Læsevejledning til landskassens regnskab 2. Godkendelse af landskassens regnskab 2. Beretning for Revisionspåtegning 10

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til landskassens regnskab 2 Godkendelse af landskassens regnskab 2 Beretning for Revisionspåtegning 10 Anvendt regnskabspraksis 12 Resultat for Status pr Resultat for de sidste 3 år 16 Eventualforpligtelser 17

2 Læsevejledning til landskassens regnskab Regnskabet består af dette hovedregnskab og et bilag, som er et specifikationshæfte. Hovedregnskabet Hovedregnskabet består af en beretning og en resultatopgørelse med tilhørende noter. I beretningen redegøres for de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet. Herudover er der oplysninger om Grønlands Hjemmestyres økonomiske udvikling i de seneste 3 år. Resultatet er opgjort efter de regler, der blev indført i 1992, d.v.s. det samlede resultat af Grønlands Hjemmestyres indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og udlån. Det kaldes også DAU-regnskab. Anlægsudgifter er dog siden 2000 udgiftsført med hele det bevilgede beløb, idet bevillingerne er overført til en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. I resultatopgørelsen er indtægter vist med negativt fortegn. I noter til resultatet gives uddybende kommentarer eller specifikationer til de enkelte regnskabsposter i det omfang det anses nødvendigt for forståelse af regnskabet. Bilag Landskassens Regnskab, bilag 1, indeholder 4 afsnit: 1. Læsevejledning. 2. Resultatopgørelse på hovedkontoniveau. 3. Beretning og regnskab for de enkelte aktivitetsområder opstillet og sammenholdt med bevillingerne. 4. Noter til resultat og status. Godkendelse af landskassens regnskab I landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. er det fastsat, at landsstyret senest på Landstingets efterårssamling skal fremlægge et revideret landskasseregnskab for det foregående finansår. Landstinget har antaget et statsautoriseret revisionsfirma til at revidere regnskabet. Revisionen giver regnskabet en påtegning. Denne er optrykt i regnskabet. På landsstyrets vegne forelægger Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender regnskabet for Landstinget. Landstinget sender regnskabet til Udvalget for Revision af Landskassens Regnskaber, kaldet revisionsudvalget. Revisionsudvalget modtager et af revisionen udarbejdet revisionsprotokollat og anmoder landsstyret om en skriftlig redegørelse til besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet. Revisionsudvalget foretager en bedømmelse af, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det ved bevillingernes vedtagelse forventede, og om hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt. Derudover tager revisionsudvalget stilling til de statsautoriserede revisorers revisionsprotokollat og til landsstyrets besvarelse af protokollatet. Revisionsudvalget afgiver en betænkning, som indeholder udvalgets stillingtagen til regnskabet. Denne betænkning indgår i Landstingets behandling af landskassens regnskab.

3 Beretning for 2007 Årets resultat Landskassen fik i 2007 et underskud på 267 mio. kr. mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 430 mio. kr. Årets underskud udgjorde 4,7 pct. af indtægterne. Der var i 2007 fortsat stor økonomisk aktivitet i den private sektor. Antallet af personer, der var berørt af ledighed, var lavt. Aktiviteterne i mineralefterforskning steg, og der var en øget turisme. Herudover har der været et fortsat højt aktivitetsniveau i bygge- og anlægssektoren, specielt i Nuuk. Derimod har der været tilbagegang i fiskeriet. Ud over den generelle stigning i den private sektor var der også faktorer i den offentlige sektor, der påvirkede årets resultat. Landstinget havde for 2007 budgetteret med et underskud på 393 mio. kr. En del af dette underskud kan henføres til en forøgelse af anlægsaktiviteterne, specielt på uddannelses- og vandkraftområdet. Overordnet har finanspolitikken været ekspansiv i De samlede driftsudgifter er steget med 3,7 pct. og anlægsudgifterne er steget med 43,1 pct., mens indtægterne er steget med 3,2 pct. En del af stigningen i anlægsudgifterne kan tilskrives et ekstraordinært udlån til Nukissiorfiit til vandkraftinvesteringer på 200 mio. kr. Men selv om man ser bort fra dette, har finanspolitikken været ekspansiv. Den 1. juli 2006 blev barselsorloven forlænget fra 15 uger til 26 uger. Denne forlængelse fik reelt først virkning i Den 1. juli 2007 blev satserne i alderspensionen hævet. Til gengæld blev der den 19. oktober 2007 gennemført en forøgelse af afgifterne på tobaksvarer, sodavand og alkohol. I den følgende tabel er vist hovedtallene fra regnskab 2005, 2006 og Tabellen indeholder også de budgetterede beløb for 2007 (finanslov + tillægsbevillinger), samt afvigelsen mellem regnskab 2007 og budget Landskassens resultat Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlæg Indtægter DAU-resultat (minus) angiver indtægter i Regnskab og Budget. I afvigelseskolonnen angiver positive beløb en mindreudgift eller en merindtægt i forhold til budgettet. Resultatet er målt som et Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat (DAU-resultat).

4 Finansloven for 2007 blev vedtaget med et underskud på 393 mio. kr. Landsstyret har gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landstingets Finansudvalg har godkendt bevillinger med en negativ finanseffekt på 37 mio. kr. Det samlede budgetterede underskud blev således 430 mio. kr. Samtlige sager, som Finansudvalget har godkendt for 2007, er samlet i den årlige tillægsbevillingslov, der er forelagt på Landstingets forårssamling Der er fra år 2000 oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Derved udgiftsføres det enkelte års bevilgede anlægsbeløb i det pågældende år. I takt med at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Anlægsaktiviteten i 2007 var på 855 mio. kr., og det var 137 mio. kr. mere end aktiviteten i Der er i 2007 netto overført 146 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden og samtidig var anlægsaktiviteten i 2007 den højeste i adskillige år. I de efterfølgende afsnit er der redegjort for de enkelte hovedtal. Driftsudgifter Driftsbevillinger gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner og administrative enheder. Driftsudgifter Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration Familie Sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Nettostyrede virksomheder Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Andre driftsudgifter Driftsudgifter i alt I 2007 anvendte administrationen under ét 6 mio. kr. mindre end budgetteret. Der var et generelt mindreforbrug på de fleste administrative enheders konti. På familieområdet var der budgetteret med udgifter på 364 mio. kr. Der var imidlertid et mindreforbrug på 2 mio. kr. Mindreforbruget var koncentreret på handicapinstitutioner. På sundhedsområdet var der derimod et merforbrug på 8 mio. kr. i forhold til de budgetterede 977 mio. kr. på hele sundhedsområdet. Merforbruget skyldes hovedsageligt et stadig stigende behov for vikarer. På kultur, uddannelse og kirkeområdet har der været en udgift på 4 mio. kr. ud over de budgetterede 525 mio. kr. Merudgifterne blev afholdt på institutioner under de videregående uddannelser, kirken i Grønland og elevindkvarteringen i Nuuk. Endelig har der været en mindreudgift på 8 mio. kr. i forhold til en budgetteret udgift på 136 mio. kr. på Andre udgifter. Halvdelen af mindreudgiften er på forsikringsområdet og skyldes færre store skader, og derved også mindre selvrisikobetalinger.

5 Lovbundne udgifter Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. Lovbundne udgifter Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Familie Uddannelse Boligområdet Andre lovbundne udgifter Lovbundne i alt På familieområdet var der et mindreforbrug på 51 mio. kr. Den 1. juli 2007 blev satserne for alderspension forhøjet og samtidigt blev finanslovskontoen forhøjet med 56 mio. kr. til 297 mio. kr. I alt blev der anvendt 259 mio. kr. til alderspension. Der blev således anvendt 38 mio. kr. mindre end budgetteret. Alderspensionsordningen administreres af pensionisternes bopælskommune, og beløbene, der udbetales til den enkelte pensionist, er fastsat i landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension. En del af den forhøjede udgift til alderspension er blevet finansieret ved nedsættelse af bloktilskuddet til kommunerne, idet alderspensionisterne betaler skat af den forhøjede alderspension. Det oprindelige skøn over udgifterne til alderspension tog udgangspunkt i Grønlands Statistiks persondatastatistik fra For at skaffe et mere sikkert statistisk grundlag har Grønlands Statistik indsamlet nye og mere detaljerede tal fra kommunerne i løbet af Familiedirektoratet er på baggrund af disse nye tal ved at genberegne alle lovpligtige udgifter til brug for finanslov En usikkerhed ved tallene er, hvor stor en indtægt den enkelte alderspensionsmodtager får ved siden af pensionen. Dette afhænger blandt andet af konjunkturerne i samfundet og beskæftigelsessituationen. I 2007 var der gode konjunkturer og dermed gode muligheder for arbejdsindtægter ved siden af pensionen. Udgiften til børnetilskuddet, der er indkomstafhængigt, var forventet at stige med 6 mio. kr. som følge af en forhøjelse på 500 kr. på hvert af trinene. Men forøgelser af forældrenes indtægter har sandsynligvis medført, at der var færre, der fik udbetalte tilskuddet. Derfor er den samlede udgift ikke steget, og der var en mindreudgift på 7 mio. kr. 1. juli 2006 blev barselsorloven sat op fra 15 uger til 26 uger og Familiedirektoratet forventede derfor, at udgiften til dette formål ville blive fordoblet til 35 mio. kr. Det har imidlertid vist sig, at der kun blev brugt 27 mio. kr. Dette hænger sammen med, at der ikke gives fuld lønkompensation for de sidste 11 uger af barselsperioden. Det er forældrene, der bestemmer om de vil tage barselsorlov og i bekræftende fald, hvor lang en orlov de ønsker. I flere af de overenskomster, der er indgået efter juli 2006, er det aftalt, at der skal betales fuld løn i disse sidste 11 uger. Herudover var der en mindreudgift på underholdsbidrag, adoption og bisiddere på 4 mio. kr. Denne konto svinger med antallet af faderskabssager og dødsfald. På udgiften til boligsikring var der en merudgift på 6 mio. kr. i forhold til den budgetterede udgift på 66 mio. kr. Dette skyldes sandsynligvis, at flere i lavindkomstgruppen er blevet bevidste om muligheden for at søge boligsikring, når de har lav indkomst. På boligområdet faldt støtten til boligstøttehusejerne med 9 mio. kr. fra forventet 36 mio. kr. til 27 mio. kr. Den væsentligste årsag til mindreforbruget var låneomlægninger til passive lån, hvor lånene hverken afdrages eller forrentes. Dette medfører også, at der heller ikke skal ydes boligbørnetilskud til dem. Hertil kommer, at der bliver færre og færre børn under 18 år i de eksisterende låneforhold.

6 Tilskud Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften kan være af tilskudsmæssig karakter, men der kan også være tale om kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger og udlån. Tilskud Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration Kultur, uddannelse Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Tilskud til kommunerne Servicekontrakter Andre tilskud Tilskud i alt På uddannelsesområdet var der et mindreforbrug på 2 mio. kr. til tilskud til skole-mad. Landsstyret havde forventet, at samtlige kommuner havde deltaget i ordnin-gen, men kun 4 valgte at gøre dette. På Erhvervs-, fiskeri-, fangst- og landbrugsområdet har der samlet været et mindreforbrug på 8 mio. kr. På finansieringsstøtte til turismeerhvervet og landbaserede erhverv er der et mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette skyldes at antallet af ansøgninger har været faldende og at der er givet tilsagn til en nogle projekter, som ikke er blevet til gennemført. Herudover er der et mindreforbrug på 3 mio. kr. på mobilitetsfremmende ydelser var det første år, der kunne søges disse ydelser, og der har været en del startvanskeligheder. I budgettet var der afsat 13 mio. kr. til fiskeriudviklingspuljen. Af denne pulje blev de 8 mio. kr. ikke anvendt i De ikke anvendte midler opspares i fiskerifinansieringspuljen. Der er opsamlet 8 mio. kr. fra 2007 samt 20 mio. kr. fra 2006 eller i alt 28 mio. kr. i fiskeriudviklingspuljen til anvendelse i de kommende år. På tilskud til kommuner var der afsat 7 mio. kr. til et ekstraordinært udlån til Qaa-naaq. Kommunen fik imidlertid kun behov for at låne de 6 mio. kr. I gruppen andre tilskud var der et mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette skyldes især, at der ikke var behov for hele den afsatte driftsreserve. Anlæg En anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v. På uddannelsesområdet er der anvendt 196 mio. kr. Heraf er de 81 mio. kr. brugt til kollegieboliger, mens der til afslutning af universitetsparken Ilimmarfik er anvendt 56 mio. kr. Til renovering og udbygning af folkeskolerne er der brugt 37 mio. kr., mens erhvervsskolerne er udbygget for 20 mio. kr. På boligområdet er der anvendt 68 mio. kr. som udlån til andelsboliger og 10/40/50-byggerier. Til udlejningsbyggeriet er brugt 46 mio. kr. til afhjælpning af manglende vedligeholdelse, 13 mio. kr. til almindelig vedligeholdelse og 10 mio. kr. til nedrivning af ejendomme. Herudover er der givet 37 mio. kr. i støtte til udlejningsboliger, som kommunerne opfører. Til boliger i bygder og yderområder er der anvendt 40 mio. kr. til selvbyggerhuse, givet tilskud på 8 mio. kr. til istandsættelse af BSU-huse og givet lån på 9 mio. kr. til renovering af BSU-huse. Paamiut lufthavn er blevet åbnet og her er der i 2007 anvendt 68 mio. kr.

7 Nukissiorfiit lånte 279 mio. kr. i landskassen til bygemodning af nye lokalplanområder, anlæg og renovering af el-, vandog varmeforsyningen samt nye vandkraftværker. Anlægs- og renoveringsfonden blev i 2007 netto forøget med 146 mio. kr. Anlægs- og renoveringsfonden rummede ved udgangen af 2007 i alt 792 mio. kr. Anlægs- og renoveringsfonden 2007 Status over fonden Ændring Beholdning Mio. kr. Overført Anvendt 2006 Ultimo Familie og sundhed Uddannelse m.v Offentlige arbejder Boligområdet Andre anlægsudgifter Anlægs- og renoveringsfonden i alt Indtægter Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre samt skatter og afgifter opføres som indtægtsbevillinger. Indtægterne blev 56 mio. kr. større end forudsat i finansloven. Indtægter Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Forrentning af investeret kapital Afdrag på lån ydet af landskassen Andre indtægter Indtægter i alt Omkring 63 pct. af hjemmestyrets indtægter eller mio. kr. kom som bloktilskud fra staten, aftaler med EU og andre aftalte indtægter. Der var budgetteret med en indtægt på mio. kr. Mindreindtægten skyldes, at Nationalbanken fik et mindre overskud end forventet. De direkte skatter indbragte 849 mio. kr. eller 24 mio. kr. mere end budgetteret. Landskatten indbragte 5 mio. kr., den særlige landsskat 9 mio. kr. og selskabsskatten fra hjemmestyrets egne virksomheder 10 mio. kr. mere end forventet er det første regnskabsår efter, at skatteadministrationen er blevet centraliseret i Skattedirektoratet. I årene indtil 2007 blev de direkte skatter betalt til kommunerne af virksomhederne og borgerne, hvorefter kommunerne sendte hjemmestyrets andel af skatterne til Skattedirektoratet. I 2007 blev de direkte skatter betalt til Skattedirektoratet, hvorefter Skattedirektoratet sendte de kommunale skatter videre til kommunerne. Centraliseringen har været en udfordring for såvel arbejdsgiverne som Skattedirektoratet. Omlægningen betyder, at der er en vis usikkerhed i de indtægtsførte skatter. Der er af forsigtighedshensyn hensat til denne usikkerhed. Det forventes rettet op i 2008, hvorved 2008 regnskabet vil indeholde en regulering vedrørende 2007.

8 De indirekte skatter indbragte 740 mio. kr., hvilket var 30 mio. kr. mere end forventet. Indførselsafgifterne indbragte 32 mio. kr. mere end forventet. Halvdelen af denne forbedring skyldes, at Landstinget den 19. oktober 2007 vedtog en række forhøjelser af afgifter, der fik omgående virkning. Herudover har der i 2007 været en uventet stigning i importen af tobaksvarer. Af indførselsafgifterne indbragte motorkøretøjer lidt mere end det budgetterede, fordi antallet af biler fortsat er stigende. Motorafgiften steg fra 49 mio. kr. i 2006 til 51 mio. kr. i Havneafgifterne steg fra 14 mio. kr. i 2006 til 15 mio. kr. i Stigningen skyldes flere anløb af krydstogtpassagerskibe. Her var forventet en indtægt på 12 mio. kr. Stempelafgifterne, især på fast ejendom, blev 7 mio. kr. større end forventet som følge af stort byggeri af andelsboliger og 10/40/50-boliger, samt flere handler med ejerboliger. I forhold til 2006 var der en merindtægt på 3 mio. kr. Rejeafgiften indbragte 0,5 mio. kr., idet salgsprisen i januar kvartal 2007 var en anelse over mindsteprisen på 13 kr. kiloet. Arbejdsmarkedsafgiften på 0,9 procent af den udbetalte lønsum er ny fra 2007 og indbragte 49 mio. kr., hvilket er 8 mio. kr. mindre end forventet. Dette skyldes, at der i dette første år kun er indbetalinger for 11 måneder, idet arbejdsmarkedsafgiften for december måned 2007 modtages i januar 2008 og derfor først indtægtsføres i 2008 regnskabet. Der var en merindtægt på 11 mio. kr. i forrentning af investeret kapital. Udbytte, udlodning og salg af hjemmestyrets aktieselskaber blev 28 mio. kr. større end budgetteret, hvorimod terminsrenter på boligstøtten gav 14 mio. kr. mindre end budgetteret. Afdrag til landskassen på lån blev 18 mio. kr. mindre end budgetteret. De 6 mio. kr. er mindreindtægter fra ESU-lån og de 8 mio. kr. fra BSU-lån. Afsluttende bemærkninger Årets samlede resultat blev et underskud på 267 mio. kr. Heraf var 200 mio. kr. et særligt udlån til Nukissiorfiit til vandkraftværk, og som bliver tilbagebetalt. Samlet set er landskasseregnskabet tilfredsstillende. Men udgifterne stiger hurtigere end indtægterne, og det vil inden for en årrække nødvendiggøre en afdæmpning af væksten i udgifterne. Regnskabspåtegning Landsstyret har godkendt årsberetningen og årsregnskabet, som overdrages til Landstingets videre behandling. Nuuk, den 29. april Aleqa Hammond Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Peter Schultz Departementschef

9

10 Revisionspåtegning 10

11 11

12 Anvendt regnskabspraksis Generelt Landskassens regnskab omfatter alle bevillinger givet af Landstinget. Regnskabet er udarbejdet i henhold til landstingslov nr. 23 af den 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen samt bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om hjemmestyrets regnskabsvæsen. Regnskabet omfatter et finansår, der følger kalenderåret. Til året er knyttet en supplementsperiode på 2 måneder. I denne supplementsperiode kan der ske registrering af udgifter og indtægter vedrørende det pågældende finansår, såfremt levering af en vare eller tjenesteydelse har fundet sted, eller fordring eller gæld er opstået inden finansårets udløb. Alle tal i beretningen er afrundet til mio. kr. og i bilaget til kr. Den foretagne afrunding kan medføre ubetydelige differencer. Konsolidering af regnskabet Fra 2001 gælder landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. I denne lov opdeles alle bevillinger i følgende 5 typer: driftsudgifter, lovbundne, tilskud, anlæg og indtægter. For at kunne sammenligne med tidligere år er de viste tal fra 2005 og 2006 konsolideret efter de samme principper, som gælder i år I forbindelse med de forskellige opstillinger kan der være afrundinger. I bilaget er der i læsevejledningen nærmere redegjort for, hvordan regnskabstallene for de sidste 3 år er sammenstillet. Driftsudgifter og -indtægter Udgifter og indtægter, der hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, registreres når levering har fundet sted i henhold til retserhvervelsesprincippet. For øvrige udgifter og indtægter sker registreringen, når beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Såfremt et betydeligt krav mod landskassen opstår i et finansår, og det ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsaflæggelsen, registreres kravet på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn. Dette korrigeres efterfølgende i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt. Ved regnskabsføringen anvendes et bruttokonteringsprincip, der indebærer, at udgifter og indtægter registreres på hver sin konto. Undtaget herfor er hjemmestyrets nettostyrede virksomheder. Anlægsudgifter Pr. 1. januar 2000 er der oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Alle bevillinger til anlægs- og renoveringsformål, der er udmøntet på konkrete projekter, er overført til fonden. Bevillingerne er derfor fuldt ud udgiftsført i resultatopgørelsen. Udlån Ændringer i en række tilgodehavender indgår i landskassens DAU-resultat (drifts-, anlægs- og udlånsresultat). Ligeledes indgår hjemmestyrets køb og salg af aktier under DAU-resultatet. Hjemmestyrets virksomheders udnyttelse af deres trækningsret i landskassen indgår ikke i DAU-resultatet. 12

13 Aktiver og gæld Aktiver optages til anskaffelsesværdi. Gælden optages med deres nominelle værdi. Hensættelsesprincipper Der hensættes til imødegåelse af tab efter følgende principper: Boligstøtteudlån, hovedstol/oprindelige udlån der hensættes til tab på huse tilbagetaget for mere end 2 år siden, og hvorpå der ikke er nyt ejerskab, igangsat reparation eller vedligeholdelse. Boligstøtteudlån, øvrige mellemværender der hensættes, når den skyldige ydelse er mere end 1 år. Fra 1999 har debitorer haft mulighed for at få omlagt skyldig ydelse til lån. Boligstøtte har forfald 2 gange om året, mens lånene har månedlige forfaldsdatoer. Når ydelserne udebliver, hensættes der ikke på selve hovedstolen, men kun på forfaldne ydelser. Restancer på diverse debitorer, herunder uddannelses- og erhvervsstøttelån der foretages ingen hensættelse, idet restancen afskrives over de respektive hovedkonti, når beløbet sendes til inddrivelse i hjemmestyrets inkassoafdeling, hvilket sker efter 6 måneder. Nettostyrede virksomheder Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder aflægger regnskab i forhold til en nettobevilling. I landskassens regnskab udgiftsføres nettobevillingen. Nogle virksomheder har fået godkendt en trækningsret i landskassen og vil i forhold hertil fremstå med et mellemværende. Herudover har nogle virksomheder gæld til Grønlands Hjemmestyre, som i landskassens regnskab er opført under langfristede tilgodehavender. De nettostyrede virksomheder aflægger herudover et virksomhedsregnskab efter bekendtgørelse nr. 25 af den 26. november 1998 om de nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelse. Ændring af anvendt regnskabspraksis Ved ændring af anvendt regnskabspraksis fra et år til et andet, registreres effekten på tidligere års regnskaber ved at korrigere primoværdierne. Sådanne korrektioner specificeres i landskassens regnskab i en forklarende note. 13

14 Resultat for 2007 i mio. kr. Note Bevilling Regnskab Afvigelse Administration Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Nettostyrede virksomheder Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Andre driftsudgifter Driftsudgifter i alt Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Boligområdet Andre lovbundne Lovbundne i alt Administration Kultur, uddannelse, forskning og kirke Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Tilskud til kommuner m.v Servicekontrakter m.m Andre tilskud Tilskud i alt Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Offentlige arbejder mv Boligområdet Andre anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Forrentning af investeret kapital Afdrag på lån ydet af landskassen Andre indtægter Indtægter i alt Årets DAU-resultat Noterne til resultat og status er anført i bilaget til regnskabet. 14

15 Status pr i mio. kr. Note Primo Udlån Ultimo Bank- og kassebeholdninger Obligationer Likvide- og fondsbeholdninger Mellemværende med virksomheder Udlån til virksomheder Boligstøtteudlån Øvrige udlån Andre tilgodehavender Tilgodehavender Nettostyrede virksomheder Aktier m.v Investering i virksomheder Aktiver Mellemværende med virksomheder Kortfristet gæld Langfristet gæld 0 0 Gæld Anlægs- og renoveringsfonden Andre passiver Balancekonto Passiver Noterne til resultat og status er anført i bilaget til regnskabet. 15

16 Resultat for de sidste 3 år i mio. kr Administration Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Nettostyrede virksomheder Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Andre driftsudgifter Driftsudgifter i alt Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Boligområdet Andre lovbundne udgifter Lovbundne i alt Administration Kultur, uddannelse, forskning og kirke Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug Tilskud til kommuner m.v Servicekontrakter m.m Andre tilskud Tilskud i alt Familie og sundhed Kultur, uddannelse, forskning og kirke Offentlige arbejder mv Boligområdet Andre anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Forrentning af investeret kapital Afdrag på lån ydet af landskassen Andre indtægter Indtægter i alt Årets DAU-resultat

17 Eventualforpligtelser Landskassen har pr afgivet følgende kautioner og garantier: Der er overfor Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest Grønland A/S og Vestnorden Fonden afgivet kautioner og garantier for bl.a. erhvervsstøttelån på i alt 29 mio. kr. Der er modtaget diverse pantsikkerheder fra låntagere for de ydede garantier. I henhold til Rammeaftalen om Serviceydelser er Grønlands Hjemmestyre forpligtet til at afholde eventuelle afviklingsomkostninger i og udover bevillingsåret, såfremt Grønlands Hjemmestyre ikke fornyer servicekontrakt om vareforsyning for Størrelsen af nettoafviklingsomkostningerne er mellem parterne i den nugældende servicekontrakt opgjort til 0 kr. Til sidstnævnte kommer yderligere tjenestemandsforpligtelsen overfor 3 medarbejdere eller svarende til ca. 2,2 mio. kr. Der er overfor Kongeriget Danmarks Fiskeribank afgivet kautioner for lån til trawlervirksomheder på i alt 9,4 mio. kr. Overfor Danmarks Skibskreditfond er der afgivet garantier for lån på i alt 0,4 mio. kr. og overfor Grønlandsbanken 1,1 mio. kr. På vegne af Grønlands Hjemmestyre har GTE A/S afgivet garantier for lån til landbaserede erhverv for i alt 14,1 mio. kr. Der er afgivet kaution for uddannelseslån ydet gennem pengeinstitutter på i alt 0,5 mio. kr. Til sikkerhed for uddannelseslån administreret af Grønlandsbanken A/S er der deponeret 50,6 mio. kr. I Grønlandsbanken A/S er der stillet en pengeforsyningskredit på 45 mio. kr. til TELE Greenland A/S og KNI Pilersuisoq A/S. Dette beløb er anført i status under øvrige udlån. Herudover er der mulighed for, at der kan stilles yderligere 7 mio. kr., hvis der bliver behov herfor. Grønlands Hjemmestyre har påtaget sig købspligt overfor långivere til de af Royal Arctic Line A/S ejede skibe i tilfælde af selskabets misligholdelse af skibslånene. Til købspligten er knyttet en ret til for hjemmestyret at indtræde i de eksisterende lån på samme betingelser som aftalt med Royal Arctic Line A/S. Den samlede restgæld på lånene andrager 28 mio. kr. Der påhviler hjemmestyret pensionsforpligtelser overfor tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd, Landsting og landsstyre. Hjemmestyret har meddelt visse af de 100% ejede virksomheder trækningsret i landskassen. Maksimum for hver virksomhed fremgår af bilaget til regnskabet. I servicekontrakten med Arctic Umiaq Line A/S var der indgået aftaler om afholdelse af tjenestemandsforpligtelsen overfor sejlende tjenestemænd. Denne forpligtigelse er på ca. 47 mio. kr., hvoraf de 19,1 mio. kr. er bogført i regnskab 2006 og de 10,3 mio. kr. i Vedrørende de nettostyrede virksomheders indgåede forpligtelser, henvises der til de særskilt aflagte regnskaber. 17