt a/s Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. Miljøcertificeret ISO 12001/EMAS-godkendt Papiret er officielt miljøgodkendt og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. Det opfylder de i ISO 9706: 1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir Alle fotos er taget af Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek, ved Karsten Bundgaard, medmindre andet angives Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licens nr Det Kongelige Bibliotek Postboks København K Tlf: kb@kb.dk 1000 eks. ISBN: ISSN:

4 indhold FORORD: 5 FOKUS: 9 Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde FOKUS: 13 Store sponsorater OVERORDNEDE FORHOLD Benyttelsen af Det Kongelige Bibliotek 19 Nationalbiblioteksfunktionen 19 Materialeanskaffelsesbevillingen 23 Nationalbibliografien 26 Universitetsbiblioteksfunktionen 26 Universitetsbiblioteksopgaven 27 Universitetsbiblioteksopgavens struktur Materialeanskaffelsesbevillingen FOKUS: 39 Opfølgning på brugerundersøgelsen af universitetsbiblioteksopgaven FOKUS: 41 Retrokonvertering af institutbibliotekernes kataloger FOKUS: 43 Undervisningssamarbejde med Københavns Universitet DE BIBLIOTEKSFAGLIGE OPGAVER Pligtafleveringsafdelingen FOKUS: 47 Pligtafleveringsloven af 1997 evaluering af dens effekt FOKUS: 49 Udvidet lov om pligtaflevering 51 Håndskriftafdelingen 56 Kort- og Billedafdelingen 61 Musik- og Teaterafdelingen FOKUS: 66 Carl Nielsen Udgaven FOKUS: 68 Wahlverwandschaften - udstilling i Göttingen 70 Orientalsk og Judaistisk afdeling 75 Biblioteksindkøbsafdelingen 77 Publikumsafdelingen 80 Hovedsamlings- og Dokumentleveringsafdelingen 84 Dokumentations- og Digitaliseringsafdelingen 90 Bevaringsafdelingen FOKUS: 92 Særbevilling til bevaring af fysiske materialer FOKUS: 94 Bevar Bogen 95 Kulturafdelingen FOKUS: 102 Forberedelserne til H. C. Andersen-året 2005 FOKUS: 104 Siemens sponsorerer nyt ensemble til Diamanten 106 Forskningsafdelingen 3

5 TVÆRGÅENDE OPGAVER Edb-afdelingen 119 Administrationsafdelingen FOKUS: 123 Opklaringen af de store bogtyverier i 1970 erne 127 Driftsafdelingen 128 Sikringsafdelingen 130 Bygningsdriftsafdelingen 131 Byggeprojektsekretariatet 133 Regnskab for bog- og materialeanskaffelser 135 Personalia indhold MEDARBEJDERFORENINGER Personaleforeningen 137 Kunstforeningen STATISTIK 138 RÅD & UDVALG 155 PUBLIKATIONER 163 MEDARBEJDERE 178 SUMMARY 187 4

6 forord Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek er Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek for humaniora, teologi, samfundsvidenskaber og jura. På begge disse to hovedområder er der taget væsentlige initiativer og sket mange nyskabelser i For nationalbiblioteket har opgaven især været koncentreret om bevaring af såvel den elektroniske som den fysiske kulturarv. Kort før jul blev en udvidet pligtafleveringslov vedtaget af Folketinget med 103 stemmer for og ingen imod. Hovedformålet med den nye lov er at bringe lovgivningen om pligtaflevering i overensstemmelse med den teknologiske udvikling for så vidt angår den elektroniske kulturarv og samle lovgivningen om pligtaflevering i én lov. Pligtafleveringsloven kommer herefter til også at omfatte film, radio- og fjernsynsprogrammer og i øget omfang dansk internetmateriale. Det indhøstede materiale skal også bevares for eftertiden. Som forberedelse til den udvidede lov udarbejdede Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i henhold til opdrag fra Kulturministeriet en rapport om indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af det danske internet med anbefalinger til, hvorledes dette arbejde skulle gennemføres. Rapporten indgik i det lovforberedende arbejde. Loven træder i kraft 1. juli 2005, og fra det tidspunkt skal Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket nedtage den danske del af internettet og sikre det for eftertiden. Det skal ske på basis af en indsamlingsstrategi, der er en kombination af tværsnitshøstning, selektiv høstning og begivenhedsorienteret høstning. Direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen 5

7 Høstning er en delvis automatiseret proces, hvor materialet nedtages fra internettet. Som et eksempel på, hvad den kommende pligtafleveringslov giver af muligheder, gennemførtes i foråret 2004 som pilotprojekt en begivenhedsorienteret nethøstning af danske og australske mediers dækning af Kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup, hvilket var de to bibliotekers gave til parret. Inden pligtafleveringslovens ikrafttræden skal de nødvendige it-systemer være udviklet, således at lovens intentioner kan realiseres fra starten. Hensynet til persondatalovgivningen betyder, at adgangen til det indsamlede materiale i begyndelsen begrænses til forskningsformål, men det er forventningen, at der siden hen åbnes mulighed for bredere adgang. Udvidelsen af den digitale pligtaflevering vil gøre Det Kongelige Bibliotek endnu mere digitalt.vi er et hybridt bibliotek, hvor den digitale andel er stadig stigende. Også bevaringen af de fysiske materialer har haft politisk bevågenhed. I marts blev Kulturbevaringsplanen fra 2003 udmøntet med 40 mio. kroner om året i årene fordelt på 30 mio. kroner til indsatser for den fysiske kulturarv og 10 mio. kroner til indsats for den elektroniske kulturarv. Forud for denne bevilling ligger mange års forarbejde, bl. a. den omfattende Bevaringsplan 2010, som Det Kongelige Bibliotek udarbejdede i Denne danner sammen med Kulturbevaringsudredningen fra 2003 udgangspunkt for formulering og konkretisering af en i efteråret 2004 udarbejdet handlingsplan for Det Kongelige Biblioteks bevaringsarbejde med de fysiske samlinger. Ifølge handlingsplanen skal bevaringsindsatsen de næste fire år ske som en kombineret indsats baseret dels på den særlige kulturbevaringsbevilling, dels på Bevaringsafdelingens hidtidige andel af bibliotekets ordinære finanslovsbevilling. Formålet med kulturbevaringsbevillingen er at gøre en ekstraordinær indsats for samlinger af enestående national betydning. Arbejdet er her opdelt på tre indsatsområder, nemlig forebyggende bevaring, konservering og restaurering, samt substitution. Samtidig med realiseringen af den nye handlingsplan for bevaring arbejdes der også på en langsigtet plan for samlingernes magasinering i klimastyrede magasiner. Af relevans for nationalbiblioteksområdet skal endelig nævnes det glædelige, at den store tyverisag fra 1970 erne er blevet opklaret. De efterfølgende retssager har som enkelttema uden sammenligning været pressens yndlingsemne i forhold til Det Kongelige Bibliotek i Glæden over at have fået hovedparten af de forsvundne bøger tilbage er stor. Universitetsbiblioteksfunktionen er Det Kongelige Biblioteks anden store hovedopgave. I kraft af den nye universitetslov ændres ledelsesstrukturen på Københavns Universitet. Den ny universitetslov bryder radikalt med den århundredgamle tradition med valgte ledere. Samtidig er der sket en organisatorisk forandring med en meget betydelig reduktion i antallet af institutter. Der sker også ændringer i den måde, man tilrettelægger uddannelser på. Universitetsbiblioteksopgaven skal tilrettelægges således, at Københavns Universitets strategi understøttes. Det Kongelige Bibliotek ønsker fortsat at være en forord 6

8 forord attraktiv samarbejdspartner for Københavns Universitet og anser det for centralt at støtte Københavns Universitet i dets målsætning om at høre blandt verdens førende universiteter. Det er vores målsætning, at vi løser universitetsbiblioteksopgaven så godt, at universitetet skønner, at det ikke ville kunne løse opgaven bedre, hvis universitetsbiblioteket organisatorisk havde været en del af universitetet. En række initiativer skal understøtte denne målsætning. Et område er opfølgningen på brugerundersøgelsen af universitetsbiblioteksopgaven, som blev gennemført i Undersøgelsen har dannet udgangspunkt for en handlingsplan, som har været drøftet med repræsentanter for Københavns Universitet. Et indsatsområde drejer sig om køb af nye bøger. Her er der udarbejdet en revideret accessionspolitik, og i forlængelse heraf har der været nedsat en arbejdsgruppe sammen med universitetet, der havde til opgave at revidere det aktuelle anskaffelsesbudget. Et andet indsatsområde drejer sig om materialets tilgængelighed, hvor der er sket en revision af udlånspolitikken, således at bøger og tidsskrifter i højere grad kan være tilgængelige, når brugerne rekvirerer materialet. Efter at denne ordning er indført, er udlånstallet steget, og det ser ud som om, ordningen har haft den tilsigtede virkning. Som endnu et initiativ er der igangsat et kompetenceudviklingsprojekt for fagreferenterne, som er koordineret med Statsbiblioteket og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Der sættes særligt fokus på fagreferenterne og deres samspil med Københavns Universitet. Fagreferenterne er bibliotekets fremskudte faglige repræsentanter i forhold til Københavns Universitet. Målet er ikke bare at identificere, hvilke nye opgaver Det Kongelige Bibliotek skal kunne løse, men også at udvikle modsvarende kompetencer til den udvikling, som sker på universitetet. Fagreferenterne er som de direkte repræsentanter naturligvis stærkt afhængige af alle øvrige medarbejdere på biblioteket for at kunne løse deres opgaver. Kompetenceudviklingsprojektet indgår derfor i bibliotekets langsigtede udviklingsstrategi vedrørende den samlede opgave som universitetsbibliotek. Universitetets omfattende revision og nyorientering af egen struktur åbner nye muligheder for samarbejdsrelationerne. En af de nyeste er, at Det Kongelige Biblioteks medarbejdere er blevet involveret i den obligatoriske del af undervisningen af nye studerende, ligesom biblioteket er blevet inddraget i undervisningen i informationskompetence for videnskabelige medarbejdere. Et andet værdifuldt resultat af samarbejdet er, at der i december blev indgået aftale med de teologiske, samfundsvidenskabelige og juridiske fakulteter om, at Det Kongelige Bibliotek skal drive fakulteternes institutbibliotekers bibliotekssystemer via vort eget Aleph-system. Det er et godt eksempel på, at it-udviklingen indebærer nye muligheder for integration på tværs og for samspillet mellem de to institutioner. Desuden vil vi om få år kunne tilbyde nye fysiske rammer på Amager. Kulturministeriet har nemlig besluttet, at byggeriet af et kombineret universitetsbiblioteks- og magasinbyggeri sættes i gang, og arbejdet er startet. Der er tale om anden etape af den eksisterende maga- 7

9 sinbygning i Njalsgade 112. Det Kongelige Biblioteks nuværende fakultetsbibliotek for humaniora ligger som en integreret del af Københavns Universitet Amager, og det er for længst aftalt, at biblioteket skal rømme disse arealer, således at de kan overgå til andre formål for universitetet eller rives ned. Målet er, at der i anden etape skal etableres et nyt moderne universitetsbibliotek i lokaler vendt mod nord og mod vest med en helt central og markant placering og udformning ud til Universitetspladsen. Samtidig skal der ske en udbygning af bibliotekets magasinkapacitet med en tilbygning mod syd. Det Kongelige Biblioteks hovedformål er at understøtte forskning og videregående uddannelse, men også formidlingen af bibliotekets samlinger og opgaver til landets borgere har høj prioritet. Bevar Bogen-kampagnen har vakt betydelig opmærksomhed, og musiksponsoraterne som er grundlag for dannelsen af DiamantEnsemblet er intet mindre end enestående for en institution som Det Kongelige Bibliotek. Både Kulturnatten og bibliotekets deltagelse i Bogmessen i Forum blev i 2004 udvidet med nye aktiviteter, som understøttede Bevar Bogen-kampagnen. Bevaringsafdelingens arbejdende værksted blev ved begge lejligheder en af de store publikumsmagneter. Diamantklubben fik en ansigtsløftning i 2004 med det nye klubblad Diamanten, som har fået en usædvanlig god modtagelse. Udstillingskonceptet er under udvikling. Det nye sponsorsamarbejde med Montana Møbler er udstillingsmæssigt det mest spændende siden Diamantens åbning, hvor it som formidlingsværktøj tænkes ind helt fra starten er 200-året for H.C. Andersens fødsel, og det er ikke for meget sagt, at jubilæet vil blive fejret over hele verden. Også Det Kongelige Bibliotek har forberedt en bred vifte af aktiviteter. Det bliver en kærkommen lejlighed til gennem udstillinger, aktiviteter og elektronisk publicering at fremvise bibliotekets i sagens natur enestående samling af Anderseniana, herunder manuskripter, dagbøger, portrætter og alverdens udgivelser af hans eventyr. Det Kongelige Bibliotek har noget at vise frem for både København, Danmark og verden. Der skal rettes en særlig tak til alle Det Kongelige Biblioteks mange samarbejdspartnere, hvoraf især skal nævnes Københavns Universitet. Desuden skal lyde en stor tak til bibliotekets sponsor G.E.C. Gad A/S, en række enkeltpersoner, fonde og andre samarbejdspartnere. En række aktiviteter kunne ikke have været gennemført uden generøs støtte herfra. Det er en stor fornøjelse i denne årsberetning at kunne berette om og perspektivere alle de mange opgaver, aktiviteter, initiativer og projekter, som Det Kongelige Bibliotek som helhed, dets afdelinger og medarbejdere varetager, udfører og tager, og hvor disse opgaver og initiativer i stigende grad befrugter hinanden på tværs af organisatoriske opdelinger og skel. Det Kongelige Bibliotek står i dag mere end på noget andet tidspunkt i dets historie som en bred og central kulturarvs-, forsknings- og serviceinstitution, anerkendt og agtet for sin rolle og indsats, brugt i et hidtil uset omfang, af betydning ikke bare for forskning og uddannelse, men meget synlig for og brugt på nye måder af en stadig stigende del af Danmarks befolkning. forord 8

