Halkær Å. Vådområdeprojekt forundersøgelse

Transkript

1 Halkær Å Vådområdeprojekt forundersøgelse Februar

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Formål Områdeafgrænsning Udviklingshistorie NUVÆRENDE FORHOLD Områdebeskrivelse Plangrundlag og natur Kommuneplan Natura2000-område områder Fredninger Geologi og landskab Landskab Geologi Jordbund Grundvand Okker Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Vandløbsforhold Tekniske anlæg Dyre- og planteliv PROJEKTFORSLAG EFFEKT AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET Indflydelse på landskabet Indflydelse på Natura2000-området Indflydelse på beskyttet natur Indflydelse på dyre- og planteliv

3 4.5 Drift og pleje Friluftsliv Risiko for fosforudledning VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE ØKONOMI, TIDSPLAN (FORELØBIG) OG EFFEKT BILAG Bilag 1 Fiskeundersøgelse fra DTU Aqua Bilag 2 Lodsejerliste Bilag 3 Ejendomskort Bilag 4 Interviewskemaer

4 1. Indledning 1.1 Formål I forbindelse med Grøn Vækst ønsker Vesthimmerlands Kommune at etablere et vådområde ved Halkær Å med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Projektområdet er prioriteret af VandOplandStyregruppen for Limfjorden i regi af Limfjordsrådet, som koordinerer vådområdeindsatsen indeholdt i vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden vedtaget af Folketinget i december Det forventes, at vådområdet kan blive på ca. 217 ha. Tidligere har Nordjyllands Amt i dele af området gennemført to mindre våd-engprojekter med MVJ-tilskud til ændret afvanding. På den østlige bred af vandløbet på Aagaards eng er dræn og grøfter kappet. I den nordlige del ved Sønderlund ligger ca. halvdelen af et tidligere projekt fra 2002 inden for det nuværende projektområde. Her er allerede sløjfet grøfter, gensnoet bæk og afbrudt dræn og engene drives med 20- årigt tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. Kommunens plan er, at projektområdet vådlægges ved at sløjfe dræn og grøfter indenfor projektområdet. Desuden hæves og genslynges hovedforløbet af Halkær Å. Poulholm Bæk/Fælledbæk forlægges ind gennem projektområdet. Formålet er blandt andet at fremprovokere oversvømmelser ved store vandføringer Afvandingsforholdene omkring de enkelte berørte vandløbsstrækninger inddrages i opgaveløsningen. 1.2 Områdeafgrænsning Halkær Ådal ligger nord for Aars parallelt med Sønderup Å. Halkær Ådal er bred i modsætning til Sønderup Å-dal, som er snæver og nedskåret. Mellem ådalene ligger landsbyen Skivum. Projektarealet er afgrænset af Blære, Troelstrup og Vester Oustrup på vestsiden og af Aagaard, Lynderup og Sønderlund på østsiden. Der er ikke større bebyggelser i området, men flere store gårde på kanten af ådalen. 4

5 I den sydlige del af projektområdet er Halkær Ådal forholdsvis smal og velafgrænset, mens den mod nord breder sig ud og får mindre markant afgrænsning. 1.3 Udviklingshistorie Projektområdet har været stærkt udgrøftet og drænet og er det stadig i betydelig grad. Historisk målebordsblad ses i afsnittet Projektbeskrivelse i Niras rapport side 5. Halkær Å og ådal mellem Aagaard og Sønderlund har i de forløbne 150 år ændret sig fra et snoet vandløb, der gennemløber udgrøftede græsningsenge. Engene har været anvendt til sommergræsning og høslet. I dag er vandløbet rettet ud og de lavtliggende arealer er for store deles vedkommende drænede og gennemgrøftede. Der er dog et mindre areal på 25 ha, der endnu er i omdrift. 5

6 2. Nuværende forhold 2.1 Områdebeskrivelse Figur 2.1 Halkær Å-dal med projektareal Ved Morum sydvest for Aars udspringer Herredsbæk, som nord for Aars bliver til Halkær Å. Åen løber ud i Halkær Bredning, som udmunder i Limfjorden. På hele strækningen er vandløbet kommunalt. På den sidste del er Aalborg Kommune vandløbsmyndighed. Vandløbsforholdene er beskrevet nærmere i afsnit 2.5 og Plangrundlag og natur Kommuneplan Området er i Kommuneplan 2009 udlagt som særligt naturområde med særlig landskabelig værdi og en økologisk forbindelse. Områderne med særlig landskabelig værdi er udpeget på baggrund af deres karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer af høj kvalitet. Det drejer sig om fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer, som er uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Ved udpegningen af områderne med særlig landskabelig værdi er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. 6

7 Den nordlige del af projektområdet er også udpeget som større landskabeligt sammenhængende landskab. Området er udlagt som lavbundsareal. Skovrejsning er uønsket i ådalen Natura2000-område Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er tilsammen udpeget som Natura2000-område nr. 15 og Habitatområde 15 samt Fuglebeskyttelsesområde 1 (Nibe Bredning). De to ådale er meget markante i landskabet. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å. I den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes en rig og varieret natur. Ådalen rummer store, sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes landets største forekomst af den sjældne naturtype indlandssalteng samt den nyetablerede næringsrige Halkær Sø, som er områdets største ferskvandssø. Forekomsten af rigkær er høj i Halkær ådal. 6 af rigkærene er udpeget som naturperler med en række regionalt sjældne arter som Hjertegræs, Engblomme og Kødfarvet Gøgeurt områder Meget store dele af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede vandløb, eng og mose (figur 2.2). 7

8 8

9 De registrerede saltenge (nr. 1) og rigkær (nr. 2 og 4 12) er vist på figuren. Nr. 3 er et meget lille overdrev registreret af Miljøcenter Aalborg, nu Naturstyrelsen Aalborg. Habitat naturtyperne nr. 1 9 er registreret af Miljøcenter Aalborg. Nr har forvaltningen fundet ved besigtigelser i juli og august måned Fredninger De fleste af 3 engene er kulturenge, der ikke har særlig stor naturværdi. Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Der er en ny bekendtgørelse om registrering af 3 vandløb under udarbejdelse. Når den er vedtaget, har kommunen mulighed for at revidere 3 udpegningen for et vandløbssystem. Dermed vil der være mulighed for at udtage grøfter af 3 registreringen, der ikke regnes for naturlige vandløb eller har et højt naturindhold. Detailprojekteringen skal sikre, at der ikke sker negativ påvirkning af de beskyttede moser og kær. I Niras notat er der redegjort for, hvordan de enkelte rigkær kan sikres mod negative ændringer ved at sikre afløb for overfladevand, og at der sikres mulighed for afgræsning mindst 2 uger årligt eller tilsvarende pleje. Der er ingen fredninger i projektområdet. 2.3 Geologi og landskab Landskab Området er et storbakket morænelandskab fra sidste istid. Landskabet er præget af dybt nedskårne dale dannet af erosion Halkær Ådal er klart defineret af 5m højdekurven. Den afgrænser dalbunden fra det omgivende terræn, bortset fra en knold i den nordlige del af området, hvor der er en højde på 8m. Øst for dalen ligger terrænet i op til kote 50m og vest for endda i kote 60m. Dalen er skarpest markeret i den sydlige del, hvor dalskrænterne er stærkt 9

10 markerede. Længere mod nord breder dalen sig ud og får svagere skråninger på siderne. Figur 2.3 Kortudsnit med højdekurver over projektområdet Geologi Der er ikke fundet data om sætninger i ådalen. Tørvejorden i bunden af dalen sammenholdt med udretning af åen og udgrøftning giver dog grund til at forvente en vis sætning i ådalen. Der er på historiske kort mange tørvegrave, hvilket også indikerer tørvelag i dalen. Geologisk set er området noget kompliceret. Halkær Ådal er op til 1200 meter bred. Den kaldes en tunneldal, hvori smeltevandet har ført sand og grus mod syd fra den tøende is. Der var ikke mulighed for vandet at løbe mod nord på grund af den store mængde is over Nordjylland. Der synes at have været afløb gennem Lerkenfeld Å-systemet og måske senere Trend Å- systemet. Dalen menes at have eksisteret inden istiderne, men er blevet udvidet under istiderne. Modsat med Sønderup Å. Den er yngre og dannet som en stejl og smal erosionsdal. Et kuriosum ved Sønderup Å er, at den er præget af en salthorst i undergrunden ved Suldrup. Det betyder, at området hæver sig lidt, når salthorsten stiger opad. Vandløbet eroderer derfor lidt mere end normalt, så derfor er ådalen dybt nedskåret i landskabet. Der sker dog også 10

11 en nedsynkning uden om salthorsten på grund af de manglende materialer. I den nordlige del af projektområdet findes en indlandssalteng, som skyldes salthorstens tilstedeværelse. Den østlige side af ådalen har tykke lag af aflejringer fra istiderne, så der er meter til de prækvartære lag. Det er tertiære lerarter (plastisk ler og mergel) og derunder Danienkalk/skrivekridt, der ligger under istidslagene. Kalkoverfladen dykker mod sydøst til kote På den vestlige flanke er der tykkere lag af fedt, plastisk ler over kalken Jordbund Jordbunden i området er beskrevet i den geologiske overfladekartering, journaler fra vandforsyningsboringer og geotekniske undersøgelser. Bakkerne på begge sider af projektområdet består af smeltevandssand og grus, bortset fra en knold fra Aagaards Bro til Lynderup Gårde, hvor der er moræneler. I ådalen ligger tørv og sand op til nordenden af projektområdet. Her findes overgang til lag fra Stenalderhavet, altså marine aflejringer. Ifølge jordbundskortlægningen består hele ådalen af humusjord, bortset fra holmen nordøst for Troelstrup. På den vestlige side af ådalen er jorden finsandet, bortset fra et område mellem Troelstrup og Vester Oustrup, der er kortlagt som lerblandet sandjord. Den østlige side af ådalen er præget af grovsandet jord medmindre finsandede områder Grundvand I 1 beskriver Naturstyrelsen Aalborg Vand geologien og grundvandsforekomsterne. Oplysninger der fra er kombineret med forvaltningens undersøgelser af boringsoplysninger. Projektområdet ligger uden for OSD-området (Område med Særlig Drikkevandsinteresse). Der er ingen almene vandværker i projektområdet. Der indvindes drikkevand fra dels kalk dels kvartære smeltevandssand- og grusaflejringer. Der er tre magasiner i de kvartære aflejringer, hvoraf de to dybeste er primære, mens det mest terrænnære er sekundært. De primære er nogle steder adskilt af tertiære aflejringer. I den sydlige del af Halkær Ådal er de vandførende kvartære lag sparsomme. Det er vurderet, at Halkær Å har kontakt med det primære magasin. 1 Sammenfattende redegørelse om grundvandskortlægning i kortlægningsområde 1430 Aars, Naturstyrelsen 11

12 2.3.5 Okker De tykke lerlag i området bevirker, at grundvandet visse steder er artesisk. Det vil sige, at vandet står under tryk, og hvis der bores ned til det vandførende lag, vil vandstanden i boringen stå langt højere end den dybde, laget findes i. Boringerne til kalkmagasinet er mest under tryk, mens boringerne i de kvartære lag er artesiske i mindre grad. Afstanden til drikkevandsmagasinerne varierer fra 25 meter til 100 meter (kalken). Der henvises til afsnit 3, hvor okkerproblematikken er beskrevet. 2.4 Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier I området er der stor naturværdi. Ved den tidligere naturgenopretning ved Sønderlund i den nordøstlige del af området blev der lavet stier og opsat infotavler om projektet. I den nordvestlige del tangerer jernbanestien fra den nedlagte jernbane mellem Aars og Nibe, projektområdet. Det betyder, at området er tilgængeligt for borgere ad markveje til Holmen og andre steder, dog ikke direkte ind i projektområdet. På den sydøstlige side af ådalen findes en koncentration af gravhøje. Desuden er store arealer på begge sider af åen registreret som fredede fortidsminder på grund af marksystemer fra jernalderen. 2.5 Vandløbsforhold Regulativet for Halkær Å og Poulholm Bæk er fra 1998 og udarbejdet af Nordjyllands Amt. Poulholm Bæk kaldes nu Fælledbæk. Vandløbene blev opmålt i 1993, som grundlag for regulativudarbejdelsen. Fælledbæk er opmålt igen i 2007, som grundlag for nyt regulativ. I regulativet er desuden oplysninger om de registrerede tilløb, herunder også åbne grøfter, dræn mv. Vandløbsopmålingen og de heraf regulativbestemte vandløbsforhold og dimensioner er anvendt ved projekteringen. Halkær Å var målsat som opvækst- og opholdsvand for laksefisk/karpefiskevand, B 2 /B 3 I vandplan 2011 er Halkær Å med tilløb alle målsat til god økologisk tilstand og dermed mål for faunaklasse 5. Fælledbæk var målsat som gyde- og/eller yngelopvækstvand for laksefisk/laksefiskevand B 1 /B 2. 12

13 På strækningen fra Aagaards Bro er der angivet en maksimal påvirkning på 15% af vandføringen fra vandindvinding. For tilløbene Oustrup Bæk og Fælledbæk er værdien 10%. I indsatsplanen er der i og ved projektområdet krav om at fjerne 3 spærringer i Oustrup Bæk, 1 i Sillevad Bæk (privat), 6 i Fælledbæk og 1 i Sønderlund Bæk (privat). I Sillevad Bæk skal der desuden på en strækning ske ændret vedligeholdelse og på en anden strækning skal en rørlægning fjernes. En lang strækning i Fælledbæk skal restaureres. Halkær Å nord for projektområdet skal have ændret vedligeholdelse. Figur 2.5 Halkær Å med indsatser i vandplanen. Undersøgelsesområdet omfatter ca m af vandløbet. Der er 4 målsatte vandløb, der har udløb til Halkær Å i og ved projektområdet. Det er i den sydlige del Oustrup Bæk og Sillevad Bæk, som begge er private. I den nordlige del er det Fælledbæk, som er kommunal og den private Sønderlund Bæk. Foruden de større sidetilløb er der et stort antal grøfter og dræn, hvoraf 13 er registreret som beskyttede vandløb. En væsentlig del af disse er 13

14 registreret i forbindelse med den regulativmæssige vandløbsopmåling i Vesthimmerlands Kommune har dog efterfølgende registreret flere nyere dræn. Dræn- og grøfttilløb er beskrevet nærmere i NIRAS rapport. Ifølge regulativet vedligeholdes Halkær Å på grundlag af krav til en fastlagt teoretisk skikkelse. Der er krav til bredde af strømrende i vandløbet. Foruden ovennævnte tilløb er der i forbindelse med regulativopmålingen i 1993 registreret dræn- og grøftetilløb. Nogle af disse kan ses i NIRAS rapport Grødeskæringen foretages manuelt 3 gange årligt og i strømrende. Grødeskæringen udføres på strækningen inden for projektområdet inden 22. juni, inden 17. august og inden 28. september. Grødeskæringen udføres ved at grøden skæres/fjernes i vandløbenes naturlige strømrende, der normalt kan genfindes som den dybe del af vandløbenes tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbene. Ved normal praksis efterlades den grøde, der vokser uden for strømrenden, sædvanligvis de samme steder, som vandløbene aflejrer banker. Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativet for Halkær Å ved førstkommende revision evt. efter vandløbsretlig behandling. Vandløbsmyndigheden er Vesthimmerlands Kommune. 2.6 Tekniske anlæg Området er ikke udlagt til vindmølleopsætning, og der er ingen affaldsanlæg i området. Der løber en højspændingsledning og en naturgasledning nord for Aars og krydser ådalen lidt syd for Aagaard. Det vil sige, at ledningerne ligger uden for projektområdet. I projektområdet findes ifølge GIS et teknisk anlæg, der løber midt ned gennem ådalen med fordelinger til siderne. Det vil blive nærmere afklaret i forbindelse med realiseringen. Veje og broer er sparsomme i projektområdet. På begge sider af ådalen løber mindre veje, og der er en vej til holmen i den nordlige del. Ådalen krydses af vej ved Aagaard. Det er eneste sted i projektområdet, vejen krydser åen. 14

15 Der er ingen private rørbroer og spange over Halkær Å inden for projektområdet. I forbindelse med detailprojekteringen vil det blive undersøgt hvilke rørbroer og spange, der skal bevares eller etableres over sidevandløbene. Der er ikke kendskab til jordforurening i projektområdet. Ifølge udkast til vandplan for Limfjorden findes der ikke punktkilder i projektområdet. Umiddelbart vest for området lå Troelstrup Dambrug, som dog har indstillet driften. Fra Blære Stationsby kommer et regnvandsudløb til Bygrøften i Blære videre til Fælledbækken og Halkær Å. Længere mod Aars har Aars renseanlæg sit udløb. Den udledte årlige vandmængde af renset spildevand er på 1,2 million m³ vand. Fra renseanlægget udledes 4,7 tons kvælstof pr. år og 139 kg fosfor pr. år. 2.7 Dyre- og planteliv Ud over arter og naturtyper omfattet af habitat direktivet, er der ikke nærmere kendskab til dyr i området. Der er nogen jagtinteresser efter bl.a. rådyr, harer og fasaner. Det vil i forbindelse med genslyngning af åen og for at bevare de lysåbne kær, blive nødvendigt at fjerne træer og buske i nogle områder. Af hensyn til mange dyr og fugle bør nogle pilekrat, især i yderområderne, bevares uændrede. Det er stort set kun i forbindelse med rig- og fattigkær, at der er fundet interessante plantearter. Der er dog også nogle små tørre naturområder, men de ligger i kanten af projektområdet, og de ligger så højt, at de ikke bliver påvirket af den generelle vandstandshævning. 15

16 3. Projektforslag På de følgende sider beskrives projektet med afvandingsmæssige konsekvenser og med opgørelse af fjernelse af næringsstoffer. Det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S har udarbejdet rapporten, som gengives uredigeret. Der kan være gentagelser fra tidligere og kommende afsnit i forhold til NIRAs-rapporten. Rapporten er suppleret med et notat om effekten på rigkær ved at hæve vandspejlet. Der er endvidere lavet en særlig undersøgelse af fosforindholdet i jorden i ådalen, som vil blive afrapporteret senere. 16

17 Vesthimmerland Kommune Projekt nr Version 4 Dokument nr Udarbejdet af ESB, JSJ, JLA Kontrolleret af CFK Februar 2013 VÅDOMRÅDEPROJEKT Halkær Å NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: esb@niras.dk Postboks E: niras@niras.dk 8000 Aarhus C

18 INDHOLD 1 Indledning Metode og materialer Halkær Å Vådområdeprojekt Nuværende tilstand og forhistorie Projektbeskrivelse Afvandingsmæssige konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet Fjernelse af næringsstoffer mm Kvælstof Fosfor Okker Anlægsudgifter Referencer Halkær Å Vådområdeprojekt

19 1 INDLEDNING Vesthimmerland Kommune gennemfører en teknisk forundersøgelse af et vådområdeprojekt ved Halkær Å. Vådområdet skal sikre reduceret næringsstoftilførsel til Limfjorden. Desuden vil projektet genskabe naturlige hydrologiske forhold i nærområdet ved Halkær Å. Projektet gennemføres på en måde så den biologiske værdi af naturområderne langs åen ikke forringes. Placeringen af det mulige vådområdeprojekt kan ses i Figur 1. Figur 1 Placeringen af det mulige vådområde ved Halkær Å. Projektet er et klassisk vådområdeprojekt, hvor engene langs vandløbet overrisles med drænvand og vandløbet genslynges, så det får et forløb som inden det blev udrettet og kanaliseret. Vesthimmerland Kommune står selv for at sammenskrive forundersøgelsen og gennemfører selv de biologiske og ejendomsmæssige dele af forundersøgelsen samt vurderer de planmæssige forhold omkring projektet. NIRAS har derfor primært udarbejdet et skitseforslag til projekttiltag og foretaget beregning af de hydrauliske og næringsstofmæssige konsekvenser af projektet. De afvandingsmæssige konsekvenser beskrives på en række konsekvenskort. Halkær Å Vådområdeprojekt 1

20 NIRAS har desuden lavet et overslag over anlægsudgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Figur 2 Fra Lynnerupvej er der en god udsigt over projektområdet. 2 METODE OG MATERIALER I dette afsnit beskrives de data med videre, der ligger til grund for denne forundersøgelse af et vådområde ved Halkær Å. Højdemodel Højdedata for projektområdet og områdets opland er anvendt. Højdedata er fra den digitale højdemodel (DDH), som er en terrænopmåling foretaget med flyscanning. De data, der er anvendt er DTM-data (Digital Terrain Model). Dette er en højdemodel, der gengiver det faktiske terræn, og altså ikke f.eks. toppen af træer og bygninger. Modellen har en vertikal nøjagtighed på ca. 10 cm. Kortgrundlag Som baggrundskort er anvendt Danmarks Digitale Ortofoto fra Disse luftfotos er taget i maj 2008 af COWI A/S og har en pixelstørrelse 12,5 cm. Halkær Å Vådområdeprojekt 2

21 Desuden er anvendt baggrundskort og høje og lave målebordsblade fra Kort- og Matrikelstyrelsen. GIS I forbindelse med beskrivelserne af vådområdeprojektet er ArcGIS og MapInfo anvendt. En række temaer er brugt i rapporten. Temaerne er beskrevet i de afsnit, hvor de er brugt. Vandføringsdata I forbindelse med projektet er der anvendt en 28 års måleserie ( ) fra vandløbet i projektområdet. Data stammer fra den nu nedlagte målestation Halkær Å, v. Ågård med DMU nr og DDH nr Desuden er anvendt en række karakteristiske vandføringer for projektområdet fastsat af Orbicon for Vesthimmerland Kommune. I nedenstående tabel er anført de karakteristiske vandføringer for den pågældende målestation. Tabel 1 Karakteristiske vandføringer ved målestationen Halkær Å, v. Ågård Sommermiddel Vintermiddel Vintermedian maksimum Afstrømning [l/s/km 2 ] 8,26 12,83 54,24 Regulativ og vandløbsopmåling Der er ikke foretaget en vandløbsopmåling i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. I forbindelse med modelleringen er anvendt en eksisterende opmåling af vandløbet fra 1991 og Regulativ for Halkær Å Fælledbæk udarbejdet af Nordjyllands Amt i januar 1998 med senere tillægsregulativer. Modelleringsværktøj Vandspejlsberegninger er foretaget ved hjælp af programmet PROKA. Beregning af kvælstof- og fosforfjernelse Ved beregning af projekternes betydning for fjernelsen af næringsstoffer fra Limfjorden er Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) og Naturstyrelsens anbefalede metoder i forbindelse med P-ådale, infiltrering af vand, oversvømmelse med åvand og ændret arealanvendelse anvendt. Halkær Å Vådområdeprojekt 3

22 3 HALKÆR Å VÅDOMRÅDEPROJEKT 3.1 Nuværende tilstand og forhistorie Projektområdet gennemløbes af det mellemstore vandløb Halkær Å. Projektområdet er et lavbundsareal på ca. 217 ha. Projektområdet ligger ca. midt mellem vandløbets udspring og udløbet i Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden. Området er topografisk set velafgrænset fra de omkringliggende arealer. Det betyder, at det er let at sikre, at et vådområde på strækningen ikke vil få afvandingsmæssige konsekvenser uden for området. Halkær Å s forløb i projektområdet er udrettet og har i dag kun en meget svag grad af sinuositet. Da vandløbet samtidig, bortset fra et kort stykke umiddelbart nedstrøms Lynnerupvej, har et meget begrænset fald er de fysiske forhold ret ensformige. Det har ikke i forbindelse med projektet været muligt at afklare præcist, hvornår Halkær Å på strækningen i projektområdet blev kanaliseret. På de lave målebordsblade fra har åen stadig det oprindelig forløb og slynger sig ned igennem projektområdet (Figur 3). På luftfoto fra er åens nuværende forløb tilsyneladende etableret. De vandløbsnære arealer på strækningen er mest arealer med græs, der fremstår som relativt tør eng, som græsses eller høstes. Halkær Å Vådområdeprojekt 4

23 Figur 3 Halkær Å s oprindelige forløb i projektområdet. 3.2 Projektbeskrivelse Det skitserede vådområdeprojekt ved Halkær Å indeholder tre delelementer. Genslyngning af vandløbet på projektstrækningen, forlægning af Fælledbæk ind i projektområdet og afbrydelse af dræn og grøfter, der fører til vandløbet i to delområder på projektstrækningen. Genslyngning af Halkær Å Dette afsnit indeholder et skitseforslag til genslyngning af vandløbet i projektområdet. Forslaget og konsekvenserne beskrives nedenfor. På Figur 4 vises stationeringen af den genslyngede Halkær Å i projektområdet. Der henvises til stationeringerne i det følgende. På kortet vises desuden det nuværende kanaliserede forløb uden stationeringsangivelse. Desuden vises forslag til nyt forløb af Fælledbæk gennem projektområdet. Halkær Å Vådområdeprojekt 5

24 Figur 4 Stationering af den genslyngede Halkær Å i projektområdet, det nuværende kanaliserede forløb, samt forslag til forlægning af Fælledbæk. Der findes en række beskyttede rigkær i ådalen. Vesthimmerlands Kommunes kort over beliggenheden af disse rigkær og en enkelt salteng kan ses på Figur 5. Halkær Å Vådområdeprojekt 6

25 Figur 5 Placering af rigkær og salteng i og udenfor projektområdet. I forbindelse med denne forundersøgelse har det vist sig, at det ikke er muligt at gennemføre et vådområdeprojekt i området med mindre det sikres, at oversvømmelse med vandløbsvand hovedsageligt forekommer i den nordlige del af området, og at rigkærene kan græsses mindst 14 dage om året. Der er foretaget en særskilt vurdering af, hvordan dette sikres /NIRAS 2012a/ Der er foretaget vandspejlsberegninger ved hjælp af programmet PROKA. Til beskrivelse af de nuværende forhold er der taget udgangspunkt i en opmåling fra Denne opmåling er brugt til at optegne længdeprofiler og tværsnit for de nuværende forhold. Dette er blandt andet gjort fordi opmålingen viser, at vandløbsbunden nogle steder ligger lidt dybere end angivet i regulativet. Anvendelse af regulativet til at beskrive de nuværende forhold kunne derfor få projektområdet til at fremstå tørrere end det egentlig er. Dog skal det understreges, at der generelt er god overensstemmelse mellem bundkoterne i regulativet og opmålingen. Til beskrivelsen af forholdene i projektområdet efter gennemførsel af projektet er der taget udgangspunkt i regulativet i forhold til at vælge bundbredde og anlæg for vandløbet i projektområdet samt bundkoter opstrøms og nedstrøms projektområdet. Inde i projektområdet er vandløbet genslynget, bundkoterne er ændret og vandløbet er indsnævret. Dette er sket for at hæve vandstanden i vandløbet. Halkær Å Vådområdeprojekt 7

26 Bundkoterne fra regulativet er omregnet til DVR90 fra DNN. På baggrund af variationen i vandføring, vandløbets størrelse og topografien i området er det vurderet, at der i et naturligt slynget vandløb i området vil være i gennemsnit ca. 80 dage om året med oversvømmelse. Der er fundet en vandføring for henholdsvis en vinter- og sommersituation, der i det efterfølgende kaldes designvandføringerne. Disse vandføringer overskrides til sammen (sommer og vinter) i ca. 80 dage om året. Efterfølgende er det genslyngede vandløb designet sådan, at oversvømmelse af arealerne starter ved de to vandføringer. Dette er gjort ved at hæve bundkoten i forhold til nuværende bundkote samt gøre tværsnittet smallere for den nederste halvdel af det genslyngede vandløb. Nedenunder er forudsætningerne for beregningerne opridset: Designvandføring: Sommer = 11 l/s/km 2 ; Vinter = 15,5 l/s/km 2 Manningtal: Sommer = 15 m 1/3 /s; Vinter = 24 m 1/3 /s I nogle vandløbsprojekter, hvor der ønskes oversvømmelse af de vandløbsnære arealer anvendes medianmaksvandføringen som den vandføring, hvor der ønskes oversvømmelse. Den naturlige variation i vandføringerne er dog forskellig fra vandløb til vandløb, og antallet af dage, hvor medianmaksvandføringen overskrides varierer derfor også. Vinter- og sommer-medianmaksvandføringen for Halkær Å er bestemt til henholdsvis 54 l/s/km 2 og 20 l/s/km 2. Medianmaksvandføringerne opnås dog kun i korte perioder. Overskridelse af medianmaksvandføringerne er kun opnået i 4,5 dage/år i gennemsnit for den 28 år lange måleserie ved Ågård. Hvis medianmaksvandføringerne skulle anvendes til dimensionering af vandløbet ved Halkær Å-projektet ville oversvømmelser derfor blive sjældne og af kort varighed. Dette forklarer, hvorfor vandføringerne på 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2 er anvendt ved projekteringen. I nedenstående tabel ses antallet af dage med en vandføring større end 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2 for henholdsvis sommer og vinter (og dermed oversvømmelse i det genslyngede vandløb). Tabellen viser, at vandføringer, der vil resultere i oversvømmelser hovedsagligt ses om vinteren. Samtidig kan det ses, at antallet af dage med oversvømmelse varierer fra år til år. Eksempelvis er der i vinteren dage med oversvømmelse, mens der i vinteren 2003 kun er 16 dage med oversvømmelse. Om sommeren varierer antallet af dage med oversvømmelse meget. Det svinger fra 104 dage i 1988 til kun 3 dage i Den forslåede genslyngning medføre, at der gennemsnitligt vil være 80,1 dage/år med oversvømmelse. Dette tal må siges at være pålideligt, da der er tale om en tidsserie på 28 år, og at de årlige udsving derfor bliver midlet ud over måleperiodens længde. Halkær Å Vådområdeprojekt 8

27 Fremtidige klimaændringer, der medfører mere nedbør, kan ændre det ovenfor skitserede mønster for oversvømmelser. Mere nedbør kan enten føre til flere dage med oversvømmelser eller større oversvømmelser eller begge dele. Tabel 2 Antal dage med oversvømmelse efter genslyngning af vandløb År Sommer Vinter Gennemsnit 25,7 54,4 På Figur 4 kan det nye forløb for Halkær Å i projektområdet ses. Udgangspunktet er en fuld genslyngning af Halkær Å fra st til st Det nye forløb har taget udgangspunkt i vandløbets oprindelige slyngninger som angivet på de lave målebordsblade fra perioden Forløbet er dog korrigeret få ste- Halkær Å Vådområdeprojekt 9

28 der, hvor det i forhold til højdemodellen ikke gav mening at anlægge det nye forløb oven i det gamle. Den nuværende vandløbsstrækning i projektområdet er ca m lang. Den genslyngede strækning bliver ca m lang. Den beskrevne genslyngning starter ca. 30 m nedstrøms projektområde. Der er dog ingen afvandingsmæssige konsekvenser af genslyngningen på disse 30 m. Det genslyngede vandløbs bundkoter, bundbredde, faldforhold samt skråningsanlæg fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3 Forslag til nyt vandløbsregulativ for Halkær Å. *Tallet i parentes er nuværende stationering i forhold til gældende regulativ Station Bundkote Bundbredde Anlæg Fald Bemærkning [m] [m DVR90] [m] (8.920)* 0,41 x x x Projekt slut ,10 x 7, ,14 0, ,20 x ,28 0,3 1,5 1, ,56 x 0, ,05 x , ,85 1, (12.470)* 3,57 x x x Projekt start (Aagårdsbro) Det genslyngede vandløb anlægges i den øverste del af projektområdet (st ) med en bundbredde på 1,5 m (regulativ 1,3 m) for at sikre mulighed for græsning af rigkærene. Denne strækning anlægges med et fald på 1,1. Fra st (10.851)* skal bundbredden ifølge regulativet være 1,8 m, men her er det valgt at fastholde en bundbredde på 1,5 m for resten af projektstræk- Halkær Å Vådområdeprojekt 10

29 ningen. Vandløbet anlægges på strækningen fra st med et fald på 0,5. Fra station anlægges vandløbet med et fald på 0,3. For at hæve bundkoten tilstrækkeligt til at sikre oversvømmelse i ca. 80 dage om året, er det valgt at anlægge strækningen fra st til med et fald på kun 0,1. Dette har bevirket, at der fra st til må anlægges et stryg med et fald på 7,5 for at ramme bundkoten ved slutningen af projektområdet. På Figur 6 og Figur 7 vises længdeprofiler for Halkær Å i projektområdet før og efter genslyngningen. På figurerne er vist sommer- og vintervandspejlet ved designvandføringerne på henholdsvis 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2. Vandføringerne stiger nedstrøms i takt med, at oplandsarealet øges. Det er ved st og st vurderet til at være henholdsvis 39,1 km 2 og 49 km 2. I nedenstående tabel er vist de vandføringer i åen som oplandsarealerne giver anledning til ved designvandføringerne. Tabel 4 Vandføringer i Halkær Å i op- og nedstrøms ende af projektområdet ved designvandføringerne St (12.470)* St (8.920)* Sommer - Designvandføring 430 l/s 539 l/s Vinter - Designvandføring 606 l/s 759 l/s Figur 6 Vandspejlsberegning for designvandføringerne ved de nuværende forhold. Halkær Å Vådområdeprojekt 11

30 Figur 7 Vandspejlsberegning for designvandføringerne for den genslyngede Halkær Å. Forlægning af Fælledbæk Som det fremgår af Figur 4 indebærer projektet, at Fælledbækkens nuværende forløb afbrydes og i stedet føres ind gennem projektområdet. Den resterende del af Fælledbæk afskæres, men bevares i sin nuværende form, så den stadig kan afvande de arealer, den afvander i dag. Fælledbæk er forsøgt forlagt med et naturligt slyngende forløb, der følger terrænet, og foreslås oprettet med følgende tværsnit: Dybde: 0,3 m Bredde: 0,5 m Anlæg: 1,5 Det er ud fra en GIS-analyse vurderet, at der er et opland på 10,3 ha for den del af Fælledbækken, der føres ind gennem projektområdet. Der er anvendt følgende forudsætninger ved bestemmelse af tværsnit: Designvandføring: Sommer = 11 l/s/km 2 ; Vinter = 15,5 l/s/km 2 Manningtal: Sommer = 15 m 1/3 /s; Vinter = 24 m 1/3 /s Dette giver en vanddybde på omkring 30 cm, hvilket i praksis betyder, at Halkær Å Vådområdeprojekt 12

31 vandløbet vil være fyldt ved de samme vandføringer som Halkær Å. Derudover vil vandstanden i vandløbet i projektområdet i høj grad følge vandstanden i Halkær Å, da Fælledbækken har udløb her og på grund af topografien i området vil være styret af denne. Afbrydelse af dræn og grøfter Afbrydelse af dræn og grøfter og sløjfning af rørføringer skal sikre, at vandet vil overrisle engene i dele af projektområdet og så vidt muligt sive ned i jorden inden det løber ud i Halkær Å. Det vand, der skal bruges er det vand, som løber til fra projektområdets direkte opland. Vand som løber i Halkær Å opstrøms projektområdet bliver altså ikke brugt. Der er udvalgt to delområder i projektområdet (Nedsivningsområde Øst og Vest), hvor der arbejdes med afbrydelse af dræn og grøfter (Figur 8). På vestsiden af åen (Nedsivningsområde Vest) arbejdes der ikke med sløjfning af dræn og grøfter i hele projektområdet. Det skyldes, at dele af projektområdet ikke har et tilstrækkeligt stort direkte opland til, at det giver mening at arbejde med afbrydelse af dræn og grøfter. På østsiden af åen (Nedsivningsområde Øst) arbejdes der med to scenarier: Et scenarie, hvor hele den østlige del af projektområdet inddrages. Dette kræver at Vesthimmerland Kommune overtager forpligtelserne vedrørende to eksisterende nedsivningsprojekter (Figur 8). Et scenarie, hvor der kun arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter i en del af projektområdet. I Afsnit 3.4 er der foretaget beregninger for fjernelse af næringsstoffer for begge scenarier i Nedsivningsområde Øst. Halkær Å Vådområdeprojekt 13

32 Figur 8 Delområder, hvor der arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter mv. Opmålingen af oplandet til Nedsivningsområde Øst og Vest er foretaget på den digitale højdemodel i ArcGIS. Afgrænsningen er foretaget så det areal, der hælder ned mod projektområder adskilles fra arealer, som hælder væk fra projektområdet. Vandet fra oplandene til Nedsivningsområde Øst og Vest infiltreres ved sløjfning af dræn, grøfter og rørføringer i projektområdet. Forekomsten af åbne grøfter og drænbrønde er kortlagt ved en besigtigelse af området og ved at gennemgå den digitale højdemodel i nedsivningsområderne. Oplysningerne om dræn i nedsivningsområderne og oplandet er leveret af Vesthimmerland Kommune. Oplysningerne om dræn er ikke nødvendigvis fuldstændige. I forbindelse med lodsejerkontakt kan der dukke oplysninger om yderligere dræn op. Halkær Å Vådområdeprojekt 14

33 Figur 9 Kendte rør, grøfter, dræn og brønde i Nedsivningsområde Øst og Vest. Det forudsættes som udgangspunkt, at de på Figur 9 viste grøfter tilkastes. Af hensyn til rigkærene i den sydlige del af projektområdet er der dog dele af grøfterne, som ikke kan sløjfes. Der er foretaget en særskilt vurdering af, hvilke grøfter det drejer sig om /NIRAS 2012b/. De grøfter, der ikke kan sløjfes kan ses på Figur 10. Vurderingen af, hvilke grøfter, der ikke kan sløjfes er den bedste, som kan laves på nuværende stadie i projektet. I forbindelse med gennemførslen af projektet er det muligt, at det vurderes, at der er yderligere nogle grøfter, som skal være mindre dybe end i dag og andre grøfter, der ikke skal sløjfes helt. Halkær Å Vådområdeprojekt 15

34 Figur 10 Grøfter der ikke kan sløjfes og andre tiltag, der er nødvendige af hensyn til beskyttelsen af rigkær. Tilkastning af de grøfter, der skal sløjfes kan ske punktvist, hvis for eksempel en grøft er svært tilgængelig eller af hensyn til projektets jordbalance. Der skal desuden foretages punktknusning/gennemgravning af dræn i områderne og de viste drænbrønde skal sløjfes. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområderne og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområderne skal afbrydes. Afbrydelsen af hoveddræn skal så vidt muligt ske i kanten af dalen i nedsivningsområderne. For at sikre en optimal fordeling af vandet på engene, og at så meget som muligt nedsives kan der gøres forskellige ting. Mange steder etableres fordelingsgrøfter langs ådalens kant. Andre steder sættes en brønd på hoveddrænledningen ved ådalens kant. På brønden etableres en kuppelrist, hvorved vandet fra drænoplandet presses op gennem brønden og videre ud i ådalen. Hvilken metode, der bruges bør først besluttes i forbindelse med detailprojekteringen. Uanset, hvilken metode, der bruges skal det sikres, at der er frit afløb fra hoveddræn ud i nedsivningsområderne. Hvis der ikke er frit afløb er der risiko for, at Halkær Å Vådområdeprojekt 16

35 der stemmes vand op i hoveddrænene, og at afvandingsforholdende for arealerne uden for nedsivningsområderne dermed ændres. Andre mulige tiltag Det blev ved besigtigelsen af området konstateret, at Oustrup Bæk, der er et tilløb til Halkær Å, på den nederste strækninger inden udløbet i Halkær Å er kanaliseret. Hvis det i forbindelse med gennemførsel af et vådområdeprojekt ved Halkær Å ønskes at genslynge Oustrup Bæk vurderes det, at det kan gøres uden, at det vil have en betydelig effekt på vandstanden i området. Det vurderes, at en genslyngning kan foretages på en måde, så vandstanden i området omkring Oustrup Bæk hovedsagligt vil blive styret af vandstanden i Halkær Å, samt den beskrevne sløjfning af dræn mv. En genslyngning af Oustrup Bæk vil heller ikke danne grundlag for justeringer i den beregnede fjernelse af næringsstoffer. Dette skyldes, at området omkring bækken i denne rapport anvendes som nedsivningsområde. Dette område kan derfor ikke i beregningerne anvendes til at fjerne kvælstof fra vandløbsvand i forbindelse med oversvømmelser. 3.3 Afvandingsmæssige konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet De fremtidige afvandingsforhold i projektområdet påvirkes af to tiltag: genslyngningen vil hæve vandstanden i vandløbet. Dette vil i perioder give oversvømmelser af de vandløbsnære arealer, og når der ikke er oversvømmelser vil det påvirke grundvandets dybde på de vandløbsnære arealer. overrislingen af engene med drænvand vil påvirke grundvandets dybde i nedsivningsområderne. Samlet set betyder de to tiltag, at det meste af projektområdet vil blive vådere. Med hensyn til genslyngningen af vandløbet er det muligt at modellere de afvandingsmæssige konsekvenser. For at kunne sammenligne de nuværende afvandingsmæssige forhold med forholdene efter projektets gennemførsel er der foretaget analyser i ArcGis. Programmet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller. Her er brugt den digitale højdemodel samt den konstruerede vandspejlsmodel fra beregningerne i Proka (Afsnit 3.2) De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra de tidligere beskrevne designvandføringer (Afsnit 3.2). Det er de vandføringer, hvor der efter projektets gennemførsel vil være oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Halkær Å Vådområdeprojekt 17

36 Ved beregningerne af, hvilke arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i bækken er der arbejdet med en hældning på 2 på grundvandsspejlet regnet fra vandspejlet i Halkær Å og ud i de omkringliggende arealer. For at kunne illustrere konsekvenserne ved at etablere et vådområde ved Halkær Å er, der lavet tre kort, som ses nedenfor (samt yderligere tre kort i Bilag 1-3). På kortene er der brugt forskellige farvekoder. Farverne adskiller arealer, som har forskellig afvandingstilstand. Farvernes betydning er forklaret i nedenstående tabel. Tabel 5 Forklaring af farvekoder på konsekvenskort Farvekode Drændybde Arealanvendelse < 0 m Frit vandspejl/sjapvand 0-0,25 m Sump 0,25-0,5 m Våd eng 0,5-0,75 m Fugtig eng 0,75-1 m Tør eng De forskellige mulige drændybder i Tabel 5 er oversat til mulig arealanvendelse i yderste højre kolonne. De våde enge (grøn) må forventes at være så våde, at de ikke kan græsses. De brune arealer kan betegnes som tør eng, hvor afgræsning vil kunne foretages, men hvor dyrkning og jordbearbejdning formentlig er vanskeligt. Egentlig jordbearbejdning kan lade sig gøre på arealer med drændybder på mere end 1 m, hvilket vil sige de ikke-farvede arealer. De ikke farvede arealer er altså ikke påvirkede af vandstanden i Halkær Å. Halkær Å Vådområdeprojekt 18

37 Figur 11 De nuværende afvandingsforhold i projektområdet ved en vandføring på 15,5 l/s/km 2 opland om vinteren. Figur 11 viser, at der allerede med de nuværende afvandingsforhold i Halkær Å er store arealer, der er svære at dyrke. Dette stemmer meget godt med, at størstedelen af ådalen er udyrket i dag. I den nuværende situation skyldes det dog ikke oversvømmelse med vandløbsvand, men at arealerne ligger så lavt, at de er svære at afvande. Halkær Å Vådområdeprojekt 19

38 Figur 12 Afvandingsforhold efter etablering af vådområde ved en vandføring på 15,5 l/s/km 2 om vinteren. Figur 12 viser, at der ved en vandføring, hvor der vil være oversvømmelse om vinteren vil være frit vandspejl eller sump i en relativt bred zone langs åens forløb i den nordlige del af projektområdet og langs en mindre strækning i den sydlige del af projektområdet. Dette har betydning for, hvor stort et areal, der i Afsnit 3.4 kan bruges til at beregne, hvor meget næringsstof, som fjernes ved oversvømmelser i ådalen. For at vurdere, hvor store arealer, der er svære at dyrke (arealer som har en drændybde på mindre end 1 m) i en situation med en meget stor vandføring er Halkær Å Vådområdeprojekt 20

39 de afvandingsmæssige forhold ved vinter-medianmaksvandføringen på ca. 54 l/s/km 2 illustreret på Figur 13. Figur 13 Afvandingsforhold efter etablering af vådområde ved en vandføring på ca. 54 l/s/km 2 om vinteren. Figur 13 viser, at stort set hele projektområdet efter etablering af et vådområde ved Halkær Å, vil have en afvandingstilstand, der gør det svært at dyrke jorden ved en vinter-medianmaksvandføring. Dette gør sig dog også gældende i den nuværende situation (Bilag 3). I den nuværende situation, hvor vandløbet er kanaliseret og brinkerne forhøjede i forhold til det omgivende terræn skyldes det dog ikke primært oversvømmelse med vandløbsvand, men at arealerne ligger så lavt, at de er svære at afvande. Halkær Å Vådområdeprojekt 21

40 Udover de områder, der bliver vådere som følge af hævningen af vandløbsbunden er der også områder, der må forventes at blive vådere i forbindelse med afbrydelse af dræn og grøfter mv. Det er ikke muligt på forhånd at modellere, hvor våde disse arealer bliver da det blandt anden afhænger af den vandmængde som dræn og grøfter fører og jordens infiltrationskapacitet. Figur 11, Figur 12 og Figur 13 samt Bilag 1-3 viser afvandingstilstanden i situationer med relativt store vandføringer. Man skal derfor være opmærksom på, at områderne i store dele af året vil være tørrere end angivet på kortene. Desuden er der en vis levédannelse (lave diger) omkring vandløbet, især i den nordlige del af projektområdet. Disse levéer kan være årsag til, at projektområdet på de kort, der angiver afvandingstilstanden på nuværende tidspunkt, kan fremstå vådere end de ville fremstå ved en besigtigelse af området. 3.4 Fjernelse af næringsstoffer mm Kvælstof Når der arbejdes med at etablere et vådområde skal tilførslen og fjernelsen af kvælstof beregnes. I det følgende vil dette blive gjort for tre delelementer: 1) overrisling af enge med vand fra det direkte opland til vådområdet, 2) oversvømmelse af enge med vandløbsvand fra Halkær Å og Fælledbæk og 3) ændret arealanvendelse. Nedenfor gennemgås i detaljer beregningen for det scenarie, hvor de eksisterende projekter ikke inddrages. I Tabel 6 opsummeres beregningen. I Tabel 7 vises beregningen for det scenarie, hvor de eksisterende projekter inddrages. Overrisling af enge Der findes ikke anvendelige målinger af kvælstofindholdet i det drænvand, der skal bruges til overrisling af enge i forbindelse med Halkær Å Vådområdeprojektet. På den baggrund bruges en model til at beregne tilførslen af kvælstof til engene fra det direkte opland (N TAB ). Modellen kan findes i et regneark på Naturstyrelsens hjemmeside /Naturstyrelsen 2012/. N TAB = 1.124*exp( ,759*ln(A) *S *D) Formlen er baseret på målinger og vil derfor ofte være ret nøjagtig, hvis den bruges med omtanke. De enkelte elementer i formlen er: N TAB = Det gennemsnitlige årlige kvælsstoftab pr. hektar direkte opland A = Vandbalancen for oplandet (i mm) S = Andelen af sandjord i det direkte opland i % Halkær Å Vådområdeprojekt 22

41 D = Andelen af dyrket (og drænet) areal i det direkte opland i % Der er tidligere gennemført sløjfning af dræn og grøfter på to arealer i projektområdet. Disse to arealer kan selvfølgelig ikke tildeles en kvælstoffjernende effekt i forbindelse med dette projekt. I stedet er der udvalgt to andre delområder, hvor der skal arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter. Disse to områder omtales i det følgende som Nedsivningsområde Øst og Vest. Områderne kan ses på Figur 8 og Figur 9. Det direkte opland til de to nedsivningsområder er opmålt til ca. 224 ha for Nedsivningsområde Øst og ca. 170 ha for Nedsivningsområde Vest. Andelen af dette areal, som er sandjord er vurderet ud fra kort over simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende jordklassificering, som blev foretaget i /Arealinformation 2012/. Ved klassificeringen blev der udtaget ca prøver i pløjelaget. Jordbunden blev opdelt i 8 typer, hvoraf grovsandet jord, finsandet jord og lerblandet sandjord indgår i det samlede areal med sandjord. I det direkte opland til Nedsivningsområde Øst og Vest er jordbundstypen overalt en af de sandede typer. Det vurderes på den baggrund, at 100 % af det direkte opland til Nedsivningsområde Øst og Vest er sandjord. Det dyrkede areal i det direkte opland er opmålt ud fra markblokkort /Arealinformation 2012/. Markblokkortene giver en indikation af, hvilke arealer, der er aktive landbrugsarealer. Der blev foretaget en sammenligning af markblokkenes afgrænsninger med luftfotos. De arealer, som på luftfotoene tydeligvis ikke er i omdrift blev ikke medtaget i opmålingen (f.eks. arealer med træer). Det dyrkede areal i oplandene til Nedsivningsområde Øst og Vest blev opmålt til at udgøre ca. 84 og 83 %. For at kunne beregne kvælstoftabet skal vandbalancen for det direkte opland kendes. Den observerede nedbør, der anvendes her er korrigeret til jordoverfladen ved hjælp af korrektionsfaktorer for perioden Den observerede nedbør i området er mm/år /DMI 2002/. For at få nettonedbøren for området tækkes den aktuelle fordampning på 435 mm/år fra den observerede nedbør. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande /DMU 2005/. Nettonedbøren kan således beregnes til ca. 400 mm/år. I forbindelse med udvaskning af kvælstof kan den forsimplede sammenhæng at tilførslen af vand til vådområdet udgør 70 % af nettonedbøren til det direkte op- Halkær Å Vådområdeprojekt 23

42 land bruges /Naturstyrelsen 2012/. Vandbalancen, som skal anvendes i formlen til beregning af tilførsel af kvælstof til engene bliver så 280 mm/år. Det beregnede årlige kvælstoftab pr. ha i det direkte opland bliver så henholdsvis 22,2 og 21,6 kg N/ha for Nedsivningsområde Øst og Vest /Naturstyrelsen 2012/ Da det direkte opland for Nedsivningsområde Øst og Vest er opmålt til ca. 224 og 170 ha svarer det til, at der tilføres nedsivningsområderne henholdsvis ca og kg N/år via overrisling af enge. En del af Nedsivningsområde Øst og Vest vil efter projektets gennemførsel blive oversvømmet med vandløbsvand ca. 80 dage om året. Som udgangspunkt kan man, når man regner på effekten af et vådområdeprojekt, kun anvende et specifikt areal til enten overrisling med drænvand eller oversvømmelse med vandløbsvand. Der anvendes en bræmme på ca. 100 m på hver side af vandløbet til oversvømmelse med vandløbsvand (se næste afsnit). Det betyder, at det areal, som kan anvendes til beregning af kvælstoffjernelse via overrisling af enge bliver ca. 19 og 44 ha for henholdsvis Nedsivningsområde Øst og Vest. Det vil sige, at den årlige kvælstofbelastning på de arealer, der anvendes til overrisling i henholdsvis Nedsivningsområde Øst og Vest bliver ca. 262 og 84 kg N/ha. Målinger udført i forbindelse med dette projekt i Oustrup Bæk, der gennemløber Nedsivningsområde Vest viste en høj kvælstofkoncentration på 11 mg/l. Det høje niveau indikerer, at den anvendte model muligvis underestimerer tilførslen af kvælstof til de to nedsivningsområder i Halkær Å i projektområdet. Det betyder altså, at kvælstofbelastningen af de to nedsivningsområder muligvis er højere end angivet i denne rapport. Kvælstoffjernelsen i områder, hvor der sker overrisling af enge vil typisk være % /Naturstyrelsen 2012/. Den hydrauliske belastning af nedsivningsområderne er lille (forholdet mellem areal af opland og den anvendte del af Nedsivningsområde Øst og Vest er henholdsvis 12 og 4, hvor det maksimalt må være 30). For Nedsivningsområde Vest må det desuden forventes at sløjfningen af det meget omfattende system af grøfter, dræn mv. vil være med til at sikre en særdeles god infiltrering i området. På den baggrund er fjernelsen af kvælstof i beregningerne fastsat til 75 %. For Nedsivningsområde Øst er systemet af grøfter, dræn mv. ikke helt så omfattende (ligesom at forholdet mellem areal af opland og nedsivningsområde er større). For dette område er fjernelsen af kvælstof i beregningerne fastsat til 70 %. Halkær Å Vådområdeprojekt 24

