A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n"

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Tværfaglig jobanvisning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e A-kasser ikke en stopklods i arbejdsmarkedspolitikken Godt a-kassemedlemmer skifter hvert år a-kasse. Kritikken af at lade a- kasser stå for grundregistrering og jobanvisning skyder over målet, mener LOsekretær Harald Børsting. Antallet af ledige på orlov halveret Ledigheden fortsætter med at falde og samtidig deltager flere og flere ledige i uddannelsestilbud, mens antallet af ledige på arbejdsmarkedsorlov er mere end halveret gennem de sidste fire år. Voksenlærlinge et hit Voksenlærlinge-ordningen er en succes. På blot halvandet år er antallet af voksenlærlinge mere end fordoblet. Knap lønmodtagere er aktuelt i gang med en voksenlærlingeuddannelse. LO vil styrke vejledning og brobygning i 10. klasse Der er behov for et udvidet samarbejde med erhvervsskolerne. Ni ud af ti lønmodtagere savner uddannelse Lønmodtagerne savner ny viden og uddannelse. Virksomhederne efterspørger bedre rammebetingelser, viser en ny analyse, som IFKA og DTI har gennemført for LO. Arbejdsmarkedsreformen tvinger AF til bedre indsats AF forpligtes til at sikre de ledige aktivering i 75 pct. af aktiveringsperioden. Holdningen: Aktivirksomheder er ikke svaret Af LO s formand Hans Jensen A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n AF-systemet og Dansk Arbejdsgiverforening har dannet fælles front mod a-kassernes rolle i den aktive arbejdsmarkedspolitik: Hvis a-kasserne skal overtage grundregistrering og jobanvisning, vil det blive styret af fagchauvinisme på bekostning af den tværfaglige anvisning, hedder det. Men trafikken ind og ud af a-kasserne ligger på et niveau, der svarer til, at to gange Horsens indbyggertal hvert år skifter a-kasse. Kvaliteten i a-kassernes arbejde er ikke tilstrækkelig god til at sikre en tværfaglig jobanvisning til de ledige. A-kasserne vokser og bliver dyrere trods faldende ledighed. Jobanvisningen bliver forskellig for de enkelte ledige. Angrebene på a-kassesystemet er vokset i intensitet efter trepartsdrøftelserne om den tredje fase i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Specielt regeringens planer om at lade a- kasserne spille en mere aktiv rolle i formidlingen af job til ledige har fået både Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsformidlingen til at advare regeringen mod at overlade for stor en del af arbejdsmarkedspolitikken til a-kasserne. Men det meste af kritikken skyder langt over målet, mener LO-sekretær Harald Børsting. - Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at der gennem de sidste fire-fem år er sket en markant kvalitetsudvikling af a-kassernes arbejde. Det er et resultat af arbejdsmarkedspolitikken. Resultatet er, at kasserne i dag i langt større omfang end tidligere tager sig af informationsopgaver og forbereder de ledige til aktivering. Desuden udtrykker de ledige en høj grad af tilfredshed med a-kassernes indsats, siger Harald Børsting, der på ikke ser nogen som helst problemer med at overlade endnu flere opgaver til a-kasserne. Høj grad af tværfaglig jobanvisning Specielt er Harald Børsting fortørnet over antydningen af, at a-kasserne vil forfalde til fagchauvinisme og forsøge at fastholde ledige medlemmer inden for det eksisterende fagområde. - Men a-kasserne kan dokumentere sort på hvidt, at der foregår en massiv overflytning af medlemmer mellem de forskellige a-kasser. Når vi husker på, at de fleste ledige har et ganske velbegrundet ønske om at kunne finde nyt arbejde inden for deres eget felt, ja, så synes jeg, at det er et ganske flot tal, at mere end a-kassemedlemmer skifter a- kasse om året, siger Harald Børsting. I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings årsberetning for 1997 fremgår det, at 26 november 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Gitte Redder (DJ). Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 omkring a-kassemedlemmer flyttede fra en kasse til en anden. - Det er med andre ord et udtryk for, at a-kasserne på ingen måde forsøger at fastholde de ledige medlemmer i en bestemt a-kasse eller inden for et bestemt fagområde, fastslår Harald Børsting. AF svigter de ikke-aktiverede ledige A-kasserne har gennem de senere år fået flere arbejdsopgaver. Eksempelvis forestår a- kasserne nu også udbetalingen af orlovsydelse og efterløn. Men også informationsopgaver og forberedelse af de ledige til aktiveringsforløb og udarbejdelse af handlingsplaner er nu en prioriteret opgave i mange a-kasser. Og mange ledige giver udtryk for, at netop informationsopgaverne og forberedelse til aktiveringsforløb løftes mindst lige så godt, hvis ikke bedre, når det er a-kasserne, der står for indsatsen. I hvert fald illustrerer en undersøgelse gennemført af Socialforskningsinstituttet, at de ledige i næsten lige stor udstrækning får information om rettigheder og pligter i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner fra henholdsvis Arbejdsformidlingen og deres a- kasse/fagforening. Uanset om der fokuseres på aktiverede ledige i dagpenge- og aktivperiode er der tale om ca. en tredjedel af de ledige, der i høj grad har fået deres information fra enten AFsystemet eller a-kasserne/fagforeningen. Til gengæld afslører SFI-undersøgelsen, at de ikke-aktiverede ledige bliver svigtet af Arbejdsformidlingen. Kun 21 pct. af de ikke-aktiverede kan nemlig skrive under på, at de i høj grad er blevet informeret af Arbejdsformidlingssystemet. S t o re forskelle mellem re g i o n e rn e Diskussionen om AF-systemets muligheder kontra a-kassernes falder i øjnene, når der fokuseres på de enkelte regioner. AF-systemet er, i hvert fald set fra bruger-side, ikke i stand til at levere en lige høj kvalitet alle steder i landet, hvorfor det ikke burde føre til nogen kvalitetsforringelse at lade a-kasserne stå for grundregistrering og jobanvisning i samarbejde med AF-systemet. Eksempelvis kan blot 13 pct. af de fynske ledige skrive under på, at AF-Fyn i høj grad har leveret den nødvendige information om rettigheder og pligter. I København siger 16 pct. ja til, at det er AF-systemet, der har leveret information om rettigheder og pligter. I Vejle er tallet 39 pct., mens Bornholm ligger helt i bund med blot syv pct. Desuden har forsøg med elektronisk overførsel af grundregistreringen af ledige - blandt andet på Fyn - givet stor tilfredshed. - Det vigtigste er, at alle aktører har fokus rettet mod en ting: Nemlig at kvalificere indsatsen, så flest mulig ledige atter får varig beskæftigelse. Derfor bør diskussionen om den enkelte a-kasses muligheder for mere aktivt at gå ind i formidlingsdelen afhænge af de regionale arbejdsmarkedsråd. Det er her, ekspertisen og kompetencen ligger. Det er muligt, at det vil give nogle regionale forskelle. Men det har jo netop været en af styrkerne i den aktive arbejdsmarkedspolitik hidtil, siger Harald Børsting og slutter med at påpege Side 2

3 det svagt humoristiske islæt, diskussionen har fået efter, at arbejdsgiverne nu også deltager i kritikken af a-kasserne, siger Harald Børsting og slutter: - Arbejdsgiverne og flere borgerlige partier har jo længe udtrykt et klart ønske om at udlicitere flere af Arbejdsformidlingens arbejdsopgaver. Men når det kommer til stykket, er der åbenbart grænser for, hvem man i den hellige frie konkurrences navn ønsker at overlade AF s opgaver til. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Ledighed Antallet af ledige på orlov halvere t Fra midten af 1994 eksploderede antallet af ledige på arbejdsmarkedsorlov. Da der var flest ledige på orlov, havde næsten lønmodtagere taget orlov. I dag er antallet af ledige på orlov nede på godt personer. En firdobling af antallet af ledige i uddannelsestilbud gennem de sidste fire år. Og dét samtidig med at tallet for registrerede ledige er styrtdykket, er det måske det mest glædelige resultat af de sidste fire års aktive arbejdsmarkedspolitik. For fire år siden deltog blot ledige i uddannelsestilbud. I andet kvartal i år var dette tal steget til personer, der var i gang med en eller anden uddannelse. Samtidig er antallet af registrerede ledige dalet fra hele personer i 1994 til bare personer i andet kvar tal i år. Alt i alt viser en opgørelse over den lukkede ledighed, at der i andet kvartal 1994 var knap personer uden for arbejdsmarkedet eller i en eller anden form for støttet beskæftigelse. I andet kvar tal i år var tallet faldet til personer. Eller hvad der svarer til 7,8 pct. af de årige. Opgørelsen er foretaget af LO s økonomiske sektion på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. B e d re stru k t u r Det økonomiske opsving har betydet, at ledigheden er faldet med over personer. Men samtidig har fordelingen af de øvrige grupper uden ustøttet beskæftigelse fået en Side 3

4 sundere sammensætning. Så sent som i var knap ledige på arbejdsmarkedsorlov. I dag er dette tal mere end halveret, idet blot ledige i andet kvartal i år var på orlov. Hvor orlov i midten af årtiet blev anvendt for populært sagt at røre rundt i gryden, er vægten i dag blevet flyttet til uddannelse saktiviteter for de ledige. Uddannelse er i denne forbindelse uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller uddannelsesgodtgørelse, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, samt voksen- og efteruddannelse. I samme periode er desuden sket næsten en tredobling af personer, der er i støttet beskæftigelse. I alt personer var i andet kvartal i år i støttet beskæftigelse, der omfatter jobtræning, puljejob, frivilligt ulønnet arbejde, samt personer på etableringsydelse og igangsætning for kontanthjælpsmodtagere. Yd e r l i g e re information: LO-konsulent Jens-Christian Stougaard på telefon Side 4

5 Uddannelse Voksenlærlingeaftaler med tilskud fra AF, påbegyndt 8. februar oktober 1998, fordelt på regioner Bornholm 47 Roskilde 141 Vestsjælland 180 Storstrøm 196 Viborg 203 Frederiksborg 246 Sønderjylland 268 Ribe 293 Ringkøbing 341 Vejle 377 Fyn 464 Nordjylland 635 Storkøbenhavn 681 Århus 825 I alt registreret påbegyndt pr. 31. oktober 1998: Voksenlærlinge et hit På halvandet år er antallet af voksenlærlinge i Danmark fordoblet. Alene frem til november måned var der indgået uddannelsesaftaler. I alt er der indgået aftaler. Til næste år regner Arbejdsmarkedsstyrelsen med at nå op på over uddannelsesaftaler Voksenlærlinge var et begreb, som ikke mange troede reelt ville komme til at ændre det danske uddannelsesmønster. Men i ro og mag er antallet af voksenlærlinge på blot halvandet år mere end fordoblet, så der rundt om på danske virksomheder i dag findes mere end voksenlærlinge. Hertil kommer omkring 500 voksenlærlinge uden løntilskud - men med en udvidet refusion fra Arbejdsgivernes Elev Refusion (AER). I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der iværksat en to-årig forsøgsperiode, hvorefter det blev muligt for virksomhederne at ansætte voksenlærlinge med løntilskud. I 1997 blev der afsat 30 mill. kr., mens der i år er afsat 60 mill. kr. til løntilskud. Det oprindelige mål var, at der inden udgangen af i år skulle oprettes mindst uddannelsespladser. Ordningen er med finansloven for i år forlænget til at gælde til udgangen af Videreførelsen af ordningen skal finansieres af den generelle aktiveringsbevilling. Der er med andre ord ikke afsat specielle midler på finansloven til dette område. Å rhus i top Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der afgør, om en virksomhed kan få tilskud til ansættelsen af en voksenlærling. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der er store regionale forskelle på antallet af uddannelsesaftaler. I toppen ligger Århus med i alt 825 aftaler i perioden fra februar 1997 til november i år. I bunden ligger Bornholm, hvor der kun er indgået 47 aftaler. De store forskelle skyldes dels, at de enkelte regioners kvote ikke er lige store, og dels at situationen på de regionale arbejdsmarkeder er forskellig. Der må ikke ydes tilskud til uddannelse på områder, hvor der findes skolepraktikelever. Bevillingen og dermed kvoten for de enkelte regioner er fordelt, så regioner med den laveste gennemsnitlige ledighed har fået den største andel. F l e re og flere ledige tager lærlingeuddannelse Erfaringen fra de to foregående år viser, at det fortrinsvist har været folk i beskæftigelse, som har fået en voksenlærlinge-uddannelse. Samlet set har det været over halvdelen af alle voksenlærlinge, som var i beskæftigelse, da aftalen blev indgået. Udviklingen fra 1997 til 1998 viser dog, at stadig flere ledige bliver voksenlærlinge. 42 pct. var ved aftalens indgåelse ledig. Hver fjerde ledig indgik en voksenlærlingeaftale, mens vedkommende var i aktivperioden, mens ca. 13 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten af de ledige voksen- Side 5

6 lærlinge indgik altså aftalen, mens de endnu var i dagpengeperioden. Flest mænd - og mest inden for bygge og anlæg Tre ud af fire voksenlærlinge er mænd. Kvinderne dominerer til gengæld inden for fagområder som kontorfunktionærer, handelspersonale og hotel-, restaurations- og køkkenpersonale. Det område, som har tiltrukket flest voksenlærlinge er inden for bygge- og anlægssektoren, hvor der i det sidste halvandet år er indgået mere end uddannelsesaftaler. Jernog metalindustrien tegner sig på andenpladsen for knap 700 aftaler. Yderligere information: LO-gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon skoleår LO vil styrke vejledning og b robygning i 10. klasse Der er også brug for et udvidet samarbejde mellem de nye 10. klasse-centre og erhvervsskolerne, siger LO-sekretær Harald Børsting i en kommentar til undervisningsministerens lovforslag om en mere målrettet undervisning af folkeskolens ældste elever En bedre 10. klasse kan være med til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og mindske det frafald, som stadig er et problem på mange erhvervsskoler. Men det kræver, at 10. klasse får et stærkere fagligt indhold, og at vejledningen styrkes betydeligt samtidig med, at der indføres mere brobygning til ungdomsuddannelserne. Det siger LO-sekretær Harald Børsting, som langt hen ad vejen er enig med undervisningsminister Margrethe Vestager i de synspunkter, hun har lagt til grund for sit lovforslag om en ny og mere målrettet 10. klasse. Han kan i høj grad følge ministeren, når hun udtaler, at 10. klasse ikke skal være mere boglig, men sikre større faglig, personlig og social udvikling. LO er også enig med Margrethe Vestager i, at 10. klasse skal ses som en indgang til ungdomsuddannelserne snarere end som en afslutning på folkeskolen. Side 6

7 - 9. klasses afgangsprøve giver i sig selv adgang til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Derfor er der ikke behov for et ekstra skoleår, der skydes ind mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, siger Harald Børsting. Han mener, at 10. klasse skal være målrettet til elever, som efter det 9. skoleår stadig er uafklarede og har brug for et bedre grundlag for at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil satse på. En anden målgruppe er de elever, som er nødt til at forbedre deres resultater i 9. klasse for at fortsætte på den foretrukne ungdomsuddannelse. Også denne gruppe vil blive tilgodeset i ministerens lovforslag flere elever i 10. klasse i år 2005 Næsten 70 pct. af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse. Udgifterne hertil udgør mere end 2 milliarder kroner. Fortsætter denne udvikling frem til år 2005, vil antallet af elever i 10. klasse stige med En voksende del af disse unge tager 10. klasse på en efterskole, som er en væsentlig dyrere skoleform end folkeskolen. Gennemsnitligt koster en elev på efterskole kr. i offentlige tilskud mod kr. i folkeskolen. - Af samfundsøkonomiske hensyn er der mange gode grunde til at fremme en øget overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne allerede fra 9. klasse. Målet må være, at ressourcerne koncentreres om de elever, der har et reelt behov for at tage 10. klasse med. Men på det punkt giver lovforslaget ikke noget svar, fastslår Harald Børsting. Han peger på, at der bl.a. skal en mere målrettet og intensiv vejledning til allerede fra 8. klasse for at ruste flere elever til at træffe deres uddannelsesvalg inden udgangen af 9. klasse. Derudover ser LO et generelt behov for at styrke kvaliteten i 10. klasse for at forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne. Det skal ifølge lovforslaget ske bl.a. ved at opdele undervisningen i en obligatorisk og i en frivillig del. Den obligatoriske del indeholder - foruden dansk, matematik og fremmedsprog - en såkaldt brobygningsdel, der skal give eleverne mulighed for at prøve en eller flere ungdomsuddannelser i løbet af skoleåret. Et særligt problem ved efterskolerne er imidlertid, at de står svagt, når det gælder om at tilbyde vejledning og brobygning. Det er formentlig en del af forklaringen på, at efterskolernes elever kommer senere i gang med en ungdomsuddannelse end deres kammerater i folkeskolen. Derfor er det uheldigt, at efterskolerne i lovforslaget fritages for yderligere krav netop på dette felt. I stedet mener LO, at der skal stilles ens krav til alle skoleformer om såvel brobygning som vejledning. 10. klasse-centre i kommunern e LO har tidligere foreslået, at der også skulle kunne tilbydes 10. klasseforløb på erhvervsskolerne. Formålet var dels at formindske overlapningen mellem undervisningen i 10. klasse og på erhvervsskolerne og dels at tilgodese unge, som ikke kunne gennemføre en erhvervsuddannelse uden 10. klasse. Side 7