10 Sponsering FOKUS Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek retter en varm tak til følgende sponsorer, fonde, institutioner, virksomheder og private for engageret samarbejde og støtte i 2004: Augustinus Fonden: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Indspilning af cd med motetsamlingen Musica Nuptialis af Bartholomaeus Stockmann. Trykning af Vilhelm Bergstrøm En Borger i Danmark Beckett-Fonden: Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Brevudgaven. Solisthonorarer i forbindelse med DiamantEnsemblets koncerter. Den Berlingske Fond: Udstilling af værker af tegneren Poul Holck i Museet for Dansk Bladtegning. Bevar Bogens sponsorer: I 2004 inviterede Det Kongelige Bibliotek for første gang virksomheder, fonde, institutioner og private til at støtte bevaringen af den fælles kulturarv. I løbet af projektets første halve år har nedenstående tegnet sig som sponsorer: Arkivrommet Recall A/S restaurering af Søren Kierkegaard-Arkivet. Ingeniør Ernst B. Sunds Fond renoveringen af 80 originaloptagelser (fotografier) af H.C. Andersen. Nina Rancke-Madsen og Svend Mose restaureringen af Theodor Torlacius' Skálholt-kort fra Leo Bresson har doneret et beløb til Bevar Bogen - uspecificeret. Henning Bjerregaard Jørgensen har sponsoreret restaureringen af søkort udført af Jacob Aertsz Colom. Kulturminister Brian Mikkelsen foretog åbningen af projekt Bevar Bogen. Åbningen foregik i Det Kongelige Bibliotek 3. april Her følger ministeren interesseret et stykke konserveringsarbejde udført af konserveringstekniker Inger Hoby 9

11 En medarbejder ved Det Kongelige Bibliotek restaureringen af Fattigholms tegninger. Elisabeth og Jørn Brenøe restaureringen af Tidebog på pergament fra 15. årh. Jytte Bondesen restaureringen af dele af operaen Aladdin af C.F.E. Hornemann. (Delsponsorat). Forlaget Gyldendal har doneret et beløb til Bevar Bogen - uspecificeret. Biblioteksstyrelsen. Overbygningspuljen: Montrer til vandreudstilling til institutioner uden for København om H.C. Andersen. Bikubenfonden/BG Fonden: Løbende galleriudstillinger i Museet for Dansk Bladtegning. British Council: Bill Brandt - retrospektivt. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat: Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Udgaven. Fortsat støtte til Carl Nielsen Brevudgaven. Carlsbergfondet: Erhvervelse af brevsamling vedrørende Just Mathias Thiele. Udarbejdelse af Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections (COMDC):Arabic Manuscripts; vol. 5. Ny Carlsbergfondet: Gave til Det Nationale Fotomuseum, et fotografi af Peter Holst Henckel, et fotografi af Søren Jensen og tre fotografier af Torben Christensen. Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Trykning af motetsamlingen Musica Nuptialis af Bartholomaeus Stockmann. C.L. Davids Fond og Samling: Forberedelse til udgivelse af F.C. von Havens rejsejournal Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene/CKU: Unsettled - 8 sydafrikanske fotografer. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Danske Bank: Erhvervelse af brevsamling efter komponisten Niels W. Gade. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Trykning af F.L.Ae. Kunzen: Samlede klaverværker. Gads Fond: Udarbejdelse og trykning af Vilhelm Bergstrøm En Borger i Danmark Gangstedfonden: Støtte til Carl Nielsen Brevudgaven. Indspilning af cd med motetsamlingen Musica Nuptialis af Bartholomaeus Stockmann. Sponsering 10

12 Sponsering Trykning F.L.Ae. Kunzen: Samlede klaverværker. G.E.C. Gad A/S har som hovedsponsor for Det Kongelige Bibliotek i 2004 muliggjort: Uddeling for fjerde gang af H.O. Lange-prisen - Det Kongelige Biblioteks forskningsformidlingspris på kr Udstillingen Skatte i Det Kongelige Bibliotek. Opera i Diamanten - tre operaaftener. Foredragsrækken Skatte. Foredragsrækken Danske Bladtegnere. Kulturbladet Diamanten. Bill Brandt - retrospektivt. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Etablering af en "intelligent" søgbar tekst til Guaman Pomas Inkakrønike. Borger i Danmark Udgivelse af Vilhelm Bergstrøms dagbog i fællesskab med Gads Forlag. Kvinderettens rødder. International konference på Det Kongelige Bibliotek. Unsettled - 8 sydafrikanske fotografer. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Golden Days in Copenhagen: Film og lyrikoplæsninger i forbindelse med udstillingen En muses emigration. Ingeborg Stuckenberg. HCA 2005 Fonden: Udstillingen Digterens teaterdrømme. Udstillingen Skyggebilleder. Fortsat støtte til oversættelse og udgivelse af H.C. Andersens eventyr på arabisk. Udgivelse af Eventyrbog til indvandrerfamilier. Udgivelse af bogen Digterens og balletmesterens luner. H.C. Andersen online. Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Integrationsministeriet: Udgivelse af H.C. Andersen Eventyrbog til indvandrerfamilier. Knud og Dagny Gad Andresens Fond: Erhvervelse af arkiv efter komponisten Paul von Klenau. Knud Højgaards Fond: Fire liedaftener i Diamanten. Unsettled - 8 sydafrikanske fotografer. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Kvinderettens rødder. International konference på Det Kongelige Bibliotek. Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Trykning af J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten. Kulturministeriet,Tips- og lottomidlerne: Erhvervelse af arkiv efter komponisten Paul von Klenau. Kunststyrelsen: Unsettled - 8 sydafrikanske fotografer. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Lillian og Dan Finks Fond: Trykning af J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten. Lundbeckfonden: Fortsat støtte til Carl Nielsen Brevudgaven. 11

13 Margot og Thorvald Dreyers Fond: Kvinderettens rødder. International konference på Det Kongelige Bibliotek. Montana Møbler: Det Kongelige Bibliotek indgik i 2004 en sponsoraftale med direktør Peter J. Lassen, Montana, om etablering af ny højsikret udstillingssal - et skatkammer. Byggeriet begynder i 2005 og salen indvies i Nordisk Ministerråd: Unsettled - 8 sydafrikanske fotografer. Udstilling i Det Nationale Fotomuseum. Oticon Fonden: Løbende galleriudstillinger i Museet for Dansk Bladtegning. koncerter i Det Kongelige Biblioteks koncertsal. Sonning-Fonden: Udstillingen Wahlverwandschaften om dansk-tyske musikrelationer i perioden ca til ca. 1914, som blev vist i Göttingen. Indiske dage i Diamanten. Statens Humanistiske Forskningsråd: Kvinderettens rødder. International konference på Det Kongelige Bibliotek. Trykning af John T. Lauridsen Nazism and the extreme right in Austria Statens Samfundsfaglige Forskningsråd: Kvinderettens rødder. International konference på Det Kongelige Bibliotek. Sponsering Politikens Fond: Udgivelse af katalog til udstilling af værker af tegneren Poul Holck i Museet for Dansk Bladtegning. Trykning af Vilhelm Bergstrøm En Borger i Danmark Possehl-Stiftung, Lübeck: Trykning af F.L.Ae. Kunzen Samlede klaverværker. Siemens A/S: Det Kongelige Bibliotek indgik i 2004 en sponsoraftale med virksomheden Siemens A/S. Aftalen muliggjorde oprettelsen af Diamant-Ensemblet hjemmehørende i Dronningesalen. Ensemblet, der består af ti solospillere fra DR Radiosymfoniorkesteret og Det Kongelige Kapel, spiller seks årlige Tuborgfondet: Trykning af bogen Fotografi i Diamanten af Ingrid Fischer Jonge. Undervisningsministeriet: Udgivelse af H.C. Andersen Eventyrbog til indvandrerfamilier. Vera og Carl Johan Michaelsens Legat: Trykning af Bind II/8 i Carl Nielsen Udgaven med de mindre værker for orkester: Saga Drøm, Pan og Syrinx,Ved en ung Kunstners Baare m.fl. Weyse Fonden: Trykning af J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten. Trykning af F.L.Ae. Kunzen Samlede klaverværker. 12

14 Store sponsorater FOKUS Store sponsorater Af direktionskonsulent Anette Faaborg Det Kongelige Bibliotek indgik i 2004 en række nye sponsoraftaler med store danske virksomheder. G.E.C. Gad A/S, som i fem år havde været bibliotekets hovedsponsor, fornyede sit sponsorat. Siemens A/S indgik en flerårig aftale med os om etablering af et DiamantEnsemble. Endelig meldte adskillige sig som sponsorer af det nystartede projekt Bevar Bogen, og endelig underskrev Montana Møbler i oktober en sponsorkontrakt om indretning af et nyt, højsikret skatkammer på Det Kongelige Bibliotek. Biblioteket modtager hvert år substantiel støtte fra danske fonde uden hvis donationer aktivitetsniveauet ikke kunne holdes så konstant. I det følgende skal det imidlertid handle om egentlige sponsorater. En sponsoraftale indgås mellem to parter, f.eks. en virksomhed og en kulturinstitution, hvor begge parter yder og forventer et ligeligt udbytte på almindelige forretningsvilkår. Der er tale om et kontinuerligt og ofte længerevarende samarbejde, hvor der aftales modydelser og skrives kontrakter. Normalt går der lang tid fra den første henvendelse til underskrivningen af en sponsorkontrakt. F. eks. gik der, fra bibliotekets første møde med Montanas direktør, Peter J.Lassen, til kontrakten blev under- 29. oktober præsenteredes på et medarbejdermøde det nye sponsorsamarbejde med Montana om indretning af et skatkammer til skiftende udstillinger af bibliotekets mest kostbare klenodier. Skatkammeret får navnet Montanasalen. Her præsenterer Montanas direktør Peter J. Lassen med smittende begejstring bibliotekets medarbejdere for sine ideer bag projektet 13

