A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n"

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Tværfaglig jobanvisning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e A-kasser ikke en stopklods i arbejdsmarkedspolitikken Godt a-kassemedlemmer skifter hvert år a-kasse. Kritikken af at lade a- kasser stå for grundregistrering og jobanvisning skyder over målet, mener LOsekretær Harald Børsting. Antallet af ledige på orlov halveret Ledigheden fortsætter med at falde og samtidig deltager flere og flere ledige i uddannelsestilbud, mens antallet af ledige på arbejdsmarkedsorlov er mere end halveret gennem de sidste fire år. Voksenlærlinge et hit Voksenlærlinge-ordningen er en succes. På blot halvandet år er antallet af voksenlærlinge mere end fordoblet. Knap lønmodtagere er aktuelt i gang med en voksenlærlingeuddannelse. LO vil styrke vejledning og brobygning i 10. klasse Der er behov for et udvidet samarbejde med erhvervsskolerne. Ni ud af ti lønmodtagere savner uddannelse Lønmodtagerne savner ny viden og uddannelse. Virksomhederne efterspørger bedre rammebetingelser, viser en ny analyse, som IFKA og DTI har gennemført for LO. Arbejdsmarkedsreformen tvinger AF til bedre indsats AF forpligtes til at sikre de ledige aktivering i 75 pct. af aktiveringsperioden. Holdningen: Aktivirksomheder er ikke svaret Af LO s formand Hans Jensen A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n AF-systemet og Dansk Arbejdsgiverforening har dannet fælles front mod a-kassernes rolle i den aktive arbejdsmarkedspolitik: Hvis a-kasserne skal overtage grundregistrering og jobanvisning, vil det blive styret af fagchauvinisme på bekostning af den tværfaglige anvisning, hedder det. Men trafikken ind og ud af a-kasserne ligger på et niveau, der svarer til, at to gange Horsens indbyggertal hvert år skifter a-kasse. Kvaliteten i a-kassernes arbejde er ikke tilstrækkelig god til at sikre en tværfaglig jobanvisning til de ledige. A-kasserne vokser og bliver dyrere trods faldende ledighed. Jobanvisningen bliver forskellig for de enkelte ledige. Angrebene på a-kassesystemet er vokset i intensitet efter trepartsdrøftelserne om den tredje fase i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Specielt regeringens planer om at lade a- kasserne spille en mere aktiv rolle i formidlingen af job til ledige har fået både Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsformidlingen til at advare regeringen mod at overlade for stor en del af arbejdsmarkedspolitikken til a-kasserne. Men det meste af kritikken skyder langt over målet, mener LO-sekretær Harald Børsting. - Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at der gennem de sidste fire-fem år er sket en markant kvalitetsudvikling af a-kassernes arbejde. Det er et resultat af arbejdsmarkedspolitikken. Resultatet er, at kasserne i dag i langt større omfang end tidligere tager sig af informationsopgaver og forbereder de ledige til aktivering. Desuden udtrykker de ledige en høj grad af tilfredshed med a-kassernes indsats, siger Harald Børsting, der på ikke ser nogen som helst problemer med at overlade endnu flere opgaver til a-kasserne. Høj grad af tværfaglig jobanvisning Specielt er Harald Børsting fortørnet over antydningen af, at a-kasserne vil forfalde til fagchauvinisme og forsøge at fastholde ledige medlemmer inden for det eksisterende fagområde. - Men a-kasserne kan dokumentere sort på hvidt, at der foregår en massiv overflytning af medlemmer mellem de forskellige a-kasser. Når vi husker på, at de fleste ledige har et ganske velbegrundet ønske om at kunne finde nyt arbejde inden for deres eget felt, ja, så synes jeg, at det er et ganske flot tal, at mere end a-kassemedlemmer skifter a- kasse om året, siger Harald Børsting. I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings årsberetning for 1997 fremgår det, at 26 november 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Gitte Redder (DJ). Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 omkring a-kassemedlemmer flyttede fra en kasse til en anden. - Det er med andre ord et udtryk for, at a-kasserne på ingen måde forsøger at fastholde de ledige medlemmer i en bestemt a-kasse eller inden for et bestemt fagområde, fastslår Harald Børsting. AF svigter de ikke-aktiverede ledige A-kasserne har gennem de senere år fået flere arbejdsopgaver. Eksempelvis forestår a- kasserne nu også udbetalingen af orlovsydelse og efterløn. Men også informationsopgaver og forberedelse af de ledige til aktiveringsforløb og udarbejdelse af handlingsplaner er nu en prioriteret opgave i mange a-kasser. Og mange ledige giver udtryk for, at netop informationsopgaverne og forberedelse til aktiveringsforløb løftes mindst lige så godt, hvis ikke bedre, når det er a-kasserne, der står for indsatsen. I hvert fald illustrerer en undersøgelse gennemført af Socialforskningsinstituttet, at de ledige i næsten lige stor udstrækning får information om rettigheder og pligter i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner fra henholdsvis Arbejdsformidlingen og deres a- kasse/fagforening. Uanset om der fokuseres på aktiverede ledige i dagpenge- og aktivperiode er der tale om ca. en tredjedel af de ledige, der i høj grad har fået deres information fra enten AFsystemet eller a-kasserne/fagforeningen. Til gengæld afslører SFI-undersøgelsen, at de ikke-aktiverede ledige bliver svigtet af Arbejdsformidlingen. Kun 21 pct. af de ikke-aktiverede kan nemlig skrive under på, at de i høj grad er blevet informeret af Arbejdsformidlingssystemet. S t o re forskelle mellem re g i o n e rn e Diskussionen om AF-systemets muligheder kontra a-kassernes falder i øjnene, når der fokuseres på de enkelte regioner. AF-systemet er, i hvert fald set fra bruger-side, ikke i stand til at levere en lige høj kvalitet alle steder i landet, hvorfor det ikke burde føre til nogen kvalitetsforringelse at lade a-kasserne stå for grundregistrering og jobanvisning i samarbejde med AF-systemet. Eksempelvis kan blot 13 pct. af de fynske ledige skrive under på, at AF-Fyn i høj grad har leveret den nødvendige information om rettigheder og pligter. I København siger 16 pct. ja til, at det er AF-systemet, der har leveret information om rettigheder og pligter. I Vejle er tallet 39 pct., mens Bornholm ligger helt i bund med blot syv pct. Desuden har forsøg med elektronisk overførsel af grundregistreringen af ledige - blandt andet på Fyn - givet stor tilfredshed. - Det vigtigste er, at alle aktører har fokus rettet mod en ting: Nemlig at kvalificere indsatsen, så flest mulig ledige atter får varig beskæftigelse. Derfor bør diskussionen om den enkelte a-kasses muligheder for mere aktivt at gå ind i formidlingsdelen afhænge af de regionale arbejdsmarkedsråd. Det er her, ekspertisen og kompetencen ligger. Det er muligt, at det vil give nogle regionale forskelle. Men det har jo netop været en af styrkerne i den aktive arbejdsmarkedspolitik hidtil, siger Harald Børsting og slutter med at påpege Side 2

3 det svagt humoristiske islæt, diskussionen har fået efter, at arbejdsgiverne nu også deltager i kritikken af a-kasserne, siger Harald Børsting og slutter: - Arbejdsgiverne og flere borgerlige partier har jo længe udtrykt et klart ønske om at udlicitere flere af Arbejdsformidlingens arbejdsopgaver. Men når det kommer til stykket, er der åbenbart grænser for, hvem man i den hellige frie konkurrences navn ønsker at overlade AF s opgaver til. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Ledighed Antallet af ledige på orlov halvere t Fra midten af 1994 eksploderede antallet af ledige på arbejdsmarkedsorlov. Da der var flest ledige på orlov, havde næsten lønmodtagere taget orlov. I dag er antallet af ledige på orlov nede på godt personer. En firdobling af antallet af ledige i uddannelsestilbud gennem de sidste fire år. Og dét samtidig med at tallet for registrerede ledige er styrtdykket, er det måske det mest glædelige resultat af de sidste fire års aktive arbejdsmarkedspolitik. For fire år siden deltog blot ledige i uddannelsestilbud. I andet kvartal i år var dette tal steget til personer, der var i gang med en eller anden uddannelse. Samtidig er antallet af registrerede ledige dalet fra hele personer i 1994 til bare personer i andet kvar tal i år. Alt i alt viser en opgørelse over den lukkede ledighed, at der i andet kvartal 1994 var knap personer uden for arbejdsmarkedet eller i en eller anden form for støttet beskæftigelse. I andet kvar tal i år var tallet faldet til personer. Eller hvad der svarer til 7,8 pct. af de årige. Opgørelsen er foretaget af LO s økonomiske sektion på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. B e d re stru k t u r Det økonomiske opsving har betydet, at ledigheden er faldet med over personer. Men samtidig har fordelingen af de øvrige grupper uden ustøttet beskæftigelse fået en Side 3

4 sundere sammensætning. Så sent som i var knap ledige på arbejdsmarkedsorlov. I dag er dette tal mere end halveret, idet blot ledige i andet kvartal i år var på orlov. Hvor orlov i midten af årtiet blev anvendt for populært sagt at røre rundt i gryden, er vægten i dag blevet flyttet til uddannelse saktiviteter for de ledige. Uddannelse er i denne forbindelse uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller uddannelsesgodtgørelse, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, samt voksen- og efteruddannelse. I samme periode er desuden sket næsten en tredobling af personer, der er i støttet beskæftigelse. I alt personer var i andet kvartal i år i støttet beskæftigelse, der omfatter jobtræning, puljejob, frivilligt ulønnet arbejde, samt personer på etableringsydelse og igangsætning for kontanthjælpsmodtagere. Yd e r l i g e re information: LO-konsulent Jens-Christian Stougaard på telefon Side 4

5 Uddannelse Voksenlærlingeaftaler med tilskud fra AF, påbegyndt 8. februar oktober 1998, fordelt på regioner Bornholm 47 Roskilde 141 Vestsjælland 180 Storstrøm 196 Viborg 203 Frederiksborg 246 Sønderjylland 268 Ribe 293 Ringkøbing 341 Vejle 377 Fyn 464 Nordjylland 635 Storkøbenhavn 681 Århus 825 I alt registreret påbegyndt pr. 31. oktober 1998: Voksenlærlinge et hit På halvandet år er antallet af voksenlærlinge i Danmark fordoblet. Alene frem til november måned var der indgået uddannelsesaftaler. I alt er der indgået aftaler. Til næste år regner Arbejdsmarkedsstyrelsen med at nå op på over uddannelsesaftaler Voksenlærlinge var et begreb, som ikke mange troede reelt ville komme til at ændre det danske uddannelsesmønster. Men i ro og mag er antallet af voksenlærlinge på blot halvandet år mere end fordoblet, så der rundt om på danske virksomheder i dag findes mere end voksenlærlinge. Hertil kommer omkring 500 voksenlærlinge uden løntilskud - men med en udvidet refusion fra Arbejdsgivernes Elev Refusion (AER). I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der iværksat en to-årig forsøgsperiode, hvorefter det blev muligt for virksomhederne at ansætte voksenlærlinge med løntilskud. I 1997 blev der afsat 30 mill. kr., mens der i år er afsat 60 mill. kr. til løntilskud. Det oprindelige mål var, at der inden udgangen af i år skulle oprettes mindst uddannelsespladser. Ordningen er med finansloven for i år forlænget til at gælde til udgangen af Videreførelsen af ordningen skal finansieres af den generelle aktiveringsbevilling. Der er med andre ord ikke afsat specielle midler på finansloven til dette område. Å rhus i top Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der afgør, om en virksomhed kan få tilskud til ansættelsen af en voksenlærling. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der er store regionale forskelle på antallet af uddannelsesaftaler. I toppen ligger Århus med i alt 825 aftaler i perioden fra februar 1997 til november i år. I bunden ligger Bornholm, hvor der kun er indgået 47 aftaler. De store forskelle skyldes dels, at de enkelte regioners kvote ikke er lige store, og dels at situationen på de regionale arbejdsmarkeder er forskellig. Der må ikke ydes tilskud til uddannelse på områder, hvor der findes skolepraktikelever. Bevillingen og dermed kvoten for de enkelte regioner er fordelt, så regioner med den laveste gennemsnitlige ledighed har fået den største andel. F l e re og flere ledige tager lærlingeuddannelse Erfaringen fra de to foregående år viser, at det fortrinsvist har været folk i beskæftigelse, som har fået en voksenlærlinge-uddannelse. Samlet set har det været over halvdelen af alle voksenlærlinge, som var i beskæftigelse, da aftalen blev indgået. Udviklingen fra 1997 til 1998 viser dog, at stadig flere ledige bliver voksenlærlinge. 42 pct. var ved aftalens indgåelse ledig. Hver fjerde ledig indgik en voksenlærlingeaftale, mens vedkommende var i aktivperioden, mens ca. 13 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten af de ledige voksen- Side 5

