SKØN BUDGET

Transkript

1 Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt, fx kontanthjælp eller boligsikring. Der er som oftest tale om overførselsudgifter, eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge, der begge ligger uden for servicerammen. Enkelte områder, herunder kropsbårne hjælpemidler, ligger imidlertid inden for servicerammen. Det er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke områder der ligger uden for servicerammen. Tilbagetrækningsreformen, hvor efterlønsalderen fremrykkes, får konsekvenser for A-dagpenge (omfattet af beskæftigelsestilskuddet) og revalidering (omfattet af budgetgarantien) fra 2014 og frem. Virkningen af reformen for disse ydelser vil indgå i skønskataloget for næste års budget, det vil sige Budget I alt søges om 9,9 mio. kr. i 2013 fordelt på 14 forskellige områder, som fremgår af skemaet på næste side. Det skal bemærkes, at den vedtagne budgetmodel for Budget indebærer, at skønskataloget samt de øvrige budgetkataloger for demografi, DUT og tekniske rettelser indgår i basisbudgettet og dermed Hovedoversigten. Finansiering Den forventede merudgift finansieres dels ved, at merudgifterne på det budgetgaranterede område kompenseres i økonomiaftalen med kommunerne for 2013, dels forventes beskæftigelsestilskuddet fra staten som minimum fuldt ud at kompensere kommunen for merudgiften på dette område. Budgetgarantien I Økonomiaftalen for 2013 indgår en foreløbig regulering på 3,8 mia. kr. i bloktilskuddet til finansiering af de budgetgaranterede udgifter. I alt udgør budgetgarantien 43,1 mia. kr. af det samlede bloktilskud ifølge Økonomiaftalen for Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsprogram Ledighedsydelse I skønnet over den foreløbige budgetgaranti for 2013 er der taget højde for regelændringer i perioden Regelændringer indgår dermed i den foreløbige budgetgaranti på 3,8 mia. kr. Beskæftigelsestilskud forsikrede ledige I Økonomiaftalen for 2013 har kommuner fået et beskæftigelsestilskud på ca. 14,6 mia. kr., hvilket flugter med kommunernes egne forventninger til udgifterne. Beskæftigelsestilskuddet for Greve Kommunes vedkommende udgør 107,8 mio. kr. i I såvel midtvejsreguleringen for 2012 som efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2011 modtager Greve Kommune positive beløb. Midtvejsreguleringen 2012 beløber sig til 8,5 mio. kr. mens efterreguleringen for 2011 betyder en gevinst på 1,3 mio. kr. BUDGETOPLÆG

2 I 2013 indføres en ny beregningsmodel som følge af justering af udligningssystemet. Den nye beregningsmetode for beskæftigelsestilskuddet har til formål i højere grad at sikre, at tilskuddet matcher den enkelte kommunes udgifter på området. Desuden sættes systemet med 100 % kommunal finansiering ved manglende rettidighed (strafrefusion) i bero i 2 år. Endelig vil regeringen udarbejde et oplæg om refusionsomlægning, hvor KL inddrages, inden udgangen af Styring af skønskonti Budgettet på disse konti er administrationens bedste skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige økonomi- og aktivitetsopfølgninger, men særligt i forbindelse med de to budgetopfølgninger bliver budgettet revurderet på baggrund af nyeste viden på områderne. Difference mellem 2015 og 2016 Der er i 2013 udarbejdet nye skøn på baggrund af forhold, der forklares i det følgende, herunder befolkningsprognosen. Når budgetoplægget reguleres med den nye befolkningsprognose fra 2012, er det i virkeligheden forskellen mellem prognosen fra 2011 og den nye prognose fra 2012, som budgettet reguleres med i Da der ikke tidligere er budgetlagt for 2016 sættes budget 2016 lig med budget 2015 i budgetoplægget. I budgetåret 2016 er det derfor både forskellen mellem sidste års prognose for 2015 og 2016 og befolkningsudviklingen fra , der skal reguleres for. Forskellen vil som følge deraf som oftest være størst i det sidste budgetoverslagsår. Skemaet nedenfor viser de enkelte skønskonti og de ændringer, der foreslås at indgå i budgettet for de kommende fire år: BUDGETOPLÆG

3 Skøn Nr. Budgetområde Finansiering Område Korr. Budget 2012 netto Uden for serviceramme Diverse kontante ydelser Uden for serviceramme Merudgifter til voksne Budgetgaranti Førtidspension Inden for servicerammen Kropsbårne hjælpemidler Uden for servicerammen Brøkpension Budgetgaranti Kontanthjælp til integrationslovsborgere Budgetgaranti Kontanthjælp og aktivering Budgetgaranti Sygedagpenge Budgetgaranti Beskæftigelsestilskud Forsikrede ledige Flexjob og ledighedsydelse Budgetgaranti Seniorjobs Introduktionsprogram til udlændinge Budgetgaranti Budgetgaranti Den kommunale beskæftigelsesindsats Budgetgaranti Beskæftigelsesordninger I alt = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (1.000 kr.) De ovenstående skøn er administrationens bud på udgiftsudviklingen på de enkelte områder fra 2013 til I det følgende gennemgås skønsområderne punkt for punkt med beskrivelse af forudsætninger for den skønnede udvikling. BUDGETOPLÆG

4 1. Diverse kontante ydelser - enkeltydelser, sygebehandling/medicin, og tilbagebetalinger (mindreforbrug/merindtægt på 0,325 mio. kr.) Efter Aktivlovens 81 kan der ydes økonomisk hjælp til enkeltudgifter til borgere, der er særligt økonomisk vanskeligt stillet. Baseret på Regnskab 2011 og forbruget i de første 5 måneder af 2012 skønnes det, at budgettet kan reduceres med netto 0,100 mio. kr. årligt. Efter Aktivlovens 82 kan der ydes økonomisk hjælp til sygebehandling og medicinudgifter til borgere, der er særligt økonomisk vanskeligt stillet. Baseret på Regnskab 2011 og forbruget i de første 5 måneder af 2012 skønnes det, at budgettet kan reduceres med netto 0,100 mio. kr. årligt Tilbagebetaling: I nogle situationer ydes den økonomiske hjælp mod tilbagebetalingspligt. Der er hidtil ikke budgetteret med indtægter fra tilbagebetaling, men baseret på Regnskab 2011 og forbruget i de første 5 måneder af 2012 skønnes det, at der kan budgetteres med en indtægt på netto 0,125 mio. kr. 2. Merudgifter til voksne (mindreforbrug 0,300 mio. kr.) Efter Servicelovens 100 skal der ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Baseret på Regnskab 2011 og forbruget i de første 5 måneder af 2012 skønnes det, at budgettet kan reduceres med netto 0,300 mio. kr. årligt. 3. Førtidspension (merforbrug i 2016 på 5,480 mio. kr.) Statens refusion af kommunens udgifter til førtidspension er siden 1992 faldet fra 100 % til 35 %. Førtidspension tilkendt fra 1992 til 1998 refunderes med 50 %. For førtidspension tilkendt efter 1998 er refusionsprocenten på 35 %. Alle nye førtidspensionister tilkendes førtidspension efter reglerne med 35 % refusion, og der sker en løbende afgang af førtidspensionister med 50 % refusion. I skønskataloget for blev der indarbejdet en stigning i budgettet fra på 3 %. Fra 2015 til 2016 forventes en merudgift til førtidspensioner på 5,480 mio. kr. Området er omfattet af budgetgarantien, som indebærer at kommunerne under ét kompenseres for merudgifter. 4. Kropsbårne hjælpemidler (merforbrug på 0,900 mio. kr.) Udviklingen i forbruget af kropsbårne hjælpemidler stiger, dels på grund af den demografiske sammensætning, og dels på grund af at kommunen har tabt flere sager i Ankestyrelsen. Greve Kommunes forbrug på området ligger lavt i forhold til sammenligningskommunerne. En tillægsbevilling for 2012 er indarbejdet i forbindelse med BO1/ Brøkpension (merforbrug på 0,803 mio. kr.) En afgørelse i Ankestyrelsen i 2011 betyder, at borgere, der modtager brøkpension, skal have en højere sats en tidligere beregnet. En tillægsbevilling for 2012 på 0,657 mio. kr. er indarbejdet i forbindelse med BO1/2012. Da der forventes en stigning i antallet af personer, der modtager brøkpension, samt indeksregulering af pensionen er beløbet i årene forhøjet til et forventet merforbrug på 0,803 mio. kr. Forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet (punkt 6-14) Vedtagelsen af Finansloven for 2012 har medført en generel stigning i udgifterne på kontanthjælpsområdet. Baggrunden er afskaffelsen af starthjælp, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers reglen. På baggrund af Finansloven for 2012 stiger udgifterne på området med ca. 3,7 mio. kr. i 2013 for Greve Kommune. Dette er indarbejdet i BO1/2012 også i budgetoverslagsårene. Samtidig er grundtilskuddet for integrationslovsborgere faldet, hvilket betyder en mindreindtægt på 2,1 mio. kr. BUDGETOPLÆG

5 for kommunen. Denne ændring indgår i skønskataloget for Budget , og virkningen i 2012 vil blive indarbejdet i BO2/2012. Kommunen forventer at blive kompenseret for både merudgifterne samt mindreindtægterne på disse områder via bloktilskuddet (budgetgarantien). Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet udsendt en prognose over ledigheden pr. 31. maj 2012, der viser, at i Greve Kommune forventes arbejdsløsheden i 4. kvartal 2013 at være faldet med 9,9 % i forhold til 4. kvartal 2011 for henholdsvis forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Administrationen regner med et fald på 3,5 % i samme periode for ikke arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette er indregnet i skønnet for Der er tale om et forventet fald over 2 år på 9,9 %, som i 2013 og overslagsårene vil være indregnet med de kendte sæsonkonjunkturer. Forskellen på forsørgelsesudgifterne (kontanthjælp og forsikrede ledige samt den kommunale beskæftigelsesindsats) i 2015 og 2016 i forhold til 2013 og 2014, skyldes en forretningsmæssig investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge), som indtil videre kun er vedtaget for 2013 og I 2014 foretages en evaluering og på baggrund af denne tages stilling til den fortsatte indsats. 6. Kontanthjælp til integrationslovsborgere (merforbrug på 0,639 mio. kr.) Der søges om et merforbrug på 0,639 mio. kr. i 2013 i forhold til det korrigerede budget til kontanthjælp til integrationsborgere. Integrationslovsborgere fik tidligere introduktionsydelse. Denne ydelse er med Finansloven for 2012 afskaffet, og disse borgere får nu kontanthjælp. Greve Kommune skal i 2013 modtage 14 kvoteflygtninge. Konsekvensen er stigende udgifter til kontanthjælp til integrationslovsborgere. Merudgiften er i 2013 skønnet til 0,640 mio. kr. med en stigning de efterfølgende år, idet udgifterne til de 14 kvoteflygtninge ikke vil slå fuldt igennem i 2013, da de 14 kvoteflygtninge vil blive overgivet til kommunen løbende gennem året. Området er omfattet af budgetgarantien. 7. Kontanthjælp og aktivering (mindreforbrug på 2,020 mio. kr.) Der søges om mindreforbrug på 2,020 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for kontanthjælp og aktivering. Administrationen forventer, at den faldende ledighed på 9,9 % i hele perioden fra 4. kvartal 2011 til 4. kvt vil betyde et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 5,0 % (helårspersoner) i forhold til korrigeret budget Dette fald er indregnet i skønnet. Den forretningsmæssige investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge) er ligeledes indregnet i 2013 og Området er omfattet af budgetgarantien. 8. Sygedagpenge (merforbrug på 2,435 mio. kr.) På sygedagpengeområdet skønnes et merforbrug på 2,435 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Ved BO1/2012 samt i overslagsårene, blev budgettet nedsat med 4,3 mio. kr. Baggrunden for det nye skøn i forhold til budgetopfølgningen er en ændret sammensætning af modtagere af sygedagpenge. Der tegner sig en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere som sygemelder sig fra ledighed (a-dagpengemodtagere). A-dagpengemodtagere kan ikke være delvist raskmeldte. Sygemeldte fra et job kan være delvist raskmeldte og i den situation skal kommunen kun betale sygedagpenge for de timer, hvor den sygemeldte ikke er i arbejde og i forhold til de udbetalte sygedagpenge opnår kommunen 50 % refusion mod normalt 30 %. Årsagen til stigningen i antallet af sygemeldte fra a-dagpenge skønnes at være dels den forkortede ret til udbetaling af a-dagpenge, hvor nogle ledige sygemelder sig, inden dagpengeperioden udlø- BUDGETOPLÆG

6 ber, dels en øget aktivering, hvor nogle sygemelder sig inden aktivering. Dette giver et større pres på kommunens udgifter til sygedagpenge. Området er omfattet af budgetgarantien. 9. Forsikrede ledige (merforbrug på 4,839 mio. kr.) Der forventes et merforbrug på 4,839 mio. kr. til forsikrede ledige i forhold til korrigeret budget. Jfr. BO1/2012 har der i 2011 været problemer med at beregne, hvor stor en del af finansieringen af de forsikrede ledige kommunen skulle medfinansiere. Ledige, som har haft en tidligere ledighedsperiode, er ikke omfattet af en ny karensperiode. Dette betyder, at kommunen skal medfinansiere dagpengeudgiften fra den første ledighedsdag og ikke først efter karensperiodens udløb (i 2013 efter 4 uger). Administrationen har inddraget erfaringerne fra 2011 i karensberegningerne i skønskataloget. Herudover har administrationen valgt at nedsætte budgettet til løntilskudsjobs til forsikrede ledige, da en del af de løntilskudsjobs, kommunen skal stille til rådighed, anvendes til kontanthjælpsmodtagere. Derfor er der indregnet 24 forsikrede ledige yderligere på A-dagpenge i forhold til det budgetlagte, hvilket øger dagpengeudgifterne med 3,4 mio. kr. Samtidig falder udgifter til løntilskudsjobs og aktivering af forsikrede ledige tilsvarende. Administrationen forventer samlet et fald i antallet af forsikrede ledige på 6,0 % i forhold til det korrigerede budget. Dette fald er indregnet i skønnet. Den forretningsmæssige investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge) er ligeledes indregnet. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 10. Fleksjob og ledighedsydelse (merforbrug på 0,302 mio. kr.) Der søges om merforbrug på 0,302 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for fleksjob og ledighedsydelse. Området er under pres. Der er blevet flere fleksjobvisiterede samtidig med at de, der er i fleksjob, har svært ved at beholde dette. Hvis fleksjobbere mister jobbet, modtager de ledighedsydelse, som er dyrere for kommunen. Samtidig skal kommunen finansiere udgifterne 100 %, når den fleksjobvisiterede har været på ledighedsydelse i mere end 12 måneder. Området er omfattet af budgetgarantien. 11. Seniorjobs (merforbrug på 0,640 mio. kr.) Der skønnes et merforbrug på 0,640 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for seniorjobs. Området forventes at komme under pres efter vedtagelsen af den kortere dagpengeperiode. For at få et seniorjob skal man dog p.t. være over 55, være medlem af en A-kasse samt være berettiget til efterløn (betale efterlønsbidrag). Der er budgetteret med, at der kommer 2 personer mere i seniorjob i kommunen, så der i alt vil være 4 personer. Området kan dog komme under yderligere pres. 12. Introduktionsprogram til udlændinge (merforbrug på 2,104 mio. kr.) På området søges om merforbrug som følge af en mindreindtægt på 2,104 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Ved vedtagelsen af Finansloven for 2012 blev grundtilskuddet for flygtninge nedsat fra kr til Dette er indregnet i skønnet. Kommunen bliver dog kompenseret via budgetgarantien, som området er omfattet af. 13. Den kommunale beskæftigelsesindsats (mindreforbrug på 0,614 mio. kr.) Der søges om et mindreforbrug på 0,614 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Området reguleres i forhold til forventede helårspersoner og er omfattet af budgetgarantien. 14. Beskæftigelsesordninger (merforbrug på 0,561 mio. kr.) Der forventes et merforbrug på 0,561 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for beskæftigelsesordninger. Administrationen forventer en stigning på netto 0,5 mio. kr. alene på mentorordningen, hvor mentorer støtter borgeren i at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig er der budgetteret med flere kontanthjælpsmodtagere i kommunalt løntilskud end i tidligere år. Området er omfattet af budgetgarantien. BUDGETOPLÆG