Kernehusets pædagogiske læreplan Hvidovre Kommunes børnepolitik og læringsforståelse link på hjemmesiden

Transkript

1 Kernehusets pædagogiske læreplan Hvidovre Kommunes børnepolitik og læringsforståelse link på hjemmesiden 2. Institutionens værdier og læringsforståelse 2.1 Kernehusets værdier Værdier som vi i Kernehuset gerne vil kendes ved, og som vi dagligt arbejder for at leve op til, og udvikle, så vi kan give børnene i vores institution et godt, trygt og spændende læringsmiljø Empati: Det er vigtigt for os at have et hus, hvor der vises omsorg for hinanden både som barn og voksen. Vi hjælper børnene til at lære at trøste og hjælpe hinanden når det er svært f. eks. i forbindelse med at sige farvel, eller komme ind i en leg, eller hvis man har slået sig. Vi arbejder med at lære børnene at kunne aflæse og forstå hinanden, samt at kunne sig sætte sig ind i et andet barns situation og følelser. Nærvær: Handler om at være tilstedet både psykisk og fysisk, så barnet føler sig set og anerkendt. Vi skal være rollemodeller for børnene og arbejde med nærvær både i en til en kontakt og når man er en del af fællesskabet. For os er nærvær også tryghed, at kunne stol på at der altid er en voksen der er der for en og som hjælper og guider i leg, samvær med andre børn og i konflikter. Anerkendelse: Anerkendelse har afgørende betydning for børns tilgang til andre mennesker. Anerkendende pædagogik handler om at styrke det enkelte barns udvikling, blandt andet ved at hjælpe barnet gennem konflikter på en god måde. At få det enkelte barn til at se at et andet barn er ked af det/har det svært samt hjælpe barnet til at hjælpe sig selv. At anerkende barnet og prøver at støtte op om det, og dets udvikling Det handler om at se børnene som de er med hver sin personlighed, kultur, udvikling samt vilkår i hverdagen. Dialog: Handler om at huske både at lytte og svarer samt engagere sig personligt og respektfuldt i en samtale med både børn og voksne. At lære at vente på tur i en samtale og anerkende at andre børn har lige som meget

2 ret til at blive hørt og lyttet til. Vi skal respekterer hinandens/børnenes holdninger og hjælpe dem til at udtrykke såvel glæde som vrede i en samtale. Inklusion: Se og anerkende individuelle forskelligheder både sociale, kulturelle og intellektuelle. Arbejde med at være rummelig og skabe plads til børn med særlige behov så de føler sig inkluderet og er en del af fællesskabet. Se på styrker frem for svaghed og fortælle den gode historie. Arbejde med fokus på trivsel og udvikling i forhold til den børnegruppe man har lige nu. Fællesskaber: Skabe dynamiske fællesskaber i huset for både små og store det er vigtigt at børnene lærer at begår sig med hinanden og danne venskaber med børn på deres stue og på tværs i huset. Der skal være plads til at være barn, til at lege og have det sjovt. Vi skal skabe gode oplevelser på stuerne og på tværs i huset som er med til at udvikle børnenes samvær med hinanden. Vi arbejder med at fremme ansvarligheden overfor hinanden i fællesskabet og skabe plads til alle uanset deres kultur og sociale baggrund. 2.2 Kernehusets læringsforståelse Kernehusets mål: En institution med et godt ry Høj faglighed og arbejdsglæde Skabe rammer for et godt børneliv Vi skal kunne rumme de fleste børn Vi vil være innovative og eksperimenterende Der skal være tryghed, nærvær, glade børn Vi vil arbejde med at inkludere børn så alle kan begå sig i fællesskabet Vi vil have fokus på empati, selvhjulpenhed og sociale kompetencer Vi vil arbejde anerkendende Vi skal have et forpligtende samarbejde med forældrene Vi skal i samarbejde med forældrene gøre børnene parate til at komme på fritidshjem

3 Kernehusets læringsforståelse Børn lære gennem leg Støtte op omkring venskaber Arbejde med sociale spilleregler Skabe et godt læringsmiljø med plads til forskelligheder Arbejde anerkendende og ikke skælde ud Have fokus på hvad barnet har brug for, og hvor de passer ind Være obs på at der er en grund til at børn gør det de gør Vi skal turde gøre tingene anderledes Hjælpe hinanden på tværs af stuerne Hvad fokus på at børn lærer hele tiden Børn spejler sig i de voksne Jo flere muligheder man giver børnene jo mere lære de Børn lærer det de synes er spændende Vi skal have børnene opmærksomhed for at de kan lære Vi skal reflektere over hvad vi gerne vil have at børnene lære og om vi giver dem de rigtige tilbud. 3. Beskrivelse af læreplanstemaerne 0-2 år 3.1 Sociale kompetencer Børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, og sætter sig i andres sted. Sociale kompetencer udvikles ved at være med, hvor det sker! Det gælder om at være med til at lege, være med til at bygge et højt tårn, lave en hule - eller om at blive guidet, vejledt og støttet der hvor man har brug for det. Ved at indgå i gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at indgå i et fællesskab. Sociale kompetencer er for eksempel, evnen til: At hjælpe hinanden.

4 At være nysgerrig. At udtrykke følelser. At se og forstå andres behov. At vide hvordan man handler i forskellige situationer. At indgå i venskaber og relationer til andre børn. Vi vil udvise og kræve rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som grundlæggende socialt kompetent. I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne. 3.2 Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Naturoplevelser danner grundlag for At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen At børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.

5 3.3 Sproglige kompetencer Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det er 0-3 års alderen, at barnet udvikler lyst til kommunikere, til at skabe kontakt og gengælde kontakt med kropsprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Den sproglige udvikling sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. Der er mange hverdagsaktiviteter, som stimulerer børnenes sproglige kompetencer. Det kan være at danse, synge, lave fagtesange, tegne, male, gå ture, være i naturen, fortælle, få fortalt historier, bruge ipad, og meget andet. Der er mange stunder i hverdagen, hvor der er anledning til samtale på barnets præmisser. Det kan være fælles oplevelser, barnets undren over ting og handlinger, italesættelse af følelser, oplevelser i naturen og andre mennesker. Man kan skabe et fællesskab med børnene omkring sange og dans, lege, rim og remser, eventyr, fortællinger, børnebøger, bøger om natur og kunst det giver glæde og nærer barnets fantasi, og udvider barnets kompetencer både socialt, fysisk og sprogligt. Derudover udvikler og omformer børn selv deres sproglige forståelse i leg med andre børn og andre selvigangsatte handlinger. Man kan vælge at fokusere på mange forskellige sproglige kompetencer, men fire grundlæggende kompetencer må man forholde sig til, at barnet skal lære: At forstå sin omverden At skabe kontakt og kommunikere At udvikle ordforråd og forståelse af sproget og sprogets regler At barnet kan udtrykke sig nuanceret.

6 3.4 Barnets alsidige, personlige udvikling Udvikling handler i høj grad om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpasse udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til. Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse. Det sociale fællesskab er af afgørende betydning for barnets alsidige udvikling. Børn har brug for at lære at tackle de forskellige situationer og følelser, der opstår i fællesskabet. Det gælder alt lige fra konflikthåndtering, venskab, konkurrence, sorg, glæde etc. De nære voksne er vigtige medspillere, når børn skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. For at blive et robust og alsidigt menneske er det vigtigt, at børnene får lov til at udfolde og afprøve egne potentialer ved blandt andet at øve sig i både at give og modtage, se andre samt selv blive set. Legen er også et afgørende udviklingsrum for børn. Legen indeholder flere samarbejdsaspekter, som er med til at udvikle børn. Igennem legen forhandles der, man lærer om kompromiser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket er erfaringer, der i høj grad bidrager til barnets alsidige udvikling. Anerkendende relationer giver gode muligheder for at støtte op om hinandens idéer til lege og aktiviteter, og støtter derved op omkring den personlige udvikling. Vores mål er, gennem guidning og vejledning at: Skabe trygge og udfordrende hverdagsrammer som giverbørnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse.

7 Lære børnene at gå på kompromis Lære børnene at forhandle og samarbejde i legen. Børnene får succesoplevelser Børnene lærer at være i en anerkendende relation og erfarer hvad det er. 3.5 Krop og bevægelse Langt de fleste børn elsker at bevæge sig: De kan ikke lade være, de løber, hopper, kravler, klatrer. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at udvikle sig. Bevægelse giver barnet erfaringer med kroppens brug og muligheder, fx gennem idræt og gymnastik Fysisk aktive børn udvikler fortrolighed med deres krop, lyst til at bevæge sig og livslyst fx gennem musik, sanglege og dans. Både lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følesansen er vigtige for barnets oplevelse, læring og udvikling fx gennem ture ud i naturen, dagligdags færdigheder fx lave mad, rydde af og feje, eller sanselege. Igennem aktiviteter med krop og bevægelse udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. 3.6 Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer.

8 Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Legende processer som børnene oplever som spændende og udfordrende, og som sætter følelser, spænding, angst, sjov og ballade i centrum. Legen er derfor et vigtigt element, da den udelukkende er på børnenes præmisser og derfor varetager børneperspektivet. Vi vil give børn mulighed for at opleve teater- og danseforestillinger, koncerter, udstillinger og museer Præsentere dem for forskellige madkulturer Præsentere børn for forskellige kunstneriske arbejdsformer Præsentere klassisk og moderne litteratur og film Gøre computere og andre medier tilgængelige for Tage del i folkelige og egne traditioner som fastelavn, høstfest, kirkebesøg etc. Arrangere hjemmebesøg hos børnene Være rollemodeller som selv danser, læser, spiller musik, maler etc. Være nysgerrig på børnenes måder at udtrykke sig på og opleve. 4. Beskrivelse af læreplanstemaerne 3-6 år 4.1 Læreplanstema Sociale Kompetencer Børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, og sætter sig i andres sted. Sociale kompetencer udvikles ved at være med, hvor det sker! Det gælder om at være med til at lege, være med til at bygge et højt tårn, lave en hule - eller få far-mor-børn til at vare en hel formiddag.

9 Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. Sociale kompetencer er for eksempel, evnen til: At være nysgerrig. At udtrykke følelser. At se og forstå andres behov. At vide hvordan man handler i forskellige situationer. At indgå i venskaber og relationer til andre børn. Vi vil udvise og kræve rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som grundlæggende socialt kompetent. I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne. Der kan støttes op omkring en udvikling af de sociale kompetencer hos børn eller grupper af børn, ved forskellige pædagogiske tiltag: - Prioriter samarbejde højt - Støt op om venskaber og legefællesskaber - Lad børnene have indflydelse på deres hverdag - Lad børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog, f.eks. i forbindelse med konflikter - Lad børnene argumentere for deres meninger. 4.2 Læreplanstema Natur og Naturfænomener Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Naturoplevelser danner grundlag for: At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen

10 At børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. De voksne kan bidrage og være med til at berige børnenes naturoplevelser ved at: - Skabe trygge rammer med plads til fordybelse - Indkøbe fagbøger om det, børnene møder, og som kan holde til lidt af hvert - Selv være engageret og nysgerrig - Lytte, samtale og fortælle - Introducere nye lokaliteter, aktiviteter og fænomener - Skabe rum til at bearbejde erfaringer gennem leg og kreativ udfoldelse. 4.3 Læreplanstema Sproglige Kompetencer Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Barnet suger ny viden og nye ord til sig i denne alder, og kommunikationen bliver mere og mere verbal. Ofte snakker barnet meget, og prøver sprogets muligheder af. Den sproglige udvikling sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. Der er mange hverdagsaktiviteter, som stimulerer børnenes sproglige kompetencer. Det kan være at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge computere og spille computerspil, og meget andet. Der er mange stunder i hverdagen, hvor der er anledning til samtale på barnets præmisser. Det kan være fælles oplevelser, barnets undren over ting og handlinger, italesættelse af følelser, oplevelser i naturen og andre mennesker. Man kan skabe et fællesskab med børnene omkring sange og dans, lege, rim og remser, eventyr, fortællinger, børnebøger, bøger om natur og kunst det giver glæde og nærer barnets fantasi, og udvider barnets kompetencer både socialt, fysisk og sprogligt.

11 Derudover udvikler og omformer børn selv deres sproglige forståelse i leg med andre børn og andre selvigangsatte handlinger. Man kan vælge at fokusere på mange forskellige sproglige kompetencer, men fire grundlæggende kompetencer må man forholde sig til, at barnet skal lære: at forstå sin omverden at skabe kontakt og kommunikere at udvikle ordforråd og forståelse af sproget og sprogets regler at barnet kan udtrykke sig nuanceret I denne aldersgruppe udvikles barnets sproglige bevidsthed, så det kan vælge forskellige måder at kommunikere på i forskellige situationer. Eksempelvis forstår barnet, hvordan samtalen skal foregå som dialog i en fællessamling, hvor det skal holde sig tilbage og lytte, mens det kan råbe og være fysisk på boldbanen. Barnet evner i løbet af perioden at skelne mellem, hvornår det bruger hverdagssprog, babysprog, forbudt sprog eller fantaserer vildt. Barnet kan nu fortælle sammenhængende, men blander ofte historier, sange og virkelighed til nye verdner. 4.4 Læreplantema Barnets Alsidige, Personlige Udvikling. Udvikling handler i høj grad om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpasse udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til. Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse. Det sociale fællesskab er af afgørende betydning for barnets alsidige udvikling. Børn har brug for at lære at tackle de forskellige situationer og følelser, der opstår i fællesskabet. Det gælder alt lige fra konflikthåndtering, venskab,

12 konkurrence, sorg, glæde etc. De nære voksne er vigtige medspillere, når børn skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. For at blive et robust og alsidigt menneske er det vigtigt, at børnene får lov til at udfolde og afprøve egne potentialer ved blandt andet at øve sig i både at give og modtage, se andre samt selv blive set. Legen er også et afgørende udviklingsrum for børn. Legen indeholder flere samarbejdsaspekter, som er med til at udvikle børn. Igennem legen forhandles der, man lærer om kompromiser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket er erfaringer, der i høj grad bidrager til barnets alsidige udvikling. Anerkendende relationer giver gode muligheder for at støtte op om hinandens idéer til lege og aktiviteter, og støtter derved op omkring den personlige udvikling. Alsidig personlig udvikling opnås blandt andet ved at: - være i et godt børnemiljø - udfolde sig på forskellige måder - udfordre barnets potentialer og grænser - barnet opnår erfaring med at håndtere en bred variation af følelser - møde nye udfordrende ting og oplevelser - indgå i forskelligartede relationer med andre børn og voksne - opleve tryghed, omsorg, anerkendelse og succesoplevelser Alsidig personlig udvikling kan blandt andet styrkes ved at: - skabe et godt og inspirerende børnemiljø - skabe en tryg og meningsfuld hverdag for barnet - anerkende og involvere sig i barnets interesser - vække nysgerrighed hos barnet - støtte op om relationer og venskaber - inspirere til både fri leg og planlagte aktiviteter 4.5 Læreplantema Krop og Bevægelse. Langt de fleste børn elsker at bevæge sig: De kan ikke lade være, de løber, hopper, kravler, klatrer. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at udvikle sig.

13 Bevægelse giver barnet erfaringer med kroppens brug og muligheder, fx gennem idræt og gymnastik Fysisk aktive børn udvikler fortrolighed med deres krop, lyst til at bevæge sig og livslyst fx gennem musik, sanglege og dans. Både lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følesansen er vigtige for barnets oplevelse, læring og udvikling fx gennem ture ud i naturen, dagligdags færdigheder fx lave mad, rydde af og feje, eller sanselege. Igennem aktiviteter med krop og bevægelse udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Inspirerende og udfordrende legesteder inde og ude giver børnene mulighed for at anvende og stimulere alle sanser, når de udforsker, afprøver, nyder og forstår de mange udfordringer og aktiviteter. Det er også vigtigt, at børn har mulighed for at veksle mellem selvstændig udforskning, voksenstøttede og voksenstyrede aktiviteter. Man kan styrke børns bevægelse, leg og sanselighed gennem varierede og mangfoldige bevægelsesudfordringer, der vedrører: At prøve nye ting og udvikle kropslige færdigheder tager tid og kræver gentagelser og træning. Børnene skal have tid og ro til at prøve sig frem. Derfor er det vigtigt - at have tålmodighed, det kræver tid udvikle nye færdigheder - at sørge for et positivt socialt miljø, hvor det er tilladt at fejle - at holde en positiv kommunikationsform, hvor man ikke mobber og kommer med nedværdigende bemærkninger, hvis der er noget som mislykkes - at det skal være sjovt og lystbetonet - at sørge for udfordrende og spændende aktiviteter - at have fokus på bevægelse i hverdagen - at fokusere på selve opgaven/aktiviteten og ikke udelukkende på resultaterne - at tage individuelle hensyn 4.6 Læreplanstema Kulturelle Udtryksformer og Værdier. Kulturelle udtryksformer og værdier er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer.

14 Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Legende processer som børnene oplever som spændende og udfordrende, og som sætter følelser, spænding, angst, sjov og ballade i centrum. Legen er derfor et vigtigt element, da den udelukkende er på børnenes præmisser og derfor varetager børneperspektivet. Vi vil give børn mulighed for at opleve teater- og danseforestillinger, koncerter, udstillinger og museer Præsentere dem for forskellige madkulturer Præsentere børn for forskellige kunstneriske arbejdsformer Præsentere klassisk og moderne litteratur og film Gøre computere og andre medier tilgængelige for Tage del i folkelige og egne traditioner som fastelavn, høstfest, kirkebesøg etc. Arrangere hjemmebesøg hos børnene Være rollemodeller som selv danser, læser, spiller musik, maler etc. Være nysgerrig på børnenes måder at udtrykke sig på og opleve. 5. Læreplanstemaerne i praksis Læreplanstema fra børnehaven: Tema Kulturelle udtryk og værdier, jan-feb. 2016, 3-6 år 1-3 mål for temaet i punktform Vi vil skabe kendskab til fastelavn som tradition og historien omkring fastelavn. Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2014 Vi arbejder med sprog gennem hele året og vi vil derfor også have fokus på sproget gennem små sproggrupper som også vil beskæftige sig med fastelavn.

15 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene. Vi tager på skovtur og samler grene til fastelavnsris Vi laver masker og pynt og katte i kreativt værksted Vi pynter fastelavnstønderne. Vi tager på biblioteket og låner bøger om fastelavn. Vi laver ansigtsmaling Vi bager fastelavnsboller. Organisering: Vedlægger ugeplanen hvor organisering fremgår. Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Vi forventer at børnene viser interesse for temaet ved at snakke om det og lege det og vi forventer at de opnår viden om fastelavn som de kan fortælle om. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Vi vil tage billeder som ligges på Tabulex sammen med ugeplanen. Børnene får deres fastelavnsris og masker med hjem Vi laver en planche om hvorfor vi holder fastelavn. Claes vil interviewe tre børn før vi går i gang og spørge dem hvad de ved om fastelavn og igen når vi afslutter temaet og spørge om det samme. Han vil filme det på ipad. Analysen/vurderingerne foregår i de grupper som har planlagt aktiviteten. Der indsamles dokumentation efter hver aktivitet, og fortage løbende vurdering på de månedlige stuemøder. Hjælpespørgsmål: Hvad viser vores indsamlede dokumentation? Vores dokumentation viser, at alle aktiviteter som var planlagte er gennemført Har vi opfanget de tegn vi ville? Vi har indfanget alle børnene, de har

16 snakket meget om Fastelavn og sunget fastelavnssangen. Er forældrene interesserede? Forældrene har været positive og interesseret Har vi været for ambitiøse/uambitiøse? tilpas Har vi fanget alle børn eller er det kun særlige børn? Alle Har vores organisering været optimal i forhold til aktiviteten? Organisationen har været fin, vi har lavet skemaer for alle børn, så vi havde styr på, at de alle fik lavet deres fastelavnspynt. Opfølgning: Børnemiljøvurdering: Når temaet er afsluttet/går ind i en ny fase fremlægges resultater på personalemøder/afdelingsmøder hvor der foregår en samlet opfølgning. Vi har efter vores evaluering besluttet at vi ville slå katten af tønden indendørs i 2 grupper. Vi fastholder aktiviteterne og organiseringen af dem. Det har været en succeshistorie, som vi vil bruge igen til næste år. Hjælpespørgsmål: Hvordan er de fysiske rammer: Er der de ting du skal bruge? Fx værktøj, materialer m.m. Alle materialerne var bestilt i god tid, så det var på plads. Er indretningen egnet til det du skal lave? Vi har brugt både stuerne og kælderen så man kunne fordele børnene i mindre grupper Er der varmt/koldt/træk/plads? Vi slog katten af tønden ude på legepladsen, børnene frøs og blev kede af det på grund af vejret. Derfor vil vi holde det indendørs til næste fastelavn. Hvordan er det psykiske miljø: Vi synes at vi har set det enkelte barns niveau/alder i forhold til vores aktiviteter og taget udgangspunkt i det. Vi har opdelt i små grupper og brugt hjælperedskaber til dem der havde behov for det. Det æstetiske: Der har været en god stemning og børnene har kunne mærke at de voksne ville det og var engageret, det har smittet børnene så de har været engageret. Børnene har selv været med til at samle materialer. Stuen har været pyntet

17 Alle også de voksne har været klædt ud til fastelavn Alle børnene har haft ejerskab til fastelavn og deltaget. Tema Barnets alsidige, personlige kompetencer/ marts og april 2015, 3-6 år 1-3 mål for temaet i punktform At barnet opnår erfaring med at indgå i forskelligartede relationer Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Vi vil lave samlinger i aldersgrupper og snakke om venskaber, følelser, konflikter og mobning. Lave piktogrammer om følelser Lave plancher om følelser Lave tillidsøvelser til rytmik og bevægelse fx. Lade sig falde, faldskærmslege og andre lege. Maryfondens fri for mobberi skal finde ud af om det er noget vi kan/vil bruge. Organisering: Maja laver forumspil med Brombærgruppen om konflikthåndtering Kristina laver plancher og piktogrammer til temaet. Nesibe har fokus på at lege og lave tillidsøvelser både hjemme, på legepladsen og på ture. Maja undersøger omkring fri for mobberi Alle børn deltager i alle aktiviteterne i deres aldersgrupper. Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. At alle børn har en ven og evt. danner nye venskaber. At børnene leger de ting som temaet handler om At børnene synger de nye sange og vi kan høre at de kan dem. At børnene viser/leger at de har lært årstider, måneder, dage m.m.

18 Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Lave plancher med følelser Arbejde med terningen til samlinger fotos. Tillidsøvelser med børnene som vi har taget billeder af. Sociale kompetencer: Lære at aflæse hinandens ansigtsudtryk. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Analysen/vurderingen foregår i de grupper, som har planlagt aktiviteten. Der indsamles dokumentation efter hver aktivitet, og der foretages løbende vurdering på de månedlige stuemøder. 1. vi har lavet plancher om følelser, børnene har tegnet ansigterne og derved vist at de forstår hvordan man ser ud når man er ked/vred/glad. taget billeder af processerne. 2. vi får tilbagemeldinger om at der er mere harmoni og børnene leger mere i deres aldersgrupper og på tværs er der også dannet flere venskaber. Et barn der før slog meget voldsomt er blevet i stand til at sætte ord på sine følelser og kan kontrollere sine følelser og bede om hjælp. Børnene er blevet gode til at blive trøstet og kan udtrykke deres behov. 3. vi har ikke oplevet direkte interesse for læreplanstemaet men stor interesse for omstruktureringen. 4. Vi har nået de mål vi har sat os men vi har ikke kunne arbejde med maryfonden da den ikke kunne skaffes og med faldskærmen som er blevet væk. Der kunne godt have været lavet noget andet i stedet for så derfor synes vi at vi har været lidt for uambitiøse.

19 5. vi har fanget alle børn. Børn i udsatte positioner har især haft glæde af temaet og vi kan se de har udviklet sig rigtig meget. 6. god organisering og vi har vidst hvad vi skulle. Klar planlægning. Opfølgning: 1. Vi vil arbejde videre med temaet i hverdagen og holde fokus på relationerne. 2. % 3. Det arbejde vi har lavet betyder at vi fremadrettet kan arbejde meget mere tillidsbaseret og det får betydning for hvordan de pædagogiske aktiviteter kommer til at forløbe. Vi har blandt andet lavet hjælperordningen og faste gåmakkere. 4. ja i forhold til et bestemt barn: et barn der ikke ville tage jakke på, da K. tager hende og snakker helt roligt og forklarer og anerkender og ved bare at tale stille og roligt fik hun jakken på. Tidligere ville hun have sparket og været voldsom. Så erfaringen var at ved at bevare fatningen og ikke blive sur så kan hun klare at vi stiller krav for hun oplever at hun bliver rummet. Dette gælder for flere af de store børn. Børnemiljøvurdering: Hjælpespørgsmål: Hvordan er de fysiske rammer: Er der de ting du skal bruge? Fx værktøj, materialer m.m.: ja bortset fra faldskærmen og maryfonden. Er indretningen egnet til det du skal lave? Ja der har været mulighed for at være hvor tingene var og der er mulighed for at bruge de kroge

20 der er. Er der varmt/koldt/træk/plads? Der er fint og temperaturen kan justeres ved behov. Selvfølgelig kan vi altid bruge mere plads. Hvordan er det psykiske miljø: Har vi set barnets niveau/behov/alder i aktiviteten/temaet? Da vi arbejder i aldersgrupper har vi målrettet aktiviteterne til aldersgruppen og ja vi har set barnet. Har vi været nærværende i aktiviteten/temaet? Ja det kan være svært at holde fokus på de mindste hvis ikke det interesserer dem. Det er bedst at være to. Det æstetiske: Hvordan er stemningen? Sjovt, hyggeligt med de små, det kunne godt være bedre med de store. Har vi, med temaet, skabt en rolig, hyggelig og overskuelig hverdag for børnene? Det har rykket helt vildt den sidste måned og det har virkelig skabt ro og overskuelighed både med den nye struktur og med arbejdet med temaet. Er der nogen faldgruber? Vi har været gode til at kommunikere og glemmer derfor ikke nogen børn i krogene. Tema Naturen og naturfænomener/maj og juni mål for temaet i punktform At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2015

21 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene. Vi vil arbejde med genbrug: samle skrald Læse en bog om genbrug og vise en film om temaet. Besøge en genbrugstation Vi laver genbrugskunst Vi laver indianertemaer og bygger tippier i skoven. Måske bliver vi genbrugsindianere. Vi skal lave indianermad på bål. Vi skal totempæl, indianerte og danse med trommer. Organisering: Vi bruger tre uger i maj på genbrug. Hver gruppe kommer på en samle skrald tur og vi læser om genbrug til samlingen inden frokost. Planlægning af tur til genbrugsstation/ Kristina på ugeplanen Planlægning af ture : samle skrald: Kristina på ugeplanen uge 22 i naturhytten Genbrugskunst: 3D billeder af genbrugsmaterialer: Maja og Kristina I juni laver vi indianertema: Vi laver pandebånd m. fjer og ansigtsmaling i naturhytten. Vi laver totempæl i genbrugsmaterialer. Kristina Maja undersøger opskrifter til bålmad og planlægger trommedans Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Børnene bliver opmærksomme på ikke at smide skrald i naturen. At børnene får en forståelse for at ting kan genbruges At børnene taler og leger om naturen og får lyst til at passe på den. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Lave film på ipad: regndans Billeder lavet af skrald Totempæl Billedplancher med situationsbilleder der beskriver aktiviteten. Samlinger hvor vi snakker om hvad vi oplevet og lært Analyse/vurdering af den Analysen/vurderingerne foregår i de grupper som har planlagt aktiviteten. Der

22 indsamlede dokumentation: Opfølgning: indsamles dokumentation efter hver aktivitet, og fortage løbende vurdering på de månedlige stuemøder. Hjælpespørgsmål: Hvad viser vores indsamlede dokumentation? Vi har lavet skraldebilleder på trods af at de blev smidt ud i flere omgange. Vi har lavet en totempæl. Det kunne ikke lade sig gøre at komme på besøg på genbrugspladsen da børnene var for små. Til gengæld har vi læst om genbrug og snakket om det at passe på naturen. Har vi opfanget de tegn vi ville? Ja i høj grad. Børnene har fokus på fx genbrug af papir og flasker. De samler papir op efter sig og snakker om at passe på naturen og de er begyndt at bruge skraldespanden. Er forældrene interesserede? Forældrene har været meget interesserede og spurgt om der var noget de kunne bidrage med, læse bøger om emnet eller tage ting med. Har vi været for ambitiøse/uambitiøse? Vores mål har været realistiske. Det har passet fint til børnegruppen og vi har nået det planlagte. Vi var dog for ambitiøse omkring genbrugspladsen da det var for ældre børn. Har vi fanget alle børn eller er det kun særlige børn? Ja i høj grad. Alle har været med men alle på hver deres niveau. Aktiviteterne har været tilrettelagt efter børnenes niveau. Gennemgang og vurdering af børneinterviews. Det vil vi gerne lave på næste mål! Har vores organisering været optimal i forhold til aktiviteten? Ja aktiviteterne er blevet gennemført og planen har fungeret. Hvis ikke har vi lavet en plan B. Når temaet er afsluttet/går ind i en ny fase fremlægges resultater på personalemøder/afdelingsmøder hvor der foregår en samlet opfølgning. Hjælpespørgsmål: Skal vi arbejde videre med temaet/aktiviteterne?

23 Børnemiljøvurdering: Ja på den måde at det er blevet en naturlig del af hverdagen at være miljøbevidste. Er der særlige børn vi skal ramme? nej Hvad betyder det vi har lavet nu for den fremtidige praksis? Vi har fået nogle ideer omkring vandspareplan, papirforbrugsreducering og andre kreative ting som vi vil arbejde videre med. Har vores erfaringer peget på nye måder at gøre tingene på? Hjælpespørgsmål: Hvordan er de fysiske rammer: Er der de ting du skal bruge? Fx værktøj, materialer m.m. Ja bortset fra at skraldet blev smidt ud! Er indretningen egnet til det du skal lave? Ja Er der varmt/koldt/træk/plads? Nej det har været fint i de rum vi har brugt. Hvordan er det psykiske miljø: Har vi set barnets niveau/behov/alder i aktiviteten/temaet? Ja aktiviteterne er planlagt efter alderstrin og det fungerede godt. Har vi været nærværende i aktiviteten/temaet? ja Det æstetiske: Hvordan er stemningen? Vi har haft god stemning og masser af motivation og energi i temaet fordi det er relevant og vedkommende. Har vi, med temaet, skabt en rolig, hyggelig og overskuelig hverdag for børnene? Ja og energisk, spændende og kreativ hverdag Er der nogle faldgruber? Det er svært at stoppe igen. Tema Krop og bevægelse /sep. og okt. 2015, 3-6 år 1-3 mål for temaet i punktform Vores mål er at forstærke børnenes muligheder for at udvikle sig, ved at styrke deres motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2015

24 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene. Vi vil arbejde med materialet Rend og hop med Oliver Vi vil lave løbeklub i to grupper om fredagen Organisering: Vi laver rend og hop dag i grupper om mandagen hvor vi arbejder med kortene fra materialet. Vi laver turdag om tirsdagen Vi laver løbeklub om fredagen kl for de korte ben (Louise og Anja) For de lange ben kl (Louise og Anja) Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. At vi har gennemført alle kortene med klistermærker At børnene viser glæde ved at bevæge sig/løbe/tage på tur At børnene leger og tegner de ting de lærer og oplever. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Kortene i Rend og Hop viser hvor børnene er nået til. Ugeplanen på tabulex viser hvad vi skal. Foto og video som børnene viser til Halloween cafeen d. 29/10 Analysen/vurderingerne foregår i de grupper som har planlagt aktiviteten. Der indsamles dokumentation efter hver aktivitet, og fortage løbende vurdering på de månedlige stuemøder. Hjælpespørgsmål: Hvad viser vores indsamlede dokumentation?

25 Kristina har arbejdet med Rend og Hop i de forskellige aldersgrupper fast hver mandag. Aktiviteten er gået godt, de store har udviklet sig. Vi kan se at de er blevet bedre til at koncentrere sig og har fået bedre balance. De er begyndt at gå op i at man bliver bedre når man øver sig. De har fået diplomer og klistermærker. Løbeklubben er blevet holdt hver fredag og børnene er rigtig glade for at komme ud og løbe. Alle børn har været med. Der er blevet hængt billeder op men vi har ikke filmet. Har vi opfanget de tegn vi ville? Efter Rend og Hop har børnene leget legene. Løbeklubben er om fredagen og vi oplever ikke så meget leg og snak om det, dog spørges der tit til hvornår der er løbeklub igen og hvornår der er Rend og Hop. Alle børn har vist glæde ved at bevæge sig. Vi glemte desværre at vise foto og film til Halloweencafeen! Er forældrene interesserede? I starten var forældrene meget interesserede i temaet men det gik lidt af efterhånden. Har vi været for ambitiøse/uambitiøse? Har vi fanget alle børn eller er det kun særlige børn? Alle børn har været med på deres niveau og har lavet alle øvelserne. Gennemgang og vurdering af børneinterviews. Har vores organisering været optimal i forhold til aktiviteten? Organiseringen kunne have været bedre. Kristina har stået lidt alene med Rend og Hop. Det havde været rart at være to på. De store børn kan godt være svære at styre men det kunne lade sig gøre. Opfølgning: Når temaet er afsluttet/går ind i en ny fase fremlægges resultater på personalemøder/afdelingsmøder hvor der foregår en samlet opfølgning. Hjælpespørgsmål: Skal vi arbejde videre med temaet/aktiviteterne? Vi vil gerne arbejde med afslapningsøvelser og nogle af øvelserne fra Rend og Hop kunne bruges i hverdagen. Er der særlige børn vi skal ramme? Der har været flere børn som vi har haft et særligt fokus på og de er alle kommet igennem med succesoplevelser og har oplevet at de

26 Børnemiljøvurdering: kunne flere ting end de troede de kunne. De har haft stor udvikling. Hvad betyder det vi har lavet nu for den fremtidige praksis? Har vores erfaringer peget på nye måder at gøre tingene på? Aldersopdelte forløb over længere perioder har vist sig at være godt. Vi vil arbejde med afslapningsøvelser evt. inde eller efter en aktivitet. Hjælpespørgsmål: Hvordan er de fysiske rammer: Er der de ting du skal bruge? Fx værktøj, materialer m.m. Er indretningen egnet til det du skal lave? Er der varmt/koldt/træk/plads? De ting vi skulle bruge var der men rummet er lidt lille og der bliver hurtigt meget varmt. Hvordan er det psykiske miljø: Har vi set barnets niveau/behov/alder i aktiviteten/temaet? Ja især pga. vi har været aldersopdelte i aktiviteterne. Har vi været nærværende i aktiviteten/temaet? Der har været god stemning og meget nærværende voksne. Det æstetiske: Hvordan er stemningen? Har vi, med temaet, skabt en rolig, hyggelig og overskuelig hverdag for børnene? Ja der har været stor overskuelighed i hverdagen fordi vi har planlagt aktiviteterne fast mandag og fredag. Er der nogle faldgruber? Det er en udfordring at have souschefen på en aktivitet (løbeklubben) da der nogen gange kommer møder i vejen. Nogen gange er der fundet andre til at overtage aktiviteten så det er blevet gennemført. Læreplanstema fra vuggestuen: Tema Læring og læringsmiljø år

27 1-3 mål for temaet i punktform Sproglige kompetencer Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2014 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Sprogarbejde der understøtter barnets leg og udvikling, samt ruster barnets sociale kompetencer At udvikle ordforråd og forståelse af sproget og en forståelse af sprogets regler. Danne sproggrupper, hvor der arbejdes på tværs af stuerne så der kan tages udgangspunkt i hvad børnene har brug for. Dialogisk læsning Organisering: Maria og Louise laver et nyhedsbrev Lånes bøger på biblioteket med fokus på områder om farver, dyr og kroppen. Det er Sanne og Ditte der går på biblioteket i uge 9. Der skal laves en ugeplan med fokus på sprog, hvor de enkelte temaer tage op efter tur. Børnene skal deles i en Lille gruppe som louise står for, en mini gruppe som Ditte står for, en mellem gruppe som Maria står for og en stor gruppe med hvor det er Sanne der står for den Temaet evalueres i april måned på vores personalemøde Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som At de største børn kan genkende og snakke med om farver, dyr og kroppen. Så de bliver klar til at starte børnehave viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. At de mindste kan pege og har forståelse for, kan identificere farver, dyr og kroppen, alt efter hvor de er i deres udvikling. Der er en større bevidsthed og forståelse af begreberne og at den forståelse gør at børnene får mere selvtillid til at begå sig i hverdagen Man kan få mere fokus på dem der har det sprogligt svært og arbejde med dem. At vi igen få gang i baby-tegn og dermed til kommunikation til dem der endnu ikke har noget sprog Dokumentationsmetoder: Ugeplaner, Ipad, Billeder.

28 Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Sociale kompetencer: Vi vil arbejde med at give barnet et sprog så de kan fortælle om deres ønsker og behov. Vi vil vægte fællesskabet, samhørigheden, kommunikationen indbyrdes i grupperne og styrke selvtillid og selvværd. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Opfølgning: Børnemiljøvurdering: Hjælpespørgsmål: Hvordan er de fysiske rammer: Er der de ting du skal bruge? Fx værktøj, materialer m.m. Er indretningen egnet til det du skal lave? Er der varmt/koldt/træk/plads? Hvordan er det psykiske miljø: Har vi set barnets niveau/behov/alder i aktiviteten/temaet? Har vi været nærværende i aktiviteten/temaet? Det æstetiske:

29 Hvordan er stemningen? Har vi, med temaet, skabt en rolig, hyggelig og overskuelig hverdag for børnene? Er der nogle faldgruber? Tema 1-3 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2014 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Marts og April: Barnets alsidige, personlige udvikling 0-2år Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed i forbindelse med frokostmåltidet Vi rykker rundt på kopper og tallerkner i køkkenet, så børnene kan nå kopper og tallerkner og selv kan være med til at dække bakke og bord Vi udnævner dagens vært som dækker bakken og bordet sammen med en voksen. Senere skal barnet præsentere maden for resten af gruppen. Børnene skal selv smøre mad, hælde mælk/vand op i koppen og øse op på tallerkenen De store skal hjælpe de små og alle skal rydde op efter sig.

30 Organisering: Tovholder er en fra hver stue, Sanne og Pia. De laver et introbrev til forældrene. Louise og Stefanie laver opslag af dagens vært. Lone og Martin rykker rundt i køkkenet og aftaler med Yildiz at det er ok med hende at der bliver rykket rundt. Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. At børnene bliver mere selvhjulpne omkring måltidet At de bliver gode til at hjælpe hinanden At de bliver mere bevidste på hvert deres plan om maden Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Der kommer et billede af dagens vært på døren eller tavlen Vi tager billeder og filmer med Ipaden Sociale kompetencer: At børnene bliver mere hjælpsomme overfor hinanden At børnene lære at vente på tur Øget sprogkompetencer omkring mad m.m At de får brugt alle deres sanser i forbindelse med måltidet At alle er en del af fællesskabet Analyse/ vurdering af den indsamlede dokumentation: 1. Hvad viser vores indsamlet dokumentation: Stuerne har haft fokus på selvhjulpenhed og har derunder haft begrebet dagens vært med opslag med billede af barnet der er dagens vært. Det har været noget der har foregået på begge stuer 2. Stuerne synes at de har set nogle af de tegn de gerne ville i forbindelse med selvhjulpenhed i forbindelse med måltidet. Børnene har rykket lidt, men det kan sagtens blive bedre, Børnene er blevet bedre til at hjælpe hinanden med bl.a. at hælde mad og vand op til hinanden.

31 3. Har forældrene vist interesse: Nej det synes personalet ikke de har. 4. Har projektet været for ambitiøst, nej det har været fint - lige tilpas. 5. Har temaet fanget alle børn eller kun særlig børn: Det har fanget alle børn på hvert deres niveau. 6. Organiseringen i forhold til temaet har været fin. Opfølgning: 1. Stuerne vil helt klart arbejde videre med temaet, da det vil give fin mening at gøre børnene så selvhjulpne i forhold til måltidet 2. Det skal ramme alle børn 3. Temaet har betydet at stuerne har fået flere selvhjulpne børn der kan hælde mad og vand op og spise selv. Det betyder at stuerne får en mere rolig frokost. 4. Har erfaringerne peget på nye måder at gøre tingene på: Ja temaet har sat fokus på at der skal bruges mere tid til frokosten, så man må skubbe den tid som børnene bliver lagt ud af sove på, så det bliver lidt senere. Der er ting der skal flyttes rundt på i køkkenet for at gøre det lettere, samt børnehaven må slev sørge for at hente knækbrød, rugbrød m.m. i kælderen Børnemiljøvurdering De fysiske rammer: Det er vigtigt at vi får rykket rundt i køkkenet så tingene står bedre og er lette at kommet til for både børn og voksne. Der skal være de ting som vi skal bruge og vi skal ikke op og hente dem i børnehaven. På stuen er det svært at få ordentlig plads rundt om bordene da trip trap stolene fylder meget, så der skal hele tiden rykkes rundt. Det psykiske arbejdsmiljø: Vi synes at vi har set børnene niveau/ behov og været nærværende i aktiviteten, men dette kan også blive meget bedre. Det æstetiske: Vi synes at der har været en god stemning ved måltidet og vi arbejder med at skabe en hyggelig og overskuelig situation for alle børnene. Men vi mangler stadig glasskåle og serveringsskeer i børnestørrelse så børnene bedre kan styre at hælde op og visuelt se hvad de tager.

32 Tema Naturen og naturfænomener/maj og juni 2015, 0-2 år 1-3 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene. Hvor kommer tingene fra Foråret Vi vil plante og så: tomater, krydderurter og ærter Vi vil finde regnorme og snegle Gå tur og se foråret tage form/tur til Præstemose sø og se frøer Børnene skal være med til at hente grønt til vores måltider, spise og smage Vande det plantede og såede Kryb og kravl tur for de store Arbejde med sanserne Organisering: Købe tomatplaner og frø Sanne Skrive nyhedsbrev og informere forældrene evt. På forældremødet- Pia og Sanne Plante alle frø og passe dem Pia På tur på tværs af stuerne til Præstemose sø Lone Dagens vært henter grønt til frokosten alle Kryb og kravl tur - Martin Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Børnene får en forståelse for, hvor grønsagerne kommer fra Ved hvor dyrene lever (kryb og kravl) Bruge sanser og have forståelse for f.eks. snegle er slimet, vandpytter kold/våd, smagssanser krydderurter m.m Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over Via billeder Ugeplan tavlen.