Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 3

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 3"

Anna Maria Poulsen
7 år siden
Visninger:

1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 3 Rampeanlæg på E20 ved Ringsted Øst Lene Herrstedt Gabriel Helmers 26. juni 2014 Scion-DTU Diplomvej Kgs. Lyngby

2 Indhold 1. Indledning Lokaliteten Problemet Hvad har man gjort for at løse problemet? Hvad siger forklaringsmodellen? Potentielle løsningsforslag Fotos

Hvad har man gjort for at løse problemet?... 5 5.

3 1. Indledning Dette notat er udarbejdet som en del af det nordiske samarbejdsprojekt Nordic Human Factors Guideline under Nordisk Vejgeometri Gruppe. Notatet indeholder en beskrivelse af en dansk case analyse af et rampeanlæg ved Ringsted på rute E20 ved frakørsel 35, Ringsted Øst. Analysen er foretaget af Lene Herrstedt ( Danmark) og Gabriel Helmers (konsulent Sverige). Der er først foretaget en besigtigelse af lokaliteten med hensyn til vejgeometri og afmærkning set ud fra bilisternes visuelle perspektiv samt en kort on location observation af trafikanternes adfærd. Observationerne fra besigtigelsen er relateret til Forklaringsmodellen for Trafikantadfærd (kan downloades fra På denne baggrund gives en kortfattet analyse af årsagerne til det konstaterede problem med spøgelsesbilisme. Analysen følges op med skitsering af potentielle løsningsforslag. Det primære formål er at teste forklaringsmodellens anvendelse som værktøj til løsning af trafikproblemer i praksis. Når vi har en vej og et trafikmiljø med problemer, viser det sig ved, at trafikanterne ikke opfører sig sådan, som vejholderen forventer. (Forklaringsmodellen Kap. 4, pg.14) 3

Analysen er foretaget af Lene Herrstedt ( Danmark) og Gabriel Helmers (konsulent Sverige).

4 2. Lokaliteten Rampeanlægget ved Ringsted er beliggende på Vestmotorvejen rute E20 ved frakørsel 35 Ringsted Øst, hvor trafik fra rute 14 kører på E20 i retning mod Odense. Rute E20 mod Odense Rute 14 4

5 3. Problemet Der er konstateret et problem med spøgelsesbilister i anlægget. Problemet opstår, når bilisten skal svinge til venstre fra rute 14 (se foto F1) ind på motorvejen i køreretning mod Odense. I en række tilfælde er bilisten kørt ind ad den 2-sporede frakørselsrampe i stedet for tilkørselsrampen (se foto F2). Der er foretaget en grundig besigtigelse af anlægget samt en kortvarig observation af trafikanternes adfærd på stedet. Efterfølgende er der, med udgangspunkt i Forklaringsmodellen for Trafikantadfærd og observationerne fra besigtigelsen, foretaget en overordnet analyse af årsagerne til det konstaterede problem med spøgelsesbilisme. 4. Hvad har man gjort for at løse problemet? Med det formål at forebygge spøgelsesbilisme på stedet blev der i 2008 etableret et system med røde løbelys på tilkørselsrampen ( lanelights ). Løbelyset aktiveres, når et køretøj kører imod færdselsretningen på exitrampen. Det sker ved hjælp af en kombispole, som er placeret ved stoplinjen på exitrampen. Løbelyset består af 10 lanelights med en indbyrdes afstand på 5 meter. Løbelyset løber op ad exitrampen imod bilisten, der kører ind på den. Løbelyset er kun synligt for de trafikanter, der kører imod færdselsretningen på exitrampen. Systemet og hændelser er overvåget med videokamera. I perioden fra 2008 til 2013 er der dokumenteret 12 hændelser med spøgelsesbilister. I alle tilfælde er bilisten stoppet på rampen og vendt om og dermed undgået at fortsætte ud på motorvejen. 5. Hvad siger forklaringsmodellen? Vejen skal udformes, så trafikanten umiddelbart og korrekt oplever, hvordan han/hun skal køre på den. Trafikantadfærden bestemmes hovedsageligt af bilistens forventninger til og umiddelbare oplevelse af vejen og trafiksituationen her og nu (KAP 5, pg16). Bilisten skal være vel orienteret i trafikmiljøet. Ved hvert vejvalgspunkt skal trafikanten have den nødvendige information for at kunne vælge rigtigt. (KAP 6.3.4) 5

Der er foretaget en grundig besigtigelse af anlægget samt en kortvarig observation af trafikanternes adfærd på stedet.

6 Det skal være let at køre rigtigt og svært at køre forkert. (KAP 6.3.1) Geometrien sammen med afmærkningen på dette sted gør det let at køre forkert. Exitrampens geometri fremtræder som en fish trap, der inviterer trafikanterne til at køre ind (se foto F2). Den bør i stedet for så vidt muligt - fremstå visuelt afvisende for trafikanten, der skal svinge ind på motorvejen. Tilkørselsrampen, som trafikanten skal svinge ind på, burde fremstå tydeligt med et inviterende design, men den kan trafikanten knapt nok se (se foto F3). Åbningen til tilkørselsrampen vender væk fra bilisten, og kørefladen er helt skjult bag den høje skillehelle mellem exitspor og tilkørselsspor. Det, som trafikanten ikke kan se, findes ikke. De to C19-tavler (indkørsel forbudt) på begge sider af det ene exitspor forstærker risikoen for visuel fejltolkning, dels fordi det andet exitspor fremstår uden afmærkning med C19 (indkørsel forbudt) og dermed sender signal om, at det er her bilisten skal køre ind, og dels fordi bilisten samtidigt på dette sted ikke kan se tilkørselsporet. Den uheldige geometriske udformning suppleres af en uhensigtsmæssig afmærkning på den sekundære vej (rute 14). Stopstregen for den venstresvingende trafik er trukket unødvendigt langt tilbage. Det forstærker exitrampens inviterende åbning. Generelt skal exitrampe og tilkørselsrampe adskilles fysisk i det horisontale plan og ikke placeres side om side, som det er tilfældet her. 6. Potentielle løsningsforslag Udformningen af rampekrydset kan forbedres på flere måder. Hvilke løsninger, der reelt er mulighed for at gennemføre, er naturligvis et spørgsmål om ressourcer. Den geometriske udformning af hele rampeanlægget er problematisk i relation til generering af spøgelsesbilisme, og det kan kun ændres fundamentalt ved ombygning. En ombygning kan sikre fysisk adskillelse mellem exitrampe og tilkørselsrampe og tydeliggøre tilkørselsrampen ved at lave tilslutningen til sekundærvejen i en vinkel, der inviterer bilisten til at køre ind. Samtidig bør exitsporet tilsluttes i en 90 graders vinkel (i stedet for nuværende ca. 80 grader). Ombygningen bør suppleres med en tydelig spærreflade på se- 6

Den bør i stedet for så vidt muligt - fremstå visuelt afvisende for trafikanten, der skal svinge ind på motorvejen.

7 kundærvejen helt hen til ud for midten på exitsporet, så de venstresvingende på en naturlig måde guides forbi exit og videre hen til tilkørselsrampen. Såfremt ombygning af rampeanlægget ikke er en ressourcemæssig realistisk mulighed, kan følgende forslag til justerende forbedringer overvejes: Ryk stopstregen længere frem mod tilkørselssporet og suppler med ledelinjer for trafikken, der skal svinge til venstre ind på motorvejen mod Odense. Synliggør tilkørselssporet for de venstresvingende trafikanter, så de mere spontant og umiddelbart oplever, hvor de skal køre for at komme ind på motorvejen: o Fjern skillehellen mellem exitspor og tilkørselsspor, alternativt ryk den lidt tilbage på rampen. o Udform tilkørselsrampens tilslutning til rute 41 som en åben tragt vendt mod de venstresvingende bilister, så den fremstår mere inviterende. o Øg eventuelt højden på vejbanen på tilkørselsrampen, så den ikke forsvinder ud af syne for de venstresvingende trafikanter. 7. Fotos F1: 7

suppler med ledelinjer for trafikken, der skal svinge til venstre ind på motorvejen mod Odense.

8 F2 F3 8

Relaterede dokumenter

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4