6 lærlinge indgik altså aftalen, mens de endnu var i dagpengeperioden. Flest mænd - og mest inden for bygge og anlæg Tre ud af fire voksenlærlinge er mænd. Kvinderne dominerer til gengæld inden for fagområder som kontorfunktionærer, handelspersonale og hotel-, restaurations- og køkkenpersonale. Det område, som har tiltrukket flest voksenlærlinge er inden for bygge- og anlægssektoren, hvor der i det sidste halvandet år er indgået mere end uddannelsesaftaler. Jernog metalindustrien tegner sig på andenpladsen for knap 700 aftaler. Yderligere information: LO-gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon skoleår LO vil styrke vejledning og b robygning i 10. klasse Der er også brug for et udvidet samarbejde mellem de nye 10. klasse-centre og erhvervsskolerne, siger LO-sekretær Harald Børsting i en kommentar til undervisningsministerens lovforslag om en mere målrettet undervisning af folkeskolens ældste elever En bedre 10. klasse kan være med til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og mindske det frafald, som stadig er et problem på mange erhvervsskoler. Men det kræver, at 10. klasse får et stærkere fagligt indhold, og at vejledningen styrkes betydeligt samtidig med, at der indføres mere brobygning til ungdomsuddannelserne. Det siger LO-sekretær Harald Børsting, som langt hen ad vejen er enig med undervisningsminister Margrethe Vestager i de synspunkter, hun har lagt til grund for sit lovforslag om en ny og mere målrettet 10. klasse. Han kan i høj grad følge ministeren, når hun udtaler, at 10. klasse ikke skal være mere boglig, men sikre større faglig, personlig og social udvikling. LO er også enig med Margrethe Vestager i, at 10. klasse skal ses som en indgang til ungdomsuddannelserne snarere end som en afslutning på folkeskolen. Side 6

7 - 9. klasses afgangsprøve giver i sig selv adgang til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Derfor er der ikke behov for et ekstra skoleår, der skydes ind mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, siger Harald Børsting. Han mener, at 10. klasse skal være målrettet til elever, som efter det 9. skoleår stadig er uafklarede og har brug for et bedre grundlag for at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil satse på. En anden målgruppe er de elever, som er nødt til at forbedre deres resultater i 9. klasse for at fortsætte på den foretrukne ungdomsuddannelse. Også denne gruppe vil blive tilgodeset i ministerens lovforslag flere elever i 10. klasse i år 2005 Næsten 70 pct. af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse. Udgifterne hertil udgør mere end 2 milliarder kroner. Fortsætter denne udvikling frem til år 2005, vil antallet af elever i 10. klasse stige med En voksende del af disse unge tager 10. klasse på en efterskole, som er en væsentlig dyrere skoleform end folkeskolen. Gennemsnitligt koster en elev på efterskole kr. i offentlige tilskud mod kr. i folkeskolen. - Af samfundsøkonomiske hensyn er der mange gode grunde til at fremme en øget overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne allerede fra 9. klasse. Målet må være, at ressourcerne koncentreres om de elever, der har et reelt behov for at tage 10. klasse med. Men på det punkt giver lovforslaget ikke noget svar, fastslår Harald Børsting. Han peger på, at der bl.a. skal en mere målrettet og intensiv vejledning til allerede fra 8. klasse for at ruste flere elever til at træffe deres uddannelsesvalg inden udgangen af 9. klasse. Derudover ser LO et generelt behov for at styrke kvaliteten i 10. klasse for at forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne. Det skal ifølge lovforslaget ske bl.a. ved at opdele undervisningen i en obligatorisk og i en frivillig del. Den obligatoriske del indeholder - foruden dansk, matematik og fremmedsprog - en såkaldt brobygningsdel, der skal give eleverne mulighed for at prøve en eller flere ungdomsuddannelser i løbet af skoleåret. Et særligt problem ved efterskolerne er imidlertid, at de står svagt, når det gælder om at tilbyde vejledning og brobygning. Det er formentlig en del af forklaringen på, at efterskolernes elever kommer senere i gang med en ungdomsuddannelse end deres kammerater i folkeskolen. Derfor er det uheldigt, at efterskolerne i lovforslaget fritages for yderligere krav netop på dette felt. I stedet mener LO, at der skal stilles ens krav til alle skoleformer om såvel brobygning som vejledning. 10. klasse-centre i kommunern e LO har tidligere foreslået, at der også skulle kunne tilbydes 10. klasseforløb på erhvervsskolerne. Formålet var dels at formindske overlapningen mellem undervisningen i 10. klasse og på erhvervsskolerne og dels at tilgodese unge, som ikke kunne gennemføre en erhvervsuddannelse uden 10. klasse. Side 7