43 Det vurderes altså, at der i Nedsivningsområde Øst og Vest vil fjernes henholdsvis ca og kg N/år via overrisling af enge. Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ved oversvømmelser af ådale med vandløbsvand med en lav kvælstofkoncentration (over 2-3 mg/l) kan der fjernes ca. 1 kg N/ha pr. oversvømmet døgn. I vandløb med en højere koncentration (over 5 mg/l) kan fjernelsen nå op på 1,5 kg N/ha pr. oversvømmet døgn. Beregningen af reduktionen foretages i Naturstyrelsens regneark /Naturstyrelsen 2012/. Det vand der tilføres Halkær Bredning fra oplandet har igennem mange år haft en kvælstofkoncentration på lige under 7 mg/l. Dette tal er blandt andet baseret på en 18 års måleserie fra målestationen i Halkær Å, v. Ågård i projektområdet /DCE 2012/. Målinger udført i forbindelse med dette projekt viste kvælstofkoncentrationer på 5,6 og 6,2 mg/l i Halkær Å i projektområdet. Disse målinger bekræfter altså, at kvælstofkoncentrationen i Halkær Å er relativt høj. Den høje fjernelse på 1,5 kg N/ha pr. oversvømmet døgn anvendes derfor i beregningen. Det er en forudsætning for fjernelsen af kvælstof, at vandet på de oversvømmede arealer ikke er stillestående, der skal altså være tale om langsomt strømmende vand på de oversvømmede arealer. Erfaringer har vist, at længere end 100 m fra vandløbet står vandet stille /Naturstyrelsen 2012/. Afvandingskortene viser, at der ved de forskellige afstrømninger vil være relativt store arealer i ådalen, der er oversvømmede. Af hensyn til de beskyttede rigkær i projektområdet er der dog en strækning på ca. 1,2 km langs åen, hvor der ikke vil være oversvømmelser i en grad, så det vil fjerne kvælstof fra vandløbsvandet. I den nordlige og sydlige ende af projektområdet vil der ved oversvømmelser være frit vandspejl eller sump i en relativt bred zone langs åen. Denne zone er mange steder bredere end 100 m. I beregningen er der dog kun bruge, det areal, der er ligger inden for 100 m afstand af åen. Dette areal udgør i alt ca. 43 ha. Forlægningen af Fælledbæk, så den løber gennem projektområdet (se Afsnit 3.2) betyder, at et areal langs bækken vil blive oversvømmet med vandløbsvand. Der vil derfor også ske en kvælstoffjernelse på dette areal. Der regnes med, at der vil være oversvømmelse på en ca. 600 m lang strækning langs Fælledbæk ved oversvømmelse i Halkær Å (fraregnet de 100 m af bækken, der ligger nærmest Halkær Å, da området langs denne del af bækken er medtaget i beregningen for Halkær Å). Modelleringen af den genslyngede Halkær Å støtter denne antagelse. Det betyder, jævnfør beregningen for Halkær Å, at et areal på 12 ha kan bruges til kvælstoffjernelse. Halkær Å Vådområdeprojekt 25

44 I alt kan ca. 55 ha bruges til kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med vandløbsvand. I Afsnit 3.2 er det beregnet, at der gennemsnitligt vil være ca. 80 dage/år med oversvømmelse efter projektets gennemførsel. Hvis det antages, at vandet i Halkær Å og Fælledbæk har en relativt høj kvælstofkoncentration kan der altså fjernes ca kg N/år i vådområdet via oversvømmelse af enge med vandløbsvand (1,5 kg N/ha/døgn * 55 ha * 80 døgn). Ændret arealanvendelse Når der etableres et vådområde sker der en reduktion i udvaskningen ved, at arealanvendelsen i området ændrer sig. Beregningen af reduktionen foretages i Naturstyrelsens regneark /Naturstyrelsen 2012/. Det er ved besigtigelse konstateret, at der i det ca. 217 ha store projektområde kun er et mindre areal på ca. 1,8 ha i egentlig omdrift. Resten af projektområdet består af arealer med vedvarende græs og lignende og naturområder. En del af projektområdet er udpeget som 3 beskyttet natur. En måde at opdele området i natur og områder med græs mv. kunne være at definere 3 udpegninger som natur. Det blev dog ved besigtigelse konstateret, at en del af de områder, der er udpeget som 3 natur græsses eller slås ret kraftigt. Det er derfor besluttet at bruge resultatet af besigtigelsen som baggrund for opdelingen af projektområdet i natur og græs mv. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at der er ca. 161 ha med vedvarende græs og lignende i projektområdet, mens 24 ha kan betragtes som natur. I beregningerne er anvendt en reduktion på 50 kg N/ha for arealer i omdrift, 10 kg N/ha for arealer med vedvarende græs og 5 kg N/ha for naturarealerne. Baggrunden for, at det vurderes, at der kan regnes med reduktion for naturarealerne er, at de i dag er drænet af et omfattende system af grøfter mv. Efter etableringen af det beskrevne vådområde vil området fremstå som en vådere naturtype. Ved beregningerne skal man huske, at der fra naturarealerne efter projektets gennemførelse også udvaskes kvælstof, der skal modregnes den ovenfor beskrevne reduktion. Ved beregningerne er anvendt en udvaskning på 1 kg N/ha. Baggrunden for dette er, at luftfoto viser, at projektområdet ikke har været i egentlig omdrift i de seneste år. Dette betyder, at kvælstof i området i et vist omfang er udvasket. Samlet betyder dette, at der fjernes ca kg N/år i vådområdet via ændret arealanvendelse. Halkær Å Vådområdeprojekt 26

45 Den beregnede kvælstoffjernelse for det beskrevne vådområde ved Halkær Å er opsummeret i nedenstående tabeller. Tabel 6 opsummerer beregningen, som er gennemgået i teksten, for en løsning, hvor de eksisterende projekter ikke inddrages. Tabel 6 Beregning af fjernelse af kvælstof ved Halkær Å Vådområde uden inddragelse af eksisterende projekter Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Øst) Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Vest) Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ændret arealanvendelse Fjernelse pr. ha for det ca. 217 ha store vådområde Samlet fjernelse for vådområdet pr. år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år 67 kg N/ha/år kg N/år På tilsvarende vis er der i Tabel 7 lavet en beregning for kvælstoffjernelsen for det scenarie, hvor hele den østlige del af projektområdet inddrages som nedsivningsområde (se Figur 8). Tabel 7 Beregning af fjernelse af kvælstof ved Halkær Å Vådområde med inddragelse af eksisterende projekter Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Øst) Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Vest) Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ændret arealanvendelse Fjernelse pr. ha for det ca. 217 ha store vådområde Samlet fjernelse for vådområdet pr. år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år 75 kg N/ha/år kg N/år Fosfor Det beskrevne vådområde vil fjerne kvælstof, der ellers vil blive ledt ud i Limfjorden, se Afsnit Da algevæksten i nogle afgrænsede marine områder i perioder er begrænset af tilgængeligheden af fosfor er det også vigtigt at vurdere, hvad et vådområdeprojekt ved Halkær Å vil betyde for udledningen af fosfor. Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) har angivet en metode til at beregne den potentielle tilbageholdelse af fosfor baseret på generelle data /DMU 2011/. Der er ikke i forbindel- Halkær Å Vådområdeprojekt 27

46 se med dette projekt fundet konkrete måledata. Der kan derfor ikke umiddelbart laves mere præcise beregninger af den potentielle tilbageholdelse af fosfor. DCE s metode er udviklet for at kunne vurdere effekten på fosforudvaskning i vådområder i oplandet til søer. I søer er algevæksten oftest er begrænset af fosfor. Metoden kan dog bruges i alle vådområder, hvor der sker oversvømmelse med åvand. For at kunne beregne tilbageholdelsen af fosfor skal man vide tre ting. Hvor oplysningerne kan findes er forklaret her og opsummeret i Tabel 7. Det er en forudsætning for fjernelsen af fosfor, at vandet på de oversvømmede arealer ikke er stillestående, der skal altså være tale om langsomt strømmende vand på de oversvømmede arealer. Erfaringer har vist, at længere end 100 m fra vandløbet står vandet stille /Naturstyrelsen 2012/. I Afsnit er det beregnet, at det oversvømmede areal, der ligger indenfor en afstand af 100 m fra Halkær Å og Fælledbæk udgør 55 ha. Den anden ting man skal vide er, hvor mange dage om året arealet vil være oversvømmet. I Afsnit er det beregnet, at der gennemsnitligt vil være ca. 80 dage/år med oversvømmelse efter projektets gennemførsel. Den sidste ting man skal vide er deponeringsraten af partikelbundet fosfor på det oversvømmede areal. Raten vil afhænge af koncentrationen af suspenderet stof i vandløbsvandet i perioder med oversvømmelser. Da denne ikke er kendt er det i DMU s rapport valgt, at anvende en årlig gennemsnitskoncentration af suspenderet stof målt i vandløb i forskellige dele af landet. Deponeringsraten for det område som Halkær Å-projektet ligger i er hentet fra tabel 2.4 i DMU s rapport om P-ådale. Der kan så, som vist i Tabel 8, foretages en beregning af den potentielle tilbageholdelse af fosfor for et vådområde ved Halkær Å. Tabel 8 Beregning af den potentielle tilbageholdelse af fosfor ved oversvømmelse med åvand i Halkær Å Vådområde 1. Muligt oversvømmelsesareal (hvor vandet strømmer) 2. Forventet gennemsnitligt antal dage med oversvømmelse pr. år 3. Forventet depositionsrate af fosfor (kg P/oversvømmet dag/hektar) 4. Årligt antal kg P, som potentielt kan tilbageholdes (punkt 1 x 2 x 3) 55 ha 80 dage 1 kg P/ha/dag Ca kg P/år Udover, at projektområdet tilføres fosfor via oversvømmelse med åvand, tilføres der også fosfor via det tilstrømmende vand fra det direkte opland til de to nedsiv- Halkær Å Vådområdeprojekt 28

47 ningsområder. Dette fosfor vil nå frem til nedsivningsområderne som drænvand fra åbne grøfter, lukkede drænledninger samt fra det øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. En del af dette fosfor vil være opløst og en del vil være partikelbundet. En stor del af den partikelbundne fosfor vil formentligt kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En del af den opløste fosfor vil desuden kunne optages af planterne i engene, og hvis der sker afgræsning, vil denne fosformængde fjernes permanent. Der er altså et stort potentiale for tilbageholdelse af fosfor ved etablering af et vådområde ved Halkær Å. Man skal dog være opmærksom på, at der også er en risiko for frigivelse af letopløseligt fosfor i forbindelse med oversvømmelse. Dette kan især forekomme på arealer, der tidligere har været dyrkede (og dermed gødede) og som bliver vandmættede som følge af en vandstandshævning. Desuden er der risiko for, at jernbundet fosfor frigives når der opstår iltfri forhold i jorden som følge af vandmætning. Det er ikke muligt på baggrund af den nuværende viden at sige noget konkret om risikoen for fosforfrigivelse. På baggrund af den ekstensive drift i området og den forventede tilbageholdelse, anses det dog for at være usandsynligt, at der på lang sigt er risiko for øget fosforfrigivelse Okker Lavbundsarealerne i projektområdet er ifølge Arealinformation.dk klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning ved afvanding. Ved besigtigelse af området blev der ikke fundet synlige forekomster af okker i Halkær Å s hovedløb eller i nogen af de mange grøfter, der afvander de vandløbsnære arealer. Det tyder på, at okkerforureningen i området måske ikke er så kraftig, som klassificeringen af området antyder. Halkær Å Vådområdeprojekt 29

48 Figur 14 Vandet i grøfterne i projektområdet var klart på besigtigelsestidspunktet. Ved genslyngningen af vandløbet hæves vandspejlet i området generelt, hvilket må forventes at forsegle de eventuelle jernforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af afvandingen af projektområdet. Dette vil reducere den diffuse udvaskning af okker. Sløjfningen af dræn og grøfter vil desuden reducere tilstrømningen af okker til Halkær Å. 4 ANLÆGSUDGIFTER I nedenstående tabel er angivet et overslag over anlægsudgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Tabel 9 Overslag over anlægsudgifter Anlægselement Beløb i kr. ekskl. moms Anlæg af arbejdsplads Genslyngning af Halkær Å Udlægning af stenmaterialer Brug af køreplader Afbrydelse af dræn og rør Halkær Å Vådområdeprojekt 30

49 Tilkastning af grøfter Fjernelse af træer og buske Forlægning af Fælledbæk I alt Anlæg af arbejdsplads Der skal etableres en midlertidig arbejdsplads og efter arbejdets udførsel skal området retableres. Dette arbejde anslås at koste ca kr. Genslyngning af Halkær Å Genslyngningen af selve Halkær Å er tidskrævende og derfor den største post på budgettet for projektet. Selve gravearbejdet, samt udlægning af stenmaterialer, i forbindelse med genslyngningen forventes at have en samlet anlægstid på uger, hvis der anvendes to store gravemaskiner samt diverse småmaskiner. Flere gravehold øger muligheden for at gennemføre arbejdet i en tør sommerperiode. Selve genslyngningen inklusive opfyldning af det gamle forløb og udplanering af overskudsjord i området anslås at koste ca kr. Dette beløb inkluderer samtlige udgifter til transport af maskiner i forbindelse med projektet samt etablering af et midlertidigt sandfang. Det må forventes, at det er nødvendigt at etablere et midlertidigt sandfang, da der ofte i forbindelse med denne type projekter er behov for oprensning af materialer, der frigives ved gravearbejderne ved genslyngningen. Etablering af midlertidigt sandfang i det fremtidige vandløbstracé sker ved at overuddybe og gøre vandløbet bredere end det projekterede tværsnit. Udlægning af stenmaterialer For at skabe et naturlig profil i det nygravede vandløb skal der dannes et hølstryg forløb. Til dette formål skal der anvendes en større mængde stenmaterialer. Området ved Halkær Å er dog flere steder meget blødt og det vil derfor være hensigtsmæssigt ikke at udlægge større mængder stenmaterialer end nødvendigt. Det er her anslået, at der skal udlægges ca. 250 m 3 stenmaterialer til en pris på 550 kr./m 3. Prisen er givet uden brug af køreplader, men indeholder prisen på sten og omkostninger ved transport og udlægning. Brug af køreplader Udgiften til brug af køreplader afhænger i høj grad af vejrforholdene. I den lavest liggende del af projektområdet vil det dog under de fleste vejrforhold være nød- Halkær Å Vådområdeprojekt 31

50 vendigt at anvende køreplader. Det er her anslået, at der skal udlægges ca m kørevej til en pris på 350 kr./m. Afbrydelse af dræn og rør For at sikre, at engene overrisles med drænvand, og at vandet så vidt muligt infiltreres afbrydes alle dræn og rør i Nedsivningsområde Øst og Vest. Foruden dræn og rør sløjfes også samlebrønde. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområderne og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområderne skal afbrydes. For de sidstnævnte dræn udføres sløjfningerne på en måde, så afvandingsforholdende for arealerne uden for nedsivningsområderne ikke ændres. For en beskrivelse af, hvordan drænene kan sløjfes se afbrydelse af dræn og grøfter i Afsnit 3.2. Det antages ved det økonomiske overslag, at drænene er udlagt i normale drændybder på op til 1,0-1,3 m. Der er en vis usikkerhed på overslaget for afbrydelsen af dræn. Det skyldes blandt andet, at der ikke er sikkerhed for, at alle dræn kendes på nuværende tidspunkt. Drænforholdene skal kortlægges i forbindelse med en detailprojektering. Der er taget udgangspunkt i, at drænene punktknuses/gennemgraves. Jo flere steder drænene knuses, jo mindre vand vil løbe i drænene. Det er vurderet, at en grundig knusning kan foretages på 10 dage med en mellemstor gravemaskine. Arbejdet anslås at koste ca kr. Tilkastning af grøfter Foruden sløjfningen af drænene foretages lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter i nedsivningsområderne. Et forslag til omfanget af lukningen af grøfter er angivet i Afsnit 3.2. Det er forudsat, at der er adgang til tilstrækkeligt brugbart materiale i nærheden af de grøfter, der skal tildækkes. Det vil sige, at man med gravemaskine skraber det øverste jordlag inde i nedsivningsområderne af, og at man eventuelt nøjes med at dække delstrækninger til, så der dannes paddehuller og fugtige lavninger. Det er vurderet, at arbejdet kan foretages på 15 dage med en mellemstor gravemaskine. Arbejdet anslås at koste ca kr. Det er forudsat, at der ikke skal bruges køreplader i nedsivningsområderne. Det vurderes, at dette er realistisk da områderne i dag fremstår som relativt tør græsningseng. Halkær Å Vådområdeprojekt 32

51 Fjernelse af træer og buske Det meste af det projekterede forløb er uden træbevoksning. Det vil dog være nødvendigt, at rydde og bortskaffe træer og buske i dele af området. Dette arbejde forventes at kunne foretages på ca. 10 dage. Arbejdet anslås at koste ca kr. Forlægning af Fælledbæk I forbindelse med gennemførsel af projektet skal der ske en forlægning af Fælledbæk ind i projektområdet. Der skal graves ca. 1 km nyt forløb af bækken. Det anslås at dette arbejde vil koste ca kr. 5 REFERENCER Arealinformation 2012: DCE 2012: Windolf, J., Bøgestrand, J. & Kjeldgaard, A. Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 10. januar Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Rekvirent: Naturstyrelsen DMI 2002: Danish Meteorological Institute, Ministry of Transport, Technical Report 02-03, Klimagrid Danmark, Nedbør og fordampning , Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark. Mikael Scharling & Claus Kern-Hansen DMU 2005: Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2005): Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 4. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. Teknisk anvisning fra DMU nr DMU 2011: Kronvang, B., Søndergaard, M., Hoffmann, C.C., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Stjernholm, M., Nielsen, C.B., Kjærgaard, C., Schønfeldt, B. & Levesen, B. 2011: Etablering af P-ådale. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 67 s. Faglig rapport fra DMU nr Naturstyrelsen 2012: rojekter/viden/naeringsstoffer/kvaelstoffjernelse/ NIRAS 2012a: Vådområdeprojekt Halkær Å Tilpasning af model i forhold til rigkær i området. Notat til Vesthimmerland Kommune. 20. november Halkær Å Vådområdeprojekt 33

52 NIRAS 2012b: Påvirkning af våde naturtyper omkring vådområde. Notat til Vesthimmerland Kommune. 23. november Halkær Å Vådområdeprojekt 34

53 Bilag 1 De nuværende afvandingsforhold i projektområdet ved en vandføring på 11 l/s/km 2 opland om sommeren. Halkær Å Vådområdeprojekt 35

54 Bilag 2 Afvandingsforhold i projektområdet efter etablering af vådområde ved en vandføring på 11 l/s/km 2 om sommeren. Halkær Å Vådområdeprojekt 36

55 Bilag 3 Afvandingsforhold i projektområdet før etablering af vådområde ved en vandføring på ca. 54 l/s/km 2 om vinteren. Halkær Å Vådområdeprojekt 37

56 Notat PÅVIRKNING AF VÅDE NATURTYPER OMKRING VÅDOMRÅDE 23. november 2012 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af OMU Kontrolleret af ESB 1 BAGGRUND I forbindelse med et vådområdeprojekt ved Halkær Å skal det sikres, at våde naturtyper i projektområdet ikke påvirkes i negativ retning. I dette notat beskrives afvandingsforhold for hver forekomst af rigkær og indlandssaltenge på lokaliteten som naturtyper omfattet af NATURA 2000, og det vurderes om det vil være gavnligt at sløjfe de eksisterende drængrøfter i området. Bilag 1 viser en oversigt over placering og nummerering af de 10 rigkærsforekomster (nummer 2 12) og én indlandssalteng (1) som findes i området. 2 RIGKÆRSHYDROLOGI Rigkær er en naturtype, som er afhængig af grundvandsudstrømning. Grundvandets relativt lave næringsindhold og høje alkalinitet er med til at skabe et stabilt miljø med høj ph-værdi, stor grad af vandmætning i rodzonen, ref. /3/. Drængrøfter kan påvirke rigkærene på to måder. På den ene side kan dybe drængrøfter skabe en direkte kontakt mellem det underliggende grundvandsmagasin og overfladen. Det medfører, at grundvandsudstrømningen i højere grad foregår direkte til drænene, udenom rigkærene, hvilket er uønsket. På den anden side leder drænene overfladevand væk fra lavninger i terrænet. Stillestående vand på overfladen kan være problematisk i rigkær af flere grunde. Dels fordi andelen af regnvand med lav ph værdi her vil være stor og fordi gennemstrømning af grundvand forhindres. Overordnet set vil det være positivt for grundvandsafhængige naturtyper at sløjfe dræn, hvilket vil hæve det generelle grundvandstryk under ådalen. Det bør blot sikres, at dette ikke giver anledning til stagnerende overfladevand ref. /2/. I nogle tilfælde kan det være gavnligt for rigkærene af sløjfe drængrøfterne samtidigt med, at muligheden for overfladeafstrømning sikres ved at fjerne eller udjævne topjorden i mindre områder. Fjernelse af topjord i udkanten af et rigkærsområde kan desuden medføre gunstige forhold for de karakteristiske arter og øge muligheden for spredning af disse arter ref. /1/. Oversvømmelse med vandløbsvand er generelt negativt for naturtypen rigkær. Vandløbet vil ved oversvømmelse aflejre sedimenter med organisk stof og samt N og P. Næringsstoffer vil medføre favorable forhold for plantearter, som er mere konkurrencestærke end de karakteristiske rigkærsarter. Dette vil imidlertid kunne NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks Aalborg CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

57 modvirkes ved at sikre, at områderne forsat kan afgræsses. Oversvømmelserne i dette projekt er tilpasset således at vandstanden i sommerperioden vil være mindst 0,5 meter under terræn, dog med undtagelse af den laveste del af rigkær nummer 4. Derudover vil der være en lille del af rigkær 4 og en lille del af rigkær 8, hvor der vil være oversvømmelse i vinter medianmaks situationen ref. /4/. Oversvømmelse af rigkærarealer er forekommer derfor i minimalt omfang. 3 EFFEKT AF SLØJFNING AF GRØFTER I VÅDOMRÅDET I det følgende gennemgås de enkelte forekomster og der tages stilling til, hvorvidt de omkringliggende grøfter kan fjernes uden en negativ indflydelse på rigkærene/saltengen. Salteng: Saltengen ligger udenfor det berørte projektområde og de eksisterende afdræningsforhold vil være upåvirkede. Figur 3-1 Afvandingsforhold og topografi ved indlandssalteng s1 Rigkær 2: Ved rigkær 2 vil der ikke kunne ske en væsentlig opstuvning af overfladevand da hældningen er jævnt faldende mod nordøst, Figur 3-2 2

58 Figur 3-2 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 2 Rigkær 10: Ved rigkær 10,, Figur 3-3, er der en mindre lavning i terrænet i den nordøstlige del af rigkærudpegningen. Ved sløjfning af den drængrøft, som ligger langs rigkærets nordlige afgrænsning bør det sikres, at denne lavning kan afdræne naturligt mod nord. Her kan det være nødvendigt at skabe en passage ved at fjerne ca. 20 cm topjord i et lille område i kanten af rigkærsudpegningen. Rigkær 4: Ved rigkær 4, Figur 3-3, hælder terrænet mod drængrøften mod nord. En lille forhøjning / dige nord for grøften vil medføre, at vandet ikke kan strømme væk fra rigkærets laveste del, hvis grøften sløjfes. Det anbefales, at den øverste del (sydlige del) af denne grøft bevares. Dette er det lavest beliggende rigkær i projektområdet og periodevis oversvømmelse fra vandløbet vil forekomme. 3

59 Figur 3-3 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 10 og rigkær 4 Rigkær 5: Rigkær 5, Figur 3-2, ligger placeret i en lavning, og hvis grøfterne nord og syd for dette område sløjfes kan der komme til at stå vand på terræn i våde perioder. Derfor bør området fortsat have en forbindelse til en af de to drængrøfter. Det vil være tilstrækkeligt, hvis de nederste 70 m af drængrøften syd for rigkær 5 bevares. Ved rigkær 6 bør de nederste 50 meter af drænkanalen ligeledes bevares så den kan lede overfladevandet væk. Figur 3-4 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r5 og 6 4

60 Rigkær 12: Rigkær 12, Figur 3-5, er ikke påvirket af de omkringliggende grøfter. Ved rigkær 11 bør en lav grøft bør bevares hen langs nordsiden af rigkæret og ud til vandløbet. Derudover kan der være nødvendigt at skabe passage gennem det lille dige som løber gennem rigkær 11 jf. terrænmodellen. Figur 3-5 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 11 og 12 Rigkær 7: Ved Rigkær 7, Figur 3-6, vurderes det, at de omkringliggende drængrøfter med fordel kan sløjfes uden problemer med stillestående overfladevand. Figur 3-6 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r7 5

61 Rigkær 8: Ved rigkær 8, Figur 3-7, ligger den østlige del lavere end terrænet, som grænser op til vandløbet. Derfor bør den nederste del (30 m) af drænkanalen gennem rigkæret bevares, mens resten kan tildækkes. Derudover løber en drængrøft parallelt med de tilstødende dyrkede arealer vest for rigkær 8. Denne grøft bør af hensyn til rigkæret bevares, hvis der er risiko for at overfladisk afstrømning fra gødskede markarealer ellers vil løbe videre ned til rigkæret. Figur 3-7 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r9 Rigkær 9: Rigkær 9, Figur 3-8, indeholder lave områder, som ikke vil kunne afdræne uden den eksisterende drængrøft, som går ind til midten af rigkærsudpegningen. Ifølge det viste dræntema skulle der ligge et dræn som går øst og nord om rigkæret. Dette dræn bør sløjfes, hvis det eksisterer. 6

62 Figur 3-8 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 9 4 SAMMENFATNING Vådområdeprojektet medfører en hævning af grundvandsstanden i projektområdet som følge af sløjfning af dræn og grøfter, samt hævet vandstand i Halkær Å. Dette vil overordnet set være en fordel for naturtyper som rigkær, der trives godt i områder med et højt og stabilt grundvandsniveau. Hvis det i forbindelse med projektet sikres, at området afgræsses eller plejes på anden vis er der stor sandsynlighed for, at der vil ske en udbredelse af arealer med rigkær i projektområdet. Vådområdeprojektet vurderes samlet set ikke at medføre en negativ påvirkning af rigkær og salteng indenfor eller i forbindelse med projektområdet. Direkte oversvømmelse af rigkærene, ved det der kan betragtes som en kraftig vinterafstrømning, er begrænset til de lave partier i rigkær 4 og 8. Som alle andre arealer i en ådal kan rigkærene selvfølgelig blive oversvømmet i ekstreme afstrømningssituationer. Derudover er projektet tilpasset så sommervandstanden tillader græsning i de tørreste perioder af sommeren. Ved gennemgang af de topografiske forhold for hver enkelt rigkær er det anbefalet, at der for rigkær nummer 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11 kun sker en delvis sløjfning af grøfter, mens overfladevandet ved rigkærene 2, 7, 12 vil kunne strømme af naturligt, hvorfor de omkringliggende drængrøfter med fordel kan sløjfes. 7

63 5 REFERENCER Ref. /1/ Van der Hoek, D., 2005 The effectiveness of restoration measures in species-rich fen meadows PhD-thesis, Department of Environmental Sciences, Nature Ref. /2/ Ref. /3/ Ref. /4/ Forvaltning af rigkær i Helnæs Made : Vurdering af muligheder for hydrologisk genopretning af grundvandspåvirkede rigkær, Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Johansen, O.M, DMU, AU, AAU, Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, Ejrnæs, R., Johansen, O.M., Andersen, D. K., m. fl., DMU Vådområdeprojekt Halkær Å tilpasning af model i forhold til rigkær i området, Vesthimmerland Kommune, NIRAS,

64 ± Vådområde Halkær Å - rigkær og salteng Tegnforklaring GROEFT VANDLOEB Rigkær / Salteng Mål: 1: bilag 1 Udført: OMU Kontrol: ESB Godkendt: ESB Dato: 21/11, Meters

65 4. Effekt af vådområdeprojektet 4.1 Indflydelse på landskabet Området er i Kommuneplan 2009 udlagt som særligt naturområde med særlig landskabelig værdi og en økologisk forbindelse. Områderne med særlig landskabelig værdi er udpeget på baggrund af deres karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer af høj kvalitet. Det drejer sig om fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer, som er uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Ved udpegningen af områderne med særlig landskabelig værdi er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Den nordlige del af projektområdet er også udpeget som større landskabeligt sammenhængende landskab. Projektet ses ikke at påvirke landskabet på en måde, der strider mod udlægningen til særligt naturområde eller område med særlig landskabelig værdi. 4.2 Indflydelse på Natura2000-området Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgivende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området 2. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, kan projektet ikke gennemføres. Artikel 12 og 13 i Habitatdirektivet indeholder en streng beskyttelse af de arter der er opført på direktivets bilag IV. Denne strenge beskyttelsesordning omfatter forbud mod forsætlig indfangning eller drab, 2 Se Anker, H.T. EU-regulering af natur- og arealressourcer. Side

66 forsætlig forstyrrelse, forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder etc. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Natura 2000-området. Endvidere vurderes projektets eventuelle påvirkning af de kendte bilag IV-arter i området. En egentlig konsekvensvurdering foretages, når undersøgelse af fosforforholdene er gennemført. Al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden inddrages i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne Habitatområde 15 20

67 Fuglebeskyttelsesdirektivet: Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 21