En gennemgang af nogle af de tiltag og aktiviteter, der er blevet gennemført på vandløbsdelen i Herning Kommune i 2010.

Transkript

1 Vandløb og Søer En gennemgang af nogle af de tiltag og aktiviteter, der er blevet gennemført på vandløbsdelen i Herning Kommune i Vandløbsvedligeholdelsen Vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune foretages miljøvenlig, så den miljømæssige målsætning for vandløbet kan opfyldes. Oprensning og grødeskæring foretages med håndkraft, hvor det kan lade sig gøre. Resten tages med maskine, men stadig med stort hensyn til miljøet. På Herning Kommunes hjemmeside kan bl.a. lodsejer se, hvornår vandløbsvedligeholdelsen udføres. Vandløbsvedligeholdelse giver altid en vis påvirkning af vandløbet og dets dyre- og planteliv. Påvirkningen kan dog nedsættes betydeligt gennem en nænsom vedligeholdelse. Hyppigheden af skæring bør nedbringes mest muligt. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at en hyppig skæring, som fremmer hurtigt voksende arter, kan forstærke dårlige afvandingsforhold. Pindsvineknop kan eksempelvis vokse 10 cm om dagen, -dvs. at planten kan vokse til fuld længde blot en uge efter skæring. En manuel skæring kan også bevare flere af de sårbare plantearter i vandløbet. Åmændene sliber leen Vandløbsmyndigheden afprøver leen -1-

2 Vandløbsrestaurering Hallundbæk kjærgrøft I 2010 valgte vandløbsmyndigheden at sætte fokus på Hodsager Lilleå med tilløb med henblik på at reducerer den voldsomme okkerbelastning til systemet. Der bliver i den forbindelse udarbejdet en okkerundersøgelse af hele systemet, som ligger klart primo Reguleringen ved Hallundbæk Kjærgrøft anses derfor som første skridt i en række okkerreducerende tiltag i Hodsager Lilleå. Projektet ved Hallundbæk Kjærgrøft er gennemført med en vandstandshævning på mellem cm på en ca. 800 meter lang vandløbsstrækning. Hævning af vandspejl er sket ved udlægning af ca. 300 m 3 grus og større sten. Et sådant tiltag forbedre samtidig de fysiske forhold i vandløbet, som forud for projektet var en vandløbsstrækning uden meget variation og præget af blødbund. Sådan så det ud før projektet blev gennemført. Efter udlægning af grus Fjernelse af ålekiste i Sunds Nørreå Teknik og Miljø har i 2010 opkøbt ålekisten samt fiskeretten på ålekisten af Sunds sø Fiskeri og bredejerforening. Fiskeriet på ål bliver i disse år, mere restriktivt og i 2014 ophører retten til at fiske efter ål i disse anlæg. Den regulativmæssige bundkote ved ålekisten er bevaret og der er udlagt grus og store sten på strækningen. Hermed er den fysiske variation på strækningen blevet væsentlig forbedret og der er sikret fri passage for optræksfisk. Ålekisten forud for nedrivning Vandløbet efter fjernelse af ålekisten Ginderskov Bæk Formålet med projektet var, at forbedre miljøforholdene på strækningen fra Ginderskov Dambrug, og ned til sammenløbet med Barslund Bæk. Projektet har bragt vandløbet tilbage til regulativmæssigt forløb

3 Ginderskov Bæk var på strækningen efterhånden blevet helt lukket af omfattende tilgroning af pil m.m. Desuden var vandløbet tre steder brudt igennem til en gammel fødekanal til et nedlagt dambrug. De fysiske forhold i den gamle fødekanal var dårlige og besværliggjorde fiskenes frie vandring i vandløbet. Projektet har bestået i træbeskæring og lukning af sammenløb med den gamle fødekanal. Projektet har samlet vandet i Ginderskov Bæks oprindelige snoede forløb, hvilket har bevirket, at vandstanden er hævet på projektstrækningen. Træbeskæringen har bevirket, at vandløbet har fået større lysindfald, til gavn for grødevæksten. Samlet set vil projektet betyde, at sedimenttransporten fra Ginderskov Bæk reduceres. Den forventede større grødevækst, sammen med den hævede vandstand, vil bevirke at okkerbelastningen af det nedstrøms liggende Haderis Å system reduceres. At vandløbet nu er samlet i et forløb, og at der vil komme flere vandplanter, vil være til stor gavn for vandløbets fisk og smådyr. Fjederholt Å Opstemningerne ved Kølkær og Kideris Dambrug, er i 2010 blevet nedlagt i forbindelse med ophør af dambrugsdriften på de to dambrug. Nedlæggelsen af de to dambrug er en del af statens vand og naturindsats, for Fjederholt Å, som forventes færdiggjort i løbet af Nedlæggelse af stemmeværkerne har åbnet op for ca. 16 kilometer hidtil ubenyttet gydevandløb for blandt andet laks og havørred. En stor del af den åbnede strækning løber i et naturligt snoet forløb. Nedlæggelsen af stemmeværkerne har bevirket at vandløbet har fået sit naturlige fald og kontinuitet tilbage, til stor gavn for vandløbets fauna. -3-

4 Nyt forløb af Herningsholm Å nord for Silkeborgvej For at give plads til en udvidelse af A-Z varehuset var det nødvendigt at flytte Herningsholm Å. Herved blev et 200 m langt lige forløb omdannet til et 300 m langt slynget forløb. Ved flytningen er brinkerne blevet sikret med sten og ved en ny overkørsel er der både lagt rør til vandrende dyr (små pattedyr og padder) som suppleres med en odderpassage, når vejen tages i brug. Udlægning af gydegrus Udlægning af gydegrus er mange steder en nødvendighed for at vandløbene igen kan fungere, som levested for en selvreproducerende lakse- og ørredbestand. I 2010 har Herning Kommune udlagt gydegrus på følgende lokaliteter: Gydegrus i Varhede Å I samarbejde med Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og DTU Aqua har vi i 2010 fulgt op på et arbejde Holstebro Kommune har startet op i Tvis Å. Her er i samarbejde med lodsejere og lokale fiskeriforeninger udlagt en lang række gydebanker på til Herning Kommune grænse. Undersøgelser viser at fiskene trækker op på de nye banker og banker i gruset viser at der er gydeaktivitet. Det vil vi også se i Herning. Derfor udvalgte samarbejdsparterne 5 stationer til udlægning af gydegrus i vores del af Rvis Å, nemlig Varhede Å. Samarbejdsvillige lodsejere langs vandløbet indvilligede i, at projektet kunne gennemføres. I december 2010 blev der derfor udlagt 280 m3 gydegrus på de 5 lokaliteter. Gydegrus i Feldborg Bæk I Haderis Å - systemet har Herning Kommune i samarbejde med den lokale lystfiskeforening udlagt 3 ca. 50 m gydegrus på 3 lokaliteter. Okkerbekæmpelse - nye tiltag og oprensninger Okker er et miljøproblem i mange vandløb i Herning Kommune. Den røde okker gør vandet grumset i åer og bække og er meget giftig for både fisk og smådyr. -4-

5 For at mindske okkerforureningen anlægges okkerbassiner i vandløbene. I et okkeranlæg iltes det opløste jern på planter, og okkeren bundfælder. Et okkeranlæg skal renses op, inden det bliver fyldt med okkerslam. Det sker normalt hvert 3-4 år. Herning Kommune har i 2010 oprenset okkeranlæg i Staldmosegrøft med udløb i Røjenkær Bæk, i Feldborg Bæk med udløb i Haderis Å og i Vildbjerg Søpark, der leder til Tranholm Bæk. Etablering af okkeranlæg i Birkmose Bæk Der er i 2010 etableres et okkerrensningsanlæg i Birkmose Bæk et tilløb til Vorgod Å. Elfiskning Lakseyngelundersøgelse i Skjern Å-systemet 2010 Danmark Center for Vildlaks har for at følge udviklingen for naturligt reproducerede laks i Skjern Å systemet udarbejdet et projektforløb med monitering af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet. Projektet, der strækker sig i perioden , udføres for oplandskommunerne ved Skjern Å- systemet. I løbet af projektperioden vil der blive foretaget tre registreringer af lakseynglen (2007, 2020 og 2013). I 2010 er tilstedeværelsen og tætheden af lakseyngel undersøgt ved elfiskeri på i alt 60 naturlige og etablerede gyde- og opvækstområder i Skjern Å systemet (se figur 1). Figur 1. Stationer til lakseyngelundersøgelsen i Skjern Å-systemet Med blåt er angivet stationer hvor der er registreret vild lakseyngel (Reference Registrering af lakseyngel i Skjern Å systemet 2010, Danmarks Center for vildlaks)

6 Resultaterne fra lakseyngelundersøgelsen i Skjern Å-systemet viste, at der blev fundet lakseyngel på 14 af de i alt 17 stationer i Herning Kommune. På en station, Rind Å ved Høgild, blev der registreret en tæthed på mere end 50 stk. lakseyngel pr. 100 m 2 gyde- og opvækstområde. Der blev desuden fundet 1½-års laks på 13 af de i alt 17 stationer i Herning Kommune. Laksene var overvejende udsatte laks. Den største naturlige tæthed af 1½-års laks blev fundet i Skjern Å nedstrøms Skarrild. Ved lakseyngelundersøgelsen i 2010 blev der generelt fanget lakseyngel på langt flere stationer i Skjern Å-systemet end i 2007 og det naturlige udbredelsesområde var udvidet betydeligt. Herning Kommune har i 2010 endvidere elfisket i Herningsholm Å og Haderis Å. På begge lokaliteter er ørredbestanden konstant, men med masser af potentiale til fremgang. Eftersøgning af sjælde guldsmede Miljøministeriet har for nogle år siden peget på grøn kølleguldsmed, som den særlige ansvarsart Herning Kommune skulle have særlig fokus på. I Herning kommune er der kendte forekomster af arten i Skjern Å, Storå- og Karup Å-systemerne, men der findes ikke nogen nærmere afgrænsning af levestederne. Derfor har vi fået en rådgiver til at foretage en nærmere kortlægning af forekomsterne og herudfra fastlægge et indsatsprogram, der beskytter arten og sigter mod artens videre udbredelse. Grøn kølleguldsmed er en mellemstor guldsmed, der er knyttet til større, iltrige vandløb. Kortlægningen blev suppleret med endnu en sjælden guldsmed, nemlig kongeguldsmed, som er knyttet til små rene, hurtigstrømmende bække. Kortlægningen har givet oplysninger om to nye levesteder for grøn kølleguldsmed et i Rind Å og et i Karup Å, og et nyt levested for kongeguldsmed i Bærkær Bæk, hvilket tyder på at arterne ikke er i voldsom fremgang i forhold til de kendte levesteder. Klækkende Kongeguldsmed fra Præstbjerg Bæk - 6 -