15 Store sponsorater H. O. Lange-prisen er sponsoreret af G.E.C. Gads Fond og uddeles hvert år en tirsdag tæt på Diamantens indvielsesdag 15. september (1999). I 2004 uddeltes prisen, som er på kr. og som gives til fremragende forskningsformidling, for fjerde gang. Prisen gik til det populærvidenskabelige tidsskrift om arkæologi og kulturhistorie SKALK, som udkom første gang i Her modtages prisen af redaktørerne Jørgen Kraglund (tv.) og Christian Adamsen. Til højre ses grundlæggeren af SKALK, Harald Andersen skrevet i oktober 2004, ca. et år - men hvilket år! Gennem en møderække på biblioteket og en studierejse til London, udviklede Peter J. Lassen visionen om indretning af en ny udstillingssal i bibliotekets nuværende Galleri. Et skatkammer, hvor de mest dyrebare klenodier fra samlingerne kan udstilles permanent i højsikrede montrer. Drømmen om en sådan udstillingssal har biblioteket haft lige siden opførelsen af Diamanten - uden at have haft mulighed for at realisere den. Nu udviklede den visionære Montana-direktør et drømmeprojekt for øjnene af os. Udstillingssalen bliver helt anderledes i design og arkitektur end noget hidtil kendt. Byggeriet går i gang i 2005, og i 2006 kan biblioteket invitere til åbningen af Montanasalen som den naturligt kommer til at hedde. Gadkoncernens beslutning om at forlænge sponsorsamarbejdet tog til gengæld ikke lang tid. Her er der tale om en hovedsponsor, som fra januar 2000 til og med december 2004 har sponsoreret en vifte af kulturaktiviteter på Det Kongelige Bibliotek. Udstillinger, foredrag, bogudgivelser og kulturbladet DIAMAN- TEN har gennem de fem år båret Gadkoncernens logo. Inkl. den årlige H.O.Lange Pris, som gives for fremragende indsats for forskningsformidling. Den nye sponsoraftale er indgået direkte med G.E.C. Gads Fond i slutningen af Det er af stor betydning for Det Kongelige Bibliotek, at Gadkoncernen fortsat vil støtte vore formidlingsaktiviteter bredt. 14

16 Udlån samlet udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns. Univ læsesalslån elektroniske lån fornyelser samlet udlån heraf: hjemlån m.m fotokopier og fotografier institutlån Kbhvns. Univ læsesalslån elektroniske lån fornyelser Overordnede forhold Benyttelsen af Det Kongelige Bibliotek Det er et overordnet mål for Det Kongelige Bibliotek at fremme udviklingen hen imod det digitale bibliotek gennem en fortsat udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Det skal lette brugerens adgang til information, fremme udnyttelsen af samlingerne og effektivisere samlingsforvaltningen og formidlingsarbejdet. Udlånet er et af de områder, hvor den digitale benyttelse er vokset kraftigt med en stigende brug af de elektroniske og digitale tjenester. I 2003 udgjorde de elektroniske lån 67 % af de samlede udlån og denne andel er steget til 73 % i Samtidig er det samlede udlån fordoblet fra 2001 til Udlån Konventionelle lån *) Elektroniske udlån I alt Elektron. andel af total 47 % 51 % 67 % 73 % *) Eksklusive fornyelser Biblioteket abonnerer på mange elektroniske ressourcer og gennemfører selv massive digitaliseringsprojekter. Det har derfor været en klart formuleret politik, at disse samlinger skal udnyttes, at der skal ske en stigning i benyttelsen, og at denne stigning først og fremmest skal ske på det elektroniske udlån. Lånemønstre og øvrige benyttelsesmønstre er som følge heraf under kraftig forandring. De elektroniske lån er det mest dynamiske område og udgør som nævnt nu 73 % af de samlede lån. Sammensætningen af de elektroniske lån ses af nedenstående oversigt: ELEKTRA (licensbelagte ressourcer) Den Nationale Billedbase og Portrætbasen Dansk Nationallitterært Arkiv Arkiv for Dansk Litteratur Tekster m.m. på KBs www I alt

17 jan feb mar april I lighed med andre videnskabelige biblioteker har Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek licens på elektroniske ressourcer fra kommercielle udbydere, dvs. elektroniske tidsskrifter, bøger og databaser. Disse ressourcer er samlet i ELEKTRA. Efter en beskeden start i er benyttelsen af ELEK- TRA steget med 52 % i Stigningen skyldes bl.a., at der i efteråret 2002 etableredes en ny facilitet Fjernbenyttelse til elektroniske ressourcer, som gør det muligt for studerende og institutansatte ved Københavns Universitet at få adgang til de elektroniske ressourcer fra egen pc. Det elektroniske udlån i øvrigt sker fra samlinger, som er produceret af biblioteket selv. maj juni Generelt ses der i de fleste biblioteker i disse år et fald i de konventionelle lån. juli august sep okt nov dec år 2002 år 2003 år 2004 år 2002 år 2003 år 2004 Udviklingen i de konventionelle lån følges derfor nøje. Det ses i tabellen over udlån, at der på Det Kongelige Bibliotek overraskende har været en stigning på ca udlån i Dette er resultatet af en særlig indsats med omlægning af lånetiderne. Det fremgik af brugerundersøgelsen fra 2003 af universitetsbiblioteksbetjeningen, at lånerne mente, at bøgerne for ofte var udlånt, når de blev bestilt af en ny bruger. Efter at have analyseret dette, besluttedes det at nedsætte lånetiden for reserveret materiale til 14 dage og nedsætte den samlede periode, hvor man kan forny online, til to måneder. Denne ændring blev gennemført i september 2004 og har omgående givet sig udslag i et stigende udlån, fordi flere afleverer bøgerne, så snart de er færdige med dem. Overordnede forhld Via Fjernadgang har studerende og institutansatte ved Københanvns Universitet mulighed for at få adgang til licensbelagte ressourcer via password fra egen pc. Figuren viser en stigende brug af denne facilitet siden den blev introduceret i efteråret 2002 Besøgende Slotsholmen Amager Fiolstræde På betjeningsstederne På Ratio web-besøg 2,3 2,8 3,2 3,4 16

18 Gæster på læsesale i alt gæster på læsesale, i centre og i samlingerne heraf: gæster på Læsesal Vest gæster på Læsesal Øst gæster på Læsesal Nord gæster i Centerlæsesale og samlinger i alt gæster på læsesale, i centre og i samlingerne heraf: gæster på Læsesal Vest gæster på Læsesal Øst gæster på Læsesal Nord gæster i Centerlæsesale og samlinger Henvendelser om faglige spørgsmål besvares af Dokumentations- og Digitaliseringsafdelingen. Her er det forskningsbibliotekar Flemming Gorm Andersen, som besvarer såvel telefon som s. E-henvendelser stiger stærkt i overensstemmelse med bibliotekets politik med at satse på elektronisk borgerservice Overordnede forhold Det indgår i bibliotekets politik, at der skal ske et skift fra konventionel benyttelse til benyttelse via internettet. Besøg på bibliotekets web, sammenholdes derfor med de besøgende som møder personligt frem. Målet er, at antal fysiske besøg og web-besøg skal være stigende, men at den største stigning i antal besøgende skal ske på Dette er udtrykt i en ratio for webbesøg over for fysiske besøg. Omstående tal belyser besøg på de tre betjeningssteder i de seneste år, sammenholdt med virtuelle besøg på bibliotekets web, I 2004 var der mere end tre gange så mange virtuelle besøg som fysiske besøg, men samlet er der et fald i såvel de fysiske som de virtuelle besøg. Faldet i de fysiske besøg har sine særlig forklaringer. Antal besøgende i Fiolstræde er nu faldet to år i træk. Det er resultatet af en bevidst politik. På grund af bibliotekets centrale beliggenhed var det tidligere svært at hindre, at især unge og turister kom ind fra gaden og benyttede stedet som internet-café. For at modvirke dette kan man nu kun benytte pc erne, hvis man logger sig ind som bruger. Bibliotekets kernebrugere har været meget tilfredse med denne ændring, fordi det har skabt større ro i bygningen. Besøgstallet på Amager er også faldet, men det har en helt anden årsag. Universitetet har bygget nye attraktive lokaler, som institutterne er flyttet over i. Betjeningsstedet ligger nu afsides i en bygning, som er halvtom og som forventes at skulle nedrives. Det er derfor på det helt rigtige tidspunkt, at et nyt centralt universitetsbibliotek på Amager er under projektering. Besøgstal for læsesalene på Slotsholmen er nogenlunde stabile omkring I løbet af året er der gennemført en adfærdsregulering for at sikre forskermiljøet på Læsesal Vest. Dette har betydet et fald fra besøgende på Læsesal Vest i 2003 til i 2004.Til gengæld har det medført, at de studerende i stedet benytter Læsesal Øst og Læsesal Nord i større omfang. Forskerlæsesalen kan dermed sikres som rammen for forskere med længerevarende projekter. Antal poster i REX er nu oppe på 5,9 mio. Der er i 2004 gennemført et meget stort projekt, det såkaldte pseudostregkodeprojekt, som indebærer, at næsten alt materiale i REX nu kan bestilles online. Det er en stor lettelse for brugerne, at man kan afhente denne type materiale allerede efter to dage (mod tidligere efter ca. en uge). Flere og flere lånere får nu besked om lån pr. og lånerne udnytter i meget stort omfang fornyelsesfaciliteten i REX. Lånerne foretog fornyelser i Det Kongelige Bibliotek indgår i det samarbejdende biblioteksvæsen og stiller bl.a. samlingerne til rådighed gennem andre biblioteker (interurbanlån). Også 17

19 dette område er stærkt præget af overgangen til digital forvaltning. Folke- og forskningsbibliotekernes fælles online bestillingssystem, bibliotek.dk, har som effekt, at udlån til andre biblioteker nu er steget for tredje år i træk, fra lån i 2003 til i Indlån (bøger som lånes fra andre biblioteker) steg som følge af bibliotek.dk næsten 50 % fra 2002 til 2003 men er nu øjensynlig fladet ud med en mindre stigning fra i 2003 til i I bibliotek.dk er det også muligt for brugerne at få links direkte til Det Kongelige Biblioteks elektroniske ressourcer ligesom de kan findes via Google.At slippe for først at skulle bestille bogen via sit eget bibliotek er naturligvis en stor lettelse for brugerne. Denne form for benyttelse indgår i det samlede tal for elektroniske lån. I december 2002 introduceredes en ny service Bøger til døren, som gør det muligt for forskere og studerende med bopæl uden for det storkøbenhavnske område gratis at få tilsendt bøger med posten. Ordningen omfatter de store danske forskningsbiblioteker, hvis kataloger er tilgængelige i portalen (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek). Man kan søge i disse bibliotekers kataloger på en gang og derefter bestille bogen online på et bibliotek efter eget valg. Bogen bliver så sendt direkte til bestillerens adresse. Ordningen resulterede i lån i 2004 mod i For nye studerende ved Københavns Universitet gennemføres hvert år i samarbejde med universitetet en særlig oplysningskampagne, idet der sammen med universitetets introduktionsmateriale til nyimmatrikulerede sendes en særlig informationsbrochure om Det Kongelige Bibliotek. Åbningstiderne i 2004 har været således: Fakultetsbibliotekerne på Amager og i Fiolstræde er åbne 45 timer om ugen, mandag - fredag På Slotsholmen har den store forskerlæsesal, Læsesal Vest, en ugentlig åbningstid på 64 timer, mandag - fredag og lørdag Centerlæsesalene er åbne 35 timer om ugen, mandag - fredag 10-17, dog onsdag Informationen og Udlån havde indtil 1. september åbent mandag - fredag samt lørdag september ændredes åbningstiderne, således at Information og Udlån lukker kl. 17, hvorimod studie- avis- og tidsskriftslæsesalen, Læsesal Øst, er åben to timer længere mandag fredag for at skabe bedre studieforhold for de studerende. Åbningstiden for Læsesal Øst er nu mandag - fredag samt første lørdag i måneden Den Sorte Diamant er åben mandag - lørdag fra kl. 8 til sen aften med mange tilbud, såsom udstillinger, foredrag, koncerter, Gads Boghandel, restaurant søren k og café øieblikket. I september gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne på betjeningsstedet på Amager om hvorvidt den daglige åbningstid skulle ændres til 9-18 i stedet for det nuværende Et mindre flertal blandt de studerende støttede en ændring af åbningstiden, men et lige så stort flertal af de institutansatte var imod en ændring. På grund af det uklare resultat aftaltes det med universitetet, at åbningstiderne skulle fortsætte uændret. Overordnede forhold Antal besøgende på bibliotekets betjeningssteder besøgende på bibliotekets betjeningssteder heraf: Slotsholmen Fiolstræde Amager indlogning via password på publikums-pc på bibliotekets betjeningssteder besøgende på bibliotekets betjeningssteder heraf: Slotsholmen Fiolstræde Amager 18

20 Nationalbiblioteksfunktionen Materialeanskaffelsesbevillingen for nationalbiblioteksopgaven Nationalbiblioteksområdets erhvervelser 2004 Som nationalbibliotek har Det Kongelige Bibliotek til formål at forvalte de nationale hovedsamlinger af både dansk og udenlandsk proveniens og foretage en så vidt mulig fuldstændig samlingsopbygning dels via pligtafleveringen dels via egen supplerende anskaffelse. Samlingerne af national proveniens eller om Danmark omfatter trykte eller udgivne bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, håndskrifter og arkivalier, kort, plakater, billedtryk og fotografier, trykte og utrykte musikalier, fonogrammer, elektroniske og digitale værker m.v. Af udenlandsk proveniens forvaltes orientalske, judaistiske og hebraiske bøger og håndskrifter samt indtil 2001 depotsamlinger fra internationale organisationer hidrørende fra dansk medlemskab. I resultatkontraktperioden er budgettet for nationalbiblioteksfunktionens materialeanskaffelser hævet med en mio. kr. Dette har forbedret bibliotekets muligheder for et erhverve relevante samlinger. Budgettet for nationalbiblioteksfunktionens materialeanskaffelser var i 2004 på i alt 6,8 mio. kr. Regnskabet udviser et forbrug på kr. Differencen skyldes bl.a., at aftaler om køb kan være indgået i slutningen af 2004 med henblik på at blive effektueret i begyndelsen af Det uforbrugte beløb videreføres derfor ubeskåret til Monografier, Periodika I alt manuskripter og øvrige dokumenter Pligt Køb Gave Pligt Køb Gave I alt Fys. enh. Fys. enh. Fys. enh. Fys. enh. Fys. enh. Fys. enh. Fys. enh. Bøger m.m. Bøger og seriepublikationer Aviser Andre materialetyper Manuskripter til Håndskriftafd Musikmanuskripter Manuskripter til Dramatisk Bibl Manuskripter til Orientalsk og Jud.Afd Trykte musikalier (noder) Mikroformer AV-dokumenter Grafiske dokumenter Kartografiske dokumenter Digitale dokumenter (fys.) Andre biblioteksmaterialer 0 Materiale, som ikke katalogiseres Modtaget i alt Dokumenter fra internettet Elektroniske netpubl. (udgivelser)