8 - Ministeren har ikke ønsket at sikre denne mulighed i lovforslaget. Derfor må vi lægge så meget desto større vægt på, at der sikres et udvidet samarbejde mellem 10. klasse og erhvervsskolerne - ikke mindst om tilrettelæggelsen af de obligatoriske brobygningsforløb og etablering af praktiske forløb. Oprettelsen af 10. klasse-centre i kommunerne - som også anbefales i lovforslaget - vil gøre det endnu mere oplagt at samarbejde til gavn for de unge, tilføjer Harald Børsting. LO har udarbejdet et høringssvar til undervisningsministerens lovforslag, som forleden blev godkendt af LO s forretningsudvalg. Af svaret fremgår det i øvrigt, at LO er meget begejstret for forslaget om, at der fremover skal udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle elever fra 6. klasse. Desuden udtrykkes tilfredshed med, at vejledningen styrkes generelt, og at en række vejledningsopgaver overflyttes fra klasselæreren til den professionelle vejleder. Det betyder, at det nu vil være muligt at sikre en bredere vejledning, således at vejledningen til gymnasiet ikke prioriteres på bekostning af vejledningen til erhvervsuddannelserne. Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Yderligere information: LO-konsulent Jette A. Kristoffersen på telefon Kompetenceløft Ni ud af ti lønmodtagere savner uddannelse Virksomhederne efterspørger gode rammebetingelser, mens ni ud af ti lønmodtagere savner mere uddannelse. Men kun halvdelen af de ansatte kan skrive under på, at de har gode muligheder for at deltage i uddannelsestilbud på deres arbejdsplads. Det viser en I FKA/DTI-analyse udarbejdet for LO Mand eller kvinde. Ansat på en stor eller lille arbejdsplads. Offentlig eller privat. Danske lønmodtagere har en ting til fælles: De ønsker uddannelse og ny viden. Enten via kurser eller som dygtiggørelse i hverdagen. Det er kernen i en analyse, som Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) og Dansk Teknologisk Institut (DTI) har gennemført for LO. Analysen baserer sig på en kvantitativ del, IFKA har gennemført, og kvalitativ del, som DTI har gennemført. Side 8

9 Mange måder at lære på Analysen viser også, at lønmodtagerne mener, at uformel læring i hverdagen er vigtigst. Virksomhederne mener, at uformel læring i jobbet og kurser bør supplere hinanden. Analysen tegner et billede af danske lønmodtagere, der savner uddannelse og ny viden. Kun fire pct. markerer i undersøgelsen, at de slet ikke er interesseret i kurser eller uddannelse. Omvendt siger 94 pct. af alle lønmodtagere ja til, at de - i forskellig grad - interesserer sig for at deltage i kurser eller uddannelse, som har betydning for arbejdslivet. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview blandt 500 lønmodtagere. Selv om billedet for alle grupper er meget sikkert, er der alligevel udsving af interesse. Eksempelvis er der hele 65 pct. af lønmodtagerne på virksomheder med mere end 50 ansatte, der kan erklære sig meget interesseret i at deltage i kurser eller uddannelse. På virksomheder med under 50 ansatte er det kun 54 pct. Kvinder mest intere s s e ret i uddannelse Ser man på forskellen mellem mænd og kvinder, viser det sig, at kvinderne er mere parate til at uddanne sig end mændene. Hele 70 pct. af de kvindelige ansatte er meget interesseret i uddannelse og kurser. Heroverfor står halvdelen af de mandlige ansatte. Desuden tyder det på, at især offentligt ansatte har lyst til efter- og videreuddannelse. Hele 69 pct. af de offentligt ansatte kan skriver under på, at de er meget interesseret i uddannelse og kurser. Det samme kan kun 52 pct. af de privat ansatte. Heller ikke anciennitet ser ud til at spille nogen rolle for lønmodtagernes ønsker om ny viden. 62 pct. af dem, der har været ansat i under fem år på virksomheden, er meget interesseret i uddannelse. Tallet for lønmodtagere, der har været ansat i mere end fem år, er 57 pct. Videns-tørsten bliver ikke indfriet Danske lønmodtagere er med andre ord mere end almindeligt interesseret i at tilegne sig ny viden gennem uddannelse og dygtiggørelse i jobbet. Der er næsten fuld opbakning til kravet om at dygtiggøre sig. Men virkeligheden ser noget anderledes ud på danske arbejdspladser. Undersøgelsen afslører nemlig, at det kun er godt halvdelen af lønmodtagerne, der vil skrive under på, at de har gode muligheder for at deltage i kurser eller uddannelse i forbindelse med arbejdet. Og endnu mere grelt ser det ud, når lønmodtagerne bliver bedt om at fortælle, hvorvidt deres behov for ny viden er blevet dækket i 1997: Bare 28 pct. har modtaget en helt tilfredsstillende uddannelse. Og hver tredje siger, at hun eller han ikke har lært noget nyt det sidste år. Målsætningen for den enkelte arbejdsgiver burde ellers være særdeles synlig. Lønmodtagere, der har deltaget i uddannelse - enten i form af oplæring, uddannelse på arbejdet eller gennem kurser - siger nemlig, at de kan varetage flere opgaver (58 pct.), de arbejder med større effektivitet (47 pct.) og de oparbejder en større rutine (45 pct.). For slet ikke at nævne lønmodtagernes topscorer: 59 pct. siger nemlig, at uddannelse giver større arbejdsglæde. Undersøgelsen viser også, at det i over halvdelen af tilfældene er medarbejdernes Side 9

10 ønsker, der er anledningen til, at lønmodtagerne får mulighed for at deltage i uddannelse eller kurser. Bløde emner vinder fre m Dagens uddannelsestilbud på danske virksomheder er naturligvis et billede på udviklingen i et moderne højteknologisk samfund. Men selv om en stor del af lønmodtagerne har modtaget undervisning i ny teknologi (33 pct.), er det bemærkelsesværdigt, at topscoreren blandt undervisningsemnerne på arbejdspladsen er samarbejde og kommunikation (39 pct.). På andenpladsen miljøforhold og arbejdsmiljø (henholdsvis 35 og 27 pct.) Både arbejdsgivere og lønmodtagere satser på intern læring IFKA-undersøgelsen bygger også på interview med over 300 virksomheder. Det er betegnende, at virksomhederne også er meget opmærksomme på behovet for uddannelse. Det er interessant, at 58 pct. af virksomhederne mener, at det er meget vigtigt, at medarbejderne deltager i eksterne kurser og eferuddannelse. Men omvendt er størstedelen af uddannelsesaktiviteterne interne i form af sidemandsoplæring, læsning af nye manualer eller interne kurser. Over tre fjerdedele af al undervisning foregår på virksomhederne. Desuden lægger arbejdsgiverne mere vægt på, at behovet for efteruddannelse opstår som følge af indførelse af ny teknologi (71 pct.). Men ønskerne fra medarbejderne gentager sig også hos arbejdsgiverne - hele 81 pct. kan skrive under på, at uddannelse sker på anledning af medarbejderønsker. Mest interessant er det dog, at næsten alle arbejdsgivere mener, at virksomhedernes uddannelsesbehov er blevet dækket i I alt 77 pct. kan skrive under på, at behovet er dækket tilfredsstillende eller delvist tilfredsstillende. E f t e r s p ø rger bedre betingelser Et af resultaterne af undersøgelserne er, at mange - og især store - arbejdspladser forsøger at systematisere uddannelsesindsatsen. Men undersøgelsen viser også, at resultaterne kunne blive bedre, hvis virksomhedernes betingelser for at tilbyde medarbejderne uddannelse blev bedre. Det virksomhederne især interesserer sig for er lavere deltagerbetaling, lønrefusion, rådgivning og puljer til uddannelsesplanlægning. Men virksomhederne har endnu ikke til fulde ændret deres syn på behovet for at efteruddanne medarbejderne. Undersøgelsen viser nemlig, at de fleste virksomheder (21 pct.) forsøger at løse bemandingsproblemer gennem rekruttering af nye medarbejdere. Kun ni pct. forsøger at løse problemet gennem efteruddannelse. Yderligere information: LO-gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 10

11 A r b e j d s m a r k e d s re f o rm tvinger AF til bedre indsats Arbejdsformidlingen bliver forpligtet til at opfylde de lediges rettigheder til aktivering. Det er resultatet af forhandlingerne om arbejdsmarkedslovgivningen Forhandlingerne om arbejdsmarkedslovgivningen er ved at være tilendebragt. Det står nu klart, at Arbejdsformidlingen (AF) bliver forpligtet til at opfylde de lediges rettigheder til aktivering. LO vil nu se nærmere på AF s registrering af aktiveringsomfang, og LO vil opfordre til, at de individuelle handlingsplaner indrettes, så både AF, den ledige og A-kassen løbende kan følge aktiveringsindsatsen, siger LO-sekretær Harald Børsting til Udspil. - Det er paradoksalt, at vi efter fire år efter den første arbejdsmarkedsreform stadig har en situation med uforbrugte midler til aktivering og mange ledige i aktivperioden, som ikke er i gang med en aktivitet. Men det bliver der rettet op på nu, siger Harald Børsting. Efter trepartsaftalen mellem regeringen, LO og DA står det nu klart, at AF bliver forpligtet til en langt mere effektiv opfølgning på på de lediges aktivering. En helt systematisk registrering af de lediges aktivering skal sikre, at man løbende følger de ledige, så retten til aktivering i 75 pct. af aktivperioden bliver en realitet. I dag er det kun bruttostrømme, der følges - dvs. man kan følge, hvordan det går de ledige i gennemsnit. Fremover skal der følges op på den enkelte lediges indsats, hvis det viser sig, at aktiveringen ikke lever op til den fastlagte standard på 75 pct. - LO vil nu gennembearbejde hele AF s registrering, så vi netop får de oplysninger, der gørt det muligt for fagforeninger og A-kasser at hjælpe de ledige til en bedre aktiveringsindsats. Det bliver simpelthen et vigtigt redskab i forhold til kontakten til de ledige. Tilsvarende bør de regionale arbejdsmarkedsråd klædes bedre på, så de intensivt kan følge de ledige og medvirke til, at der bliver gennemført ændringer i forvaltningen af den nye arbejdsmarkedspolitiske indsats, siger Harald Børsting. LO tager initiativ til, at bekendtgørelsen indrettes, så man direkte i den individuelle handlingsplan forpligter AF til at korrigere, hvis de ledige ikke er kommet i gang. Handlingsplanen bør ændres, så den forpligter begge veje. Både de ledige i forhold til at komme i gang med aktiviteter, men også AF i forhold til at sikre de nødvendige aktiviteter. Det mener jeg vil være en fordel for både de ledige og AF, slutter Harald Børsting. Yderligere information: LO-konsulent Kim K. Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 11

12 Holdningen Af LO s formand Hans Jensen Aktivvirksomheder er ikke svare t Regeringens forslag om oprettelse af såkaldte aktivvirksomheder er ikke svaret på et mere rummeligt arbejdsmarked. Ordningen vil i stedet føre til en yderligere marginalisering af de udstødte. Problemerne skal løses på det ordinære arbejdsmarked. Regeringen og fagbevægelsen har indtil videre fulgt den samme strategi for etableringen af et rummeligt arbejdsmarked. Det er det ordinære arbejdsmarked, der skal integrere flere med nedsat erhvervsevne, og disse mennesker skal ligestilles med almindelige lønmodtagere. Regeringen har nu valgt at supplere denne strategi med muligheden for at oprette særlige virksomheder, som skal ansætte minimum 25 pct. af medarbejderne på særlige vilkår. Årsagen er, at regeringen tvivler på, om den kan nå sit måltal med nye job på særlige vilkår i år Det nye forslag fører til en ordning, der kan skabe flere skånejob. Problemet er imidlertid, at forslaget for det første ikke stiller kvalitative krav, og for det andet er med til at usynligøre virksomhedernes og lønmodtagernes medansvar. Det går trægt med oprettelsen af job på særlige vilkår. Men der er i de senere år iværksat en række initiativer, som endnu ikke har haft mulighed for at virke, eller som fortsat er meget besværlige at administrere. Derudover skal vi i diskussionerne om det rummelige arbejdsmarked ikke glemme, at mange virksomheder i dag fastholder lønmodtagere på ordinære vilkår, selv om de ikke bidrager 100 pct. Kun gennem en effektiv integration af marginaliserede og udstødte på det ordinære arbejdsmarked kan vi sikre, at de indgår på lige fod i forhold til uddannelse og udvikling med ordinært ansatte. Derfor bør der stilles krav til udvikling ved besættelse af job på særlige vilkår. Reglerne kan forenkles, så barriererne for ansættelse af job på særlige vilkår mindskes. Fagbevægelsen bør styrke arbejdet med de sociale kapitler, og bør i højere grad være udfarende i forhold til, at virksomhedernes personalepolitik fokuseres på øget rummelighed. Men det handler ikke kun om pligter. For den enkelte person på fleksjob skal reglerne strammes, så de får ret til seniorydelse og en ordentlig ydelse ved arbejdsløshed. En løsning er - som foreslået af LO - at A-kassereglerne tilpasses til personer på fleksjob. Vi skal nu til at prioritere arbejdet i det sociale koordinationsudvalg, der skal oprettes i kommunernen inden udgangen af i år. Disse udvalg er en enestående mulighed for at få indraget de lokale parter i et langt mere målrettet og udfarende arbejde i forhold til at skabe flere jobåbninger for de marginaliserede. Endelig skal vi have sat væsentlig mere fokus på de arbejdsmiljøproblemer, der er en væsentlig årsag til udstødningen. Det er nødvendigt at fokusere på det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. Side 12

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

VK vil tvinge 50.000 ledige. på kontanthjælp

VK vil tvinge 50.000 ledige. på kontanthjælp LO S NYHEDSBREV 7 1998 Fra ledighed til kontanthjælp I n d h o l d s f o rt e g n e l s e VK vil tvinge 50.000 ledige på kontanthjælp............. 1 Massive forringelser vil tvinge 50.000 ledige på kontanthjælp.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t LO SNYHEDSBREV 11 1998 OK 98-resultatet I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Reallønsfremgang og konkurrenceevnen sikret.............. 1 OK 98 sikrer lønmodtagerne en fremgang i reallønen og virksomhedernes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Dansk økonomi lægger an til blød landing

Dansk økonomi lægger an til blød landing LO SNYHEDSBREV 13 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Dansk økonomi lægger an til blød landing............... 1 Det økonomiske opsving flader ud - men dog ikke mere end, at ledigheden

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r LO SNYHEDSBREV 9 1999 Ledighed I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet stagnerer.... 1 Stigningen i antallet af efterlønsmodt a- gere og folk på overgangsydelse er så

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere