Det store TTA-projekt
|
|
- Pernille Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generel beskrivelse af projektet Målgruppen Projektets koordinering og servicering Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner Økonomi Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag Oversigt over deltagende kommuner Særligt om TTA-uddannelsen Praktiske forhold vedrørende uddannelsen TTA-uddannelsens indhold Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed TTA-Koordinatorens rolle TTA-Teamets rolle Klinisk Enheds rolle Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge Forsøgsbekendtgørelse Evaluering Den deltagende kommunes pligter Kontaktinformationer
3 1. Indledning Denne projektbeskrivelse henvender sig primært til de kommuner, der af Forebyggelsesfonden er udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt. Projektbeskrivelsen er overordnet. Der er sendt detaljerede informationer vedrørende visse af nedenstående afsnit til de deltagende kommuner. Såfremt der kommer opdateringer eller justeringer vil disse knytte sig til de mere detaljerede informationer, der er indeholdt i den projektmappe, der er fremsendt til kommunerne. 2. Generel beskrivelse af projektet At være langtidssygemeldt indebærer ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langtidssygemeldte har også en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor har mange langtidssygemeldte ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår ofte i kølvandet på langtidssygefravær. Mange langtidssygemeldte har behov for hjælp til at komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær af 29. marts 2008 indeholder en række initiativer med det formål at forbedre Tilbage Til Arbejdet (TTA). Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelsen af Det store TTA-projekt, hvor gode erfaringer fra mindre undersøgelser skal implementeres i stor skala. Særligt tre tiltag har erfaringsmæssigt vist at give effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. De tre tiltag er: En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidligere indsats Det store TTA-projekt indeholder disse tre tiltag. Projektet bygger på erfaringerne fra en række mindre danske og udenlandske TTA-forsøg. Indsatsen fokuserer på langtidssygemeldte borgere, der visiteres til kategori 2 efter gældende visitationsguide. Visitationen indebærer, at det videre forløb for kategori 2 sager overgår til en såkaldt TTA- Koordinator. Dette vil typisk være en erfaren sagsbehandler, der via projektet modtager en solid efteruddannelse. TTA-Koordinatoren bliver omdrejningspunktet for koordination mellem de relevante aktører, herunder arbejdsgiver, sundhedsvæsenet, herunder især den sygemeldtes praktiserende læge, fagforbund, a-kasser samt det såkaldte TTA-team og den kliniske enhed, jfr. nærmere nedenfor. Ud fra erfaringer fra tidligere forsøg vurderes det, at en TTA-Koordinator (eller flere TTA- Koordinatorer afhængig af befolkningsgrundlaget) selv vil kunne håndtere ca. halvdelen af de sager, 3
4 der visiteres til kategori 2 alene ved koordinering. For den anden halvdel af de sager, der visiteres til kategori 2, er der behov for en tværfaglig indsats. De kommuner, der deltager i projektet, skal etablere et såkaldt TTA-team og indgå aftale med en klinisk enhed. TTA-teamet skal mindst bestå af én psykolog samt én person, der har en baggrund og erfaring med arbejdsfysiologi og rehabilitering, for eksempel en fysioterapeut eller en ergoterapeut. Kommunen kan vælge at ansætte personer i det enkelte jobcenter til at indgå i TTA-team-funktionen. Kommunen kan også vælge at indgå aftale med anden aktør om levering af de krævede kompetencer. TTA-teamet vil også via projektet modtage en efteruddannelse. Den kliniske enhed skal kunne levere lægefaglig rådgivning og udredninger inden for følgende specialer: Psykiatri samt et af følgende specialer: arbejdsmedicin/socialmedicin/almen medicin. Kommunen skal indgå aftale med en anden aktør, der skal levere disse kompetencer til projektet. Der er mulighed for, at de deltagende kommuner kan indgå aftale med en anden aktør, der leverer såvel TTA-team som den kliniske enhed. Som beskrevet ovenfor er der fra tidligere forsøg gode erfaringer med en tidlig, koordineret indsats. Disse komponenter integreres med Det store TTA-projekt i de deltagende kommuner: Den tidlige indsats opnås ved, at de deltagende kommuner senest efter 8 ugers sygefravær visiterer til TTA-indsatsen og dermed til TTA-Koordinatoren. TTA-Koordinatoren har herefter ansvaret for at koordinere indsatsen. TTA-Koordinatoren vil gennem sin TTA-efteruddannelse, der stilles til rådighed gennem projektet, få en række redskaber og værktøjer til at håndtere mødet med den langtidssyge borger og til at koordinere indsatsen. En del af koordinationen består i at inddrage den tværfaglige indsats i form af psykologiske, arbejdsfysiologiske og lægelige kompetencer, der med deres indsats leverer den tværfaglige komponent til projektet. En anden del består i at koordinere i forhold til arbejdspladsen, borgerens praktiserende læge, A-kasse, faglige organisationer og andre sociale- og sundhedsmæssige aktører. 3. Målgruppen I forhold til de fleste andre, tidligere gennemførte TTA-projekter, der især har omhandlet langvarigt sygefravær pga. muskel- og skeletbesvær, gælder der det særlige ved Det store TTA-projekt, at det kommer til at omfatte sygemeldte med mange forskellige slags helbredsproblemer. Det vil være således, at alle langtidssygemeldte, der visiteres til kategori 2, automatisk visiteres til at modtage den særlige TTA-indsats, uanset årsag til sygefraværet. Baggrunden for at tage udgangspunktet i de personer, der visiteres til kategori-2 er, at disse ofte har en kompleks eller diffus helbredsproblematik, og at der ofte for disse personer er risiko for hel eller delvis udstødelse af arbejdsmarkedet. Når en borger er blevet visiteret til kategori 2 og dermed til TTA-Koordinator bliver denne borger hos TTA-Koordinatoren uanset statusskift undervejs i processen. Omvendt gælder det, at personer, der ikke i første omgang visiteres til kategori 2, ikke sidenhen kan visiteres til TTA- Koordinator og TTA-indsatsen. Dette skyldes flere forhold, herunder hensynet til de midler, der er 4
5 afsat til indsatsen samt hensynet til, at det både undervejs og efterfølgende skal være muligt at evaluere indsatsen. 4. Projektets koordinering og servicering Det er Forebyggelsesfonden, der giver tilsagn om støtte til de deltagende kommuner. Det er ligeledes Forebyggelsesfonden, der udbetaler penge i henhold til 4 delregnskaber, som de deltagende kommuner skal indsende til Forebyggelsesfonden. Forebyggelsesfonden har også myndighed til at vurdere, om en kommune ikke efterlever de krav, der er stillet som betingelse for tilsagn, samt hvilke konsekvenser dette i givet fald skal have. Det er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der planlægger projektet, udvikler redskaber og værktøjer til TTA-Koordinatorer, TTA-teams og kliniske enheder samt sørger for uddannelse af TTA-Koordinatorer, TTA-Teams og kliniske enheder. Det er samtidig NFA, der har ansvaret for at koordinere projektet samt ansvaret for proces- og effektevalueringen. NFA har til det formål oprettet et projektsekretariat, der i løbet af projektet bliver kontaktorgan for de deltagende kommuner. Hver deltagende kommune får en fast kontaktperson i Projektsekretariatet. 5. Beskrivelse af projekt- og kontrolkommuner Forebyggelsesfonden udvælger såvel projekt- som kontrolkommuner til Det store TTA-projekt. Projektkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i 2 år fra april 2010 til april Projektkommunerne skal have alle de i projektbeskrivelsen krævede organisationselementer klar forud for igangsættelse af projektet. Projektkommunerne skal herudover følge projektbeskrivelsen, bidrage til projektets evaluering samt sikre at TTA-Koordinatorer samt TTA-teammedlemmer og medlemmer af den kliniske enhed deltager i TTA-uddannelsen. Kontrolkommunerne indgår fuldt ud i Det store TTA-projekt i et år fra april 2011 til april Der er kun begrænsede formelle rammer for kontrolkommunerne i projektets første år. Dog skal kontrolkommunerne bl.a. indgå beredvilligt i evalueringstiltagene samt lade relevante medarbejdere deltage i et kursus i visitation, som NFA arrangerer og betaler, samt sikre, at der efterfølgende bliver visiteret til kategori 2 efter den på kurset gennemgåede visitationspraksis, der svarer til gældende visitationsguide. Visitationen til kategori 2 skal ske senest efter 8 ugers sygefravær. Fra april 2011 indgår kontrolkommunerne fuldt ud i projektet og skal således opfylde de betingelser, som er beskrevet ovenfor under projektkommuner. 5
6 6. Overordnet tidsramme for projektkommuner og kontrolkommuner Projektkommuner Kontrolkommuner 7. september 2009 Ansøgningsfrist for interesserede kommuner Primo november 2009 Tilsagn om deltagelse og støtte fra FBF til Projektkommunerne Tilsagn om deltagelse fra april Status som kontrolkommune indtil april 2011 Februar og marts 2010 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTAteams Primo april 2010 Igangsættelse af TTAprojektet Februar og marts 2011 Uddannelse af TTAkoordinatorer og TTA-teams i Kontrolkommuner Primo april 2011 Kontrolkommuner indtræder fuldt ud i TTAprojektet. April 2012 TTA-projektet afsluttes Oktober evaluering ligger klar November 2012 National konference om Det store TTA-projekt 6
7 7. Økonomi 7.1. Forebyggelsesfondens tilsagn og tilskud Forebyggelsesfonden giver til hver enkelt deltagende kommune tilsagn om en øvre ramme for tilskud ud fra de posteringer, der fremgår af den økonomiske model nedenfor. På NFAs hjemmeside er der en oversigt over, hvor mange nye langvarige sygedagpengesager, der var i alle landets kommuner i Af tidligere undersøgelser fremgår det, at i gennemsnit ca. 25 pct. af de langvarige sygedagpengesager visiteres til kategori 2. Disse tal er dog kun vejledende i forhold til kommunernes visitation. Konjunkturændringen har for eksempel betydning, og der vil være varationer i de enkelte kommuner i forhold til, hvor mange sager, der visiteres til kategori 2. Derfor er det kommunernes begrundede estimat over, hvor mange sager, der forventes visiteret til kategori 2, der er blevet lagt til grund for fastsættelsen af tilsagnsrammen. Tilsagnsrammen er ikke nødvendigvis det samme som det tilskud, der konkret vil blive udbetalt til kommunerne. Som hovedregel vil selve tilskuddet, der udbetales bagudrettet til kommunerne, tage udgangspunkt i kommunens regnskabsaflæggelser over, hvor mange sager, der faktisk er visiteret til kategori 2 i projektperioden. Det ovenfor nævnte tilsagn udgør dog den øvre ramme for tilskuddet. Derfor øges tilskuddet ikke, hvis der bliver visiteres flere sager til kategori 2 end estimeret. Hvis en kommune har visiteret væsentligt færre sager til kategori 2 end estimeret er der mulighed for en nærmere drøftelse med Forebyggelsesfonden om, hvorvidt der er en tilstrækkelig og fornuftig begrundelse for den lavere grad af visiterede sager. I disse situationer er det en mulighed, at Forebyggelsesfonden kan vurdere, om der på trods af de færre kategori-2-sager kan ydes yderligere tilskud. Den oprindelige tilsagnsramme er dog selvfølgelig fortsat den øvre ramme. Det skal yderligere bemærkes, at der skal aflægges revisorpåtegnet regnskab ved det afsluttende regnskab, for de faktiske afholdte udgifter i henhold til tilsagnsposterne i den økonomiske model nedenfor. Forebyggelsesfonden tilbageholder 15 procent af det samlede tilsagn indtil NFA har modtaget alt det nødvendige materiale til evalueringen Tilsagn beregnet ud fra estimerede omkostninger pr. kategori-2-sag I en kommune med 680 sygefraværssager over 8 uger, hvilket erfaringsmæssigt fører til ca. 170 kategori-2-sager, ser regneeksemplet ud som følger (i noterne angives uddybende forklaringer): TTA-Koordinator 1 2 TTA-Koordinatorer kr. Driftomkostninger kr. Særlige omkostninger kr. TTA-Koordinator i alt kr. TTA-team-kompetencer 5 7
8 1 psykolog kr. 1 person m. fysiologisk uddannelse/erfaring, ex. en fysioterapeut kr. Driftomkostninger kr. Særlige omkostninger kr. TTA-kompetencer i alt kr. Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) 10 Speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler mellem borger og speciallæge 11 Ugentlig konference 12 Hotline 13 Arbejdspladsbesøg 14 Driftomkostninger 15 Særlige omkostninger 16 Lægefaglige kompetencer (klinisk enhed) i alt Estimerede omkostninger for 170 kategori-2-sager i alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag I forlængelse af ovenstående beregningseksempel følger det, det estimerede tilskud pr. kategori-2- sag er kr. ( /170) Estimeret tilskud pr. kategori-2-sag: kr. Note 1: TTA-Koordinatorene forudsættes at være ansat i det enkelte jobcenter. Udgifter til TTA- Koordinatorene dækker over lønudgifter og projektrettede udgifter. Note 2: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for to TTA-Koordinatorer. Note 3: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 4: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 5: Hver enkelt deltagende kommune kan vælge, om kommunen selv vil ansætte de kompetencer, der kræves af et tværfagligt TTA-team, eller om kommunen vil indgå kontrakt med en anden aktør, der kan levere de krævede kompetencer. Note 6: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en psykolog. Note 7: Beløbet dækker estimerede lønomkostninger, inkl. pension, pr. år for en fysioterapeut. 8
9 Note 8: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 9: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. Note 10: Estimatet bygger på de forventede ydelser, som den kliniske enhed skal levere ved en kapacitet på 680 langvarige sygefraværssager i en kommune. De endelige procedurer for samarbejdet mellem TTA- Koordinator, TTA-team og den kliniske enhed er endnu ikke fastlagt. Dette udviklingsarbejde vil pågå i efteråret Det vil dog være mulighed for visse lokale variationer, fx at kompetencerne fra TTA-teamet og den kliniske enhed leveres af samme anden aktør. Note 11: Det forudsættes, at der afsættes ca. 12 timer ugentligt til speciallægeerklæringer, undersøgelser og afklarende samtaler med sygdomsramte borgere. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 12: Det forudsættes, at der hver uge skal afholdes 3 timers konference mellem TTA-Koordinator og TTA-team. Til konferencen skal den kliniske enhed levere lægefaglig ekspertise inden for såvel somatiske årsager til sygefravær (fx speciallæge i almenmedicin, arbejdsmedicin eller socialmedicin) som psykiske årsager (speciallæge i psykiatri). Der er åbenhed overfor en vis variation imellem de enkelte kommuner. Hvis der i den enkelte kommune er mulighed for at indrette sig således, at borgerens tværfaglige udredning (læge, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut) og afkonferering med TTA-Koordinator kan finde sted samme dag, er dette også en mulighed. I beregningen indgår, at der i ca. 25 pct. af konferencerne skal deltage en psykiater. Ydelserne skal leveres i 45 uger pr. år. Note 13: TTA-Koordinator skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag i 45 uger pr. år. Note 14: Det estimeres, at den kliniske enhed skal indgå i 10 arbejdspladsbesøg ud af de 170 sager, der visiteres til TTA-Koordinatoren. Note 15: Hermed forstås udgifter knyttet til afholdelse af møder, rejseomkostninger, virksomhedsbesøg mv. Note 16: Med særlige omkostninger forstås først og fremmest indsamling og indberetning af data, der skal anvendes til procesevaluering og effektvurdering af det store TTA-forsøg. 9
10 8. Oversigt over deltagende kommuner Følgende kommuner er af Forebyggelsesfonden udvalgt til at deltage i Det store TTA-projekt: Projektkommuner Frederiksberg Esbjerg Silkeborg Skanderborg Århus København Gribskov Høje Taastrup Roskilde Hvidovre Ballerup/Herlev Gladsaxe Kontrolkommuner Slagelse Åbenrå Viborg Vallensbæk/Ishøj Nyborg Hedensted Fredericia Nordfyn 9. Særligt om TTA-uddannelsen I forbindelse med Det store TTA-projekt tilbyder NFA i samarbejde med en række specialiserede aktører en særligt TTA-uddannelse til medarbejdere i kommunen samt kommunens TTAsamarbejdspartnere (TTA-team og den kliniske enhed). For projektkommunerne finder uddannelsen sted i februar og marts 2010, for kontrolkommunerne i februar Nedenfor beskrives praktiske og indholdsmæssige forhold omkring uddannelsen Praktiske forhold vedrørende uddannelsen Det forventes, at kommunerne sikrer, at de rette personer deltager i uddannelsen. Det betyder, at TTA-Koordinatorerne, psykologen fra TTA-Teamet og personen med den arbejdsfysiologiske kompetence i TTA-Teamet (eksempelvis en fysioterapeut) skal deltage i 3 ugers uddannelse. Forventeligt bliver det således, at der bliver 4 dages undervisning på kursusstedet med én tvungen ugentlig overnatning. De resterende dage er det op til kursisten og dennes arbejdsgiver, om vedkommende vil/skal overnatte på kursusstedet. Om fredagen er der ikke undervisning, men deltagerne får hjemmeopgaver. I nogle kommuner men ikke i alle spiller virksomhedskonsulenterne en vigtig rolle, når det gælder arbejdet med langtidssygemeldte. Derfor er der på uddannelsen afsat i alt 2 dage, hvor der fokuseres skarpt på kontakt med og besøg på arbejdspladsen. Det forventes derfor, at kommunerne sikrer, at virksomhedskonsulenterne deltager disse dage. 10
11 Medlemmerne af de kliniske enheder forventes også at deltage i visse dele af uddannelsen. Det forventes, at de deltager på første dag sammen med de kommunale samarbejdspartnere, som de kommer til at indgå i et konkret samarbejde med i projektperioden. Herudover arrangeres der en heldagskonference for de kliniske enheder, som de også forventes at deltage i. Endelig forventes de kliniske enheder at deltage i yderligere én dag på uddannelsen, hvor der gennem konkrete cases og samarbejdsøvelser skal trænes TTA-samarbejde i de specifikke samarbejdsrelationer, der kommer til at være i kommunerne i projektperioden. TTA-uddannelsen foregår på 4 hold. Et hold består af ca. 20 TTA-Koordinatorer og ca. 20 medlemmer af TTA-teamet. Hold 1 starter mandag den 1. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 5, 6 og 9). Hold 2 starter mandag den 8. februar 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 6, 9 og 10). Hold 3 starter mandag den 1. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 9, 10 og 11). Hold 4 starter mandag den 8. marts 2010 og uddannelsen består af 3 moduler (uge 10, 11 og 12). Der er undervisning mandag til og med torsdag i alle ugerne. Fredagene skal bruges til opgaveløsning og selvstudium. Uddannelsen af hold 1 og 2 foregår i Jylland. Uddannelsens uge 5, 6, 9 og 10 foregår på Comwell Kellers Park, H.O. Wildenskovsvej 28, Brejning, 7080 Børkop. Uddannelsen af hold 3 og 4 foregår på Sjælland. Uge 9 og 12 på Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde. Uge 10 og 11 på Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby. Der vil blive afviklet tilsvarende uddannelse i 2011 for Kontrolkommunerne. Der vil blive informeret nærmere om dette. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø betaler for Udvikling af uddannelsen Udvikling og tryk af uddannelsesmateriale Undervisere og oplægsholdere på uddannelsen De deltagende kommuner skal selv betale for øvrige udgifter, herunder Transport, ophold og forplejning for deltagerne fra kommunerne samt disses samarbejdspartnere Kommunens udgifter til dette vil afhænge af flere forhold, herunder om kommunen beslutter, at deltagerne kan/skal overnatte mere end den ene tvungne ugentlige overnatning. Det vil også afhænge af, hvad kommunen konkret har aftalt med sin samarbejdspartner (TTA-Team og Klinisk Enhed) TTA-uddannelsens indhold Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for udvikling og afholdelse af TTAuddannelsen. NFA har lavet konkrete samarbejdsaftaler med følgende parter: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), Psykiatrifonden, Center for Arbejdsmarkedsfastholdelse (CAF), INCITA, PPclinic og KIApro. 11
12 Holdet bag uddannelsen har mange års erfaring med arbejdet med tilbagevenden til arbejdet. Holdet udgøres samtidig af aktører med en omfattende erfaring med tværfagligt samarbejde. Uddannelsens udfærdigelse er i skrivende stund (november 2009) stadig under udvikling. Men blandt de elementer, der får en placering i uddannelsen indgår: Bio-psyko-social forståelsesramme Kontakt med og inddragelse af den sygemeldtes arbejdsplads TTA-Koordinatoren som tovholder TTA-Koordinatorens rolleskift Psykiske helbredsproblemer og TTA Fysiske helbredsproblemer og TTA Psykologens udredningsværktøjer og metoder Fysioterapeutens (eller ergoterapeutens ell. lign) udredningsværktøjer og - metoder Undervisning i aktuel lovgivning af relevans for TTA TTA-Teamet og aktive tilbud Stresshåndtering Smertehåndtering Psyko-edukation Gruppeforløb Koordinering med Arbejdsskadestyrelsen Kontakt med og inddragelse af fagforbund Kognitive metoder i mødet med en skrøbelig person Kontakt med og inddragelse af A-kasse Screenings-værktøj for TTA-Koordinator Inddragelse af praktiserende læge Brug af telefonisk hot-line hos Klinisk Enhed Udarbejdelse af en fælles, tværfaglig TTA-plan Ligeværdigt og koordineret tværfagligt samarbejde Evaluering indsamling af data og interview Uddannelsen skal overordnet sikre, at de relevante TTA-aktører i Det store TTA-projekt er klædt på til at varetage TTA opgaven. Uddannelsen lægger vægt på, at koordinator, teams og kliniske enhed tilegner sig redskaber, som kan betegnes som fælles sprog. Det fælles sprog skal lette kommunikationen og forståelsen mellem de involverede fagligheder til støtte for den sygemeldte og dennes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Uddannelsen lægger vægt på, at deltagerne tilegner sig vigtige principper i samarbejdet med arbejdspladser og den rolle, der følger med det at samarbejde med sygemeldtes arbejdsplads. Uddannelsen vil understøtte, at koordinatorer, fysioterapeuter, psykologer og læger bliver fortrolige med arbejdspladskontakt og det at se arbejdspladsen som en konstruktiv intervention i et sygdomsforløb. Uddannelsen vil indeholde en række cases og eksempler, der illustrerer, hvordan løsninger kan skabes i fællesskab af TTA-aktører og den sygemeldte. Der vil blive vekslet mellem teori og træning og med mulighed for at den enkelte deltager er opmærksom på egen udviklingszone. 12
13 10. Samarbejdet mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed TTA-Koordinatorens rolle Man kan kort beskrive TTA-Koordinatoren som en person, der skal facilitere og understøtte en tryg og vedholdende TTA-proces. TTA-Koordinatoren skal gennem en aktiv kommunikation sikre samarbejde mellem de involverede aktører og sikre, at der skabes flow i borgerens bevægelse imod tilbagevenden til arbejde. Der kan nævnes en række hovedopgaver hos en TTA-Koordinatorer: At facilitere kommunikation og overensstemmelse mellem den sygemeldte borger, det tværfaglige team, de klinisk-medicinske eksperter og arbejdspladsen At sikre involvering af den sygemeldte borger i TTA-processen At understøtte udviklingen af individorienterede TTA-handlingsplaner At koordinere implementeringen og overvågningen af arbejdspladsbaserede TTA-initiativer. At identificere mulige barrierer og ressourder i forhold til succesfuld TTA At træffe afgørelse i sygedagpengesagerne At sikre opfølgning I samarbejde med NFA at sikre dataindsamlingen for så vidt angår de oplysninger, der indsamles i kommunerne TTA-Koordinator-funktionen fordrer både solide faglige kompetencer og gode sociale færdigheder. Afhængig af kultur og beslutningsprocesser er det vigtigt, at TTA-Koordinatoren ikke bare er ansvarlig for TTA-processen, men også har den nødvendige autoritet til at udfylde sin rolle. Det kræver anseelse i organisationen og evnen til at kommunikere og forhandle på tværs af aktørerne i TTA-processen. TTA-Koordinatorens virke i Det store TTA-projekt vil være forankret i de enkelte jobcentre. TTAkoodinatoren vil således udgøre en specialfunktion, der skal sikre flow i den sygemeldte borgers tilbagevenden til arbejde. TTA-Koordinatoren adskiller sig dermed fra de eksisterende sagsbehandlere ved med afsæt i den enkelte sygemeldte borgers behov at have en udfarende og koordinerende funktion mod virksomheder og sundhedssystemets aktører. TTA-Koordinatoren vil i en dansk kontekst kunne være medvirkende til at sikre koordineringen mellem de relevante aktører og sikre fælles mål omkring den enkelte afklaringssag. Samtidig kan TTA-Koordinatoren styrke kontakten til arbejdspladsen og koordinere de arbejdsrelaterede initiativer TTA-Teamets rolle Borgere, der er langvarigt sygemeldte fra deres arbejde, har ofte en række forskellige behov for udredning, rehabilitering og TTA-plan. Erfaring fra tidligere TTA-projekter peger på, at de bedste TTA-resultater opnås ved brug af tværfaglige teams, der består af professionelle med forskellig faglig baggrund, som gennem et ligeværdigt samarbejde og sparring yder en helhedsorienteret og fokuseret indsats for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. 13
14 Man kan kort definere et tværfagligt TTA-team som en gruppe af professionelle med samme mål, men med specifikke og unikke kompetencer, der komplementerer hinanden, så de sammen kan løse en kompleks udfordring, som de hver for sig ikke ville kunne løse med et lige så godt resultat. TTA-Teamet består i Det store TTA-projekt af en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence og erfaring, eksempelvis en fysioterapeut. I det følgende beskrives teamet for en nemheds skyld som bestående af en psykolog og en fysioterapeut. TTA-Teamet kan i projektet forankres organisatorisk på flere forskellige måder. De deltagende kommuner kan vælge at ansætte teamet i det enkelte jobcenter. Der er også mulighed for at kommunen indgår aftale med en anden aktør, der leverer TTA-Teamet til projektet. Endelig er der mulighed for, at kommunen kan indgå aftale med anden aktør, der leverer såvel TTA-Team som Klinisk Enhed (jfr. om Klinisk Enhed ndf. afsnit 10.3.) som en samlet pakke. I Det store TTA-projekt er der afsat tid og penge til, at der pr. 170 kategori 2 sager i kommunen afsættes et TTA-Team (en psykolog og en fysioterapeut) på fuld tid. Det forventes, at de deltagende kommuner sikrer, at TTA-Teamet dedikerer sin fulde tid til kommunens kategori 2 sager, herunder afsætter tid til aktive tilbud. TTA-Teamet skal i første omgang sikre en ordentlig udredning af den sygemeldte borger. Teamet skal kortlægge ressourcer og barrierer, skabe ro og overblik samt foranstalte den rette vejledning og rådgivning og handling. Det bestræbes, at alle de sygemeldte, der af TTA-Koordinatoren visiteres til TTA-Teamet skal mødes med såvel psykologen som fysioterapeuten. Dette skyldes flere forhold. For det første er det vigtigt og nødvendigt at have en fast struktur for TTA-Teamets inddragelse. For det andet har en psykolog og en person med arbejdsfysiologisk kompetence en rolle at spille i næsten alle sager, uanset diagnose. For det tredje er det for personer med psykiske helbredsproblemer lettere at acceptere at skulle mødes med en psykolog, hvis der automatisk foreligger en struktur, der anviser, at alle personer, der skal igennem TTA-Teamet skal tale med såvel en psykolog og en fysioterapeut. For så vidt angår fysioterapeuten, vil denne have en rolle at spille, også i de situationer, hvor der udelukkende er tale om en psykisk helbredsproblemstilling, ex. i form af vejledning om motion. Udover udredningen af den sygemeldte skal TTA-Teamet sammen med TTA-Koordinatoren og Klinisk Enhed lægge TTA-handlingsplaner for den sygemeldte. Herudover skal TTA-Teamet i vidt omfang indgå i kontakten med arbejdspladsen. Dette skal også ske i samarbejde med TTA-Koordinatoren, og i de kommuner, hvor man har denne organisatoriske konstruktion eventuelt også i samarbejde med virksomhedskonsulenten. Endelig skal TTA-Teamet tilbyde rådgivning og understøttelse af den sygemeldte. Dette vil ske såvel individuelt som for grupper af sygemeldte. Dette vil kunne dreje sig om forløb vedrørende smertehåndtering, stresshåndtering, fysiske øvelser, psykoedukation, aktivitetstræning m.v. Disse tiltag skal i videst muligt omfang tilrettelægges som aktive tilbud til den sygemeldte Klinisk Enheds rolle Klinisk Enhed indgår i et tæt samarbejde med TTA-Teamet og TTA-Koordinator, men ligger som udgangspunkt organisatorisk adskilt fra kommunen. Klinisk Enhed består af 14
15 speciallægekompetencer i psykiatri samt speciallægekompetencer i arbejds-, social- eller almenmedicin. Anden aktør kan levere disse kompetencer alene eller i en samlet pakke sammen med kompetencerne i TTA-Teamet (jfr. om TTA-Teamet ovf. afsnit 10.2.). Den tidsmæssige opgavefordeling mellem den kliniske enheds psykiater og enhedens arbejds- /social- eller almenmediciner vil afhænge af flere forhold, herunder befolkningsgrundlaget. Projektets ramme er dog, at psykiateren dækker mindst pct. af den tid, der er afsat til den kliniske enhed. Klinisk Enhed har til opgave at sikre, at der ikke er helbredsmæssige årsager som hindrer, at borgeren helt eller delvis kan begynde at vende tilbage til arbejdet. Den medicinske ekspertise skal også afklare, om der er særlige helbredsmæssige forhold, som der skal tages hensyn til ved fx en gradvis tilbagevendelse til arbejdet. Klinisk Enhed vil i de sager, der visiteres til dette indgå i en tværfaglig udredning sammen med TTA-Teamet. Herudover vil der være nogle (alvorlige) sager, der skal starte hos Klinisk Enhed. Dette kan for eksempel dreje sig om alvorlige psykiske helbredsproblemer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en sygemeldt forud for andet mødes med projektets psykiater. TTA-Koordinatoren har en daglig telefonisk hotline til Klinisk Enhed. Herudover er der i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed i et vist omfang skal deltage i virksomhedsbesøg, samt hvor det er relevant at have kontakt til den sygemeldtes egen praktiserende læge Samarbejdsrelationer mellem TTA-aktørerne Visitationen til TTA-projektet sker ved den indledende jobcentervisitation til kategori 1, 2 og 3. Alle kategori-2 sager visiteres til TTA-projektet og dermed til TTA-Koordinator. TTA-Koordinator skal i TTA-projektet arbejde med et værktøj, der guider koordinatoren til at vurdere, hvordan det fremadrettede forløb skal være i hver enkelt sag. En stor del af sagerne skal TTA-Koordinatoren selv kunne håndtere gennem egne samtaler med den sygemeldte, koordinering med arbejdspladsen, a-kassen, praktiserende læge, fagforbund og det øvrige social- og sundhedssystem. TTA-Koordinatoren skal sammen med borgeren lægge en TTA-plan, sikre opfølgning og igangsætte relevante tilbud til den sygemeldte. En sag kan selvfølgelig skifte karakter undervejs, og i dette tilfælde vil TTA-Koordinatoren kunne inddrage TTA-Teamet og Klinisk Enhed. Herudover er der mulighed for, at TTA-Koordinatoren kan benytte sin telefoniske hotline til Klinisk Enhed for at få hjælp til den indledende screening. Endelig er der mulighed for, at TTA-Koordinator kan tage en del af disse TTA-K klarer dem selv - sager med på den ugentlige tværfaglige konference, der afvikles sammen med TTA-Team og Klinisk Enhed, hvor særlige problemstillinger i sagen kan diskuteres, og hvor det kan besluttes, om der skal igangsættes en tværfaglig indsats, og i givet fald hvilken. Selv om TTA-Koordinatoren som udgangspunkt selv tager sagen, skal der være indbygget en fleksibilitet, der gør, at koordinatoren eksempelvis kan bede TTA-Teamets fysioterapeut om at tage med ud på en arbejdsplads, uanset om den sygemeldte er blevet udredt af TTA-Teamet. I en del af sagerne vil værktøjet indikere, at der er behov for inddragelse af TTA-Teamet. I disse sager sker udredningen af den sygemeldte i TTA-Teamet i et tæt samarbejde med TTA- 15
16 Koordinatoren, og TTA-Koordinator lægger sammen med TTA-Teamet en TTA-plan for den sygemeldte. Der er dog mulighed for, at TTA-Koordinator og TTA-Team kan inddrage Klinisk Enhed i drøftelserne på den ugentlige tværfaglige konference. Det kan også være, at man her i fællesskab beslutter, at Klinisk Enhed bør se nogle af borgerne, der er havnet i denne gruppe. TTA- Teamet har i disse sager ansvaret for i samarbejde med TTA-Koordinatoren at igangsætte relevante aktiviteter og handlinger i overensstemmelse med TTA-handlingsplanen. I en række sager er der brug for inddragelse af såvel TTA-Team som Klinisk Enhed. Der vil her være tale om tværfaglig og parallel udredning af den sygemeldte borger. Konklusionerne på udredningerne drøftes mellem TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed på den ugentlige, tværfaglige konference, hvor der også lægges en TTA-handlingsplan. I mange tilfælde har TTA- Teamet efterfølgende en aktiv rolle i forhold til de indsatser, man planlægger at igangsætte. I nogle af sagerne er der behov for, at Klinisk Enhed bliver involveret forud for al yderligere tværfaglig udredning. Det kan for eksempel være, hvis der er tydelige tegn på en meget alvorlig depression. I disse tilfælde inddrages Klinisk Enhed først, hvorefter der på den ugentlige tværfaglige konference drøftes barrierer, muligheder og handlingsplan. Det tværfaglige samarbejde i teamet forudsætter at alle teammedlemmer arbejder inden for samme overordnede teoretiske og metodiske referenceramme. I daglig praksis vil samarbejdet være centreret omkring en fælles TTA-plan samt en ugentlig tværfaglig konference, hvor den sygemeldte borgers behov, ressourcer og potentiale samt TTA-plan gennemgås efter en struktureret metode Særligt om kontakt med og inddragelse af arbejdspladsen Det er et afgørende omdrejningspunkt for projektet, at den sygemeldtes arbejdsplads systematisk inddrages. Hidtidige erfaringer viser, at det har meget positiv effekt, hvis arbejdspladsen inddrages på et tidligt tidspunkt og løbende herefter. Alle TTA-aktørerne får i projektet og gennem uddannelsen en rolle, når det gælder kontakten til arbejdspladsen. TTA-Koordinatoren er krumtappen, også når det gælder koordineringen af kontakten til arbejdspladsen. I de fleste situationer vil TTA-Koordinatoren selv skulle deltage i besøgene på arbejdspladsen og have kontakten med arbejdsgiver, tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant på arbejdspladsen. Herudover forventes det, at psykologen og fysioterapeuten i TTA-Teamet afsætter en stor mængde tid til at deltage i kontakten med og besøgene på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis vedrøre konkrete arbejdspladsmodifikationer eller informationer om og aftabuisering af psykiske helbredsproblemer. I nogle kommuner er der af virksomhedskonsulenter opbygget et godt netværk blandt lokale virksomheder, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator inddrager virksomhedskonsulenten i den videre kontakt med arbejdspladsen. Det er dog vigtigt, at virksomhedskonsulenten ikke agerer, uden at dette er koordineret af TTA-Koordinator. 16
17 Der er i projektet afsat tid og penge til, at Klinisk Enhed også skal deltage i virksomhedsbesøg i visse sager. Herudover tjener Klinisk Enheds rolle også til hvor det er relevant gennem den kliniske udredning at afdække, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den sygemeldte vender (evt. delvis) tilbage til arbejdet og bestemte funktioner. Ofte udgør det en alvorligt barriere for såvel den sygemeldte som dennes arbejdsgiver, at der er usikkerhed om, hvorvidt arbejdet kan gøre skade på den sygemeldte. Hvis der ikke er sundhedsmæssige risici forbundet med tilbagevenden til arbejdet, har Klinisk Enhed en vigtig rolle, når det gælder om at sikre en klar formidling af dette Særligt om inddragelsen af den sygemeldtes egen praktiserende læge Den praktiserende læge har en afgørende rolle i forhold til kontakten med den sygemeldte og den videre henvisning til behandling. Det er vigtigt, at alle parter i TTA-processen er bevidste om den praktiserende læges rolle, og at der skabes strukturer, således at de forskellige niveauer arbejder sammen. Den sygemeldtes praktiserende læge bør indledningsvis orienteres, når den sygemeldte visiteres til TTA-indsatsen. Den praktiserende læge bør vide, at Det store TTA-projekt er sat i gang, og at det berører lægens klient (er). Den praktiserende læge skal også orienteres, når der foreligger en udredning i TTA-Teamet og i den kliniske enhed. Herudover kan det i andre situationer blive aktuelt at tage kontakt til sygemeldtes praktiserende læge. På TTA-uddannelsen vil der blive gennemgået og undervist i strukturer for, hvem, hvornår og i forbindelse med hvad der bør tages kontakt til den praktiserende læge. 11. Forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i forbindelse med Det store TTA-projekt en såkaldt forsøgsbekendtgørelse med hjemmel i Sygedagpengelovens Evaluering Det store TTA-projekt evalueres løbende, så det kan efterprøves, om projektet har den ønskede effekt og hvorfor. Det er ønskeligt at evaluere på forskellige forhold, herunder om det langvarige sygefravær nedbringes, om der sker en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, om indsatsen er omkostningseffektiv og om i hvor høj grad det lykkes at implementere TTA-strukturerne i de deltagende kommuner. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for at gennemføre evalueringen. De deltagende kommuner forventes at bidrage med data til evalueringen og stille personer til rådighed for interviews. 13. Den deltagende kommunes pligter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har overdraget de deltagende kommuner en projektmappe, hvor de forventninger, der er knyttet til deltagelsen, er beskrevet nærmere. Derfor skal det her blot overordnet nævnes, at det forventes, at kommunen sikrer, at projektbeskrivelsen følges, at de på uddannelsen gennemgåede og øvede samarbejdsprocesser og sagsflows gennemføres, og at kommunen bidrager til, at projektet kan evalueres. 17
18 NFA ser frem til et tæt, konstruktivt og berigende samarbejde med alle deltagende kommuner. Hvis det imod alle forventninger skulle ske, at en kommune ikke følger projektets ramme og retningslinjer, kan dette sanktioneres af Forebyggelsesfonden, i værste tilfælde gennem eksklusion fra projektet og krav om tilbagebetaling at udbetalte tilskud. 14. Kontaktinformationer Projektsekretariatet Kontaktinformation Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mail Telefon Glen Winzor, projektchef gwi@arbejdsmiljoforskning.dk Trine Lund, specialkonsulent tll@arbejdsmiljoforskning.dk Irene Andersen, projektkoordinator ian@arbejdsmiljoforskning.dk Helle L. Buchardt, projektkoordinator hlb@arbejdsmiljoforskning.dk Mogens H. Andersen, projektkoordinator moa@arbejdsmiljoforskning.dk Aksel S. Clausen, projektkoordinator asc@arbejdsmiljoforskning.dk Forebyggelsesfonden Kontaktinformation Mail Telefon Lone Clausen, Chefkonsulent lc@forebyggelsesfonden.dk Lærke Frøslev, Fuldmægtig lmf@forebyggelsesfonden.dk
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereVelkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Læs mereÅbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret
Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereBeskrivelse af det store TTA-forsøg
Beskrivelse af det store TTA-forsøg Indledning...2 Visitationsflow og samarbejdsflader i det store danske TTA-forsøg...3 Visitation af sager til TTA-indsats Sagsbehandlernes opgaver...4 Etablering af TTA-koordinator
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereLovtidende A 2012. 16. januar 2012.
Lovtidende A 2012 16. januar 2012. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereTTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereGodt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere
Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereProjekt Sammen om fastholdelse
Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.
Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereEn tidlig indsats for borgere med smerter i bevægeapparatet
En tidlig indsats for borgere med smerter i bevægeapparatet Der ansøges om midler gennem Forebyggelsesfondens hovedformål 2: Projekter om rehabilitering af sygemeldte. Projekt periode 01.11. 2009-28.02.
Læs mereLovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011
Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereFordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011
N O T A T Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 1. Fordeling af midler mellem de 4 hovedformål Der er i alt 350 mio.kr. til rådighed i Forebyggelsesfonden i 2011. Der foreslås
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAnsøgning om støtte. til projekt:
Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereREFERAT ØKONOMIUDVALGET. den 11.01.2010 i Borgmesterens mødelokale -- Afbud: Ingen SAGSOVERSIGT
REFERAT ØKONOMIUDVALGET den 11.01.2010 i Borgmesterens mødelokale -- Afbud: Ingen SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 2 2 Udpegning af næstformand... 3 3 Regulativ for Fonden til Ribe Bys Forskønnelse...
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereJobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb
Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereKropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse
KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:
Læs mereAnsøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser
Det lokale Beskæftigelsesråd Job & Velfærd Fælledvej 3 8800 Viborg Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser 1. Projektets titel: Projekt psykosociale lidelser arbejdsfastholdelse
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereJobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Videre efter sygemelding (foreløbig titel) Projektperiode : 2. februar
Læs mereVejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte
Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb
Læs mereSammen om fastholdelse (FL )
Side 1 af 5 (/da.aspx) Sammen om fastholdelse (FL 17.46.66.10) Formålet med ansøgningspuljen er at afprøve en model for at bevare sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen. Baggrund Det er
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereUdkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til borgere med stofmisbrug efter Servicelovens 101.
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereNOTAT. Dato: Af: Trine Hansen
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 19.05.2010 Bilag 1. Oversigt over i gangværende projekter, der har til formål at mindske social ulighed i sundhed NOTAT Dato: 12.04.2010 Af:
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereIKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Specialrådgivningen for VISO, Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 KOORDINERING AF SPECIALRÅDGIVNING FOR VISO VISO Specialrådgivning for VISO, til alle landets kommuner Fagpersoner
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereDET STORE TTA-PROJEKT
SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereSygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR
Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereInd i uddannelse og ud af misbrug
Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs merePensionDanmark sundhedsordning
PensionDanmark sundhedsordning Konference om Sundhed i Muskler og Led hele arbejdslivet - NFA 8. Juni 2017, Sundhedsdirektør Kent Jensen PensionDanmark kort fortalt 695.000 medlemmer - heraf 380.000 aktive
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereTilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger
Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mere