1. Fra stress til depression, Helse nr. 3, Kontorlivets hårde samlebåndsarbejde, Politiken

Transkript

1 Synopsis Tema Materiale Stress 1. Fra stress til depression, Helse nr. 3, Kontorlivets hårde samlebåndsarbejde, Politiken Overvej nyt job, Jyllands-Posten Arbejdsløshed og stress er et overset problem, Fyens Stiftstidende,

2 Fra stress til depression Flere og flere IT-ansatte, journalister, forskere og ledere rammes af»opmærksomheds og hukommelsessyndrom«en form for depression, der ælder hjernen og sætter sig varige spor. Af Trine Beckett Journalist, Helse nr. 3, 2006 I begyndelsen er alt fint. Charlotte er veluddannet og glad for sit job. Hun har en ansvarsfuld stilling som afdelingsleder og har forhandlet sig frem til fleksibilitet på jobbet og en hjemmearbejdsplads. Hun dyrker yoga og har givet lektioner til medarbejderne i sin afdeling. Privat er hun gift og har to mindre børn. Hun begynder at få mere travlt på jobbet, nye chefer, hendes jobfunktion ændrer sig, og det samme gør de økonomiske rammer. Hun føler sig presset. Oplever at have svært ved at huske særligt mundtlige beskeder. Gentagne gange går hun i stå midt i en handling, fordi hun har glemt, hvad hun var på vej til. Også faglitteratur må hun holde op med at læse hun kan ikke koncentrere sig. Indimellem sker det, at hun ikke forstår sine egne noter. Hun føler sig ofte lidt syg, som om hun har influenza, der ikke vil gå væk. En dag, da en ældre medarbejder henvender sig med et personligt problem, bryder Charlotte grædende sammen. Charlotte er en ud af de mange, der lider af opmærksomheds- og hukommelsessyndrom. En diagnose, arbejdspsykolog og specialist i stress, Einar Baldursson, stiller stadig hyppigere hos folk, hvis job er vidensbaseret.»det, vi oplever her, er specifikke forandringer af psykologisk karakter, som rammer flere og flere vidensarbejdere.«vidensarbejdere i farezonen Einar Baldursson diagnostiserede hukommelses- og opmærksomhedssyndromet første gang for nogle år siden, og forklarer det som en stresssygdom, der i bedste fald ender i et sammenbrud som for Charlotte og i værste fald ender i en depression, det kan tage år at kæmpe sig ud af. Det opstår særligt hos vidensarbejdere. Fordi de i stresssituationer rammes netop i den del af hjernen, de bruger for at kunne løse deres arbejdsopgaver. Der, hvor de tænker analytisk, kreativt, problemløsende. Når de oplever ikke at kunne løse opgaver, bliver de endnu mere stressede, og får endnu sværere ved at klare deres opgaver. IT-ansatte, journalister, forskere og ledere er blandt de særligt udsatte, men der bliver stadig flere i farezonen, da et stigende antal jobs bliver vidensbaserede.

3 At flere og flere rammes skyldes også i væsentlig grad udviklingen i samfundet og arbejdets betydning for os, forklarer Einar Baldursson. I industrisamfundet var der klare grænser mellem arbejdslivet og det liv, man ellers levede. I dag er arbejdet noget, man identificerer sig med. Man måler sin værdi i forhold til, hvad man yder og de reaktioner, man får på arbejdspladsen. Når man på arbejdet oplever ændringer får nye chefer, strammere økonomiske rammer, mere projektarbejde og mere usikre arbejdsvilkår og ikke føler, man slår til, rammes man af stress. Magnyler i vores kultur Kroppen mærker det. Men det er ikke sikkert, at vi selv erkender det. Vi er nemlig rigtig gode til at undertrykke symptomerne på stress. Vi dyrker yoga, læser selvhjælpsbøger, melder os til meditationskurser og undertrykker på den måde, det vores krop fortæller os nemlig, at vi har alt for meget om ørerne og skal slappe af. Symptomerne fortæller os, hvad vi har gang i. Man kan sige, at psykens»immunsystem«reagerer ligesom når vi får feber. Men gennem vores kultur lærer vi, hvordan vi mindsker disse symptomer. Og det er meget effektive metoder, som begrænser den smerte, vi føler, når der er problemer med vores psykiske relationer. Vi har så mange magnyler i vores kultur, at vi kan komme til at befinde os i en uholdbar situation enormt længe. Først når grænsen for længst er overskredet, kommer reaktionen. Når du bryder sammen, ved du, hvad symptomerne betyder. Det kulturlærte træder ud af kraft. Efter et stresssammenbrud er der ikke silkehandsker på. Du går i bund og er ikke bare umotiveret. Psyken taler til dig med store bogstaver og gør opmærksom på, hvad du effektivt og bæredygtigt kan klare. Motivationsog energikontoen lukkes simpelthen. Når stressen fører til depression, sker det, fordi vi ikke opdager i tide, at vi er ude på et overdrev. Produktionen af stresshormonet bliver så stor, at det faktisk medfører ændringer i hjernen, og får den til at skrumpe (se boks). For de fleste tager det et til to år, at komme sig oven på en stressrelateret depression. Men selv om man kan fungere normalt, gå på arbejde, se andre mennesker igen, er der med stressnedbruddet sket grundlæggende forandringer i hjernen, forklarer Einar Baldursson.

4 Du er et andet menneske efterfølgende. Du tænker langsommere og kan ikke have så mange bolde i luften. Din identitet er bundet op på, hvordan du var før, samtidig med, at aldringsprocessen i din hjerne er fremskyndet og den faktisk er skrumpet. Charlotte er en opdigtet person, men baseret på de cases, Einar Baldursson har skrevet op i sin bog»når tanken er tom«. Stress får hjernen til at skrumpe Stress øger produktionen af adrenalin. Det styrker reaktionsevnen, og gør at vi i pressede situationer kan reagere hurtigt, løbe væk eller kæmpe. Samtidig dannes stresshormonet kortisol, der mobiliserer vores fysiske ressourcer til at klare situationen. Ved kortvarig stress virker dannelsen af kortisol også baglæns, så produktionen mindskes og ophører. Men fortsætter vi med at være stressede, øges produktionen af hormonet. Kortisolen påvirker den del af hjernen, der hedder hippocampus, som vi blandt andet bruger til at huske med. For meget kortisol nedsætter vores hukommelsesevne og medfører depressionssymptomer. Efter en længere periode får kortisolen hjernen til at skrumpe. Stressalarm Lyt til symptomerne. Ikke bare hos dig selv, men også hos dine kolleger. Måske har du det ligesom dem. Sådan lyder det fra erhvervspsykolog Einar Baldursson, der også peger ud, hvilke symptomer, der karakteriserer stresssygdommen. Du er færdig med et stort projekt og oplever en slags feberfornemmelse i kroppen, en hovedpine, som ikke ligger et bestemt sted i hovedet, en slags tømmermænd uden at du har drukket. Det kaldes adrenalintømmermænd. Du er træt, når du kommer fra ferie Du glemmer mundtlige beskeder. Du står et sted, og ved ikke hvorfor du er der. Oplever du, at du har en eller flere af ovennævnte symptomer, er Einar Baldurssons råd at søge hjælp. Hellere før end siden, for jo hurtigere stressen bliver opdaget, jo lettere er det at gøre noget ved den. Skyldes stresstilstanden en uansvarlig ledelse og dårlige arbejdsvilkår, handler det om at søge nyt job i en fart. Det kan virksomheden gøre Einar Baldursson råder virksomhedsledelsen til at gribe stressproblematikken an som et fælles anliggende for arbejdspladsen. Løbende samtaler om de psykiske udfordringer gavner både virksomheden, den enkelte og fællesskabet. Disse processer modvirker desuden de negative forandringer i hjernen. Det kan du selv gøre Mærker du symptomer på stress eller depression, skal du forsøge at vende blikket indad, hvad du

5 gerne vil, hvilke rammer, du gerne vil arbejde i. Føler du, at det er svært selv at få styr på tankerne, så henvend dig til en psykolog eller til din fagforening, der ofte vil kunne henvise dig til anden professionel hjælp. Gode links er eller der også har en hotline for arbejdsgivere.

6 Kontorlivets hårde samlebåndsarbejde Politiken 13 marts 2004, 1. sektion side 15 Arbejdet i tele- marketing og kundecentre er ude af kontrol. Det er hårdt, og lønnen er lav. Vi vil se flere arbejdsskader, hvis vi ikke får styr på branchen, mener eksperter. Af Martine Lind Pedersen Arbejdet som telefonsælger eller telefoninterviewer er stressende og kaotisk. Ofte bliver folk sure og smækker røret på, så snart de opdager, hvad man vil. Desuden kan ledelsen de fleste steder lytte med på medarbejdernes samtaler og lave statistikker over, hvor hurtigt de arbejder. Faktisk er arbejdet på de såkaldte call centre så hårdt, at der ikke er så langt til arbejdet på 1950'ernes samlebåndsfabrikker, som vi kender det fra radio- og tv-fabrikken Bella i tv-serien 'Krøniken'. Det mener sociolog Niels Møller, som er lektor ved Institut for Produktion og Ledelse på DTU og leder af et projektet 'Call centre - udvikling af arbejdet.'»en trædemøllesamlebåndsarbejdet resulterede efter år i en masse skader og et dårligt arbejdsmiljø. Så når vi nu ser noget, der ligner det - bare i nye højteknologiske klæder, kan vi så undgå, at mennesker skal igennem sådan en trædemølle, som man har været igennem i industrien? Lad os undgå at gentage fortidens synder«, siger Niels Møller. Det er tempoet, ensformigheden og den høje grad af kontrol, som gør et call center til en meget krævende arbejdsplads, forklarer Niels Møller. I de fleste call centre laver man statistikker over, hvor effektivt de ansatte arbejder. Resultatet er et meget intensivt kontorarbejde. Og at arbejdsforholdene kan være stressende, kan Martin Borch, som tidligere har været interviewer for Vilstrup Research i København, skrive under på.»det er dine tal, der danner grundlag for virksomhedens opfattelse af dig som medarbejder. Derfor er du meget obs på, om du gennemfører nok interview. Det er ikke urimeligt, men det er stressende«, siger Martin Borch.»Du bliver irriteret over, at folk hader dig, uden at du har sagt andet, end at du arbejder på et meningsmålingsinstitut«, tilføjer han. Giver stress Arbejdet er så hårdt, at det kan resultere i stress, muskelsmerter og hovedpine. En undersøgelse blandt 800 ansatte i otte store danske kundecentre viser, at dobbelt så mange af de ansatte i call centrene lider af smerter i skuldre og nakke som på landsplan. På lang sigt har det også vist sig, at ansatte i call centre er mere syge og oftere skifter job. Det oplyser konsulent i CASA Inger-Marie Wiegman, som også er tilknyttet projektet om call centre. Arbejdet i et call center er blandt de lavestlønnede stillinger i den finansielle sektor. Gennemsnitslønnen ligger omkring 100 kroner i timen, oplyser HK. Mange af de ansatte er unge, som ikke stiller krav til virksomheden.»det er en vækst i en arbejdsform, som vi gerne skulle bevæge os væk fra. Det er vigtigt at skabe ordentlige arbejdspladser og ikke satse på at bruge folk, som aldrig når at stille krav om udvikling i branchen, som for eksempel unge mennesker«, siger Niels Møller. Også fordele Alt tyder på en kraftig vækst i branchen. Niels Møller peger på, at ikke mindst kommunerne i fremtiden sandsynligvis vil oprette call centre til at betjene borgerne. Niels Møller og Inger-Marie Wiegman påpeger, at de dårlige arbejdsforhold kan forbedres. Deres bud er, at de ansatte i call centrene skal bruge hinandens kompetencer og arbejde mere gruppeorienteret.

7 Fordelene ved at arbejde i et call center er de fleksible arbejdstider og den nære kontakt til andre mennesker - både kolleger og kunder. Så hvis problemerne med branchen løses, kan der opstå en række attraktive arbejdspladser, påpeger Niels Møller og Inger-Marie Wiegman. Fakta: Hvad er et call center? Direkte oversat betyder call center telefoncentral. Det er en arbejdsplads, hvor de ansatte besvarer telefonopkald fra kunder eller ringer op for at sælge eller reklamere for produkter eller for at lave markedsundersøgelser eller statistiske analyser. Nogle virksomheder har deres eget call center, men flere og flere køber sig til ydelsen i et professionelt call center. De største professionelle call centre i Danmark er Excellent-SNT, ISS Telerespons og Teleperformance.

8 Stress: Læge: Overvej nyt job Jyllands-Posten 08 juni 2006, Tabloidsektion side 17 Stressede medarbejdere bør tænke sig godt om, før de vender tilbage til arbejdet, vurderer læge. Af KRISTOFFER PINHOLT Hvis du er sygemeldt på grund af stress, bør du overveje, om du arbejder det rigtige sted. Det mener læge, psykoterepeut og medindehaver af Center mod Angst og Stress Lennart Pasborg. Han forklarer, at medarbejdere får stress, når kravene til dem overstiger deres ressourcer, og når deres behov for eksempelvis udfordringer, pauser og anerkendelse ikke opfyldes. Derfor bør stressede medarbejdere nøje overveje, om de kan få deres behov opfyldt, hvis de vender tilbage til deres gamle stilling.»ellers bør de søge nye udfordringer,«siger Lennart Pasborg. Det første, en stresset medarbejder bør gøre, er at identificere de afgørende uopfyldte behov og indlede en samtale med sin virksomhed om, hvordan de kan tilfredstillles i fremtiden.»medarbejderen skal turde sige, hvad der er galt, og samtidig være så konkret som muligt for at finde de rigtige løsninger i samarbejde med virksomheden,«siger Lennart Pasborg. Ofte vil samtalen handle om færre eller andre opgaver, nedsat arbejdstid, mulighed for pauser, større klarhed over medarbejderems ansvarsområder eller bedre dialog med den overordnede, vurderer Lennart Pasborg. Mange er af den opfattelse, at det er svage medarbejdere, der får stress, men ofte er det pligtopfyldende og værdifulde medarbejdere, der bukker under for arbejdsmængden.»de er drevet af at gøre det så godt som muligt og ønsker mange gange at vende tilbage til arbejdet med det samme. Men problemet er, at kroppen og psyke ikke altid er i stand til at honorere ønsket om at fortsætte,«siger Lennart Pasborg. Når medarbejdere rammes af stress, er det ofte, fordi de laver mere, end de kan klare. For mange er det en smertelig erkendelse, og nogle føler det som et nederlag.»du bør overveje, om du fortsat kan klare opgaverne i dit familieliv og på dit arbejde - om det, du engang troede var det rigtige for dig, stadigvæk er det,«siger Lennart Pasborg. Svært at vende tilbage HK og DJØF oplever, at medarbejdere, der tidligere var glade for deres job, har svært ved at vende tilbage til arbejdet efter at have været sygemeldt med stress. Der findes ingen statistikker på, hvor mange der ikke vender tilbage til deres job, men både i HK og DJØF får de ugentlige henvendelser fra folk, som ikke ønsker at vende tilbage. Især medarbejdere, der har været sygemeldt i en længere periode, har svært ved at vende tilbage til arbejdet.»når man har været væk fra arbejdet i flere måneder, begynder man at se arbejdet som noget nyt og uoverskueligt,«siger Jeanette Hallundbæk, udviklingskonsulent i DJØF's Karriere- og Kompetencecenter. Hun råder medarbejdere til, at de skal føle sig klar, før de vender tilbage. DJØF forsøger at hjælpe medarbejdere, der ikke ønsker at vende tilbage med bl.a. at få en fratrædelsesordning, der kan finansiere genplaceringsforløb og efteruddannelse, som kvalificerer medarbejdere til et arbejde i andre brancher. Også HK hjælper medlemmer med at skifte karriere, hvis de ønsker det.»min fornemmelse er, at mange ønsker at skifte arbejde på grund af stress, og det hjælper vi dem med,«siger Hanne Guldbrand Jensen, faglig konsulent i HK Service København. HK har karrierecoaches tilknyttet, der hjælper medlemmerne med at skræddersy kurser og karriereforløb, der kvalificerer dem til en ny karriere i en anden branche.

9 »Nøgleordet er kompetenceafklaring. Det handler om at vurdere mulighederne for den enkelte ved at identificere medlemmets teoretiske og praktiske erfaring,«siger Hanne Guldbrand Jensen.

10 Arbejdsløshed og stress er et overset problem Fyens Stiftstidende 06 februar 2006 LEDIGHED: A-kasser griber ind for at hjælpe stressede arbejdsløse Af Anne Schøning Christensen Stress har ikke kun noget at gøre med at have travlt. Det er også stressende ikke at bestille noget. Især hvis man er arbejdsløs. Koblingen mellem arbejdsløshed og stress er et overset problem, som mange a-kasser vil sætte fokus på. Hos FTF's a-kasse i Odense har de ikke tidligere haft fokus på problemet omkring arbejdsløshed og stress. Men både fra medlemmernes og sagsbehandlernes side har det længe været et ønske. - Medlemmerne oplever en stresspåvirkning i forbindelse med arbejdsløsheden. Det skal vi være bedre til at tackle. Derfor igangsætter vi netop nu kurser, der skal gøre det lettere for begge parter at håndtere situationen, siger regionschef Allan Pedersen. - Hvis vi ikke tackler medlemmerne rigtigt på det rigtige tidspunkt, har vi oplevet, at det hele går hen over hovedet på dem, tilføjer han. Farlig stress Ifølge Thomas Milsted, der er leder af Center for stress, er det en farlig form for stress, man oplever i forbindelse med at være arbejdsløs. - Stress i forbindelse med arbejdsløshed er et overset problem. Usikkerheden og tabet af kontrol over sit eget liv stresser mere og er farligere end den stress, man oplever ved at have travlt på arbejdet, siger Thomas Milsted. Han henviser til en engelsk undersøgelse, som viser, at den stress, arbejdsløse udvikler, er den negative og farlige stress. I undersøgelsen deltog både erhvervsaktive og arbejdsløse og resultatet viste, at de arbejdsløse udviklede et meget højt indhold af det farlige og sygdomsfremkaldende stresshormon kortisol. Samtidig oplevede den stressede arbejdsløse ikke at få det kick, som mange oplever, når de bliver positivt stressede i forbindelse med arbejde. - Resultatet af den negative stress betyder, at den arbejdsløse bliver handlingslammet, mister energien, initiativet og selvværdet og det forværrer deres situation yderligere, siger Thomas Milsted. Forværrer situationen Symptomerne kan sagsbehandler Solveig Christensen hos BUPL's a-kasse i Odense også genkendende. Hun mener, at koblingen mellem arbejdsløshed og stress er overset. - Det er en voldsom belastning, at man ikke får et job, lige meget hvor meget man søger. Allerede efter to-tre måneder i ledighed kan vi mærke symptomerne hos mange ledige, siger Solveig Christensen. - Stress er med til at forværre den arbejdsløses situation. Vi sætter derfor fokus på problemstillingen med temamøder, der skal medvirke til at den ledige i mister motivationenog overblikket, tilføjer hun. Emneord: ARBEJDSLØSHED