Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL 2016. Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen"

Transkript

1 Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL 2016 Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik

2 Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir for implementering af det nære sundhedsvæsen, Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen i daglig tale kaldet rammepapir for det somatiske område. Rammepapiret blev oprindeligt behandlet i Kommunekontaktrådet (KKR) den 16. april 2013 og er efterfølgende politisk behandlet og godkendt i alle 29 kommuner. Rammepapiret indeholder dels skal -indsatser, som alle kommuner forpligter sig til at påbegynde implementering af, og dels kan -indsatser som er pilotprojekter som kommunerne kan iværksætte gerne som tværkommunale samarbejder. KKR fik på sit møde den 11. juni 2014 fremlagt en opfølgning på samtlige skal -opgaver og besluttede at videreføre en let revideret version af rammepapiret i 2014 og 2015, hvor 3 indsatser udgik, da samtlige kommuner havde implementeret dem og én ny indsats om implementering af det Fælles Medicinkort kom til. I dette dokument gøres der status for kommunernes implementering af kan -indsatserne i rammepapiret for , i det omfang eksisterende data giver mulighed for det. Opfølgningen deles på administrativt niveau med henblik på fælles inspiration og læring. Opfølgningen baserer sig primært på data fra KL s spørgeskemaer om kommunernes indsats på sundhedsområdet, suppleret med et spørgeskema udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat 1. Sidstnævnte spørgeskema fokuserede dog på skal -indsatserne, men gav mulighed for, at kommunerne kunne oplyse om særlige indsatser og pilotprojekter, som er iværksat som en del af implementeringen af rammepapiret. På baggrund af de nævnte datakilder er det muligt at gøre status for nogle kan -indsatser, men ikke alle. Der er i Embedsmandsudvalget for Sundhed opmærksomhed på, at denne kvantitative tilgang betyder, at opfølgningen vil have mindre øje for indsatsernes kvalitet. 1 KL har indhentet data i oktober 2012, april 2013, november 2013, september 2014 og Yderligere er anvendt data fra KL s afdækning af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne. På enkelte spørgsmål har KL justeret spørgeskemaerne mellem hver udsendelse, hvilket vanskeliggør at følge målopfyldelsen over tid. Endelig skal det nævnes, at KL s spørgeskemaer ikke er udarbejdet med henblik på at følge op på hovedstadsregionens kommuners rammepapir, hvorfor der ikke altid er data, som belyser alle aspekter af indsatserne i rammepapiret. Med henblik på at kunne belyse målopfyldelsen af alle skal -indsatserne, har alle kommuner besvaret supplerende spørgeskemaer i hhv. marts 2014 og Spørgeskemaet er udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat.

3 Tema: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelsespakker # 1 Indsats 1* Udvikling af modeller for tværkommunalt samarbejde om udmøntning af forebyggelsespakkerne, fx tværkommunal alkoholforebyggelse. Hørsholm Kommune oplyser dog, at kommunen for fjerde år i træk har samarbejdet med Gribskov, Helsingør, Allerød og Fredensborg kommuner om en tværkommunal alkoholkampagne, der støtter op om Sundhedsstyrelsens nationale alkoholkampagne i ugerne 40 og 41. I 2015 har målgruppen adskilt sig fra Sundhedsstyrelsens ved at være unge i gymnasierne. Formålet har været at italesætte, at ingen skal presses til at drikke. Der er etableret et netværk af rektorer og kampagnen har kørt som en konkurrence på Instagram under hashtagget #ståveddigselv Forebyggelsespakker # 2 Indsats 2* Udviklingsprojekter om udmøntning af forebyggelsespakkernes udviklingsniveauer, fx tværkommunalt samarbejde på hygiejneområdet. Hørsholm Kommune oplyser dog, at kommunen i 2014 og 2015 har arbejdet med forebyggelsespakken for hygiejne. I den forbindelse er der etableret en tværgående hygiejneorganisation, der involverer medarbejdere fra alle relevante fagcentre. Derudover er der etableret et udførende netværk af kontaktpersoner, som er blevet kompetenceudviklet i at sætte fokus på håndhygiejne. Netværket inkluderer medarbejdere/ledere fra både plejecentrene, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, tandplejen, sundhedsplejen, botilbud, daginstitutioner, skoler mm. Netværket har desuden fået oplæg om nudging som redskab og der har i 2015 været mulighed for at ansøge om midler til at igangsætte særlige hygiejneindsatser ude i institutionerne, samt at implementere relevante anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Indsatsen er ikke tværkommunal 3. 2 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 3 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,

4 Tema: Forebyggelse af (gen)indlæggelser Akutteams / midlertidige døgnpladser Indsats 3* Etablering af akutteams eller midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse (fx etablering af tryghedshoteller, akutpladser eller rehabiliteringspladser). I november 2015 havde alle kommuner etableret et eller flere af de akuttilbud, som fremgår af tabel 1. Der er sket en udvikling i sammensætningen af kommunerne akuttilbud fra 2014 til Hvor billedet i 2014 var, at kommunerne særligt havde etableret fysiske pladser, især aflastningspladser til færdigbehandlede og midlertidige pladser med terapeutfaglige kompetencer, har tilbud som akutpladser og akutteams været i vækst. Således har over halvdelen af kommunerne i november 2015 et akutteam, mod kun 34 pct. i 2014, ligesom at en stigende andel kommuner har etableret akutpladser med døgndækket sygepleje (66 pct.). Samtidig har der været et fald i andelen af kommuner, som har aflastningspladser og midlertidige pladser, om end aflastningspladser til færdigbehandlede fortsat er det mest udbredte tilbud. Tabel 1: Andelen af kommuner, som har forskellige akuttilbud, pct. Apr Nov Sep Nov Aflastningsplads til færdigbehandlede Akutplads med døgndækket sygepleje Akutteam Midlertidig plads med terapeutfaglige kompetencer Planlægger akutteam indenfor seks måneder Antal kommuner, som har svaret 28/ /29 29 Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, april 2013, november 2013, september 2014 og Intet svar fra Ballerup på de tre første svarmuligheder i september 2014.

5 Modeller for tværsektorielt samarbejde Indsats 4* Udvikling af modeller for tværsektorielt samarbejde (shared care), fx via følgende indsatser: Tværgående akutteams mellem aktørerne i sundhedstrekanten, tværsektoriel udredningsenhed (TUE), geriatriske tilsyn, udgående AMA/sygeplejerske teams. Samtlige kommuner havde i november 2015 et eller flere af de samarbejder med sygehuset eller almen praksis, som fremgår af tabel 2. De mest almindelige former for samarbejde med sygehuset eller almen praksis er følge-hjem ordninger/udskrivningskoordinatorer, kommunal fremskudt visitation samt formaliserede kommunikationsgange mellem de regionalt ansatte jordemødre og kommunalt ansatte sundhedsplejersker på svangreområdet. Fra september 2014 til november 2015 er der sket en klar stigning i kommunal fremskudt visitation på sygehusene, mens de øvrige samarbejder ligger nogenlunde på samme niveau. Ser vi på konkret opgaveoverdragelse og egentlig fælles drift og finansiering af tilbud/indsatser er udviklingen positiv, men beskeden. Tabel 2: Andel kommuner, som har følgende samarbejder med sygehus eller almen praksis, pct. Nov Sep Nov Følge-hjem ordninger/udskrivningskoordinatorer Kommunal fremskudt visitation på sygehuse Formaliserede kommunikationsgange mellem jordemødre og sundhedsplejersker Samarbejde med sygehuset om konkrete patientgrupper Fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehuset Konkret opgaveoverdragelse Adgang til sygehusenes akutafdelinger mhp. akutte problemstillinger Fælles drift og finansiering af tilbud/indsatser Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, november 2013, september 2014 og Halsnæs Kommune har oplyst, at kommunen i samarbejde med Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital deltager i et pilotprojekt vedr. et subakut ambulant udredningstilbud. Formålet er at forbygge akutte indlæggelser, der kunne være undgået ved at tilbyde et alternativt subakut ambulant tilbud af samme høje kvalitet. Målsætningerne for det subakutte ambulante udredningstilbud er følgende: Et sammenhængende forløb med en klar behandlingsplan efter udskrivelse, der gør borgeren tryg og højner oplevelsen af kvalitet Øget fokus på forebyggende indsats, der sikrer at unødige indlæggelser undgås

6 De rette ressourcer er allokeret til de rette opgaver, så faglige kompetencer udnyttes optimalt Alle behandlingsparter føler sig trygge og har et tydeligt overblik over ansvarsområder og flow i arbejdsgange Projektets målgruppe er den ældre medicinske patient over 65 år med diagnoser som urinvejsinfektion, obstipation, pneumoni, dehydratio, erysipilas. Borgeren har herunder behov for udredning og IV-behandling som en del af en samlet behandlingsplan. I projektet arbejdes løbende på opfølgning og justering af målgruppen efterhånden, som erfaringer med målgruppen og deres forløb i projektet indhentes. Projektet evalueres af KORA. Rapport forventes i januar-februar Yderligere kan det oplyses, at Frederiksberg Kommune og PLO-Frederiksberg har indgået et samarbejdsprojekt, der omhandler beboere på plejecentre. Projektets formål er at forbedre den samlede sundhedsfaglige indsats for borgere i plejebolig gennem udvikling af en ny samarbejdsmodel. Projektet løber fra 1. november 2015 til 1. august Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i beboernes behov for sæt samarbejde i form af relevante nedslag i et typisk beboerforløb i plejebolig. Projektets overordnede hypotese er, at flere lægekontakter i form af blandt andet planlagte besøg kan forbedre den sundhedsfaglige indsats 5. Endelig har Gribskov kommune oplyst, at de har oprettet en taskforce for pneumeni (lungebetændelse), som yder en målrettet indsats for borgere i Halsnæs og Gribskov om borgere med risiko for lungebetændelse. Hillerød Hospital foretager screening og der sker samarbejde om udvikling af redskaber ift. målgruppen 6. 4 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 5 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 6 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,

7 Samarbejdet med almen praksis / lægevagtfunktionen Indsats 5* Udvikling af samarbejdet med almen praksis/vagtlægefunktionen fx ved brug af subakutte tider, information til almen praksis om kommunernes alternative tilbud til indlæggelse og deres rolle i forhold til akutindsatser Kommunerne er blevet spurgt til, hvorfra henvisningerne til kommunernes akutteams og/eller akutpladser kom. Af de 26 kommuner, som fandt det relevant 7 at besvare spørgsmålet i november 2015, svarede 85 pct., at henvisninger kommer fra kolleger i hjemmesygeplejen og/eller hjemmeplejen, altså fra kommunen selv. Indsats 5 omhandler imidlertid det udadrettede samarbejde med almen praksis og vagtlægefunktionen. Herom kan siges, at 77 pct. af kommunerne svarede, at henvisningerne kom fra de praktiserende læger, mens 31 pct. af kommunerne fik henvisninger fra vagtlægerne, jf. tabel 3. Data viser ikke nogen nævneværdig udvikling fra 2014 til 2015 i forhold til almen praksis og vagtlægerne, men det kan oplyses, at 50 pct. af kommunerne i november 2013 oplevede, at de praktiserende læger henviser til kommunale akutteams og/eller akutpladser. Tabel 3: Andel kommuner, som har svaret, at henvisningerne til kommunens akutteams og/eller akutpladser kommer fra de nævnte aktører, pct. September 2014 November 2015 Kolleger i hjemmesygeplejen og/eller hjemmeplejen De praktiserende læger Sygehuset Borgeren selv eller borgerens pårørende Vagtlægerne Andre 0 15 Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, september 2014 og 7 Kommuner, som ikke har besvaret spørgsmålet har angivet, at de ikke har en akutfunktion

8 Tema: Kronisk sygdom Forløbsprogrammer Indsats 6* Implementering af forløbsprogram for lænde-ryg sygdomme I november 2015 havde samtlige kommuner enten implementeret eller påbegyndt implementering af forløbsprogrammet for lænde-ryg sygdomme. 90 pct. af kommunerne havde implementeret forløbsprogrammet fuldt. Én kommune har dog ikke i 2015 haft nogen borgere i forløbsprogrammet. Der er sket er en væsentlig udvikling siden marts 2014, hvor kun 48 pct. af kommunerne havde implementeret forløbsprogrammet fuldt ud, jf. tabel 4. Tabel 4: Andelen af kommuner, som har implementeret forløbsprogram for lænde-ryg sygdomme, pct. Marts 2014 November 2015 Ja, forløbsprogrammet er fuldt implementeret Nej, men implementering er påbegyndt Nej 27 0 Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, marts 2014 og Yderligere kan det oplyses, at udviklingen og driften af forløbsprogrammerne (ikke kun lænde-ryg) flere steder i hovedstadsregionen sker som tværkommunale samarbejder, særligt i planområde/klynge midt og syd. Ballerup, Furesø, Egedal, Gladsaxe, Rødovre, Herlev har eksempelvis fælles kræftrehabilitering og forløbsprogrammer. Endvidere afdækker planområde midt mulighederne for tværkommunalt samarbejde på hjerneskadeområdet, ligesom der afholdes klyngetemadage til kompetenceudvikling og kvalitetssikring på flere diagnoseområder (forløbsprogrammerne). I oktober 2015 er der således gennemført fokusgruppeinterview for hjertekar forløbsprogrammet til afdækning af tværsektorielt samarbejde, sammenhæng og tilfredshed med fremlæggelse på planområde midt s fælles temadag i december Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,

9 Tidlig opsporing Indsats 7* Øget samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom om rekruttering til forløbsprogrammer med det formål at mindske ulighed i sundhed, fx via fælles udvikling af opsporingsmetoder Forløb for sårbare borgere Indsats 8* Etablering af forløb for sårbare borgere (herunder med psykisk sygdom, etniske grupper m. fl.) Herlev Kommune har dog oplyst, at den sammen med Ballerup Kommune har etableret en krisetelefon for psykisk sårbare og borgere i akut krise samt deres pårørende 9. Forløbskoordination Indsats 9* Udvikling af forløbskoordination. For den ældre medicinske patient kan der dog henvises til opfølgningen på skal indsatserne - indsats 4: Kommunerne skal, som en del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient, implementere forløbskoordinering. 9 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,

10 Telemedicinske løsninger Indsats 10* Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger Kliniske retningslinjer Indsats 11* Implementering af fælles nationale kliniske retningslinjer. I november 2015 havde 76 pct. af kommunerne, svarende til 22 kommuner, implementeret en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. Hertil kommer, at 17 pct. af kommunerne påtænker at implementere en eller flere af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer inden for det næste halve år. Kun 7 pct. af kommunerne, svarende til 2 kommuner har endnu ikke implementeret nogen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der har siden 2013 været en støt positiv udvikling i retning af, at flere og flere kommuner har implementeret de nationale retningslinjer, jf. tabel 5 Tabel 5: Andelen af kommuner, som har implementeret kliniske retningslinjer, pct. Nov Sep Nov Ja, vi har implementeret 1 en eller flere internationale kliniske retningslinjer Ja, vi har implementeret en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer 2 Nej, men vi påtænker at implementere* en eller flere internationale kliniske retningslinjer indenfor det næste halve år Nej, men vi påtænker at implementere 1 en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer indenfor det næste halve år Nej, vi påtænker ikke at implementere 1 internationale eller nationale kliniske retningslinjer 3 Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, november 2013 og september Intet fra Frederiksberg Kommune i september Noter: 1. I november 2013 blev der spurgt til implementering af (relevante dele) af retningslinjerne. 2. I 2013 og 2014 vedrører spørgsmålsformuleringen hvorvidt kommunen er begyndt at implementere en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. 3. I november 2015 er formuleringen: Nej, kommunen har ikke implementeret nogen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer.

11 Frivillige Indsats 12* Udvikling af modeller hvor frivillige inddrages i forankring af fx motion og bevægelse efter borgeren har gennemgået forløbsprogram. Tema: Dokumentation Dokumentationspraksis Indsats 13* Pilotprojekt der arbejder med at forbedre dokumentationspraksis og -muligheder fx: - hvorvidt akutteam og triage fører til færre indlæggelser - optimering af brugen af registrerede data fra omsorgssystemer - afdække borgernes oplevelse af sammenhæng mellem sektorerne - bruge erfaringer (systematikken) fra rygestopdatabasen.

Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning I foråret

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner 3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN GRIBSKOV KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gribskov Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gribskov Kommune

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hørsholm Kommune

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN FREDENSBORG KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Fredensborg

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts.

Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. 15-03-2012 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse Tidlig indsats rehabilitering kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse

Læs mere

Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet

Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagØU_131209_pkt.12.03 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Høring: Evaluering og afrapportering projekt det sammenhængende sundhedsvæsen. Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At

Læs mere

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) 15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Samlet for alle udvalg -4.275-4.275-4.275-5.506

Samlet for alle udvalg -4.275-4.275-4.275-5.506 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget 2015 2016 2017 2018 Social- og Sundhedsudvalget 502.03.01.15 Etablering af socialt akuttilbud for borgere med psykiske lidelser -1.415-1.415-1.415-2.646 503.03.01.15

Læs mere

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum Furesø Kommune Ældreområdet Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum Tilsynsbesøg den 9. og 16. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for

Læs mere

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015

Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Sundhed i det nære I Horsens Kommune har der været tænkt sundhed ind i det nære igennem 20 år Det er der hvor børn, unge og borgere lever hverdagslivet,

Læs mere

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme. Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste

Læs mere

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses:

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses: NOTAT Til Socialudvalget Notat om udmøntning af SOF s andel af Ældrepuljen Københavns Kommune fik primo marts 2014 bevilget 60,8 mio. kr. årligt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

RAPPORT. Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam

RAPPORT. Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam RAPPORT Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam 2/20 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Etablering af Frederikssund Kommunes akutteam - baggrund...5 Formål...5 Målgruppen...5 Organisering...5 Antagelser...6

Læs mere

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9 Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.

Læs mere

Midlerne blev fordelt på følgende indsatser til at fremme udviklingen af det lokale sundhedsvæsen:

Midlerne blev fordelt på følgende indsatser til at fremme udviklingen af det lokale sundhedsvæsen: Bilag Status på udvikling af det lokale sundhedsvæsen 2013 og 2014 I 2013 blev som nævnt igangsat en række initiativer inden for det lokale sundhedsvæsen, som alene blev finansieret over økonomiaftalen(aftale

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN RØDOVRE KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Rødovre Kommune og

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 5. marts 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder

Læs mere

Københavns Kommune har modtaget Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 i høring.

Københavns Kommune har modtaget Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 i høring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen UDKAST Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis c/o Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 27-09-2012 Sagsnr. 2012-141580 Dokumentnr. 2012-764049

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen Social ulighed i

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 of 5 2 of 5 Ydelse Intensiv og målrettet sygeplejeindsats, omsorgs- og plejeindsats, samt tryghed på en akutplads. Kan ved behov suppleres

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Egedal Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Egedal Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN EGEDL KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Egedal Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Egedal Kommune og Region

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Velkommen Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Hvad er Region Hovedstadens Psykiatri? Varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden Ét hospital med centre beliggende geografisk spredt i

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1

Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 24. juni 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet sluttede kl. 18.55 Møde nr. 5 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke

Læs mere

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fælles Sprog III implementering

Fælles Sprog III implementering Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.

Læs mere

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2016. Rapporten har til formål dels at dokumentere

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Eva Bjerregaard, Afdelingslæge,Geriatrisk afdeling, Hvidovre Hospital 2 Kontaktperson/projektleder

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering

Læs mere

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital REVIDERET REFERAT Møde i: Samordningsudvalget ved BFH Dato: 7. april 2016 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital, mødelokale 20D-S-1 Direkte 35316749 Web www.bispebjerghospital.dk

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen 1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3

Læs mere

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016 Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer

Læs mere

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af

Læs mere

Socialtilsyn takster 2016. KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015

Socialtilsyn takster 2016. KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015 Socialtilsyn takster 2016 KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015 Disposition Præsentation af takster for 2016 Tilbagemelding på kommentarer til Socialtilsynets årsrapport for 2014 Takster 2016

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2

Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 31. august 2010 Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2 Møde nr. 5 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Deltagere: Social og omsorgsudvalget: Henning Due Lorentzen, Formand Bente Ankersen, Næstformand Cecilie Roed Schultz, Medlem

Deltagere: Social og omsorgsudvalget: Henning Due Lorentzen, Formand Bente Ankersen, Næstformand Cecilie Roed Schultz, Medlem Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 9. oktober 2014 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 29201318 Mødereferat

Læs mere

Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn): Region Hovedstaden Projektnummer/numre: Kronikerprogrammets

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020

PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 18 Sundhed og Ældre Faktabeskrivelse Sundhed og Ældre står for hele sundheds- og ældreplejen, herunder drift af plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygepleje

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne

PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 28-11-2015 Sagsnr. / Dok.nr. 2015-913 / 1116971 PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne Indledning Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet hen

Læs mere

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Projekt- og procesbeskrivelse Baggrund Nordsjællands Hospital har til tider haft store udfordringer med overbelægning, mens de tilhørende kommuner

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere