TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER

Transkript

1 Kontakt: Claus Frelle-Petersen Juni 2010 TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER HOLDER UDENLANDSKE TURISTER VÆK Turismeerhvervet er et globalt eksporterhverv, der befinder sig i en intens international konkurrencesituation. Derfor er det helt afgørende for dansk turismes muligheder for at konkurrere internationalt, at erhvervet kan konkurrere på lige fod med landene omkring os. Dansk turisme konkurrerer med udenlandske turistdestinationer om at tiltrække flere udenlandske turister til Danmark, og om at fastholde danske turister i Danmark. Tiltrækning af udenlandske turister er vigtigt Halvdelen af turistovernatningerne i Danmark er danske, mens den anden halvdel er udenlandske. De udenlandske turister skaber øget valutaindtjening. De udenlandske turister er også mere værdiskabende end de indenlandske. Hver udenlandske overnatning skaber 3,1 jobs i Danmark, hvorimod det kun er 1,9 jobs pr indenlandske overnatninger. Fastholdelse af danske erhvervsturister er også vigtigt I 2007 var der samlet set knap 23 millioner overnatninger af danske turister. Størstedelen af disse overnatninger fandt sted indenfor kystturismen (85%), mens danske erhvervsturister stod samlet set for knap 2 millioner overnatninger. Forbruget per overnatning per erhvervsturist er højere end per kystturist. Pris er en betydende parameter Der er mange forhold, der påvirker turisters valg af destination. Prisen er en af dem. Her er de høje danske lønninger og et generelt højt prisniveau med til at vanskeliggøre konkurrencesituationen for dansk turisme. En stærk dansk krone i forhold til svenske og norske kroner og det britiske pund har også medvirket til, at konkurrenceevnen for dansk turisme er svækket de senere år. Disse faktorer er vanskelige at gøre noget ved, og dansk turisme har historisk også bevist at man kan konkurrere på trods af disse ulemper. Beskatningen af turisterhvervet Blandt de faktorer, som politikerne kan gøre noget ved, er blandt andet de skattemæssige forhold for turismen. Her er ikke tale om, at turismen skal have særligt gunstige skattemæssige vilkår eller på anden måde begunstiges med direkte eller indirekte støtte. Dér hvor politikerne bør rette deres opmærksomhed, er på de områder hvor turismeerhvervet ikke behandles på lige vilkår med andre erhverv i Danmark især ud fra en betragtning af at turisme er et globalt konkurrenceudsat erhverv. Her er den manglende momsafløftning i fokus. 1 1 Derudover kan man overveje om man, på linje med en række andre lande, vil indføre en differentieret moms-sats for turisme-relaterede ydelser. I Danmark har man valgt en ensartet høj moms på stort set alle områder. Argumentet om, at man således ideelt set undgår forvridning mellem forskellige typer af forbrug er velkendt. Tilbage står det faktum, at andre lande har valgt at differentiere momsen og alle omkringliggende lande har en lavere momssats for turismeydelser end i Danmark. En høj og udifferentieret moms har især negative konsekvenser for prisfølsomme erhverv som f.eks. restaurationsbesøg, hvor der er nærtliggende og billigere alternativer nemlig at spise hjemme.

2 Manglende momsafløftning er et særligt problem Den manglende momsafløftning for hotel- og restaurantydelser er et særligt problem, men et problem der kan løses. Den begrænsede mulighed for at afløfte momsen på hotel- og restaurantydelser skaber ulige konkurrencevilkår for dansk turisme. Vi peger på tre forhold som giver ulige konkurrencevilkår og/eller ugunstige forvridninger. For det første bliver turismeerhvervet unødigt hårdt ramt i forhold til andre danske erhverv, fordi der kun kan afløftes en fjerdedel af momsen, når andre erhverv køber erhvervets ydelser. For alle andre danske erhverv er der fuld momsafløftning. Det giver en ugunstig negativ skattemæssig belastning af turismeerhvervet, der forhindrer at erhvervet kan udvikle sig på markedsmæssige vilkår på linje med andre danske erhverv. Særreglen om, at turismen ikke fuldt ud kan afløfte moms forvrider dermed erhvervssammensætningen i Danmark kunstigt i en gal retning, hvor vækst og beskæftigelse i ét erhverv beskattes hårdere end andre erhverv, ud fra et argument om at hotel- og restaurationsydelser kan siges at indeholde et vist element af fornøjelse. 2 Et udsagn der i øvrigt står i kontrast til Regeringens øvrige udmeldinger om turismen som en væsentlig del af kultur- og oplevelsesøkonomien. 3 For det andet bliver turismeerhvervet unødigt hårdt ramt i forhold til den internationale konkurrence om turister ikke mindst erhvervsturister, fordi der skal svares næsten fuld moms, når udenlandske erhvervsturister kommer til Danmark. Det er særligt problematisk, fordi overnatningsydelser og rejser er blandt de mest prisfølsomme ydelser. Begrænsningen på momsafløftning betyder i sig selv, at sammenlignelige ydelser er 19 procent dyrere i Danmark end i udlandet. Det holder de meget værdiskabende erhvervsturister væk fra Danmark og skaber urimelige konkurrencevilkår for et erhverv i international konkurrence. For det tredje giver den manglende momsafløftning en kunstig tilskyndelse til at in-source konferencefaciliteter og erhvervsmæssig bespisning og giver anledning til tilskyndelser for virksomhederne til kreativ bogføring, dvs. at man i konferencesammenhæng sætter værelsesprisen meget lavt og udleje af lokaler til selve konferencen højt. Danske virksomheder tilskyndes endvidere kunstigt til servering af frokost og middag i egne lokaler med egne kokke, i stedet for brug af eksisterende faciliteter. Det er således værd at overveje om en normalisering af momsreglerne for turisterhvervet vil medføre positive effekter for erhvervets vækstmuligheder, uden at det har væsentlige prove- 2 Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg, side Iflg. Regeringen (2003), Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien er det regeringens mål, at Danmark skal blive endnu bedre til at udnytte synergien mellem kulturliv og erhvervsliv og fremme vækstpotentialet i kultur- og oplevelsesøkonomien. I Regeringens rapport om den danske oplevelsesøkonomi fremgår det at turisme udgør beskæftigede ud af i alt beskæftigede i den danske oplevelsesøkonomi (svarende til 40%). 2

3 numæssige konsekvenser for de offentlige finanser. Samtidig vil det også give anledning til besparelser i det øvrige erhvervsliv og eliminere kunstige tilskyndelser til at in-source hotelog restaurationsydelser, som ikke ligger naturligt at udføre for virksomhederne. Konsekvenser af en normalisering af moms-reglerne En normalisering af moms-regler vil indebære, at moms på hotelovernatninger i erhvervsmæssig sammenhæng kan afløftes på lige vilkår med momsen for erhvervsmæssige køb i alle andre danske erhverv. Det vil sige fuld momsafløftning. En sådan normalisering vil have positiv betydning for turismeerhvervets internationale konkurrenceevne og vil normalisere erhvervets markedsmæssige situation i forhold til andre danske erhverv i konkurrencen om at tiltrække arbejdskraft og investeringer. Stor omsætningsfremgang Vi vurderer, at en sådan normalisering vil kunne skabe en omsætningsfremgang i dansk turisme på omkring en halv milliard kroner (mellem 317 millioner kroner og 728 millioner kroner afhængig af antagelser om prisfølsomhed). Det høje af disse skøn svarer til en vækst på næsten 25 procent i forhold til danske hotellers nuværende omsætning til momspligtige erhverv, som i dag vurderes at udgøre lidt over 3 milliarder kroner. Øget beskæftigelse i hotelbranchen En sådan omsætningsfremgang i hotelbranchen vil selvfølgelig fordre, at erhvervet har tilgang til en tilstrækkelig mængde arbejdskraft til at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel fra såvel ind- og udland, som en normalisering af momsen vil forventes at medføre. Vores vurdering er at denne fremgang i turismeerhvervet vil muliggøre oprettelsen af mellem 1000 og 2500 nye jobs alene i hotelbranchen. 3

4 Mange ledige vil komme i job De 2500 nye jobs svarer præcist til hvad hotel- og restaurationsbranchen vurderer, er stigningen i ledige hotelpersonale bare inden for det seneste år. 4 Det er således ikke urealistisk, at en stor del af nye jobs i hotelbranchen i den nuværende situation vil kunne genbesættes af ledige, som har mistet deres job i branchen inden for det seneste år. Samlet set kan en normalisering af hotelmomsen have positiv provenueffekt En normalisering af momsen for hotelovernatninger medfører også et umiddelbart provenutab for staten, men medfører også nye skatteindtægter andre steder, og sparer udgifter til dagpenge og aktivering, såfremt fremgangen trækker folk ud af ledighed. For at disse besparelser giver mening, må det forudsættes at der vil være høj arbejdsløshed gennem længere tid af såkaldt strukturel karakter. Samlet set kan en normalisering af turismens beskatning have en positiv provenuvirkning for statens finanser på op til 260 millioner kroner om året på kort sigt, når der medregnes: Sparede dagpenge for de nye jobs, som fuld momsafløftning vil generere Sparede aktiveringsudgifter til disse personer På længere sigt vil der, under forudsætning af fuld beskæftigelse, være en negativ provenuvirkning i størrelsesordenen op til 275 millioner om året. I en fremtidig situation med fuld beskæftigelse vil der ikke være grundlag for at indregne besparelse på dagpenge og aktivering som følge af en øget beskæftigelse i hotelbranchen. Fremtidig provenuneutralitet afhænger af forventningen til ledighedsudviklingen Vurderingen af om en normalisering af turisterhvervets moms-beskatning koster eller sparer penge for statskassen afhænger således af forventningen til, hvor mange af de nye ansatte i hotelbranchen der forventes at komme fra ledighed (fx fra dagpenge eller kontanthjælp), og hvor mange der vil komme fra beskæftigelse i andre erhverv. Vores beregninger viser, at såfremt hver anden kommer fra ledighed, så kan momsnormaliseringen forventes at være provenuneutral. Forventer man at ledigheden i de kommende år falder betydeligt i forhold til dagens niveau, vil der være grund til bekymring for, at en normalisering af hotelmomsen vil have en negativ provenuvirkning. 4 Horesta. 4

5 Forventer man omvendt, at ledigheden indenfor hotelområdet stiger eller forbliver uændret de kommende år, så kan der være mindre grund til at frygte et provenutab, og der kan endog være grundlag for at forvente en ikke-ubetydelig positiv provenugevinst ved at normalisere hotelmomsen. Ønsker man at gennemføre en normalisering af momsreglerne på turismeerhvervets område, kan det være særligt gunstigt i den nuværende situation, hvor der er mange ledige, og hvor mulighederne for en positiv provenugevinst er størst. I det følgende uddybes først overvejelserne om fordele og ulemper ved en normalisering af hotelmomsen, og dernæst præsenteres nogle principielle overvejelser om hvilke forhold, der taler for og imod at overveje differentieret moms mere generelt. 5

6 BILAG KONSEKVENSER AF NORMALISERING AF HOTELMOMS I dette bilag ser vi nærmere på konsekvenserne af en normalisering af hotelmomsen. Vi har valgt at sætte fokus på momsen, fordi turismens ydelser generelt er meget prisfølsomme og derfor er momsreglerne vigtige for erhvervets konkurrencesituation. Vi har yderligere valgt at fokusere på momsen på hotelydelser fordi, som Regeringen ganske rigtigt påpeger, så er manglende momsafløftning for hoteller særligt forvridende: De gældende momsregler medfører isoleret set en vis konkurrenceforvridning.. [ ] Især i forhold til fradragsbegrænsningen vedr. hotelydelser giver reglerne tilskyndelse til at flytte hotelophold mv. til udlandet Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg Derfor har vi i det følgende set nærmere på konsekvenserne af en normalisering af hotelmomsen i Danmark. Manglende momsafløfting gør hotelovernatninger dyre Manglende momsafløftning gør de samme hotelydelser 19 procent dyrere i Danmark end i udlandet. Konkret betyder det, at en typisk hotelovernatning på 1000 kroner (ekskl. moms) koster en erhvervskøber 1.187,50 kroner i Danmark, fordi kun 25 procent af momsen kan afløftes, mens den kun koster en erhvervskøber 1000 efter moms i vores nabolande, fordi man her har 100 procent momsafløftning. Sådanne prisforskelle har stor betydning, fordi overnatningsydelser og rejser hører til de mest prisfølsomme produkter. 5 Med de stærkt faldende priser for flyrejser, er det især prisen på overnatninger som er bestemmende for at tiltrække flere udenlandske gæster. Det er vigtigt at notere sig, at turisterhvervet selv sænker priserne betydeligt, dels ved at produktudvikle ydelserne i retning af flere nye hoteltilbud i den lave priskategori, og dels via generelt lave prisstigninger på hotelovernatninger. 6 Den manglende momsafløftning har to negative konsekvenser: Det giver en tilskyndelse for danske virksomheder at flytte deres hotelophold mv til udlandet Det fordyrer prisen for udenlandske købere og medfører administrative byrder der er store ift udbyttet, hvilket betyder at udenlandske købere i praksis sjældent i praksis får refunderet den danske moms. Derfor er momssatsen på 25 procent i mange tilfælde en de facto moms for udenlandske købere. 5 Copenhagen Economics (2007), Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States of the European Union. 6 Copenhagen Economics (2010). 6

7 Konsekvenser for dansk turisme ved normalisering af hotelmomsen Rejser og overnatninger ligger i toppen som de mest prisfølsomme af alle varer. Afløftning af hotelmoms forventes derfor også at få større effekt end hidtil antaget. Stor omsætningsfremgang Vi vurderer, at en normalisering af hotelmomsen med fuld momsafløftning vil kunne resultere i en omsætningsfremgang i dansk turisme på mellem 317 millioner kroner og 728 millioner kroner afhængig af antagelser om prisfølsomhed. Det svarer til en vækst på op til næsten 25 procent i forhold til danske hotellers nuværende omsætning til momspligtige erhverv, som i dag vurderes at udgøre lidt over 3 milliarder kroner. Øget beskæftigelse i hotelbranchen Jobeffekten af en normalisering af hotelmomsen er betydelig. Vores vurdering er, at denne fremgang i turismeerhvervet vil muliggøre oprettelsen af mellem 1000 og 2500 nye jobs alene i hotelbranchen, jf. tabel 1. Hertil kommer et stort antal afledte erhverv i andre dele af dansk turisme, og i andre dele af økonomien. Tabel 1 Konsekvenser af momsafløftning af hoteller ved konservativ og realistisk prisfølsomhed Konservativ prisfølsomhed Realistisk prisfølsomhed Omsætning i dag (mio kr) Øget omsætning (mio kr) Jobeffekt (antal jobs) Note: Konservativ prisfølsomhed på 0,65 er anvendt i Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger. En realistisk prisfølsomhed på 1,50 er baseret på egne beregninger. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Copenhagen Economics (2007), Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States of the European Union samt egne beregninger. Mange ledige vil komme i job Hotel og restaurationsbranchen vurderer at antallet ledige hotelpersonale er steget med ca personer inden for det seneste år. 7 Det er således ikke urealistisk, at en stor del af nye jobs i hotelbranchen i den nuværende situation vil kunne genbesættes af ledige som har mistet deres job i branchen inden for det seneste år. Der er desuden et stort antal ledige her og nu, der venter på et job i f. eks hotelbranchen. Positiv indvirkning på erhvervets langsigtede udfordringer Momsafløftning for hoteller vil særligt fremme erhvervsturismen, som er mindre sæsonfølsomt og som skaber stor omsætning per overnatning. Dermed bidrager momsafløftning positivt til løsning af to af turismeerhvervets grundlæggende udfordringer, nemlig for det første 7 Horesta. 7

8 at øge indtjeningen og dermed produktiviteten, og for det andet at udligne de store sæsonudsving som ufravigeligt altid vil høre til branchen. Konsekvenser for statskassen ved normalisering af hotelmomsen Momsafløftningen fører til et momstab og dermed til et provenutab for staten, men der er også gevinster i form af større omsætning og ikke mindst en jobeffekt, som igen genererer andre skatteindtægter og besparelser af offentlige udgifter, som skal modregnes. Størrelsen afhænger af hvilken prisfølsomhed man regner med og hvorvidt man forventer at de beskæftigede kommer fra ledighed eller fra et andet job. Med hensyn til prisfølsomheden, så er Regeringens beregninger baseret på en konservativ vurdering af prisfølsomheden. Med en mere realistisk prisfølsomhed bliver efterspørgselsstigningen og dermed væksten højere end med en konservativ og lav prisfølsomhed. Med hensyn til hvorfra de nye ansatte i hotelbranchen kommer, så er Regeringens beregninger ganske optimistiske, i det det antages at alle de nye job i hotelbranchen besættes af folk der i forvejen har et andet fuldtidsjob. Der antages således fuld beskæftigelse, og at der ikke findes ledige i hotelbranchen, som ville kunne besætte disse nye stillinger. En mere passende beregningsforudsætning i den nuværende situation ville være at ligge til grund, at der er et stort antal ledige, som i dag kan besætte de nye stillinger i hotelbranchen. Med sådanne mere realistiske antagelser om ledigheden bliver provenu-beregningen anderledes, idet man i så fald bør medregne sparede udgifter til dagpenge og sparede udgifter til aktivering af de ledige. Derfor ser vi i det følgende på beregninger med henholdsvis en konservativ prisfølsomhed og en realistisk prisfølsomhed, og en situation uden arbejdsløshed og en situation der modsvarer dagens arbejdsløshedsniveau. I både situationen uden arbejdsløshed og i situationen med dagens arbejdsløshed vil normalisering af hotelmomsen medføre et umiddelbart provenutab på omkring 550 millioner kroner, jf. Økonomi og Erhvervsministeriet (2010). Alle de danske og udenlandske virksomheder der køber hotelydelser vil samtidigt tilsammen få en gevinst ved at de nu ikke skal betale disse 550 millioner i ikke-fradragsberettiget moms. Det betyder større overskud og mere udbytte og dermed nye skatteindtægter (såkaldt tilbageløb). Prisfaldet som følge af momsnormaliseringen vil også medføre et prisfald og en øget efterspørgsel efter hotelydelser og denne adfærd vil også have positive afledte effekter på skatteindtægterne. Tilsammen vurderes disse dynamiske skattegevinster for staten at udgøre 275 millioner kroner, såfremt man anvender en konservativ prisfølsomhed, og 340 millioner, såfremt en realistisk prisfølsomhed 8

9 anvendes. Alt i alt, betyder situationen uden arbejdsløshed, et provenutab på mellem 210 mio. kr. og 275 mio. kr. afhængig af prisfølsomheden, jf. tabel 2. Tabel 2 Provenuvirkning af normalisering af hotelmoms uden arbejdsløshed Konservativ prisfølsomhed Realistisk prisfølsomhed Direkte momstab (mio kr) Dynamiske skattegevinster for staten (mio kr) Mildertidige dagpengebesparelser (mio. kr.) - - Midlertidige aktiveringsbesparelser (mio. kr.) - - Netto provenu virkning (mio kr) Note: Konservativ prisfølsomhed på 0,65 er anvendt i Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger. En realistisk prisfølsomhed på 1,50 er baseret på egne beregninger. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Copenhagen Economics (2007), Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States of the European Union samt egne beregninger. I situationen med dagens arbejdsløshedsniveau kan det forventes at en stor del af de nye hoteljobs vil kunne besættes af folk der kommer fra ledighed, og som dermed modtager dagpenge eller eventuelt kontanthjælpe. Disse ledige vil også ifølge gældende regler og praksis blive sat i aktivering med deraf følgende omkostninger. Med mindre altså de finder et job, f.eks. i hotelbranchen. I situationen med dagens ledighed vil man antage, at en meget stor del af de 1000 til 2500 nye jobs i hotelbranchen vil blive besat af ledige. Den årlige dagpengebesparelse for 1000 ledige kan opgøres til en besparelse på 140 millioner kroner (svarende til en konservativ prisfølsomhed), mens en besparelse i dagpenge for 2500 ledige kan opgøres til 330 millioner kroner (svarende til en realistisk prisfølsomhed). Hertil kommer besparelser til aktivering som i et forsigtigt skøn udgør mindst 60 millioner kroner ved konservativ prisfølsomhed og mindst 140 millioner kroner ved en realistisk prisfølsomhed. Ifølge andre opgørelser af omkostningerne ved aktivering kan disse være endnu større, hvor det i stedet for ca. kroner per fuldtidsledig koster helt op til kroner i gennemsnit per fuldtidsledig. 8 Indregnes det lave skøn for disse midlertidige besparelser, som vil være reelle så længe alternativet til et job i hotelbranchen er ledighed, så bliver den samlede provenuvirkning af en normalisering af hotelmomsen et minus på 75 millioner ved konservativ prisfølsomhed, og en positiv provenuvirkning på 260 millioner kroner ved en realistisk prisfølsomhed. 8 Omkostningerne pr. fuldtidsaktiveret er opgjort af LO i udgivelsen Zoom på Arbejdsmarkedet, For de statslige udgifter er de samlede omkostninger taget fra finansloven og sammenlignet med det antal fuldtidspersoner, som også offentliggøres i finansloven. Udgifterne er udelukkende udgifter til selve aktiviteten, og ser dermed bort fra udgifter til drift, administration og overførselsindkomster. Analysen er gengivet i Ugebrevet A4 nr. 36 den 26. oktober 2009 ( 9

10 Tabel 3 Provenuvirkning af normalisering af hotelmoms nuværende arbejdsløshed Konservativ prisfølsomhed Realistisk prisfølsomhed Direkte momstab (mio kr) Dynamiske skattegevinster for staten (mio kr) Mildertidige dagpengebesparelser (mio. kr.) Midlertidige aktiveringsbesparelser (mio. kr.) Netto provenu virkning (mio kr) Note: Konservativ prisfølsomhed på 0,65 er anvendt i Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger. En realistisk prisfølsomhed på 1,50 er baseret på egne beregninger. Dagpenge: Udbetales af a-kassen. Kommunerne medfinansierer i henhold til et sæt refusionssatser. Kommunernes medfinansiering bliver efterfølgende kompenseret via den særlige tilskudsordning vedrørende beskæftigelsesområdet mv. Aktiveringsudgifter: Afholdes af kommunen med 50 pct. tilskud fra staten inden for et rådighedsbeløb på (2010-)kr. pr. bruttoledige i målgruppen. Staten kompenserer de resterende udgifter til kommunerne via den særlige tilskudsordning. Derudover er en række aktiveringsredskaber gratis for kommunen. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Copenhagen Economics (2007), Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States of the European Union, Ugebrevet A4 samt egne beregninger. Konklusion om normalisering Momsafløftning for hotelydelser vil betyde et umiddelbart provenutab, men have stor virkning for erhvervets omsætning og være et skridt i at realisere et ønsket vækstscenarie for dansk turisme. Vurderingen af om en normalisering af turisterhvervs moms-beskatning koster eller sparer penge for statskassen afhænger således af forventningen til hvor mange af de nye ansatte der forventes at komme fra ledighed (fx fra dagpenge eller kontanthjælp) og hvor mange der vil komme fra beskæftigelse i andre erhverv. Såfremt hver anden kommer fra ledighed, så kan moms-normaliseringen forventes at være provenuneutral. Forventer man at ledigheden i de kommende år falder betydeligt i forhold til dagens niveau, så vil der være grund til bekymring for at en normalisering af hotelmomsen vil have en negativ provenuvirkning. Forventer man omvendt at ledigheden indenfor hotelområdet stiger eller forbliver uændret de kommende år, så kan der være mindre grund til at frygte et provenutab, og der kan endog være grundlag for at forvente en ikke-ubetydelig positiv provenu-gevinst ved at normalisere hotelmomsen. 10