"EVARINGSV RDIGE GÍRDEJENDOMME

Transkript

1 "EVARINGSV RDIGE GÍRDEJENDOMME n NYE ANVENDELSESFORMER FORSLAG TIL GENANVENDELSE n PR SENTATION OG BED MMELSE

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Vinderprojekter Søgaard Hovedgaard 6 Børnelejr for udsatte børn på Langeland Sejersgaard 10 Kontorer i laden på Sejersgård i Bjergager Ulstrup slot 14 Sportsfiskerakademi ved Gudenåen Herberger 18 For vandreturister langs Hærvejen Hvoruptorp Torvelade 22 Specialbutikker i torvehal ved Ålborg Øvrige projekter Klarupgaard 26 Ungdoms- og forskerboliger ved Ålborg Universitet Inspiratoriet 28 Kreativt lærings- og procescenter på Samsø Hølund 30 Pusterum for børn og unge Jensgaard 32 Erhvervsboliger til aktive seniorer Convivendi 34 Fremtidens Boligform Dominicussens Gård på Als 36 Økonomisk/juridisk model for genanvendelse Himmeltvedgaard 38 Indsætningshuse Lille Pederstrup 40 Mini-erhvervscenter for anderledes virksomheder Dorthealyst 42 Skovbegravelsesplads Tjærby 44 Den ny landsby Bæredygtig turisme ved Thy 46 Logis 48 Robuste rammer i en foranderlig tid Lundgaard 50 Det private ældrehjem Rodsteenseje 52 Nye funktioner 3

3 19 forslag til genanvendelse præsentation og bedømmelse 4 Introduktion Fonden Realdanias konkurrence Bevaringsværdige gårdejendomme nye anvendelsesformer er nu afsluttet. Af de oprindelige 234 ideforslag fra konkurrencens første runde, blev 20 ideer udvalgt til en yderligere bearbejdning. Af disse har Realdania modtaget 19 konkurrenceforslag, hvoraf Realdanias bedømmelseskomite har udpeget fem vindere. Realdania takker for alle de indsendte konkurrenceforslag og ønsker vinderne tillykke. Alle projekterne fortjener opmærksomhed, idet de såvel individuelt som samlet repræsenterer en bred vifte af ideer til genanvendelse af bevaringsværdige landbrugsejendomme. Det er Realdanias håb, at konkurrencens resultater vil bidrage til, at andre aktører ejere, rådgivere, investorer og myndigheder vil gøre brug af de mange gode ideer og i stigende grad fokusere på og udnytte det enorme potentiale, som ligger gemt i de mange overflødiggjorte landbrugsbygninger overalt i det åbne land. Hans Peter Svendler Fonden Realdania Oktober 2004 Bedømmelse I bedømmelsen er der lagt vægt på, at projekterne overbevisende transformerer det oprindelige ideoplæg til en fysisk og funktionel virkelighed, som udtrykker respekt for helheden og for bygningernes historiske grundlag. Ligeledes har det været en forudsætning, at projekterne set i et bredt perspektiv - viser klare holdninger til, hvorledes gamle landbrugsbygninger konverteres til nybyggeri, som kan inspirere til fortsat brug af den bygningskulturelle arv. Endelig er der lagt vægt på projekternes forretningsmæssige koncept og økonomiske bæredygtighed i forhold til de estimerede anlægsog driftsomkostninger. Som udgangspunkt er projekterne bedømt efter følgende kriterier i ikke prioriteret rækkefølge: 1. Forslagets anvendelses- og idemæssige indhold dets muligheder for at føre nyt liv og nye aktiviteter til en bevaringsværdig gård ejendom. 2. Forslagets koncept de samlede arkitektoniske og funktionelle kvaliteter. 3. Forslagets originalitet dets evne til at anvise nye løsningsforslag af arkitektonisk, teknisk eller planlægningsmæssig art, der kan optimere mulighederne for udnyttelse af bevaringsværdige gårdejendomme. 4. Forslagets respekt for ejendommens bevaringsværdier herunder evnen til at føre nyt til gammelt. 5. Forslagets helhed dets behandling af en bevaringsværdig gårdejendom som et samlet anlæg i sammenhæng med dets omgivelser. 6. Forslagets bæredygtighed sandsynligheden for at der kan skabes en økonomisk bæredygtig drift af stedets aktiviteter. 7. Forslagets økonomi sandsynligheden for at forslaget kan realiseres indenfor de angivne økonomiske rammer med vægt på fornuftig anlægsøkonomi.

4 Bedømmelseskomite Jørgen Nordqvist Direktør i Bygningskulturelt Råd, formand for bedømmelseskomiteen Christian Andersen Arkitekt MAA, Fonden Realdania Jacob Fischer Landskabsarkitekt, GHB Landskab Christian Gjersøe Projektudvikler, Nordkranen Per Kruse Arkitekt MAA, Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen i Aarhus Steen Reventlow-Mourier Proprietær Konkurrencesekretær Kasper Danielsen, Arkitekt MAA og Mette Lindberg, Cand. Comm., Advice Group. Bedømmelseskomiteens generelle bemærkninger Bedømmelseskomiteens forventninger til 2. bedømmelsesrunde har på baggrund af de præmierede idekoncepter været yderst optimistiske, idet samtlige ideoplæg var præget af engagement, vision og ide. Det må imidlertid erkendes, at forventningerne ikke er blevet indfriet fuldt ud. De 19 projektforslag rangerer fra visionære opfølgninger til egentlige forringelser, hvor udvikling og realisering af de ellers så indlysende og klare ideer fra 1. bedømmelsesrunde kun i begrænset omfang slår igennem. Det skal endvidere bemærkes, at en afgørende faktor for projekternes succes er deres økonomiske bæredygtighed. Hvis ikke der kan skabes en fornuftig drift og især en realistisk sammensætning af projektets finansiering, vil selv den bedste forretningside få svært ved at overleve. Bedømmelseskomiteen bemærker i den forbindelse, at man i flere af projekterne med fordel kan genoverveje de økonomiske forudsætninger - herunder hvordan såvel anlægssom driftskapitalen kan sikres til en fornuftig pris. Samlet set, er det dog bedømmelseskomiteens opfattelse, at flertallet af projekterne repræsenterer et stort engagement og at der ligger en væsentlig arbejdsindsats bag. Projekterne repræsenterer en palette af gode og iderige forslag til genanvendelse af overflødiggjorte gårdejendomme. De fleste projekter uanset den konkurrencemæssige placering fortjener således en realisering enten direkte i bearbejdet form eller som erfaringsgrundlag for lignende initiativer. 5

5 Søgaard Hovedgård Børnelejr for udsatte børn på Langeland Vinderprojekt Projektgruppe Kenneth Reece, Foreningen Børnelejren på Langeland Exners Tegnestue, Århus Dansk Handikap Idræts Forbund Midt Energi Projektbeskrivelse Foreningen Børnelejren på Langeland omdanner Søgaard Hovedgaård hvis historie kan føres tilbage til 1673 og de omkringliggende arealer til et kreativt fristed, hvor især handicappede og socialt dårligt stillede børn kan komme på gratis ophold. Projektet sigter på at bevare Søgårds kvaliteter for eftertiden i skikkelse af et levende forsamlingssted, der både kan danne ramme om oplevelser for besøgende langvejs fra og for beboerne i lokalområdet. Det er hensigten, at anerkendte organisationer på børneområdet skal kunne bruge lejren uden beregning, og finansiere børnenes ophold ved at ansøge Foreningen Børnelejren på Langeland om tilskud til ophold, forplejning, m.v. Driften er baseret på støtte fra offentlige og private fonde, offentlige myndigheder, medlemskaber, indsamlinger samt salg af sponsorater til virksomheder. Istandsættelsen af Søgård skal udføres med respekt for de gamle bygningers historie, udtryk og byggeteknik, således at mest muligt af det oprindelige bevares. Gården ændrer ikke karakter i kraft af sin nye funktion, den nye funktion indpasses derimod i de eksisterende forhold på en måde, der drager nytte af det stedlige miljøs kvaliteter. På den måde skabes en institution, der tilbyder helt andre kvaliteter end de gængse. 6 Ankomst fra nord ad Søgårdsvej, temahaverne tillader kig ind i anlægget.

6 Klippede hække i forskellig højde og former, som også danner spændende rum udenfor hækkene. Princip for beskyttelse af glaskonstruktionen i ladens gymnastiksal. Ribber opbygget foran glasset danner en transparent struktur, der beskytter mod bolde osv. Staldbygning, plan loftsetage. Tværsnit, staldbygning. Staldbygning, plan stueetage. Tværsnit, staldbygning. 7

7 Søgaard Hovedgård Vinderprojekt Børnelejr for udsatte børn på Langeland Bedømmelse Børnelejren på Langeland er et yderst tiltalende og sympatisk projekt indlejret i et indlysende bevaringsværdigt gårdanlæg. Den arkitektoniske bearbejdning fra helhed til detalje er en forbilledlig transformation af det idemæssige koncept, hvor nyt følsomt og djærvt føjes til gammelt. Projektets musikalitet virkeliggøres i disponeringen af planerne, der udgøres af tre bygningsmæssige satser. Meget dygtigt har man valgt at tilpasse funktionerne til karakteren af hver enkelt bygning og understreger dermed, at hver sats fortsat har sin egen karakter. Bearbejdningen af udearealerne demonstrerer kvalificeret ideen med at sammenbinde bygning og landskab i en inspirerende variation af rumlige oplevelser, som på en og samme gang adskiller og sammenføjer nærmiljøerne. Det er imidlertid bedømmelseskomiteens opfattelse, at projektet ville vinde yderligere ved en mere behersket og strammere bearbejdning af udearealerne eksempelvis ved, at gårdspladsen fastholdes i sin oprindelige funktion som åbent areal. De viste aktiviteter kunne sandsynligvis placeres i de områder, som omgiver gårdanlægget, ligesom anlægget vil vinde ved en udlugning i de dekorative elementer. Aksonometri af staldbygningen Alt i alt repræsenterer projektet mange eksemplariske tiltag. Projektet er for en stor del båret af initiativtagernes engagement, det bør derfor sikres, at projektet også i det lange perspektiv er bæredygtigt og kan opnå de forudsatte offentlige og private tilskud. 8

8 Søgård Hovedgård med de to hovedankomstretninger fra Søgårdsvej indtegnet. Aktivitetshus/lade tværsnit Aktivitetshus/lade stueetage, plan Aktivitetshus/lade længdesnit Aktivitetshus/lade indskudt plan 9

9 Sejersgård Kontorer i laden på Sejersgård i Bjerager Vinderprojekt Projektgruppe Lars Nikolaisen & Lars Nikolai Bock, Arkitekt MAA, ejere Nikolaj Hyllestad, Arkitekt MAA/PAR, Malling Keld Abrahamsen, Ingeniør, Århus Per Jensen, Revision, Skanderborg Projektbeskrivelse Ved at etablere kontorsiloer i 1800-tals laden på Sejersgård, skal der skabes nye arbejdsmuligheder i landsbyen Bjerager. Samtidig er projektet et konkret bud på, hvordan man kan vende den fremherskende tendens, hvor landbefolkningen søger til de større byer af erhvervsmæssige årsager. Mange har vænnet sig til at betragte pendlertrafik som en selvfølge og i alt for mange forslag til landsbyudvikling placeres klyngehuse eller tæt/lav bebyggelse, hvor der før lå en gård med en enkelt bolig. Landsbyens kultur og struktur bliver derved brudt op, og pendlertrafikken øges. Der ødelægges det, der oprindelig skulle beskyttes eller udvikles: nemlig den oprindelige landsby med sin kultur og sin egenart af huse, gårde, beboere og arbejdspladser. Sejersgård ligger som en brik i en båndby, der absolut ikke vil profitere fra det hul, der står tilbage, hvis gården forsvinder. En bevaring af gården gennem etablering af kontorenheder i landsbyens nærmiljø vil styrke landsbyens aktivitet og bidrage til at forstærke og fastholde båndbyens struktur og rum, som yderligere synliggøres ved genetableringen af det nærliggende åløb. Perspektiv set fra ladens midte ned gennem køreloen mod øst. 10

10 Store glasarealer i siloernes underetage sikrer, at rummene drager fordel af såvel direkte dagslys (direkte sol og almindelig himmellys) som reflekteret dagslys. Solstråler vil principielt kunne gennemskinne laden og siloer over længdeaksen diagonalt fra den ene ende til den anden. 11

11 Sejersgård Kontorer i laden på Sejersgård i Bjerager Vinderprojekt Bedømmelse På baggrund af en klar holdning til og definition af restaurering og instaurering samt et forbilledligt analysearbejde synliggøres en følsom fortolkning af måder, hvorpå der kan skabes nyt liv i en uddateret bygning; hvordan man kan erstatte gammelt med nyt; og hvorledes man kvalificeret kan tilføre nyt til gammelt. Med stor respekt for gårdens kulturelle værdier, nærmer projektet sig et arkitektonisk svendestykke i, hvordan en bevaringsværdig ejendom håndteres og bearbejdes uden at miste sin sjæl. 1. Længdeafstivende konstruktion reetableres 2. Gavle forstærkes 3. Lastfordelende spær 4. Isolering og udluftning 5. Hovedfag med skråtstillede stolper bibeholdes 6. Lysbånd ikke vist Med præcise modulære takter og et gedigent materialevalg er det lykkedes at fremstille et indemiljø, der på eksemplarisk vis sammenkædes med både gårdmiljøet, fremtidige dispositioner på gården, og selve landsbyen. Initiativet er et løft ikke blot til en enkel ejendom men til hele byen. 12

12 Det anses desuden for godtgjort, at hele eller dele af gårdanlæggets øvrige bygninger på sigt skal rives ned, så der kun bevares det, der er værd at bevare på det pågældende sted. Kontorprojektet er driftsmæssigt troværdigt jævnfør det stigende behov for og ønske om fleksibilitet i arbejdslivet med hjemmearbejdspladser og moderne teknologi. Projektet udmærker sig desuden ved at fremstille sammenhængen mellem idé og økonomi på en klar og præcis måde. Situationsplan 13

13 Parkering Ulstrup Slot Vinderprojekt Sportsfiskerakademi ved Gudenåen Projektgruppe Carl W. Friis & Christian Marquard, ejere, Ulstrup Slot Niels Christian Andersen & Martin Wiehe Esbensen, Søren Andersen Arkitekter A/S Projektbeskrivelse På Ulstrup Slot forvandles en tom hestestald til et moderne anlæg med overnatningsfaciliteter, konferencelokale, kontor, bibliotek og reception til brug for et Sportsfiskerakademi. Morten Toft, Gudenå Sportsfiskerpark, Sportsfisker Skoletjeneste og -akademi Projektet er en del af en større sammenhæng, som indgår i Hvorslev Kommunes kulturplan Et af kulturplanens mål er at etablere et Natur- og kulturcenter ved Gudenåen, hvor et videns- og uddannelsescenter for sportsfiskere på Ulstrup Slot vil blive et omdrejningspunkt. Sportsfiskerparken består af 3 dele: Sportsfiskerakademi på Ulstrup Slot, et rekreativt område ved Gudenåen og en skoletjeneste. Det overordnede arbejde med Sportsfiskerparken drives af en arbejdsgruppe bestående af Hvorslev Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Randers Handelsskole, Nørgaards Højskole i Bjerringbro og endelig Ulstrup Slot som ejer af lokaliteten for akademiet. Sportsfiskerakademiet Ulstrup Slot Borde og bænke Ulstrup Station Sportsfiskerparkens Skoletjeneste Ny sti Ny put & take sø Parkering Ny bro Lergravsøen Oversigtskort 14

14 Ny bro Lergravsøen Det gennemgående gang Biblioteket B A Plan 1 1. Grejdemonstration og opbevaring 2. Seminar/konferencerum 3. Administration/bibliotek 4. Reception/opholdsrum 5. 7 stk. enkeltværelser 6. Depot 2 C 3 B A C Sydfacade Snit 15

15 Parkering Ulstrup Slot Vinderprojekt Sportsfiskerakademi ved Gudenåen Bedømmelse Projektet, der tager udgangspunkt i den fredede hestestald, demonstrerer en lydhørhed overfor stedets og bygningens karakter, synliggjort i en respektfuld og uprætentiøs bearbejdning af helheden. Hestestaldens ydre berøres minimalt, mens interiøret opdeles i de for funktionaliteten nødvendige rumligheder. Med udgangspunkt i noget af det allerbedste ferskvandsfiskeri i Danmark, er projektet som ide højaktuel og en perspektivfuld projektløsning, der kan blive en bæredygtig model for lignende initiativer på andre lokaliteter med bevaringsværdige gårdanlæg. Projektet er en minimalistisk løsning i et fredet hus og fremstår så enkel, at det nærmer sig det banale. Det er således bedømmelseskomiteens opfattelse, at det arkitektoniske spændingsfelt mellem nyt og gammelt bør revurderes med henblik på en funktionel og æstetisk bearbejdning af forslagets ankomstforhold, plandisposition og rumlige sammenhænge, herunder også sammenhængene mellem inde- og uderummene. Det skal bemærkes, at der er et misforhold mellem de høje anlægsomkostningerne og den konkrete ombygning. Til gengæld er projektet usædvanlig billigt i drift og vurderes derfor at have en god bæredygtighed. Seminarrummet 16

16 Ny bro Lergravsøen Sprængt isometri 1. Den oprindelse bygningsstruktur 2. Ny installationskerne 3. Nye belægninger 4. Ny boksstruktur 5. Den oprindelse tagkonstruktion 1. Den oprindelige bygningsstruktur 2. Ny installationskerne 3. Nye belægninger 4. Ny boksstruktur 5. Den oprindelige tagkontruktion

17 Herberger For vandreturister langs Hærvejen Vinderprojekt Projektgruppe Andreas Blinkenberg, Arkitekt MAA, Risskov Jørgen Toft Jessen, Arkitekt MAA, Haderslev Projektbeskrivelse I projektet genanvendes ikke blot én, men 10 navngivne bevaringsværdige gårde langs Hærvejen - fra Viborg i nord til Kliplev i syd - til herberger for pilgrimme, vandreturister, cyklister og ryttere. Et herberg består af et eller flere primitive soverum, toilet/baderum samt køkkenniche med spiseplads. Ekstra soverum med køjesenge etableres i tidligere staldbygninger. De gamle stuehuse anvendes til ophold og overnatning med det inventar, der nu engang hører til gården. Der skal således ikke ske indvendig modernisering til nutidig luksuriøs standard, idet der lægges vægt på en sammenhæng mellem den udvendige og indvendige restaurering. Vedligeholdelse og drift af herbergerne forankres i lokale kulturhistoriske foreninger, private initiativer og menighedsråd. I projektet tages udgangspunkt i en restaurering af Gl. Ladegaard (ca. 1825), der udgør en prototype for et herberg med de funktioner, der naturligt kan indpasses i en bevaringsværdig gårdejendom. På arealerne omkring gården foreslås en teltplads for cyklister samt folde til heste for langtursryttere. 18 Situationsplan, Gl. Ladegaard

18 Hald hovedgård Kragelund Hulmosegård Ølgård Mejlund Ellegård Gl. Ladegaard Immervad Gl. Kro Bruhnsgård Kiplev 19

19 Herberger For vandreturister langs Hærvejen Vinderprojekt Bedømmelse Konceptet i projektet hænger ualmindeligt godt sammen og er baseret på en fremragende og reproducerbar ide, der skønnes af have et stort potentiale i Danmark. Med sit low-cost koncept rammer projektet både tidsånden og den omsiggribende interesse for udeaktiviteter og friluftsliv, og lægger sig op ad et udviklingssikret vandreferie-fænomen, som allerede findes i flere europæiske lande. Derudover udmærker projektet sig ved en særegen forståelse for formidlingen af den bygningskulturelle arv - bevæger man sig ad Hærvejsruten, vil man samtidig være på en bygningshistorisk dannelsesrejse fra gård til gård igennem det jyske landskab. Projektet baserer sig på ydmyge og minimalistiske løsninger tilpasset de enkelte gårdes arkitektoniske karakteristika. Forudsætningen for projektets succes er, at samtlige herberger etableres dog anses den skitserede bolig ikke som en nødvendig del af projektet. Forslag til etablering af sovepladser i de gamle båse i kostalden. Den eksisterende gulvkonstruktion bibeholdes. De gamle båse bevares og vil fungere som en naturlig opdeling af sovesalen. Båsene fungerer samtidig som søjler for bygningens bjælkelag. Anlægsomkostningerne er små og beløber sig til under kr pr. kvadratmeter - et bæredygtigt grundlag for gennemførelsen. En række relevante interessenter, fx Friluftsrådet, kunne desuden gøres interesserede i at støtte herbergsprojektet. Projektet vil dog være helt afhængig af en stor fremmedfinansiering, idet driften af et herberg ikke umiddelbart giver grundlag for forrentning af en lånefinansieret ombygning/indretning. 20

20 Sydlænge, nordfacade. Sydlænge, sydfacade Plan, Gl. Ladegaard 21

21 Hvoruptorp Torvelade Specialbutikker i torvehal ved Ålborg Vinderprojekt Projektgruppe Ulrik Holst Jensen, ejer, Vestbjerg Margrethe Brandt & Henrik Ottesen, Konsulenter, Ålborg Amts Landboforening Kræn Ole Birkkjær, Arkitekt MAA, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus Projektbeskrivelse I landlige omgivelser tæt på mark og sø omdannes den gamle bevaringsværdige lade til et unikt indkøbsmarked for hele Nordjylland. Torveladen muliggør, at lokale fødevareproducenter kan sælge direkte til forbrugerne. Målgruppen er kvalitetsbevidste kunder, der ønsker at komme tæt på producenten for at få bekræftet, at fødevarerne er fremstillet på baggrund af en høj prioritering af sundhed, dyrevelfærd og miljøvenlige foranstaltninger. Det er indkøbsstedet for den travle familie, som fx ønsker kasser med forskellige produkter med tilhørende opskrifter, og for specialistkunden som har god tid og gerne vil gå på opdagelse for at finde de helt rigtige varer. Fælles for brugere af Torveladen er et ønske om et alternativ til eksisterende indkøbsmuligheder som Føtex, Brugsen og Bilka. Torveladen fastlægger kriterier for varegrupper, stande og aktiviteter, så stedet ikke udvikler sig til et kræmmermarked med et produktudbud af svingende kvalitet. Der indrettes desuden café og restaurant med udsyn over torvehallens arealer og der udbydes en bred vifte af underholdende og oplysende arrangementer. 22 Situationsplan

22 Indretning af Torveladen med stadepladser Opstalt af vestgavl Snit 23

23 Hvoruptorp Torvelade Specialbutikker i torvehal ved Ålborg Vinderprojekt Bedømmelse Et perspektivrigt projekt, der udmærker sig ved en ualmindelig gennemarbejdet forretningsidé og en veldokumenteret økonomi. Konceptet kendes fra Saluhallerne i både Sverige og Finland, hvor det med succes er anvendt i bymæssige sammenhænge i modsætning til her, hvor ideen om en kortere proces fra jord til bord, appellerer til de mennesker, som gerne forlader byen for at køre ud til gårdbutikker og oplevelser tæt på producenterne. Helhedsplanen er enkel og klar. Ladebygningens karakteristiske trækonstruktioner fritlægges og rytterlyset i hele bygningens længde forstærker oplevelsen af det gigantiske rum. De øvrige bygningsmæssige indgreb begrænser sig til portpartierne og cafe/restaurant-arealerne og selve ladebygningen fremtræder i eksteriøret stort set uberørt. Skitse af sløjfemetode til opbygning af stadepladser Fleksibiliteten og mulighederne i ladebygningen er næsten ubegrænsede, en kvalitet som i det fremlagte projekt savnes udfoldet i langt højere grad, end tilfældet er. De planmæssige og disponeringsmæssige tiltag og detailbearbejdningen omkring portpartierne virker ikke overbevisende og der savnes en diskussion af de bevaringsmæssige og nybygningsmæssige tiltag herunder koblingen mellem ide og arkitektur. Interiør fra Torveladen Trods de påpegede mangler vurderes demonstrationsværdien i konceptet som overbevisende. 24

24 Denne ladeprofil med skråstolper i gulv, gav en fri ydervæg og meget egnet til såvel Langlo som Tværkørsel. Stande kan være i midterzonen. Denne ladetype blev bygget i en m bred rummelig profil, med Længdekørsel i midten. En ladeprofil med en god rationel udnyttelsesgrad. Stande kan være langs ydervægge. Indretningsplan, 1. sal (restaurant). Indretningsplan 25

25 Klarupgaard Ungdoms og forskerboliger ved Ålborg Universitet Projektgruppe Knud Just, ejer Anna Dorthe Hansen, Arkitekt MAA Kræn Ole Birkkjær, Arkitekt MAA Jan Kjær Madsen, Landskabsarkitekt & Karen Jørgensen, Økonomi & Jura, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus HH Soft Consult, Bygherrerådgivning Projektbeskrivelse For at genskabe det liv, som gennem århundreder har karakteriseret det lille samfund, hvor man boede og arbejdede på hovedgården Klarupgaard, indrettes 27 forsker- og ungdomsboliger i de tidligere driftsbygninger. Klarupgaards geografiske placering 4 kilometer øst for Aalborg, samt nærheden til Aalborg Universitet og erhvervsvirksomheder i dette område, gør det nærliggende at koncentrere sig om boliger, der opfylder behovet hos studerende, forskere og ansatte i forsknings- og erhvervsmiljøet. Projektet går ud på at udvikle en funktionel bolig, der uafhængigt af sine ydervægge på en enkel måde kan indpasses i de eksisterende bygninger. De fleksible indsætningsboliger, kan med behørig hensyntagen til bygningernes tålegrænser tilpasses varierende ønsker til en nutidig og individuelt præget boligform. Mulighederne for fagligt og socialt samvær, adgang til udendørs kvaliteter så som frisk luft, lys, natur og friluftsaktiviteter samt plads og åbne vidder er åbenlyse goder. Ejendommens historie, det unikke miljø og den bynære placering gør boligerne til et godt alternativ til lejlighederne i byen. Boligplaner Fællesfaciliteter 26

26 Bedømmelse Projektet er et godt eksempel på, hvordan man genbruger en gård, der er integreret i den bymæssige sammenhæng. Projektet rummer flere idemæssige kvaliteter og gården fremstår velholdt, velbevaret og med gode proportioner. Forretningskonceptet er sundt og der kan med stor sandsynlighed dannes et konstruktivt forskningsog læremiljø for undervisere, ph.d ere, og andre forskere på Klarupgaard. Projektet savner dog en holdningsmæssig beskrivelse og diskussion omkring det bygningsmæssige i forhold til, hvordan nyt føjes til gammelt i den givne sammenhæng. Eksempelvis kunne den ellers interessante genetablering af gårdspladsen som den aktive del af udearealerne, have været understreget i den bygningsmæssige bearbejdning. Ligeledes kunne gangarealerne i boligfløjene have været disponeret, så der bliver direkte adgang fra hver enhed til gårdspladsen. Hermed svækkes den arkitektoniske bearbejdning, som i øvrigt præges af helhedstænkning mellem udearealer og bygningsanlæg. Situationsplan Opstalt af sydgavle og gårdsplads Tværsnit gennem boliglænger og gårdsplads 27

27 Inspiratoriet Kreativt lærings- og procescenter på Samsø Projektgruppe Carsten Bruun Henriksen & Cecil Rye Olsen, ejere, Samsø Pluskontoret A/S Arkitekter, Århus Schønherr Landskabsarkitekter MAA MDL, Århus Rambøll A/S, Rådgivende Ingeniør, Århus Samsø Energiselskab Smba, rådgivning Krogh & Thomsen, Revision, Samsø Samsø Teknisk Forvaltning Projektbeskrivelse Med udgangspunkt i den bevaringsværdige firelængede gård, Ærøsminde (1932), udvikles et kreativt lærings- og procescenter. Der fokuseres på sammenhængen mellem det eksisterende gårdanlægs bygninger og uderum, og centerets aktivitetsindhold, mellem rum og mennesker og mellem mennesker og natur. Med respekt for Ærøsmindes historiske, arkitektoniske og landskabelige værdier opbygges fire kreative procesrum: Tidsrummet, Hjerterummet, Tomrummet og Legerummet. De forskellige temarum udfolder hver for sig forskellige kvaliteter i mennesket. Inspiratoriet er et laboratorium, hvor deltagerne igennem workshops inspireres og skaber innovative produkter, projekter og processer. Et refugium, hvor børn, unge og gamle skaber ny indsigt og får friske perspektiver på livet. Målgruppen er danske og skandinaviske virksomheder, men andre grupper fra skoler, institutioner, humanitære organisationer, sportsklubber og kunstkredse kan også benytte de kreative procesrum på stedet. Situationsplan Legerummet 28

28 Bedømmelse Et spændende og inspirerende projekt med et meget idealistisk forretningskoncept, der sandsynligvis kan inspirere andre selvudviklingscentre. Projektet vurderes dog som snævert og svagt i forhold til en mere generel udbredelse, idet det er en spændende ide på lige netop den ø, med lige præcis de personer bag. De visionære ideer omkring de fire rum udfoldes ikke med arkitektonisk gennemslagskraft i bearbejdningen af gårdanlæggets forskelligartede længer. Det relativt store antal kvadratmeter, der tilsyneladende behøves for at indfri de funktionelle fordringer i ideoplægget, afføder en yderst presset indretning og lægger bånd på den rumlige og sprudlende arkitektoniske bearbejdning, som kunne koble ide og virkelighed sammen. Tidsrummet De interiøre overgange fra én længe til en anden virker ureflekterede og slører fortællingen om det gamle anlæg. Sammenhængen mellem ankomsten og check-in via gavlen i laden, og ankomsten til værelsesfløj m.v. er funktionelt uafklaret. Det fjerde temarum Tomrummet virker uforløst, men det er sandsynligt, at dette kunne have fundet sin ophøjede mening i sammenhæng med den ny urtehave. Det forretningsmæssige koncept vurderes dog som værende både troværdigt og bæredygtigt. Legerummet Snit Snit 29

29 Hølund Pusterum for børn og unge Projektgruppe Henriette Høgsbro & Carl Christian Pedersen, ejere Bente Søgaard Pedersen & Vicki Banch Frederiksen, konsulenter, Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland Kræn Ole Birkkjær, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus Projektbeskrivelse På Hølund indrettes det nedlagte gårdanlæg til et hjemligt fristed for børn og unge, der trænger til et pusterum fra deres hverdag. Hølund skal være et sted for børn og unge, som har sociale vanskeligheder hjemme, men som har et hjem, der trods alt er værd at bygge på. Disse børn og unge skal have et frirum på landet og kan i perioder bo på Hølund. Det store stuehus indrettes med et rummeligt og tværgående køkken, grovkøkken/bryggers, spisekammer og stuer. Indretningen skal underbygge vigtigheden af, at der i samspil med børnene bliver lagt stor vægt på madens betydning for trivsel, velvære og tryghed, men også synliggøre stuehusets tidligere funktioner og aktiviteter. I kostalden indrettes fem små simple lejligheder/ værelser. Den særprægede svinestald med saddeltag, beliggende øst for stuehuset ombygges til musik- og teaterhus. Situationsplan 30

30 Bedømmelse Et sympatisk projekt, der er båret af et stærkt socialt engagement hos initiativtagerne. Helhedsplanen er kreeret med omtanke og udearealerne er velplanlagte med en stor og oplevelsesmæssig rigdom og funktionalitet. En værdig ramme med bevaringsholdninger til de eksisterende udearealer dygtigt konverteret til de nye anvendelsesformer. Projektets svaghed ligger i den interiørmæssige bearbejdning, som er så forsigtig, at tilføjelser og ombygninger ikke indgår i den helhedsmæssige bearbejdning med samme rumlige, funktionelle og formmæssige gennemslagskraft, som i øvrigt kendetegner projektet. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de bygningsmæssige indgreb er yderst nænsomme, men pusterummet savnes i den arkitektoniske bearbejdning af de enkelte længer. Fugleperspektiv Den daglige drift er baseret på offentlig brugerbetaling og vurderes at have en fornuftig bæredygtighed. Projektet kan gennemføres med begrænset fremmedfinansiering. Snit, gymnastik/værksted Snit, gårdsplads 31

31 Jensgård Erhvervsboliger til aktive seniorer Projektgruppe Niels Skou, ejer Tegnestuen Klint Arkitekter MAA, Vejle Ole Klaaborg, Landskabsarkitekt, Kolding Jørgen Ganshorn, Restaureringsarkitekt, Middelfart Projektbeskrivelse På Jensgård indrettes boliger til erhvervsaktive seniorer. Med udgangspunkt i, at mange ældre ønsker at skrue ned for tempoet og i den forbindelse etablerer sig som selvstændige i deres egne hjem, skabes en række moderne og overskuelige bolig- og erhvervsfaciliteter i den fredede længe på Jensgård. Her tilbydes frisk luft i skønne omgivelser, kontakt og fællesskab med andre ligesindede og en komfortabel ramme i noget, der ligner det gamle landsbysamfund. I de omkringliggende bygninger indrettes desuden en række fælles erhvervsog fritidsaktiviteter. Bedømmelse Ideoplægget præsenterer en god ide, som givetvis kunne være aktuel i den konkrete sammenhæng og som ide eksporteres til andre bevaringsværdige landejendomme med en attraktiv infrastrukturel beliggenhed. Projektet rejser imidlertid diskussionen om, hvorvidt det kan være ønskeligt, at de ældre erhvervsdrivende stort set er af samme professionelle kategori, eller om der i den fysiske udformning skulle præsenteres muligheder for en langt større divergens i fagene. Der kan siges for eller imod, men kort sagt savner projektet en større gennemskuelighed i den holdningsmæssige tilgang. Kontormiljø på 1. sal 32 Opholdsrum og køkken i stueplan