8 - Ministeren har ikke ønsket at sikre denne mulighed i lovforslaget. Derfor må vi lægge så meget desto større vægt på, at der sikres et udvidet samarbejde mellem 10. klasse og erhvervsskolerne - ikke mindst om tilrettelæggelsen af de obligatoriske brobygningsforløb og etablering af praktiske forløb. Oprettelsen af 10. klasse-centre i kommunerne - som også anbefales i lovforslaget - vil gøre det endnu mere oplagt at samarbejde til gavn for de unge, tilføjer Harald Børsting. LO har udarbejdet et høringssvar til undervisningsministerens lovforslag, som forleden blev godkendt af LO s forretningsudvalg. Af svaret fremgår det i øvrigt, at LO er meget begejstret for forslaget om, at der fremover skal udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle elever fra 6. klasse. Desuden udtrykkes tilfredshed med, at vejledningen styrkes generelt, og at en række vejledningsopgaver overflyttes fra klasselæreren til den professionelle vejleder. Det betyder, at det nu vil være muligt at sikre en bredere vejledning, således at vejledningen til gymnasiet ikke prioriteres på bekostning af vejledningen til erhvervsuddannelserne. Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Yderligere information: LO-konsulent Jette A. Kristoffersen på telefon Kompetenceløft Ni ud af ti lønmodtagere savner uddannelse Virksomhederne efterspørger gode rammebetingelser, mens ni ud af ti lønmodtagere savner mere uddannelse. Men kun halvdelen af de ansatte kan skrive under på, at de har gode muligheder for at deltage i uddannelsestilbud på deres arbejdsplads. Det viser en I FKA/DTI-analyse udarbejdet for LO Mand eller kvinde. Ansat på en stor eller lille arbejdsplads. Offentlig eller privat. Danske lønmodtagere har en ting til fælles: De ønsker uddannelse og ny viden. Enten via kurser eller som dygtiggørelse i hverdagen. Det er kernen i en analyse, som Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) og Dansk Teknologisk Institut (DTI) har gennemført for LO. Analysen baserer sig på en kvantitativ del, IFKA har gennemført, og kvalitativ del, som DTI har gennemført. Side 8

9 Mange måder at lære på Analysen viser også, at lønmodtagerne mener, at uformel læring i hverdagen er vigtigst. Virksomhederne mener, at uformel læring i jobbet og kurser bør supplere hinanden. Analysen tegner et billede af danske lønmodtagere, der savner uddannelse og ny viden. Kun fire pct. markerer i undersøgelsen, at de slet ikke er interesseret i kurser eller uddannelse. Omvendt siger 94 pct. af alle lønmodtagere ja til, at de - i forskellig grad - interesserer sig for at deltage i kurser eller uddannelse, som har betydning for arbejdslivet. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview blandt 500 lønmodtagere. Selv om billedet for alle grupper er meget sikkert, er der alligevel udsving af interesse. Eksempelvis er der hele 65 pct. af lønmodtagerne på virksomheder med mere end 50 ansatte, der kan erklære sig meget interesseret i at deltage i kurser eller uddannelse. På virksomheder med under 50 ansatte er det kun 54 pct. Kvinder mest intere s s e ret i uddannelse Ser man på forskellen mellem mænd og kvinder, viser det sig, at kvinderne er mere parate til at uddanne sig end mændene. Hele 70 pct. af de kvindelige ansatte er meget interesseret i uddannelse og kurser. Heroverfor står halvdelen af de mandlige ansatte. Desuden tyder det på, at især offentligt ansatte har lyst til efter- og videreuddannelse. Hele 69 pct. af de offentligt ansatte kan skriver under på, at de er meget interesseret i uddannelse og kurser. Det samme kan kun 52 pct. af de privat ansatte. Heller ikke anciennitet ser ud til at spille nogen rolle for lønmodtagernes ønsker om ny viden. 62 pct. af dem, der har været ansat i under fem år på virksomheden, er meget interesseret i uddannelse. Tallet for lønmodtagere, der har været ansat i mere end fem år, er 57 pct. Videns-tørsten bliver ikke indfriet Danske lønmodtagere er med andre ord mere end almindeligt interesseret i at tilegne sig ny viden gennem uddannelse og dygtiggørelse i jobbet. Der er næsten fuld opbakning til kravet om at dygtiggøre sig. Men virkeligheden ser noget anderledes ud på danske arbejdspladser. Undersøgelsen afslører nemlig, at det kun er godt halvdelen af lønmodtagerne, der vil skrive under på, at de har gode muligheder for at deltage i kurser eller uddannelse i forbindelse med arbejdet. Og endnu mere grelt ser det ud, når lønmodtagerne bliver bedt om at fortælle, hvorvidt deres behov for ny viden er blevet dækket i 1997: Bare 28 pct. har modtaget en helt tilfredsstillende uddannelse. Og hver tredje siger, at hun eller han ikke har lært noget nyt det sidste år. Målsætningen for den enkelte arbejdsgiver burde ellers være særdeles synlig. Lønmodtagere, der har deltaget i uddannelse - enten i form af oplæring, uddannelse på arbejdet eller gennem kurser - siger nemlig, at de kan varetage flere opgaver (58 pct.), de arbejder med større effektivitet (47 pct.) og de oparbejder en større rutine (45 pct.). For slet ikke at nævne lønmodtagernes topscorer: 59 pct. siger nemlig, at uddannelse giver større arbejdsglæde. Undersøgelsen viser også, at det i over halvdelen af tilfældene er medarbejdernes Side 9

10 ønsker, der er anledningen til, at lønmodtagerne får mulighed for at deltage i uddannelse eller kurser. Bløde emner vinder fre m Dagens uddannelsestilbud på danske virksomheder er naturligvis et billede på udviklingen i et moderne højteknologisk samfund. Men selv om en stor del af lønmodtagerne har modtaget undervisning i ny teknologi (33 pct.), er det bemærkelsesværdigt, at topscoreren blandt undervisningsemnerne på arbejdspladsen er samarbejde og kommunikation (39 pct.). På andenpladsen miljøforhold og arbejdsmiljø (henholdsvis 35 og 27 pct.) Både arbejdsgivere og lønmodtagere satser på intern læring IFKA-undersøgelsen bygger også på interview med over 300 virksomheder. Det er betegnende, at virksomhederne også er meget opmærksomme på behovet for uddannelse. Det er interessant, at 58 pct. af virksomhederne mener, at det er meget vigtigt, at medarbejderne deltager i eksterne kurser og eferuddannelse. Men omvendt er størstedelen af uddannelsesaktiviteterne interne i form af sidemandsoplæring, læsning af nye manualer eller interne kurser. Over tre fjerdedele af al undervisning foregår på virksomhederne. Desuden lægger arbejdsgiverne mere vægt på, at behovet for efteruddannelse opstår som følge af indførelse af ny teknologi (71 pct.). Men ønskerne fra medarbejderne gentager sig også hos arbejdsgiverne - hele 81 pct. kan skrive under på, at uddannelse sker på anledning af medarbejderønsker. Mest interessant er det dog, at næsten alle arbejdsgivere mener, at virksomhedernes uddannelsesbehov er blevet dækket i I alt 77 pct. kan skrive under på, at behovet er dækket tilfredsstillende eller delvist tilfredsstillende. E f t e r s p ø rger bedre betingelser Et af resultaterne af undersøgelserne er, at mange - og især store - arbejdspladser forsøger at systematisere uddannelsesindsatsen. Men undersøgelsen viser også, at resultaterne kunne blive bedre, hvis virksomhedernes betingelser for at tilbyde medarbejderne uddannelse blev bedre. Det virksomhederne især interesserer sig for er lavere deltagerbetaling, lønrefusion, rådgivning og puljer til uddannelsesplanlægning. Men virksomhederne har endnu ikke til fulde ændret deres syn på behovet for at efteruddanne medarbejderne. Undersøgelsen viser nemlig, at de fleste virksomheder (21 pct.) forsøger at løse bemandingsproblemer gennem rekruttering af nye medarbejdere. Kun ni pct. forsøger at løse problemet gennem efteruddannelse. Yderligere information: LO-gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 10

11 A r b e j d s m a r k e d s re f o rm tvinger AF til bedre indsats Arbejdsformidlingen bliver forpligtet til at opfylde de lediges rettigheder til aktivering. Det er resultatet af forhandlingerne om arbejdsmarkedslovgivningen Forhandlingerne om arbejdsmarkedslovgivningen er ved at være tilendebragt. Det står nu klart, at Arbejdsformidlingen (AF) bliver forpligtet til at opfylde de lediges rettigheder til aktivering. LO vil nu se nærmere på AF s registrering af aktiveringsomfang, og LO vil opfordre til, at de individuelle handlingsplaner indrettes, så både AF, den ledige og A-kassen løbende kan følge aktiveringsindsatsen, siger LO-sekretær Harald Børsting til Udspil. - Det er paradoksalt, at vi efter fire år efter den første arbejdsmarkedsreform stadig har en situation med uforbrugte midler til aktivering og mange ledige i aktivperioden, som ikke er i gang med en aktivitet. Men det bliver der rettet op på nu, siger Harald Børsting. Efter trepartsaftalen mellem regeringen, LO og DA står det nu klart, at AF bliver forpligtet til en langt mere effektiv opfølgning på på de lediges aktivering. En helt systematisk registrering af de lediges aktivering skal sikre, at man løbende følger de ledige, så retten til aktivering i 75 pct. af aktivperioden bliver en realitet. I dag er det kun bruttostrømme, der følges - dvs. man kan følge, hvordan det går de ledige i gennemsnit. Fremover skal der følges op på den enkelte lediges indsats, hvis det viser sig, at aktiveringen ikke lever op til den fastlagte standard på 75 pct. - LO vil nu gennembearbejde hele AF s registrering, så vi netop får de oplysninger, der gørt det muligt for fagforeninger og A-kasser at hjælpe de ledige til en bedre aktiveringsindsats. Det bliver simpelthen et vigtigt redskab i forhold til kontakten til de ledige. Tilsvarende bør de regionale arbejdsmarkedsråd klædes bedre på, så de intensivt kan følge de ledige og medvirke til, at der bliver gennemført ændringer i forvaltningen af den nye arbejdsmarkedspolitiske indsats, siger Harald Børsting. LO tager initiativ til, at bekendtgørelsen indrettes, så man direkte i den individuelle handlingsplan forpligter AF til at korrigere, hvis de ledige ikke er kommet i gang. Handlingsplanen bør ændres, så den forpligter begge veje. Både de ledige i forhold til at komme i gang med aktiviteter, men også AF i forhold til at sikre de nødvendige aktiviteter. Det mener jeg vil være en fordel for både de ledige og AF, slutter Harald Børsting. Yderligere information: LO-konsulent Kim K. Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 11

12 Holdningen Af LO s formand Hans Jensen Aktivvirksomheder er ikke svare t Regeringens forslag om oprettelse af såkaldte aktivvirksomheder er ikke svaret på et mere rummeligt arbejdsmarked. Ordningen vil i stedet føre til en yderligere marginalisering af de udstødte. Problemerne skal løses på det ordinære arbejdsmarked. Regeringen og fagbevægelsen har indtil videre fulgt den samme strategi for etableringen af et rummeligt arbejdsmarked. Det er det ordinære arbejdsmarked, der skal integrere flere med nedsat erhvervsevne, og disse mennesker skal ligestilles med almindelige lønmodtagere. Regeringen har nu valgt at supplere denne strategi med muligheden for at oprette særlige virksomheder, som skal ansætte minimum 25 pct. af medarbejderne på særlige vilkår. Årsagen er, at regeringen tvivler på, om den kan nå sit måltal med nye job på særlige vilkår i år Det nye forslag fører til en ordning, der kan skabe flere skånejob. Problemet er imidlertid, at forslaget for det første ikke stiller kvalitative krav, og for det andet er med til at usynligøre virksomhedernes og lønmodtagernes medansvar. Det går trægt med oprettelsen af job på særlige vilkår. Men der er i de senere år iværksat en række initiativer, som endnu ikke har haft mulighed for at virke, eller som fortsat er meget besværlige at administrere. Derudover skal vi i diskussionerne om det rummelige arbejdsmarked ikke glemme, at mange virksomheder i dag fastholder lønmodtagere på ordinære vilkår, selv om de ikke bidrager 100 pct. Kun gennem en effektiv integration af marginaliserede og udstødte på det ordinære arbejdsmarked kan vi sikre, at de indgår på lige fod i forhold til uddannelse og udvikling med ordinært ansatte. Derfor bør der stilles krav til udvikling ved besættelse af job på særlige vilkår. Reglerne kan forenkles, så barriererne for ansættelse af job på særlige vilkår mindskes. Fagbevægelsen bør styrke arbejdet med de sociale kapitler, og bør i højere grad være udfarende i forhold til, at virksomhedernes personalepolitik fokuseres på øget rummelighed. Men det handler ikke kun om pligter. For den enkelte person på fleksjob skal reglerne strammes, så de får ret til seniorydelse og en ordentlig ydelse ved arbejdsløshed. En løsning er - som foreslået af LO - at A-kassereglerne tilpasses til personer på fleksjob. Vi skal nu til at prioritere arbejdet i det sociale koordinationsudvalg, der skal oprettes i kommunernen inden udgangen af i år. Disse udvalg er en enestående mulighed for at få indraget de lokale parter i et langt mere målrettet og udfarende arbejde i forhold til at skabe flere jobåbninger for de marginaliserede. Endelig skal vi have sat væsentlig mere fokus på de arbejdsmiljøproblemer, der er en væsentlig årsag til udstødningen. Det er nødvendigt at fokusere på det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. Side 12

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar LO SNYHEDSBREV 20 1998 EU & udlicitering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar......1 EU-Kommissionen vil nu styrke kravene til virksomheder,

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r LO S NYHEDSBREV 6 1999 Arbejdsmarkedsreform I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tvinges til forkerte prioriteringer................ 1 De regionale Arbejdsmarkedsråds prioriteringer for aktiveringsindsatsen

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

8.500 mangler praktikplads

8.500 mangler praktikplads LO S NYHEDSBREV 3 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 8.500 mangler praktikplads... 1 Der er fortsat mangel på praktikpladser - samtidig stiger anvendelsen af skolepraktikken. Der er en

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet LO S NYHEDSBREV 15 1998 Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet............ 1 Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere

Læs mere

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r LO S NYHEDSBREV 21 1999 Frie regioner I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Forsøg vil slække de lediges rettigheder.......... 1 Et forsøg med Fri-regioner vil indebære en alvorlig risiko for at svække

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Elevtal på VUC rasler ned

Elevtal på VUC rasler ned LO s nyhedsbrev nr. 19/ 2000 Indholdsfortegnelse Elevtal rasler ned.......... 1 Kortuddannede bliver sorteper efter at kommuner og AF siden nytår selv har skullet betale for kurser til aktivering af ledige

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige

A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige LO S NYHEDSBREV 10 1999 Privat jobtræning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsgiverne svigter de ledige.................. 1 Med blot 1.507 private jobtræningspladser er arbejdsgiverne langt fra

Læs mere

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige LO SNYHEDSBREV 8 1999 Aktivering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterlyser bedre kvalitet....... 1 En rundringning til De regionale Arbejdsmarkedsråd afslører, at kvaliteteten i aktiveringstilbuddene

Læs mere

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e LO S NYHEDSBREV 14 1999 Børnefridage I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Plejeforældre bør også have ret til at holde fri med børnene..... 1 En faglig voldgift tager i denne uge stil - ling til, hvorvidt

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde LO S NYHEDSBREV 19 1998 Efterløn I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Garantibevis og nedsat arbejdstid kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet...................1 Skal de ældste på arbejdsmarkedet overtales

Læs mere

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d LO S NYHEDSBREV 16 1998 Fagbevægelsens fremtid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Europæiske fagforeningsmedlemmer kræver tryghed....... 1 Fagforeningerne i Europa skal levere tryghed til medlemmerne.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Nr. 29. 13. december 1999 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Arbejdsmiljø vigtigere. end arbejdsløshed

Arbejdsmiljø vigtigere. end arbejdsløshed LO SNYHEDSBREV 1 1998 Fagbevægelsens opgaver i 1998 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsmiljø vigtigere end arbejdsløshed............1 Når LO-medlemmerne prioriterer fagbevægelsens hovedopgaver,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Status på beskæftigelsesreformen

Status på beskæftigelsesreformen Sagsnr. 14-1229 Vores ref. MBS/DHA/lgy Den 1.juli 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, havde som sine to hovedspor et øget antal af samtaler mellem de

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav LO s nyhedsbrev nr. 04/2001 Indholdsfortegnelse Hver anden snydes for aktivering.............. 1 Mindre end halvdelen af de ledige i aktivperioden bliver aktiveret i det omfang, de har krav på. Private

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet LO S NYHEDSBREV 3 2000 Integration Indholdsfortegnelse Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet....... 1 Syv ud af ti lønmodtagere har ingen problemer med at samarbejde med kolleger af udenlandsk

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Notat. Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed

Notat. Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed Notat Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed Indledning Regeringen har præsenteret to omfattende planer, som har betydning for den lokale beskæftigelsesindsats: Sags id: 10/33429

Læs mere

Nyhedsbrev om beskæftigelsespolitik

Nyhedsbrev om beskæftigelsespolitik Nyhedsbrev om beskæftigelsespolitik 2009 / November Indhold Nyudpegning til råd og nævn Side 1 Ny Matchmodel Side 1 2-årig kampagne om Virksomhedscentre Analyse af effekten af revalidering Nye sygesamtaler

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet

Initiativer på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 19. januar 2012 HHS Initiativer på beskæftigelsesområdet Initiativ/Hovedindhold Kilde Status/Udmøntning Økonomi 1 Dagpengeperiode forlænges med ½ år for alle

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Ændringsforslag Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Hver tiende lærling i skolepraktik

Hver tiende lærling i skolepraktik LO s nyhedsbrev nr. 17/2001 Indholdsfortegnelse Hver tiende i skolepraktik..... 1 Op mod hver tiende elev på erhvervsuddannelserne starter i dag i skolepraktik fremfor i en traditionel læreplads. Useriøst

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere