RAPPORT. Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam

Transkript

1 RAPPORT Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam

2 2/20

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Etablering af Frederikssund Kommunes akutteam - baggrund...5 Formål...5 Målgruppen...5 Organisering...5 Antagelser...6 Metode...7 Metodiske overvejelser vedrørende den kvantitative analyse...7 Metodiske overvejelser vedrørende den kvalitative analyse...8 Analyse...9 Kvantitativ analyse...9 Statistik fra omsorgssystemet...9 Statistik fra e-sundhed (Landspatientregisteret) Kvalitativ analyse Analyse af indlæggelser på de midlertidige boliger Generel opkvalificering af den almindelige hjemmesygepleje Specialiseringen mellem planlagte og akutte hjemmesygeplejeydelser Dialog mellem kommunen og det resterende sundhedsvæsen Oplevelsen af kvalitet for borgerne og betydningen af muligheden for at være i eget hjem Forebyggelse af fald Implementering af akutteam i organisationen Konklusion /20

4 Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af anbefalinger fra KL i forbindelse med udgivelsen af publikationen - Det nære sundhedsvæsen valgt at etablere en akutfunktion. Kommunens akutteam er organiseret og etableret med udgangspunkt i anbefalingerne i KL s publikation - God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Frederikssund Kommunes akutteam har eksisteret siden oktober 2013 og har således eksisteret i snart 1,5 år. Ældre og Sundhed har valgt at foretage en evaluering af effekten af akutteamet. Det er relativt nyt at etablere akutfunktioner i kommunerne og blandt andet derfor er der heller ikke mange andre eksempler på evalueringer af kommunale akutfunktioner. Men DSI (Dansk Sundhedsinstitut) har dog udarbejdet en større evaluering af akutafdelingen i Kolding Kommune. Der er hentet metodemæssig inspiration fra DSI s rapport til udarbejdelsen af denne evaluering. 4/20

5 Etablering af Frederikssund Kommunes akutteam - baggrund I nedenstående beskrives formålet med akutsygeplejen, målgruppen, organiseringen og de antagelser der ligger til grund for etableringen af akutteamet i Frederikssund Kommune. Formål Formålet med akutteam i sygeplejen er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser gennem hurtig udredning, vurdering og igangsætning af behandling af sårbare ældre borgere. Derudover skal akutteamet varetage behandling af de færdigbehandlede borgere i eget hjem der har specielle plejemæssige behov. Målgruppen Målgruppen er borgere i Frederikssund Kommune, der har behov for en akut indsats fra sundhedsvæsenet, men hvor der ikke er behov for en hospitalsindlæggelse. Der kan desuden være borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som har et særligt behov for pleje og tryghed for at kunne være i eget hjem. Målgruppen kan ikke håndteres inden for rammerne af den almindelige kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsats. Det vil primært være ældre medicinske patienter. Organisering Akutteamet består af sygeplejersker med specifikke kompetencer inden for akut sygepleje. Akutteamets opgave er at sikre observation, pleje og behandling med henblik på fleksible og effektive forløb til borgere, som er indlæggelsestruet. Sygeplejerskerne sikrer tværfaglig koordinering og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i borgerforløbet. Akutteamets sygeplejersker er i samarbejde med hjemmeplejens personale ansvarlig for triagering af borgere, som modtager hjemmepleje og/eller sygepleje. Akutteamet kan i samråd med egen læge/vagtlæge visitere borgeren til et ophold på akutstue på rehabiliteringsafdelingen, når det skønnes behandlingsmæssigt nødvendigt. Akutteamet er organisatorisk en del af kommunens hjemmesygepleje og består af syv specialuddannede sygeplejersker. I forbindelse med oprettelsen af akutteamet er fem sygeplejersker overgået fra den almindelige hjemmesygepleje til akutteamet og samtidig er der ansat to nye sygeplejersker. Det betyder, at der både er tale om en opnormering med to nye medarbejdere samtidig med at der er tale om en ny organisering af hjemmesygeplejen hvor de akutte og højtspecialiserede sygeplejeopgaver hovedsageligt varetages af akutteamet mens de planlagte sygeplejeopgaver varetages af de resterende hjemmesygeplejersker. 5/20

6 Antagelser Frederikssund Kommunes akutteam er etableret på baggrund af en række generelle antagelser omkring effekten af akutteams. Disse antagelser er blandt andet beskrevet i KL-notatet: God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2014). Denne evaluering vil som udgangspunkt afprøve hvorvidt Frederikssund Kommune opnår de effekter der antages i blandt andet KL s notat. Følgende antagelser afprøves i evalueringen: 1. Antagelse En hurtig udredning, vurdering og igangsætning af behandling af sårbare ældre borgere medfører færre akutte indlæggelser på hospitalerne. 2. Antagelse Indførelsen af akutteamet medfører et fald i behovet for ophold på kommunens egen rehabiliteringsafdeling. Da akutteamet kan tilbyde borgere i eget hjem den nødvendige specialiserede sygepleje. 3. Antagelse Med indførelsen af akutteamet forventes det, at teamet kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Både i form af konkret undervisning i specialiseret sygepleje og i form af sidemandsoplæring i nye behandlingsopgaver der løbende uddelegeres fra hospitalerne til kommunen. 4. Antagelse En større specialisering imellem planlagte og akutte ydelser skaber øget kvalitet og effektivitet i hele hjemmesygeplejen. 5. Antagelse Akutteamet kan bidrage til at styrke kommunens dialog med de praktiserende læger, akuttelefonen 1813 og det sundhedsfaglige personale på hospitalerne. 6. Antagelse Indførelsen af akutteamet vil medføre øget kvalitet for borgerne. For det første vil borgerne i højere grad undgå indlæggelser på rehabiliteringsafdelingen og på hospitalet - der ofte kan udmønte sig i nye lidelser som eksempelvis delirium. For det andet vil indførelsen af akutteamet medføre, at de akutte opgaver der tidligere blev varetaget af hjemmesygeplejen fremadrettet varetages af akutteamet, der har en højt specialiseret viden og samtidig en kortere responstid. 7. Antagelse Med indførelsen af akutteamet kan der forebygges fald blandt kommunens borgere. Idet akutteamets faglige indsats i forbindelse med første fald kan forebygge yderligere fald. 6/20

7 Metode For at evaluere ovenstående antagelser har det været nødvendigt at foretage en kvantitativ analyse af data fra kommunens omsorgssystem og fra sundhedsvæsenets landspatientregister (E-sundhed). Den kvantitative analyse vil give en indikation på hvorvidt akutteamet forebygger indlæggelser på hospitalerne (antagelse 1). Derudover vil det være nødvendigt at supplere den kvantitative analyse med en kvalitativ analyse. I denne del af analysen evalueres antagelse 2-6. Den kvalitative analyse indeholder resultaterne af 3 fokusgruppeinterview. Der er foretaget ét fokusgruppeinterview med en række ledere der bredt repræsenterer hele driften herunder plejeboligerne, hjemmeplejen og rehabiliteringsafdelingen. Der er desuden foretaget ét fokusgruppeinterview med en række medarbejdere i driften og endelig er der foretaget et fokusgruppeinterview med medarbejdere fra akutteamet. De tre fokusgruppeinterview suppleres med resultater fra DSI s analyse af Kolding Kommunes akutafdeling 1. Metodiske overvejelser vedrørende den kvantitative analyse Statistik fra omsorgssystemet (vore egne data) Ved akutteamets indførelse blev der i CSC Vitae oprettet et spørgeskema (en formular) som alle akutsygeplejersker skal udfylde i forbindelse med hver afsluttet borger. I spørgeskemaet besvarer akutsygeplejersken en række spørgsmål vedrørende hvem der kontaktede akut teamet og hvad der ifølge sygeplejerskerne var resultatet af indsatsen. Der er således tale om akutsygeplejerskernes egne vurderinger og det er derfor vigtigt at se på resultaterne i sammenhæng med data fra sygehusene. Statistik fra e-sundhed (data der beskriver udviklingen i akutte medicinske indlæggelser) Der er en række udfordringer forbundet med analyser af data fra sundhedsvæsenet. Når der foretages analyser af, hvilken effekt en bestemt indsats i kommunen har for aktiviteterne i sundhedsvæsenet, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en række faktorer som kommunen ikke har indflydelse på, men som påvirker aktivitetsniveauet på hospitalerne. Et eksempel på en af disse faktorer er stærekasseeffekten. Selvom det lykkes kommunen at begrænse nogle borgeres behov for sundhedsydelser, kan der opstå en stærekasseeffekt, hvor andre borgere vil optage den sparede behandlingskapacitet. Andre faktorer såsom den generelle sundhedsplanlægning i regionen - har også indflydelse på aktivitetsniveauet for kommunens borgere og dermed medfinansieringsudgifterne. Samtidig har Frederikssund Kommune iværksat en række initiativer der alle påvirker aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet. Da det også ofte er de samme 1 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune - Forebyggelse af akutophold i kommunen og akutte, medicinske indlæggelser på sygehus (DSI rapport 2010) 7/20

8 borgere der er målgruppe for initiativerne kan det være vanskeligt at adskille hvilket initiativ der har medført effekterne. Derfor skal resultaterne af den statistiske analyse tages med forbehold. For at skabe et så retvisende billede som muligt, er der foretaget en specifik udvælgelse af målgruppen for initiativet. Til at foretage en måling af akutsygeplejens effekt for udgifterne på sundhedsområdet tages der udgangspunkt i den metode DSI anvender i analysen af Kolding Kommunes udgående akutafdeling. Der fokuseres på 65+ årige, fordi ældre medicinske borgere er beskrevet som den primære målgruppe for indsatsen i akutteamet. Det bør dog bemærkes, at en del af borgerne over 65 år, som optræder i sundhedsstatistikken ikke modtager ydelser fra kommunen og er derfor ikke den primære målgruppe for akutteamet. Udover afgrænsningen på alder, er der udvalgt specifikke, medicinske sygdomsgrupper der er relevante at måle på. Sygdomsgrupperne er udpeget i forbindelse med DSI s evaluering af akutsygeplejen i Kolding Kommune. For at vurdere effekten ved den kommunale medfinansiering sammenlignes der med foregående år (2013) hvor der ikke har været indført akutsygepleje i Frederikssund Kommune. Samtidig vurderes denne udvikling i forhold til den generelle udvikling i akutte indlæggelser for Frederikssund Kommune. Akutteamet startede op fra den 1. oktober Men det vurderes at arbejdet med at forebygge indlæggelser reelt først gik i gang omkring årsskiftet, da der var en række implementerings- og opstartsopgaver i de første måneder. Metodiske overvejelser vedrørende den kvalitative analyse Den kvalitative analyse består af uddrag fra tre fokusgruppeinterview, der både omfatter interview med ledere og medarbejdere i driften samt medarbejdere fra akutteamet. De tre fokusgruppeinterviews suppleres med DSI s analyse af Kolding Kommunes akutafdeling. De tre fokusgruppeinterview har hver især varet ca. 1,5 timer. Der anvendes uddrag af de tre fokusgruppeinterview til at belyse hvorvidt akutteamet har opnået de effekter der antages i antagelserne 2-7 (se tidligere afsnit vedrørende antagelser). De tre interview indeholder åbne spørgsmål med det formål at besvare antagelserne. Der er tale om subjektive vurderinger af akutteamets kvalitet og resultater. 8/20

9 Analyse Kvantitativ analyse Statistik fra omsorgssystemet Der er nedenfor trukket statistik for aktiviteterne i akutteamet for hele Nedenfor fremgår akutsygeplejerskernes registreringer for de borgere der har været i akutteamet. Ifølge statistikken har 625 unikke borgere været tilknyttet akutteamet. Der er en stor del af borgerne der har mere end en formular, fordi en del af borgerne ofte er igennem flere forløb i akut teamet i løbet af et år. I 2014 har akutteamet oprettet formularer i CSC. Antallet af formularer svarer til antallet af forløb. Nedenfor fremgår det hvordan Akutteamet har svaret på følgende spørgsmål: Hvem foretog kontakten til Akut Teamet? Tabel 1: Hvem foretager kontakten til akutteamet Hvem foretog kontakten til Akut Teamet? Antal borgere Visitation 47 Borger 39 Pårørende 66 Egen Læge 52 Sygehus 25 Hjemmepleje 440 Hjemmesygeplejen 409 Plejebolig 156 Øvrigt Sundhedspersonale 127 Andre 151 Det fremgår af tabellen ovenfor at det hovedsageligt er medarbejdere fra hjemmeplejen, hjemmesygeplejen eller plejeboligerne der kontakter akutteamet. Samtidig må det også konstateres, at der har været relativt få kontakter fra egen læge. I kun 52 af de kontakter til akutteamet, har kontakten været foretaget af egen læge. Udover at registrere hvem der har foretaget kontakten til akutteamet, har akutsygeplejerskerne også foretaget deres vurdering af indsatsens resultat herunder også hvorvidt indsatsen medførte at en eventuel indlæggelse blev forebygget. Nedenfor fremgår resultaterne af disse vurderinger: 9/20

10 Tabel 2: Resultatet af indsatsen Hvad var resultatet af indsatsen Antal borgere Indlæggelse blev forebygget 868 Borger blev indlagt 159 Borger blev henvist til Akut plads på Rehabiliteringsafdelingen Læge kontaktet 457 Intensivering af hjemmesygeplejen 184 Intensivering af hjemmeplejen 182 Tværfaglig indsats 477 Andet 332 OBS: Akutteamets indsatser udmønter sig ofte i forskellige resultater. Eksempelvis kan der være tilfælde hvor akutteamet har forebygget en indlæggelse og hjemmeplejen og sygeplejen er intensiveret. Et væsentligt resultat der kan udledes af ovenstående tabel er, at akutteamet har forebygget 868 indlæggelser. Dette tal er selvfølgelig udelukkende en vurdering fra akutsygeplejerskerne og skal ses i forhold til de resultater der kan findes i data fra e-sundhed. 3 10/20

11 Statistik fra e-sundhed (Landspatientregisteret) Første del af denne analyse viser udviklingen i akutte indlæggelser - både i forhold til de kommunale medfinansieringsudgifter og aktiviteten. Denne del af analysen foretages for at have et billede af den generelle udvikling i akutte indlæggelser der bagefter kan sammenholdes med udviklingen i specifikke diagnoser for akutte indlæggelser akutteamet forventeligt kan påvirke. I nedenstående tabel ses udviklingen i medfinansieringsudgifterne til akutte indlæggelser (for 65+årige) fra 2013 til Tabel 3: Udvikling i medfinansiering til akutte indlæggelser Måned Januar kr kr Februar kr kr Marts kr kr April kr kr Maj kr kr Juni kr kr Juli kr kr August kr kr September kr kr Oktober kr kr November kr kr December kr kr Total kr kr Tabellen viser at der er sket en stigning i medfinansieringsudgifterne fra 2013 til 2014 på ca. 2,3 mio. kr. Det svarer til en procentvis stigning på ca. 9 %. I nedenstående tabel fremgår udviklingen i antallet af akutte indlæggelser (for 65+årige) fra 2013 til Tabel 4: Udvikling i antal akutte indlæggelser Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Der er i perioden fra 2013 til 2014 sket en stigning i akutte indlæggelser på 334 indlæggelser. Det svarer til en procentvis stigning på ca. 11 % akutte indlæggelser i perioden. 11/20

12 Nedenfor fremgår resultaterne for de udvalgte specifikke, medicinske sygdomsgrupper der er relevante at måle på i forhold til at vurdere effekten af akutteamets indsats. Sygdomsgrupperne er udpeget i forbindelse med DSI s evaluering af akutsygeplejen i Kolding Kommune og afspejler de diagnoser der kan forebygges via en akut indsats i kommunalt regi. I den nedenstående tabel fremgår udviklingen i medfinansieringsudgifter til akutte indlæggelser for de specifikke diagnosekoder (forebyggelige via akutteam). Der er igen trukket statistik for de 65+ årige og udviklingen er også fra 2013 til Tabel 5: Udvikling i medfinansiering (specifikke akutdiagnoser) Måned Januar kr kr Februar kr kr Marts kr kr April kr kr Maj kr kr Juni kr kr Juli kr kr August kr kr September kr kr Oktober kr kr November kr kr December kr kr Total kr kr Når der udtrækkes statistik for de specifikke diagnosekoder kan vi således se en stigning i udgifterne svarende til ca. 3 pct. fra 2013 til Det er altså en væsentligt lavere stigning end stigningen i de generelle akutdiagnoser. Her steg udgifterne med 9 %. I den nedenstående tabel fremgår udviklingen i antallet af akutte indlæggelser for de specifikke diagnosekoder. Der er igen trukket statistik for de 65+årige og udviklingen er fra 2013 til Tabel 6: Udvikling i antal akutte indlæggelser (specifikke diagnoser) Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Ovenstående opgørelse af antallet af de akutte indlæggelser viser også en stigning i antal indlæggelser - her er der tale om en stigning på ca. 11 pct. hvilket svarer til den udvikling der findes for de generelle akutte indlæggelser. 12/20

13 For at synliggøre forskellen på udviklingen i akutte indlæggelser generelt og udviklingen i de specifikke akutte indlæggelser er det i nedenstående tabel beregnet hvordan medfinansieringsudgifterne havde udviklet sig for de specifikke ydelser hvis de havde samme udviklingstendens som for de generelle akutte indlæggelser. Tabel 7: Udviklingsscenarie for medfinansieringsudgifter Reel udvikling (stigning på 3 %) Alternativ udvikling (stigning på 9 %) kr kr kr kr Difference - -kr Ovenstående kan indikere, at akutteamet har medført en besparelse på medfinansieringsudgifterne for de specifikke akutte indlæggelser svarende til kr. Det bør dog tages med det forbehold, at grunden til den lave stigning på 3 % i medfinansieringsudgifter for de specifikke diagnoser i perioden fra 2013 til 2014 kan forklares med den usædvanligt høje udgift i medfinansiering i januar 2013 (se tabel 5). Den usædvanligt høje udgift i januar 2013 hænger sandsynligvis sammen med den influenza epidemi der florerede i perioden. Der er ikke foretaget en sammenligning af udviklingerne mellem antallet af de specifikke og generelle akutte indlæggelser da begge grupper er steget med 11 %. Alt i alt kan det konkluderes, at der på baggrund af denne analyse ikke kan peges på et faldende forbrug af sundhedsydelser for de specifikke ydelser der kan formodes at være forebyggelige for akutteamet. Samtidig vurderer akutteamet at de har forebygget 868 indlæggelser. Selvom dette tal ikke umiddelbart hænger sammen med de resultater der kan trækkes fra Esundhed (Landspatientregisteret) indikerer denne opgørelse dog at akutteamet har en effekt. Problemet er dog, at der kan forekomme den udfordring, at de indlæggelser akutteamet forebygger erstattes af andre borgere i sengene. Denne konklusion ligger også i tråd med DSI s analyse af Kolding Kommunes akutafdeling. Her konkluderes det, at: Antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser med de specifikt udvalgte diagnoser ikke er blevet reduceret. 13/20

14 Kvalitativ analyse Den kvalitative analyse er bygget op omkring en vurdering af antagelserne 2-7 beskrevet i indledningen. Antagelse nummer 1 vedrørende forebyggelse af indlæggelser er behandlet i den kvantitative del af analysen. Den kvalitative analyse er hovedsageligt baseret på tre fokusgruppeinterviews: Et interview med medarbejdere i driften Et interview med ledere i driften Et interview med medarbejdere i akutteamet Alle interview varede ca. halvanden time. I nedenstående analyseafsnit fremgår et uddrag af disse interview. Analyse af indlæggelser på de midlertidige boliger En af antagelserne i forbindelse med etableringen af akutteamet er, at borgere der tidligere ville have behov for en rehabiliteringsplads har mulighed for, som alternativ, at modtage hjemmepleje og specialiseret akutsygepleje i eget hjem. (Antagelse 2) DSI s analyse af udgående akutafdeling i Kolding Kommune viser blandt andet, at deres akutafdeling har medført en betydelig reduktion i antallet af ophold på kommunens Rehabiliterings- og Akutcenter på baggrund af indførelsen af akutteamet. Der er ikke foretaget dataanalyse af akutteamets betydning for antal indlæggelser på Frederikssund Kommunes rehabiliteringsafdeling. Men det er væsentligt at fremhæve, at Frederikssund Kommune har haft et relativt lavt antal rehabiliteringspladser og plejeboliger sammenlignet med andre kommuner i (Kilde: Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune og sammenligning opgjort i regi af medfinansieringsgruppe) Ældre og Sundhed vurderer, at det er muligt at have færre rehabiliterings- og plejeboligpladser på grund af et højt fagligt niveau i den resterende del af driften og ved hjælp af en faglig opbakning fra kommunens akutteam. De tre fokusgruppeinterviews viser dog også at det vil være muligt at udvide samarbejdet mellem akutteamet og rehabiliteringsafdelingen. Specielt kan akutteamet i højere grad kunne indgå i et samarbejde med rehabiliteringsafdelingen omkring de komplekse udskrivelser fra rehabiliteringsafdelingen. For at kunne gøre bedre brug af akutteamet efterspørger rehabiliteringsafdelingen klare opgavebeskrivelser i forhold til hvornår akutteamet skal inddrages og det efterspørges at akutteamet er mere tilstede på afdelingen. Vedrørende samarbejdet mellem akutteamet og rehabiliteringsafdelingen udtaler en medarbejder fra akutteamet følgende: Rehabiliteringsafdelingen ser vi ikke så tit. Specielt fordi vi ikke har en akutplads. Så har vi ikke noget at gøre der. De ringer ikke til os og vi har ikke vores naturlige gang deroppe. Der kunne således med fordel arbejdes med at styrke samarbejdet mellem rehabiliteringsafdelingen og akutteamet. Samtidig vurderer Ældre og Sundhed, at akutteamet er med til at øge det sygeplejefaglige niveau i driften generelt, og sikre at borgere med komplekse 14/20

15 forløb har mulighed for at modtage pleje i eget hjem frem for på rehabiliteringsafdelingen. Generel opkvalificering af den almindelige hjemmesygepleje Med indførelsen af akutteamet forventes det, at teamet kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Både i form af konkret undervisning i specialiseret sygepleje og i form af sidemandsoplæring i nye behandlingsopgaver der løbende uddelegeres fra hospitalerne til kommunen. (Antagelse 3) En af akutsygeplejerskerne udtaler omkring undervisning og sidemandsoplæring: Vi benytter os meget af sidemandsoplæring til nye sygeplejersker og vi varetager undervisning i eksempelvis triagering. Vi underviser altid når vi er sammen med hjælperne. Det er en naturlig del af sygeplejeopgaven. Sidemandsoplæring fungerer rigtig godt særligt i forhold til hjemmeplejen. Det er meget givtigt. Også fordi det vi taler om kan hæftes konkret op på en borger. Lederne i driften udtrykker også at der foregår meget sidemandsoplæring fra akutteamets medarbejdere til hjemmeplejens medarbejdere. Samtidig fremhæves det, at akutteamet varetager undervisning i nye sygeplejemæssige behandlingsopgaver. En leder udtaler: Der er sidemandsoplæring fra akutteam til sygeplejerske i dialyse. Så man sørger for at alle sygeplejersker kan det. En sygeplejerske fra et plejecenter udtaler også omkring undervisning og faglig sparring: Det kunne være noget med at drøfte faglige problemstillinger med dem specielt i forhold til det forebyggelige. Vi vil jo gøre alt for at de svært demente ikke indlægges. Også fremadrettet vil det være rigtig godt med endnu flere snakke med akutteamet om hvilke muligheder vi har for at forhindre indlæggelser af de svært demente. Alt i alt er der således et stærkt fokus i akutteamet i forhold til at videregive faglig viden. Det foregår specielt i form af sidemandsoplæring både i forhold til medarbejdere i hjemmeplejen, i hjemmesygeplejen og i plejeboligerne. Specialiseringen mellem planlagte og akutte hjemmesygeplejeydelser Det antages desuden at en større specialisering imellem planlagte og akutte ydelser skaber øget kvalitet og effektivitet i hele hjemmesygeplejen. Da antallet af borgere i hjemmesygeplejen er steget i perioden fra januar 2012 og frem til i dag stiller det krav til en mere effektiv hjemmesygepleje. Opdelingen mellem akutte og planlagte opgaver kan være med til at imødekomme denne udfordring. Ved indførelsen af akutteamet i Frederikssund Kommune er fem sygeplejersker overgået fra hjemmesygeplejen til akutteamet og samtidig er der ansat to nye sygeplejersker. Det betyder, at der både er tale om en opnormering af hjemmesygeplejen med to nye medarbejdere og samtidig er der sket en ny organisering i hjemmeplejen 15/20

16 Der er ikke foretaget konkrete målinger på hvorvidt opdelingen skaber en større effektivitet for hjemmesygeplejen generelt. En hjemmesygeplejerske udtaler omkring akutteamets betydning for hjemmesygeplejen: I hverdagen vil der være færre forstyrrelser men ikke i weekenden. Vi tager stadig opgaver der ikke er planlagt men akutteamet løser jo nogle af de akutte opgaver. I nogle situationer hvor hjælperne ringer til mig, er det også godt at jeg kan henvise hjælperne videre til akutteamet. Opdelingen imellem akutte og planlagte opgaver betyder altså at den enkelte hjemmesygeplejerske forstyrres mindre i løbet af dagen. Men det vil kræve en mere dybdegående analyse af denne antagelse at vurdere hvorvidt det i praksis er mere effektivt at adskille de planlagte og de akutte opgaver. Dialog mellem kommunen og det resterende sundhedsvæsen En af forventningerne til akutteamet er, at et akutteam kan bidrage til at styrke kommunens dialog med de praktiserende læger, akuttelefonen 1813 og det sundhedsfaglige personale på hospitalerne. Vedrørende samarbejdet med de praktiserende læger udtaler en akutsygeplejerske, at akutteamet har en del samarbejde med de praktiserende læger. Dette samarbejde har været vanskeligt at starte op. Men akutteamet løser nu en del opgaver i fællesskab med de praktiserende læger. En medarbejder i akutteamet udtaler omkring samarbejdet med lægerne: Samarbejdet med de praktiserende læger har rykket sig meget. De kontakter os meget hyppigere i forbindelse med komplekse borgere og kontakten tilbage er blevet nemmere. De giver udtryk for at de synes det er rigtig godt vi er der. Det er kendskabet til akutteamet der har gjort samarbejdet med de praktiserende læger bedre. Lægerne er også blevet mere opmærksomme på hvad vi i hjemmesygeplejen kan tilbyde for at forhindre indlæggelserne. Det har forbedret samarbejdet. Lægerne har ikke altid været opmærksomme på hvad vi kan tilbyde hos os (i kommunen, red.). Det har de fået nu. Det er med til at forebygge indlæggelser. Fordi lægerne får tryghed omkring at det er muligt for borgeren at blive i hjemmet. Derudover udtaler akutsygeplejerskerne vedrørende samarbejdet med hospitalet: I forbindelse med udskrivninger er akutteamet en stærk ressource der kan gennemskue hvad der er problemerne og der har vi tiden til at tale med hospitalet og udrede om der er noget med medicinen osv. En akutsygeplejerske udtaler vedrørende samarbejdet med 1813: En stor udfordring er samarbejdet med De vil meget gerne indlægge borgerne i Det er svært at argumentere overfor dem omkring hvorvidt borgeren skal indlægges kører meget mindre ud end de gjorde tidligere med de gamle vagtlæger. 16/20

17 Oplevelsen af kvalitet for borgerne og betydningen af muligheden for at være i eget hjem Ifølge antagelse 6 vil indførelsen af et akutteam medføre en øget kvalitet for borgerne. For det første vil borgerne i højere grad undgå indlæggelser på rehabiliteringsafdelingen og på hospitalet - der ofte kan udmønte sig i nye lidelser som eksempelvis delirium. For det andet vil indførelsen af akutteamet medføre, at de akutte opgaver der tidligere blev varetaget af hjemmesygeplejen, fremadrettet varetages af akutteamet, der har en højt specialiseret viden og samtidig en kortere responstid. I driften oplever alle ledere, at det arbejde akutteamet udfører modtages rigtig godt af borgerne. En leder udtaler omkring akutteamets betydning for borgerne: Det er rigtig godt. Det giver kvalitet, at der er ro og orden. Borgeren er i fokus. Bare navnet er rigtig godt og betyder meget for borgerne. Derudover udtaler en medarbejder i akutteamet omkring borgernes oplevelse af akutteamet, at: De er glade for at vi har tid til opgaven. [ ] Der er stor taknemmelighed fra pårørende omkring at akutteamet hjælper. Akutteamet kan tage nogle byrder fra de pårørende. Alt i alt viser de tre fokusgruppeinterviews, at de opgaver akutteamet udfører, bliver opfattet meget positivt af borgerne. Det at akutteamet har god tid og ro til at udføre opgaven opfatter borgerne som god kvalitet. Denne konklusion drages også i DSI s analyse af Koldings akutafdeling. Her står der: Det skal [ ] fremhæves, at de adspurgte borgere syntes, at Udgående Akutafdeling iværksatte indsatser, som var af god kvalitet, bl.a. fordi der blev taget udgangspunkt i deres ønsker og aktuelle livssituation. Samtidig oplevede borgerne at få en fleksibel og individuel tilpasset indsats. Det var af stor betydning for borgerne, at de kunne blive i eget hjem, hvor de havde mulighed for at være i trygge, vante omgivelse og derved opretholde deres normale hverdag. [ ] Forebyggelse af fald Antagelse 7 omhandler faldforebyggelse blandt kommunens borgere. Det antages, at der med indførelsen af akutteamet kan forebygges fald blandt kommunens borgere, fordi akutteamets faglige indsats i forbindelse med første fald kan forebygge yderligere fald. Allerede i oktober 2013 startede akutteamet med at arbejde med fald og faldforebyggelse. Det har vist sig at antallet af løft foretaget af beredskabet er faldet markant efter akutteamets indsats på området. Nedenstående figur viser udviklingen i antal løft foretaget af beredskabet i perioden januar 2013 til december /20

18 Figur 1: Udvikling i antal løft foretaget af kommunens beredskab Antal løft Gennemsnit januar til september 2013 (ca. 30) Gennemsnit oktober 2013 til december 2014 (ca. 14) Figuren ovenfor viser at antallet af løft er faldet markant efter akutteamet har foretaget faldudredninger startende fra oktober I perioden fra januar 2013 til september 2013 var der i gennemsnit 30 løft om måneden. I perioden fra oktober 2013 til december 2014 er antallet af løft mere end halveret til ca. 14 løft om måneden. Udgiften i forbindelse med løft til kommunens beredskab er tilsvarende reduceret i perioden. Implementering af akutteam i organisationen De tre fokusgruppeinterview omhandlede også implementeringen af akutteamet i organisationen. De tre interview viste, at akutteamet er blevet modtaget forskelligt på tværs af organisationen. Både i plejeboligerne og i hjemmeplejen er der en stor tilfredshed med det arbejde akutteamet udfører og med det samarbejde der har været omkring de enkelte borgere. Medarbejderne og lederne oplever det som en tryghed i hverdagen at akutteamet kan kontaktes. Samtidig har der dog været en mindre udfordring i forbindelse med samarbejdet mellem akutteamet og dele af hjemmesygeplejen. En lignende problemstilling kunne også ses i DSI s analyse af Kolding Kommunes akutafdeling: Udgående Akutafdeling blev modtaget med en vis skepsis blandt personalet i hjemmesygeplejen. Dette fordi Udgående Akutafdeling havde tid til at løse opgaver, som hjemmesygeplejerskerne gerne selv ville løfte. Konkrete samarbejdserfaringer blødte dog op på skepsissen. 18/20

19 Konklusion På baggrund af ovenstående evaluering kan det konkluderes at antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser med de specifikt udvalgte diagnoser ikke er blevet reduceret som følge af indførelsen af akutteamet. Det vurderes dog også, at antallet af ophold på kommunens rehabiliteringsafdeling og i kommunens plejeboliger reduceres som følge af akutteamet. Samtidig viser evalueringen at samarbejdet mellem akutteamet og rehabiliteringsafdelingen med fordel kan udvides i forbindelse med komplekse udskrivninger fra rehabiliteringsafdelingen. Det konkluderes endvidere at akutteamet understøtter den faglige udvikling i driften. Både i form af sidemandsoplæring til hjemmeplejen og konkret undervisning i de specialiserede sygeplejeopgaver der løbende uddelegeres fra hospitalerne til kommunen. Ved indførelsen af akutteamet er der sket en større specialisering imellem planlagte og akutte ydelser. Det vil kræve en nærmere analyse at vurdere effektiviteten af denne opdeling. Men interview med medarbejdere i driften viser, at opdelingen giver ro for hjemmesygeplejen til at udføre de planlagte opgaver. Derudover viser analysen, at akutteamet bidrager til at styrke kommunens dialog med specielt de praktiserende læger. Samarbejdet med de praktiserende læger har udviklet sig siden indførelsen af akutteamet. Specielt har et øget kendskab til hvad kommunen kan tilbyde borgerne, forbedret samarbejdet med lægerne og øget trygheden omkring at lade borgerne blive i eget hjem. De tre fokusgruppeinterviews viser desuden at akutteamet opfattes meget positivt af borgerne. At akutteamet har god tid og ro til at udføre opgaven opfatter borgerne som god kvalitet. Analysen viser desuden, at der med indførelsen af akutteamet forebygges fald blandt kommunens borgere. Opgørelsen af antallet af løft udført af kommunens beredskab viser, at antallet af løft er halveret efter akutteamet har varetaget opgaven med faldudredning. Det er desuden vigtigt at bemærke, at i forbindelse med oprettelsen af akutteamet er fem sygeplejersker overgået fra hjemmesygeplejen til akutteamet og samtidig er der ansat to nye sygeplejersker. Det betyder, at der reelt blot er sket en opnormering af hjemmesygeplejen med to nye medarbejdere samtidig med at der er tale om en ny organisering af hjemmesygeplejen hvor de akutte og højtspecialiserede sygeplejeopgaver hovedsageligt varetages af akutteamet mens de planlagte sygeplejeopgaver varetages af de resterende hjemmesygeplejersker. Alt i alt vurderes det at akutteamet tilfører driften en øget faglig kvalitet, der skaber stor tryghed blandt kommunens medarbejdere i driften og forbedrer kvaliteten af den sygepleje der leveres til kommunens borgere med komplekse og akutte problemstillinger. Samtidig vurderes det at arbejdsdelingen imellem akutte og planlagte ydelser i hjemmesygeplejen har medført en effektiv udnyttelse af medarbejderne. Effekten af akutteamet kan dog ikke umiddelbart aflæses i antallet af akutte indlæggelser. 19/20

20 ÆLDRE OG SUNDHED Torvet Frederikssund Telefon: Telefax: aeldre@ frederikssund.dk 20/20