Det store TTA-projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det store TTA-projekt"

Transkript

1 Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generel beskrivelse af projektet Målgruppen Projektets koordinering og servicering Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner Økonomi Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag Oversigt over deltagende kommuner Særligt om TTA-uddannelsen Praktiske forhold vedrørende uddannelsen TTA-uddannelsens indhold Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed TTA-Koordinatorens rolle TTA-Teamets rolle Klinisk Enheds rolle Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge Forsøgsbekendtgørelse Evaluering Den deltagende kommunes pligter Kontaktinformationer

3 1. Indledning Denne projektbeskrivelse henvender sig primært til de kommuner, der af Forebyggelsesfonden er udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt. Projektbeskrivelsen er overordnet. Der er sendt detaljerede informationer vedrørende visse af nedenstående afsnit til de deltagende kommuner. Såfremt der kommer opdateringer eller justeringer vil disse knytte sig til de mere detaljerede informationer, der er indeholdt i den projektmappe, der er fremsendt til kommunerne. 2. Generel beskrivelse af projektet At være langtidssygemeldt indebærer ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langtidssygemeldte har også en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor har mange langtidssygemeldte ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår ofte i kølvandet på langtidssygefravær. Mange langtidssygemeldte har behov for hjælp til at komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær af 29. marts 2008 indeholder en række initiativer med det formål at forbedre Tilbage Til Arbejdet (TTA). Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelsen af Det store TTA-projekt, hvor gode erfaringer fra mindre undersøgelser skal implementeres i stor skala. Særligt tre tiltag har erfaringsmæssigt vist at give effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. De tre tiltag er: En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidligere indsats Det store TTA-projekt indeholder disse tre tiltag. Projektet bygger på erfaringerne fra en række mindre danske og udenlandske TTA-forsøg. Indsatsen fokuserer på langtidssygemeldte borgere, der visiteres til kategori 2 efter gældende visitationsguide. Visitationen indebærer, at det videre forløb for kategori 2 sager overgår til en såkaldt TTA- Koordinator. Dette vil typisk være en erfaren sagsbehandler, der via projektet modtager en solid efteruddannelse. TTA-Koordinatoren bliver omdrejningspunktet for koordination mellem de relevante aktører, herunder arbejdsgiver, sundhedsvæsenet, herunder især den sygemeldtes praktiserende læge, fagforbund, a-kasser samt det såkaldte TTA-team og den kliniske enhed, jfr. nærmere nedenfor. Ud fra erfaringer fra tidligere forsøg vurderes det, at en TTA-Koordinator (eller flere TTA- Koordinatorer afhængig af befolkningsgrundlaget) selv vil kunne håndtere ca. halvdelen af de sager, 3

4 der visiteres til kategori 2 alene ved koordinering. For den anden halvdel af de sager, der visiteres til kategori 2, er der behov for en tværfaglig indsats. De kommuner, der deltager i projektet, skal etablere et såkaldt TTA-team og indgå aftale med en klinisk enhed. TTA-teamet skal mindst bestå af én psykolog samt én person, der har en baggrund og erfaring med arbejdsfysiologi og rehabilitering, for eksempel en fysioterapeut eller en ergoterapeut. Kommunen kan vælge at ansætte personer i det enkelte jobcenter til at indgå i TTA-team-funktionen. Kommunen kan også vælge at indgå aftale med anden aktør om levering af de krævede kompetencer. TTA-teamet vil også via projektet modtage en efteruddannelse. Den kliniske enhed skal kunne levere lægefaglig rådgivning og udredninger inden for følgende specialer: Psykiatri samt et af følgende specialer: arbejdsmedicin/socialmedicin/almen medicin. Kommunen skal indgå aftale med en anden aktør, der skal levere disse kompetencer til projektet. Der er mulighed for, at de deltagende kommuner kan indgå aftale med en anden aktør, der leverer såvel TTA-team som den kliniske enhed. Som beskrevet ovenfor er der fra tidligere forsøg gode erfaringer med en tidlig, koordineret indsats. Disse komponenter integreres med Det store TTA-projekt i de deltagende kommuner: Den tidlige indsats opnås ved, at de deltagende kommuner senest efter 8 ugers sygefravær visiterer til TTA-indsatsen og dermed til TTA-Koordinatoren. TTA-Koordinatoren har herefter ansvaret for at koordinere indsatsen. TTA-Koordinatoren vil gennem sin TTA-efteruddannelse, der stilles til rådighed gennem projektet, få en række redskaber og værktøjer til at håndtere mødet med den langtidssyge borger og til at koordinere indsatsen. En del af koordinationen består i at inddrage den tværfaglige indsats i form af psykologiske, arbejdsfysiologiske og lægelige kompetencer, der med deres indsats leverer den tværfaglige komponent til projektet. En anden del består i at koordinere i forhold til arbejdspladsen, borgerens praktiserende læge, A-kasse, faglige organisationer og andre sociale- og sundhedsmæssige aktører. 3. Målgruppen I forhold til de fleste andre, tidligere gennemførte TTA-projekter, der især har omhandlet langvarigt sygefravær pga. muskel- og skeletbesvær, gælder der det særlige ved Det store TTA-projekt, at det kommer til at omfatte sygemeldte med mange forskellige slags helbredsproblemer. Det vil være således, at alle langtidssygemeldte, der visiteres til kategori 2, automatisk visiteres til at modtage den særlige TTA-indsats, uanset årsag til sygefraværet. Baggrunden for at tage udgangspunktet i de personer, der visiteres til kategori-2 er, at disse ofte har en kompleks eller diffus helbredsproblematik, og at der ofte for disse personer er risiko for hel eller delvis udstødelse af arbejdsmarkedet. Når en borger er blevet visiteret til kategori 2 og dermed til TTA-Koordinator bliver denne borger hos TTA-Koordinatoren uanset statusskift undervejs i processen. Omvendt gælder det, at personer, der ikke i første omgang visiteres til kategori 2, ikke sidenhen kan visiteres til TTA- Koordinator og TTA-indsatsen. Dette skyldes flere forhold, herunder hensynet til de midler, der er 4

5 afsat til indsatsen samt hensynet til, at det både undervejs og efterfølgende skal være muligt at evaluere indsatsen. 4. Projektets koordinering og servicering Det er Forebyggelsesfonden, der giver tilsagn om støtte til de deltagende kommuner. Det er ligeledes Forebyggelsesfonden, der udbetaler penge i henhold til 4 delregnskaber, som de deltagende kommuner skal indsende til Forebyggelsesfonden. Forebyggelsesfonden har også myndighed til at vurdere, om en kommune ikke efterlever de krav, der er stillet som betingelse for tilsagn, samt hvilke konsekvenser dette i givet fald skal have. Det er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der planlægger projektet, udvikler redskaber og værktøjer til TTA-Koordinatorer, TTA-teams og kliniske enheder samt sørger for uddannelse af TTA-Koordinatorer, TTA-Teams og kliniske enheder. Det er samtidig NFA, der har ansvaret for at koordinere projektet samt ansvaret for proces- og effektevalueringen. NFA har til det formål oprettet et projektsekretariat, der i løbet af projektet bliver kontaktorgan for de deltagende kommuner. Hver deltagende kommune får en fast kontaktperson i Projektsekretariatet. 5. Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner Forebyggelsesfonden udvælger såvel projekt- som kontrolkommuner til Det store TTA-projekt. Projektkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i 2 år fra april 2010 til april Projektkommunerne skal have alle de i projektbeskrivelsen krævede organisationselementer klar forud for igangsættelse af projektet. Projektkommunerne skal herudover følge projektbeskrivelsen, bidrage til projektets evaluering samt sikre at TTA-Koordinatorer samt TTA-teammedlemmer og medlemmer af den kliniske enhed deltager i TTA-uddannelsen. Kontrolkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i et år fra april 2011 til april Der er kun begrænsede formelle rammer for kontrolkommunerne i projektets første år. Dog skal kontrolkommunerne bl.a. indgå beredvilligt i evalueringstiltagene samt lade relevante medarbejdere deltage i et kursus i visitation, som NFA arrangerer og betaler, samt sikre, at der efterfølgende bliver visiteret til kategori 2 efter den på kurset gennemgåede visitationspraksis, der svarer til gældende visitationsguide. Visitationen til kategori 2 skal ske senest efter 8 ugers sygefravær. Fra april 2011 indgår kontrolkommunerne fuldt ud i projektet og skal således opfylde de betingelser, som er beskrevet ovenfor under projektkommuner. 5

6 6. Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner Projektkommuner Kontrolkommuner 7. september 2009 Ansøgningsfrist for interesserede kommuner Primo november 2009 Tilsagn om deltagelse og støtte fra FBF til Projektkommunerne Tilsagn om deltagelse fra april Status som kontrolkommune indtil april 2011 Februar og marts 2010 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTAteams Primo april 2010 Igangsættelse af TTAprojektet Februar og marts 2011 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTA-teams i Kontrolkommuner Primo april 2011 Kontrolkommuner indtræder fuldt ud i TTAprojektet. April 2012 TTA-projektet afsluttes Oktober evaluering ligger klar November 2012 National konference om Det store TTA-projekt 6

7 7. Økonomi 7.1. Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud Forebyggelsesfonden giver til hver enkelt deltagende kommune tilsagn om en øvre ramme for tilskud ud fra de posteringer, der fremgår af den økonomiske model nedenfor. På NFAs hjemmeside er der en oversigt over, hvor mange nye langvarige sygedagpengesager, der var i alle landets kommuner i Af tidligere undersøgelser fremgår det, at i gennemsnit ca. 25 pct. af de langvarige sygedagpengesager visiteres til kategori 2. Disse tal er dog kun vejledende i forhold til kommunernes visitation. Konjunkturændringen har for eksempel betydning, og der vil være varationer i de enkelte kommuner i forhold til, hvor mange sager, der visiteres til kategori 2. Derfor er det kommunernes begrundede estimat over, hvor mange sager, der forventes visiteret til kategori 2, der er blevet lagt til grund for fastsættelsen af tilsagnsrammen. Tilsagnsrammen er ikke nødvendigvis det samme som det tilskud, der konkret vil blive udbetalt til kommunerne. Som hovedregel vil selve tilskuddet, der udbetales bagudrettet til kommunerne, tage udgangspunkt i kommunens regnskabsaflæggelser over, hvor mange sager, der faktisk er visiteret til kategori 2 i projektperioden. Det ovenfor nævnte tilsagn udgør dog den øvre ramme for tilskuddet. Derfor øges tilskuddet ikke, hvis der bliver visiteres flere sager til kategori 2 end estimeret. Hvis en kommune har visiteret væsentligt færre sager til kategori 2 end estimeret er der mulighed for en nærmere drøftelse med Forebyggelsesfonden om, hvorvidt der er en tilstrækkelig og fornuftig begrundelse for den lavere grad af visiterede sager. I disse situationer er det en mulighed, at Forebyggelsesfonden kan vurdere, om der på trods af de færre kategori-2-sager kan ydes yderligere tilskud. Den oprindelige tilsagnsramme er dog selvfølgelig fortsat den øvre ramme. Det skal yderligere bemærkes, at der skal aflægges revisorpåtegnet regnskab ved det afsluttende regnskab, for de faktiske afholdte udgifter i henhold til tilsagnsposterne i den økonomiske model nedenfor. Forebyggelsesfonden tilbageholder 15 procent af det samlede tilsagn indtil NFA har modtaget alt det nødvendige materiale til evalueringen Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag I en kommune med 680 sygefraværssager over 8 uger, hvilket erfaringsmæssigt fører til ca. 170 kategori-2-sager, ser regneeksemplet ud som følger (i noterne angives uddybende forklaringer): TTA-Koordinator 1 2 TTA-Koordinatorer kr. Driftomkostninger kr. Særlige omkostninger kr. TTA-Koordinator i alt kr. TTA-team-kompetencer 5 7

8 1 psykolog kr. 1 person m. fysiologisk uddannelse/erfaring, ex. en fysioterapeut kr. Driftomkostninger kr. Særlige omkostninger kr. TTA-kompetencer i alt kr. Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) 10 Speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler mellem borger og speciallæge 11 Ugentlig konference 12 Hotline 13 Arbejdspladsbesøg 14 Driftomkostninger 15 Særlige omkostninger 16 Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) i alt Estimerede omkostninger for 170 kategori-2-sager i alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag I forlængelse af ovenstående beregningseksempel følger det, det estimerede tilskud pr. kategori-2- sag er kr. ( /170) Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag: kr. Note 1: TTA-Koordinatorene forudsættes at være ansat i det enkelte jobcenter. Udgifter til TTA- Koordinatorene dækker over lønudgifter og projektrettede udgifter. Note 2: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for to TTA-Koordinatorer. Note 3: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 4: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 5: Hver enkelt deltagende kommune kan vælge, om kommunen selv vil ansætte de kompetencer, der kræves af et tværfagligt TTA-team, eller om kommunen vil indgå kontrakt med en anden aktør, der kan levere de krævede kompetencer. Note 6: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en psykolog. Note 7: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en fysioterapeut. 8

9 Note 8: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 9: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 10: Estimatet bygger på de forventede ydelser, som den kliniske enhed skal levere ved en kapacitet på 680 langvarige sygefraværssager i en kommune. De endelige procedurer for samarbejdet mellem TTA- Koordinator, TTA-team og den kliniske enhed er endnu ikke fastlagt. Dette udviklingsarbejde vil pågå i efteråret Det vil dog være mulighed for visse lokale variationer, fx at kompetencerne fra TTA-teamet og den kliniske enhed leveres af samme anden aktør. Note 11: Det forudsættes, at der afsættes ca. 12 timer ugentligt til speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler med sygdomsramte borgere. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 12: Det forudsættes, at der hver uge skal afholdes 3 timers konference mellem TTA-Koordinator og TTA-team. Til konferencen skal den kliniske enhed levere lægefaglig ekspertise inden for såvel somatiske årsager til sygefravær (fx speciallæge i almenmedicin, arbejdsmedicin eller socialmedicin) som psykiske årsager (speciallæge i psykiatri). Der er åbenhed overfor en vis variation imellem de enkelte kommuner. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. I beregningen indgår, at der i ca. 25 pct. af konferencerne skal deltage en psykiater. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 13: TTA-Koordinator skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag i 45 uger pr. år. Note 14: Det estimeres, at den kliniske enhed skal indgå i 10 arbejdspladsbesøg ud af de 170 sager, der visiteres til TTA-Koordinatoren. Note 15: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 16: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. 9

10 8. Oversigt over deltagende kommuner Følgende kommuner er af Forebyggelsesfonden udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt: Projektkommuner Frederiksberg Esbjerg Silkeborg Skanderborg Århus København Gribskov Høje Taastrup Roskilde Hvidovre Ballerup/Herlev Gladsaxe Kontrolkommuner Slagelse Åbenrå Viborg Vallensbæk/Ishøj Nyborg Hedensted Fredericia Nordfyn 9. Særligt om TTA-uddannelsen I forbindelse med Det store TTA-projekt tilbyder NFA i samarbejde med en række specialiserede aktører en særligt TTA-uddannelse til medarbejdere i kommunen samt kommunens TTAsamarbejdspartnere (TTA-team og den kliniske enhed). For projektkommunerne finder uddannelsen sted i februar og marts 2010, for kontrolkommunerne i februar Nedenfor beskrives praktiske og indholdsmæssige forhold omkring uddannelsen Praktiske forhold vedrørende uddannelsen Det forventes, at kommunerne sikrer, at de rette personer deltager i uddannelsen. Det betyder, at TTA-Koordinatorerne, psykologen fra TTA-Teamet og personen med den arbejdsfysiologiske kompetence i TTA-Teamet (eksempelvis en fysioterapeut) skal deltage i 3 ugers uddannelse. Forventeligt bliver det således, at der bliver 4 dages undervisning på kursusstedet med én tvungen ugentlig overnatning. De resterende dage er det op til kursisten og dennes arbejdsgiver, om vedkommende vil/skal overnatte på kursusstedet. Om fredagen er der ikke undervisning, men deltagerne får hjemmeopgaver. I nogle kommuner men ikke i alle spiller virksomhedskonsulenterne en vigtig rolle, når det gælder arbejdet med langtidssygemeldte. Derfor er der på uddannelsen afsat i alt 2 dage, hvor der fokuseres skarpt på kontakt med og besøg på arbejdspladsen. Det forventes derfor, at kommunerne sikrer, at virksomhedskonsulenterne deltager disse dage. 10

11 Medlemmerne af de kliniske enheder forventes også at deltage i visse dele af uddannelsen. Det forventes, at de deltager på første dag sammen med de kommunale samarbejdspartnere, som de kommer til at indgå i et konkret samarbejde med i projektperioden. Herudover arrangeres der en heldagskonference for de kliniske enheder, som de også forventes at deltage i. Endelig forventes de kliniske enheder at deltage i yderligere én dag på uddannelsen, hvor der gennem konkrete cases og samarbejdsøvelser skal trænes TTA-samarbejde i de specifikke samarbejdsrelationer, der kommer til at være i kommunerne i projektperioden. TTA-uddannelsen foregår på 4 hold. Et hold består af ca. 20 TTA-Koordinatorer og ca. 20 medlemmer af TTA-teamet. Hold 1 starter mandag den 1. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 5, 6 og 9). Hold 2 starter mandag den 8. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 6, 9 og 10). Hold 3 starter mandag den 1. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 9, 10 og 11). Hold 4 starter mandag den 8. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 10, 11 og 12). Der er undervisning mandag til og med torsdag i alle ugerne. Fredagene skal bruges til opgaveløsning og selvstudium. Uddannelsen af hold 1 og 2 foregår i Jylland. Uddannelsens uge 5, 6, 9 og 10 foregår på Comwell Kellers Park, H.O. Wildenskovsvej 28, Brejning, 7080 Børkop. Uddannelsen af hold 3 og 4 foregår på Sjælland. Uge 9 og 12 på Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde. Uge 10 og 11 på Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby. Der vil blive afviklet tilsvarende uddannelse i 2011 for Kontrolkommunerne. Der vil blive informeret nærmere om dette. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø betaler for Udvikling af uddannelsen Udvikling og tryk af uddannelsesmateriale Undervisere og oplægsholdere på uddannelsen De deltagende kommuner skal selv betale for øvrige udgifter, herunder Transport, ophold og forplejning for deltagerne fra kommunerne samt disses samarbejdspartnere Kommunens udgifter til dette vil afhænge af flere forhold, herunder om kommunen beslutter, at deltagerne kan/skal overnatte mere end den ene tvungne ugentlige overnatning. Det vil også afhænge af, hvad kommunen konkret har aftalt med sin samarbejdspartner (TTA-Team og Klinisk Enhed) TTA-uddannelsens indhold Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for udvikling og afholdelse af TTAuddannelsen. NFA har lavet konkrete samarbejdsaftaler med følgende parter: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), Psykiatrifonden, Center for Arbejdsmarkedsfastholdelse (CAF), INCITA, PPclinic og KIApro. 11

12 Holdet bag uddannelsen har mange års erfaring med arbejdet med tilbagevenden til arbejdet. Holdet udgøres samtidig af aktører med en omfattende erfaring med tværfagligt samarbejde. Uddannelsens udfærdigelse er i skrivende stund (november 2009) stadig under udvikling. Men blandt de elementer, der får en placering i uddannelsen indgår: Bio-psyko-social forståelsesramme Kontakt med og inddragelse af den sygemeldtes arbejdsplads TTA-Koordinatoren som tovholder TTA-Koordinatorens rolleskift Psykiske helbredsproblemer og TTA Fysiske helbredsproblemer og TTA Psykologens udredningsværktøjer og metoder Fysioterapeutens (eller ergoterapeutens ell. lign) udredningsværktøjer og - metoder Undervisning i aktuel lovgivning af relevans for TTA TTA-Teamet og aktive tilbud Stresshåndtering Smertehåndtering Psyko-edukation Gruppeforløb Koordinering med Arbejdsskadestyrelsen Kontakt med og inddragelse af fagforbund Kognitive metoder i mødet med en skrøbelig person Kontakt med og inddragelse af A-kasse Screenings-værktøj for TTA-Koordinator Inddragelse af praktiserende læge Brug af telefonisk hot-line hos Klinisk Enhed Udarbejdelse af en fælles, tværfaglig TTA-plan Ligeværdigt og koordineret tværfagligt samarbejde Evaluering indsamling af data og interview Uddannelsen skal overordnet sikre, at de relevante TTA-aktører i Det store TTA-projekt er klædt på til at varetage TTA opgaven. Uddannelsen lægger vægt på, at koordinator, teams og kliniske enhed tilegner sig redskaber, som kan betegnes som fælles sprog. Det fælles sprog skal lette kommunikationen og forståelsen mellem de involverede fagligheder til støtte for den sygemeldte og dennes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Uddannelsen lægger vægt på, at deltagerne tilegner sig vigtige principper i samarbejdet med arbejdspladser og den rolle, der følger med det at samarbejde med sygemeldtes arbejdsplads. Uddannelsen vil understøtte, at koordinatorer, fysioterapeuter, psykologer og læger bliver fortrolige med arbejdspladskontakt og det at se arbejdspladsen som en konstruktiv intervention i et sygdomsforløb. Uddannelsen vil indeholde en række cases og eksempler, der illustrerer, hvordan løsninger kan skabes i fællesskab af TTA-aktører og den sygemeldte. Der vil blive vekslet mellem teori og træning og med mulighed for at den enkelte deltager er opmærksom på egen udviklingszone. 12

13 10. Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed TTA-Koordinatorens rolle Man kan kort beskrive TTA-Koordinatoren som en person, der skal facilitere og understøtte en tryg og vedholdende TTA-proces. TTA-Koordinatoren skal gennem en aktiv kommunikation sikre samarbejde mellem de involverede aktører og sikre, at der skabes flow i borgerens bevægelse imod tilbagevenden til arbejde. Der kan nævnes en række hovedopgaver hos en TTA-Koordinatorer: At facilitere kommunikation og overensstemmelse mellem den sygemeldte borger, det tværfaglige team, de klinisk-medicinske eksperter og arbejdspladsen At sikre involvering af den sygemeldte borger i TTA-processen At understøtte udviklingen af individorienterede TTA-handlingsplaner At koordinere implementeringen og overvågningen af arbejdspladsbaserede TTA-initiativer. At identificere mulige barrierer og ressourder i forhold til succesfuld TTA At træffe afgørelse i sygedagpengesagerne At sikre opfølgning I samarbejde med NFA at sikre dataindsamlingen for så vidt angår de oplysninger, der indsamles i kommunerne TTA-Koordinator-funktionen fordrer både solide faglige kompetencer og gode sociale færdigheder. Afhængig af kultur og beslutningsprocesser er det vigtigt, at TTA-Koordinatoren ikke bare er ansvarlig for TTA-processen, men også har den nødvendige autoritet til at udfylde sin rolle. Det kræver anseelse i organisationen og evnen til at kommunikere og forhandle på tværs af aktørerne i TTA-processen. TTA-Koordinatorens virke i Det store TTA-projekt vil være forankret i de enkelte jobcentre. TTAkoodinatoren vil således udgøre en specialfunktion, der skal sikre flow i den sygemeldte borgers tilbagevenden til arbejde. TTA-Koordinatoren adskiller sig dermed fra de eksisterende sagsbehandlere ved med afsæt i den enkelte sygemeldte borgers behov at have en udfarende og koordinerende funktion mod virksomheder og sundhedssystemets aktører. TTA-Koordinatoren vil i en dansk kontekst kunne være medvirkende til at sikre koordineringen mellem de relevante aktører og sikre fælles mål omkring den enkelte afklaringssag. Samtidig kan TTA-Koordinatoren styrke kontakten til arbejdspladsen og koordinere de arbejdsrelaterede initiativer TTA-Teamets rolle Borgere, der er langvarigt sygemeldte fra deres arbejde, har ofte en række forskellige behov for udredning, rehabilitering og TTA-plan. Erfaring fra tidligere TTA-projekter peger på, at de bedste TTA-resultater opnås ved brug af tværfaglige teams, der består af professionelle med forskellig faglig baggrund, som gennem et ligeværdigt samarbejde og sparring yder en helhedsorienteret og fokuseret indsats for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. 13

14 Man kan kort definere et tværfagligt TTA-team som en gruppe af professionelle med samme mål, men med specifikke og unikke kompetencer, der komplementerer hinanden, så de sammen kan løse en kompleks udfordring, som de hver for sig ikke ville kunne løse med et lige så godt resultat. TTA-Teamet består i Det store TTA-projekt af en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence og erfaring, eksempelvis en fysioterapeut. I det følgende beskrives teamet for en nemheds skyld som bestående af en psykolog og en fysioterapeut. TTA-Teamet kan i projektet forankres organisatorisk på flere forskellige måder. De deltagende kommuner kan vælge at ansætte teamet i det enkelte jobcenter. Der er også mulighed for at kommunen indgår aftale med en anden aktør, der leverer TTA-Teamet til projektet. Endelig er der mulighed for, at kommunen kan indgå aftale med anden aktør, der leverer såvel TTA-Team som Klinisk Enhed (jfr. om Klinisk Enhed ndf. afsnit 10.3.) som en samlet pakke. I Det store TTA-projekt er der afsat tid og penge til, at der pr. 170 kategori 2 sager i kommunen afsættes et TTA-Team (en psykolog og en fysioterapeut) på fuld tid. Det forventes, at de deltagende kommuner sikrer, at TTA-Teamet dedikerer sin fulde tid til kommunens kategori 2 sager, herunder afsætter tid til aktive tilbud. TTA-Teamet skal i første omgang sikre en ordentlig udredning af den sygemeldte borger. Teamet skal kortlægge ressourcer og barrierer, skabe ro og overblik samt foranstalte den rette vejledning og rådgivning og handling. Det bestræbes, at alle de sygemeldte, der af TTA-Koordinatoren visiteres til TTA-Teamet skal mødes med såvel psykologen som fysioterapeuten. Dette skyldes flere forhold. For det første er det vigtigt og nødvendigt at have en fast struktur for TTA-Teamets inddragelse. For det andet har en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence en rolle at spille i næsten alle sager, uanset diagnose. For det tredje er det for personer med psykiske helbredsproblemer lettere at acceptere at skulle mødes med en psykolog, hvis der automatisk foreligger en struktur, der anviser, at alle personer, der skal igennem TTA-Teamet skal tale med såvel en psykolog og en fysioterapeut. For så vidt angår fysioterapeuten, vil denne have en rolle at spille, også i de situationer, hvor der udelukkende er tale om en psykisk helbredsproblemstilling, ex. i form af vejledning om motion. Udover udredningen af den sygemeldte skal TTA-Teamet sammen med TTA-Koordinatoren og Klinisk Enhed lægge TTA-handlingsplaner for den sygemeldte. Herudover skal TTA-Teamet i vidt omfang indgå i kontakten med arbejdspladsen. Dette skal også ske i samarbejde med TTA-Koordinatoren, og i de kommuner, hvor man har denne organisatoriske konstruktion eventuelt også i samarbejde med virksomhedskonsulenten. Endelig skal TTA-Teamet tilbyde rådgivning og understøttelse af den sygemeldte. Dette vil ske såvel individuelt som for grupper af sygemeldte. Dette vil kunne dreje sig om forløb vedrørende smertehåndtering, stresshåndtering, fysiske øvelser, psykoedukation, aktivitetstræning m.v. Disse tiltag skal i videst muligt omfang tilrettelægges som aktive tilbud til den sygemeldte Klinisk Enheds rolle Klinisk Enhed indgår i et tæt samarbejde med TTA-Teamet og TTA-Koordinator, men ligger som udgangspunkt organisatorisk adskilt fra kommunen. Klinisk Enhed består af 14

15 speciallægekompetencer i psykiatri samt speciallægekompetencer i arbejds-, social- eller almenmedicin. Anden aktør kan levere disse kompetencer alene eller i en samlet pakke sammen med kompetencerne i TTA-Teamet (jfr. om TTA-Teamet ovf. afsnit 10.2.). Den tidsmæssige opgavefordeling mellem den kliniske enheds psykiater og enhedens arbejds- /social- eller almenmediciner vil afhænge af flere forhold, herunder befolkningsgrundlaget. Projektets ramme er dog, at psykiateren dækker mindst pct. af den tid, der er afsat til den kliniske enhed. Klinisk Enhed har til opgave at sikre, at der ikke er helbredsmæssige årsager som hindrer, at borgeren helt eller delvis kan begynde at vende tilbage til arbejdet. Den medicinske ekspertise skal også afklare, om der er særlige helbredsmæssige forhold, som der skal tages hensyn til ved fx en gradvis tilbagevendelse til arbejdet. Klinisk Enhed vil i de sager, der visiteres til dette indgå i en tværfaglig udredning sammen med TTA-Teamet. Herudover vil der være nogle (alvorlige) sager, der skal starte hos Klinisk Enhed. Dette kan for eksempel dreje sig om alvorlige psykiske helbredsproblemer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en sygemeldt forud for andet mødes med projektets psykiater. TTA-Koordinatoren har en daglig telefonisk hotline til Klinisk Enhed. Herudover er der i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed i et vist omfang skal deltage i virksomhedsbesøg, samt hvor det er relevant at have kontakt til den sygemeldtes egen praktiserende læge Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne Visitationen til TTA-projektet sker ved den indledende jobcentervisitation til kategori 1, 2 og 3. Alle kategori-2 sager visiteres til TTA-projektet og dermed til TTA-Koordinator. TTA-Koordinator skal i TTA-projektet arbejde med et værktøj, der guider koordinatoren til at vurdere, hvordan det fremadrettede forløb skal være i hver enkelt sag. En stor del af sagerne skal TTA-Koordinatoren selv kunne håndtere gennem egne samtaler med den sygemeldte, koordinering med arbejdspladsen, a-kassen, praktiserende læge, fagforbund og det øvrige social- og sundhedssystem. TTA-Koordinatoren skal sammen med borgeren lægge en TTA-plan, sikre opfølgning og igangsætte relevante tilbud til den sygemeldte. En sag kan selvfølgelig skifte karakter undervejs, og i dette tilfælde vil TTA-Koordinatoren kunne inddrage TTA-Teamet og Klinisk Enhed. Herudover er der mulighed for, at TTA-Koordinatoren kan benytte sin telefoniske hotline til Klinisk Enhed for at få hjælp til den indledende screening. Endelig er der mulighed for, at TTA-Koordinator kan tage en del af disse TTA-K klarer dem selv - sager med på den ugentlige tværfaglige konference, der afvikles sammen med TTA-Team og Klinisk Enhed, hvor særlige problemstillinger i sagen kan diskuteres, og hvor det kan besluttes, om der skal igangsættes en tværfaglig indsats, og i givet fald hvilken. Selv om TTA-Koordinatoren som udgangspunkt selv tager sagen, skal der være indbygget en fleksibilitet, der gør, at koordinatoren eksempelvis kan bede TTA-Teamets fysioterapeut om at tage med ud på en arbejdsplads, uanset om den sygemeldte er blevet udredt af TTA-Teamet. I en del af sagerne vil værktøjet indikere, at der er behov for inddragelse af TTA-Teamet. I disse sager sker udredningen af den sygemeldte i TTA-Teamet i et tæt samarbejde med TTA- 15

16 Koordinatoren, og TTA-Koordinator lægger sammen med TTA-Teamet en TTA-plan for den sygemeldte. Der er dog mulighed for, at TTA-Koordinator og TTA-Team kan inddrage Klinisk Enhed i drøftelserne på den ugentlige tværfaglige konference. Det kan også være, at man her i fællesskab beslutter, at Klinisk Enhed bør se nogle af borgerne, der er havnet i denne gruppe. TTA- Teamet har i disse sager ansvaret for i samarbejde med TTA-Koordinatoren at igangsætte relevante aktiviteter og handlinger i overensstemmelse med TTA-handlingsplanen. I en række sager er der brug for inddragelse af såvel TTA-Team som Klinisk Enhed. Der vil her være tale om tværfaglig og parallel udredning af den sygemeldte borger. Konklusionerne på udredningerne drøftes mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed på den ugentlige, tværfaglige konference, hvor der også lægges en TTA-handlingsplan. I mange tilfælde har TTA- Teamet efterfølgende en aktiv rolle i forhold til de indsatser, man planlægger at igangsætte. I nogle af sagerne er der behov for, at Klinisk Enhed bliver involveret forud for al yderligere tværfaglig udredning. Det kan for eksempel være, hvis der er tydelige tegn på en meget alvorlig depression. I disse tilfælde inddrages Klinisk Enhed først, hvorefter der på den ugentlige tværfaglige konference drøftes barrierer, muligheder og handlingsplan. Det tværfaglige samarbejde i teamet forudsætter at alle teammedlemmer arbejder inden for samme overordnede teoretiske og metodiske referenceramme. I daglig praksis vil samarbejdet være centreret omkring en fælles TTA-plan samt en ugentlig tværfaglig konference, hvor den sygemeldte borgers behov, ressourcer og potentiale samt TTA-plan gennemgås efter en struktureret metode Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen Det er et afgørende omdrejningspunkt for projektet, at den sygemeldtes arbejdsplads systematisk inddrages. Hidtidige erfaringer viser, at det har meget positiv effekt, hvis arbejdspladsen inddrages på et tidligt tidspunkt og løbende herefter. Alle TTA-aktørerne får i projektet og gennem uddannelsen en rolle, når det gælder kontakten til arbejdspladsen. TTA-Koordinatoren er krumtappen, også når det gælder koordineringen af kontakten til arbejdspladsen. I de fleste situationer vil TTA-Koordinatoren selv skulle deltage i besøgene på arbejdspladsen og have kontakten med arbejdsgiver, tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant på arbejdspladsen. Herudover forventes det, at psykologen og fysioterapeuten i TTA-Teamet afsætter en stor mængde tid til at deltage i kontakten med og besøgene på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis vedrøre konkrete arbejdspladsmodifikationer eller informationer om og aftabuisering af psykiske helbredsproblemer. I nogle kommuner er der af virksomhedskonsulenter opbygget et godt netværk blandt lokale virksomheder, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator inddrager virksomhedskonsulenten i den videre kontakt med arbejdspladsen. Det er dog vigtigt, at virksomhedskonsulenten ikke agerer, uden at dette er koordineret af TTA-Koordinator. 16

17 Der er i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed også skal deltage i virksomhedsbesøg i visse sager. Herudover tjener Klinisk Enheds rolle også til hvor det er relevant gennem den kliniske udredning at afdække, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den sygemeldte vender (evt. delvis) tilbage til arbejdet og bestemte funktioner. Ofte udgør det en alvorligt barriere for såvel den sygemeldte som dennes arbejdsgiver, at der er usikkerhed om, hvorvidt arbejdet kan gøre skade på den sygemeldte. Hvis der ikke er sundhedsmæssige risici forbundet med tilbagevenden til arbejdet, har Klinisk Enhed en vigtig rolle, når det gælder om at sikre en klar formidling af dette Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge Den praktiserende læge har en afgørende rolle i forhold til kontakten med den sygemeldte og den videre henvisning til behandling. Det er vigtigt, at alle parter i TTA-processen er bevidste om den praktiserende læges rolle, og at der skabes strukturer, således at de forskellige niveauer arbejder sammen. Den sygemeldtes praktiserende læge bør indledningsvis orienteres, når den sygemeldte visiteres til TTA-indsatsen. Den praktiserende læge bør vide, at Det store TTA-projekt er sat i gang, og at det berører lægens klient (er). Den praktiserende læge skal også orienteres, når der foreligger en udredning i TTA-Teamet og i den kliniske enhed. Herudover kan det i andre situationer blive aktuelt at tage kontakt til sygemeldtes praktiserende læge. På TTA-uddannelsen vil der blive gennemgået og undervist i strukturer for, hvem, hvornår og i forbindelse med hvad der bør tages kontakt til den praktiserende læge. 11. Forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i forbindelse med Det store TTA-projekt en såkaldt forsøgsbekendtgørelse med hjemmel i Sygedagpengelovens Evaluering Det store TTA-projekt evalueres løbende, så det kan efterprøves, om projektet har den ønskede effekt og hvorfor. Det er ønskeligt at evaluere på forskellige forhold, herunder om det langvarige sygefravær nedbringes, om der sker en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, om indsatsen er omkostningseffektiv og om i hvor høj grad det lykkes at implementere TTA-strukturerne i de deltagende kommuner. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for at gennemføre evalueringen. De deltagende kommuner forventes at bidrage med data til evalueringen og stille personer til rådighed for interviews. 13. Den deltagende kommunes pligter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har overdraget de deltagende kommuner en projektmappe, hvor de forventninger, der er knyttet til deltagelsen, er beskrevet nærmere. Derfor skal det her blot overordnet nævnes, at det forventes, at kommunen sikrer, at projektbeskrivelsen følges, at de på uddannelsen gennemgåede og øvede samarbejdsprocesser og sagsflows gennemføres, og at kommunen bidrager til, at projektet kan evalueres. 17

18 NFA ser frem til et tæt, konstruktivt og berigende samarbejde med alle deltagende kommuner. Hvis det imod alle forventninger skulle ske, at en kommune ikke følger projektets ramme og retningslinjer, kan dette sanktioneres af Forebyggelsesfonden, i værste tilfælde gennem eksklusion fra projektet og krav om tilbagebetaling at udbetalte tilskud. 14. Kontaktinformationer Projektsekretariatet Kontaktinformation Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mail Telefon Glen Winzor, projektchef Trine Lund, specialkonsulent Irene Andersen, projektkoordinator Helle L. Buchardt, projektkoordinator Mogens H. Andersen, projektkoordinator Aksel S. Clausen, projektkoordinator Forebyggelsesfonden Kontaktinformation Mail Telefon Lone Clausen, Chefkonsulent Lærke Frøslev, Fuldmægtig

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011. Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen Samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: maj 2009 Jobcenter: Hedensted Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Rita Kristensen, tlf. 7975 5403, rita.kristensen@hedensted.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

SYGEDAGPENGEMODTAGERE GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Vejen Frem b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, fax

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere