Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker"

Transkript

1 Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker Repræsentantskabsmødet holdes jf. indkaldelse af 27. maj 2014 onsdag, den 20. august 2014 kl på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Mødet begynder kl Indledes med sang 97 Jeg elsker den brogede verden fra Højskolesangbogen. Velkomst ved Inge Kjær Andersen og mindeminut for Hans Skov Christensen. Æret være hans minde. Telegram fra Hoftelegrafen læses op af generalsekretæren til en stående forsamling. Kollekt ved festgudstjenesten går til DSUKs arbejde: kr ,-. Tak for hilsner og landsmødegave fra kredsen i Frederikshavn. 1. Valg af dirigent På bestyrelsens vegne foreslår fungerende formand Inge Kjær Andersen Jens Fage-Pedersen som dirigent. Forsamlingen bifalder forslaget ved akklamation, dermed er Jens Fage-Pedersen valgt. Dirigenten præsenterer sig kort og konstaterer at mødet er lovligt indvarslet ifølge vedtægterne. Dermed er forsamlingen beslutningsdygtig. 1.a Godkendelse af forretningsorden for repræsentantskabet Alle frister er overholdt og forretningsorden er vedtaget. 1.b Valg af stemmetællere Marlene Sigh, Kirke Hyllinge Erik D. Møller, Århus Vicky Popp Fredslund, Luxembourg blev valgt. 2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år Den skriftelige beretning findes dels i Nyt fra Danske Sømands- og Udlandskirker nr. 3, 2014 med klip af kirkernes årsberetninger, dels som bestyrelsens beretning, udsendt sammen med dagsorden. Ordet gives til fungerende formand Inge Kjær Andersen som aflægger den mundtlige beretning: Sammen har vi gjort en forskel. Sammen gør vi en forskel. Sammen vil vi gøre en forskel. Sammen er vi Danske Sømands- og Udlandskirker. Sådan har det været i lidt over ti år, og der er intet, der tyder på, at det ikke skal fortsætte i 10, 20, 30, ja, hundreder af år endnu. For så længe, der er danskere i udlandet, har vi en eksistensberettigelse og en grund til at gøre en forskel. Og det er vel at mærke noget, vi gør sammen. Når for eksempel sømandspræsten går om bord på et skib, gør hun eller han det ikke alene. Det sker med en bevidsthed om, at det er en del af den folkekirkelige betjening af danskerne i udlandet, og på den måde er DSUK, de danske sogne og stiftsbestyrelserne med som bagland og aktiv støtte. Det samme gør sig gældende for præsten i Sydslesvig, for storbypræsten, emigrantpræsten og ungdomsmedarbejderen i au-pair-klubben. Det er et vigtigt element i vores selvforståelse. 1

2 Ja, denne fællesskabsfølelse er lige så vigtig som respekten for den forskellighed, vi ved, at der er mellem kirkerne. Der er forskel på at være sømandskirke i Hong Kong og New York og på at være emigrantmenighed i Argentina og Canada. Og der er stor forskel på at være en del af Dansk Kirke i Sydslesvig og på at være dansk kirke i Paris eller Berlin. Det er en mangfoldighed, vi skal værne om og ikke gemme væk. Det ligger i DSUKs DNA helt tilbage til sømandskirkens oprettelse i 1867 og de meget forskellige menigheder i Dansk Kirke i Udlandet at vi er kirke ud fra de forudsætninger, der gives på det konkrete sted, vi nu engang arbejder. Vi kan ikke være kirke ud fra en fast skabelon, som vi lægger ned over vores kirker vi kan kun være kirke, fordi I derude netop arbejder ihærdigt med at være kirke på jeres måde. Fusionen Det skete for godt ti år siden, hvor Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet blev fusioneret til DSUK. Jeg tillader mig at sige, at fusionen på mange måder har været en succes. De visioner og idéer, der lå bag fusionen, er i meget stor udstrækning lykkedes. Vi har fået en samlet organisation med større gennemslagskraft også over for politikerne og folkekirke-aktører. Vi har fået en mere målrettet og synlig kommunikation, vi har fået styrket vores arbejde i stifterne, og vi har fået et bedre fodfæste i sognene. Vi er også kommet langt med ligestilling af menigheder og medarbejdere. Men ikke langt nok. Det var fra første færd et mål at sikre en ligestilling af storbykirker med sømandskirker og Dansk Kirke i Sydslesvig i forhold til, at statstilskuddet til præstelønninger kunne øges til 100 procent. Det viste sig langt sværere end forventet. Forudsætningen har hele vejen igennem været at de statslige tilskud skulle øges, så kirker og menigheder kunne støttes på bedre vis, men DSUK har ikke vundet gehør hos politikere for disse ønsker og forventninger, som gennem alle årene har været fremført på rette sted og vi har været vedholdende. De politiske meldinger er ikke til at tage fejl af. Politikerne på Christiansborg bliver ved med at spørge, hvor meget danskerne i udlandet bidrager til deres egen kirke? Og her kan jeg svare ganske klart: de bidrager med rigtig mange penge. Men vi har et tilbagevendende problem: når danske folkekirkemedlemmer, der bor i udlandet og ikke betaler skat i Danmark, ja, så betaler de heller ikke kirkeskat. Men de har fortsat ret til kirkelige betjening i deres fraflytningssogn i Danmark. Det er svært at få folk til at betale til kirkerne ude. For det første skal disse folk findes for det er ikke givet, at de kommer til kirken af sig selv og for det andet skal de overbevises om fordelene ved at betale til kirken. Hvis alle danskere ude betaler kirkeskat til den lokale sømands- og udlandskirke i samme omfang, som de alligevel skulle have betalt kirkeskat i Danmark, vil vi ikke have økonomiske problemer. Fra tid til anden har forskellige forslag været fremme: for eksempel det at danskere ude skulle betale et medlemsbidrag for deres medlemskab af folkekirken. Men det er der foreløbig ikke gehør for hos politikere og i Kirkeministeriet. Interne udfordringer Også internt har vi været udfordret i organisationen. Andet ville også være mærkeligt, når forskellige kulturer skal smelte sammen til én. Jeg ved, at der er nogle, der brænder mere for eksempelvis det tidligere Dansk Kirke i Udlandet, andre mere for kirkerne i Sydslesvig, nogle tredje for emigrantmenighederne og andre igen for sømandskirkerne. Det er helt forståeligt, for uden passionen ville meget være anderledes i DSUK. Vi lever også af det personlige engagement, som hver og en af jer udviser hver dag året rundt. Det kan jeg ikke takke jer nok for. 2

3 Men måske vi skal bruge dette ti-år på at rykke endnu tættere sammen. Verden er under stadig forandring, og det har altid været vores særkende, at vi altid har formået at agere ud fra den virkelighed, der nu engang er. Engang havde vi sømandskirker i Yokohama i Japan og Antwerpen i Belgien. Så lagde rederierne ruterne om, og vi fulgte med. I dag bor danskerne andre steder end tidligere, som for eksempel Dubai og Thailand. Disse steder har vi også i kikkerten, og sådan skal det være, når vi nu er sat i verden for at give en folkekirkelig betjening af danskere i udlandet. Vi er ikke kun sømandskirke, udlandskirke, emigrantkirke eller kirke for mindretallet i Sydslesvig. Vi er kirke for det hele, og det er vi sammen. Det er det, der giver os helhed og sammenhæng. DSUK er den eneste organisation, der sørger for en folkekirkelig betjening af danskere i udlandet. Som organisation støtter vi kirkerne, vi udsender præster og andre medarbejdere, vi sikrer gode rammer for evangeliets forkyndelse, og vi bakker op om de kulturelle og sociale muligheder hvert eneste sted. Det er også det, der er blevet vores brand. Vi har nemlig et godt navn i den brede befolkning, for folket kender vores værd. Det skyldes ikke mindst, at der i løbet af et år er flere tusinder besøgende i vores kirker verden over, og nærmest altid er der mindst én fra hvert sogn i Danmark, der er i udlandet. Mange af dem slår vejen forbi en af vores kirker, og hvad enten det blot er for at få en kop kaffe og en løs snak, at gå til gudstjeneste eller begge dele, vidner det om, at der er et behov for en dansk kirke. Økonomi Men intet kommer af intet. Der skal penge til. Og dér må vi erkende, at der ikke kommer nok i kassen. Ganske vist har vi balance, men det skyldes ikke flere indtægter men derimod benhårde besparelser, der primært er gået ud over sømandskirkerne. Vi kan være tilfredse med den økonomistyring, vi har haft de senere år. Desværre rækker midlerne ikke til alt det, vi gerne vil. Visioner er der nok af, penge er der færre af. DSUKs prioriteringer er to-delt: Vi vil støtte og udvikle nuværende arbejde og støtte og igangsætte nye initiativer for at leve op til målet og opgaven at kunne yde en folkekirkelig betjening af danskere i udlandet. Først det nuværende arbejde: Det er fortsat et mål at kunne betale hele præstelønninger ved storbykirkerne, hvor menigheder består af udsendte danskere med begrænset perspektiv for udsendelsen. Det er til forskel for emigrantmenighederne, som støttes på anden vis, men hvor menighederne selv må indsamle præstelønnen. Og så nye initiativer: Lad mig komme med to konkrete eksempler: Thailand og Dubai. Vi vil gerne gøre en kirkelig og social indsats for de mange tusinde danskere, der bor i Thailand, og for et par år siden fik vi fra Folkekirkens Udviklingsfond midler til at undersøge det reelle behov. Det viste sig at være stort. Der er mange danskere i Thailand, der har det svært, og her er en indsats fra vores side både ønsket og nødvendig. Vi arbejder stadig på at finde midlerne, så et projekt kan blive sat i gang. Trods finanskrise og andre udefra kommende begivenheder er Dubai stadig et attraktivt land at bo i for mange danskere. Lige nu bor der omkring danskere i landet, og takket være et enestående samarbejde med den norske sømandskirke har de adgang til norsk kirkelig betjening. Men det er ikke det samme som at have adgang til en dansk præst. Derfor har en gruppe frivillige startet en underskriftsindsamling for at få en dansk præst til Dubai. Tænk, hvis det skete i Danmark. 3

4 For jeg må sige: hvor er det imponerende. Tænk, at rygtet om vores arbejde er så godt, at man nu helt frivilligt kæmper for at få en dansk præst. Og der er da heller ikke noget, som jeg hellere vil, men pengene er der desværre ikke. Løseligt vil det koste omkring en halv million kroner om året, og som I kan se i budgettet, har vi ikke pengene. Men vi er glade for initiativet, og vi tager hellere end gerne en drøftelse med danskerkolonien i Dubai også for at få afdækket, hvor meget de selv kan bidrage med. Sydslesvig Sydslesvig har en særlig plads i de danske hjerter og i DSUK. Jeg har flere gange haft den glæde at besøge Sydslesvig og ved selvsyn set, hvor stor en indsats, der bliver gjort inden for dansk kirke, skole, børneinstitutioner og kultur. Det er et særdeles nødvendigt arbejde, der senest har fået stor opmærksomhed i forbindelse med markeringen af 150-året for 1864-krigen. På den anden side er også det danske kirkeliv i Sydslesvig udfordret. Når en dansk skole lukker, bliver tilknytningen til den danske kirke mindre, og det er en af grundene til, at Dansk Kirke i Sydslesvig i de senere år har gennemført et større strukturarbejde. Det har blandt andet resulteret i en fælles forståelse mellem DSUK og Dansk Kirke i Sydslesvig om en omlægning af præstestillinger. Tidligere var børne- og ungekonsulenten finansieret af Dansk Kirke i Sydslesvigs egne midler. Nu er den, fordi den er fordelt på to præstestillinger, betalt over Finansloven. Omvendt vil der nu blive overflyttet en stilling fra Dansk Kirke i Sydslesvig til udlandskirkerne. Med andre ord er der tale om ændringer, til gavn for både Dansk Kirke i Sydslesvig, da Dansk Kirke i Sydslesvig har sparet cirka en halv million kroner og midler fra nedlæggelse af præstestilling i Sydslesvig kan anvendes til præstestilling i udlandskirkerne. Kirkeministeriet har godkendt aftalen, der nu venter på Finansministeriets endelige accept, hvilket vil fremgå af forslag til finanslov, som kommer inden længe. Det har været en vigtig pointe for ministeriet, at der er tale om overflytning af en stilling, så midlerne medgår til finansiering af en præstestilling i en udlandskirker, som ikke tidligere har fået tilskud. Men vi kender ikke den endelige ordlyd endnu. En af konsekvensen af det strukturarbejde, som Dansk Kirke i Sydslesvig selv har sat i gang, er, at der forventes færre præstestillinger i fremtiden. Dermed kan vejen være banet for, at der bliver overført yderligere midler til udlandskirkerne. Men det bliver afgørende, at det sker i fælles forståelse, og at Dansk Kirke i Sydslesvig fortsat er i stand til at løse de vigtige opgaver, som ligger her. I samarbejde med Dansk Kirke i Sydslesvig vil bestyrelsen naturligvis følge udviklingen. Styringsreform DSUK er populært sagt folkekirken i udlandet og dermed en del af folkekirkens fælles anliggender. Derfor er bestyrelsen blevet inviteret til at komme med et høringssvar til folkekirkens styringsreform både i første høringsrunde og nu her efter det endelige forslag er udsendt. Det er et arbejde, vi har taget meget seriøst blandt andet med et debatmøde i september 2013 i Odense og indarbejdelse af høringssvarene fra stiftsbestyrelserne. Lovforslaget taler om at etablere Folkekirkens Fællesudvalg, der skal styre folkekirkens fælles anliggender. Desværre er det ikke sandsynligt, at DSUK får plads i dette udvalg. Det vil imidlertid være en stor fejl, da kun DSUK ved, hvad det vil sige at være dansk kirke i udlandet. Et afgørende punkt i reformen er, at statens tilskud til folkekirken omlægges til et bloktilskud. Med undtagelse af Sydslesvig vil DSUK dermed ikke længere, hvis loven bliver vedtaget, få sine midler via Finansloven, men som en del af folkekirkens samlede bloktilskud. Der kan være argumenter for og imod bloktilskud. Jeg ser dog bloktilskuddet som den bedste mulighed for at sikre DSUKs fremtid og vækst. Vi kender endnu ikke den endelige lov, så meget vil være gisninger. Men vi har en formodning om, at DSUK vil komme til at stå stærkere med et bloktilskud fremfor den nuværende ordning. Med et bloktilskud kan vi forudse de samme politiske krav til DSUK og DSUK kan dermed forvente 4

5 samme fordeling. DSUK har gjort opmærksom på, at bloktilskuddet også bør gælde bevillingen til Sydslesvig, så hele vores organisation arbejder på de samme betingelser. Jeg er opmærksom på, at Dansk Kirke i Sydslesvig på dette punkt har en anden holdning, men på den anden side er jeg overbevist om, at vi får et mere styrket DSUK ved at holde bevillingen samlet. Ligestilling mellem kirkerne Et andet emne, vi er optaget i bestyrelsen, er fordelingen af midlerne til de enkelte kirker. Nogle kirker får den fulde præsteløn finansieret fra Danmark, andre den halve og enkelte ingenting. Vi er opmærksomme på, at der er et ønske om, at fordelingen bliver mere lige. Det er et argument, jeg har forståelse for, men omvendt skal vi også være bevidste om historien og realiterne. Historien er, at sømandspræsternes løn er direkte finansieret over Finansloven, fordi søfolkene betaler kirkeskat. Det kan man naturligvis ændre, men den historiske bevidsthed er et afgørende element at have med i overvejelser. Vi har de penge, vi har. Giver vi flere penge til én kirke, vil det gå ud over en anden og ikke nødvendigvis helheden. Der er menigheder, der selv har mulighed for at indsamle de fleste af sine midler. Det er flot og imponerende. Og egentlig også opofrende. For det er netop denne lokale håndsrækning, der gør, at vi har penge til at være kirke andre steder i verden. Det hjælper naturligvis ikke den menighed, der kan selv, men vi får en stærkere og større organisation ud af det. Det er også et argument, vi må have med i vores overvejelser. Men igen: bestyrelsen er villig til at indgå i en nærmere drøftelser om, hvordan vi løser denne udfordring. For hvis DSUK er nogens, er den vores alle sammens. Arbejdet i Danmark DSUK er også det store arbejde, der sker i Danmark. Uden det ville meget være anderledes. Uden stiftsbestyrelserne vil vi miste en stærk forbindelse til sognene, og uden en bevidsthed om os i de danske sogne, vil vi miste en stor del af vores legitimitet som folkekirken i udlandet. Derfor er jeg også glad for, at 867 menighedsråd er medlem af DSUK. Men vi skal have flere med. Der er stadig omkring 1300 sogne, der ikke er medlem af DSUK. Derfor skal der gøres en indsats for, at endnu flere menighedsråd melder sig ind, og i langt de fleste sogne vil et kontingent til os være den mindste budgetudgift. Kontingentet har været fast i mange år. Vi mener, at tiden nu er kommet til at hæve det en smule, så vi får endnu bedre muligheder for at være kirke for danskerne i udlandet. Tak Jeg er også taknemmelig over at se, hvordan der hele vejen rundt i landet bliver tænkt DSUK. For eksempel i vores to genbrugsbutikker i Silkeborg og Solrød, hvor vi med få midler har skabt en lokal forståelse for vores globale arbejde. Til de frivillige i Kolding, der trofast pakker breve og andet for os, og til de små kredse rundt omkring. Tak til alle de frivillige, der gør en forskel her. Tak til alle udvalgsmedlemmer i DSUK. Tak til vores ansatte, i kirkerne og på sekretariatet. Tak til menighedsrådene, kirkerådene og kirkekomiteerne og alle andre firvillige for uden jer, var de vi der ikke. Tak til vores samarbejdspartnere, til kirkeminister Marianne Jelved, kirkeministeriet og til Folketingets Kirkeudvalg. Og ikke mindst en stor tak til velvillige donorer, der har muliggjort ombygninger i Rotterdam og New York. Særligt skal der lyde en tak til Den A. P. Møllerske Støttefond og T o r m s Fond samt en lang række fonde og legater. Personligt vil jeg gerne sende en stor tak til Margith for tålmodighed og vejledning en ny formand er ikke det nemmeste at arbejde med, og du er klar til endnu en. Tak til bestyrelsen, der fik den vanvittige ide for et år siden, at jeg skulle stå klar til at tage over jeg var rystet, men tak fordi I har bakket op, løftet i flok og alle har budt ind med Jeres erfaringer og holdninger. Særlig tak til min forgænger som næstformand Johannes, som blev og hjalp til i økonomiudvalget. Og sidst, men bestemt ikke mindst: 5

6 Tak til jer, der er kommet her i dag. Det betyder meget, at I vil tage den lange tur, for det bekræfter mig i det, jeg indledte denne beretning med: Sammen har vi gjort en forskel. Sammen gør vi en forskel. Sammen vil vi gøre en forskel. Sammen er vi Danske Sømands- og Udlandskirker. Tak for ordet. Kommentarer til beretningen fra salen: Provst Viggo Jacobsen, Flensborg, har læst forretningsordenen og vurderer, at han på baggrund af denne må være berettiget til at tage ordet i sin funktion som medarbejder. Han vil gerne forklare, hvorfor Dansk Kirke i Sydslesvigs kirkeråd har en anden holdning end DSUKs bestyrelse med henblik på, om bevillingen til DSUKs virksomhed i Sydslesvig fremdeles bør være placeret på finansloven eller i en evt. fællesfond. Kirkerådets begrundelse for en fortsat placering på finansloven skal ses i sammenhæng med, at Dansk Kirke i Sydslesvig bør behandles på lige fod med de øvrige danske organisationer i Sydslesvig. Den danske stats tilskud til det danske arbejde i Sydslesvig andrager ca. 500 mio. kr. pr. år. Bevillingen til DKS er placeret på Kirkeministeriets budget. Med undtagelse af tilskuddet til Dansk Sundhedstjeneste er statens øvrige bevillinger til det danske arbejde i Sydslesvig placeret på Undervisningsministeriets budget. Tilskuddene fordeles dog af folketingets Sydslesvigudvalg, som også fører budgetforhandlinger med DKS én gang om året. Kirkerådet vurderer på denne baggrund, at tilskuddet til Dansk Kirke i Sydslesvigs arbejde fremdeles bør bevilges i form af et statstilskud. Pastor Finn Rønnow, Sydslesvig, gør opmærksom på, at når DSUKs bestyrelse går ind for, at DSUK fremover modtager én samlet bevilling til organisationens arbejde via Fællesfonden, så er der ingen overensstemmelse med formuleringen i DSUKs vedtægter. Ifølge vedtægternes 3 formidler DSUK den danske stats tilskud til DKS (3.2.3.). Finn Rønnow peger på nødvendigheden af en vedtægtsændring og giver udtryk for, at DKS så vidt ham bekendt ikke er enig i DSUKs høringssvar vedr. Folkekirkens styre. Han er i tvivl om, hvorvidt DSUKs høringssvar er afgivet i dialog med kirkerådet. Finn Rønnow beder om en grundig redegørelse for, hvorfor der set med bestyrelsens øjne udelukkende bør være én bevilling til DSUKs arbejde fremover. Pastor Henrik Fossing, Hamborg, peger på, at alle i DSUK er medarbejdere for en og samme sag. Sådan var det også, da organisationen blev oprettet for ti år siden. Alligevel er man nødt til at huske historikken omkring fusionen og den hermed forbundne forskellighed mellem de to fusionerede organisationer. Historikken er jo, at grunden til at de 5 Europakirker får 50% refusion af lønnen var, at man af den vej fandt ud af, at under EU's sociale bestemmelser så kan de medarbejdere der får 50% tilskud få bevilliget sygesikring under EU's regler, så organisationen kunne spare sygeforsikringen, det var faktisk en kæmpe udgift i sin tid. Og når Sømandskirkerne får 100% refusion så skyldes det at det er begrundet i at Sømandspræsterne var sendt ud for at betjene søfolk. Set med hans øjne bør de enkelte husstande i menighederne rundt omkring bidrage mere, hvis de vil have kirke. DSUK bør stille krav om, at en husstand bidrager med det beløb den burde betale i kirkeskat i Danmark. Henrik Fossing kræver som forudsætning for at være med i DSUK, at hver husstand betaler et tilsvarende beløb. Formanden takker provsten for uddybning og præcisering af kirkerådets holdning. I forhold til Finn Rønnow vil hun gerne understrege, at bestyrelsen har inddraget kirkerådet i afgivelsen af høringssvar. DKSs stillingtagen er blevet flettet med ind i det høringssvar, DSUK har afgivet. Når bestyrelsen går ind for én fælles bevilling til organisationens arbejde fremover, handler det om, at alle menigheder under DSUK har det fælles formål om at være dansk kirke for dansksindede. 6

7 Det bliver nemmere at forklare, hvad DSUK er for en størrelse, når organisationen kommer på en fælles bevilling. Med henblik på Henrik Fossings kritik synes formanden, at hun er kommet omkring punkterne i sin beretning. Der fremsættes ingen indvendinger mod indholdet af bestyrelsens beretning. Dirigenten konstaterer, at bestyrelsens beretning er godkendt. Efter fungerende formand Inge Kjær Andersens beretning gives ordet til generalsekretæren. Hun siger tak til de medarbejdere i salen som er kommet hjem siden sidste repræsentantskabsmøde og velkommen til de nye, der er blevet ansat siden sidst: Kirsten og Jens Barfod, Humlebæk, indsats som vikar-præstepar i Rotterdam tusind tak for jeres indsats. Ulrik og Birthe Maarup Iversen, som er begyndt som nyt præstepar i Rotterdam - velkommen. Elisabeth Møller Thomsen, begyndte som ungdomsrådgiver i Paris lige efter landsmødet sidste år velkommen også til dig. Maria-Louize Helbo, som assistent i Hong Kong og præst i Shanghai og Beijing. Mogens og Ruth Jeppesen, som begynder til november som præstepar i Malaga Øst velkommen. Selma Ravn, præst ved Den Danske Kirke i Paris. Nikolaj Steen, præst i Sydslesvig. 3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab Årsrapporten er udsendt sammen med indkaldelsen den 27. maj Nøgletal samt kommentarer er udsendt som bilag til dagsordenen. Økonomi- og administrationschef Tommy Liechti fremlægger det reviderede og af bestyrelsen godkendte - regnskab for Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisors side. Forslag fra bestyrelsen er, at det samlede overskud inkl. arveindtægter på kr disponeres på følgende måde: henlæggelse af kr til medarbejder- og formandskonventer og kr til styrkelse af egenkapitalen. Der er hverken spørgsmål til eller indvendinger mod regnskabet, hvorpå dirigenten konstaterer, at regnskabet er godkendt. Overskuddet disponeres som foreslået at bestyrelsen. Tommy Liechti uddyber forskellige tal i regnskabet. Han gør opmærksom på at den samlede aktivitet indenfor DSUK er langt større, end hvad regnskabet giver udtryk for, idet kirkerne har egne indtægter, som ikke fremgår af DSUKs regnskab. Den totale omsætning er kr

8 4. Indkomne forslag Bestyrelsen fremsætter forslag til dels a) Vedtægter for Danske Sømands- og Udlandskirker dels til b) Bestemmelser om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker. Forslagene bliver fremsat af Peter Stentoft. a) Forslag til ændring af Vedtægter for Danske Sømands- og Udlandskirker Nuværende formulering: 4.2. Medlemmer er bidragydere, medlemmer af kredse, grupper eller komiteer, som støtter foreningens formål. Bestyrelsen fastsætter et mindstebidrag, der giver stemmeret og valgbarhed Såfremt organisationen opløses, overføres resterende aktiver til et formålsbeslægtet arbejde efter repræsentantskabets beslutning. Forslag til ny formulering: 4.2. Medlemmer er dels personlige medlemmer, som betaler et af bestyrelsen fastsat kontingent, dels medlemmer af kredse, grupper eller komiteer, som støtter foreningens formål og som er anerkendte af bestyrelsen Såfremt organisationen opløses, overføres resterende aktiver til et formålsbeslægtet, folkekirkeligt arbejde efter repræsentantskabets beslutning. Motivation: Godkendelse efter ligningslovens paragraf 8A og paragraf 12, stk. 3 har længe været af stor betydning, både for DSUK og for alle andre pengeindsamlende organisationer; og det bliver stadig vigtigere. Godkendelsen er afgørende for: at bidragsydere kan få skattefradrag for deres gaver og gavebreve at vi kan modtage arv uden at betale boafgift at vi kan modtage (delvis) momskompensation at vi har mulighed for at afholde lotterier Netop det forhold, at flere og flere fordele hægtes op på den nævnte godkendelse, har betydet at flere og flere foreninger, hvis almennyttige formål man kan stille spørgsmålstegn ved, forsøger at leve op til de formelle krav. Dette har igen ført til, at myndighederne (SKAT) er i gang med en udvidet kontrol af, at hensigten bag kravene også opfyldes herunder, at man for eksempel ikke har 150 medlemmer som betaler et helt symbolsk kontingent. Den ekstra kontrol betyder, at alle godkendte foreninger i efteråret 2014 skal indsende fornyet ansøgning om fortsat godkendelse. DSUK vil uden problemer kunne leve op til de fleste kriterier; for eksempel krav om formål, omsætning mv. Der er kun to krav, som kunne blive problematiske, hvilket der tages højde for, ved de foreslående ændringer. Det væsentligste er kravet om at have mindst 150 myndige, kontingentbetalende medlemmer. Da vedtægterne 4.2. blev forfattet, har man tilsyneladende forsøgt at slå begreberne medlemmer og bidragsydere sammen, således at givere af fradragsberettigede gaver defineres som medlemmer. Dette er imidlertid ikke holdbart, idet kun gaver er fradragsberettigede, og 8

9 gaver må ikke udløse modydelser såsom stemmeret eller blad. På den anden side skal DSUK have mindst 150 medlemmer, som betaler kontingent, hvilket ikke er fradragsberettiget. Den anden ændring ( 11.2.) sker som følge af krav om, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Ovenstående vil leve op til kravene, fordi religiøst, herunder folkekirkeligt, arbejde pr. definition er almennyttigt i juridisk forstand. Bemærkninger til forslaget: Gunnar Kasper Hansen, medlem af stiftsbestyrelsen i Århus Stift, går ind for ændringen af vedtægterne, men vil gerne fremhæve, at han har erfaringer med problemstillingen, der ligger ca. fire til fem år tilbage og som peger på, at der findes en bedre løsning. Han ønsker vedtægtsændringen gennemført og henstiller, at man i forlængelse af vedtægtsændringen undersøger mulighederne for den løsning, han gerne vil foreslå. Herudover vil Gunnar Kasper Hansen gerne gøre opmærksom på, at vedtægtsændringen vil føre til, at følgende sætning i 4.2. udgår: Bestyrelsen fastsætter et mindstebidrag, der giver stemmeret og valgbarhed." Han spørger ind til, hvor det vil blive præciseret i vedtægterne, hvad der giver stemmeret og valgbarhed, idet der er en uklarhed i vedtægterne, hvis sætningen udgår. Gunnar Kaspar Hansen har selv været igennem proceduren, og hvor en af stillerne i første omgang var godkendt og så alligevel ikke, således at Gunnar Kaspar Hansen i sidste øjeblik manglede en stiller. Han bad om listen over repræsentantskabet, som han ikke fik oplyst i tilstrækkelig god tid. På den baggrund anmoder han bestyrelsen overveje, om og i givet fald hvordan man vil offentliggøre reglerne om repræsentantskabet. Formanden er glad for opbakningen til den foreslåede vedtægtsændring. Hun begrunder, hvorfor teksten i 4.2., 2. sætning udgår. Da der er flere ting i vedtægterne, hun savner, vil hun gerne tage dem op til revision. Hvad angår offentliggørelsen af repræsentantskabet er det nødvendigt med et bedre billede af, hvem der er repræsentanter. At man kan være stiller den ene dag og så ikke den anden dag skyldes, at repræsentantskabet også består af hjemsendte medarbejdere, der er medlemmer af repræsentantskabet i en periode på to år efter de er blevet hjemsendt. Herefter udgår de som medlemmer. Formanden opfordrer til at kontakte sekretariatet i god tid, så man kan få de fornødne oplysninger. Der er 105 stemmeberettigede er til stede, hvorfor vedtægtsændringen kræver 70 ja-stemmer. Eftersom der ingen indvendinger fremsættes, tager dirigenten som udgangspunkt, at der ingen modstemmer er. Dirigenten konstaterer, at vedtægtsændringen er godkendt. Forsamlingen bifalder pr. akklamation. b) Forslag til ændring af Bestemmelser om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker Nuværende formulering: 4.1. DSUKs stiftsårsmøder vælger hver 5 repræsentanter til repræsentantskabet. Landsforeningen af Menighedsråd tildeles hver 5 pladser. Det mellemkirkelige Råd tildeles 3 pladser og Færøsk Sømandskirke 2 pladser. 9

10 4.6. Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 1895 tildeles tilsammen 2 pladser. Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Dansk Sø-Restaurations Forening tildeles tilsammen 1 plads. Ønskes ændret til: 4.1. DSUKs stiftsårsmøder vælger hver 5 repræsentanter til repræsentantskabet. Folkekirkens mellemkirkelige Råd tildeles 3 pladser og Færøsk Sømandskirke 2 pladser. Landsforeningen af Menighedsråd tildeles 1 plads Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening tildeles tilsammen 2 pladser. Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart tildeles tilsammen 2 pladser. Motivation: Vedr. 4.1: Det mellemkirkelige Råd benytter i dag navnet Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Landsforeningen af Menighedsråd har ønsket at reducere repræsentationen til 1 plads i repræsentantskabet. Vedr. 4.6 Da Metal Søfart og Sømændenes Forbund / 3 F ikke ønskede at udpege et medlem af repræsentantskabet slettedes denne passus i bestemmelserne. Dermed var der kun en repræsentant for medarbejdersiden på søfartsområdet. Formålet med ændringen er at rette op på dette. Søfartens Ledere har tilkendegivet, at de ønsker en plads i repræsentantskabet. CO-Søfart har tilkendegivet, at de ser sig repræsenteret af det medlem af repræsentantskabet, der er udpeget af Maskinmestrenes Forening. Forslaget blev godkendt af repræsentantskabet. Pause Mødet genoptages kl Der synes nr. 333 Marken er mejet fra Højskolesangbogen. 5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget Formanden og generalsekretæren forelægger forslaget til handlingsplan for , som bestyrelsen har besluttet i går, hvorfor de delegerede ikke har kunnet modtage den forud for repræsentantskabsmødet. (Bilag til referatet). 10

11 Generalsekretæren gør opmærksom på, at hvad bestyrelsens prioritering fremgår med fede typer på første side. Analyserne med henblik på videreudvikling af DSUK fortsætter i de næste år. Der er to pinde i 1.2., som omhandler kirkeskat samt etablering af nye arbejdssteder. Margith Pedersen understreger, at midlerne hertil ikke er indeholdt i det budget, der fremlægges i dag. Danskerne i Dubai har gjort en særlig indsats og der foreligger en ledig arbejdstilladelse, som DSUK kunne få. Der ville være en mulighed, hvis DSUK havde en præsteløn. Arbejdet i Danmark bør styrkes og der skal gøres en øget indsats for, at menighederne i Danmark tegner medlemskab i DSUK. Der er henlagt midler til afholdelse af regionale konventer: Europa-konvent juni 2015, Amerikakonvent september 2015 og Asien-konvent februar Udbygningen af samarbejdet med andre danske organisationer falder godt i tråd med, hvad Karen Klint foreslog i sin tale i formiddags. Ud fra den 6. værdi om, at DSUKs kirker er mangfoldige og rummelige, foreslås en styrkelse af DSUKs sociale ansvar overfor danskere i udlandet. En god og direkte kontakt med hver enkelt udsendt medarbejder tilstræbes. Forslaget rummer både de brede formuleringer og mere præcise tiltag. Regnskabschef Tommy Liechti præsenterer budgetforslaget for 2015, som ikke giver plads til store dramatiske ændringer. Tilskuddet til arbejdet udenfor Sydslesvig skulle gerne give et lille hop i 2015, idet der er en forhåbning om, at kirkeministeriet godkender, at en stilling rykkes over fra DKS til DSUK. Landlotteriet er udfordret grundt ændringer i konfirmandundervisning pga. skolereformen. Den anonyme donation forventes at stige til 2,4 mio kr. i 2015 og blive uforandret i året efter. Kommentarer fra salen: Kresten Drejergaard, Schweiz, vurderer, at brugen af ordet Folkekirke i DSUK-sammenhænge er misforståeligt, idet Folkekirken er en rammeordning, som er formuleret ved lovgivning, der kun gælder indenfor Danmarks grænser. Medlemsloven blev lavet om for nogle år siden, fordi man har et retskrav på betjening fra den kommune, man rejste ud af. Kravet gælder kun indenfor Danmark. Hans kirke er således ikke den danske folkekirke i udlandet, men den danske kirke i Schweiz. Eskild Pedersen, Københavns Stift, har læst handlingsplanen med glæde, man kan se at DSUK har planer om ret så store udvidelser i Thailand og Dubai. I Dubai er der danskere man kan formode at de mennesker som har bosat sig i Dubai har råd til selv at finansiere sig en præst. Hvorfor ordner de ikke det selv? I Thailand skal man tænke lidt på, at ambassaden gør det allerbedste. Jeg kender noget til forholdene i Bangkok, det er flest mænd der kommer galt afsted vi kan ikke frelse hele verden, så klap lige hesten. Angående konventer: skal man ikke lige kigge på de kirker som har problemer først? Peter Vogt, Berlin, vil hellere kalde handlingsplanen for et værdisæt. Han savner noget om ungdomsarbejde i handlingsplanen. Han påpeger at der mangler midler til ungdomsarbejdet og at der mangler samarbejde med de andre danske foreninger rundt om i verden. Han savner et ungdomsudvalg. Anne Marie Dalgaard, Generalsekretær for Danish Worldwide, har, siden sin tiltræden arbejdet hen imod, at kirkernes arbejde og Danish Worldwide supplerer hinanden rigtig godt. Halvdelen af Danish Worldwides medlemmer er gift med en ikke dansk statsborger. Dobbelt statsborgerskab betyder meget for vores medlemmer. 11

12 Derfor er det meget vigtigt at arbejde for tolerance med andre folkeslag. Det betyder meget, at vi kan arbejde indenfor rammerne med familiesammenføring, vi har den største sommerskole med næsten 450 danske børn i år. Vi har et stort rådgivnings- og ekspertpanel inkl. advokater, skatterådgivere, psykologer etc., der kunne være interessant for DSUK at vide mere om. Danish Worldwide har ekspertise på områder, som DSUK sidder og arbejder med rundt omkring. Anne Marie Dalgaard vil gerne foreslå afholdelse af fælles arrangementer. Der har været afholdt stort danskermøde i New York i Vi henvender os til den samme målgruppe, så lad os endelig arbejde sammen både ude og hjemme. Vi kunne også godt sætte fokus på, at det ikke er så let at vende hjem efter at have været ude. Hun hører masser af debat om udlændinge, der kommer til Danmark. Den største indvandrergruppe er de danskere, der vender tilbage til Danmark hvert år. Afslutningsvist vil hun gerne tage bolden op omkring ungdomsarbejdet. Vi har i årevis afprøvet, hvad vi kan gøre. Vi får forhåbentlig midler til et projekt, der går på unge studerende, der tager ud og hvor der skal etableres en rådgivning ud over de internationale kontorer. Der er ingen rådgivning for dem, der tager ud. Her bør der etableres hjælp som supplement til de internationale kontorer. Måske skulle vi gå sammen om en stor fondsansøgning? Formanden er med på, at folkekirken kan misforstås. Hun ved godt, at man ude i verden kan få samme serviceniveau, som man kan få i udlandet i stil med, hvad de har fået indføjet i Sydslesvig om, at de er med til at gøre den danske folkekirke lidt større. Det der står i handlingsplanen er et citat fra, hvad der står i vore værdier, så det kan vi ikke umiddelbart lave om på. Det er korrekt, at tallene omkring Dubai kan virke misvisende, og det skal DSUK få styr på. DSUK bør indgå i en dialog med Dubai om, hvad DSUK kan hjælpe med og hvad de selv kan byde ind med. Hvad angår Thailand skal der udelukkende foretages noget, såfremt der står penge til rådighed. Nogle bør tage ansvaret for, at der faktisk dør én dansk mand i Thailand pr. uge. For DSUK som organisation er det vigtigt at fokusere på medarbejdernes trivsel. DSUK er arbejdsgiver for de præster, som organisationen sender ud derfor er konventer vigtige. Ungdomsarbejde er på dagsorden. Budgettet er et rammebudget og ikke konkret budget. Vi har haft et debat-punkt med om ungdomsarbejde i dette 3-dags møde, så der er fokus på det. Der er et ungdomsnetværk, Anders Vestergaard er deres kontakt i bestyrelsen. Vi er glade for Danish Worldwides tilbud om samarbejde tak for det. Der fremsættes ingen yderligere bemærkninger, hvorfor handlingsplan og rammebudget er vedtaget. 6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Der skal vælges et medlem af bestyrelsen og to suppleanter. Bestyrelsen opstiller Anne E. Jensen, fhv. medlem af Europaparlamentet, Kalundborg som formand for Danske Sømands- og Udlandskirker. Inge Kjær Andersen gør rede for processen om udarbejdelsen af en formandsprofil og orienterer om Anne E. Jensen, hvis mange erfaringer er i fin harmoni med den formandsprofil, der i sin tid blev formuleret. Hun foreslår forsamlingen at vælge Anne E. Jensen. 12

13 Der er udelukkende blevet opstillet en kandidat. Dirigenten konstaterer, at Anne E. Jensen er dermed er valgt, som bliver bekræftet af et stort bifald. Anne E. Jensen takker for valget og giver udtryk for, hvor overvældet hun er overfor de forventninger, der er. Hun ser på organisationen med friske øjne, fordi hun kommer udefra. Hun skal lære alle at kende, og hun skal lære kirkerne at kende, hvilket hun beder om hjælp til. Hun har en bred vifte af erfaringer fra sin erhvervsmæssige indsats og har i de sidste mange år været europapolitiker, som blev opstillet af Venstre i Sønderjylland. I otte år har Anne Jensen været formand for Mariendals kirke menighedsråd med 2000 sjæle og 3 præster i sognet. Som betingelse for at stille op til formandsposten i DSUK har hun bedt om at blive støttet af en erfaren næstformand. Hun synes, at hun har fået en meget positiv modtagelse af alle og glæder sig meget til arbejdet. Der skal mere end penge til her i livet, og dette mere er der blevet talt meget om her i de sidste par dage. For hende er det vigtigt, at dette sker i en fælles ånd. Anne E. Jensen ser frem til et rigtig godt samarbejde Bestyrelsen opstiller Inge Kjær Andersen, Klarup til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlem Peter Skov-Jakobsen vil gerne motivere valget og fremhæver, at bestyrelsesmedlemmerne, da de forlod repræsentantskabsmødet for et år siden, godt vidste, at bestyrelsen gik et krævende år i møde. Efter Hans Skov-Christensens død lod Inge Kjær Andersen sig udnævne som fungerende formand, hvor hun måtte sætte sig yderligere ind i arbejdet. Hun har noget på hjertet og ved, at det er der også mange andre, der har. Det har i årets løb ligget hende på sinde, at det bliver hørt, hvad der bliver sagt rundt om i verden. Hun har fuldstændig sikkert sat en proces i gang, der nu har ført til valg af ny formand. Hun har involveret de engagerede. Inge har for vane at lytte og at lytte igen og dernæst at tage stilling. Hun kan være skrap, hvis det skal være, men det er næsten altid fortjent. Peter Skov-Jakobsen takker Inge Kjær Andersen for en uegennyttig indsats og for, at hun tog dette arbejdsomme år på sig. Dirigenten konstaterer, at Inge Kjær Andersen er valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller Anne-Sophie Olander Christiansen og Erik Berre Eriksen som suppleanter. Forsamlingen bifalder pr. akklamation. Dermed er suppleanterne valgt. Herefter består Danske Sømands- og Udlandskirkers bestyrelse af: Formand: Tidl. medlem af Europaparlamentet Anne E. Jensen, Kystvejen 2, 2200 Kalundborg Inge Kjær-Andersen, Sofieholm 5, 9270 Klarup Biskop Marianne Christiansen, Ribe Landevej 37, 6100 Haderslev Bertil Hohlmann, Danmarks Rederiforening, Amaliegade 33, 1256 København K Else Hviid, 4 St. Katharine s Precint, Regents Park, London NW1 4HH, England Peter Lynggaard Jacobsen, Ballastkai 7, D Flensburg, Tyskland Rikke Aagaard Nielsen, Midskovvej 10, 5370 Mesinge Vibeke Nyborg, Nørre Søgade 37 B, 1370 København K Carsten Bøgh Pedersen, Landsforeningen af Menighedsråd, Præstevej 1, 9560 Hadsund Finn Egeris Petersen, Adelbyer Kirchenweg 34, D Flensburg, Tyskland Biskop Peter Skov-Jakobsen, Nørregade 11, 1165 København K Biskop Steen Skovsgaard, Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F Ole Stevns, Dannebrogsgade 56, 9700 Brønderslev Kirsten Termøhlen, Skovhøjen 3, Kregme, 3300 Frederiksværk 13

14

15 Visions- og handlingsplan for Den nugældende visions- og handlingsplan dækker perioden 2012 til 2015 og er langt fra udtømt. Der er mange af de i handlingsplanen nævnte opgaver, som er fokusområder over flere år - med behov for skarp prioritering af ressourcer. Handlingsplanen er bygget op over de 8 kerneværdier, som blev formuleret i Det er fortsat håbet, at værdierne kan danne grundlag for visioner, handlingsplaner og strategier i både DSUK og i kirkerne. Overordnet vil der i det kommende år arbejdes på opfølgning af igangværende drøftelser og konkrete forslag til omlægninger. Derfor vil nedenstående punkt 1 blive særligt fokusområde. 1. Vi er den danske evangelisk-lutherske folkekirke i udlandet Udviklingsarbejde og analyser gennemføres med henblik på udarbejdelse af strategier og nye handlingsplaner for DSUK fra Udvikling af DSUKs arbejde i udlandet Udviklingen af eksisterende kirker og menigheder; det er ikke mindst et styrket fokus på det politiske arbejde om udlandsdanskernes kirkeskat med henblik på finansiering af flere hele præstestillinger til de menigheder, som delvist har finansieret præstelønninger i dag Etablering af nye arbejdssteder, opbygning af menigheder og kirker på steder, hvor der ikke er udlandskirker: a. Fortsættelse af rejsepræstetjeneste til Kina i efteråret i kombination med én af assistentstillingerne ved sømandskirken i Hong Kong. Ordningen skal evalueres med henblik på fortsættelse fra sommeren b. Gennemførelse af projekt i Thailand i samarbejde med Kirkens Korshær, Århus. c. Tilvejebringelse af midler til præstelig betjening andre steder, f. eks. til de nu danskere i Dubai herunder samarbejde med den norske sømandskirke Styrkelse af arbejdet i Danmark, herunder drøftelse af stiftsbestyrelsernes rolle og ansvar Øget indsats for at danske menighedsråd tegner medlemskab af DSUK, - og én ny genbrugsbutik i Vi møder alle, der opsøger kirkerne med stor åbenhed og rummelighed. 1. Erfaringsudveksling mellem kirkerne og drøftelser af særlig identitet for og i danske kirker i DSUK. 2. På alle niveauer styrke information og kommunikation i forhold til at udbrede kendskabet i Danmark til kirkernes tilbud til danskere, ikke mindst unge.

16 3. Kirkerne er naturlige mødesteder for alle, som ønsker tilknytning til dansk kultur og samfund. 1. Etablering af inspirationsfora bl.a. ved regionale konventer samt fokus på reformationsjubilæet frem mod Udbygning af samarbejde med andre danske organisationer, der har aktiviteter i udlandet. 4. Vi værdsætter frivillige højt. Deres indsats og medleven er afgørende for kirker og organisation 1. Styrkelse af frivillighed og formulering af frivillighedspolitik. 2. Vidensdeling og inspiration mellem kirker og hjemmearbejde, f. eks. genbrugsbutikker. 5. Vi bygger på lokalt engagement og indflydelse fra medlemmer, frivillige, ansatte og andre aktive 1. Styrkelse af gensidig inspiration og vidensdeling mellem kirkerne gennem bl.a. afholdelse af konventer for medlemmer af menighedsråd/kirkeråd og medarbejdere. Der afholdes regionale konventer i 2015 for formænd/repræsentanter for kirkeråd/menighedsråd og for medarbejdere. 2. Arbejde på at alle menighedsråd/kirkeråd i kirkerne har demokratisk valgte medlemmer. 3. Fokus på løbende rekruttering medlemmer af DSUK samt af medlemmer til bestyrelse og stiftsbestyrelser. 4. Opbygning af nye netværk, f. eks. frivillige ved genbrugsbutikker 6. Vore kirker er mangfoldige og rummelige 1. Styrke den fælles forståelse af kirkernes forskellige profiler og konkrete opgaver 2. Styrkelse af DSUKs sociale ansvar overfor danskere i udlandet. 7. Vi samarbejder på tværs af organisation og kirker og styrker en fælles identitet og genkendelighed 1. Fokus på kommunikation og gensidig information som grundlag for fælles identitet og samarbejde. 2. Mulighed for fælles løsninger på udvalgte områder (f. eks. database) 8. Vi bygger arbejdet på engagerede medarbejdere i samspil med en aktiv ledelse 1. Arbejde på lige vilkår for ansættelser i øget omfang på trods af forskelle i finansieringen af de enkelte stillinger. 2. Direkte og god kontakt med hver enkelt medarbejdere og familier, som DSUK udsender til tjeneste i en udlandskirke. 3. Søge at fastholde kontakt med hjemvendte medarbejdere. 19. august 2014

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Program for Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam

Program for Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam Kirkeudvalget 2008-09 KIU alm. del Bilag 75 Offentligt Program for Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam 7. 9. september 2009. Folketingets Kirkeudvalgs

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

DSUK & fremtiden Debatoplæg

DSUK & fremtiden Debatoplæg 10 år Danske Sømandsog Udlandskirker 2004-2014 DSUK & fremtiden Debatoplæg Lands- og repræsentantskabsmødet 2014 I det forløbne år har bestyrelsen og Udviklingsog Projektudvalget arbejdet med DSUKs fremtid.

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME 1. Navn og Formål 1.1 Organisationen er en forening 1.2 Organisationens navn er GAME stiftet 26. oktober 2002. 1.3 Organisationen er hjemmehørende i Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 1 Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 Dagsorden + referat Formanden Michael Thaarup byder velkommen til klubbens ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er Skagen Havkajakklubs

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC).

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC). HENRIK WEDELLWEDELLSBORG ADVOKAT HJEJLE GERSTED MOGENSEN AMAGERTORV 24 DK1160 KØBENHAVN K 10. april 2008 VEDTÆGTER for foreningen United World Colleges Danmark Den Danske Nationalkomité for United World

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtaget 1957 Revideret december 1964 Revideret november 1980 Revideret november 1981 Revideret november 1984 Revideret januar 1989 Revideret april 2001 Revideret

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Referat af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Generalforsamling den 29. marts 2011

Referat af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Generalforsamling den 29. marts 2011 Referat af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Generalforsamling den 29. marts 2011 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling var 1) Præsidentens beretning for det forløbne år og igangværende

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

2.1 Selskabets formål er at varetage spildevandsforsyningsvirksomhed indenfor Ringkøbing-Skjern Kommune.

2.1 Selskabets formål er at varetage spildevandsforsyningsvirksomhed indenfor Ringkøbing-Skjern Kommune. Lett Advokatfirma Adv. Jacob Christiansen J.nr. 256201-DJU VEDTÆGTER For Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012

Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012 side nr. 3 Referat af repræsentantskabsmøde 21. juni 2012 Mødet blev afholdt i boligorganisationens mødelokale, Frydenlunds Allé 8, 8210 Aarhus V. Indkaldelse af 22. maj 2012 samt revideret dagsorden af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i DSMF. fredag den 14. marts 2003 kl. 20.00 på Dalum Landbrugsskole

Referat fra ordinær generalforsamling i DSMF. fredag den 14. marts 2003 kl. 20.00 på Dalum Landbrugsskole Odense, den 19. marts 2003 Referat fra ordinær generalforsamling i DSMF fredag den 14. marts 2003 kl. 20.00 på Dalum Landbrugsskole Referent: Hans Lynggaard Riis Dagsorden: Valg af dirigent Godkendelse

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus 1. Navn, hjemsted og selskabsform Fonden er stiftet af Århus Kommune på baggrund af Århus Byråds beslutning på mødet den 3. oktober 2001, og dens navn er "Fonden Eliteidræt

Læs mere

2013 Vedtægter - 1 -

2013 Vedtægter - 1 - 2013 Vedtægter - 1 - Foreningens navn og formål 1. Foreningens navn er Landsforeningen af Menighedsråd. 2. Foreningens formål er: at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det.

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det. Organisationsudvalgets forslag (Organisationsudvalget består af Anja Clausen, Lars Grønlund, Kim Hansen, Tine Heerup, og Kari Overhalden) Forslag til ændringer af vedtægterne: 3 Formål ændres til: Landsforeningens

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

10 år. Danske Sømandsog Udlandskirker 2004-2014. Årsberetning 2013

10 år. Danske Sømandsog Udlandskirker 2004-2014. Årsberetning 2013 10 år Danske Sømandsog Udlandskirker 2004-2014 Årsberetning 2013 1 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47 2000 Frederiksberg Tlf. 7026 1828, Fax 7026 1824 E-mail: kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Girokonto:

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Partnerskab for Østersøturisme. Foreningen har hjemsted i Region Sjælland. 2 Stifter Stiftere er: 3 østersøvendte

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den 6. marts 2013

Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den 6. marts 2013 Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år 3. Fremlæggelse

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner Vedtægter for Foreningen Skagens Venner 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål 3 2. Medlemskab.. 3 3. Ledelse.. 3 4. Udmeldelse og eksklusion 4 5. Finansiering og kontingent..

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Onsdag den 21. maj 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Referat Avedøre Boligselskab Repræsentantskabsmøde den 31. maj 2011 Udsendt den 29. juni 2011

Referat Avedøre Boligselskab Repræsentantskabsmøde den 31. maj 2011 Udsendt den 29. juni 2011 #JobInfo Criteria=KABside1# Repræsentantskabsmøde tirsdag den 31. maj 2011, kl. 17.00 i Avedøre Stationsby Syds Selskabslokaler, Trædrejerporten 4, Hvidovre Repræsentantskab: Der var 27 repræsentantskabsmedlemmer

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er VIRUM-SORGENFRI TENNISKLUB (VST). Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at fremme tennissporten

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Udsendt den 28. november 2013

Udsendt den 28. november 2013 Haderslev Boligselskab Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Onsdag den 27. november kl. 19.00 Mødet blev holdt på Hotel Harmonien, Gåskærgade, Haderslev, og startede med spisning. Dagsorden Side

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam

Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam Kirkeudvalget (2. samling) KIU alm. del - Bilag 65 Offentligt Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam 15. - 17. september 2008. Folketingets Kirkeudvalgets

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK. Advokatfirma

197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK. Advokatfirma 197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 3 3. Repræsentantskabet... 4 4. Bestyrelsen...

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Ordinær generalforsamling i. Lyngby Volleyball. Mandag den 7. oktober kl. 21.00-22.00 i Engelsborghallen, Engelsborgvej 93, 2800 Kongens Lyngby

Ordinær generalforsamling i. Lyngby Volleyball. Mandag den 7. oktober kl. 21.00-22.00 i Engelsborghallen, Engelsborgvej 93, 2800 Kongens Lyngby Ordinær generalforsamling i 28. september 2013 Lyngby Volleyball Mandag den 7. oktober kl. 21.00-22.00 i Engelsborghallen, Engelsborgvej 93, 2800 Kongens Lyngby Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET REFERAT af Menighedsrådsmødet SCT. PAULS KIRKE Torsdag den 31. oktober 2013 kl. 19.00 i Sognehuset Tilstede: Finn Bruun Ravnsbæk, Annette Baldus Vestergaard, Anita Holmgaard, Erik Dybdal Møller, Thomas

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere